Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del Bilag 118
Offentligt
1609518_0001.png
Nota
Att. Direktør Michael Wright
10. marts 2016
j.nr. KE-001-070/cbh
Studieservicetitler
Dansk Forfatterforening, Danske Skønlitterære Forfattere og Danske Forlag er blevet opmærksom på,
at de titler, som Nota har produceret som e-bøger for at kunne servicere studerende, er blevet gjort
tilgængelige ikke blot over for de relevante studerende men over for alle Notas lånere.
I foråret 2014 aflyste Nota et planlagt forhandlingsforløb, hvor parterne skulle drøfte indholdet af en
Copydanaftale samt en Samarbejdsaftale, som skulle lovliggøre Notas produktion og tilrådighedsstil-
lelse af e-bøger. Nota tilkendegav ved samme lejlighed, at Nota ville stoppe produktionen af e-bøger,
dog ikke på det såkaldte studieserviceområde, hvor Nota havde behov for at kunne tilgodese stude-
rende. Det var rettighedshaverne indforstået med men forbeholdt sig samtidig et vederlagskrav for
honorering for det e-bogsudlån, som ulovhjemlet har fundet sted igennem en længere periode hos
Nota.
Rettighedshaverne har løbende rykket for en lovliggørelse af forholdene og har forbeholdt sig et ve-
derlag for udnyttelsen.
På vegne af rettighedshaverne beder vi Nota om følgende:
Nota bedes fjerne de titler, som er produceret under den såkaldte Studieserviceordning, fra
Notas generelle udlånstjeneste, og sikre, at titlerne kun tilgår studerende, som har behov for
titlerne i forbindelse med deres studie.
Nota bedes oplyse, hvor mange udlån, som har fundet sted af e-bøger, som er produceret
under den såkaldte Studieserviceordning med henblik på opgørelse af et vederlagskrav.
Vi skal endelig afslutningsvis for god ordens skyld endnu engang minde om, at der skal findes en ord-
ning for vederlag for det e-bogsudlån, som har fundet sted hos Nota. Oprindelig var det planen, at
vederlaget skulle opgøres i forbindelse med, at der blev forhandlet en Copydan-aftale, men i lyset af,
at der nu er gået 2 år, og der pt. ikke er udsigt til en genoptagelse af forhandlingerne skal vi opfordre
KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 118: Notas produktion af e-bøger
til, at Nota indkalder til et møde mellem Nota og rettighedshaverene om opgørelsen af vederlag. Vi
vil i den forbindelse gerne bede om at få oplyst, hvor mange e-bogsudlån Nota har foretaget, samt
om Nota har mulighed for at oplyse antal udlån baseret på enkelttitel/forlag.
Med venlig hilsen
Morten Visby
Dansk Forfatterforening
Jan Thielke
Danske Skønlitterære Forfattere
Christine Bødtcher-Hansen
Danske Forlag
2