KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 167: Kulturministerens skriftlige redegørelse for indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016

Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del Bilag 167
Offentligt

Til Folketingets Kulturudvalg

12. maj 2016

Kulturministerens indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddan-

nelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016

Nedenfor følger ministerens oplæg om sin indstilling til kultur- og sportsdelen af råds-

mødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016

Dagsordenen for det kommende rådsmøde forventes – for kultur- og sportsdelens ved-

kommende – at have fem punkter. Som det ser ud nu, er der således to punkter på det

audiovisuelle område, ét kulturpunkt og to punkter om idræt. Dagsordenspunkt 5 om

præsentation af forslag til revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester er sat

på som et muligt punkt og afhænger af, om Kommissionen når at offentliggøre sit for-

slag inden rådsmødet.

Alle dagsordenspunkter forventes at blive forelagt for Folketingets Europaudvalg med

henblik på orientering.

Jeg vil gerne henvise til samlenotatet for kultur- og sportsdelen af rådsmødet den 31.

maj 2016 og derudover orientere om fire af dagsordenspunkterne:

Dagsordenspunkt 6

lægger op til en indledende drøftelse af Kommissionens forslag til

revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester – det såkaldte AVMS-direktiv.

Fokus er lagt på, hvordan man kan fremme grænseoverskridende udbredelse af euro-

pæisk audiovisuelt indhold, som er et af AVMS-direktivets delformål.

AVMS-direktivet har overordnet til formål at sikre den frie bevægelighed af audiovisu-

elle medietjenester i EU – dvs. af traditionelt tv og tv-lignende on demand-tjenester

såsom HBO, TDC-play mv.

En revision af direktivet er en del af Kommissionens strategi for det digitale indre mar-

ked. Revisionen skal ses i lyset af den teknologiske udvikling, ændringer i medieland-

skabet og ændringer i medieforbruget. Medieudviklingen går således i retning af sti-

gende konvergens mellem traditionelle tv-tjenester og internettet. Det gælder også må-

den, de forskellige medier bliver leveret og brugt på.

Direktivet har i dag minimumsregler om bl.a. reklamer, fremme af audiovisuelle pro-

duktioner og beskyttelse af mindreårige. Det forventes, at forslaget til revision af direk-

tivet vil lægge op til nye regler inden for følgende områder: direktivets anvendelsesom-

råde, beskyttelse af mindreårige, nationale reguleringsmyndigheders uafhængighed,

reklamer og fremme af europæiske audiovisuelle værker.

Dok nr. 16/00362-30

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 167: Kulturministerens skriftlige redegørelse for indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016

Side 2

Hvis Kommissionen på rådsmødet præsenterer sit forslag til revision af AVMS-

direktivet, vil regeringen tage forslaget til efterretning.

Formandskabet har til brug for drøftelsen stillet spørgsmålet om, hvordan offentlig poli-

tik bedst kan støtte grænseoverskridende udbredelse af europæisk audiovisuelt indhold

på nationalt og europæisk niveau.

Drøftelsen skal ses i lyset af de særlige udfordringer, der er knyttet til fremme af græn-

seoverskridende udbredelse af europæiske film, tv-programmer mv. F.eks. udgør stør-

stedelen af ikke-nationalt audiovisuelt indhold på tv-området produktioner fra USA.

Der er i Danmark gode erfaringer med produktion af danske/nordiske koproducerede tv-

dramaserier med stor udbredelse i en række EU-lande. Produktionen er bl.a. muliggjort

af licensfinansiering af dramaproduktioner via DR. Dette har vist sig at være en farbar

vej for at opnå grænseoverskridende udbredelse af dansk/nordisk audiovisuelt indhold.

Og det har traditionelt været dansk holdning, at rigide kvoter for andelen af europæisk

indhold i tv ikke er den rette tilgang for at fremme grænseoverskridende udbredelse af

europæisk indhold i tv.

Når der foreligger et forslag fra Kommissionen til revision af direktivet, vil regeringen

inddrage Folketinget i overensstemmelse med gældende praksis. Regeringen vil i den

forbindelse gennemføre en bred høring af forslaget blandt relevante interessenter mv.

Dagsordenspunkt 7

vedrører udkast til rådskonklusioner om Europeanas rolle i for-

bindelse med den digitale adgang, synlighed og anvendelse af Europas kulturarv. Med

udkastet til konklusioner kvitterer Rådet for det store arbejde, som allerede er gjort

med Europeana (internetbaseret digitaliseret samling af genstande fra europæiske mu-

seer, biblioteker mv).

Arbejdet er gået ud på at udvikle en fælles portal for europæisk kulturarv, og ikke

mindst for at skabe netværk og samarbejde for digital formidling mellem Europas man-

ge kulturinstitutioner og dermed få gjort vores fælles kulturarv tilgængelig for alle på

nettet.

Samtidig sætter konklusionerne fokus på at få gjort Europeana klar til fremtidens ud-

fordringer. For det første skal medlemsstaterne involveres tættere i at fastlægge priori-

teterne i Europeana. For det andet skal der gennemføres en evaluering, så vi kan få

overblik over, hvad der virker godt, og hvad der virker mindre godt. Det er vigtigt at

vurdere, hvad der fremadrettet skal arbejdes videre med, og hvad der eventuelt skal

nedtones. For det tredje skal tilskudsmodellen ændres, så Europeana får status af en

service, som Kommissionen sender i udbud og betaler for, frem for at der ydes et til-

skud, som der skal medfinansiering til. Den hidtidige finansieringsmodel vil ikke på

længere sigt være hensigtsmæssig.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 167: Kulturministerens skriftlige redegørelse for indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016

Side 3

Regeringen støtter formålet om at give adgang til Europas kulturarv for på den måde at

udbrede viden om den fælleseuropæiske historie og Europas kulturelle rigdom. Det er

imidlertid vigtigt, at indsatsen svarer til de midler, der er til rådighed. Det er der taget

højde for i udkastet til rådskonklusioner, som regeringen derfor kan bakke op om.

Dagsordenspunkt 8

om udkast til konklusioner om fremme af integritet, gennemsig-

tighed og god forvaltningspraksis i forbindelse med store idrætsbegivenheder tager ud-

gangspunkt i de fordele, der kan være ved at afholde et internationalt fodboldsmester-

skab, et OL eller et maratonløb, hvis det vel at mærke sker på en åben måde og på

grundlag af god forvaltningspraksis.

F.eks. kan en større sportsbegivenhed bidrage til formidling af idrættens værdier, til

by- og regionsudvikling, til markedsføring og turisme og til et positivt eftermæle for

værtsbyen. OL i 2012 i London er et godt eksempel på, at en idrætsbegivenhed af en vis

størrelse kan give positiv genklang lang tid efter selve begivenheden.

Der er også eksempler på, at store idrætsbegivenheder kan bringe noget negativt med

sig. Konklusionsudkastet peger på, at der i forbindelse med store idrætsbegivenheder

også rejses spørgsmål om demokratiske og gennemsigtige beslutningsprocesser, over-

holdelse af menneskerettigheder, bekæmpelse af diskrimination og trusler mod idræt-

tens troværdighed som f.eks. doping, korruption, matchfixing og vold.

På den baggrund er der i udkastet anbefalinger til medlemslandene, idrætsorganisatio-

nerne og Kommissionen om at sikre åbne processer før, under og efter, at en stor id-

rætsbegivenhed er afviklet. Endvidere opfordres der bl.a. til dialog og erfaringsudveks-

ling, nedfældning af kriterier og procedurer og til at undersøge området nærmere.

Regeringen finder det relevant, at man i EU-regi sætter fokus på store idrætsbegiven-

heder og giver konkrete bud på, hvordan alle involverede parter kan samarbejde om at

sikre vellykkede idrætsbegivenheder. Regeringen kan derfor støtte det foreliggende

udkast til konklusioner.

I forlængelse af konklusionsudkastet kan jeg om

dagsordenspunkt 9

afslutningsvis

nævne, at der er lagt op til en debat om regeringers rolle i forhold til fremme af integri-

tet i idrætten generelt.

Formandskabet har fremlagt et diskussionsoplæg, der peger på, at regeringerne har en

række muligheder for at agere og bidrage til fremme af integritet i idrætten. F.eks. ved

at have en løbende dialog med idrætsbevægelsen og understøtte idrættens værdier, men

også ved at sikre retshåndhævelse i skandalesager om eksempelvis matchfixing og do-

ping.

Som bidrag til drøftelsen kan vi fra dansk side bl.a. at nævne, at vi i Danmark har en

lang tradition for, at idrætten er baseret på frivillighed og demokratiske foreninger.

Staten regulerer kun i forhold til idrætten, hvor det er nødvendigt – f.eks. i forhold til

KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 167: Kulturministerens skriftlige redegørelse for indstilling til kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016

Side 4

bekæmpelse af matchfixing og doping. I tilknytning hertil kan vi fra dansk side oriente-

re om, at vi i Danmark i regi af Anti Doping Danmark har oprettet en national platform

for bekæmpelse af matchfixing, som skal bidrage til en endnu bedre koordinering af

bekæmpelsen af matchfixing blandt alle involverede aktører.