Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del Bilag 136
Offentligt
1617330_0001.png
Ungdommens Røde Kors foretræde for Folketingets Kul-
turudvalg den. 6. april 2016
Ny tilskudsbekendtgørelse for fordeling af tipsmidler gennem DUF
Vejen til stemmeboksen er lang, når man ikke har været del af et positivt fællesskab
Op mod 170.000 børn og unge står i dag udenfor de positive og forpligtende fællesskaber. Hvis
de ikke får oplevelsen af at kunne tage ansvar og bidrage positivt til samfundet, kan det have
store menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger.
Der findes ikke én løsning, som får alle med i et demokratiserende fællesskab – og netop der-
for skal demokratiet vindes for hver generation. Det sikrer et levende demokrati, som ikke kun
er for dem, der har det med hjemmefra. Medborgerskab, samfundsengagement og demokrati-
sering skabes og dyrkes i forpligtende fællesskaber, hvor det forventes af den enkelte at bi-
drage til, at fællesskabet vokser og styrkes. Der udvikles konstant nye former og nye areaner
for samfundsengagement og for den demokratiske samtale; nye digitale platforme, sociale
medier og sociale bevægelser.
Omfattende forskning og talrige undersøgelser viser, at unge er vidende om og engagerede i
samfundet, men at deres engagement ikke nødvendigvis udfolder sig indenfor rammerne af
den traditionelle danske foreningsmodel. Fremfor at tage udgangspunkt i tilhørsforholdet til en
bestemt forening, tager det udgangspunkt i handling i forhold til noget, den unge gerne vil
lave om.
DUF skal heppe på ungdommen - ikke bremse den i at udvikle sig
DUF har bl.a. til formål at være fællesrepræsentation for dansk landsomfattende demokratisk
børne- og ungdomsarbejde og gennem sin virksomhed medvirke til at løse ungdommens pro-
blemer.
Kommissoriet for regelarbejdsgruppen, som udarbejdede forslaget til de nye fordelingsregler,
beskriver DUF’s kerneværdier som den demokratiske forening, den aktive deltagelse som det
bærende fællestræk samt unges mulighed for aktiv deltagelse og indflydelse i foreningerne.
Videre gøres det klart, at alle organisationer skal sikres, at tilskud fordeles efter sammenligne-
lige og kontrollerbare kriterier.
Forundersøgelsen forud for regelarbejdsgruppens arbejde viste, at mange nævner ”aktiv delta-
gelse” som et begreb, der afspejler foreningernes reelle værdiskabelse bedre end et kontin-
gentafhængigt, enstrenget medlemsbegreb.
Disse pointer fra kommissoriet og forundersøgelsen synes ikke reflekterede i de nye regler.
Fremtiden for den fælles ungdomsstemme?
URK mener, at DUF som paraplyorganisation for landets ungdomsorganisationer ikke bør stille
sig som dommer over, hvorvidt nogle samfundsengagerende fællesskaber er vigtigere end an-
dre, når de skal udmåle økonomisk tilskud. I vores optik vil det få som konsekvens, at de børn
og unge, der i dag står udenfor de fællesskaber, DUF repræsenterer, fortsat vil blive holdt
udenfor.
Der er brug for et bredere blik på demokratisering og på samfundsengagement, hvis vi skal
lykkes med at få alle unge til at blive aktive medborgere. Vi frygter som konsekvens, at DUF
vil stå endog meget svækket som samlende ungdomsstemme ved at skubbe en række for-
eninger, herunder de sociale, fra sig som ikke-demokratiserende.
1
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 136: Materiale fra Ungdommens Røde Kors foretræde for Kulturudvalget den 6/4-16
1617330_0002.png
Ungdommens Røde Kors foretræde for Folketingets Kul-
turudvalg den. 6. april 2016
Vejen til stemmeboksen er lang, når man ikke har været del af et positivt fællesskab
Mange børn og unge står i dag udenfor de positive og forpligtende fællesskaber, og hvis de
ikke får oplevelsen af at kunne tage ansvar og bidrage positivt til samfundet, kan det have
store menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger. Beregninger fra både forskere og
kommuner viser, at den samfundsøkonomiske gevinst – i tilgift til den menneskelige – er
enorm, hver gang vi som samfund formår at få én af dem ind i de positive fællesskaber, som
hidtil har stået udenfor. Det giver bedre mulighed for at komme i uddannelse og beskæftigel-
se, det giver bedre forudsætninger for et sundt liv, og det giver bedre mulighed for at engage-
re sig i samfundet som aktiv medborger fremfor at være passiv modtager.
Tærsklen til det traditionelle ForeningsDanmark kan opleves som høj – både fordi der ofte er
høje kontingenter, mange strukturer som skal respekteres, og fordi mange af dem, der i forve-
jen er i foreningerne i høj grad ligner hinanden. Ungdommens Røde Kors er stolt af at være en
del af ForeningsDanmark og repræsentere en række af de værdier om forpligtende fællesska-
ber, demokratisering og samfundsengagement, som dette indebærer. Og vi er stolte af at væ-
re med til at skabe rammerne for, at endnu flere børn og unge end i dag får mulighed for at
blive del af et positivt forpligtende fællesskab, der ser dem som ressourcer og tror på, at de
kan bidrage positivt til fælleskabet – både det lille og det store.
De børn og unge, der af den ene eller anden årsag ikke naturligt er blevet mødt af positive
fællesskaber, finder desværre ofte enten ind i negative fællesskaber – eksempelvis karakteri-
serede ved misbrug eller kriminalitet – eller føler sig socialt isolerede. Derfor er det af afgøren-
de betydning for den enkelte og for samfundet, at vi får skabt de bedst mulige rammer for
forpligtende fællesskaber alle steder, hvor der er børn og unge. Dét er en lille del af nøglen til
såvel integration som til antiradikalisering.
Demokratiet skal vindes for hver generation; det sikrer et levende demokrati, som ikke kun er
for dem, der har det med hjemmefra. Medborgerskab, samfundsengagement og demokratise-
ring skabes og dyrkes i forpligtende fællesskaber, hvor det forventes af den enkelte at bidrage
til, at fællesskabet vokser og styrkes. Der udvikles konstant nye former og nye areaner for
samfundsengagement og for den demokratiske samtale; nye digitale platforme, sociale medier
og sociale bevægelser.
Omfattende forskning og talrige undersøgelser viser, at unge er vidende om og engagerede i
samfundet, men at deres engagement ikke nødvendigvis udfolder sig indenfor rammerne af
den traditionelle danske foreningsmodel. Fremfor at tage udgangspunkt i tilhørsforholdet til en
bestemt forening, tager det udgangspunkt i handling i forhold til noget, den unge gerne vil
lave om.
Af DUF’s publikation ”Tag del i fremtiden” fra 2015 fremgår det, at forældre og barndoms-
hjemmet betyder rigtig meget for den politiske dannelse og det fremtidige engagement. Det
samme gør ens venner, nære sociale omgangskreds og ikke mindst grundskolen og ungdoms-
uddannelserne. Det fremgår videre, at unge er stærkt fællesskabsorienterede og ofte navigerer
efter den norm, der etableres i de fællesskaber, de indgår i. Derfor er det vigtigt at skabe og
anerkende ungdomsfællesskaber, der kan rumme dem, der i dag står udenfor.
2
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 136: Materiale fra Ungdommens Røde Kors foretræde for Kulturudvalget den 6/4-16
1617330_0003.png
Ungdommens Røde Kors foretræde for Folketingets Kul-
turudvalg den. 6. april 2016
DUF skal heppe på ungdommen - ikke bremse den i at udvikle sig
DUF’s konstruktion er beskrevet i det materiale, Kulturudvalget fik udleveret ifm. DUF’s fore-
træde i begyndelsen af marts. Til det kan føjes, at DUF er inddelt i segmenter, herunder et
segment, som omfatter spejderorganisationerne og de religiøse organisationer og et segment,
som omfatter de socialdemokratiske organisationer – hvoraf en af de betydelige er optaget ved
en undtagelsesbestemmelse. Formandsposten for DUF har siden 1997 tilhørt en repræsentant
for et af disse to segmenter.
I mange af DUF’s processer, herunder regelarbejdsgruppens arbejde, må der ikke refereres fra
møder, ligesom mødematerialer og referater ikke må deles, heller ikke med andre medlemsor-
ganisationer. DUF’s strategier er ikke offentligt tilgængelige, ligesom referater fra styrelsesmø-
der og tipsudvalgets møder om fordeling af tipsmidlerne ikke er det. Demokratiets åbne væsen
synes altså ikke reflekteret i DUF’s grundlæggende processer.
DUF beskriver udarbejdelsen af de foreslåede nye fordelingsregler som særdeles demokratisk.
URK har en anden oplevelse af processen. URK, som var del af regelarbejdsgruppen, oplevede,
at mange konklusioner på processen var skrevet på forhånd, og at der ikke i regi af regelar-
bejdsgruppen reelt var værdidiskussioner om hverken DUF’s kerneværdier, drømmene for
ungdomsengagementet i fremtiden eller konsekvenserne ved at vurdere kontingentbaserede
fællesskaber som vigtigere end andre typer forpligtende fællesskaber.
DUF’s strategier siger, at DUF arbejder for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og de-
mokratiet. Det vil altså sige, at flere skal med. hvis det skal ske, skal foreningerne kunne ræk-
ke ud til unge, som ikke er medlemmer. Af strategien fremgår det også, at omdrejningspunk-
tet for demokratiet er netop det faktum, at vi alle hver især medvirker til at skabe det samfund
og liv, vi ønsker. Det er ikke noget, som kan udliciteres til andre. – Dette synes ikke at inde-
bære et krav om medlemskab, som afgørende for, om man er engageret og demokratiseret.
Kommissoriet for regelarbejdsgruppen, som udarbejdede forslaget til de nye fordelingsregler,
beskriver DUF’s kerneværdier som den demokratiske forening som legitim ramme for den de-
mokratiske samtale, den aktive deltagelse som det bærende fællestræk ved DUF-foreningerne
samt unges mulighed for aktiv deltagelse og indflydelse i foreningerne. Videre gøres det klart,
at alle organisationer skal sikres, at tilskud fordeles efter sammenlignelige og kontrollerbare
kriterier. Kommissoriet påpeger også muligheden for at drøfte udviklingstendenser i samfundet
og foreningslivet, som DUF bør tage højde for.
Forundersøgelsen viste, at organisationerne ønsker stabilitet og forudsigelighed, enkle og for-
ståelige regler, stiller spørgsmålstegn ved, om skønsmæssigt fastsat tilskud skal fastholdes og
understreger behovet for klare incitamentsstrukturer og mere objektive kriterier, hvis det fast-
holdes. Mange påpeger tendensen til, at mange gerne vil deltage i en meningsfuld og værdi-
skabende aktivitet uden nødvendigvis at være medlemmer, og mange nævner ”aktiv deltagel-
se” som et begreb, der afspejler foreningernes reelle værdiskabelse bedre end et kontingent-
afhængigt, enstrenget medlemsbegreb.
Disse pointer fra kommissoriet og forundersøgelsen synes ikke reflekterede i de nye regler, og
Tipsungdomsnævnet udtrykker i deres høringssvar bekymring over at inddele organisationerne
i ”deskriptive, men ikke udtømmende beskrivelser” og stiller spørgsmålstegn ved, om tilskud
med de nye regler fordeles efter sammenlignelige og kontrollerbare kriterier, hvor der lægges
vægt på DUF’s kerneværdier.
3
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 136: Materiale fra Ungdommens Røde Kors foretræde for Kulturudvalget den 6/4-16
1617330_0004.png
Ungdommens Røde Kors foretræde for Folketingets Kul-
turudvalg den. 6. april 2016
Fremtiden for den fælles ungdomsstemme?
DUF har efter URK’s mening en fundamental rolle at spille i det danske demokrati og i frem-
tidssikringen af dette. Som paraply- og interesseorganisation for de danske ungdomsorganisa-
tioner er det af afgørende betydning, at DUF fokuserer sin indsats på at skabe de bedst mulige
rammer og vilkår for, at de danske ungdomsorganisationer kan bidrage til at engagere så
mange unge som muligt i det levende, danske demokrati. Det gælder ikke mindst i forhold til
at forstå og omfavne nye former for demokratisk engagement og sætte dem i kontekst af den
udvikling, det danske demokrati og samfundsengagement har været igennem siden DUF’s
etablering for 75 år siden.
URK mener derfor, at DUF som paraplyorganisation for landets ungdomsorganisationer bør
undlade at gøre sig til dommer over, hvorvidt nogle samfundsengagerende fællesskaber er
vigtigere end andre. I vores optik vil det få som konsekvens, at de børn og unge, der i dag står
udenfor de fællesskaber, DUF repræsenterer, fortsat vil blive holdt udenfor og derfor vil have
svære vilkår for at blive aktive medborgere og dermed medskabere af velfærdssamfundet.
I en tid hvor skellene mellem forskellige grupperinger i samfundet øges og sammenhængskraf-
ten dermed sættes under pres er der behov for at forstå og drage nytte af de mange nye for-
mer for samfundsengagement, som pibler frem. Der er brug for et bredere blik på demokrati-
sering og på samfundsengagement, hvis vi skal lykkes med at få alle unge til at blive aktive
medborgere. I det perspektiv er det ikke afgørende, om man har et URK logo på blusen, et
spejdertørklæde om halsen eller om man helt springer logoet over.
Forskning viser, at selve tilknytningen til foreningen i dag er mindre afgørende for de frivillige,
mens den frivillige aktivitet i sig selv er blevet vigtigere. Det kan enten ses som en styrke eller
som en svaghed – som tegn på at unge ønsker at tage konkret ansvar gennem handling for at
forandre og forbedre samfundet, eller som tegn på at generalforsamlingen som demokratise-
rende mekanisme ikke længere er så attraktiv som tidligere. Uanset hvilken vinkel, man væl-
ger at anskue tendensen fra, kan den ikke ignoreres og bør derfor give anledning til refleksion.
Foreningslivet må skabe muligheder for deltagelse, som passer til og udvikler sig sammen med
ungdommens mangfoldighed og samfundsudviklingen. Vi har brug for mange stærke fælles-
skabstyper – både handlede og talende. Vi har brug for et stærkt DUF, der samler og anerken-
der mangfoldigheden i medlemsorganisationernes tilgang til fællesskaber og demokratisering.
Alle vi ungdomsorganisationer – og DUF som paraply i særdeleshed – har til opgave at under-
støtte og udvikle nye former for samfundsengagement og demokratisering for at få alle med i
de positive forpligtende fællesskaber og for også i fremtiden at kunne spille en relevant rolle i
udviklingen af ungdomsengagementet og samfundet som sådan.
URK mener, at det er vigtigt at skabe positive og forpligtende fællesskaber for dem, der ikke
indgår sådanne. Disse fællesskaber skal skabe samfundsengagement og ansvarsfølelse og på
den måde også engagere dem, der ikke har fået det med hjemmefra. Dette må i URK’s øjne
være et af de fremmeste formål for DUF i arbejdet for at øge unges forståelse for og deltagelse
i de demokratiske beslutningsprocesser og stimulere til samfundsengagement.
At DUF vil inddele fællesskaber efter en præmis, som hverken forskere eller unge i dag finder
ræson i, er bekymrende. DUF mister sin legitimitet, hvis man insisterer på at vurdere med-
lemsorganisationerne på struktur og betalende medlemmer fremfor på deres evne til at få flere
med i fællesskaberne.
4