Fremtidssikring af Fregatten Jylland
Fregatten er i fare!
Bortfaldet af ydelserne på finansloven fra 2017 indebærer, at fregatten ikke længere kan vedligeholdes –
ikke engang på et absolut minimum.
Vedligeholdelse af Fregatten er utrolig omkostningskrævende. Hvis Fregatten skal bevares, er det
afgørende, at staten fortsat påtager sig et økonomisk ansvar.
Det bør være af nationalhistorisk og kulturel interesse at bevare Fregatten som nationalt ikon. Fregatten er et
nationalt klenodie, som skal sikres for at kunne formidle en meget vigtig del af den danske, maritime
kulturarv for såvel børn som unge og voksne. Fregatten er et af de mest kendte historiske klenodier i
Danmark. Ifølge en Epinion undersøgelse i 2015 er kendskabsgraden til Fregatten Jylland i den danske
befolkning på 93%.
Der er brug for at skabe en løsning her og nu! Enten ved at sikre den nødvendige statslige finansiering
gennem bevillinger direkte på finansloven eller anden støtte fra ministeriel side, så der skabes stabilitet
omkring situationen, der gør, at bevaringsarbejdet kan planlægges og giver ro til den helt nødvendige
udvikling af arbejdet med at bevare Fregatten på lang sigt.
Sikring af Fregatten som dansk kulturarv kræver en bæredygtig økonomi
Usikkerhed om Fregatten Jyllands økonomi er ikke noget nyt. Den har vanskeliggjort planlægningen af den
nødvendige vedligeholdelse. I Gennemsnit koster den nødvendige vedligeholdelse af Fregatten Jylland 4,8
mio.kr. pr. år (beregnet gennemsnit af perioden 1994-2012). Udgiften er ikke ens hvert år, da
vedligeholdelse er defineret i en vedligeholdelsesmanual, som hvert år udpeger de komponenter i skibet,
som skal tilses og om fornødent udbedres.
Hovedopgaverne i vedligeholdelsen er at udbedre råd- og svampeskader i skroget og fornyelse af rådne og
nedbrudte dele af master og ræer samt generel tjærebehandling af skrog og tovværk hvert andet år. Alene
rigningen består af 42 km tov, ligesom dækkets 12 km lange samlinger skal kalfatres hvert år – og masterne
skal over en 20 årig periode nedtages 3 gange og udskiftes 1 gang.
Der har historisk set været stor dramatik omkring bevarelsen af Fregatten Jylland. Forløbet har været både
kompliceret og i den grad været præget af stor usikkerhed. Fra Fregatten udgik af flåden i 1908 og indtil
salget til Ebeltoft Kommune i 1976, var beslutninger omkring bevarelse af skibet præget af
uoverensstemmelser mellem politikerne, embedsmænd i centraladministrationen, Nationalmuseet og den til
enhver tid siddende forvalter af Fregatten Jylland.
Kulturministeriet var i 1970erne betænkelige ved kommunens evne til at løfte bevaringsopgaven, og
ministeriet krævede, at der i 1977 i stedet blev dannet en selvejende institution til at forvalte skibet.
Ministeriet krævede tillige en klausul om, at Fregatten Jylland overgives til Kulturministeriet, hvis
bevaringsprojektet ikke lykkes.
Fondsmidler har været afgørende for Fregattens bevarelse
Gennem de sidste 30 år har samarbejde med private fonde, stat og kommune tilført Fregatten 300 mio. kr. til
restaurering og bevarelse. Restaurering af Fregatten beløb sig til 125 mio. kr. Etablering af den kunstige
fregat-ø, tørdokken, havn og værft samt udstillingsbygninger beløb sig til 140 mio. kr. De resterende 35 mio.
kr. er i perioden anvendt til vedligehold. Hovedparten på ca. 250 mio. kr. kommer fra private fonde.
1