Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del Bilag 187
Offentligt
1648870_0001.png
Dato: 22 juni 2016
Side 1 af 2
Ajour fra Det Kongelige Teater
Juni 2016
Sommeraktiviteter og en kommunalpolitisk misforståelse
Sommeren er over os, og på Det Kongelige Teater glæder vi os over den
store tilstrømning til alle vores udendørsaktiviteter i hele landet. Vo-
res gratis sommerballet, som spiller fra Bornholm til Sønderborg (og to
gange i København), har igen trukket tusinder af tilskuere, og vi glæder
os over, at der er større og større tilstrømning af børnefamilier og
unge, der er nysgerrige på formatet og her måske stifter bekendtskab med
ballet for første gang.
Lige nu har vi 100.000 publikummer igennem til forestillingen Kong Arthur
i Dyrehaven, et af Europas største udendørs-teatre. 80 % af tilskuerne
har aldrig eller kun yderst sjældent været i berøring med teatret. Dvs.
det er i høj grad nye publikumsgrupper, som vi håber, at vi kan friste
med endnu mere teater efter turen i det grønne.
Det er en indsats, vi både stolte over og glade for. Formidling af sce-
nekunst til alle og enhver er en af vores kerneopgaver.
En misforståelse
Vi er til gengæld mindre glade over, at vi ikke helt er lykkedes at over-
bevise enkle politikere i den københavnske borgerrepræsentation om, at
det er værd at bakke op om Nationalscenen.
I dag betaler kommunen 48 mio. kr. årligt, hvoraf ca. halvdelen ryger re-
tur i form af ejendomsskatter.
For de resterende midler får kommunen en af Danmarks allerstørste kultur-
destinationer, der sidste år tiltrak omkring 650.000 besøgende, heraf
100.000 børn og unge fra ikke mindst københavnske skoler.
Man får også en nationalscene, der samarbejder bredt med teatermiljøet i
København (bl.a. teatrene C:ntact, Sort/Hvid, Sort Samvittighed etc.), og
i går offentliggjorde vi desuden en aftale om, at det københavnsk base-
rede Dansk Danseteater fra 1/2-2017 flytter permanent ind i Operaen.
Vi er tillige dybt involveret i Operafestivalen og lægger plads til den i
år (Ofelia Plads, der åbner d. 29. juni). Det samme gør vi med Jazzfesti-
valen, Copenhagen Stage (som vi til næste år er vært for) og en række an-
dre begivenheder, som Københavns Kommune støtter eller har direkte glæde
af.
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 187: Ajour med Det Kongelige Teater
1648870_0002.png
Det er dog også korrekt, at vores fokus ikke alene er på København. Vi er
hele Danmarks nationalscene, hvorfor vi året rundt også er ude i landet
hver 4. dag.
Men det er byen København, der har muligheden for brande sig internatio-
nalt med bl.a. et spektakulært Operahus og scenekunst i verdensklasse. Og
det er København og Det Kongelige Teater, der har en fælles opgave i at
fortælle historien, at vi her til lands har scenekunst og storbyliv, der
matcher det allerbedste, man ellers møder rundt om i verden.
Hvis ikke vi samler kræfterne og fokuserer på sådanne områder bliver vi
aldrig ekstraordinære. Så må vi slå os til tåls med at være – ja, ordi-
nære.
Scenerne ligger aldrig stille
Selv om sommerferien står for døren, så ligger scenerne på Det Kongelige
Teater så godt som aldrig stille. Når vi ikke bruger dem selv, har vi dem
enten lejet ud (som for eksempel Operaen her til sommer, hvor ”Dirty Dan-
cing” er på besøg), eller også er vi i gang med at hovedrengøre eller re-
novere – for ikke at tale om de 10.000 gæster vi hver sommer byder vel-
kommen til rundvisninger i alle vores flotte huse.
Skulle vi åbne for egentlige forestillinger, viser alle vores forsøg, at
der ikke kommer nok publikummer. Det ved vi ikke kun af egen erfaring,
men også fra de erfaringer teaterhusene fra resten af Europa har gjort.
Folk vil være udenfor, og kulturturisterne kommer i foråret og efteråret.
Til gengæld griber vi danskernes ’ude-længsel’ om sommeren og drager
rundt i hele landet med både ballet og opera. Skulle vi lave egentlige
ballet- eller operaforestillinger indendørs i husene, ville vi skulle
fjerne ressourcer fra højsæsonen (hvor folk gerne vil komme) til sommer-
ferien (hvor få har interesse for det). Det vil ikke være hensigtsmæs-
sigt.
Kinatur for balletten
Den Kongelige Ballet er nu halvvejs i deres fondsstøttede kinaturné, og
det har været en kæmpe succes. Det er tydeligt, at den danske ballet er
meget velkomne og nyder stor respekt og publikumstilstrømning. Der er
også blevet tid til besøg hos danske virksomheder, der har baser i Kina,
hvilket har resulteret i en omfattende omtale af både virksomheder og ki-
nesiske interessenter.
Ellers vil jeg gerne benytte lejligheden til at ønske en god sommer!
Venlig hilsen
Morten Hesseldahl