KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: EU-note om det digitale indre marked: Nye regler for audiovisuelle medier.

Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del Bilag 179
Offentligt

Europaudvalget og Kulturudvalget

EU-konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

2. juni 2016

Det digitale indre marked: Nye regler for audiovisuelle medier

Medieforbruget har ændret sig markant de seneste 10 år. Flere – særlig

børn og unge - lader sig underholde på nettet og færre på traditionelt TV.

Derfor skal EU’s regler på området nu revideres. Kommissionen foreslår

mere fleksible regler for reklamer, krav om min. 20 pct. europæisk ind-

hold på streamingtjenester som Netflix og bedre beskyttelse af børn, når

de finder videoer på YouTube. Samtidig har Kommissionen nye anbefa-

linger til EU-landene om, hvordan de skal håndtere online platforme som

f.eks. Uber. Flere initiativer er i pipeline.

Hvorfor ændre reglerne?

Det nugældende direktiv for audiovisuelle medietjenester (AVMS) indeholder regler

for reklamer, andelen af europæisk indhold og beskyttelse af børn. Men reglerne

giver ifølge Kommissionen en skæv balance i forholdet mellem de traditionelle tv-

selskaber (som f.eks. TV2) og video-on-demand tjenester (som f.eks. HBO), fordi

der gælder flere og skrappere regler for tv-selskaberne. Det er problematisk i en

tid, hvor der er en udvikling mod større konvergens mellem forskellige medier. Vi-

deodelingsplatforme (som f.eks. YouTube) er slet ikke omfattet af det nugældende

direktiv. Det foreslår Kommissionen ændret (for nogle af bestemmelserne) med

henblik på at skabe mere lige konkurrencevilkår mellem de forskellige medietjene-

ster.

1/5

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: EU-note om det digitale indre marked: Nye regler for audiovisuelle medier.

Forslaget til at justere AVMS-direktivet

indeholder minimumsbestemmelser,

så

EU-landene kan indføre strengere bestemmelser, og der en vis frihed for EU-lan-

dene i forhold til, hvordan de vil opnå direktivets mål.

Kvoter for europæisk indhold

Kommissionen vil gerne sikre, at der investeres i europæiske produktioner. Ifølge

Kommissionens undersøgelser investerer europæiske tv-selskaber i dag ca. 20

pct. af deres indkomst i originale produktioner, mens om demand-tjenester kun in-

vesterer 1 pct.

Medlemsstaterne skal under de nugældende regler sikre, at tv-selskaber sender

europæisk indhold i mindst halvdelen af tiden (fratrukket nyheder, sport, reklamer

og underholdningskonkurrencer), mens on demand tjenester har en upræcis for-

pligtelse til at fremme europæisk indhold.

Kommissionen vil fastholde bestemmelsen for tv-selskaber, og samtidig indføre en

ny bestemmelse om andelen af europæisk indhold i on demand-tjenesters katalog.

Bestemmelsen betyder, at medlemsstaterne skal sikre, at f.eks. streamingtjenesten

Netflix skal tilbyde min. 20 pct. europæisk indhold på en fremtrædende placering.

Ifølge Kommissionen udgør andelen af europæiske film allerede i dag over 20 pct.

hos flertallet af on demand-tjenester – også Netflix.

I dag kan EU-landene vælge at fremme europæiske film og serier ved at kræve, at

on demand-tjenester bidrager finansielt til europæiske produktioner. Fremover skal

EU-landene også have mulighed for at kræve bidrag fra on demand-tjenester, der

er etablerede i andre EU-lande, men målrettet et nationalt publikum.

Mere fleksible regler for reklamer

For at sikre tv-selskabernes indtægter, så de kan investere i europæisk indhold,

gøres reklame- og sponsoratregler mere fleksible i Kommissionens udspil:

KOM(2016)287

Dog er bestemmelserne om beskyttelse af børn mod skadeligt indhold og alle borgere mod hadefulde

ytringer ikke minimumsbestemmelser, med mindre der tale om ulovligt indhold.

Henholdsvis art. 16 og art. 13 i AVMS-direktivet 2010/13/EU

2/5

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: EU-note om det digitale indre marked: Nye regler for audiovisuelle medier.



Mængden af reklamer:

Den nugældende overordnede regel om max. 20

pct. reklamer er fastholdt i tidsrummet 7.00-23.00, men reglen om max. 12

min. reklame pr. time foreslår Kommissionen fjernet, så tv-selskaberne kan

vælge mere frit, hvordan reklamer placeres. Reglen om højst at have rekla-

mer hver halve time lempes til hver 20. minut.

Sponsorater og produktplacering:

Der gives mere fleksible rammer for tv-

selskabers anvendelse af sponsorater og produktplacering, så længe

seerne informeres om det. I børneudsendelser, nyhedsudsendelser og for-

brugermagasiner skal produktplacering imidlertid være forbudt.

Reklamer for usunde produkter:

Mens tobaksreklamer er forbudt, kan EU-

landene vælge at forbyde alkoholreklamer eller indføre andre regler for at

begrænse børns eksponering for alkoholreklamer. Kommissionen opfor-

drer EU-landene til at sikre, at tv-selskaber og online tjenester anvender et

adfærdskodeks med retningslinjer for reklamer for usunde fødevarer hen-

vendt mod børn.

Beskyttelse af mindreårige

EU-landene skal desuden sikre, at børn beskyttes mod:



Pornografisk og voldeligt indhold:

F.eks. gennem pinkoder og mekanismer

der kontrollerer alder.

Indhold der kan skade den fysiske, psykiske eller moralske udvikling hos

mindreårige:

Sådant indhold skal gøres tilgængeligt på en måde, så min-

dreårige normalt ikke ser det hverken på tv eller på nettet (i dag gælder det

kun for tv). Samtidig opfordrer Kommissionen til at udvikle og benytte be-

skrivelser om indhold, der advarer mod f.eks. voldelige episoder eller grimt

sprogbrug, som vejledning til forældre.

Endelig skal alle borgere beskyttes mod tilskyndelser til vold eller had mod enkelte

grupper uanset, om det sker på tv eller på nettet. Det er EU-landenes ansvar at

sikre dette.

Nugældende bestemmelser om tilgængelighed for syns- og hørehandikappede er

fjernet, fordi vil blive reguleret i anden EU-lovgivning, nemlig forslag til lov om til-

gængelighed, som Kommissionen fremsatte i december 2015.

KOM(2015)615

3/5

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: EU-note om det digitale indre marked: Nye regler for audiovisuelle medier.

Reaktioner

EU-landenes ministre havde en første drøftelse af forslaget til revision af AVMS-

direktivet på ministerrådsmøde den 25. maj 2015. Generelt var de positivt indstillet,

men drøftelsen afslørede også forskellige holdninger til særlig tre elementer

Kvoter for europæisk indhold:

Danmark, Sverige og Finland er imod. Frankrig sy-

nes at kvoten er for lav, da den nationale franske kvote er højere. Andre lande er

godt tilfredse.

Mere fleksible regler for reklamer:

Frankrig, Letland og Rumænien er imod, mens

de tyske delstater mener det effektivt vil begrænse de administrative byrder.

Fjerne reglerne for tilgængelighed for syns- og hørehandikappede:

Danmark, Bel-

gien, Frankrig, Sverige og Østrig er imod, fordi de mener, der fortsat er behov for

specifikke regler for medier.

Flere initiativer om online platforme

Samtidig med revisionen af AVMS-direktivet, fremlagde Kommissionen en medde-

lelse,

der handler om kommende initiativer i forhold til online platforme. Det dæk-

ker bredere end streamingtjenester: sociale medier (f.eks. Facebook), søgemaski-

ner (f.eks. Google), deleøkonomitjenester (Uber og Airbnb), markedspladser (f.eks.

Zalando eller eBay), betalingssystemer (f.eks. Mobile Pay).

Kommissionen vil forsøge at skabe:



Lige konkurrencevilkår for sammenlignelige digitale tjenester.

Dette aspekt

vil Kommissionen fokusere på, når reglerne i EU’s telelovgivning og e-da-

tabeskyttelsesdirektiv skal evalueres i slutningen af 2016.



Ansvarlig opførsel blandt online platforme:

Kommissionen vil forsøge at

fremme forskellige frivillige ordninger og selvregulering for at få online plat-

forme til selv at bekæmpe illegalt indhold på nettet. Kommissionen vil frem-

lægge en revision af ophavsretsdirektivet i tredje halvdel af 2016 med hen-

blik på at sikre en mere fair fordeling af indtægter fra online distribuering af

ophavsretligt beskyttet indhold (film, musik, kunst).

Dette bygger på Agence Europe, 31. maj 2016.

KOM(2016)288

4/5

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 179: EU-note om det digitale indre marked: Nye regler for audiovisuelle medier.



Fremme tillid, gennemsigtighed og information til forbrugerne:

Kommissio-

nen vil opfordre erhvervet til frivilligt at bekæmpe ting, som reducerer tillid,

f.eks. falske anmeldelser af feriemål på online platforme.

Som et led i denne tilgang indgik Kommissionen den 1. juni 2016 en aftale med Fa-

cebook, Twitter, YouTube og Microsoft om et adfærdskodeks med retningslinjer

for, hvordan udbredelsen af ulovlig hadefuld tale på internettet skal bekæmpes i

Europa. Her forpligter IT-virksomhederne sig til at håndtere ulovlig hadefuld tale på

internettet. De skal bl.a. uddanne deres medarbejdere og gennemgå anmeldelser

om ulovlig hadefuld tale inden for 24 timer og om nødvendigt fjerne eller blokere

adgangen til indholdet.

Et andet eksempel er EU-landenes tilgang til tjenester inden for delingsøkonomi,

som f.eks. Uber. Kommissionen fremlagde 2. juni 2016 retningslinjer for, hvordan

forbrugere, virksomheder og offentlige myndigheder i fuld tillid kan deltage i den

deleøkonomien.

Dette vil blive behandlet i en særskilt EU-note snarest.

Venlig hilsen

Lotte Rickers Olesen (3330)

Kommissionens

pressemeddelelse

om adfærdskodeks for ulovlige hadefulde ytringer.

Kommissionens

pressemeddelelse

om retningslinjer for deleøkonomi.

5/5