Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del Bilag 166
Offentligt
1632394_0001.png
Grund- og nærhedsnotat
Kulturministeriet, 3. maj 2016
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens meddelelse ”På vej mod en tidssvarende, mere europæisk
ramme for ophavsret”, KOM(2015) 626
(Meddelelse om modernisering af ophavsretten i EU)
Revideret udgave af grund- og nærhedsnotat af 8. januar 2016. Nye og
reviderede afsnit er markeret med en streg i margenen.
1. Resumé
Kommissionen præsenterede den 9. december 2015 en meddelelse indeholdende
Kommissionens overordnede vision for en mere tidssvarende, mere europæisk
ramme for ophavsret.
I meddelelsen anføres, at Kommissionen vil skabe en moderne, mere europæisk
ophavsretlig ramme af hensyn til Europas økonomiske og samfundsmæssige
udvikling, den internationale konkurrenceevne og den kulturelle diversitet.
Baggrunden er, at Kommissionen ønsker, at styrke det indre marked for kreativt
indhold, hvor EU's borgere skal kunne opnå bred adgang til kreativt indhold i hele
EU, at EU's ophavsretsregler fortsat skal give en høj grad af beskyttelse til
rettighedshaverne samt bibeholde en god balance med andre politiske mål som fx
uddannelse, forskning og innovation.
Endelig fremgår det af meddelelsen, at det på lang sigt er Kommissionens vision at
skabe en fælles EU-ophavsretslovgivning med fælles jurisdiktion og domstol.
2. Baggrund
EU-Kommissionen præsenterede den 9. december 2015 en meddelelse, som
indeholder Kommissionens visioner for, hvordan EU’s regler om ophavsret kan
gøres mere tidssvarende.
Meddelelsen kommer som opfølgning på Kommissionens meddelelse
”En strategi
for et digitalt indre marked i EU”
fra maj 2015, som udstikker Kommissionens
strategi for at styrke det digitale indre marked og indeholder initiativer inden for
en række områder til at opnå dette formål. Af strategien fremgår det blandt andet,
at Kommissionen vil skabe en moderne, mere europæisk ophavsretlig ramme.
Forudgående for meddelelsen fra maj havde formanden for Kommissionen, Jean-
Claude Juncker, annonceret en opdatering af ophavsretten i EU i sine politiske
sigtelinjer for den kommende kommission i slutningen af 2014.
Dok. nr. 15/02125-81
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om "På vej mod en tidssvarende, mere europæisk ramme for ophavsret"
1632394_0002.png
Side 2
I meddelelsen fra 9. december 2015
”På vej mod en tidssvarende, mere europæisk
ramme for ophavsret”
konstaterer Kommissionen, at internettet er blevet en vigtig
distributionskanal, og at onlinetjenester i dag er en almindelig kanal, hvor
forbrugerne kan hente digitalt indhold på linje med fysiske formater som bøger og
dvd’er.
I forlængelse heraf anfører Kommissionen, at det er nødvendigt at tilpasse EU’s
ophavsretsregler, så alle markedets aktører og alle borgere kan gribe de
muligheder, som dette miljø byder på, samt at der er brug for en mere europæisk
ramme, hvis fragmenteringen på det indre marked skal overvindes.
Overordnet konkluderer Kommissionen, at det er nødvendigt at:
- sætte yderligere fokus på det indre marked og fremme harmoniseringen af
de nuværende EU-ophavsretsregler, hvor dette er relevant, særligt ved at
håndtere aspekter, der vedrører princippet om territorialitet i ophavsretten
- tilpasse ophavsretsreglerne til de nye teknologiske realiteter, hvor dette
kræves, så de kan fortsætte med at opfylde deres formål.
Baggrunden er, at Kommissionen ønsker, at EU’s borgere kan opnå bred adgang til
kreativt indhold i hele EU, at EU's ophavsretsregler fortsat giver en høj grad af
beskyttelse til rettighedshaverne samt at en god balance med andre politiske mål
som fx uddannelse, forskning og innovation eller lige adgang for personer med
handicap i det digitale miljø bibeholdes.
3. Formål og indhold
Det overordnede formål med Kommissionens meddelelse er at opstille visioner for,
hvordan EU's regler om ophavsret gøres mere tidssvarende og styrke det indre
marked for kreativt indhold. Meddelelsen beskriver med dette udgangspunkt,
hvordan Kommissionen har til hensigt at nå sit mål og præsenterer en plan herfor.
De enkelte elementer i planen gennemgås nedenfor.
Det er Kommissionens vurdering, at de opstillede mål spiller en vigtig rolle for
Europas økonomiske og samfundsmæssige udvikling, den internationale
konkurrenceevne og den kulturelle diversitet. Samtidig peger Kommissionen på, at
en ophavsretlig ramme, der yder en høj grad af beskyttelse, udgør grundlaget for
de europæiske kreative branchers konkurrenceevne.
1. Bedre adgang til indhold i hele EU (mobilitet af onlinetjenester og
territorialitet)
I meddelelsen foreslås, at hindringerne for grænseoverskridende adgang til online
indhold og udbredelsen af værker gradvist fjernes. Første skridt i denne retning er
det forordningsforslag om mobilitet – altså adgangen til at tage online
abonnementstjenester med sig, når man rejser – som blev offentliggjort af
Kommissionen samme dag som meddelelsen, den 9. december 2015.
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om "På vej mod en tidssvarende, mere europæisk ramme for ophavsret"
Side 3
Ud over forordningsforslaget forventer Kommissionen at følge op på meddelelsen
med lovgivningsmæssige initiativer på følgende områder (vedr. territorialitet), som
skal fremsættes i foråret 2016:
a. Fremme grænseoverskridende distribution af online radio- og tv-
programmer gennem en revision af satellit- og kabeldirektivet
b. Støtte til rettighedshaverne og distributørerne i forhold til at opnå aftale
om licenser, der gør grænseoverskridende adgang til indhold mulig
c. Bedre muligheder for at digitalisere værker, der ikke længere er i handlen
Desuden vil Kommissionen etablere andre politiske instrumenter, som skal være
medvirkende til at bekæmpe piratkopiering og ulovlig download mv.
2. Tilpasning af undtagelser til digitale og grænseoverskridende miljøer
Forskelligheden i medlemsstaternes ophavsretslovgivning er især synlig, når det
kommer til undtagelserne til den ophavsretlige eneret.
Dette kan ifølge Kommissionen bremse for uddannelsestendenser som
onlinekurser, brug af digital teknologi og grænseoverskridende undervisning.
Derudover skaber den gældende handicapundtagelse ifølge Kommissionen
problemer, da den er valgfri, hvilket kan medføre, at læsehandicappede mv. ikke
kan få adgang til særlige formater fremstillet i en anden medlemsstat.
Endelig skaber forskellighederne ifølge Kommissionen udfordringer med
forståelsen af visse andre undtagelsesbestemmelser, herunder bestemmelserne om
tekst- og datamining og kulturarvsinstitutioners adgang til at bevare digitale
værker mv.
På den baggrund vil EU-Kommissionen tage skridt til at sikre, at EU's
lovgivningsmæssige ramme for undtagelser til de ophavsretlige enerettigheder,
som er relevante for adgang til viden, uddannelse og forskning, er effektiv og
grænseoverskridende.
Som et første skridt vil Kommissionen foreslå lovgivning, som skal gennemføre
Marrakeshtraktaten om fremme af offentliggjorte værker for personer, der er
blinde, synshæmmede eller på anden måde læsehandicappede. Kommissionen vil
dernæst undersøge mulighederne og overveje lovforslag vedrørende de øvrige
nævnte undtagelser i foråret 2016.
Det overordnede mål er at øge harmoniseringen af undtagelserne.
Endelig vil Kommissionen vurdere behovet for handling over for medlemsstaternes
afgiftssystemer mv., som knytter sig til privatkopiering af ophavsretligt beskyttede
værker.
3. Hvordan skaber vi en velfungerende markedsplads for ophavsret?
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om "På vej mod en tidssvarende, mere europæisk ramme for ophavsret"
1632394_0004.png
Side 4
Der er en stigende bekymring for, om de ophavsretlige regler sikrer, at den værdi,
der bliver skabt af nogle af de nye former for distribution af onlineindhold, bliver
ligeligt fordelt. Dette kan skabe ulige markedsvilkår for de forskellige aktører
involveret, herunder rettighedshavere, tjenesteudbydere og distributører.
Kommissionen vil iværksætte høringer vedrørende forskellige faktorer i forbindelse
med deling af den værdi, der bliver skabt af nye former for onlinedistribution af
ophavsretligt beskyttet materiale blandt markedsaktørerne og overvejer at
gennemføre foranstaltninger på dette område senest i foråret 2016.
4. Et effektivt og afbalanceret håndhævelsessystem
Kommercielle overtrædelser af ophavsretslovgivningen forekommer relativt
hyppigt. De er ifølge Kommissionen yderst skadelige for både rettighedshaverne og
EU's økonomi som helhed.
Det lader efter Kommissionens vurdering til, at den nuværende juridiske ramme
ikke er egnet til at klare udfordringerne på det digitale indre marked.
Kommissionen vil derfor tage skridt til at oprette og anvende ”følg-pengene-
mekanismer” på baggrund af selvregulering senest i foråret 2016.
Adfærdskodekser på EU-plan kan eventuelt understøttes af lovgivning.
For så vidt angår den juridiske ramme for håndhævelse, vil Kommissionen vurdere
mulighederne og senest i efteråret 2016 overveje behovet for at ændre denne,
særligt med fokus på kommercielle overtrædelser.
Ydermere ønsker Kommissionen at foretage en omfattende vurdering af den rolle
som onlineplatforme spiller i den digitale økonomi, herunder også spørgsmålet om
internetmellemmænds ansvar for distribution af ulovligt indhold. Kommissionen
har i den forbindelse igangsat en offentlig høring, som regeringen har udarbejdet
høringssvar på.
Endelig vil Kommissionen gennemføre en vurdering og høring over online
platforme og mekanismer til at anmelde og effektivt fjerne ulovligt indhold,
herunder efter princippet om ”take down and stay down” – dvs. princippet om, at
internetmellemmænd skal fjerne ulovligt indhold fra hjemmesider og sikre, at
dette indhold ikke dukker op igen på den pågældende hjemmeside.
5. Fremme en langsigtet vision
Kommissionen sender afslutningsvis i meddelelsen et tydeligt signal om, at en
fælles EU-ophavsretslovgivning på sigt vil være målet, og at dette er nødvendigt
for at opbygge EU's indre marked, en europæisk økonomi i vækst og et rum, hvor
Europas kulturelle, intellektuelle og videnskabelige produktioner kan bevæge sig
så frit som muligt.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om "På vej mod en tidssvarende, mere europæisk ramme for ophavsret"
1632394_0005.png
Side 5
5. Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, da der alene er tale om en meddelelse
fra Kommissionen.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser. Det bemærkes, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at
vurdere, hvilke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser de i
meddelelsen omtalte initiativer vil have.
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser, og det er ikke
på nuværende tidspunkt muligt at opgøre de økonomiske konsekvenser af de
initiativer, som omtales i meddelelsen.
9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Meddelelsen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet, og det
er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere de administrative konsekvenser af
de initiativer, som omtaltes i meddelelsen.
10. Høring
Meddelelsen har været sendt i ekstern høring hos relevante organisationer.
Høringsfristen var fastsat til den 29. januar 2016.
Kommentarer fra høringssvarene er for overskuelighedens skyld gengivet under de
samme overskrifter som ovenfor samt en overskrift vedrørende generelle
bemærkninger. Det bemærkes, at kommentarer fra de hørte organisationer, som
ikke knytter sig direkte til meddelelsen, ikke er gengivet. Endelig bemærkes, at en
række organisationer har indsendt et samlet høringssvar. Visse af de pågældende
organisationer har imidlertid samtidig indsendt deres eget høringssvar. Nogle af de
hørte organisationer optræder således flere steder under samme afsnit.
Følgende organisationer har ikke haft bemærkninger til meddelelsen: DR, Radio-
og tv-nævnet, Nota, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Rigsrevisionen.
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om "På vej mod en tidssvarende, mere europæisk ramme for ophavsret"
1632394_0006.png
Side 6
A. Generelle bemærkninger
Dansk Journalistforbund, Danske Forlag, Koda, DJBFA, Danske Populærautorer,
Dansk Komponist Forening, Copydan Billeder, Gramex, Producentforeningen,
Dansk Forfatterforening, Dansk Skuespillerforbund, UBVA/Akademikerne, Dansk
Musiker Forbund, Musikforlæggerforeningen i Danmark, Filmret, Foreningen af
Danske Videogramdistributører, IFPI Danmark, Copydan Tekst & Node, Danske
skønlitterære Forfattere, Danske Filminstruktører, Danske Dramatikere, Dansk
Artist Forbund, Dansk Korforbund, Danske Billedkunstnere, Brancheforeningen
for Undervisningsmidler og FAF anfører i et fælles høringssvar, at fælles EU-
løsninger under ingen omstændigheder bør ødelægge velfungerende nationale
ordninger som den nordiske aftalelicens.
DJ:Fotograferne, Illustrationsgruppen i Dansk Forfatterforening, Foreningen
Danske Tegneserieskabere og Danske Bladtegnere støtter dette synspunkt.
Dansk Journalistforbund fremhæver, at ophavsretten er en forudsætning for
fortsat pluralisme og for, at den kreative branche fortsat kan bidrage til vækst og
mangfoldighed i Europa. Dansk Journalistforbund understreger i tilknytning
hertil, at ophavsretten bedst varetages gennem aftaler.
DJBFA, DPA, DKF, Koda og Musikforlæggerne i Danmark mener, at et fælles
indre marked for kulturproduktion må respektere de nationale forskelle på
produktionsvilkårene for ophavsretlig produktion, herunder forskellene i
leveomkostninger og sociale sikkerhedsnet.
Det Kongelige Bibliotek finder, at det først er muligt at forholde sig til
Kommissionens forslag, når de er præsenteret mere i detaljer.
Danmarks Biblioteksforening og Statsbiblioteket finder det generelt positivt, at der
tages skridt til at sikre, at den lovgivningsmæssige ramme bliver tilpasset, fordi
den teknologiske udvikling har ændret brugernes forventninger og behov for
adgang.
Dansk Erhverv bakker op om intentionerne i det digitale indre marked og er enig
med Kommissionen i, at digitaliseringens og internettets muligheder skal udnyttes
fuldt ud. Dansk Erhverv anfører endvidere, at ny EU-regulering alene bør indføres
i det omfang, som er nødvendigt for, at det indre marked kan fungere.
Det Danske Filminstitut (DFI) støtter EU’s mål om et digitalt indre marked, hvor
de tidssvarende, teknologiske muligheder udnyttes til at sikre adgang til og
cirkulation af kreative værker til gavn for borgerne og til at understøtte den
kulturelle diversitet i Europa.
Danske Medier deler Kommissionens opfattelse af, at det er nødvendigt at tilpasse
EU’s ophavsretsregler, så de bedre modsvarer de muligheder, som informations- og
kommunikationsteknologien giver i dag.
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om "På vej mod en tidssvarende, mere europæisk ramme for ophavsret"
1632394_0007.png
Side 7
Dansk Energi bakker op om Kommissionens ønske om at skabe bred adgang til
online indholdstjenester ”uden grænser” i EU og anfører, at dette skaber grundlag
for skalafordele, større produktudbud, øget kulturel diversitet og lavere
forbrugerpriser.
B.
Bedre adgang til indhold i hele EU (mobilitet af onlinetjenester og
territorialitet)
Dansk Journalistforbund, Danske Forlag, Koda, DJBFA, Danske Populærautorer,
Dansk Komponist Forening, Copydan Billeder, Gramex, Producentforeningen,
Dansk Forfatterforening, Dansk Skuespillerforbund, UBVA/Akademikerne, Dansk
Musiker Forbund, Musikforlæggerforeningen i Danmark, Filmret, Foreningen af
Danske Videogramdistributører, IFPI Danmark, Copydan Tekst & Node, Danske
skønlitterære Forfattere, Danske Filminstruktører, Danske Dramatikere, Dansk
Artist Forbund, Dansk Korforbund, Danske Billedkunstnere, Brancheforeningen
for Undervisningsmidler og FAF anfører, at EU skal være varsom med at indføre
mekanismer som salgs- og licensieringspligt og forbud mod licensopdelinger og
geoblokering på nettet, idet geoblokering er et middel til at understøtte
finansiering af film og tv-serier. Samtidig anføres, at de udfordringer, der er
vedrørende territorialitet (portabilitet, geoblokering osv.), ofte hænger sammen
med andre forhold end rettigheder (fx nationale forskelle vedrørende
bredbåndsinfrastruktur, hardware-udbredelse og beskatning). Endelig anføres, at
territorialitetsspørgsmål bør løses gennem frivillige aftaler mellem parterne. Her
kan EU-Kommissionen bidrage som facilitator, anføres det.
Dansk Erhverv finder, at Kommissionen bør undersøge brugen af aftalelicenser og
udviklingen af nye digitale forretningsmodeller nærmere, og at Kommissionen med
fordel kan bruge de nordiske modeller som inspiration og best practise eksempler.
Det Danske Filminstitut (DFI) ser med bekymring på de varslede processer for
portabilitet og præsalg af territorier.
TDC bemærker, at en fortsat mulighed for at foretage territorial afgrænsning af
licenser kan være hensigtsmæssig af hensyn til sikring af national produktion.
Danske Medier finder det bydende nødvendigt, at udfordringerne for ophavsretten
ikke finder deres løsninger i ”laveste fællesnævner”, men i regler, der også på
længere sigt kan opfylde Kommissionens erklærede mål om konkurrencedygtige
kreative brancher.
Dansk Energi bakker op om en fjernelse af geo-blokering og finder, at en generel
fjernelse af geo-blokering i EU kan bane vej for et mere velfungerende og effektivt
marked for distribution af vigtige fodboldbegivenheder i Europa. Dansk Energi
hilser også Kommissionens revision af det gamle satellit- og kabeldirektiv
velkommen, idet Dansk Energi finder, at dette bør udstrækkes til også at omfatte
internet-baseret distribution af tv-programmer mv.
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om "På vej mod en tidssvarende, mere europæisk ramme for ophavsret"
1632394_0008.png
Side 8
C. Tilpasning af undtagelser til digitale og grænseoverskridende miljøer
Dansk Journalistforbund, Danske Forlag, Koda, DJBFA, Danske Populærautorer,
Dansk Komponist Forening, Copydan Billeder, Gramex, Producentforeningen,
Dansk Forfatterforening, Dansk Skuespillerforbund, UBVA/Akademikerne, Dansk
Musiker Forbund, Musikforlæggerforeningen i Danmark, Filmret, Foreningen af
Danske Videogramdistributører, IFPI Danmark, Copydan Tekst & Node, Danske
skønlitterære Forfattere, Danske Filminstruktører, Danske Dramatikere, Dansk
Artist Forbund, Dansk Korforbund, Danske Billedkunstnere, Brancheforeningen
for Undervisningsmidler og FAF mener, at aftaler i modsætning til undtagelser
giver undervisningsinstitutionerne mulighed for løbende at tilpasse sig den
teknologiske virkelighed og anfører, at en målsætning om at skabe nye og
tidssvarende læremidler, vil blive gennemhullet af en undtagelsesregel uden
betaling på markedsvilkår, fordi der ikke vil komme tilstrækkeligt mange penge
tilbage i kredsløbet til at producere nye læremidler. Organisationerne finder
endvidere, at fleksible aftaler også bør vælges frem for lovgivning i forhold til
eventuel regulering af kulturarvsinstitutionernes (fx bibliotekernes) muligheder
for at stille ophavsretligt beskyttet materiale til rådighed. Ligeledes finder
organisationerne, at det vil kunne udhule markedet og dermed fjerne grundlaget
for fortsat produktion af blandt andet lærerbøger, hvis ophavsretten bliver
begrænset for at give større fjernadgang i lukkede elektroniske netværk til værker,
der opbevares i universitets- og forskningsbiblioteker mv. med henblik på
forskning og ”private studier”.
Dansk Journalistforbund bifalder i øvrigt, at der i meddelelsen lægges op til
forbedrede løsninger, når det gælder vederlag i forbindelse med privatkopiering,
som skal føre til en mere effektiv distribution af disse vederlag til
rettighedshaverne.
Dansk Forfatter Forening og Danske Forlag fremhæver endvidere, at mange trykte
værker ikke længere er i handel, fordi omkostningerne forbundet med genoptryk,
opbevaring mm. ikke har stået mål med en faldende kommerciel omsætning. Dog
er mange forlag og forfattere i gang med selv at digitalisere og revitalisere deres
bagkatalog, idet digitaliseringen netop giver mulighed for at stille værker digitalt
til rådighed, uanset at efterspørgslen er lille. Dansk Forfatter Forening og Danske
Forlag fremhæver yderligere, at den kommercielle værdi af bagkataloget og
volumen spiller en afgørende rolle i en digital økonomi, og at et initiativ som tager
udgangspunkt i, at det fx er en biblioteksopgave at digitalisere værker, der ikke
forhandles mere (out-of-commerce), risikerer at opstille forhindringer for
markedets udvikling af nye modeller, som også er baseret på værdien af
bagkataloget. Dansk Forfatter Forening og Danske Forlag peger på, at fremtidige
digitaliseringsprojekter om værker i bibliotekernes samlinger løses via
aftalelicenser.
IFPI Danmark er af den opfattelse, at aftalelicens bør nævnes i meddelelsen og er
af den opfattelse, at man skal være påpasselig med at introducere
tvangsundtagelser.
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om "På vej mod en tidssvarende, mere europæisk ramme for ophavsret"
1632394_0009.png
Side 9
DJ:Fotograferne, Illustrationsgruppen i Dansk Forfatterforening, Foreningen
Danske Tegneserieskabere og Danske Bladtegnere støtter dette synspunkt og
tilføjer, at det er vigtigt at huske på, at det ikke kun er brugere, der har behov for
sikkerhed for, at de kan bruge værker lovligt, men at også billedskabere/fotografer
har et ligeværdigt behov for sikkerhed for at modtage betaling, når deres værker
bliver brugt.
Grakom hilser det velkomment, at Kommissionen vil undersøge
blankbåndvederlagsordningen nærmere.
Det Kongelige Bibliotek kan tilslutte sig, at der skabes bedre muligheder for at
digitalisere værker, der ikke længere forhandles. En gennemførelse af forslaget vil
ifølge Det Kongelige Bibliotek bidrage til at forøge mængden af online kulturarv i
hele EU. Endelig anfører Det Kongelige Bibliotek, at det ikke føler behov for at de
ophavsretlige undtagelsesbestemmelser gøres obligatoriske, og at en øget
harmonisering kan indebære en indskrænkning af undtagelserne, som biblioteket
må tage klart afstand fra.
Syddansk Universitetsbibliotek ser frem til resultaterne vedrørende tekst- og
dataminering, klarhed over undtagelserne vedr. undervisningsbrug, bevarelse af
værker, fjernadgang i lukkede elektroniske netværk til bl.a. forskningsbrug samt
resultaterne vedrørende panoramaundtagelsen.
Danmarks Biblioteksforening og Statsbiblioteket finder det vigtigt, at revisionen af
grundlaget for ophavsretsreglerne ikke medfører en indskrænkning i de
nuværende danske undtagelsesbestemmelser og anfører, at det generelt er vigtigt,
at borgernes adgang til viden og information ikke bliver indskrænket. Danmarks
Biblioteksforening og Statsbiblioteket mener derimod, der er behov for at gøre
undtagelserne ufravigelige på en række punkter af hensyn til borgerne, herunder
for forskning samt tekst- og datamining. Danmarks Biblioteksforening og
Statsbiblioteket støtter endvidere Kommissionens tilkendegivelser om, at der er
behov for bedre muligheder for at give adgang til at digitalisere værker, der ikke
længere forhandles og stille dem til rådighed i hele EU. Danmarks
Biblioteksforening og Statsbiblioteket finder det ydermere positivt, hvis der
gennem en undtagelse i ophavsretsloven kan gives adgang til Statsbibliotekets
samlinger såvel på pligtafleveringsinstitutionerne som folkebibliotekerne. Endelig
kan Danmarks Biblioteksforening og Statsbiblioteket tilslutte sig, at det kan
fungere som en bremseklods for udviklingen af onlinekurser, digitale teknologier
og grænseoverskridende undervisning, at der ikke er klarhed, når det gælder
anvendelse til digitale formål og onlineindlæring.
Dansk Erhverv mener, at EU-Kommissionen skal være forsigtig i forhold til at
gennemtvinge undtagelser, og at Kommissionen bør afdække, hvor store
forskellene mellem medlemsstaternes implementering reelt er og undersøge om
markedsbaserede modeller, herunder aftalelicens, kan løse eventuelle
udfordringer.
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om "På vej mod en tidssvarende, mere europæisk ramme for ophavsret"
1632394_0010.png
Side 10
Det Danske Filminstitut (DFI) finder det positivt, at Kommissionen foreslår tiltag
vedrørende fremme af effektiv finansiering og anvendelse af tekstning ved
offentlige midler, lettelse af brugernes muligheder for at fremsøge kreative værker
online, og effektiv adgang til viden, uddannelse og forskning på tværs af
grænserne.
Danske Medier anfører, at undtagelserne for fx tekst- og datamining og
fjernadgang til værker i bibliotekernes samlinger i praksis risikerer at ødelægge
markedet for licensering af adgang til mediernes arkiver til brug for
medieovervågning samt salget af medier mv.
D. En velfungerende markedsplads for ophavsret
Dansk Journalistforbund, Danske Forlag, Koda, DJBFA, Danske Populærautorer,
Dansk Komponist Forening, Copydan Billeder, Gramex, Producentforeningen,
Dansk Forfatterforening, Dansk Skuespillerforbund, UBVA/Akademikerne, Dansk
Musiker Forbund, Musikforlæggerforeningen i Danmark, Filmret, Foreningen af
Danske Videogramdistributører, IFPI Danmark, Copydan Tekst & Node, Danske
skønlitterære Forfattere, Danske Filminstruktører, Danske Dramatikere, Dansk
Artist Forbund, Dansk Korforbund, Danske Billedkunstnere, Brancheforeningen
for Undervisningsmidler og FAF ønsker, at EU præciserer den praktiske
anvendelse af den særlige safe habour-undtagelsesregel i e-handelsdirektivet, idet
den – hvis man anlægger en bred fortolkning af reglen - bidrager til massive
krænkelser af ophavsretten på nettet.
Dansk Journalistforbund bifalder i øvrigt en effektiv finansiering og anvendelse af
undertekstning, idet dette også vil understrege teksternes, versionisternes og
dubbernes rettigheder.
DJBFA, DPA, DKF, Koda og Musikforlæggerne i Danmark hilser det i øvrigt
velkomment, at EU-Kommissionen vil komme med forslag til nye definitioner af de
ophavsretlige begreber ”communication to the public”, overføring til almenheden og
”making available”, tilrådighedsstillelse.
Samrådet for Ophavsret (Samrådet) opfatter meddelelsens omtale af en fair
balance i forhandlingsrelationen mellem autor og udøvere samt producenter og
udgivere som et vigtigt element af reformen. Samrådet opfordrer den danske
regering til at arbejde for, at dette element af reformen fastholdes og
videreudvikles som en del af Kommissionens strategi for et digitalt indre marked.
Dansk Musiker Forbund (DMF) anfører, at de udøvende kunstnere på
musikområdet i stigende grad oplever en forråelse af kontraktpraksis, hvorfor også
DMF finder, at der er behov for at gennemføre regler på fællesskabsniveau, som
sikrer de enkelte ophavsmænd og udøvende kunstnere imod urimelige
kontraktvilkår. Endelig opfordrer DMF Kulturministeriet til at arbejde for en
klarificering af reglerne om tilrådighedsstillelse, således at kun ægte on demand-
tjenester omfattes af retten til tilrådighedsstillelse.
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om "På vej mod en tidssvarende, mere europæisk ramme for ophavsret"
1632394_0011.png
Side 11
Dansk Erhverv finder det hensigtsmæssigt, hvis EU-Kommissionen undersøger
omfanget og håndhævelsen af ansvarsfrihedsreglen i e-handelsdirektivet nærmere.
TDC anfører, at det vil være særdeles uhensigtsmæssigt for en videre udvikling af
det digitale marked og digitale tjenester både nationalt og på EU-niveau, hvis der
sker en åbning af e-handelsdirektivet i forhold til ”intermediaries” ansvar.
SE/Stofa bemærker, at det er helt essentielt, at retransmissionsgebyret opkræves
lige for alle distributører. SE/Stofa anfører, at det er oplagt, at lige
konkurrencevilkår bør indgå i Kommissionens arbejde med en moderne ophavsret.
Endelig ser SE/Stofa ikke noget behov for at ændre den balance, som e-
handelsdirektivet er udtryk for, herunder at internet service providere ikke er
ansvarlige for det materiale, der transporteres gennem deres net.
Danske Medier finder det helt centralt, at medierne har mulighed for at beskytte
deres betydelige investeringer i produktionen af indhold mod uretmæssig
udnyttelse. Det er efter Danske Mediers opfattelse ikke afgørende, hvordan denne
beskyttelse gennemføres i lovgivningen, men derimod at beskyttelsen er effektiv.
E. Et effektivt og afbalanceret håndhævelsessystem
Dansk Journalistforbund, Danske Forlag, Koda, DJBFA, Danske Populærautorer,
Dansk Komponist Forening, Copydan Billeder, Gramex, Producentforeningen,
Dansk Forfatterforening, Dansk Skuespillerforbund, UBVA/Akademikerne, Dansk
Musiker Forbund, Musikforlæggerforeningen i Danmark, Filmret, Foreningen af
Danske Videogramdistributører, IFPI Danmark, Copydan Tekst & Node, Danske
skønlitterære Forfattere, Danske Filminstruktører, Danske Dramatikere, Dansk
Artist Forbund, Dansk Korforbund, Danske Billedkunstnere, Brancheforeningen
for Undervisningsmidler og FAF bemærker, at håndhævelse er og bliver centralt
for ophavsretten, at ophavsretten ikke i praksis fungerer uden retshåndhævelse, og
at retshåndhævelse er blevet et stigende problem. Organisationerne anfører
endvidere, at en nøgle til at løse problemet er samarbejde mellem
rettighedshavernes organisationer og internetudbyderne, hvilket i Danmark er
kommet til udtryk i blandt andet flere fælles kodekser. Organisationerne er også
enige med Kommissionen i, at notice and take-down-systemerne kan forbedres.
IFPI Danmark opfordrer i øvrigt til, at Kommissionen fokuserer på princippet om
”take down and stay down”, da det er afgørende, at der er mekanismer til at stoppe
ulovligheder på tværs af grænser. IPFI Danmark finder det endvidere bekymrende,
såfremt Kommissionen overvejer at anvende sendelandsprincippet på
onlineaktivitet, idet der vil være risiko for, at onlinetjenester vil etablere sig i
lande med lavet muligt beskyttelsesniveau mv.
Rettighedsalliancen finder, at der er et stort behov for, at retssystemet begynder at
kunne agere internationalt og bemærker, at ”follow the money-tilgangen” er en
effektiv måde at adressere cyberkriminalitet på. Rettighedsalliancen beskriver i
overordnede træk, den ”danske model” med en fælles hensigtserklæring mellem
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om "På vej mod en tidssvarende, mere europæisk ramme for ophavsret"
1632394_0012.png
Side 12
relevante aktører, herunder online-platforme og internetmellemmænd, som hver
tager forskellige typer af ansvar vedrørende håndhævelse af ophavsretten på
internettet.
Dansk Erhverv bakker op om en fælles europæisk indsats i forhold til at opnå mere
effektiv håndhævelse, herunder en ”follow the money-strategi”.
TDC understreger betydning af en ”følg-pengene”-tilgang og generelt brugen af
selvregulering som den formentlig mest effektive tilgang til bekæmpelse af
rettighedskrænkelser.
Det Danske Filminstitut (DFI) finder det positivt, at Kommissionen foreslår tiltag
vedr. ”følg-pengene-mekanismer” til bekæmpelse af immateriel
rettighedskrænkelse.
SE/Stofa er enige i også at fokusere på piratkopiering ved at fokusere på en ”følg-
pengene” strategi med udgangspunkt i selvreguleringsinitiativer fra branchen. Det
danske initiativ er et godt udgangspunkt herfor.
F. Fremme en langsigtet vision
Dansk Journalistforbund, Danske Forlag, Koda, DJBFA, Danske Populærautorer,
Dansk Komponist Forening, Copydan Billeder, Gramex, Producentforeningen,
Dansk Forfatterforening, Dansk Skuespillerforbund, UBVA/Akademikerne, Dansk
Musiker Forbund, Musikforlæggerforeningen i Danmark, Filmret, Foreningen af
Danske Videogramdistributører, IFPI Danmark, Copydan Tekst & Node, Danske
skønlitterære Forfattere, Danske Filminstruktører, Danske Dramatikere, Dansk
Artist Forbund, Dansk Korforbund, Danske Billedkunstnere, Brancheforeningen
for Undervisningsmidler og FAF advarer imod at der gennemføres en egentlig EU-
forordning om ophavsret, der skal afløse de enkelte medlemsstaters nationale love
om ophavsret, og at dette suppleres af en særlig EU-Domstol til at behandle
ophavsret. Organisationerne bemærker, at der gælder et vigtigt nærhedsprincip,
som indebærer, at hvis det er bedre at lovgive nationalt, så er det den vej, man skal
vælge frem for central EU-regulering.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Efter Kommissionens offentliggørelse af meddelelsen
”En strategi for et digitalt
indre marked i EU”
i maj 2015, sendte flere medlemslande, herunder Frankrig,
Tyskland og Italien, et positionspapir til Kommissionen med landenes umiddelbare
tilkendegivelser i forhold til meddelelsen, herunder holdninger til meddelelsens
afsnit om modernisering af ophavsretten.
Italien er generelt set positiv over for mere harmonisering af
ophavsretslovgivningen i EU, herunder at finde en løsning på udfordringen om
mobilitet af onlinetjenester.
Storbritannien har tilkendegivet, at der skal findes en løsning på udfordringen om
mobilitet af onlinetjenester.
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om "På vej mod en tidssvarende, mere europæisk ramme for ophavsret"
1632394_0013.png
Side 13
Tyskland og Frankrig fokuserer særligt på beskyttelse af rettighedshaverne og
fremfører den kulturelle diversitet i EU som en stor fordel for unionen i et fælles
positionspapir fra de to lande, som er fremsendt til Kommissionen. Frankrig og
Tyskland er umiddelbart positivt indstillede over for ændringer i undtagelserne
vedrørende undervisning og forskning mv.
12. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter overordet set et digitalt indre marked i EU. Regeringen mener,
at det digitale indre marked generelt bør kendetegnes ved åbenhed over for digital
innovation og konkurrence, hvorved der bør være fokus på at sikre lave
adgangsbarrierer for nye digitale virksomheder samt på at undgå protektionistiske
tiltag. Endvidere bør det sikres, at der ikke indføres unødige byrder for
erhvervslivet eller det offentlige i forbindelse med bestræbelserne på at fremme det
digitale indre marked.
Regeringen finder, at ny EU-lovgivning på det ophavsretlige område bør fokusere
på de udfordringer, hvor en løsning er nødvendig for et velfungerende digitalt indre
marked, og hvor udfordringerne ikke kan løses fx via frivillige aftaler.
Regeringen er samtidig af den opfattelse, at ny EU-lovgivning ikke må forhindre
anvendelsen af det danske aftalelicenssystem. Regeringen vil derfor aktivt arbejde
for at bevare den danske aftalelicensmodel.
Regeringen har forståelse for udfordringen vedrørende territorialitet og finder, at
der kan være grund til at undersøge mulighederne for grænseoverskridende
adgang til online tjenester nærmere. Samtidig lægger regeringen imidlertid vægt
på, at ændringer på territorialitetsområdet nødvendigvis må udformes med respekt
for de særlige finansieringsmodeller, som den audiovisuelle sektor, herunder
filmbranchen, gør brug af.
For så vidt angår mobilitet af onlineindholdstjenester finder regeringen behov for,
at der findes en løsning, som tager højde for ovenstående principper.
På undtagelsesområdet anerkender regeringen potentialet i større juridisk klarhed
på forskningsområdet og området for tekst- og datamining. For så vidt angår
undtagelser på uddannelsesområdet har regeringen det synspunkt, at der fortsat
bør sikres en rimelig kompensation til rettighedshaverne for udvikling af nye
undervisningsmaterialer, men at det samtidig synes relevant at undersøge
mulighederne for at forøge den grænseoverskridende brug heraf.
For så vidt angår håndhævelse mener regeringen, at håndhævelse ad
lovgivningens vej er væsentlig, men at den ikke kan stå alene. Regeringen finder
derfor, at håndhævelse af ophavsrettigheder bør suppleres med at skabe lettere og
lovlig adgang til kreativt indhold på internettet, frivillige aftaler og dialog med
befolkningen.
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om "På vej mod en tidssvarende, mere europæisk ramme for ophavsret"
1632394_0014.png
Side 14
13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Det oprindelige grund- og nærhedsnotat om meddelelsen blev oversendt til
Folketingets Europaudvalg den 8. januar 2016.