Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del Bilag 167
Offentligt
1632565_0001.png
10. maj 2016
Samlenotat
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016
Kultur og sport
5. (muligt punkt) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af
direktiv 2010/13EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i med-
lemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester for så vidt angår udbuddet af
audiovisuelle medietjenester i lyset af markedsmæssige ændringer
– side 2
KOM-dokument foreligger ikke
- Præsentation ved Kommissionen
6. Revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester og fremme af europæisk au-
diovisuelt indhold
– side 4
KOM-dokument foreligger ikke
- Politisk drøftelse
7. Rådskonklusioner om Europeanas rolle i forbindelse med den digitale adgang, syn-
lighed og anvendelse af Europas kulturarv
– side 7
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse
8. Konklusioner fra Rådet og fra regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet om fremme
af integritet, gennemsigtighed og god forvaltningspraksis i forbindelse med store id-
rætsbegivenheder
– side 11
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse
9. Fremme af god forvaltningspraksis inden for idræt
– side 15
KOM-dokument foreligger ikke
- Politisk drøftelse
Dok nr. 16/00362-14
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 167: Kulturministerens skriftlige redegørelse for indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016
Side 2
Ad 5. (muligt punkt) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
ændring af direktiv 2010/13EU om samordning af visse love og administrative
bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester
for så vidt angår udbuddet af audiovisuelle medietjenester i lyset af mar-
kedsmæssige ændringer
KOM-dokument foreligger ikke
- Præsentation ved Kommissionen
Nyt notat.
1. Resumé
Formandskabet har lagt op til, at Kommissionen præsenterer sit kommende forslag til
revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet). Forslaget er
endnu ikke fremsat, men ventes ifølge Kommissionen offentliggjort den 25. maj 2016 og
vil i givet fald kunne præsenteres på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport)
den 30.-31. maj.
Regeringen vil i givet fald tage præsentationen til efterretning.
2. Baggrund
Det bebudede forslag til revision af AVMS-direktivet har baggrund i Kommissionens
meddelelse om strategien for det indre marked fra maj 2015. I strategien indgår bl.a., at
Kommissionen i foråret 2016 vil fremsætte forslag til revision af AVMS-direktivet.
Kommissionen gennemførte over sommeren 2015 – som led i en ”REFIT”-evaluering om
funktionaliteten af AVMS-direktivet og arbejdet med at fremlægge forslag til revision af
direktivet – en bred offentlig høring om direktivet med titlen ”En ramme for mediesek-
toren i det 21. århundrede” med frist for svar den 30. september 2015 (”REFIT” er
Kommissionens program for bedre og mere effektiv regulering). Regeringen afgav den
30. september 2015 høringssvar til Kommissionen.
Det forventes, at forslaget vil indeholde nye regler inden for bl.a. følgende områder:
direktivets anvendelsesområde, beskyttelse af mindreårige, nationale reguleringsmyn-
digheders uafhængighed, reklamer og fremme af europæiske værker.
3. Formål og indhold
Punktet har til formål at skabe mulighed for, at Kommissionen giver en mundtlig præ-
sentation af sit forslag til revision af AVMS-direktivet. Præsentationen ventes endvide-
re at give input til den politiske drøftelse om revision af AVMS-direktivet og fremme af
europæisk audiovisuelt indhold, jf. dagsordenspunkt 6.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.
5. Nærhedsprincippet
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 167: Kulturministerens skriftlige redegørelse for indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016
1632565_0003.png
Side 3
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant i forhold til den mulige præsentati-
on af forslaget.
6. Gældende dansk ret
AVMS-direktivet er implementeret i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 255 af 20. marts 2014, og tilhørende bekendtgørelser.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Kommissionens præsentation af forslaget medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige
konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Præsentation af forslaget medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser
og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s
budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
Der vil blive taget stilling til mulige konsekvenser i forbindelse med Kommissionens
forslag til revision af AVMS-direktivet, når det foreligger.
8. Høring
Punktet har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Alle medlemsstater forventes at tage Kommissionens præsentation til efterretning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder på linje med det høringssvar, som blev afgivet i september 2015, at
man i den konvergerede medieverden må overveje en mere enkel og tidssvarende regu-
lering af de audiovisuelle medietjenester, der bl.a. tager højde for konvergensen, den
markedsmæssige udvikling og forbrugsmønstret. Samtidig skal en regulering efter re-
geringens opfattelse fortsat holde fokus på de værdier, der understøtter reguleringen af
audiovisuelle medietjenester, herunder ytringsfrihed, mediepluralisme, fremme af kul-
turel mangfoldighed, beskyttelse af personoplysninger og forbrugere.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Punktet om præsentationen af Kommissionens forslag til revision af AVMS-direktivet
har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens grønbog ”Forberedelse på en fuldt ud kon-
vergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier” fra april 2013 har været
fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 27. maj 2013. Revideret grund- og nær-
hedsnotat om grønbogen samt den daværende regerings høringssvar til Kommissionen
har været fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2013. Regeringens hø-
ringssvar til Kommissionen i forbindelse med Kommissionens ”høring om direktiv
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 167: Kulturministerens skriftlige redegørelse for indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016
Side 4
2010/13/EU om audiovisuelle medietjenester – en ramme for mediesektoren i det 21.
århundrede” har været fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 2. oktober 2015.
Ad 6. Revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester og fremme af eu-
ropæisk audiovisuelt indhold
KOM-dokument foreligger ikke
- Politisk drøftelse
Nyt notat.
1. Resumé
Formandskabet har foreslået en politisk drøftelse af Kommissionens kommende forslag
til revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet) inden for
rammerne af det digitale indre marked og af, hvordan man kan fremme grænseoverskri-
dende udbredelse af europæisk audiovisuelt indhold. Drøftelsen af Kommissionens
kommende forslag til revision af AVMS-direktivet forudsætter, at forslaget som bebudet
af Kommissionen fremsættes umiddelbart inden rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur
og sport) den 31. maj 2016, således at Kommissionen kan præsentere forslaget på råds-
mødet.
Formandskabet har til brug for drøftelsen fremlagt et skriftligt oplæg, hvor medlemssta-
terne inviteres til at reflektere over:
Hvordan offentlig politik bedst kan støtte grænseoverskridende udbredelse af europæ-
isk audiovisuelt indhold på nationalt og europæisk niveau?
Regeringen ser positivt på formandskabets initiativ til en udveksling af synspunkter om
Kommissionens forslag til revision af AVMS-direktivet, såfremt forslaget præsenteres på
rådsmødet, og vil deltage i udvekslingen med udgangspunkt i regeringens generelle
holdning til en revision af direktivet. Regeringen vil i drøftelsen om fremme af grænse-
overskridende udbredelse af audiovisuelle værker tage afsæt i danske erfaringer med
produktion af danske/nordiske koproducerede tv-dramaserier.
Alle lande forventes på rådsmødet at bidrage til den politiske drøftelse.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde i maj 2015 sin meddelelse om strategien for det digitale
indre marked. I strategien indgår bl.a., at Kommissionen i foråret 2016 vil fremsætte
forslag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts
2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne
om udbud af audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet), herunder reglerne om
fremme af europæiske værker.
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 167: Kulturministerens skriftlige redegørelse for indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016
Side 5
AVMS-direktivet, der har til formål at sikre den frie bevægelighed af audiovisuelle me-
dietjenester i EU, indeholder en minimumsregulering af traditionelt tv og tv-lignende
on demand-tjenester. Direktivet indeholder minimumsregler om bl.a. reklamer, fremme
af europæiske audiovisuelle produktioner og beskyttelse af mindreårige.
Emnet for den politiske drøftelse skal derudover ses med baggrund i en konference om
fremme af grænseoverskridende udbredelse af europæiske audiovisuelle værker, som
det nederlandske formandskab afholdt den 3. – 4. marts 2016 i Amsterdam med delta-
gelse af brancherepræsentanter, myndighedsrepræsentanter og andre interessenter.
Konferencens tema peger henimod den bebudede revision af AVMS-direktivet og de
særlige udfordringer, der er knyttet til fremme af grænseoverskridende udbredelse af
europæisk audiovisuelt indhold. Eksempelvis på tv-området udgør størstedelen af ikke-
nationalt audiovisuelt indhold således produktioner fra USA. For video on demand-
tjenester estimeres det, at andelen af europæisk indhold i programkatalogerne – som
primært udbyder film, serier og dokumentarer – gennemsnitligt udgør 27 % (heraf 19 %
ikke-nationalt europæisk indhold og 8 % nationalt indhold).
Kommissionen har oplyst at ville fremsætte sit forslag til revision af AVMS-direktivet
den 25. maj 2016. Hvis denne tidsplan holdes, vil Kommissionen præsentere forslaget
på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 31. maj 2016, jf. dagsordens-
punkt 5. Det forventes, at forslaget vil indeholde nye regler inden for bl.a. følgende om-
råder: direktivets anvendelsesområde, beskyttelse af mindreårige, nationale regule-
ringsmyndigheders uafhængighed, reklamer og fremme af europæiske værker.
3. Formål og indhold
Formandskabet ønsker på denne baggrund en udveksling af synspunkter om forslaget
til revision af AVMS-direktivet samt særligt direktivets delformål om fremme af euro-
pæisk audiovisuelt indhold.
Formandskabet har fremlagt et skriftligt oplæg til drøftelsen, hvori medlemsstaterne
inviteres til at reflektere over:
Hvordan offentlig politik bedst kan støtte grænseoverskridende udbredelse af euro-
pæisk audiovisuelt indhold på nationalt og europæisk niveau?
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
AVMS-direktivet er implementeret i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 255 af 20. marts 2014, og tilhørende bekendtgørelser.
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 167: Kulturministerens skriftlige redegørelse for indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016
1632565_0006.png
Side 6
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Den politiske drøftelse medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Den politiske drøftelse medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser og
vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s
budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
Der vil blive taget stilling til mulige konsekvenser i forbindelse med Kommissionens
forslag til revision af AVMS-direktivet, når det foreligger.
8. Høring
Punktet vedrørende den politiske drøftelse er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget
for kulturpolitiske spørgsmål med frist den 3. maj 2016. Høringen gav ikke anledning
til bemærkninger
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Alle medlemsstater forventes at deltage i den politiske debat.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ser positivt på formandskabets initiativ til en udveksling af synspunkter om
Kommissionens forslag til revision af AVMS-direktivet, såfremt forslaget præsenteres
på rådsmødet, samt drøftelse om fremme af grænseoverskridende udbredelse af europæ-
iske audiovisuelle værker.
Der vil i forhold til sidstnævnte drøftelse bl.a. være mulighed for at hente inspiration
fra andre medlemsstater.
I forhold til en revision af AVMS-direktivet er det regeringens holdning, på linje med
det høringssvar, som blev afgivet i september 2015, at man i den konvergerede medie-
verden må overveje en mere enkel og tidsvarende regulering af de audiovisuelle medie-
tjenester, der bl.a. tager højde for konvergensen, den markedsmæssige udvikling og
forbrugsmønsteret. Samtidig skal en regulering efter regeringens opfattelse fortsat hol-
de fokus på de værdier, der understøtter reguleringen af audiovisuelle medietjenester,
herunder ytringsfrihed, mediepluralisme, fremme af kulturel mangfoldighed, beskyttel-
se af personoplysninger og forbrugere.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Punktet vedrørende den politiske drøftelse har ikke tidligere været forelagt for Folke-
tingets Europaudvalg.
Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens grønbog ”Forberedelse på en fuldt ud kon-
vergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier” fra april 2013 har været
fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 27. maj 2013. Revideret grund- og nær-
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 167: Kulturministerens skriftlige redegørelse for indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016
Side 7
hedsnotat om grønbogen samt den daværende regerings høringssvar til Kommissionen
har været fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2013. Regeringens hø-
ringssvar til Kommissionen i forbindelse med Kommissionens ”høring om direktiv
2010/13/EU om audiovisuelle medietjenester – en ramme for mediesektoren i det 21.
århundrede” har været fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 2. oktober 2015.
Ad 7. Rådskonklusioner om Europeanas rolle i forbindelse med den digitale
adgang, synlighed og anvendelse af Europas kulturarv
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse
Nyt notat.
1. Resumé
Det nederlandske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om den euro-
pæiske digitale kulturarvsportal ”Europeana”, der i dag giver online adgang til over 50
mio. kulturgenstande fra omkring 3.700 kulturarvsinstitutioner i Europa.
Konklusionsudkastet har til formål at sætte fokus på Europeanas rolle og udfordringer i
forbindelse med at skabe adgang til Europas kulturarv og følger op på det nederlandske
formandskabsprogram på kulturområdet, der har Europas digitale arv som prioriteret
emne.
Europeana drives af et konsortium med det nederlandsk baserede Europeana Foundati-
on som koordinator. Europeanas aktiviteter finansieres gennem projektstøtte fra Con-
necting Europe-faciliteten, frivillige økonomiske bidrag fra medlemsstaterne samt ved, at
kulturinstitutioner i Europa stiller digitaliseret indhold til rådighed for den fælles inter-
netportal. Der er til Europeana knyttet et netværkssamarbejde for europæiske kulturarvs-
institutioner, som bidrager til udveksling af viden og erfaringer i forbindelse med frem-
me af digital adgang til kulturarven.
Rådskonklusionsudkastet tager afsæt i en række udfordringer, som Europeana står over
for – f.eks. i forhold til økonomi, styring, praktisk-tekniske spørgsmål og potentiale for
større brugervenlighed. På den baggrund opfordres Kommissionen til bl.a. at gennemføre
en uafhængig evaluering af Europeana og bane vejen for en mere bæredygtig finansiering
af aktiviteterne gennem et udbud kombineret med projektstøtte. Medlemsstaterne opfor-
dres ligeledes til at understøtte Europeana – f.eks. ved at yde frivillige økonomiske bi-
drag til fælles projekter og skabe sig større indblik i forvaltningen af Europeana.
Regeringen kan tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner eller det kompromis, der kan
opnås enighed om, idet man fra dansk side lægger vægt på, at medlemsstaters eventuelle
bidrag fortsat skal være frivillige.
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 167: Kulturministerens skriftlige redegørelse for indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016
Side 8
Udkastet til rådskonklusioner forventes at blive vedtaget på rådsmødet (uddannelse,
ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2015
2. Baggrund
Den fælles internetportal Europeana blev lanceret i 2008 som en konkret opfølgning på
en vision om at synliggøre og udbrede Europas kulturarv digitalt. Visionen er udtrykt
gennem flere slutdokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, her-
iblandt Kommissionens henstilling om digitalisering og online adgang til kulturelt ma-
teriale og digital bevaring fra 2011, der opfordrer medlemsstaterne til at bakke op om
Europeana og deltage i den tekniske og indholdsmæssige udvikling af portalen.
Europeana er etableret som en selvejende fond i Nederlandene og drives af et konsorti-
um med den nederlandsk baserede Europeana Foundation som koordinator. Europeana
Foundation har siden lanceringen modtaget støtte fra forskellige EU-programmer og
støttes nu gennem Connecting Europe-faciliteten. Europeana får derudover støtte gen-
nem frivillige økonomiske bidrag fra medlemsstaterne samt ved, at kulturinstitutioner i
medlemsstaterne stiller indhold til rådighed for platformen. Til at bistå med den faglige
vurdering af Europeanas virksomhed har Kommissionen nedsat en gruppe af eksperter
inden for digitalisering og digital bevaring (The Member States Expert Group on Digiti-
sation and Digital Preservation - MSEG).
Det nederlandske formandskab har peget på, at Europeana står over for en akut øko-
nomisk udfordring, fordi man har svært ved at skaffe den nødvendige medfinansiering,
som er et krav for at modtage projektstøtten fra Kommissionen, der er den absolutte
hovedfinansieringskilde.
3. Formål og indhold
Rådskonklusionsudkastet tager udgangspunkt i de resultater, som koordineringen af
digitaliseringsindsatsen på kulturarvsområdet gennem Europeana har skabt, herunder
erfarings- og videnudveksling, kapacitetsopbygning og udveksling af samlinger af kul-
turgenstande digitalt på tværs af landene.
Udkastet peger samtidig på, at der fortsat er en række udfordringer med hensyn til at
skabe digital adgang til Europas kulturarv; f.eks. i forhold til at få flere kulturarvsinsti-
tutioner opkoblet til Europeana samt få Europeana gjort mere brugervenlig og interes-
sant for borgerne.
Endvidere anerkendes det, at forvaltningen af Europeana bør være mere gennemsigtig
og inkluderende; f.eks. med hensyn til strategiske prioriteringer, ligesom det fastslås, at
den nuværende projektstøttemodel ikke har vist sig at være tilstrækkelig med hensyn
til at sikre Europeanas virksomhed for fremtiden.
På den baggrund opfordres Kommissionen til at iværksætte en uafhængig evaluering af
Europeana, der kan bidrage til løsningsmuligheder for Europeanas fremtidige virke,
herunder med hensyn til, hvad der skal være Europeanas formål, og hvordan Europe-
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 167: Kulturministerens skriftlige redegørelse for indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016
1632565_0009.png
Side 9
ana bør finansieres og forvaltes. I lyset af Europeanas akutte finansieringsbehov opfor-
dres Kommissionen til allerede fra næste år at ændre sin støtteform og sætte Europe-
anas virksomhed i udbud på en måde, der sikrer fortsat inddragelse af medlemsstater-
ne og kulturarvsinstitutionerne i udviklingen af Europeanas aktiviteter. Udbudsmodel-
len vil betyde, at kravet om medfinansiering til Europeanas aktiviteter, som Europeana
har vanskeligt ved at leve op til, nedsættes. Udbudsmodellen foreslås kombineret med
mulighed for fortsat støtte til Europeanas medfinansierede projekter, som medlemssta-
ter kan vælge at bidrage til på frivillig basis.
Hvad angår medlemsstaterne opfordres de – med henvisning til nærhedsprincippet – til
at bakke op om den videre udvikling af Europeana. F.eks. ved at opfordre kulturarvsin-
stitutioner til at stille indhold til rådighed for portalen, skabe opmærksomhed om Eu-
ropeana og overveje at give frivillige bidrag til Europeanas projekter.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Konklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser og
vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s
budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
EU-finansieringen af Europeana sker af
Connecting Europe-faciliteten
(Europa-
Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013), som for-
valtes af Kommissionen med bistand fra et CEF-koordinationsudvalg. Kommissionen
har oplyst, at det allerede reserverede budget for 2016 til Europeana på i alt 10 mio. €
(heraf 8 mio. € til kerneaktiviteter og 2 mio. € til sideaktiviteter som f.eks. støtte til
konkrete tematiske kulturarvsprojekter) ikke ændres, hvis man går fra en fuld projekt-
støttemodel til en kombineret udbudsmodel og projektstøttemodel. Ved en kombineret
udbudsmodel/projektstøttemodel vil der imidlertid være mulighed for at finansiere flere
typer af udgifter som f.eks. driftsudgifter, hvilket ikke er muligt med den nuværende
model. Kommissionen skønner, at en kontrakt på baggrund af et udbud vil kunne bety-
de en stigning i EU-finansieringen svarende til ca. 5 % i forhold til den nuværende pro-
jektstøtte, fordi der er flere udgifter, der vil være tilskudsberettiget (budgetrammen er
ikke udnyttet fuldt ud, og derfor kan de reelle støtteberettigede udgifter godt stige, op-
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 167: Kulturministerens skriftlige redegørelse for indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016
Side 10
lyser Kommissionen). Kommissionen vurderer, at Europeanas nuværende økonomiske
udfordringer i vidt omfang er af strukturel karakter, og at muligheden for at støtte ud-
gifter til både projekter og driftsopgaver vil kunne bidrage til at gøre Europeanas akti-
viteter mere bæredygtige.
8. Høring
Udkastet til rådskonklusionerne er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kul-
turpolitiske spørgsmål med frist den 3. maj 2016. Høringen gav ikke anledning til be-
mærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generel opbakning til rådskonklusionsudkastet og intentionen om at finde en
bæredygtig løsning for Europeana, så der også i fremtiden kan sikres en fælles online
adgang til Europas kulturarv. En stor gruppe af lande har i den forbindelse støttet, at
der gennemføres en uafhængig evaluering af Europeana, herunder af Europeanas for-
mål, finansiering og forvaltning.
En række lande har under forhandlingerne ønsket at sætte fokus på borgeres adgang og
behovet for at gøre brugen af internetportalen mere brugervenlig. Andre lande har i
lyset af de finansielle udfordringer lagt vægt på, at Europeanas indsats bør fokuseres
på den faglige udveksling af viden og erfaringer, der kan understøtte de nationale ind-
satser på området.
Hvad angår den fremtidige finansiering af Europeana, er der overvejende tilslutning til
at gå fra den nuværende projektstøttemodel til en udbudsmodel kombineret med mu-
lighed for fortsat støtte til medfinansierede projekter, idet udbudsmodellen samlet set
vurderes at give mulighed for en mere bæredygtig løsning for Europeana.
Det er forventningen, at der kan opnås enighed om et udkast til rådskonklusioner til
vedtagelse på rådsmødet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter formålet om at fremme online adgang til Europas rige kulturarv,
herunder gennem den fælles internetportal Europeana, der kan bidrage til at øge kend-
skabet til Europas kulturelle mangfoldighed og fælles arv og historie.
Regeringen finder samtidig i lyset af de økonomiske udfordringer, Europeana står over-
for, at der er behov for at fokusere indsatsen, så Europeanas aktiviteter bringes i over-
ensstemmelse med de midler, der er til rådighed.
Regeringen hilser i den forbindelse Kommissionens planer om en uafhængig evaluering
af Europeana velkommen, idet en evaluering kan bidrage til at afklare anvendelsen af
og fokus for Europeana.
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 167: Kulturministerens skriftlige redegørelse for indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016
Side 11
Regeringen lægger vægt på, at medlemsstaters eventuelle bidrag til Europeana fortsat
skal være frivillige og kan støtte, at der arbejdes for at finde en bæredygtig løsning med
hensyn til en EU-finansiering af Europeanas aktiviteter.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg, men udvalget er
blevet orienteret om internetportalen Europeana ved flere tidligere lejligheder, senest
som led i rådskonklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og
digital bevaring på møde den 3. maj 2012 forud for rådsmødet (uddannelse, ungdom,
kultur og sport) den 10.-11. maj 2012.
Ad 8. Konklusioner fra Rådet og fra regeringsrepræsentanter om fremme af
integritet, gennemsigtighed og god forvaltningspraksis i forbindelse med sto-
re idrætsbegivenheder
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse
Nyt notat.
1. Resumé
Det nederlandske formandskab har fremlagt udkast til konklusioner fra Rådet og fra
regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet, der har til formål at fremme integritet, gen-
nemsigtighed og god forvaltningspraksis i forbindelse med store idrætsbegivenheder.
Udkastet til konklusioner er udarbejdet på baggrund af to rapporter fra to EU-
ekspertgrupper (om hhv. god forvaltningspraksis og den økonomiske dimension) og efter
drøftelser i sportsarbejdsgruppens møder under det nederlandske formandskab.
Konklusionsudkastet peger bl.a. på, at store idrætsbegivenheder er attraktive muligheder
for at fremhæve sportens præstationer, værdier og fordele i nationale og internationale
sammenhænge, og at store idrætsbegivenheder har potentiel positiv tiltrækningskraft og
stor opmærksomhed blandt sportsfolk, interessenter og den almindelige offentlighed.
Konklusionsudkastet inviterer bl.a. medlemsstaterne til at fremme integritet, gennemsig-
tighed og god forvaltningspraksis i forbindelse med store idrætsbegivenheder i alle faser,
herunder ved udbuddet, forberedelsen, organiseringen, gennemførslen og opfølgningen,
og at inkludere alle interessenter, der som partnere medvirker i forbindelse med idræts-
begivenhederne.
Regeringen kan støtte udkastet til konklusioner, idet udkastet omhandler vigtige pro-
blemstillinger i relation til gennemførelse af store idrætsbegivenheder og på en balance-
ret måde fremlægger konkrete forslag under hensyn til nærhedsprincippet og idrættens
autonomi.
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 167: Kulturministerens skriftlige redegørelse for indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016
Side 12
Udkastet til konklusioner forventes at blive vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ung-
dom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016.
2. Baggrund
I forlængelse af to rapporter fra to EU-ekspertgrupper (om hhv. god forvaltningspraksis
og den økonomiske dimension) og på baggrund af drøftelse i rådsarbejdsgruppen for
sport har det nederlandske formandskab udarbejdet udkast til konklusioner om integri-
tet, gennemsigtighed og god forvaltning (ansvarlig ledelse) i forbindelse med store id-
rætsbegivenheder.
3. Formål og indhold
Konklusionsudkastet tager udgangspunkt i store idrætsbegivenheders positive potenti-
ale. F.eks. peges der på, at store idrætsbegivenheder er attraktive muligheder for at
fremhæve sportens præstationer, værdier og fordele i nationale og internationale sam-
menhænge, og at store idrætsbegivenheder har potentiel positiv tiltrækningskraft og
stor opmærksomhed blandt sportsfolk, interessenter og den almindelige offentlighed.
Udkastet til konklusioner kommer på den baggrund med en række anbefalinger, der
kan bidrage til at fremme idrættens integritet i forbindelse med store idrætsbegivenhe-
der.
Konklusionsudkastet opfordrer bl.a. medlemsstaterne med respekt for nærhedsprincip-
pet til:
at fremme og sikre integritet, gennemsigtighed og god forvaltningspraksis i forbin-
delse med store idrætsbegivenheder i alle faser (udbuddet, forberedelsen, organise-
ringen, gennemførslen og opfølgningen) og inkludere alle interessenter, der som
partnere medvirker i forbindelse ved idrætsbegivenhederne, bl.a. ved
at kræve, at alle involverede parter ved store idrætsbegivenheder anvender og
overholder internationale anerkendte standarder som f.eks. FN’s globale initia-
tiv (UN Global Compact), FN’s retningslinjer for erhverv og menneskerettighe-
der, ISO 26000 og 20121 og
at bruge gennemsigtige og relevante principper som grundlag for offentlig støtte
til store idrætsbegivenheder i henhold til specifikke integritetsspørgsmål som
f.eks. hensynet til overholdelse af menneskerettighederne, herunder børns og
arbejdstageres rettigheder, ligestilling og ved forebyggelse af alle former for
diskrimination og trusler mod idrættens integritet, som f.eks. doping, matchfi-
xing og vold.
Konklusionsudkastet opfordrer bl.a. medlemsstaterne og Kommissionen til:
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 167: Kulturministerens skriftlige redegørelse for indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016
Side 13
at inkorporere integritet, gennemsigtighed, god forvaltningspraksis, bæredygtighed
og eftermæle ved store idrætsbegivenheder i det fremtidige arbejde på idrætsområ-
det på EU-plan.
at identificere og udvikle modeller for offentlig-private partnerskaber og udveksle
gode erfaringer i forbindelse med sådanne samarbejder, som kan bruges af med-
lemsstaterne og de lokale myndigheder ved indgåelse af partnerskabsaftaler, når
der skal iværksættes store idrætsbegivenheder, med særlig fokus på idrætsbegiven-
heder, der finder sted i flere lande, regioner og byer.
Konklusionsudkastet opfordrer Kommissionen til:
at iværksætte en undersøgelse om værtskaber for store idrætsbegivenheder i flere
lande og regioner inden for EU med fokus på mulige administrative og juridiske ud-
fordringer på nationalt og EU-plan og forventede virkninger af sådanne begivenhe-
der.
at understøtte og finansiere uafhængig forskning om store idrætsbegivenheders
integritet og eftermæle inden for rammerne af EU-finansieringsprogrammer, som
f.eks. Erasmus+ og Horisont 2020.
at fremme udveksling og offentliggørelse af god praksis og læringserfaringer og lette
vidensdelingen mellem EU-medlemsstaterne og idrætsbevægelsen om store sports-
begivenheders integritet og eftermæle.
Konklusionsudkastet opfordrer bl.a. idrætsbevægelsen til at overveje:
at fortsætte med at organisere tilgængelige og attraktive store idrætsbegivenheder,
der kan fremvise de positive værdier og sportens rolle i samfundet samt fremme so-
cial samhørighed.
at tilskynde til implementeringen af de grundlæggende principper for god forvalt-
ningspraksis, der fører til gennemsigtighed, demokratiske processer, kontrol og ba-
lance og solidaritet med hensyn til tilrettelæggelse af store idrætsbegivenheder, og
til at overholde anerkendte internationale standarder og initiativer såsom FN Glo-
bal Compact, FN’s retningslinjer for erhverv og menneskerettigheder og ISO 26000
og 20121.
at fremme, gennemføre og overvåge integritet, gennemsigtighed og god forvalt-
ningspraksis i store idrætsbegivenheder, i alle faser af begivenheden, herunder ved
udbuddet, forberedelsen, organiseringen, gennemførslen og evalueringen, og inklu-
dere alle involverede partnere i begivenheden.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 167: Kulturministerens skriftlige redegørelse for indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016
1632565_0014.png
Side 14
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Konklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser og
vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s
budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Udkastet til konklusioner er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpoliti-
ske spørgsmål med frist den 3. maj 2016. Høringen gav ikke anledning til bemærknin-
ger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generel opbakning blandt landene til udkastet til konklusioner.
Danmark har som væsentligste synspunkter fremhævet, at udkastet med respekt for
nærhedsprincippet og idrættens autonomi kan skabe merværdi på europæisk plan i
forhold til at fremme integritet, gennemsigtighed og god forvaltning ved store idrætsbe-
givenheder, og udkastet til konklusioner indeholder et tilpas niveau af ambitioner, vej-
ledning og opfordringer til medlemsstaterne, Kommissionen og idrætsbevægelsen.
Samlet set synes der at være taget højde for Danmarks forslag og synspunkter i det
væsentligste, og fra dansk side er det værd at fremhæve, at der er et fornuftigt detalje-
og ambitionsniveau.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen henviser til, at fremme af integritet, gennemsigtighed og god forvaltnings-
praksis i forbindelse med store idrætsbegivenheder er væsentlige prioriteter og meget
relevant set ud fra et dansk idrætspolitisk synspunkt. Regeringen støtter derfor op om
udkastet til konklusionerne.
Regeringen finder, at konklusionsudkastet kan skabe merværdi på europæisk plan med
hensyn til fremme af integritet, gennemsigtighed og god forvaltning ved store idrætsbe-
givenheder, og konklusionerne indeholder et passende niveau af ambitioner, vejledning
og opfordringer til medlemsstaterne, Kommissionen og idrætsbevægelsen.
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 167: Kulturministerens skriftlige redegørelse for indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016
Side 15
Regeringen finder endvidere, at udkastet til konklusioner indeholder en fin balance
mellem på den ene side at foreslå konkrete løsninger til udfordringer for idrættens inte-
gritet og på den anden side have respekt for nærhedsprincippet og idrættens autonomi.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Ad 9. Fremme af god forvaltningspraksis inden for idræt
KOM-dokument foreligger ikke
- Politisk drøftelse
Nyt notat.
1. Resumé
Det nederlandske formandskab lægger op til, at der på rådsmødet (uddannelse, ungdom,
kultur og sport) den 30.-31. maj 2016 er en politisk drøftelse, der tager udgangspunkt i
regeringers rolle i forhold til god forvaltningspraksis inden for idræt.
Formandskabet har fremlagt et udkast til et skriftligt diskussionsoplæg, der skal danne
grundlag for drøftelsen på rådsmødet.
Diskussionsoplægget tager udgangspunkt i udviklingen inden for idrætssektoren de se-
neste årtier bl.a. i forhold til pengerelaterede udfordringer, som truer idrættens integri-
tet, og som i visse tilfælde kan medføre, at regeringer kan være nødsaget til at gribe ind
som f.eks. i bestikkelsessager, matchfixing og hvidvasksager.
Diskussionsoplægget peger på, at regeringerne har en række muligheder for at agere og
bidrage til fremme af god forvaltningspraksis inden for idrætten. F.eks. ved at etablere
løbende dialog med idrætssektoren, opdatere og understøtte idrætssektorens modeller for
god forvaltning og derudover at være retshåndhævende, herunder i alvorlige tilfælde af
dårlig forvaltning eller ved forseelser at gøre brug af økonomiske sanktioner. I oplægget
stilles tre spørgsmål til brug for drøftelsen.
Regeringen ser positivt på formandskabets initiativ til en politisk drøftelse af regeringers
rolle og muligheder med hensyn til fremme af god forvaltningspraksis og af integritet
inden for idrætten, idet drøftelsen bl.a. giver mulighed for at udveksle erfaringer om
fælles grænseoverskridende udfordringer som f.eks. doping og matchfixing, der truer
idrættens troværdighed.
Det forventes, at alle medlemsstater deltager i debatten på rådsmødet (uddannelse, ung-
dom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016.
2. Baggrund
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 167: Kulturministerens skriftlige redegørelse for indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016
Side 16
I forlængelse af det nederlandske formandskabs prioriteter, navnlig i relation til frem-
me af integritet, gennemsigtighed og god forvaltningspraksis i forbindelse med store
idrætsbegivenheder, ønsker formandskabet en politisk drøftelse, der skal sætte fokus på
regeringers rolle i forhold til god forvaltningspraksis i idrætten.
3. Formål og indhold
Formålet med den politiske drøftelse er at skabe klarheder over, hvilke forpligtelser og
muligheder regeringer har for at sikre god forvaltningspraksis og særlig integriteten i
idrætten.
Formandskabet har til brug for drøftelsen fremlagt et diskussionsoplæg, der rejser føl-
gende tre spørgsmål til ministrene:
1.
2.
3.
Hvordan ses sportsministrenes rolle med hensyn til forvaltningen af sport og
særligt fremme af sportens integritet på nationalt plan?
Hvilke mulige instrumenter kan bringes i anvendelse for at håndtere de forskel-
lige integritetsudfordringer, som idrætten står overfor, og hvad er erfaringerne
med disse instrumenter?
Hvad kunne være EU’s rolle i forbindelse med en koordineret tilgang blandt
medlemsstaterne?
I forhold til spørgsmål 1 kan man fra dansk side oplyse, at man i Danmark har en lang
tradition for, at idrætten er baseret på demokratiske foreninger og frivillighed, der har
autonomi. Staten og kommuner støtter idrætten og regulerer kun i idrættens forhold i
det omfang, det er nødvendigt. Eksempler på dette er bekæmpelse af doping og match-
fixing.
I forhold til spørgsmål 2 kan det fra dansk side nævnes, at Kulturministeriet i ramme-
aftaler med idrætsorganisationerne bl.a. har mål for idrætsorganisationernes arbejde
med at sikre god forvaltningsskik i organisationerne og for bekæmpelse af doping og
matchfixing. Vi har i Danmark i en årrække haft lovgivning om dopingbekæmpelse
inden for både konkurrenceidræt og motionsidræt. På matchfixingområdet har Dan-
mark i 2015 strammet lovgivningen op, og i lyset af Europarådets konvention om mani-
pulation af idrætskonkurrencer har man i regi af Anti Doping Danmark oprettet en
national platform for bekæmpelse af matchfixing, som skal bidrage til en endnu bedre
koordinering af bekæmpelsen af matchfixing blandt alle involverede aktører.
I forhold til spørgsmål 3 kan man fra dansk side lægge vægt på at sætte fokus på de
problemområder, der har en grænseoverskridende karakter. Dopingbekæmpelse og
matchfixing er konkrete områder, ligesom man i EU-regi drøfter principper for store
idrætsbegivenheder, jf. punktet på rådsmødedagsordenen om udkast til konklusioner
om fremme af integritet, gennemsigtighed og god forvaltningspraksis i forbindelse med
store idrætsbegivenheder.
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 167: Kulturministerens skriftlige redegørelse for indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016
1632565_0017.png
Side 17
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Den politiske drøftelse har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Den politiske drøftelse medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser og
vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s
budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Punktet vedrørende den politiske drøftelse er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget
for kulturpolitiske spørgsmål med frist den 3. maj 2016. Høringen gav ikke anledning
til bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Alle medlemsstater forventes at deltage i den politiske drøftelse.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ser positivt på formandskabets initiativ til en politisk drøftelse af regerin-
gers rolle og muligheder med hensyn til fremme af god forvaltningspraksis og af idræt-
tens integritet, idet drøftelsen bl.a. giver mulighed for at udveksle erfaringer om fælles
grænseoverskridende udfordringer som f.eks. doping og matchfixing, der truer idræt-
tens troværdighed. Regeringen vil deltage i drøftelsen med afsæt i, hvordan man i
Danmark – under hensyntagen til idrættens autonomi – arbejder med fremme af inte-
gritet i idrætten, herunder gennem informationsindsatser, rammeaftaler og regulering.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Punktet har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.