Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del Bilag 154
Offentligt
1624155_0001.png
FULD TALE
Arrangement:
Åbent eller lukket:
Dato og klokkeslæt:
Sted:
Taletid:
Forv. Antal deltagere:
Evt. andre forhold
ministeren bør være
opmærksom på:
Kontaktperson:
Fælles samråd med skatteministeren om
skatteregler for fonde
Åbent
Torsdag d. 10. december kl. 10.15-11.45
Christiansborg, lokale endnu ikke oplyst
12 minutter
Folketingets Kulturudvalg
Der er tale om et åbent samråd, hvor bl.a.
pressen kan forventes at være til stede
Julie Haagen mobil 25 44 27 32
7. december 2015
Dok. nr. 15/01867-5
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 154: Talepapir fra samrådet om skatteregler for fonde, jf. KUU alm. del - samrådsspm. I, fra kulturministeren
1
Kulturudvalget har bedt mig om at besvare følgende
spørgsmål, samrådsspørgsmål I:
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke konsekvenser
regeringens indgreb overfor almene fondes mulighed for
at uddele penge til almenvelgørende formål har for
kunst- og kulturlivet i Danmark, med udsigt til at
donationerne begrænses med årligt 250 mio. kr., og
herunder redegøre for, om ministeren synes, det
fremmer udviklingen af dansk kunst- og kulturliv.
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 154: Talepapir fra samrådet om skatteregler for fonde, jf. KUU alm. del - samrådsspm. I, fra kulturministeren
2
Endelig bedes ministeren oplyse, om ministeren er enig
med en række ledere af Danmarks største
kulturinstitutioner i, at det er absurd, at regeringen med
den ene hånd beskærer kunst- og kulturlivet med 600
mio. kr. og henviser dem til at søge mere fondsstøtte, og
med den anden hånd beskærer fondenes mulighed for at
støtte kunst og kulturlivet med 250 mio. kr.”
Indledningsvis skal jeg henvise til skatteministerens
besvarelse af samrådsspørgsmål H, for så vidt angår
ændringens begrundelse og konsekvenser.
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 154: Talepapir fra samrådet om skatteregler for fonde, jf. KUU alm. del - samrådsspm. I, fra kulturministeren
3
Dernæst vil jeg gerne anholde den præmis, jeg synes
ligger i spørgsmålet, nemlig at dansk kunst- og kulturliv
skulle miste 250 mio. kr. om året.
For det første synes jeg, at det er vigtigt at holde fast i,
at det ikke er fondenes uddelinger, der beskattes, men
derimod deres opsparing eller konsolidering.
Men det er rigtigt, at det såkaldte konsolideringsfradrag
afskaffes.
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 154: Talepapir fra samrådet om skatteregler for fonde, jf. KUU alm. del - samrådsspm. I, fra kulturministeren
4
Som skatteministeren lige har forklaret, betyder det et
umiddelbart skattemæssigt merprovenu i
størrelsesordenen 150 mio. kr. årligt. Det indebærer en
reduktion i de midler, som fondene har til rådighed til
uddelinger og konsolidering.
Præcist hvor stor reduktionen i fondenes råderum bliver,
og hvordan dette vil påvirke fondenes uddelinger til
almennyttige formål, kan vi ikke vide på nuværende
tidspunkt.
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 154: Talepapir fra samrådet om skatteregler for fonde, jf. KUU alm. del - samrådsspm. I, fra kulturministeren
5
Da en væsentlig del af fondenes frie midler går til
almennyttige formål, er det dog Skatteministeriets
vurdering, at det nævnte merprovenu for staten på 150
mio. kr. – i store træk – vil blive modsvaret af mindre
uddelinger fra fondene.
Jeg henholder mig til Skatteministeriets vurdering.
Fondene støtter mange forskellige formål, f.eks.
forskning og uddannelse.
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 154: Talepapir fra samrådet om skatteregler for fonde, jf. KUU alm. del - samrådsspm. I, fra kulturministeren
6
Så en reduktion i fondenes uddelinger kan ikke
forudsættes alene at ramme kultur- og kunstlivet.
Af fondenes bidrag til kulturinstitutionerne kan vi se, at
fondstilskuddene er varierende over tid såvel i forhold
til område som i forhold til beløb.
Der er således også andre faktorer end skat, der spiller
ind og gør det vanskeligt at vurdere den præcise effekt
af indgrebet i forhold til fondenes uddelinger til
kulturen.
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 154: Talepapir fra samrådet om skatteregler for fonde, jf. KUU alm. del - samrådsspm. I, fra kulturministeren
7
Det afhænger grundlæggende af, hvilke beslutninger
fondene træffer i lyset af de nye regler.
Og så synes jeg, at der er grund til at se på
proportionerne i indgrebet.
Fondene uddeler midler til almennyttige formål,
herunder til kulturen, for omkring 8,5 mia. kr. om året.
Set i det lys er det et forholdsvist lille indgreb.
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 154: Talepapir fra samrådet om skatteregler for fonde, jf. KUU alm. del - samrådsspm. I, fra kulturministeren
8
Fondene har stadig gunstige regler, fordi de fortsat vil
have fradrag for deres almennyttige uddelinger.
Og med fastholdelsen af overførselsreglen, er der trods
alt tale om en mere begrænset påvirkning af fondene.
Til den næste del af spørgsmålet, om jeg stadig vil
henvise kulturlivet til at søge mere fondsstøtte, er svaret
ja.
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 154: Talepapir fra samrådet om skatteregler for fonde, jf. KUU alm. del - samrådsspm. I, fra kulturministeren
9
Fondene har som sagt omkring 8,5 mia. kr. om året at
dele ud af.
De midler synes jeg da fortsat, at kulturlivet skal søge
om del i.
Om sammenhængen mellem dette indgreb og
besparelserne på finansloven vil jeg sige, at som
ansvarlig regering er vi nødt til at sikre, at der er
finansiering til de ting, vi gerne vil.