Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del Bilag 136
Offentligt
1617331_0001.png
Høringssvar fra Ungdommens Røde Kors ifm. revidering af
tilskudsreglerne i Dansk Ungdoms Fællesråd, 1. februar 2016
I en tid, hvor vi oplever, at der mere end nogensinde siden stiftelsen af Dansk ungdoms
Fællesråd (DUF) er brug for en relevant, ambitiøs og samlende repræsentant for
ungdomsengagement, ser vi i Ungdommens Røde Kors (URK) med stor bekymring på den
seneste udvikling i DUF. DUF kan og bør i URK’s øjne være denne samlende repræsentant,
men med det foreliggende forslag til ny tilskudsbekendtgørelse, kategoriserer man i stedet
nogle foreningsfællesskaber som mere demokratiserende end andre.
DUF bør ikke forskelsbehandle
URK mener, at DUF som paraplyorganisation for landets ungdomsorganisationer ikke bør stille
sig som dommer over, hvorvidt nogle samfundsengagerende fællesskaber er vigtigere end
andre. Dette kan nemlig få som konsekvens, at de børn og unge, der i dag står udenfor de
fællesskaber, DUF repræsenterer, fortsat vil blive holdt udenfor, og at vi som
ungdomsforeninger ikke – som det ellers fremgår af kommissoriet for arbejdsgruppen –
forholder os til udviklingstendenserne både i samfundet generelt og i foreningslivet. Det er der
efter URK’s mening ikke brug for i en tid, hvor skellene mellem forskellige grupperinger i
samfundet øges og sammenhængskraften dermed sættes under pres.
Der er i vores optik behov for at forstå og drage nytte af de mange nye former for
samfundsengagement, som pibler frem – der er brug for et bredere blik på demokratisering og
på samfundsengagement, hvis vi skal lykkes med at få alle unge med i et demokratiserende
fællesskab. Der er brug for at se de demokratiske ressourcer i de fællesskaber som den lille
kulturforening laver. Der er brug for at tage det alvorligt, når unge i dag søger mod nære,
handlende fællesskaber – og der er brug for at investere i nye, demokratiske initiativer som
eksempelvis ungdomsrådene i Netværk af Ungdomsråd, som unge i dag selv starter, former og
udvikler.
Tager URK sin egen medicin?
I perioden mellem URK’s landsmøder i oktober 2014 og oktober 2015 engagerede URK
omkring 3.000 personer i den proces, der førte til udviklingen af URK’s nye strategi. Det gjorde
vi, fordi vi tror på det brede engagement, og fordi vi ikke ville risikere at lukke os om os selv
og bekræfte os selv i vores forestillinger om samfundet og vores rolle i det. Vi synes, det er
vigtigt at åbne sig mod omverdenen og høre andre bud på, hvilken rolle vi som organisation og
aktør skal indtage, hvordan vi med det udgangspunkt kan gøre den størst mulige
samfundsmæssige forskel i samarbejde med alle relevante aktører, og hvordan vi kan skabe
det bredeste og dybeste samfundsengagement blandt børn og unge. URK inviterede derfor en
bred skare af mennesker ind i strategiprocessen i alle dele af landet, hvor der var deltagelse
fra spejderforeninger, fra andre frivillige sociale organisationer, fra kommuner, virksomheder,
lokale og nationale politikere m.v.
Samfundsengagement for de mange – i stedet for de få
URK’s strategi definerer en samfundsdrøm om et samfund, hvor alle er noget særligt for
nogen. For at nå derhen skal URK arbejde for, at det bliver attraktivt at inkludere udsatte børn
og unge i demokratiet fremfor det modsatte. Vi skal arbejde for, at man skal tage ansvar, der
rækker udover én selv – det er altså vigtigt at arbejde for dagsordener, der ligger udover ens
1
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 136: Materiale fra Ungdommens Røde Kors foretræde for Kulturudvalget den 6/4-16
1617331_0002.png
egen næsetip. Og vi skal arbejde for, at det bliver attraktivt at deltage i fællesskaber på tværs
af sociale skel. Det er afgørende for demokratiets tilstand, at der er så meget social tillid som
muligt, og møder på tværs af alle mulige skel er vigtige for at opbygge denne sociale tillid.
Strategien er naturligvis udviklet til URK. Men vi håber, at den kan række videre ud og
understøtte og være med til at inspirere det ungdomssamfund, vi oplever som mere
samfundsengageret end meget længe, og som vi oplever som værende i rivende udvikling. Og
hvor vi samtidig ser et behov for at få alle med, så samfundsengagementet og udviklingen ikke
bliver for de få, men for de mange. Derfor vil vi med vores strategi gerne være med til at
sikre, at kulturforeninger, spejderorganisationer og mange andre ungdomsfællesskaber
sammen er ambitiøse om, hvad ungdommen kan skabe i fællesskab. Hvor
ungdomsfællesskaber godt kan bygges stærke og inkluderende uden at skele til
foreningsdefinerede skel – hvor man ikke er så optaget af, om man har et URK-logo på t-
shirten, et spejdertørklæde om halsen eller om man helt springer logoet og artefakterne over.
Strategien har allerede har sat solide aftryk på det store engagement, de mange aktive,
frivillige i URK yder hver dag. Vi ser spirende arbejde med brugerbestyrelser, levende
fællesskaber, hvor alle tager ansvar, løfter og udvikler aktiviteter sammen – på tværs af
forskellige skel – og vi får positiv respons fra samarbejdspartnere på organisationens åbne
linje.
I URK ser vi stærke paralleller mellem denne strategi og det, DUF er sat i verden for.
DUF’s formål er iht. vedtægternes paragraf 2 bl.a. at være fællesrepræsentation for dansk
landsomfattende demokratisk børne- og ungdomsarbejde. DUF skal gennem sin virksomhed
medvirke til at løse ungdommens problemer samt fremme sammenholdet og den indbyrdes
forståelse blandt unge og deres organisationer. DUF skal arbejde for at øge unges forståelse
for og deltagelse i de demokratiske beslutningsprocesser, stimulere til samfundsengagement
samt bidrage til ligestilling mellem individer og grupper i samfundet.
Vigtigt at omfavne nye former for demokratisk engagement
DUF har efter URK’s mening en fundamental rolle at spille i det danske demokrati og i
fremtidssikringen af dette. Som paraply- og interesseorganisation for de danske
ungdomsorganisationer er det af afgørende betydning, at DUF fokuserer sin indsats på at
skabe de bedst mulige rammer og vilkår for, at de danske ungdomsorganisationer kan bidrage
til at engagere så mange unge som muligt i det levende, danske demokrati. Det gælder ikke
mindst i forhold til at forstå og omfavne nye former for demokratisk engagement og sætte
dem i kontekst af den udvikling, det danske demokrati og samfundsengagement har været
igennem siden DUF’s etablering for 75 år siden.
DUF skriver på sin hjemmeside i præsentationen af strategien for unge og demokrati, at
”Omdrejningspunktet
for demokratiet er netop det faktum, at vi alle hver især medvirker til at
skabe det samfund og liv, vi ønsker. Det er ikke noget, som kan udliciteres til andre.”
Man lærer demokrati ved at praktisere det
URK mener, at dette ligger godt i tråd med både forskning og undersøgelser indenfor
ungdomsengagement, frivillighed og unges forhold til demokratiet – hvoraf meget er blevet
offentliggjort i regi af DUF. En lang række publikationer om ungdomsengagement, frivillighed
og unges forhold til demokratiet peger på, at hvis man ser sig selv som del af et fællesskab,
har man lettere ved at sætte egne interesser i baggrunden og samarbejde med andre om
2
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 136: Materiale fra Ungdommens Røde Kors foretræde for Kulturudvalget den 6/4-16
1617331_0003.png
fælles løsninger. Man lærer demokrati ved at praktisere det. (Lars Torpe i ”Folkestyrets
Rugekasser).
”Fælles
erfaringer fra det frivillige foreningsarbejde er væsentlige for vores demokratiske
dannelse til medborgere”,
skrev daværende kulturminister Marianne Jelved i ”Foreninger for
Fremtiden” (DUF, 2014), mens Gert Thinggaard og Gunnar L.H. Svendsen professorer ved hhv.
Aarhus og Syddansk Universitet i ”Folkestyrets Rugekasser” skriver
”når mennesker frivilligt
slutter sig sammen i grupper, vil ”ansigt til ansigt”-interaktionen generere konkret tillid, der
herefter spredes ud i det omgivende samfund i form af social tillid”
– social tillid der er af
afgørende betydning for demokratiets ve og vel.
Når man ser på tværs af forskning og undersøgelser på området, står det klart, at de
personer, der undersøges er dem der – med Lars Thorpes ord – ”i mindst én af disse
foreningssammenhænge har udført frivilligt arbejde.” (i ”Samfundsengagement”, DUF 2014).
Det er altså det at være aktiv, ikke alene det at være medlem af en bestemt forening, der
ifølge størstedelen af forskningen og undersøgelsen er afgørende. Dette understøttes af ”DUF
Fakta: Foreningslivets værdi” fra 2013, hvoraf det fremgår, at ”hele 88 procent af
medlemmerne i danske ungdomsorganisationer mener, at deres deltagelse giver dem en
følelse af fællesskab.” Fællesskabsfølelsen, som kan bidrage til konkret tillid og dermed social
tillid og demokrati, udspringer altså af den aktive handling, ikke af medlemskabet som sådan.
De nære forpligtende fællesskaber er vigtige
Samme syn på medborgerskab gjorde Valgretskommissionen sig til talsmand for i sin
betænkning ”Demokrati for fremtiden” (DUF, 2011), hvor den fremhæver, at demokrati er den
fortsatte dialog og samtale, som udspiller sig i mødet mellem borgere i civilsamfundet.
Medborgerskab er ikke blot pligten til at stemme ved et valg, det er også pligten til at indgå i
en dialog med de øvrige medlemmer af samfundet om de fælles udfordringer. Det er i de nære
forpligtende fællesskaber, at den enkeltes kompetencer opøves.
Nye samfundsudfordringer kalder på nye svar
Der er altså en klar tendens til, at medborgerskab, samfundsengagement og demokratisering
hænger sammen med den aktive involvering i fællesskaber og fællesskabsskabende
sammenhænge. En anden tendens i forhold til demokratisering og ungdommens
samfundsengagement er, at der hele tiden udvikles nye former og nye areaner for
samfundsengagement og for den demokratiske samtale. Nye digitale platforme, sociale
medier, ”bevægelser” i stil med Venligboerne o. lign., politiske strukturer og former i opbrud
samt en række mere eller mindre nye samfundsudfordringer kalder på nye svar, og
ungdommen går ofte forrest med nye måder at tænke løsninger på. Demokratiet skal vindes
for hver generation; det sikrer et levende demokrati i udvikling – og det sikrer, at
demokratiets formelle strukturer ikke bliver for de få. Dette har i stigende grad været tydeligt
med en lang række eksempler på samfundsengagement, som ikke har taget udgangspunkt i
formelle foreningsstrukturer, men som er kommet til verden i form af konkret handling som
svar på en udfordring eller en mulighed.
Denne type engagement og medborgerskab kan i URK’s optik ikke blot slås hen som irrelevant,
useriøst eller en kortvarig tendens. URK ser det som tegn på, at mange unge gerne vil
engagere sig i at forandre samfundet gennem konkret handling fremfor gennem medlemskab.
I URK oplever vi ikke dette engagement som udtryk for, at unge ikke ønsker en forpligtende
tilknytning til en demokratisk forening, men at den forpligtende tilknytning tager form af
3
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 136: Materiale fra Ungdommens Røde Kors foretræde for Kulturudvalget den 6/4-16
1617331_0004.png
langvarigt og ansvarligt aktivitetsengagement fremfor medlemskab. Dette bør i vores øjne ses
som en bevægelse, som alle vi ungdomsorganisationer og i særdeleshed DUF som paraply har
til opgave at understøtte og udvikle, hvis vi også i fremtiden skal spille en relevant og
konstruktiv rolle i at udvikle ungdomsengagementet.
Tidligere DUF-formand peger på vigtigheden af fremtidssikring
Den nu tidligere DUF-formand Signe Bo skrev i et debatindlæg i Berlingske den 27. august
2014, at der er overordentlig god grund til at satse på at skabe flere aktive medborgere
fremfor passive brugere. I forlængelse heraf skrev Signe Bo: ”Men først og fremmest skal vi
som foreningsliv leve op til vores forestillinger om os selv. Vi skal hele tiden udvikle os, så det
forbliver relevant og interessant at engagere sig i frivillige foreninger. Vi i foreningslivet er
nødt til at se os selv i øjnene og finde ud af, hvad det er, vi laver, som er umisteligt, og hvad
der har overskredet sidste salgsdato.” URK mener, at dette synspunkt er meget vigtigt i
forhold til den ønskede fremtidssikring af tilskudsmodellen, som lå til grund for igangsættelsen
af arbejdet med at revidere tilskudsreglerne.
Den foreslåede tilskudsmodel arbejder imod fremtidssikring
Ved fremtidssikring forstår vi en model, hvor DUF er den samlende repræsentant for
ungdomsengagementet i Danmark. URK mener, at den hierarkiske inddeling af
ungdomsorganisationernes samfundsengagerende og demokratiserende effekt arbejder imod
denne fremtidssikring, og vi er bekymrede for den rolle, DUF med det nuværende
tipsfordelingsudkast ønsker at indtage – fordi det netop vidner om, at man ønsker at
præservere og institutionalisere et fællesskabshierarki, der i vores øjne ikke giver mening.
Tendens: Aktiviteter er vigtigere end medlemskaber
Hvordan kan vi som etableret foreningsliv konstruktivt forholde os til, at ”selve tilknytningen til
foreningen i dag er mindre afgørende for de frivillige, mens den frivillige aktivitet i sig selv er
blevet vigtigere”? (Torben Fridberg, Lars Skov Henriksen og Thomas P. Boje ”Tendenser og
perspektiver i det frivillige arbejde 2004-2012” i ”Folkestyrets rugekasser” af Michael Böss
(red.)). Hvordan kan vi understøtte de mange nye former for samfundsengagement, så vi kan
bidrage til at give det soliditet og kvalitet, hvor det giver mening, og så vi kan lade os
inspirere, hvor det giver mening? Og så vi kan udnytte det faktum, at mange af dem, der
engagerer sig gennem disse nye former, er de selvsamme, vi som foreninger har haft svært
ved at engagere?
Positive fællesskaber er afgørende for udsatte unges samfundsengagement
Netop denne sidste pointe, mener vi, er vigtig i forhold til DUF og DUF’s
medlemsorganisationers demokratiserende og samfundsengagerende formål. Af DUF’s
publikation fra december 2015 ”Tag del i fremtiden” fremgår det, at forældre og
barndomshjemmet betyder rigtig meget for den politiske dannelse og det fremtidige
engagement. Det samme gør ens venner, nære sociale omgangskreds og ikke mindst
grundskolen og ungdomsuddannelserne. Unge er stærkt fællesskabsorienterede og navigerer
ofte efter den norm, der etableres i de fællesskaber, de indgår i (DUF 2015). Dette peger klart
i retning af, at det er vigtigt at skabe positive og forpligtende fællesskaber for dem, der ikke
har sådanne. Disse fællesskaber skal skabe samfundsengagement og ansvarsfølelse og på den
måde også engagere dem, der ikke har fået det med hjemmefra. Dette må i URK’s øjne være
et af de fremmeste formål for DUF i arbejdet for at øge unges forståelse for og deltagelse i de
4
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 136: Materiale fra Ungdommens Røde Kors foretræde for Kulturudvalget den 6/4-16
1617331_0005.png
demokratiske beslutningsprocesser, stimulere til samfundsengagement samt bidrage til
ligestilling mellem individer og grupper i samfundet.
Beskyt den sociale kapital blandt alle – for samfundets skyld
Samme pointe understreges af Lars Thorpe i ”Folkestyrets rugekasser”, som skriver ”Det vil
derfor kunne true den sociale kapital, hvis gruppen af socialt marginaliserede vokser.” Og
videre ”Jo flere, der falder af i svinget, og jo mere opdelt befolkningen bliver boligmæssigt,
uddannelsesmæssigt, sundhedsmæssigt etc., jo større vil den mentale afstand mellem
samfundets grupper blive, og jo større risiko er der for, at tilliden til ”de andre” svækkes.”
URK mener, som skrevet indledningsvist, at DUF har en vigtig rolle at spille i forhold til at
engagere den danske ungdom i vores demokratiske samfund, og at det er vigtigt, at
demokratiet og samfundsengagementet ikke bliver for de få, som ligner alle de andre
foreningsaktive, men bliver bredt ud til så mange unge som overhovedet muligt – uanset om
de er medlemmer af en forening eller ej. DUF blev ikke sat i verden for at udvikle og
understøtte demokratiseringen af en særlig gruppe unge – såsom udsatte unge. Men DUF blev
heller ikke sat i verden for at rangere fællesskaber for forskellige grupper unge – eksempelvis
ved at nedprioritere fællesskaber for udsatte unge.
URK mener, at demokratisering af alle unge er afgørende. URK mener, der er – og skal være –
mange (og stadig flere) måder at engagere, inkludere og demokratisere unge på.
Foreningslivet må skabe mange muligheder for deltagelse, som passer til og udvikler sig
sammen med ungdommens mangfoldighed og samfundsudviklingen. Vi har brug for mange
stærke fællesskabstyper – både handlede og talende. Vi har brug for et stærkt DUF, der
samler og anerkender mangfoldigheden i medlemsorganisationernes tilgang til foreninger,
fællesskaber og demokratisering. Dette ser vi desværre ikke afspejlet i det foreliggende udkast
til en ny tilskudsbekendtgørelse.
URK’s udvikling og økonomi
Ungdommens Røde Kors’ vækst har været massiv på alle parametre siden 2009. Antallet af
medlemmer, frivillige og deltagere i aktiviteterne er mangedoblet, ligesom omsætningen er
det, så Ungdommens Røde Kors i dag er Danmarks største frivillige sociale
ungdomsorganisation. Da Ungdommens Røde Kors i juni 2015 søgte om tilskud hos DUF,
havde vi godt 12.000 medlemmer mellem 15 og 29 år. Vi engagerer årligt henved 17.000 børn
og unge (cirka 5.000 frivillige og 12.000 deltagere)
.
Der er således balance i væksten, og det
er efter vores opfattelse hævet over enhver tvivl, at URK på alle måder engagerer et antal
unge mennesker, der ligger ud over det, som vi efter de eksisterende regler modtager DUF-
tilskud for. Derfor mener vi, at URK ville ende på mindst det samme tilskudsniveau som hidtil,
hvis det var lykkedes at udarbejde et takstbilag, som tog udgangspunkt i aktiviteter fremfor
struktur. Vi er stolte af og glade for vores udvikling – men vi er også meget ydmyge over for,
hvad den er udtryk for, nemlig en samfundsudvikling og tendens, hvor unge tager stilling og
handler, når de mener, at noget i samfundet skal laves om. Og hvor mange er villige til at
investere en masse af noget af det mest dyrebare, de har – tid og nærvær – i fællesskaber
med andre unge. Fællesskaber som udspringer af og drejer sig om en sag, et ønske om
forandring, et ønske om at tage ansvar og om at udvikle samfundet.
Tilskudsmodel bør fokusere mere på aktiviteter og mindre på strukturer
Den pågående revision af fordelingen af tipsmidler blandt DUF’s medlemsorganisationer har
været tiltrængt, og i lighed med revideringen i 2006 har URK haft den indstilling, at
5
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 136: Materiale fra Ungdommens Røde Kors foretræde for Kulturudvalget den 6/4-16
1617331_0006.png
tilskudsstørrelse i så vidt omfang som muligt bør basere sig på aktiviteter og effekten af disse
fremfor alene antallet af medlemmer og lokalforeninger. URK er derudover gået ind i processen
med en holdning om, at refusionen for internationale udgifter skulle nedsættes i lighed med
den indstilling, regelarbejdsgruppen kom med ifm. 2006-revisionen.
URK har været tilfredse med at være en del af regelarbejdsgruppen, selvom vi igennem hele
processen har måttet erkende, at det har været svært at skabe reelle debatter og
diskussioner, idet vi har oplevet mange af de grundlæggende værdidiskussioner som afgjorte
på forhånd.
Gammeldags demokratibegreb til grund for ny model
Grundlæggende mener URK ikke, at modellen med at kategorisere DUF-organisationerne i
gruppe a, b, c, d og e er hensigtsmæssig. URK anerkender i sagens natur fuldt ud, at der er
tale om forskellige forenings- og engagementsformer, men det synes på ingen måde
overbevisende, at foreninger, der falder indenfor kategori a, skulle være mere
demokratiserende end foreningerne i kategori b, og det er endnu mere uklart, hvordan
foreninger i kategori b kan fortolkes som værende mere demokratiserende end organisationer i
kategori c. Kategoriseringen vidner om et blik på demokratisering og ungdomsengagement,
som i vores optik – samt hos et stigende antal unge landet over – har overskredet sidste
salgsdato. At inddele fællesskaber efter en præmis, som hverken forskere eller unge i dag
finder ræson i, gør os bekymrede.
En kategorisering, der rangordner foreningsfællesskaber, ser vi i URK som et skridt i den helt
forkerte retning. DUF er forpligtet til at være en samlende repræsentant for den danske
ungdom og dennes brede vifte af former for engagement. I en tid, hvor ungdommen bliver
mere og mere polariseret, er der om noget brug for at signalere, at et moderne
foreningsfællesskab godt kan række ud over sig selv og dets medlemskreds. Der er brug for,
at få alle med. Der er ikke brug for at institutionalisere en opfattelse af, at visse
foreningsfællesskaber er mere demokratiserende end andre.
Uhensigtsmæssig tilskudsudmåling
Kommissoriet for regelarbejdsgruppen, som URK deltog i med en repræsentant, tager
udgangspunkt i DUF’s kerneværdier om den demokratiske forening som legitim ramme for den
demokratiske samtale og dannelse, den aktive deltagelse som det bærende fællestræk og
unges mulighed for aktiv deltagelse og indflydelse i foreningerne. Kommissoriet nævner videre
bl.a., at arbejdsgruppen kan drøfte udviklingstendenser i samfundet og/eller foreningslivet
som DUF’s tilskudsregler bør tage højde for.
I sammenfatningen af svar fra forundersøgelsen om DUF’s tipsregler fremgår det bl.a., at
stabilitet og forudsigelighed er vigtigt, at reglerne bør være nemme at forstå, og at der, hvis
der fastholdes en skønsmæssig tilskudskategori, bør være en klarere incitamentsstruktur og
mere objektive kriterier for tilskudsudmåling her. Derudover fremgår det, at det er blevet
nævnt af mange af de tilskudsmodtagende organisationer, at den aktive deltagelse er et
begreb, der afspejler foreningernes reelle værdiskabelse bedre end et kontingentafhængigt,
enstrenget medlemsbegreb. Som nævnt anerkender URK det arbejde, Tipsarbejdsgruppen har
udført. På en række punkter mener URK dog, at arbejdsgruppens arbejde tog en skæv
drejning og endte langt fra de toner, DUF’s styrelse slog an med formuleringen af
arbejdsgruppens kommissorium.
6
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 136: Materiale fra Ungdommens Røde Kors foretræde for Kulturudvalget den 6/4-16
1617331_0007.png
Selv hvis man skulle affinde sig med den ovenfor nævnte opdeling af DUF’s organisationer i
gruppe a, b, c, d og e, kan der efter vores opfattelse ikke findes saglige grunde til at lade
gruppe c-organisationernes tilskud bero på et konkret skøn i Tipsudvalget.
I og med der kun i yderst begrænset omfang er udstukket formelle og substantielle rammer
for Tipsudvalgets konkrete skønsudmåling, efterlader forslaget til nye regler URK og de øvrige
sociale frivillige organisationer i en situation, hvor vi ikke alene vil få utroligt vanskeligt ved at
lave et ordentligt og effektivt foreningsarbejde, fordi vi ikke før den 1. november i et budget-
og regnskabsår ved, hvilket tilskud vi modtager fra DUF, men også i en situation, hvor 2/3 af
vores nuværende tilskud om få år kan være forsvundet som følge af beslutninger truffet i en
meget snæver kreds af personer, uden en klar forretningsorden og gennemsigtige regler for
udmålingen af et sådant skøn.
URK vil på den baggrund understrege, at vi finder det dybt problematisk og kritisabelt, at en
arbejdsgruppe nedsat under DUF’s styrelse kan præsentere et forslag, der uden nogen form
for substantiel eller saglig begrundelse stiller enkelte organisationer i en så radikalt anderledes
og forringet situation.
Konsekvenserne af den foreslåede fordelingsmodel
Den foreslåede model vil få dramatiske konsekvenser for det arbejde, URK og mange andre
ungdomsorganisationer udfører. I yderste konsekvens kan det betyde, at vi er nødt til lukke en
række af de aktiviteter, som det er svært at sikre fonds- eller puljefinansiering til, og som
direkte forbedrer unge menneskers muligheder for at engagere sig i forpligtende fællesskaber.
Det kan betyde lukning af mere end 70 frivilligt drevne lektiecaféer landet over i udsatte
boligområder. Det kan betyde lukning eller væsentlig nedskallering af weekendlejre for børn,
hvis forældre eksempelvis er i fængsel, hvis forældre eller søskende har diagnoser, og hvor
weekendlejren udgør det positive og forpligtende fællesskab, som giver barnet eller den unge
muligheder for at opbygge tillid, interessefor andre og blive en aktiv medborger. Det kan
betyde lukning af indsatser på døgninstitutioner for unge anbragte udenfor hjemmet – et sted,
hvor de unge mennesker får mulighed for at forme netværk og venskaber med andre unge,
som ikke er i samme situation som dem selv, og hvor de får indblik i og inspiration fra det
’almindelige’ ungdomsliv, mange frivillige lever. Og det kan føre til lukning af studiestøtte til
unge indsatte, som gennem uddannelse har en langt større chance for at vende tilbage til
samfundet og blive positivt bidragende medborgere.
Det er svært at anslå de samfundsøkonomiske og demokratiske perspektiver i indsatsen og
dermed konsekvenserne af eventuelle lukninger. ”Udenforskabets Pris”, som er udviklet af
Skandia og CBS anslår, at de 5.000 ud af en ungdomsårgang, der falder udenfor fællesskabet,
koster samfundet 72 milliarder kroner, mens Rockwool Fondens nylige rapport viser, at de
unge som står udenfor arbejdsmarkedet i mere end et halvt år, koster samfundet i omegnen af
15 milliarder kroner årligt.
Som sagt mener URK, at DUF er sat i verden for at demokratisere
alle
unge, og derfor kan vi
ikke forstå, hvorfor man er nået frem til, at DUF er sat i verden for i særlig grad
ikke
at
demokratisere denne gruppe unge.
DUF positionerer sig, såfremt styrelsen godkender den foreslåede model, som en aktør, der
adskiller og rangerer ungdomsfællesskaber i Danmark. Ifølge URK er det ikke befordrende for
udviklingen af det danske ungdomsengagement og demokrati at man ønsker at definere nogle
7
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 136: Materiale fra Ungdommens Røde Kors foretræde for Kulturudvalget den 6/4-16
1617331_0008.png
fællesskaber som mere demokratiserende end andre – ej heller for DUF som potentielt
samlende repræsentant for en stor del af ungdommens foreningsfællesskaber.
Vi er dybt bekymrede for, at DUF spiller sig afgørende kort af hænde ved ikke længere at vise
sig som en samlende repræsentant for ungdommen. Vi er bekymrede, ikke alene for
konsekvensen for det ForeningsDanmark af i dag, der står som splittet efter en meget
foruroligende potentiel kategorisering. Men også for ungdomsengagementet af i morgen – for
her viser DUF sig ikke som den paraplyorganisation, der tager ungdommen alvorligt og
understøtter fremtidens former for demokratiserende ungdomsengagement. Tværtimod viser
DUF sig, med oplægget til den nye fordelingsnøgle, som en organisation, der hædrer bestemte
former for ungdomsengagement fremfor indholdet i, energien fra og drømmene forbundet med
de fællesskaber, som unge i dag er i fuld gang med at engagere hinanden i.
Meget uheldigt signal fra DUF om fremtidens ungdomsengagement
Med det nuværende forslag til fordeling af tipsmidlerne, mener vi, at DUF sender et meget
uheldigt signal om, hvilken form for ungdomsengagement, der skal være plads til i det danske
foreningsliv. Vi har i URK svært ved at se, hvordan fremtidens engagement og demokrati kan
bygges inden for den ramme, DUF ønsker at inddele fællesskaber, foreninger og demokrati
efter.
Vejen frem
URK mener, at udkastet til ny bekendtgørelse om fordeling af tipsmidlerne gennem DUF er så
problematisk, at der skal store ændringer til, før en ny bekendtgørelse kan vedtages. For at
sikre en fordeling, som reelt fremmer demokratisering og samfundsengagement blandt unge
og som sikrer rammerne for, at store og små organisationer med forskellige udgangspunkter
og metoder udbreder samfundsengagement og demokratisk forståelse til så store dele af
ungdommen som muligt, mener URK, at der er behov for at igangsætte en bred og dyb
diskussion, som rækker langt udover DUF, om, hvad unges samfundsengagement og
demokratisering af ungdommen betyder i dag.
En sådan bred og åben diskussion skal sikre en fundamental værdimæssig diskussion af, hvad
og hvordan DUF skal understøtte for at være en tidssvarende og afgørende aktør i forhold til
unges samfundsengagement og demokratisering. URK mener således, at det fremlagte forslag
til ny fordeling af tipsmidlerne indeholder nogle meget principielle beslutninger, som kræver en
mere åben og omfattende diskussion, end tilfældet har været.
URK foreslår, at den foreslåede rangordning af de samfundsengagerende organisationer
forkastes, at den internationale refusionsprocent sættes ned til under 50, at sammenlignelige
organisationer bedømmes ens, men med forskellige lofter for den samlede støtte, og at der
indføres en bedre mulighed for mindre organisationer til at modtage tilskud.
8