Fra:
Sendt:
10. maj 2016 11:17
Til:
Cc:
Emne:
Arbejdsmiljøforhold i dansk film
Kære Alex,
Jeg henvender mig til dig som medlem af Kulturudvalget, grundet sikkerheden i dansk film. Jeg har forstået,
at ordentlighed og god forvaltning af offentlige midler ligger dig på sinde.
Filmproduktion indeholder farlige optagelser og DFI støtter produktioner som ikke overholder
arbejdsmiljølovgivningen http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/a/f-3-7-
arbejdsmiljoeuddannelse-for-amo-medlemmer.
Derfor
opfordrer Film- og tv-arbejderforeningen dig til at
overveje, om DFI kan medvirke aktivt til at sikre producenterne følger arbejdsmiljølovgivningen.
Det er bl.a. blevet kortlagt i Producentforeningens notat til branchens parter om
Sikkerhed i filmbranchen
af maj 2015
https://www.filmtv.dk/wp-content/uploads/2016/04/Sikkerhed-i-filmbranchen.pdf
, at der er
en manglende overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen i dansk film. Der er fortsat næsten ingen
beskæftiget i dansk film som har gennemført den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Det er der behov for
at ændre på. Det vidner Bodil Jørgensens ulykke om og senest en bilulykke på produktionen Underverden.
Filmene er støttet af DFI og på begge produktioner var der ingen uddannet arbejdsmiljøleder eller
arbejdsmiljørepræsentant.
Producenterne i dansk film skal overholde lovgivningen som alle andre arbejdsgivere her i landet og vores
medlemmer skal kunne gå trygt på arbejde. Det har vores forbund også lagt vægt på i vores nyligt afgivne
høringssvar til DFI om revision af retningslinjerne for spillefilm. Det er imidlertid ikke givet, at DFI afsætter
penge til at afhjælpe dette problem.
Derfor opfordrer Film- og tv-arbejderforeningen til, at Kulturministeren undersøger om DFI
udbetaler
produktionsstøtte til producenter der ikke overholder arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser om, at
sikkerhedsorganisationens medlemmer har den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. I det tilfælde det ikke
finder sted, vil det være af stor betydning, at DFI øremærker midler fra produktionsbevillingerne til at sikre
arbejdsmiljølovgivningen overholdes.
Med venlig hilsen
Rene Høyer Jørgensen
Sekretariatschef / Head of secretariat
T.: +45 33143355
M.: +45 41293382
F.: +45 33143303
www.filmtv.dk
Kongens Nytorv 21, baghuset B, 3.sal
1050 København