KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Kommenteret høringsnotat over bekendtgørelse om kroers, foreningers og virksomheders anvendelse af kongekronen, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del Bilag 178
Offentligt

Notat

Kommenteret høringsnotat over bekendtgørelse om kroers, foreningers

og virksomheders anvendelse af kongekronen

Folketinget behandler i øjeblikket L 174 om forslag til lov om ændring af

arkivloven (kroers, foreningers og virksomheders anvendelse af kongekronen).

Loven forventes vedtaget den 2. juni 2016 med ikrafttrædelse den 1. juli 2016.

Det fremgår af lovforslaget, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om,

at kroer må anvende kongekronen samt fastsætte regler om, at kongekronen må

anvendes som en del af foreningers og virksomheders logo, når historiske grunde

taler for det.

For at bekendtgørelsen om kroers, foreningers og virksomheders anvendelse af

kongekronen (herefter benævnt bekendtgørelsen), jf. det i L 174 indeholdte forslag

til ny § 5 a og 5 b, kan træde i kraft samtidig med lovforslaget, sendte

Kulturministeriet udkast til bekendtgørelsen i høring den 29. april 2016.

Høringsfristen var den 20. maj 2016

Til og med den 20. maj 2016 har 8 foreninger mv. afgivet høringssvar.

Dok. nr. 16/01014-14

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Kommenteret høringsnotat over bekendtgørelse om kroers, foreningers og virksomheders anvendelse af kongekronen, fra kulturministeren

Side 2

Danmarks-Samfundet, Foreningen af Officerer uden for aktiv tjeneste og Kongelig

Dansk Aeroklub meddeler i deres høringssvar, at de ikke har bemærkninger til

lovforslaget.

Bemærkninger om kroers anvendelse af kongekronen

HORESTA

spørger i sit høringssvar til bekendtgørelsens § 2, nr. 3, vedrørende, at

kongekronen kan anvendes på hjemmeside, brevpapir og lignende, hvis

kongekronen indgår som en naturlig del af en fotografisk gengivelse af

krobygningen og eller krobygningens nære omgivelser.

HORESTA

påpeger, at det

ud fra førnævnte formulering er usikkert, om kongekronen eksempelvis kan

anvendes på f.eks. menukort, tallerkener og andre former for

markedsføringsmaterier, hvorfor bestemmelsen bør uddybes.

HORESTA

påpeger endvidere, at forudsætningen for at en kro kan anvende

kongekronen er, at kroen har haft en tidligere ejer med kongeligt privilegium. På

den baggrund foreslår

HORESTA,

at kravet i bekendtgørelsens § 3, vedrørende at

skilte med kongekronen skal være ledsaget af teksten ”Kro med tidligere kongeligt

privilegeret ejer”, udgår. I den forbindelse påpeger

HORESTA,

at der er tale om en

lang tekst, som kan være vanskelig at passe ind.

Afslutningsvis foreslår

HORESTA,

at Rigsarkivet skriver til de relevante kroer og

gør opmærksom på 2 års fristen, jf. bekendtgørelsens § 4, idet det ikke kan

forventes, at alle kroer vil være opmærksomme herpå.

Kulturministeriets bemærkninger

Det følger af bekendtgørelsens § 2, nr. 3, at kroer kan anvende kongekronen på en

hjemmeside, brevpapir og lignende, hvis den indgår som en naturlig del af en

fotografisk gengivelse af krobygningen eller/og krobygningens nære omgivelser.

Det er Kulturministeriets vurdering, at ”lignende” kan omfatte andre former for

markedsføringsmaterialer, og kongekronen kan således gengives på eks. menukort,

hvis den indgår som en naturlig del af en fotografisk gengivelse af krobygningen

eller/og krobygningens nære omgivelser.

I forhold til kravet om, at skilte med kongekronen skal være ledsaget af teksten

”Kro med tidligere kongeligt privilegeret ejer”, skal Kulturministeriet gøre

opmærksom på, at dette krav alene gælder for skilte, der opsættes efter

bekendtgørelses ikrafttrædelse, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1. Det er derfor

Kulturministeriets vurdering, at kroen kan tilpasse nye skilte efter dette krav og

ikke skal passe teksten ind i eksisterende skilte. Kulturministeriet finder, at

kongekronen fortæller kulturhistorien om det historiske netværk af kongeligt

privilegerede kroer, og den nævnte tekst vil bidrage til en forståelse heraf.

Kulturministeriet kan desuden oplyse, at Rigsarkivet vil sende et brev til samtlige

kroer i Danmark, der bærer ordet ”kro” i sit navn, og gøre opmærksom på de nye

regler for anvendelse af kongekronen.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Kommenteret høringsnotat over bekendtgørelse om kroers, foreningers og virksomheders anvendelse af kongekronen, fra kulturministeren

Side 3

Bemærkninger om foreningers anvendelse af kongekronen

Kongelig Dansk Yachtklub

anfører i sit høringssvar, at det ikke bør være lovligt at

anvende en ”åben krone” i forbindelse med ordet kongelig, idet dette vil være egnet

til at skabe tvivl om kongekronens udseende.

Kongelig Dansk Yachtklub

påpeger,

at anvendelsen af ordet kongelig i et navn næsten er uløseligt forbundet med

anvendelse af en kongekrone i ens logo.

Kulturministeriets kommentar

Kongekronen (”den lukkede kongekrone”) anses for at være et statskendetegn, som

er forbeholdt kongehuset og statslige myndigheder. Det følger af bemærkninger til

lovforslaget, hvordan kongekronen er udformet. En åben krone er ikke et

statskendetegn, og anvendelsen af denne krone er derfor ikke strafbelagt. Regler

der regulerer anvendelsen for den åbne krone falder udenfor denne

bekendtgørelses område, da bekendtgørelsen alene vedrører kongekronen (”den

lukkede kongekrone”).

Danske Soldaters Landsråd

anfører i sit høringssvar, at soldaterforeninger bør

undtages fra bekendtgørelsens § 6, hvorefter foreninger og virksomheder kan

ansøge Rigsarkivet om tilladelse til at anvende kongekronen i deres logo.

Danske Soldaters Landsråd

påpeger, at der i stedet bør indsættes et nyt stk. 2,

hvorefter soldaterforeninger undtages, men i stedet skal indberette oplysning om

organisationens logo samt en kort historisk redegørelse og organisationens

vedtægter/love.

Danske Soldaters Landsråd

oplyser endvidere, at eksempelvis De Danske

Garderforeninger består af omkring 70 garderforeninger fordelt over hele landet og

i udlandet, der anvender den lukkede kongekrone i deres logo. I den forbindelse

påpeger

Danske Soldaters Landsråd,

at indberetningen i forhold til anvendelsen af

kongekronen alene bør gælde landsforeninger og ikke lokalforeninger, dermed

undgår Kulturministeriet tillige at behandle hundredevis af indberetninger.

Kulturministeriets kommentar

For at kunne anvende kongekronen skal en forening ansøge Rigsarkivet herom, jf.

bekendtgørelsens § 6. Kulturministeriet finder, at der bør gælde ens regler for

ansøgningsproceduren og vil på den baggrund ikke undtage en forening for kravet i

bekendtgørelsens § 6.

Hvorvidt en landsforenings ansøgning kan dække underliggende lokalforeninger

vil blandt andet bero på, om den historiske baggrund for at anvende kongekronen

er sammenfaldende, samt om foreningernes logoer er ens. Endvidere fremgår det af

bekendtgørelsens § 7, stk. 3, at en forenings vedtægter skal indsendes i forbindelse

med ansøgningen, og dette krav gælder for alle foreninger, med mindre der er tale

om de samme vedtægter.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Kommenteret høringsnotat over bekendtgørelse om kroers, foreningers og virksomheders anvendelse af kongekronen, fra kulturministeren

Side 4

Bemærkninger om virksomheders anvendelse af kongekronen

opfordrer i sit høringssvar til, at Kulturministeriet gør de pågældende

virksomheder, der anvender kongekronen, opmærksomme på de nye regler for

anvendelsen af kongekronen. I den forbindelse finder

DI,

at virksomheder, som i

dag anvender kongekronen, bør kunne fortsætte med dette uden behov for

ansøgning.

påpeger, at dette ikke mindst bør gælde, hvor kongekronen

anvendes blandt nuværende og tidligere statsselskaber herunder som følge af

anden lovgivning eks. postlovens § 19, hvorefter den befordringspligtige

postvirksomhed skal anvende det kronede posthorn.

Endvidere gør

opmærksom på, at bekendtgørelsens § 10, hvorefter tilladelsen

for virksomheder til at anvende kongekronen gives til virksomhedens ejer,

forekommer uhensigtsmæssigt i relation til virksomheder med flere ejere.

påpeger, at bestemmelsen ikke tager højde for tilfælde, hvor en virksomhed kan

være – eller fremtidigt omdannes til – f.eks. et selskab med en større og hyppigt

skiftende ejerkreds.

foreslår afslutningsvis, at en løsningsmulighed kunne være,

at en tilladelse gives til virksomhedens øverste ledelsesorgan.

Kulturministeriets kommentar

Kulturministeriet har alene kendskab til virksomheden Marienlyst, som kan være

omfattet af bekendtgørelsens anvendelsesområde. I forbindelse med at forslag om

ændring af arkivloven (kroers, foreningers og virksomheders anvendelse af

kongekronen) blev sendt i høring, blev lovforslaget blandt andet sendt til

Marienlyst. Hvorvidt virksomheder kan anvende kongekronen med hjemmel i

bekendtgørelsen beror på, om anvendelsen kan begrundes historisk, jf.

bekendtgørelsens § 8. Virksomheder, som allerede har en tilladelse til at anvende

kongekronen med hjemmel i anden lovgivning eller fra en statslig myndighed, vil

fortsat kunne anvende kongekronen og er ikke underlagt reglerne i denne

bekendtgørelse.

På baggrund af

DI´s

bemærkninger til bekendtgørelsens § 10, hvorefter tilladelsen

for virksomheder til at anvende kongekronen gives til virksomhedens ejer, har

Kulturministeriet valgt at ændre bestemmelsen, således at tilladelsen til at

anvende kongekronen gives til virksomhedens ledelse.

Post Danmark

anfører i sit høringssvar, at de stiller sig uforstående over, at Post

Danmark ikke har været på høringslisten hverken i forbindelse med

bekendtgørelsen eller ændringen af arkivloven.

Post Danmark

påpeger, at

kongekronen er en fast bestanddel af det kronede posthorn, som Post Danmark i

henhold til postlovens § 19, er forpligtet til at anvende, da Post Danmark er

udpeget som befordringspligtig postvirksomhed i Danmark.

Post Danmark

forudsætter, at de fremover fortsat kan anvende kongekronen i samme omfang,

som de gør i dag, og at de på grund af postlovgivningen ikke er omfattet af kravene

i bekendtgørelsen om indgivelsen af ansøgning mv. Afslutningsvis foreslår

Post

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 178: Kommenteret høringsnotat over bekendtgørelse om kroers, foreningers og virksomheders anvendelse af kongekronen, fra kulturministeren

Side 5

Danmark,

at det i bekendtgørelsen udtrykkeligt indføjes, at den befordringspligtige

postvirksomhed ikke er omfattet af reglerne i bekendtgørelsen.

Kulturministeriets kommentar

Som oven for nævnt vil virksomheder, som allerede har en tilladelse til at anvende

kongekronen med hjemmel i anden lovgivning eller fra en statslig myndighed,

fortsat kunne anvende kongekronen og er ikke underlagt reglerne i denne

bekendtgørelse. På den baggrund er lovforslaget samt bekendtgørelsen ikke sendt i

høring hos disse virksomheder. Eftersom Post Danmark blot er en ud af adskillige

virksomheder, som i dag lovligt anvender kongekronen og fortsat kan gøre dette,

finder Kulturministeriet det uhensigtsmæssigt, at den befordringspligtige

postvirksomhed indføjes i bekendtgørelsen, da det kan skabe forvirring i forhold til

andre virksomheder, der ligeledes ikke er omfattet af bekendtgørelsens

anvendelsesområde, men som fortsat lovligt kan anvende kongekronen.