Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del Bilag 180
Offentligt
1644391_0001.png
Slutrapport fra forvaltningsorganerne Damusa og DMKL
til Nordisk Ministerråd for Kultur om
Nordiske musik- og kulturskoler
konference 24.-25. september 2015, Musikkens Hus, Aalborg
Resultater:
Konferencens mål var at styrke samarbejdet på tværs af organisationer og embedsværk og skabe en platform,
hvorfra musik- og kulturskoletilbuddet kan videreudvikles i nordisk kontekst.
Forventningen var, at konkrete samarbejdsprojekter ville lægge sig i forlængelse af konferencen.
Og det var et ønske at kunne arrangere Nordisk Musik- og Kulturskolekonference fremover som en biennale.
Vurderingen er, at disse mål er indfriet
Konferencen samlede ca. 75 repræsentanter fra alle 8 lande og selvstyreområder i Norden. Både
landspolitikere, kommunale politikere, og embedsmænd fra centraladministrationerne og kommunerne var
repræsenteret. Det samme var alle de nordiske landsorganisationer for musik- og kulturskolerne.
To vigtige succeskriterier for arrangørerne var at få repræsentanter fra så mange forvaltningslag som muligt
med, og at antallet af danske deltagere ikke måtte blive dominerende. Begge kriterier blev indfriet. En
væsentlig grund hertil er, at deltagerne var personligt inviterede efter de enkelte landes indstilling til
arrangørerne, at der på forhånd var sat fordelingsnøgle på antal deltagere per land, og at arrangørerne fulgte
aktivt op på invitationerne.
Eksempler på styrket samarbejde på tværs af organisationer og embedsværk:
At den svenske nationale kulturskoleudredning fik dannet sig en kontaktgruppe med blandt andre
embedsmænd fra det danske kulturministerium og kulturstyrelse, repræsentanter fra Norsk
kulturskoleråd og den færøske landsmusikskoleleder.
At embedsmænd og musikskoleledere fra Grønland, der faktisk ikke tidligere havde mødtes, fik sat
ansigt på hinanden
At embedsmænd fra kulturministeriets departement, fra kulturstyrelsen, fra KL og fra Børne- og
kulturchefforeningen samt fra musik- og kulturskolerne i Danmark fik en fælles reference med sig i det
videre arbejde fra de nordiske lande og fra key note speakerne (OECD, Deutsches Institut für
Wirtschaftsforschung, Nordisk Kulturfond og den svenske kulturskoleudredning).
Konkrete samarbejdsprojekter i fremtiden:
Landsorganisationerne fra Danmark, Sverige, Norge og Finland danner tilsammen netværket Nordisk Musik- og
kulturskoleunion, NMKU. Netværket ønsker at samle og videreudvikle viden og kompetencer for de nordiske
musik- og kulturskoler.
Netværket har i 2015 formuleret flg. overordnede mål for samarbejdet:
at videreudvikle kvaliteten i undervisning, og samtidig bredde tilbuddet ud til flere.
at holde fokus på kernefagligheden i kunstfagene, herunder talentudvikling
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 180: Invitation to Nordic music and arts education conference
1644391_0002.png
at styrke forskning inden for musik- og kulturskolernes felt, herunder analyse af status quo og fokus
på forudsætningerne for kvalitet i kunstnerisk undervisning i fremtiden.
at styrke et kontinuerligt fokus på musik- og kulturskolernes arbejde med inklusion, ungeinvolvering
og outreach.
at initiere - eller styrke eksisterende - summercamps og/eller ungdomskulturfestivaler for elever
på musik- og kulturskolerne. Gerne geografisk placeret i yderområderne som fx Åland, Grønland,
Færøerne for at bidrage til den nordiske forståelse og kulturelle udveksling hos børn og unge
at skabe muligheder for kompetenceudvikling og opbygning af lærer- og
lederudvekslingsprogrammer landene i mellem
Det blev besluttet på konferencen at arbejde for en fælles nordisk udgave af sitet
www.skolemix.dk
Ansøgning
om midler til dette er sendt til Nordisk Kulturfond 2. november 2015
Biennale:
Indtil videre er dette mål indfriet med planlagt konference i Helsingfors, Finland i 2016 og i Oslo, Norge i 2017.
Informationsformidling
Hjemmesiden
www.nordicmusicartschools2015.org
samler al information fra konferencen. Sammenlignelige
tal og oversigt over de nordiske landes politiske og økonomiske vilkår for musik- og kulturskoler, materiale fra
key notes, workshops og kommentarer fra deltagerne og efterfølgende artikler fra Norsk kulturskoleråd,
Kulturskolerådet i Sverige og Damusa.
NMKU har besluttet at videreføre hjemmesidens indhold og konklusioner, og mulighed for opdatering af
landenes nøgletal og vilkår på et nyt domæne
www.nordicmusicartschools.com
Nordisk nytte:
Alle 5 lande og 3 selvstyreområder var repræsenteret til konferencen. Kun ca. 35 % af deltagerne kom fra
Danmark.
Der er skabt nye netværk på tværs af traditionelle interessentgrupper.
Hele det nordiske samarbejde hviler på det kulturelle og værdimæssige fællesskab. Derfor er det naturligt at
styrke samarbejdet mellem en række af de vigtigste aktører inden for børnekultur
de nordiske musik- og
kulturskoler.
Konferencen afdækkede i et vist omfang strukturelle ligheder og forskelle og skabte en fælles forståelse for
heraf afledte udfordringer i det fremadrettede samarbejde
til gavn for de fremtidige udviklingsmuligheder.
Konferencen blev også skabt med en ambition om at afdække en række temaer, som siden udfoldes. Der er
allerede taget initiativ til konkrete samarbejdsprojekter i Norden, blandt andet en udvikling af en fælles
nordisk platform med udgangspunkt i det danske projekt www.skolemix.dk
Nordisk kulturfond er søgt om
midler.
Konferencen udgør en overordnet inspirationsramme for den nationale indsats og en vigtig mulighed for at
udveksle nordisk erfaringer
for at højne standarden i de enkelte lande. Det styrkede samarbejde mellem de
nordiske nationale organisationer skaber synergi til de separate nationale indsatser.
Den enkelte nationale organisation står stærkere i både egen og andres forståelse.
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 180: Invitation to Nordic music and arts education conference
1644391_0003.png
Konferencen og det nordiske samarbejde har stor bevågenhed i den Europæiske Musikskoleunion (EMU), som
bruger det nordiske samarbejde som inspiration for regionale samarbejder andre steder i Europa.
Citat fra deltager fra Grønland:
”Jeg
synes, at både de programsatte oplæg samt pausesnakken var meget givende. Jeg er nu i tæt kontakt med
Ålandsøerne, for de er ved at få noget fjernundervisning op at køre, hvilket vi jo rigtigt meget kunne bruge her
også.”
Landsorganisationerne fra Sverige, Norge og Finland
om resultat og nordisk nytte af konferencen:
Fra Kulturskolerådet, Sverige, skriver generalsekretær Torgny Sandgren:
Nordisk input på svensk utredning:
Det pågår en utredning om vilken form av nationell politik som behövs för kulturskolan i Sverige.
Erfarenheterna från våra nordiska grannar är betydelsefulla och att representanter från utredningen kunde
delta på den nordiska konferensen var till stor nytta för utredningen.
Ökad kännedom om det nordiska särdragen:
För flera svenskar som deltog blev det uppenbart att vi har liknande verksamheter och delar många
utmaningar. Detta gör att fler intresserar för och ser möjligheter i ett nordiskt samarbete. Norden skiljer sig
från många andra europeiska länder och möjligheterna till samverkan upplevs som relativt enkelt.
Konferensen mötte stort behov:
Vi kunde se ett stort intresse att vara med. Detta var den första större nordiska konferensen om kulturskolor
och intresset var stort bland de svenska kulturskolorna för konferensen. De svenska delegaterna vittnar om en
stor glädje att få möta nordiska kollegor och byta erfarenheter.
Positivt med deltagande från Grönland, Färöarna, Island och Åland:
I nordiska möten är det inte alltid så att samtliga länder och självständiga regioner kan delta. Glädjande med så
stark närvaro.
Genomslag för kulturskolfrågorna inom Nordiska ministerrådet
Väldigt bra att kulturskolorna och dess verksamhet, utmaningar mm. blir kända för de som bestämmer över
den nordiska politiken och att nu kulturskolfrågorna kommer med på agendan inom det officiella nordiska
samarbetet!
Fra Norsk Kulturskoleråd skriver rådgiver Lars Emil Johannessen:
Kompetansebygging
Hva gjelder kompetansefeltet er dette kanskje den tydeligste fellesnevneren i innleggene på konferansen.
Spørsmålet blir derfor hvordan vi tar dette videre i det nordiske samarbeidet. Dette handler om kompetanse
på ulike nivå: lærer- og ledelseskompetanse, samhandlingskompetanse, utviklingskompetanse og ikke minst
kompetanse basert på forskning. Jeg tror at mulighetsrommet er stort når det gjelder samhandling og
samarbeid innenfor et bredt kompetansefelt. Konkret kan jeg se for meg felles, nordiske utdanningsløp med
tanke på ledelse i kulturskolen.
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 180: Invitation to Nordic music and arts education conference
1644391_0004.png
Forskning
Innen forskning vil Norden som forskningsfelt kunne gi betydelige bidrag til kulturskolerelatert forskning.
Spennende her er kulturskoleutredningen som er igangsatt av regjeringen i Sverige. Jeg ser for meg at
tilsvarende utredninger i de øvrige nordiske land kan gi et svært omfattende og rikt forskningsmateriale. Dette
kan si noe om hvorledes vi best skal rigge kulturskolene våre for fremtiden.
Prosjektsamarbeid
Prosjektsamarbeid er en interessant vei å gå. Gjennom konferansen i Aalborg har de nordiske
kulturskoleorganisasjonene hatt en fin dialog med Nordisk ministerråd, som sitter på en ikke ubetydelig sum
med søkbare midler. For Norsk kulturskoleråd er det viktig å løfte begrepet bærekraft inn i prosjektarbeidet.
De prosjektene vi har felles må gjenspeile felles og reelle behov. Igjen: det gode samarbeidsklimaet mellom de
nordiske organisasjonene gir meg tro på at dette kan vi få til.
Fra SML, Finland, skriver ordförande Leif Nysten:
1.
Insikten om den gemensamma nordiska plattformen i form av nätverk och system.
Att konkret uppleva de närvarande deltagarna och lära av deras erfarenheter, vilket bidrar till att forma den
stora bilden av Norden som ett pedagogiskt nätverk med mångfald.
2. Workshoparna.
Att kunna fördjupa sig i de enskilda spörsmålen efter behag, och genom aktivt deltagande tvinga sig att
formulera en egen ståndpunkt.
3. Närvaron av det officiella Norden.
Ämbetsmän och ministrar bidrar till att skapa trovärdighet och en seriös anda.
4. De goda konferensfaciliteterna.
Inte en obetydlig fråga, eftersom trivsel och väl genomförd logistik bidrar till den positiva
helhetsuppfattningen.