Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del Bilag 162
Offentligt
1627894_0001.png
Rådmand
Rådhuset, 8000 Aarhus C
Folketingets Kulturudvalg
2. maj 2016
Side 1 af 2
Invitation til Folketingets Kulturudvalg om at besøge Aarhus
Kommune
Som Kulturrådmand i Aarhus Kommune vil jeg gerne invitere Folketingets
Kulturudvalg på en endags studietur her i Aarhus Kommune. Jeg foreslår en
dag i slutningen af september eller begyndelsen af oktober måned 2016.
Kulturen har det rigtig godt i Aarhus, og det vil vi gerne vise Folketingets Kul-
turudvalg.
Det konkrete formål med besøget er at give Kulturudvalget mulighed for at
besøge nogle af Aarhus’ fremtrædende kulturinstitutioner, som på hver de-
res område er med til at gøre Aarhus til en unik kulturby.
Dertil er det en lejlighed for at blive opdateret på, hvad det vil betyde for Aar-
hus, regionen og hele Danmark, at byen er Europæisk Kulturhovedstad i
2017.
Vi vil konkret foreslå, at Kulturudvalget besøger følgende institutioner/organi-
sationer:
Godsbanen:
Her vil vi vise vores kultur-produktionscenter ”Godsbanen”, som favner alle
fra den almindelige borger til den professionelle kunstner. Vi vil også gerne
kort orientere om vores nye Kulturpolitik for 2017-2020, som vi forventer at
vedtage umiddelbart efter sommerferien.
Dokk1
Her vil vi præsentere vores meget håndgribelige bud på det fremtidsrettede
bibliotek, som henvender sig til hele befolkningen på tværs af alder og inte-
resser. Dokk1 har fra første dag etableret sig som et samlingspunkt for by-
ens borgere og en destination for besøgende udefra. Det afspejles i et re-
kordstort besøgstal med 1 million gæster på de første 279 åbningsdage.
Fonden Aarhus 2017
Her vil vi fortælle om forberedelserne til kulturhovedstadsåret og drøfte,
hvordan Kulturudvalget kan bidrage til synliggørelse af Aarhus 2017 som et
nationalt (og internationalt) projekt og hvordan effekterne rækker langt ud
over året 2017 og Aarhus’ kommunegrænse.
KULTUR OG BORGERSER-
VICE
Aarhus Kommune
Rådmand
Rådhuset
8000 Aarhus C
Direkte telefon: 89 40 23 81
Direkte e-mail:
[email protected]
Sagsbehandler:
Rabih Azad-Ahmad
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 162: Invitation fra Aarhus Kommune om et besøg hos dem
1627894_0002.png
Filmbyen
Her vil vi præsentere landets primære alternativ til hovedstaden som center
for filmproduktion og udviklingsplanerne for stedet, og vi vil synliggøre betyd-
ningen af styrkelsen af de regionale filmstøtteordninger. Det er ligeledes en
lejlighed til at kvittere for god støtte fra og dialog med kulturudvalget i forbin-
delse med fordelingen af den statslige regionale filmstøtte.
Såfremt Kulturudvalget ønsker at tage imod invitationen, er I velkommen til
at kontakte Sekretariatschef Søren Kristian Hougaard Jensen (skh@aar-
hus.dk
tlf. 2920 8383) eller specialkonsulent Kristian Harbo Jeppesen
([email protected] tlf. 41856642) med henblik på planlægning af de nærmere
detaljer af besøget.
2. maj 2016
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Rabih Azad-Ahmad
Rådmand for Kultur og Borgerservice