Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del Bilag 168
Offentligt
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 16. maj 2016
Supplerende bemærkninger og spørgsmål fra Dansk Møllerforening og
Kulturmiljøråd Fyn i forbindelse med svar på spørgsmål 133 (Alm del)
Med henvisning til svar fra Kulturministeren fra 4. maj 2016, følger denne
henvendelse med en række uddybende betragtninger og spørgsmål.
Vi finder det positivt at Kulturministeren er enig med os i, at de historiske vandmøller
udgør en vigtig del af den danske kulturarv. Dog er der en række problemer i den
praktiske forvaltning af denne kulturarv, når der i kommunerne gennemføres
vandløbsrestaureringer. Derfor denne henvendelse.
Betragtninger og bemærkninger:
Grundlæggende, er det påfaldende, at der her i landet mangler en national
indsamling af viden om bevarede vandmølletyper, herunder mølleteknologi,
tidsperioder, etc. Uden denne nationale analyse er det nærmest umuligt at udtale sig
om kulturhistorisk væsentlighed for vandmøller. Med andre ord, uden denne handles
der i blinde når er gennemføres vandløbsrestaureringer. Vores vurdering er, at det er
en fejl, at denne vurdering af de kulturhistoriske interesser ikke blev foretaget på lige
fod fra starten af vandplanarbejdet med vurdering af biologiske, geologiske og andre
forhold.
Yderligere er det et problem, at Slots-og Kulturstyrelsen, primært har fokus på
bygningsfredning. Dermed er de særlige forhold, der betinger fortsat bevaring af
vandmøller ude af fokus. Vandmøller er udover en bygning, også et mølleri, der skal
være i funktion for at kunne bevares. Det forudsætter at der er et intakt vandteknisk
anlæg med stemmeret, stemmeværk, malekarm, mv., samt tilstrækkelig vandføring til
at en daglig driftstid på mindst to timer kan opretholdes hele året. Fremtidig bevaring
af en vandmølle, forudsætter at alle dele er intakt.
Dansk Møllerforening anbefaler i lighed med den hollandske mølleforening, at der
mindst skal være vandføring til en vandmølle, så den kan være i drift med mølleri
mindst to timer hver dag året rundt. Hertil kommer, at vandhjul af træ skal holdes
våde hele tiden, for at kunne holde i mange år. Det betyder at der er behov for en
konstant vandføring på ca. 10 l/s til hvert vandhjul, samt en større vandmængde til
driftsmuligheden. Typisk 200 – 300 l/s til drift pr. vandhjul.
1
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 168: Henvendelse af 16/5-16 fra Susanne Jervelund, Dansk Møllerforening om bemærkninger og spørgsmål vedr. KUU alm. del - svar på spm. 133
Vi finder det rimeligt, at sidestille bevaring af en vandmølle uden stemmemulighed,
vand og mølleværk, med bevaring af et sejlskib uden sejl og mulighed for at sejle,
eller en bil uden motor og mulighed for funktion. Vandmøller kan kun bevares på sigt
som fungerende enheder. Uden funktionsmulighed vil der ikke være interesse for
bevaring, og bygningerne vil hurtigt finde anden anvendelse eller forfalde og
forsvinde. Desværre kan vi konstatere, at der tilsyneladende hersker en forkert
opfattelse af hvilken betydning funktionsmuligheden har for vandmøllernes
fremtidssikring.
De lokale museer bliver anmodet om at indgive høringssvar ved lokale
vandløbsrestaureringsprojekter. Desværre er det oftest udelukkende arkæologiske
vurderinger, samt en bemærkning om ”værdifuldt kulturmiljø” der fremkommer. Kun
meget få museer har viden om de særlige bevaringsforhold, der er gældende ved
vandmøller. Hertil kommer at musernes høringssvar ofte bringes i fragment i det
projektmateriale, der fremstilles.
Slots-og Kulturstyrelsen har fokus på de bygningsfredede vandmøller. Imidlertid er
der ikke sammenfald mellem bygningsfredede vandmøller, og molinologisk
værdifulde vandmøller. Flere fredede vandmøller er uden stor molinologisk interesse,
da de er uden mølleværk, vandføring etc. Hertil kommet, at der findes flere
molinologisk værdifulde møller, som ikke er bygningsfredet og derfor uden for Slots-
og Kulturstyrelsen interessesfære. De ikke fredede vandmøller kan godt være
bevaringsværdige bygninger, med stor molinologisk værdi, og deres interesser skal
varetages af et lokalt museum, som oftest udelukkende udtaler sig baseret på
arkæologske vurderinger, samt kortværk over fredede bygninger.
Kulturstyrelsen udgav i 2010 publikationen Vandkraftens Kulturarv. Omkring
halvdelen af teksten er skrevet af en medarbejder ved Orbicon, og beskriver de
optimale udformninger af faunapassager. Publikationen indeholder ikke en
tilsvarende beskrivelse af optimal varetagelse af kulturhistoriske interesser ved
vandmøller. Det foreslås at opdele vandøller i tre kategorier, hvor der til den højest
værdiklasse, skal forbeholdes 50 – 100 % vandføring, men der til de ”lavere” kan
være lavere vandføring. I praksis indrettes faunapassager, således at det altid forlods
løber over 50% af vandføringen i omløbet.
Publikationen Vandkraftens Kulturarv indeholder i Kap 6 eksempler på gennemførte
vandløbsrestaureringer ved vandmøller. Der er følgende at bemærke om disse
eksempler:
1. Brobyværk Mølle, privat ejet mølle med stor molinologisk betydning. Projektet
betyder, at vandmøllen max, kan være i drift i 10- 15 min ad gange i
sommerhalvåret, hvilket reducerer møllens fremtidige bevaringsmulighed. Den
private ejer protesterede, men hans interesser blev ikke tilgodeset.
2. Haarby Mølle, nedlagt vandmølle, hvor der er etableret dambrug. Ikke
væsentlig molinologisk interesse.
2
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 168: Henvendelse af 16/5-16 fra Susanne Jervelund, Dansk Møllerforening om bemærkninger og spørgsmål vedr. KUU alm. del - svar på spm. 133
3. Fulden Mølle. Helt intakt mølle, hvor vandløbet er ført helt uden om møllen,
som nu er med meget reduceret molinologisk værdi og ikke kan bevares.
4. Skovmøllen ved Moesgaard. Offentligt ejet mølle. Før etablering af omløb
kunne der formales med møllen, ligesom der var savværk. I dag er der elmotor
til drift af kværne, og savværket er ude af drift. Stor molinologisk værdi,
forringet driftsmulighed.
5. Børkop Mølle, kommunalt ejet mølle med stor molinologisk interesse. Driftstid
for møllen reduceret væsentligt, men grundet meget vand i vandløb
acceptable.
6. Harteværket. Elværk, hvor vandføring er reduceret med 60 %. Omløbsstryget
er lagt langt væk fra selve værket, men uden vand er grundlaget for at
opretholde drift reduceret. Ydermere er det særligt i sommerhalvåret der er
turistmæssige interesser, og her er vandføringen mindst.
Kort sagt er det kun på Børkop Mølle, der er nogenlunde vandføring, men det skyldes
alene den store vandmængde der er på stedet. Ved de andre møller er
driftsmuligheden væsentligt reduceret. Og – det er vel værd at bemærke, at for at der
bliver lavet en indsigelse kræves, at der er nogen med væsentlig individuel interesse.
Det er der kun på privat ejede møller – de offentligt ejede møller mister ubemærket
kulturhistorisk værdi.
Det anføres i svaret, at Dansk Møllerforeningen og andre interesserede kan påklage
afgørelser om etablering af omløb ved vandmøller til Natur og Miljøklagenævnet.
Vores bemærkning til det er, at netop Natur og Miljøklagenævnet ikke har særlige
kulturhistoriske eller molinologiske kompetencer. Det virker ikke rigtigt, at jurister skal
foretage afvejninger af om en vandmølle er af væsentlig kulturhistoriske interesse
eller ej.
Dette giver anledning til at stille følgende spørgsmål:
A.
Hvordan kan den enkelte kommune og det lokale museum, foretage en vurdering af
den enkelte vandmølles kulturhistoriske værdi, når der ikke foreligger en national
prioritering og molinologisk værdiansættelse af vandmøller?
B.
Kulturstyrelsens (nu Slots- og Kulturstyrelsen) udvidelse af fredningen ved et antal
vandmøller i 2011 er ikke tinglyst. Hvilken betydning har denne manglende
tinglysning af beskyttelsen af vandmøllerne? Har tinglysning af en fredning en
betydning?
C.
Hvorfor er ingen danske vandmøller, udenfor Mølleåsystemet i Nordsjælland,
vurderet til at være af så væsentlig kulturhistorisk værdi, at vandløbslovens § 37 er
taget i anvendelse på en måde der umuliggør etablering af faunapassage ved den
pågældende mølle?
3
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 168: Henvendelse af 16/5-16 fra Susanne Jervelund, Dansk Møllerforening om bemærkninger og spørgsmål vedr. KUU alm. del - svar på spm. 133
D.
Hvorfor er der i publikationen ”Vandkraftens Kulturarv” ikke eksempler på bevaring af
vandmølles driftsmulighed, men udelukkende eksempler på forskellige måder at
etablere omløb ved vandmøller? Har det er betydning for kommunernes forvaltning af
kulturhistoriske interesser ved vandmøller?
Hvordan kan vandmøllernes molinologiske værdier sikres?
1. Udtag af de sidste intakte vandmøller.
Denne henvendelse er en gentagelse, af tidligere anmodning om at den sidste lille
restgruppe af intakte vandmøller, simpelthen udtages og friholdes for yderligere
indgreb.
Det drejer sig om at udtage følgende møller:
Bundsbæk Mølle,
Grubbe Mølle,
Harridslevgaards Mølle,
Hule Mølle,
Kaleko Mølle (vandløb er dog rørført i beg. Af 1900- tallet, så kun meget begrænset
vand),
Karmark Mølle,
Knag Mølle,
Lille Mølle,
Solevad Mølle (fisketrappe etableret i 1990- erne, men der arbejdes på nyt projekt),
Vejstrup Mølle
Fredningen er udvidet ved følgende møller, med intakt mølleri og hvor der allerede er
etableret omløb:
Blåbæk Mølle
Gammelby Mølle
Nørholm Mølle
Tadre Mølle
Tørning Mølle
2. Nedsættelse af rådgivende udvalg.
Det anbefales, at der nedsættes et rådgivende udvalg, som kan rådgive kommuner
og rådgivende konsulenter i sager om vandløbsrestaureringer ved vandmøller og
andre kulturhistoriske interessepunkter.
Udvalget skal bestå af molinologiske eksperter, dels fra Danske Museer, dels fra
Dansk Møllerforening, samt repræsentant fra Slot- og Kulturstyrelsen.
4
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 168: Henvendelse af 16/5-16 fra Susanne Jervelund, Dansk Møllerforening om bemærkninger og spørgsmål vedr. KUU alm. del - svar på spm. 133
1633446_0005.png
Afsluttende bemærkning:
En beslutning om udtag af de 10 sidste intakte vandmøller vil endvidere spare
samfundet for mange penge. Eksempelvis er der ved Lille Mølle foretaget
forundersøgelser for omkring 750.000 kr. Herudover har både ejer og adskillige
andre brugt utallige timer på projektet. Var disse midler og kræfter ikke brugt bedre
på andet end at udhule vores kulturarv?
Vi håber at det vil kunne være muligt, at friholde de sidste intakte vandmøller for
indgreb. I betragtning af at der har været 3.000 vandmøllesteder i Danmark, finder vi
det absolut ikke urimeligt at der ved omkring 10 møller ikke sker yderligere tiltag.
Med venlig hilsen
Ellen Warring
Kulturmiljøråd Fyn
[email protected]
tlf: 65 51 46 93
Susanne Jervelund
Dansk Møllerforening
[email protected]
tlf: 21 73 67 18
5