Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del Bilag 102
Offentligt
1598269_0001.png
Forslag til lov om ændring af lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om almene
boliger
(Frit valg af tv-distributør, distribution af digital radio m.v.)
§1
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 255 af 20. marts
2014, som ændret ved lov nr. 1517 af 27. december 2014, foretages følgende
ændringer:
1.
Overskriften før § 3 affattes således: ”Distribution af lyd- og billedprogrammer
ved hjælp af jordbaserede digitale radio- og tv-sendemuligheder”.
2.
§ 3, stk. 1,
affattes således:
”Distribution af danske og udenlandske lyd- og billedprogrammer ved hjælp af
jordbaserede digitale radio- og tv-sendenet kan kun ske med tilladelse fra Radio- og
tv-nævnet.”
3.
Efter § 6 indsættes:
Ӥ 6 a.
Ejere af fællesantenneanlæg skal sikre, at husstande kan fritages for
tilslutning til og betaling for fælles programforsyning i anlægget. Tilsvarende
finder anvendelse for ejere af ejendomme, ejerforeninger, andelsboligforeninger
eller lignende i det omfang, de indgår aftale med ejere af fællesantenneanlæg om
fælles programforsyning.
Stk. 2.
Uanset stk. 1, kan husstande pålægges at betale til etablering, forbedring og
drift, herunder administration, af et fællesantenneanlæg, der ejes af ejeren af
ejendommen, ejerforeningen, andelsboligforeningen eller lignende. Ejes
fællesantenneanlægget ikke af ejeren af ejendommen, ejerforeningen,
andelsboligforeningen eller lignende, kan husstande uanset stk. 1 pålægges at
betale til ejeren af ejendommens, ejerforeningens, andelsboligforeningens eller
lignendes administration af fællesantenneanlægget.
Stk. 3.
Stk. 1 finder ikke anvendelse for anlæg, hvor det teknisk ikke er muligt at
frakoble enkelte husstande.
Stk. 4.
Ejere af fællesantenneanlæg må ikke gennem vilkår m.v. hindre husstande
i at udøve den i stk. 1 nævnte ret, eller hindre ejere af ejendomme, ejerforeninger,
andelsboligforeninger eller lignende i at efterkomme husstandes anmodning om
fritagelse efter stk. 1.
Stk. 5.
En husstand, der har benyttet sig af fritagelsesmuligheden i stk. 1, kan ikke
på ny forpligtes til tilslutning til og betaling for fælles programforsyning, jf. dog
stk. 2.
Dok. nr. 15/01591-6
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
Side 2
Stk. 6.
Fritagelse efter stk. 1 skal ske med et varsel svarende til de til enhver tid
gældende regler om ret til opsigelse af aftaler om løbende tjenesteydelser i lov om
forbrugeraftaler.
Stk. 7.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fritagelse for tilslutning
til og betaling for fælles programforsyning, jf. stk. 1-6.
4.
Efter § 7 a indsættes:
Ӥ 7 b.
Kulturstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af § 6 a, stk. 1-6 samt regler
udstedt i medfør af stk. 7, såfremt forholdet ikke kan indbringes for andet
administrativt klageorgan i medfør af boliglovgivningen. Kulturstyrelsens
afgørelser vedrørende § 6 a, stk. 1-6 samt regler udstedt i medfør af stk. 7, kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.”
5.
§ 41, stk. 1, nr. 1,
affattes således:
”1) At træffe afgørelse om tilladelser til distribution af danske og udenlandske lyd-
og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale radio- og tv-sendenet, at
udstede sådanne tilladelser og at føre tilsyn med virksomheden, jf. § 3.”
6.
§ 42, stk. 1, nr. 2,
affattes således:
”2) At registrere foretagender, som udøver programvirksomhed ved hjælp af
satellit, fællesantenneanlæg, jordbaserede digitale radio- og tv-sendemuligheder,
kortbølgesendemuligheder eller øvrige elektroniske kommunikationsnet, og at føre
tilsyn med programvirksomheden, jf. § 47.”
7.
§ 47, stk. 1,
affattes således:
”Foretagender,
der udøver programvirksomhed ved hjælp af satellit,
fællesantenneanlæg, kortbølgesendemuligheder eller øvrige kommunikationsnet,
og som hører under dansk myndighed, skal lade sig registrere hos Radio- og tv-
nævnet. Medietjenesteudbydere, der udbyder on demand-audiovisuel
programvirksomhed omfattet af § 2, stk. 1, nr. 4, kan udøve programvirksomhed
uden registrering.”
8.
I
§ 47
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
”Stk.
2.
Foretagender, der udøver programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede
digitale radio- og tv-sendemuligheder, hvortil der er udstedt distributionstilladelse
i henhold til § 3, stk. 1, eller stk. 4, og som hører under dansk myndighed, skal lade
sig registrere hos Radio- og tv-nævnet, jf. dog stk. 3.”
Stk. 2-3 bliver herefter til stk. 3-4.
9.
I
§ 47, stk. 3,
der bliver til stk. 4, indsættes efter ”stk. 1, 1.pkt.”: ”og stk. 2.”
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
Side 3
10.
I
§ 47, stk. 4,
der bliver til stk. 5, ændres ”stk. 1 og 2” til: ”stk. 1-3” og efter
”seerne” indsættes: ”, lytterne”.
11.
I
§ 87, stk. 1, 1. pkt.,
og i
3. pkt.,
ændres ”3 måneder” til: ”6 måneder”.
12.
I
§ 92 a, stk. 1
indsættes efter ”fordelingen af tilskud,”: ”regnskabsaflæggelse og
revision,”.
13.
I
§ 93, stk. 1,
indsættes efter nr. 3 som nyt nr.:
”4)
overtræder § 6 a, stk. 1-6,”
Nr. 4-14 bliver herefter til nr. 5-15.
14.
I
§ 93, stk. 1, nr. 6,
der bliver til nr. 7, indsættes efter ”§ 47, stk. 1,” : ”og stk. 2,”
15.
I
§ 93, stk. 2,
indsættes efter ”§ 6, stk. 2,”: ”§ 6 a, stk. 7,”.
§2
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 809 af 1. juli 2015, foretages følgende
ændring:
1.
§ 46 c, stk. 1, 4. pkt. og 5. pkt.
affattes således:
”For lejemål, hvor lejeren under iagttagelse af reglerne i § 6 a i lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed og de i medfør af § 6 a, stk. 7, i lov om radio og
fjernsynsvirksomhed udstedte regler har fravalgt tilslutning til og betaling for
fælles programforsyning, eller hvor lejeren har individuelt valg af elektroniske
kommunikationstjenester, skal den enkelte lejer dog kun betale for de programmer
eller de elektroniske kommunikationstjenester, som lejeren har adgang til. Har
lejeren fravalgt tilslutning til og betaling for et fællesantenneanlæg, som ejes af
andre end udlejeren, kan lejeren ikke pålægges at betale til etablering, forbedring
og drift af anlægget, bortset fra udgifter til administration, jf. § 6 a, stk. 2, i lov om
radio- og fjernsynsvirksomhed.”.
§3
I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 11. august 2010,
som ændret ved § 2 i lov nr. 1611 af 22. december 2010, § 3 i lov nr. 517 af 5. juni
2012, § 2 i lov nr. 518 af 5. juni 2012, § 2 i lov nr. 273 af 19. marts 2013, § 3 i lov nr.
901 af 4. juli 2013 og § 4 i lov nr. 439 af 6. maj 2014, foretages følgende ændringer:
1.
§ 62, stk. 1, 4. pkt. og 5. pkt.
affattes således:
”For lejemål, hvor lejeren under iagttagelse af reglerne i § 6 a i lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed og de i medfør af § 6 a, stk. 7, i lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed udstedte regler har fravalgt tilslutning til og betaling for
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
Side 4
fælles tv-forsyning, eller hvor lejeren har individuelt valg af elektroniske
kommunikationstjenester, skal den enkelte lejer dog kun betale for de programmer
eller de elektroniske kommunikationstjenester, som lejeren har adgang til. Har
lejeren fravalgt tilslutning til og betaling for et fællesantenneanlæg, som ejes af
andre end udlejeren, kan lejeren ikke pålægges at betale til etablering, forbedring
og drift af anlægget, bortset fra udgifter til administration, jf. § 6 a, stk. 2, i lov om
radio- og fjernsynsvirksomhed”.
2.
I
§ 62, stk. 2,
udgår 4. pkt.
§4
Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Stk. 2.
Såfremt der før 1. juli 2016 er indgået aftale mellem ejeren af et
fællesantenneanlæg og en privat virksomhed eller mellem ejeren af en ejendom, en
ejerforening, andelsboligforening eller lignende og ejeren af et fællesantenneanlæg
om fælles programforsyning, der gennem vilkår m.v. hindrer husstande i at udøve
den i § 6 a, stk. 1, nævnte ret, eller hindrer ejere af ejendomme, ejerforeninger,
andelsboligforeninger eller lignende i at efterkomme husstandes anmodning om
fritagelse efter § 6 a, stk. 1, får forpligtelsen i § 6 a, stk. 1, først virkning fra det
tidligste af følgende tidspunkter:
1) Aftalens udløb, eller
2) Udgang af en periode, der svarer til aftalens opsigelsesvarsel, regnet fra den 1.
oktober 2016 eller det senere tidspunkt, hvor aftalen tidligst kan opsiges fra.
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
Side 5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Baggrund
3. Hovedpunkter i lovforslaget
3.1. Frit valg af tv-distributør
3.1.1.Gældende ret
3.1.2.Kulturministeriets overvejelser og forslag
3.1.2.1.
Gennemførte analyser
3.1.2.2.
Regulering i både radio- og fjernsynsloven og
boliglovgivningen
3.1.2.3.
Lovforslaget
3.2. Distribution af digital radio
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og forslag
3.3. Øvrige ændringer
3.3.1.Forlængelse af opbevaringspligt
3.3.1.1.
Gældende ret
3.3.1.2.
Kulturministeriet overvejelser og forslag
3.3.2.Præcisering af bemyndigelse til udstedelse af regler om regnskab og
revision af projekt- og aktivitetstilskud
3.3.2.1.
Gældende ret
3.3.2.2.
Kulturministeriets overvejelser og forslag
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4.1. Frit valg af tv-distributør
4.2. Distribution af digital radio
4.3. Øvrige ændringer
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.1. Frit valg af tv-distributør
5.2. Distribution af digital radio
5.3. Øvrige ændringer
6. Administrative konsekvenser for borgerne
6.1. Frit valg af tv-distributør
6.2. Distribution af digital radio
6.3. Øvrige ændringer
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
10. Sammenfattende skema
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
Side 6
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås det at indføre
•
En forpligtelse til at sikre, at husstande med de i lovforslaget nærmere
beskrevne undtagelser får mulighed for at blive fritaget fra tilslutning til fælles
programforsyning i fællesantenneanlæg og betaling hertil.
•
En hjemmel til, at en såkaldt ”gatekeeper” kan distribuere digital radio ved
hjælp af jordbaserede digitale radiosendenet.
•
En forpligtelse til at opbevare programmer i 6 måneder i overensstemmelse
med medieansvarsloven samt en ændring af bemyndigelse til at fastsætte
regler om regnskab og revision.
2. Baggrund
Formålet med lovforslaget er at sikre borgerne størst mulig frihed til selv at kunne
vælge det udbud af radio- og tv-programmer, der passer bedst til husstandens
behov, samtidig med at konkurrencen på tv-distributionsmarkedet vil blive øget.
Forslaget er en opfølgning på aftalen om en vækstpakke mellem den daværende
regering (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra juni 2014.
I en del ejendomme/foreninger er der i dag etableret en eller anden form for fælles
programforsyning. Dette er således ganske sædvanligt i private og almene
udlejningsejendomme, private andelsboligforeninger og ejerforeninger, og det ses
også i grundejerforeninger og lignende. Fælles programforsyning i en
ejendom/forening leveres via et fællesantenneanlæg. Fællesantenneanlæg er i den
gældende radio- og fjernsynslovs § 2, stk. 2, defineret som fællesantenneanlæg og
andre kabelanlæg til fordeling af lyd- og billedprogrammer til lokaler, som
anvendes til privat beboelse.
I nogle ejendomme/foreninger er alle husstande forpligtet til at deltage i og
modtage en fælles programforsyning, medens det i andre ejendomme/foreninger er
overladt til den enkelte husstand selv at beslutte, om husstanden vil deltage i den
fælles programforsyning. Blandingsmodeller, hvor husstandene er forpligtet til at
modtage og betale for en basisforsyning (grundpakke) med mulighed for individuelt
tilvalg/opgradering, er også forekommende. Formålet med at indgå aftaler om
fælles programforsyning er, at der kan være økonomiske fordele herved for
ejendomme/foreninger i de konkrete aftaler, ligesom husstande ikke selvstændigt
behøver indgå aftaler om programforsyning.
Blandt andet på baggrund af de øgede tekniske muligheder for at frakoble enkelte
husstande fra en fælles programforsyning, samt et øget ønske om fleksible
programforsynings-løsninger til den enkelte husstand, har de bindinger, der kan
være for husstande, som er tilsluttet fælles programforsyning, gennem de senere år
været i fokus - bl.a. i kredsen af partier bag de indgåede mediepolitiske aftaler.
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
Side 7
I
Medieaftale 2011-2014
blev det således besluttet at se på, om de gældende regler
på boligområdet fortsat er hensigtsmæssige, herunder i hvilket omfang de enkelte
husstandes muligheder for frit valg af programforsyning vil kunne styrkes. Det
blev i den forbindelse forudsat, at eventuelle regelændringer ikke måtte medføre
øgede udgifter for lejerne. Endvidere blev det forudsat, at der i givet fald skulle
etableres overgangsordninger til sikring af, at ejerne af eksisterende
fællesantenneanlæg ikke kom økonomisk i klemme. Tilsvarende blev i
Medieaftale
2012-2014
varslet, at der kunne blive behov for via lovgivning at give øget
mulighed for individuelt valg af tv-distributør.
Derudover er formålet med lovforslaget at indføre hjemmel til, at en ”gatekeeper”
kan distribuere digital radio ved hjælp af jordbaserede digitale radiosendenet. Det
fremgår af
Medieaftalen for 2015-2018,
at det er en mediepolitisk målsætning at
give befolkningen de bedste muligheder for at benytte de mange nye tilbud som de
teknologiske fremskridt og globaliseringen giver os mulighed for. Med henblik på
at sikre grundlaget for, at den danske befolkning kan få adgang til et øget
radioudbud, foreslås der indført hjemmel i radio- og fjernsynsloven til, at en
såkaldt ”gatekeeper” kan distribuere digital radio ved hjælp af jordbaserede
digitale radiosendenet.
Sluttelig ændres opbevaringspligten for programmer fra 3 til 6 måneder i
overensstemmelse med medieansvarsloven, ligesom der foretages en ændring, så
kulturministeren gives bemyndigelse til at fastsætte regler om regnskab og
revision i radio- og fjernsynsloven.
3. Hovedpunkter i lovforslaget
3.1. Frit valg af tv-distributør
3.1.1. Gældende ret
Radio- og fjernsynsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 255 af 20. marts 2014, med
senere ændringer, indeholder i §§ 5-9 bestemmelser, der regulerer distribution af
lyd- og billedprogrammer i fællesantenneanlæg. Disse bestemmelser omhandler
imidlertid alene forpligtelser for ejere af fællesantenneanlæg i forhold til den rent
tekniske fordeling af programmer i det givne anlæg samt i forhold til fordeling af
visse programmer i anlægget (de såkaldte ”must carry”-regler). Radio- og
fjernsynsloven regulerer således for nærværende ikke spørgsmål relateret til
husstandes tilslutning til fællesantenneanlæg. Et fællesantenneanlæg er i radio-
og fjernsynslovens § 2, stk. 2, defineret som fællesantenneanlæg og andre
kabelanlæg til fordeling af lyd- og billedprogrammer til lokaler, som anvendes til
privat beboelse.
Efter den gældende retstilstand består der mulighed for at etablere en fælles
programforsyning i alle boligformer. Programforsyningen leveres af en tv-
distributør, dvs. et kommercielt foretagende, der distribuerer (radio og) tv. Tv-
distributøren kan i visse tilfælde samtidig være ejer af fællesantenneanlægget,
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
Side 8
mens anlægget i andre tilfælde ejes af ejeren af den pågældende ejendom, en
ejerforening, andelsforening eller lignende.
En fælles programforsyning etableres i almene boligafdelinger, private
andelsboligforeninger, grundejer- og ejerforeninger ved, at et flertal blandt
beboerne på beboermødet eller generalforsamlingen træffer beslutning om at
etablere en fælles programforsyning, enten ved selv at etablere et
fællesantenneanlæg, der programforsynes fra en privat virksomhed, dvs. en tv-
distributør, eller ved at lade tv-distributøren stå for etablering og drift af anlægget,
mens foreningen helt eller delvist står for opkrævning af betaling fra de husstande,
der er koblet til anlægget. Dette adskiller sig ikke fra andre beslutninger, som
træffes i sådanne fællesskaber om driften af ejendommen/foreningen. Er der
således under iagttagelse af de beboerdemokratiske regler, der gælder i den
pågældende afdeling/forening, truffet en lovlig beslutning om at etablere en fælles
programforsyning, omfatter denne som udgangspunkt alle beboere i
ejendommen/foreningen. Med en sådan beslutning følger en pligt til at deltage i
betalingen af de med den fælles programforsyning forbundne udgifter. I praksis ses
dog ofte, at der med den trufne beslutning er åbnet mulighed for helt eller delvist
fravalg af programpakker.
I private udlejningsejendomme beror en eventuel fælles programforsyning i
ejendommen på aftale mellem lejer og udlejer. Det vil således være fastsat i
lejeaftalen, hvis lejeren er forpligtet til at deltage i en fælles programforsyning og i
givet fald i hvilket omfang. En fælles programforsyning er typisk forbundet med
både faste og variable udgifter, jf. nærmere herom i afsnit 3.1.2.3.
Efter gældende regler i kapitel VII A i lov om leje (lejeloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 809 af 1. juli 2015, kan udlejeren forlange de nødvendige og rimelige udgifter til
etablering, forbedring og drift, herunder udgifter til administration, af eget
fællesantenneanlæg eller programforsyning udefra refunderet hos lejerne.
Udgifterne fordeles ligeligt på de lejemål i ejendommen, der som følge af aftale
mellem udlejeren og lejeren er forpligtet til at bidrage til den fælles
programforsyning, jf. ovenfor. I ejendomme, hvor lejeren har individuelt valg af
programudbud, skal den enkelte lejer dog kun betale for de programmer, lejeren
har adgang til. For at sikre, at der ikke betales boligstøtte til lejerens udgifter til
programforsyning m.v., må udgifterne ikke indeholdes i huslejen, men skal opgøres
særskilt på huslejeopkrævningen. Eventuel uenighed mellem lejer og udlejer om
betalingen af antennebidrag afgøres af huslejenævnet.
Nogenlunde tilsvarende bestemmelser gælder efter lov om leje af almene boliger
(almenlejeloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 11. august 2010. Kompetencen til
at afgøre eventuelle uenigheder om betaling af antennebidrag er dog her tillagt
beboerklagenævnet.
I private andelsboligforeninger er der ikke lovregler, som hjemler en pligt for
andelshaveren til at betale til en fælles programforsyning. Medlemmerne af en
andelsboligforening påtager sig i kraft af medlemsskabet af foreningen en række
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
Side 9
forpligtelser af økonomisk art, herunder betaling af antennebidrag, hvis der i
foreningen er truffet beslutning om en fælles programforsyning. Det er således og
helt i overensstemmelse med den selvbestemmelsesret, som i mange henseender
kendetegner andelsboligen, overladt til andelsboligforeningerne selv at bestemme,
hvordan afholdte udgifter til en fælles programforsyning betales af andelshaverne.
Ligesom i de to lejelove er der dog regler i andelsboligloven, som har til formål at
sikre, at der ikke kan ydes boligstøtte til udgifter til programforsyning m.v. En
sådan bestemmelse findes i § 7 a i lov om andelsboligforeninger og andre
boligfællesskaber (andelsboligloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 447 af 21. marts
2015.
For ejerlejligheder gælder efter lov om ejerlejligheder, jf. lovbekendtgørelse nr.
1713 af 16. december 2010, at der uadskilleligt fra ejendomsretten til lejligheden
hører rettigheder og forpligtelser, herunder af økonomisk art, for ejeren, som
deltager i et fællesskab, der omfatter samtlige ejere (ejerforeningen). Som følge
heraf kan en ejer af en ejerlejlighed være forpligtet til at deltage i betalingen af
udgifter til en fælles programforsyning. I ejerlejlighedsloven er der ingen
bestemmelser om betaling af antennebidrag.
For andre ejerboliger er der ingen lovgivning, der regulerer eventuel tilslutning til
og betaling for en fælles programforsyning. Ejerboliger kan eksempelvis være
pålagt medlemskab af en grundejerforening i kraft af tinglyste servitutter. I så fald
kan enkelte husstande som følge af en beslutning truffet i grundejerforeningen
pålægges at bidrage til en fælles programforsyning.
3.1.2 Kulturministeriets overvejelser og forslag
3.1.2.1 Gennemførte analyser
I forlængelse af de mediepolitiske aftaler, jf. afsnit 2, har Ministeriet for By, Bolig
og Landdistrikter (nu Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet), Erhvervs-
og
Vækstministeriet,
herunder
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen,
Finansministeriet og Kulturministeriet nærmere overvejet konsekvenserne af at
give husstande mulighed for at fravælge en eventuel fælles programforsyning og
betaling hertil. Som led heri er de økonomiske konsekvenser for husstandene
undersøgt af konsulentfirmaet Deloitte og efterfølgende af konsulentfirmaet
Incentive.
I en rapport fra Deloitte fra juni 2013 blev det anslået, at ca. 650.000 husstande ud
af de i alt ca. 2,6 mio. husstande i Danmark har fælles programforsyning. Det
svarer til ca. 25 pct. af husstandene. Det vurderes i undersøgelsen, at det særligt er
almene boliger, andelsboliger og kollegier, der har en fælles programforsyning,
mens det samme gør sig gældende for en mindre andel af private
udlejningsejendomme. De 650.000 er baseret på de i alt ca. 1 mio. husstande, der
bor i etageboliger eller kollegier, og medtager således ikke fritliggende boliger
(parcelhuse mv.). Da disse også kan være tilsluttet en fælles programforsyning i
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
Side 10
kraft af medlemskab af en grundejerforening, ligger skønnet på 650.000 husstande
formentlig i underkanten.
Deloitte anslog desuden, at ca. 130.000 ud af de ca. 650.000 husstande har en
fælles programforsyning via et ældre såkaldt ”sløjfeanlæg” – hvor der kun kan
leveres én og samme forsyning til alle tilkoblede husstande. Her er det således ikke
teknisk muligt for den enkelte ejendom/forening at koble enkelte husstande fra den
fælles løsning, medmindre der investeres i nye anlæg.
Deloittes analyse viste endelig, at ca. 45 pct. af husstandene med fælles
programforsyning ville skulle betale 28-52 pct. mere, hvis de valgte samme tv-
pakke ved et individuelt tv-valg med en uforandret prisstruktur. Særligt for
husstande med en lille tv-pakke ville der kunne blive tale om prisstigninger
(anslået ca. 50 kr. om måneden), mens prisen for husstande med større pakker
ikke ville ændres mærkbart.
Som et tillæg til Deloittes analyse blev – som opfølgning på vækstpakken fra juni
2014 – igangsat en undersøgelse af, om øget frit valg af tv-leverandør vil føre til
bedre og billigere programforsyninger for forbrugerne. Denne yderligere
undersøgelse skulle blandt andet undersøge forbrugernes såvel som foreningernes
og udlejernes reaktioner på frit valg – et forhold, som ikke indgik i Deloittes
undersøgelse.
Tillægsanalysen blev gennemført af Incentive efter opdrag af Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen og blev offentliggjort april 2015. I analysen estimeres, at
anslået 15 pct. af de husstande, der i dag har fælles programforsyning, vil fravælge
denne, og enten købe et billigere produkt (7 pct.), eller kun modtage gratis-kanaler
via en stueantenne alternativt helt fravælge tv (8 pct.). Herved vurderes de at
kunne opnå en væsentlig besparelse samtidig med, at der skabes et bedre match
mellem deres tv-præferencer og den programforsyning, de betaler for. De
resterende 85 pct. vil ifølge Incentive ønske at fortsætte i en fælles løsning. Som en
konsekvens
af
indførelse
af
fravalgsmulighed
vurderes
nogle
ejendomsejere/foreninger imidlertid at ophøre med at tilbyde en fælles
programforsyning. På den baggrund anslås, at kun 66 pct. også fremover vil kunne
fortsætte med at modtage fælles programforsyning. De resterende ca. 19 pct. af
husstandene, der uanset fravalgsmulighed har et ønske om at fortsætte i en fælles
programforsyning, vil ikke få mulighed for det, fordi ejendommen/foreningen
stopper med at tilbyde den. For disse vil den tvungne overgang til en anden
tilsvarende programforsyning betyde en merudgift.
Baseret på Deloittes overslag over antallet af husstande, der i dag har fælles
programforsyning, og hvor det vil være teknisk muligt at framelde sig denne
(520.000 husstande), vurderer Incentive, at husstandene vil kunne opnå en samlet
besparelse på mellem 35 mio. kr. og 115 mio. kr., alt afhængig af, hvor mange, der
vælger et alternativ til den fælles programforsyning (heri ses ikke medregnet
etableringsomkostninger i forbindelse med et eventuelt skifte til en anden tv-
distributør, idet tv-distributørerne ofte har kampagner, hvor etableringen er
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
Side 11
gratis). Det bemærkes i den forbindelse, at den samlede besparelse vil kunne være
lidt højere, da Incentives analyse baserer sig på Deloittes skøn over antal
husstande med fælles programforsyning og således heller ikke medtager
fritliggende boliger. Endvidere bemærkes, at analysen ikke ser på de dynamiske
effekter af en mulighed for at framelde sig en fælles programforsyning. Et færre
antal tilsluttede husstande for den enkelte ejendom eller forening vil kunne betyde,
at den tv-distributør, der forsyner ejendommen/foreningen med tv-programmer, på
kort sigt vil forsøge at modvirke en reduceret indtjening ved at sætte prisen op for
de husstande, der fortsat er tilsluttet. Distributørens mulighed herfor må dog
antages at blive begrænset af en styrket konkurrence på tv-markedet. Hvis beboere
i ejendomme og foreninger ikke længere bindes til en given distributør, vil det give
nye distributører adgang til at levere tv til disse forbrugere. Det kan have effekt på
priserne i nedadgående retning.
Det vil have en positiv effekt på konkurrencen på tv-markedet, hvis alle husstande
i ejendomme/foreninger får mulighed for selv at beslutte, om husstanden vil
deltage i den fælles programforsyning. Det skyldes, at den enkelte husstand herved
får mulighed for at skifte tv-distributør, uafhængigt af ejendomsejeren/foreningen,
hvorved der skabes mere dynamik i markedet. Derudover får husstandene flere
valgmuligheder, fordi de også kan få programforsyning fra en tv-distributør, der
alene leverer til individuelle husstande.
Da der således vurderes at være overvejende positive konsekvenser af at give
husstande mulighed for at fravælge en fælles programforsyning, foreslås denne
mulighed sikret ved lov.
3.1.2.2 Regulering i både radio- og fjernsynsloven og boliglovgivningen
Det findes mest hensigtsmæssigt at fastsætte en generel regulering af spørgsmålet
i radio- og fjernsynsloven, da reguleringen skal omfatte samtlige boligformer m.v.,
hvor husstande for nærværende kan være pålagt tilslutning og betaling til en
fælles programforsyning via et fællesantenneanlæg. Boliglovgivningen regulerer
således efter gældende ret som nævnt i afsnit 3.1.1. alene spørgsmål om betaling til
fælles programforsyning for private udlejningsboliger samt almene boliger, men
ikke andre boligtyper, hvorimod radio- og fjernsynsloven i forvejen indeholder
bestemmelser, der retter sig mod ejere af fællesantenneanlæg. Som en konsekvens
af den foreslåede ændring af radio- og fjernsynsloven må der foretages nødvendige
ændringer i boliglovgivningen. Der vurderes alene at være et behov for ændringer i
lejeloven og almenlejeloven.
3.1.2.3 Lovforslaget
Der foreslås på baggrund af ovenstående i radio- og fjernsynsloven indarbejdet en
generel forpligtelse for ejere af fællesantenneanlæg, som defineret i radio- og
fjernsynslovens § 2, stk. 2, til at sikre, at husstande kan fritages fra tilslutning til
og betaling for en fælles programforsyning i anlægget. Ejere af fællesantenneanlæg
kan være både private og almene udlejere, ejerforeninger, private
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
Side 12
andelsboligforeninger, grundejerforeninger eller lignende samt virksomheder som
f.eks. kommercielle tv-distributører.
En forpligtelse til at tilslutte sig og betale for fælles programforsyning er imidlertid
ikke altid et anliggende mellem en husstand og ejeren af det pågældende
fællesantenneanlæg. Husstande kan således efter gældende ret som nævnt i afsnit
3.1.1 være forpligtet til at bidrage til fælles programforsyning i kraft af en
lejeaftale eller tvungent, eksempelvis servitutbestemt, medlemskab af en forening,
selv om anlægget ejes af en anden, eksempelvis en kommerciel tv-distributør. Den
foreslåede forpligtelse for ejere af fællesantenneanlæg til at sikre husstande
mulighed for at kunne fritages for tilslutning til og betaling for programforsyning i
et fællesantenneanlæg foreslås derfor tilsvarende at gælde for ejere af ejendomme,
ejerforeninger, andelsboligforeninger eller lignende, i det omfang, de indgår aftale
med ejere af fællesantenneanlæg om fælles programforsyning. I praksis vil
forpligtelsen være rettet mod den, der reelt har forpligtet husstanden til tilslutning
til og betaling for den fælles programforsyning. Det foreslås i tilknytning hertil, at
der ikke gennem fastsættelse af vilkår mv. må lægges hindringer i vejen for
husstandes reelle mulighed for fritagelse, f.eks. at levering af et internetprodukt til
de husstande, der ønskes fritagelse, betinges af, at der tillige aftages et tv-produkt
(koblingssalg). Endvidere vil fritagelse for tilslutning til den fælles
programforsyning ikke kunne betinges af, at der betales et vederlag m.v.
En fælles programforsyning er forbundet med både faste og variable omkostninger.
Faste omkostninger omfatter omkostninger forbundet med etablering, forbedring,
og vedligeholdelse af selve anlægget. Disse omkostninger ligger som udgangspunkt
fast, uafhængigt af, hvor mange husstande, der er tilsluttet anlægget. Udgifter til
administration og lignende anses i denne sammenhæng som faste, uagtet at de kan
påvirkes af eventuelle til- og fravalg til den fælles programforsyning. Variable
omkostninger er omkostninger, der varierer med antal tilsluttede husstande,
hvilket typisk er omkostninger til selve programforsyningen, herunder
rettighedsbetaling til CopyDan.
De faste omkostninger ved fællesantenneanlæg, der ejes af ejeren af en privat eller
almen udlejningsejendom (udlejeren) eller af en forening, dækkes over
antennebidraget, fællesudgifterne, foreningskontingentet eller lignende. Alle
tilsluttede husstande betaler typisk hertil – også i de tilfælde, hvor der består
mulighed for at fravælge programforsyningen – idet anlægget anses som en del af
ejendommens/foreningens
fællesfaciliteter,
som
alle
husstande
i
ejendommen/foreningen betaler til uanset omfanget af den enkeltes benyttelse.
Er anlægget derimod ejet og drevet af en kommerciel tv-distributør, betales typisk
et samlet beløb til dækning af såvel de faste som udgifter til programforsyning. I
disse tilfælde er udgifterne til programforsyning typisk ikke specificeret i betaling
for etablering m.v. af anlægget og betaling for programforsyning. Alle tilsluttede
husstande kan dog også i disse tilfælde pålægges at betale for ejer af ejendommens,
ejerforeningens, andelsboligforeningens eller lignendes udgifter til administration
af fællesantenneanlægget.
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
Side 13
Hvad angår selve programforsyningen, ses der praktiseret forskellige modeller. I
nogle tilfælde køber udlejer/foreningen en fuldpakke fra en kommerciel tv-
distributør til samtlige husstande og opkræver betaling fra husstandene herfor via
et antennebidrag eller foreningskontingentet. I andre tilfælde købes alene en
grundpakke med mulighed for, at den enkelte husstand kan tilkøbe yderligere
programforsyning direkte fra tv-distributøren. Endelig ses der ordninger, hvor al
programforsyning er et individuelt anliggende, således at den enkelte husstand
alene bidrager til finansiering af de af udlejeren eller foreningen afholdte faste
omkostninger til fællesantenneanlægget.
Det vurderes, at det i praksis vil rumme betydelige udfordringer for en udlejer eller
en forening, hvis de enkelte husstande kan fritages for at bidrage til finansiering af
de faste omkostninger, som er afholdt til etablering m.v. af et fællesantenneanlæg,
der er en del af ejendommens/foreningens fællesfaciliteter. For det første vil
indførelse af en mulighed for at opnå fritagelse for at betale til de faste udgifter
kræve løbende beregning af antennebidrag. Udgiften for den enkelte tilsluttede
husstand vil således løbende ændre sig, alt afhængig af hvor mange husstande der
aktuelt er tilsluttet den fælles programforsyning. Dette vil indebære en betydelig
meradministration for udlejeren/foreningen. For det andet vil det kunne sætte en
negativ spiral i gang, da en stigning i antallet af ikke-tilsluttede, må antages at
føre til en højere betaling for de tilsluttede, hvilket potentielt vil kunne virke
inciterende for flere frameldinger. På sigt er der således risiko for, at den fælles
programforsyning helt vil ophøre, uagtet en stor andel af husstandene i
ejendommen/foreningen er interesseret i at være tilsluttet.
Derfor foreslås det, at alle husstande – også de som fravælger fælles
programforsyning – fortsat kan forpligtes til at betale til eventuelle faste udgifter,
der er forbundet med fælles programforsyning i deres ejendom/forening, hvis det
hertil benyttede fællesantenneanlæg ejes af ejendomsejeren/foreningen, dvs. ikke
af en kommerciel tv-distributør.
For så vidt angår fællesantenneanlæg, som er ejet af kommercielle tv-distributører,
indgår de faste omkostninger, herunder etablerings- og forbedringsudgifter, som ét
af flere omkostningselementer, der samlet finansieres gennem distributørernes
provenu ved salg af tv-programmer til såvel enkelthusstande som foreninger.
Derfor ses der ikke at være grundlag for at give tv-distributørerne adgang til at
opkræve betaling for faste omkostninger, når de er ejer af fællesantenneanlægget.
Tv-distributøren må træffe sine beslutninger om etablering og drift af et givet
anlæg ud fra almindelige kommercielle betragtninger og uden at være sikret et fast
kundegrundlag, ligesom det gælder i forhold til de dele af distributørens anlæg, der
forsyner enkelte husstande, som ikke indgår i en fælles programforsyning. Såfremt
en ejendomsejer eller forening har faste omkostninger forbundet med et anlæg,
som ejes og i øvrigt drives af en tv-distributør – det kan eksempelvis være visse
administrationsudgifter, vil husstande efter forslaget ikke kunne fritages for
betaling til disse.
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
Side 14
De foreslåede nye bestemmelser i radio- og fjernsynsloven medfører behov for
konsekvensrettelser af lov om leje og lov om leje af almene boliger, jf. forslagets §§
2 og 3. Der henvises til de specielle bemærkninger hertil.
2. Distribution af digital radio
2.1. Gældende ret
Den gældende radio- og fjernsynslovs kapitel 2 drejer sig om, hvem der har ret til
at distribuere lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-
sendemuligheder. Distributionen af lyd- og billedprogrammer via jordbaserede
digitale tv-sendemuligheder kan alene finde sted med tilladelse fra Radio- og tv-
nævnet efter udbud. Undtaget herfra er dog DR, TV 2/DANMARK A/S og de
regionale TV 2-virksomheder, som uden udbud kan meddeles tilladelse efter
ministerens nærmere bestemmelse.
Efter de gældende regler kan der alene opnås tilladelse til udøvelse af jordbaseret
programvirksomhed for radioforetagender efter udbud foretaget af Radio- og tv-
nævnet, jf. radio- og fjernsynsloven § 45, stk. 1. Udøvelse af radiovirksomhed ved
hjælp af radioanlæg forudsætter således i dag en programtilladelse i henhold til
radio og fjernsynslovgivningen og en frekvenstilladelse i henhold til
frekvenslovgivningen.
2.2. Kulturministeriets overvejelser og forslag
Partierne bag
Medieaftalen for 2015-2018
har besluttet, at sendemulighederne til
landsdækkende jordbaseret digital kommerciel radio skal udbydes til en
gatekeeper. De landsdækkende digitale radiosendemuligheder, som skal stilles til
rådighed for kommerciel landsdækkende radiovirksomhed, skal således udbydes til
ét operatørselskab med henblik på distribution af landsdækkende kommerciel
radioprogramvirksomhed. Gatekeeperen vil på forretningsmæssige vilkår skulle
drive den jordbaserede digitale radioplatform for kommercielle radioudbydere.
Ligesom for distribution af tv-programmer via jordbaserede digitale tv-
sendemuligheder kan der for radio blive tale om distribution af
kanaler/programmer, der i forvejen distribueres på anden måde, for eksempel via
FM-frekvenser eller via nettet.
Udøvelse af digital radiovirksomhed ved hjælp af jordbaserede sendemuligheder,
som
er
tildelt
en
gatekeeper,
vil
med
lovforslaget
kræve,
at
radioprogramudbyderen registreres som udøver af digital radioprogramvirksomhed
hos Radio- og tv-nævnet. Desuden vil udsendelse af jordbaseret digital
radioprogramvirksomhed forudsætte, at der indgås aftale med det foretagende,
som opnår tilladelse til distribution af radioprogrammer ved hjælp af
sendemulighederne til jordbaseret digital radio.
Det foreslås på denne baggrund, at lovens kapitel 2 om distribution af lyd- og
billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder udvides
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
Side 15
til også at omfatte distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af
jordbaserede
digitale
radiosendemuligheder.
De
nærmere
regler
for
tilrettelæggelse og gennemførelse af et sådant udbud vil blive fastlagt i
bekendtgørelsesform efter drøftelse med partierne bag den mediepolitiske aftale.
Alternativet til at udbyde de jordbaserede digitale sendemuligheder til en
gatekeeper er at udbyde sendemulighederne enkeltvis og give de
radioforetagender, der opnår programtilladelse, ansvar for i sammenslutning at
etablere og drive sendenettet i et sendesamvirke. Det vil fortsat efter lovændringen
være muligt at drive jordbaserede digitale radiosendenet via en sendesamvirke-
konstruktion, hvilket er tilfældet for det kommende regionale DAB blok 3 sendenet
og de eksisterende landsdækkende DAB-sendenet, der henvises til de specielle
bemærkninger til nr. 2.
3.3. Øvrige ændringer
3.3.1. Forlængelse af opbevaringspligt
3.3.1.1. Gældende ret
Den gældende § 87, stk. 1, indeholder en forpligtelse for DR, de regionale TV 2-
virksomheder, indehavere af tilladelse til programvirksomhed og registrerede
foretagender til at optage og opbevare alle programmer i 3 måneder, ligesom det
kan pålægges foretagendet at opbevare programmerne i længere tid.
En tilsvarende opbevaringspligt for DR, TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV
2-virksomheder og foretagender, der har tilladelse til eller er registrerede til at
udøve radio- eller fjernsynsvirksomhed m.v. findes i medieansvarsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 914 af 11. august 2014, jf. § 7, stk. 1 og 2. Det fremgår af
denne bestemmelse, at redaktøren skal sikre, at der på forsvarlig måde opbevares
en kopi af alle udsendelser i 6 måneder. Uanset at denne frist er udløbet, skal kopi
af udsendelser, om hvis indhold der er indgivet klage eller rejst sag, opbevares,
indtil 6 måneder efter sagen er afgjort. Opbevaringspligten består, så længe en sag
behandles ved Pressenævnet eller domstolene.
3.3.1.2. Kulturministeriets overvejelser og forslag
Medieansvarslovens frister var tidligere 3 måneder, men blev pr. 1. januar 2014
ændret til det nuværende 6 måneder. Begrundelsen for ændringen var en
sammenhæng med en generel forlængelse af klagefrister i medieansvarsloven, da
det fremgik af Pressenævnets årsberetning for 2012, at der hvert år afvises klager,
som er indgivet efter udløbet af klagefristen, og at der således hvert år er et antal
sager, hvor der har været et ønske om at klage over et massemedie til
Pressenævnet, men hvor det – af den ene eller anden årsag – ikke er nået indenfor
fristerne.
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
Side 16
I lyset af, at fristerne for at klage i medieansvarsloven blev ændret, blev det tillige
fundet nødvendigt at foreslå opbevaringspligten i medieansvarsloven forlænget for
at undgå, at der vil kunne opstå tilfælde, hvor der klage til Pressenævnet, men
hvor Pressenævnet ikke kan nå at give radio- eller fjernsynsforetagendet
meddelelse om, at der er indgivet en klage, inden den gældende opbevaringspligt
på 3 måneder var udløbet.
Det foreslås at bringe radio- og fjernsynslovens opbevaringspligt i
overensstemmelse med medieansvarslovens tilsvarende bestemmelser om
opbevaringspligt, hvorfor det foreslås at ændre radio- og fjernsynslovens § 87 fra en
opbevaringspligt på 3 måneder til 6 måneder.
3.3.2. Præcisering af bemyndigelse til regler om regnskab og revision af projekt- og
aktivitetstilskud
3.3.2.1. Gældende ret
Den gældende § 92 a indeholder bemyndigelse for kulturministeren til at fastsætte
regler om fordelingen af tilskud, vilkår for anvendelse af tilskud og indsendelse af
ansøgninger m.v. vedrørende tilskud, der udbetales i medfør af lovens §§ 11 a og
43.
Bestemmelsens nuværende formulering blev fastlagt ved lov nr. 1531 af 21.
december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af
driftstilskud fra Kulturministeriet, der samlede Kulturministeriets regler om
regnskab og revision for så vidt angår driftstilskud i én lov og dermed ændrede
ordlyden af radio- og fjernsynslovens § 92 a til den nuværende formulering. Før
denne lovændring indeholdt bestemmelsen ud over det nuværende desuden
bemyndigelse til at fastsætte regler om regnskabsaflæggelse, revisionskompetence
og revisionens udførelse m.v.
Ændringen af § 92 a var derfor en konsekvensrettelse som følge af, at lovgivningen
på Kulturministeriets område vedrørende tilskudsanvendelsen samles i en lov.
3.3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og forslag
Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra
Kulturministeriet vedrører driftstilskud. Regnskab og revision af projekt- og
aktivitetstilskud fra Kulturministeriet er dermed ikke reguleret af denne lov. Det
må formentlig bero på en fejl, at der med konsekvensrettelsen af § 92 a ved lov om
økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra
Kulturministeriet, ikke blev taget højde for, at § 92 a fortsat skulle indeholde en
bemyndigelse til fastsættelse af regler vedrørende regnskabsaflæggelse og revision
af projekt- og aktivitetstilskud fra Kulturministeriet.
Med forslaget udvides kulturministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere
regler om fordelingen af tilskud, vilkår for anvendelse af tilskud og indsendelse af
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
Side 17
ansøgninger m.v. vedrørende tilskud, der udbetales i medfør af lovens §§ 11 a og
43, til også at omfatte regler om regnskabsaflæggelse og revision.
Bestemmelsen påtænkes udmøntet i den generelle bekendtgørelse om regnskab og
revision af projekt- og aktivitetstilskud fra Kulturministeriet.
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4.1 Sikring af mulighed for fravalg af fælles programforsyning
Muligheden for fravalg af fælles programforsyning vil ikke have konsekvenser for
det offentliges udgifter til boligstøtte, da husstandenes udgifter til
programforsyning i form af antennebidrag e.l. ikke er støtteberettiget.
De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige ved forslaget
vurderes på den baggrund udelukkende at relatere sig til afgørelse i tvister om,
hvorvidt ejere af fællesantenneanlæg hhv. foreninger o.l. overholder forpligtelsen
efter lovforslaget.
Som nævnt i afsnit 3.1.2.3. forudsættes huslejenævnet og beboerklagenævnet også
fremover at træffe afgørelse i tvister om lejerens betaling til fællesantenne m.v.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet vurderer, at indførelse af en
mulighed for lejere for at fravælge fælles programforsyning vil medføre en meget
begrænset stigning i antallet af tvister mellem udlejere og lejere. I modsat retning
trækker, at lejere som tidligere har haft en tvist med udlejer angående betalingen
og størrelsen af antennebidraget, nu får mulighed for at vælge den fælles
antenneløsning fra. Derved fjerner lovforslaget tvistpotentialet mellem lejer og
udlejer for så vidt angår de lejere, som benytter sig af fravalgsmuligheden. Dette
vil alt andet lige på sigt føre til færre tvister. Det vurderes, at de to effekter vil
udligne hinanden. Det bemærkes i øvrigt, at antallet af sager i huslejenævn og
beboerklagenævn ligger på et meget lavt niveau, og at lovforslaget ikke vil ændre
på dette. Forslaget forventes på den baggrund ikke at medføre øgede udgifter for
huslejenævn og beboerklagenævn, idet bemærkes, at der i sagens natur er knyttet
nogen usikkerhed til denne vurdering.
Tilsvarende er det Kulturministeriets vurdering, at antallet af klager til
Kulturstyrelsen fra husstande i andels- og ejerboliger vil være meget begrænset.
Sager vil formentlig primært vedrøre tilfælde, hvor en andelsboligforening,
ejerforening eller grundejerforening (der mange gange alene er baseret på frivillig
arbejdskraft) ikke er opmærksom på lovgivningen. Den ekstra opgave for
Kulturstyrelsen vurderes på den baggrund at kunne rummes inden for givne
økonomiske rammer.
4.2. Distribution af digital radio
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for det offentlige.
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
Side 18
4.3. Øvrige ændringer
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for det offentlige.
5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5.1. Frit valg af tv-distributør
Almene
boligorganisationer,
andelsboligforeninger,
ejerforeninger,
grundejerforeninger og lignende betragtes i forhold til opgørelse af
erhvervsøkonomiske konsekvenser ikke som en del af erhvervslivet, men som
sammenslutninger af borgere.
Lovforslaget vurderes at medføre begrænsede administrative byrder for private
udlejere i forbindelse med beboeres eventuelle framelding af en fælles
programforsyning. Af den af Deloitte gennemførte analyse fremgår, at knap
halvdelen af de private udlejningsboliger har fælles programforsyning. Samtidig
vurderes det som nævnt i afsnit 3.1.2.1 i den af Incentive gennemførte analyse, at
kun 15 pct. af beboerne vil framelde sig fælles programforsyning med
administrative omkostninger for udlejerne til følge. Gældende lejekontrakter
vurderes ikke at skulle ændres som følge af lovforslaget. Samtidig vil husstandene
fortsat – også selv om de fravælger fælles programforsyning – kunne forpligtes til
at betale til den private udlejers faste omkostninger til bl.a. administration af den
fælles programforsyning, således at den administrative byrde for udlejer ved
håndtering af til- og frameldinger reduceres.
Da reguleringen i praksis som udgangspunkt retter sig mod den, der reelt har
pålagt husstanden bindinger, for så vidt angår tilslutning til og betaling for en
fælles programforsyning – dvs. private og almene udlejere samt foreninger – er
eventuelle afledte administrative byrder for kommercielle tv-distributører ikke
opgjort.
Den administrative byrde for de private udlejere vurderes på baggrund af
ovenstående at være under 4 mio.kr. i løbende årlig byrde, hvorfor lovforslaget ikke
skal AMVAB-måles. Byrden for de private udlejere må forventes overvæltet på
lejerne via lejernes betaling af antennebidrag.
Forslaget forventes ikke at have andre direkte omkostninger for erhvervslivet. Der
vurderes således eksempelvis ikke at være behov for tilpasning af eksisterende
fællesantenneanlæg, idet bemærkes, at de anlæg, hvor det ikke er muligt at
til/frakoble husstande (de såkaldte ”sløjfeanlæg”), ikke er omfattet af lovforslaget.
Forslaget forventes derimod at få afledte økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet, da tv-distributører vil få bedre mulighed for at få nye kunder, der
ellers har været bundet til en given tv-distributør. Fravalgsmuligheden vil således
føre til en øget konkurrence på markedet for tv-distribution.
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
Side 19
Som nævnt vurderes den foreslåede regulering at kunne medføre besparelser for
husstandene på kort og ikke mindst lidt længere sigt. Besparelsen vil være
forskellig fra husstand til husstand, alt afhængig af deres nuværende tv-forsyning
og valg af fremtidig forsyning. Incentive har anslået den samlede besparelse for
husstandene (på kort sigt) til mellem 35 mio. kr. og 115 mio. kr., alt afhængig af,
hvor mange, der vælger et alternativ til den fælles tv-forsyning. For de husstande,
hvor den fælles programforsyning stopper, har Incentive vurderet, at priserne vil
stige. Den samlede besparelse for husstandene må antages afspejlet i en
tilsvarende samlet mindre indtægt for de tv-distributører, der forsyner de
pågældende ejendomme/foreninger med tv. Der må i den forbindelse samtidig
antages, at muligheden for husstande for at kunne vælge en anden tv-distributør
end den nuværende vil føre til omfordeling af indtjening mellem tv-distributørerne.
Det bemærkes i den forbindelse, at den samlede effekt vil kunne være lidt højere,
da Incentives analyse baserer sig på Deloittes skøn over antal husstande med
fælles tv-forsyning og således heller ikke medtager fritliggende boliger. Endvidere
bemærkes, at analysen ikke ser på de dynamiske effekter af en mulighed for at
framelde sig en fælles tv-forsyning. Det gælder bl.a. tv-distributørers reaktion på
en eventuelt reduceret indtjening eller den effekt på priserne på programforsyning
(i nedadgående retning), der kan blive et resultat af den øgede konkurrence.
5.2. Distribution af digital radio
Lovforslaget skaber hjemmel til, at jordbaserede digitale radio-sendemuligheder
kan udbydes til en gatekeeper. Den kommende gatekeeper vil få rådighed over
sendemuligheder for landsdækkende kommerciel radio i DAB-blok 1 og ansvar for
etablering og drift af sendenettet. Gatekeeperen vil desuden bl.a. ud fra vilkårene i
distributionstilladelsen kunne beslutte hvilke radiostationer, der kan sende, og
hvad prisen herfor skal være. De enkelte radiostationer vil skulle registreres hos
Radio- og tv-nævnet.
I forhold til en gatekeepermodel deles udgifterne i sendesamvirkemodellen mellem
alle de radioforetagender der har tilladelse i sendenettet og den enkelte radios
udgifter afhænger derfor bl.a. af hvor mange radioer, der har programtilladelse.
Radioerne kan eventuelt sammen i sendesamvirket indgå aftale med en operatør,
der på vegne af radioerne opbygger og driver nettet.
Radiostationernes pris for at anvende sendenettet vil hos en gatekeeper formentlig
være relativt fast, hvorimod prisen i et sendesamvirke kan være mere usikker, da
der skal betales for en forholdsmæssig andel af evt. ledig kapacitet. Den enkelte
radiostation vil således hos en gatekeeper bære en relativt lavere risiko end i et
sendesamvirke. Den enkelte radiostations administrative byrde vil hos en
gatekeeper formentlig være relativt beskeden, da den enkelte radiostation
formentlig vil indgå en aftale med gatekeeper, som kan sammenlignes med en
lejeaftale. Til sammenligning vil den enkelte radiostations administrative byrde i
et sendesamvirke relativt set være større, da alle beslutninger skal træffes i
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
Side 20
fællesskab med de andre radiostationer, som har programtilladelse, og der skal
fastlægges formaliteter ved ind- og udtræden af sendesamvirket.
Hvis DAB-platformen på et tidspunkt bliver den dominerende platform for radio vil
gatekeeper kunne får en form for monopol på distribution af landsdækkende radio.
Det skal i et gatekeeperudbud sikres, at den eksisterende konkurrencelovgivning
kan håndtere denne situation. Såfremt den gældende konkurrencelovgivning ikke
kan håndtere denne situation, skal der gennemføres særskilt regulering i
bekendtgørelsen om udbuddet af sendemulighederne til en gatekeeper.
På baggrund af ovenstående er det den umiddelbare vurdering, at de økonomiske
og administrative konsekvenser for erhvervslivet vil afhænge af hvilke regler, der
fastsættes i en kommende bekendtgørelse om udbud af sendemulighederne samt
hvordan gatekeeperens forretning vil udvikle sig. De samlede økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet skønnes ikke at overstige 10 mio. kr.
årligt.
5.3. Øvrige ændringer
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
6. De administrative konsekvenser for borgerne
6.1 Sikring af mulighed for fravalg af fælles programforsyning
Husstandene vil ikke med lovforslaget blive pålagt øgede administrative
omkostninger, da det er op til dem selv, om de vil søge fritagelse for tilslutning til
og betaling for fælles tv-forsyning.
Almene
boligorganisationer,
andelsboligforeninger,
ejerforeninger
og
grundejerforeninger vurderes – ligesom de private udlejere, jf. ovenfor – at få øgede
administrative omkostninger i det omfang de administrerer fælles
programforsyning. Det er vanskeligt at skønne over de øgede omkostninger i
almene boligorganisationer, andelsboligforeninger og ejerforeninger m.v. Dette
hænger bl.a. sammen med, at boligorganisationerne og foreningerne kan have
organiseret deres fælles programforsyning på forskellig vis. Den foreslåede
bestemmelse om, at husstande – også selvom de fravælger den fælles
programforsyning – fortsat kan tilpligtes til at betale til boligorganisationernes og
foreningernes faste omkostninger til administration, vil dog i et vist omfang
modvirke de øgede omkostninger.
6.2. Distribution af digital radio
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6.3. Øvrige ændringer
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
1598269_0021.png
Side 21
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne
7. De miljømæssige konsekvenser.
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
[Høringsparter indsættes]
10. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenserne af lovforslaget
Positive
konsekvenser/mindre
udgifter
Ingen.
Negative
konsekvenser/merudgifter
Kulturstyrelsens
merudgifter i forbindelse
med behandling af klager
fra
husstande
over
manglende mulighed for
at framelde sig fælles tv-
forsyning vurderes at
være meget begrænsede
og vil kunne rummes
inden
for
givne
økonomiske
rammer.
Forslaget ventes samlet
set ikke at indebære
merudgifter
for
huslejenævn
og
beboerklagenævn.
Jf. ovenfor.
Økonomiske
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Administrative
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen.
Konkurrencen på markedet
for tv-distribution vil blive
øget til glæde for de tv-
distributører, der i dag er
Lovforslaget ventes fsva
frit valg af tv-distributør
at
have
økonomiske
konsekvenser
for
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
1598269_0022.png
Side 22
begrænset af husstandenes
manglende mulighed for at
framelde sig fælles program-
forsyning.
erhvervslivet, dels i kraft
af øgede administrative
byrder, dels i kraft af en
samlet reduktion i de
kommercielle
tv-
distributørers indtjening
samt
omfordeling
af
denne
mellem
tv-
distributører som følge af
øget konkurrence mellem
distributørerne.
Påvirkningen
af
indtjeningen vil afhænge
af husstandenes reaktion
på adgangen til at blive
fritaget for fælles tv-
forsyning.
De samlede økonomiske
konsekvenser
for
erhvervslivet som følge af
den foreslåede model for
distribution af digital
radio vil afhænge af de
regler, der fastsættes i en
kommende
udbudsbekendtgørelse,
men skønnes ikke at
overstige
10
mio.kr.
årligt.
Lovforslaget vurderes at
medføre
begrænsede
administrative byrder for
private
udlejere
i
forbindelse med beboeres
eventuelle framelding af
fælles tv-forsyning. Den
løbende byrde vurderes at
være mindre end 4
mio.kr. årligt.
Ingen.
Borgerne pålægges som
udgangspunkt
ikke
administrative
byrder.
Almene
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
De
administrative
konsekvenser
for
radioforetagender ved den
foreslåede
model
for
distribution af digital radio
vurderes at være mindre end
ved
den
nuværende
sendesamvirkemodel.
Miljømæssige
konsekvenser
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Ingen.
Ingen.
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
1598269_0023.png
Side 23
Forholdet til EU-retten
boligorganisationer,
andelsboligforeninger,
ejerforeninger
og
grundejerforeninger
vil
kunne
få
øget
administration
i
forbindelse
med
husstandes
til-
og
framelding
til
fælles
programforsyning,
alt
afhængig af niveauet
heraf.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
Side 24
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås at ændre overskriften over § 3 under kapitel 2 fra ”Distribution af lyd-
og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder” til
”Distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale radio-
og tv-sendemuligheder”.
Med forslaget udvides § 3 således, at den gældende hjemmel til at distribution af
lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendenet, der kun
kan ske med tilladelse fra Radio- og tv-nævnet, også finder anvendelse for
jordbaserede digitale radiosendenet.
Til nr. 2
Formålet med ændringen er at etablere hjemmel til at kunne udbyde jordbaserede
digitale radiosendemuligheder til en gatekeeper.
Det foreslås, at distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede
digitale radiosendemuligheder – svarende til den eksisterende ordning for
jordbaserede digitale tv-sendemuligheder – alene kan finde sted med tilladelse fra
Radio- og tv-nævnet, og at en sådan tilladelse meddeles af nævnet efter udbud.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse
af udbudsforretningerne, herunder om evt. betaling af koncessionsafgifter. Det
bemærkes, at udbud f.eks. vil kunne ske i form af afholdelse af auktion, og at
koncessionsafgiften i givet fald vil bestå af den tilladelsespris, der fastsættes på
grundlag af auktionen.
Reglerne vil blive fastsat i bekendtgørelsesform efter drøftelse med partierne bag
den mediepolitiske aftale for 2015-2018.
Det er tanken at udbyde de til rådighed værende digitale radiosendemuligheder i
DAB blok 1 til en operatør med henblik på distribution af radioprogrammer mv.
Det forudsættes, at operatøren efter nærmere fastsatte regler, jf. nedenfor,
administrerer sendekapaciteten og herunder indgår aftaler med danske og
udenlandske udøvere af radioprogramvirksomhed om distribution af deres
programmer. Det forudsættes videre, at etableringen og driften sker på
forretningsmæssige vilkår.
De gældende regler om eventuel betaling af koncessionsafgift for distribution af
jordbaserede digitale tv-sendemuligheder i radio- og fjernsynslovens § 4 finder også
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
Side 25
anvendelse for en tilladelseshaver til distribution af lyd- og billedprogrammer ved
hjælp af jordbaserede digitale radiosendemuligheder.
Der er tradition for, at indehavere af programtilladelser til samme sendemulighed
samarbejder om etablering og drift af sendenet i såkaldte ”sendesamvirker”. For en
ordens skyld skal det præciseres, at sendesamvirker heller ikke fremover skal have
distributionstilladelse, da programtilladelseshaverne, som udgør sendesamvirket,
ifølge deres respektive tilladelser er forpligtet til at udøve programvirksomhed,
hvilket omfatter udsendelse af lyd- og billedprogrammer til almenheden ved hjælp
af radioanlæg, jf. radio- og fjernsynslovens § 2, stk. 1.
Det samarbejde, som DR og indehaverne af programtilladelserne til FM 4, FM 5 og
FM 6 har om udsendelse af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede
digitale radiosendemuligheder, er at sidestille med et sendesamvirke, da
udsendelsen sker på baggrund af DR’s forpligtelser til at udøve
programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale radiosendemuligheder (jf.
DR’s public service-kontrakt) og de forpligtelser til at udøve programvirksomhed
ved hjælp af jordbaserede digitale sendemuligheder, som fremgår af
programtilladelserne til FM 4, FM 5 og FM 6.
Til nr. 3
Formålet med bestemmelsen i § 6 a, stk. 1, er at sikre, at husstande kan fritages
for tilslutning til og betaling for fælles programforsyning, der leveres via et
fællesantenneanlæg. Der er tale om en ny bestemmelse.
I en del ejendomme/foreninger er der etableret en eller anden form for fælles
programforsyning. Dette er således sædvanligt i private og almene
udlejningsejendomme, private andelsboligforeninger og ejerforeninger, og det ses
også i grundejerforeninger og lignende. Fælles programforsyning i en
ejendom/forening leveres via et fællesantenneanlæg. Fællesantenneanlæg er i
radio- og fjernsynslovens § 2, stk. 2, defineret som fællesantenneanlæg og andre
kabelanlæg til fordeling af lyd- og billedprogrammer til lokaler, som anvendes til
privat beboelse. I nogle ejendomme/foreninger er alle husstande forpligtet til at
deltage i og modtage fælles programforsyning.
En fælles programforsyning etableres i almene boligafdelinger, private
andelsboligforeninger, grundejer- og ejerforeninger typisk ved, at et flertal blandt
beboerne på beboermødet eller generalforsamlingen træffer beslutning om at
etablere og/eller løbende købe en fælles programforsyning. En sådan beslutning
omfatter som udgangspunkt alle beboere i ejendommen/foreningen. Med en sådan
beslutning følger en pligt til at deltage i betalingen af de med programforsyningen
forbundne udgifter.
Bestemmelsen i lovforslagets § 6 a, stk. 1, indebærer, at de enkelte husstande får
mulighed for at framelde sig en eventuel fælles, pligtmæssig tilslutning til og
betaling for programforsyning. Dette uanset at et flertal af beboerne på f.eks. en
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
Side 26
generalforsamling har truffet beslutning om fælles programforsyning omfattende
alle husstande.
Forpligtelsen til at sikre, at husstande kan fritages for tilslutning til og betaling for
fælles programforsyning i fællesantenneanlægget, retter sig, jf. § 6 a, stk. 1, 1. pkt.,
mod ejeren af det fællesantenneanlæg, der forsyner de pågældende husstande med
tv. Ejeren af fællesantenneanlægget kan både være en tv-distributør, ejeren af den
pågældende ejendom, en ejerforening, andelsboligforening eller lignende.
Af lovforslagets § 6 a, stk. 1, 2. pkt. fremgår, at forpligtelsen også retter sig mod de,
der måtte have indgået aftale med ejere af fællesantenneanlæg om fælles
programforsyning, og som følge af en sådan aftale har forpligtet de pågældende
husstande til at tilslutte sig og/eller betale til den fælles programforsyning. Dette
kan f.eks. være tilfældet, hvor en tv-distributør ejer fællesantenneanlægget og har
indgået aftale med f.eks. en andelsboligforening, hvorefter andelsboligforeningen i
kraft af en beslutning på generalforsamlingen forpligter alle foreningens
medlemmer til at tilslutte sig og betale til den fælles programforsyning. I disse
tilfælde påhviler forpligtelsen til at sikre fritagelse for tilslutning ifølge stk. 1 ikke
blot ejeren af fællesantenneanlægget, men også den forening m.v., der har indgået
aftale med ejeren af fællesantenneanlægget. I praksis vil forpligtelsen være rettet
mod den, der reelt har forpligtet husstanden til tilslutning til og betaling for den
fælles programforsyning.
Der henvises i øvrigt til bestemmelsen i § 7 b (lovforslagets § 1, nr. 4) om tilsyn og
til bemærkningerne til lovforslagets § 4 for så vidt angår forholdet til aftaler om
fælles programforsyning, der er indgået ved lovens ikrafttræden.
Af
stk. 2
fremgår, at en husstand – uanset fritagelsesmuligheden i § 6 a, stk. 1 –
fortsat kan pålægges at betale til etablering, forbedring og drift, herunder
administration, af et fællesantenneanlæg, der ejes af ejeren af den pågældende
ejendom, ejerforeningen, andelsboligforeningen eller lignende. Derudover kan
husstande også pålægges at betale til ejeren af ejendommens, ejerforeningens,
andelsboligforeningens eller lignendes administration af fællesantenneanlægget i
den situation, hvor fællesantenneanlægget ikke ejes af de nævnte.
Bestemmelsen tager i første punktum sigte på de tilfælde, hvor et
fællesantenneanlæg indgår som en del af ejendommens/bebyggelsens
fællesfaciliteter, og hvor det som nævnt i de almindelige bemærkningers afsnit
3.1.2.3. ville være forbundet med bl.a. betydelige administrative byrder, hvis det
ikke længere skulle være muligt at pålægge alle i ejendommen eller foreningen
fortsat at bidrage til finansiering af omkostninger vedrørende anlæggets
etablering, forbedring og drift. Størrelsen af disse udgifter er som udgangspunkt
uafhængigt af antal tilsluttede husstande.
Med etablering, forbedring og drift af fællesantenneanlægget menes finansiering af
omkostninger til forrentning og afskrivning af anlægget, vedligeholdelse,
administration mv. Derimod kan omkostninger til programforsyning ikke pålægges
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
Side 27
en husstand, jf. stk. 1. Det er hensigten, at kulturministeren gives bemyndigelse til
at fastsætte nærmere regler herom, jf. stk. 7.
For så vidt angår 2. pkt. bemærkes, at der er en vis administration forbundet med
et fællesantenneanlæg. Administrationen omfatter i dag beregning og løbende
regulering af antennebidrag. Fremover vil der endvidere skulle foretages til- og
frameldinger til den fælles programforsyning. Det vurderes på den baggrund, at
det, også i de tilfælde, hvor anlægget ikke er ejet af foreningen, men af f.eks. en
kommerciel tv-distributør, vil være rimeligt, hvis alle husstande i
ejendomme/foreninger med fælles programforsyning uanset eventuelt fravalg af
programforsyning kan forpligtes til at bidrage til betaling for udlejerens,
ejerforeningens, andelsboligforeningens eller lignendes administration af den
fælles programforsyning.
For så vidt angår udgifter til administration bemærkes, at der med nærværende
lovforslag ikke foreslås fastsat et specifikt beløb for, hvad der kan anses for at være
rimeligt til dækning af udgiften, jf. dog nedenfor.
I gældende lejelov er ikke angivet et specifikt beløb, som udlejer kan beregne sig
for administration af fællesantenneanlægget. Der har imidlertid tidligere været
sådanne regler i lejeloven. Med lov nr. 380 af 20. maj 1992 om ændring af lov om
leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om boligbyggeri, lov om
boliger for ældre og personer med handicap, lov om andelsboligforeninger og andre
boligfællesskaber og lov om individuel boligstøtte (udgifter til fællesantenner m.v.)
blev i en række boliglove indsat særlige regler om betaling af udgifter til
fællesantenner m.v.
Efter disse regler kunne udlejeren eller andelsboligforeningen beregne sig et beløb
til dækning af udgifter til administration af fællesantenneanlægget, der svarer til 3
pct. af antennebidraget, dog højst 60 kr. pr. lejemål pr. år. Dette beløb reguleredes
én gang årligt med satsreguleringsprocenten.
Ved lov nr. 406 af 31. maj 2000 udgik specifikationen af de enkelte poster på
antennebudgettet af loven. I bemærkningerne til disse lovændringer var imidlertid
anført, at dette ikke er udtryk for en ændring i størrelsen og arten af de udgifter,
udlejeren kan forlange refunderet via antennebidraget.
Med lovforslaget foreslås ikke fastsat et specifikt beløb til dækning af husstandes
administration af fællesantenneanlægget. Det forudsættes imidlertid, at et rimeligt
administrationsbidrag i 2015-niveau vil kunne være på ca. 100 kr. år pr. år. pr.
husstand i lighed med praksis på lejeområdet.
Af
stk. 3
fremgår, at stk. 1 ikke finder anvendelse for de fællesantenneanlæg, der
teknisk er indrettet som såkaldte sløjfeanlæg. Sløjfeanlæg er ældre
fællesantenneanlæg, hvor det teknisk kun er muligt at levere én og samme tv-
pakke til samtlige tilsluttede husstande.
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
Side 28
Ca. 130.000 husstande modtager fælles programforsyning via såkaldte sløjfeanlæg.
Det er ikke i disse anlæg muligt at frakoble enkelte husstande. Da sløjfeanlæggene
forventes udfaset over de kommende år, vurderes det ikke hensigtsmæssigt at
stille krav om at ombygge disse anlæg til fællesantenneanlæg, hvor fravalg for
enkelte husstande er muligt.
For fællesantenneanlæg, der teknisk er indrettet som sløjfeanlæg, og hvor
individuel tilslutning således ikke er teknisk mulig, forudsættes forpligtelsen til at
sikre fritagelse for den fælles programforsyning derfor først at få virkning i takt
med, at anlæggene udfases og udskiftes med nye anlæg (stikledningsanlæg), der
således vil være omfattet af bestemmelsen.
Det vil være ejeren af fællesantenneanlægget henholdsvis ejeren af ejendommen,
ejerforeningen, andelsboligforeningen eller lignende, der har bevisbyrden for, om et
anlæg ikke teknisk giver mulighed for at fritage husstande efter stk. 1. Til brug
herfor kan der evt. rettes henvendelse til den relevante brancheforening m.v.
Af
stk. 4
fremgår, at ejere af fællesantenneanlæg ikke gennem fastsættelse af
vilkår m.v. må hindre husstande i at udøve den i stk. 1 nævnte ret til at blive
fritaget fra tilslutning til og betaling for den fælles programforsyning. Det fremgår
desuden af bestemmelsen, at heller ikke ejere af ejendomme, ejerforeninger,
andelsboligforeninger eller lignende må hindres i at efterkomme husstandes
anmodning om fritagelse efter stk. 1.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at alle husstande får en reel mulighed for
at blive fritaget for tilslutning til og betaling for fælles programforsyning. Det vil
derfor ikke være i overensstemmelse med bestemmelsen i stk. 1, hvis der i praksis
opstilles hindringer herfor. En sådan hindring kan f.eks. være, at levering af et
internetprodukt til de husstande, der ønsker fritagelse, betinges af, at der tillige
aftages et tv-produkt (koblingssalg). Endvidere vil fritagelse for tilslutning til den
fælles programforsyning ikke kunne betinges af, at der betales et vederlag m.v. (ud
over eventuelt sædvanligt betalingsgebyr i forbindelse med framelding), jf. dog stk.
2.
Af
stk. 5
fremgår, at en husstand ikke på ny kan forpligtes til tilslutning til og
betaling for fælles programforsyning, såfremt husstanden har benyttet sig af
muligheden for fritagelse fra den fælles programforsyning efter stk. 1.
Formålet med bestemmelsen er at undgå omgåelse af stk. 1, f.eks. i den situation,
hvor en forening investerer i et nyt fællesantenneanlæg. I dette tilfælde kan en
husstand ikke på ny forpligtes til tilslutning på f.eks. en generalforsamling med
den konsekvens at husstanden igen skal anmode om fritagelse efter stk. 1 med et
opsigelsesvarsel og en eventuel bindingsperiode. Formålet med bestemmelsen er
derfor at fastslå, at fritagelse indebærer, at det fremadrettet kræver en aktiv
tilslutning fra husstanden, såfremt husstanden igen ønsker at deltage i den fælles
programforsyning.
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
Side 29
Af
stk. 6
fremgår, at fritagelse efter stk. 1 skal ske med et varsel svarende til de til
enhver tid gældende regler om ret til opsigelse af aftaler om løbende
tjenesteydelser i lov om forbrugeraftaler.
Baggrunden for bestemmelsen er at sikre, at husstande kan fritages fra den fælles
programforsyning med et varsel, der er rimeligt både i forhold til husstanden og i
forhold til ejeren af fællesantenneanlægget henholdsvis udlejeren, ejerforeningen,
andelsboligforeningen m.v. Ejere af fællesantenneanlæg henholdsvis udlejere,
ejerforeninger, andelsboligforeninger m.v. vil – afhængig af de konkrete forhold –
kunne betragtes som erhvervsdrivende i forbrugeraftalelovens forstand med den
konsekvens, at forbrugeraftalelovens regler, herunder om opsigelsesvarsler, finder
anvendelse. De fleste foreninger m.v. vil dog formentlig efter forbrugeraftaleloven
ikke blive betragtet som erhvervsdrivende, hvorfor forhold mellem foreningerne og
husstanden vil falde uden for forbrugeraftalelovens anvendelsesområde. Formålet
med bestemmelsen er derfor at skabe en ens retsstilling for begge situationer,
hvorfor det foreslås, at varsling af fritagelse generelt skal ske svarende til
opsigelsesvarslerne i forbrugeraftaleloven. Hovedreglen efter den gældende
forbrugeraftalelov er vedrørende løbende levering af varer eller tjenesteydelser
opsigelse med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, når der er gået 5
måneder efter aftalens indgåelse, dog med visse undtagelser.
Af
stk. 7
fremgår, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fritagelse
fra tilslutning og betaling, jf. stk. 1-6. Det er hensigten, at bemyndigelsen kan
anvendes til at fastsætte nærmere regler bl.a. om den praktiske udmøntning af
reglen om fritagelse for tilslutning til og betaling for fælles programforsyning,
regler om omkostninger til etablering, forbedring og drift af fællesantenneanlæg,
regler om sløjfeanlæg, dokumentation og tilsyn samt evt. regler om husstandes
indsigt i de bagvedliggende kontrakter for den fælles programforsyning.
Til nr. 4
Det foreslås i § 7 b, at Kulturstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af § 6 a, stk. 1-
6 samt regler udstedt i medfør af stk. 7, såfremt forholdet ikke kan indbringes for
andet administrativt klageorgan i medfør af boliglovgivningen.
Efter gældende ret kan lejere af private lejeboliger klage til huslejenævnet, hvis
udlejeren opkræver større beløb end tilladt efter reglerne i lejelovens kapitel VII A
om antennebidrag, jf. lejelovens § § 46 e. På tilsvarende vis kan lejere af almene
lejeboliger indbringe spørgsmål om antennebidrag m.v. for beboerklagenævnet, jf.
almenlejelovens § 62, stk. 4. Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre på
denne retstilstand.
Med lovforslaget udvides huslejenævnets og beboerklagenævnets kompetencer til
også at behandle klager fra henholdsvis lejere i private lejeboliger og lejere af
almene boliger vedrørende fritagelse fra den fælles programforsyning i medfør af §
6 a, stk. 1, jf. dette lovforslags §§ 2 og 3 om ændringer i henholdsvis lejelovens § 46
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
Side 30
c, stk. 1, og almenlejelovens § 62, stk. 1, jf. den gældende § 46 e og almenlejelovens
§ 62, stk. 4.
For andre boligformer end private og almene lejeboliger vil en eventuel uenighed
om betalingen til en fælles programforsyning efter gældende ret skulle indbringes
for domstolene. For andelshavere og ejere findes der således ikke – ligesom for
lejere – et administrativt klageorgan, som afgør tvister om betaling af den enkelte
andelshaver eller ejers udgifter til fællesantenne.
Det foreslås med § 7 b, at klager fra de husstande, der ikke kan klage til
huslejenævnet eller beboerklagenævnet, kan klage til Kulturstyrelsen, der fører
tilsyn med overholdelse af § 6 a, stk. 1-6, samt regler udstedt i medfør af stk. 7.
Kulturstyrelsen fører efter gældende ret tilsyn med ejere af fællesantenneanlæg,
for så vidt angår overholdelse af bl.a. ”must carry”-bestemmelserne i radio- og
fjernsynslovens §§ 5-9, der retter sig mod ejere af fællesantenneanlæg.
Det er hensigten med lovforslaget, at Kulturstyrelsen skal føre tilsyn med ejere af
fællesantenneanlæg
samt
ejere
af
ejendomme,
ejerforeninger,
andelsboligforeninger eller lignendes manglende imødekommelse af anmodninger
om fritagelse fra tilslutning til og betaling for den fælles programforsyning i
fællesantenneanlægget, jf. § 6 a, stk. 1, såfremt forholdet ikke kan indbringes for
andet administrativt klageorgan i medfør af boliglovgivningen. Det er hensigten, at
Kulturstyrelsens tilsyn skal basere sig på klagesager. Kulturstyrelsen kan dog i
særlige tilfælde vælge at tage en sag op af egen drift.
Derudover vil Kulturstyrelsen føre tilsyn med overholdelsen af § 6 a, stk. 2-6 samt
regler udstedt i medfør af stk. 7, ligeledes baseret på klagesager, jf. ovenfor. Dvs. at
Kulturstyrelsen f.eks. kan behandle klager over, hvorvidt der i udgifter til
etablering, forbedring og drift af et fællesantenneanlæg er medtaget udgifter til
programforsyning (stk. 2), om der er tale om et anlæg, hvor det teknisk ikke er
muligt at frakoble enkelte husstande (stk. 3), hvorvidt en husstand eller en
forening gennem vilkår m.v. er hindret i at udøve den i stk. 1, nævnte ret (stk. 4),
om en husstand på trods af at have benyttet sig af fritagelsesmuligheden på ny
pålægges at betale til en fælles programforsyning (stk. 5), om de gældende regler
vedrørende opsigelsesvarsler er iagttaget (stk. 6), samt om der er sket
overtrædelser af regler, der måtte være udstedt i medfør af stk. 7.
Kulturstyrelsen vil f.eks. kunne tage stilling til, hvorvidt der i udgifter til
finansiering og drift af et fællesantenneanlæg, der vil kunne kræves betaling for af
husstande, er medtaget udgifter til programforsyning i strid med § 6 a, stk. 2.
Derimod er det ikke hensigten med lovforslaget, at Kulturstyrelsen skal føre tilsyn
med, hvorvidt udgifter til etablering, forbedring og drift, herunder administration,
er korrekt beregnet eller til størrelsen heraf. Det må være et spørgsmål mellem den
enkelte forening og foreningens medlemmer.
Det bemærkes, at huslejenævnet og beboerklagenævnet i overensstemmelse med
gældende ret har kompetence til at behandle også beregningen og størrelsen af
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
Side 31
udgifter til etablering, drift og drift, herunder administration vedrørende
antennebidrag. Der tilsigtes ingen ændring heri. Der vil således med lovforslaget
fremadrettet være forskel på, hvad de respektive klageorganer kan behandle på
dette specifikke område. Det er hensigten, at Kulturstyrelsen, huslejenævnet og
beboerklagenævnet løbende vil udveksle afgørelser med henblik på at sikre en
ensartet behandling af klagesager.
I de tilfælde, hvor der klages til Kulturstyrelsen over overtrædelse af § 6 a, stk. 4,
kan Kulturstyrelsen i særlige tvivlstilfælde anmode Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen om en vejledende udtalelse til brug for sagens behandling.
Har Kulturstyrelsen, huslejenævnet eller beboerklagenævnet truffet en afgørelse
om overtrædelse af § 6 a, stk. 1-6 samt regler udstedt i medfør af stk. 7, vil det
være en skærpende omstændighed ved udmålingen af bødestraf, jf. 93, stk. 1, nr. 4
og § 93, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 13 og 15) og bemærkningerne hertil.
Til nr. 5
Formålet med bestemmelsen er at udvide Radio- og tv-nævnets kompetence, så
nævnet også får til opgave at træffe afgørelse om tilladelse til distribution af
danske og udenlandske lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede
digitale radiosendenet, at nævnet udsteder sådanne tilladelser, og at nævnet fører
tilsyn med virksomheden. Der er i det hele tale om en opgave, som må anskues i
nær sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i radio- og fjernsynsloven § 3
(lovforslagets § 1, nr. 2) om udbud af den omhandlede distribution.
Til nr. 6
Formålet med bestemmelsen er at præcisere Radio- og tv-nævnets opgaver, så det
fremgår, at nævnet får til opgave at registrere foretagender, som udøver
programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale radiosendemuligheder og at
føre tilsyn med programvirksomheden.
Til nr. 7
Formålet med bestemmelsen er at videreføre de gældende bestemmelser om, at
programvirksomhed der udøves ved hjælp af satellit, fællesantenneanlæg,
kortbølgeanlæg eller øvrige kommunikationsnet, og som hører under dansk
myndighed, skal lade sig registrere hos Radio- og tv-nævnet. Udøvelse af
programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendenet videreføres
ligeledes, men udskilles af lovtekniske grunde i et nyt § 47, stk. 2 (lovforslagets § 1,
nr. 8). Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 8. Bestemmelsen om
at
medietjenesteudbydere,
der
udbyder
on
demand-audiovisuel
programvirksomhed omfattet af radio- og fjernsynslovens § 2, stk. 1, nr. 4, kan
udøve denne virksomhed uden registrering, videreføres ligeledes.
Til nr. 8
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
Side 32
Som det fremgår ovenfor under bemærkningerne til radio- og fjernsynslovens § 47,
stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 7), videreføres de gældende bestemmelser om udøvelse
af programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendenet, men
udskilles i et nyt § 47, stk. 2.
Samtidig indføres som noget nyt et krav om, at foretagender, der udøver
programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale radiosendenet skal lade sig
registrere hos Radio og tv-nævnet. Formålet med bestemmelsen er at præcisere, at
foretagender, der udøver programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale
radiosendemuligheder – på linje med hvad der gælder for foretagender, der udøver
programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder – skal
registreres, hvis de udøver programvirksomhed ved hjælp af sendemuligheder, som
der er udstedt en distributionstilladelse til, og hører under dansk myndighed.
Registreringskravet for foretagender, der udøver programvirksomhed ved hjælp af
jordbaserede digitale sendenet, udskilles af lovtekniske grunde i en separat
bestemmelse.
Til nr. 9
Formålet med bestemmelsen er at udvide kulturministerens hjemmel til, i lyset af
den nye mulighed for distribution af programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede
digitale radiosendenet, at fastsætte nærmere regler om registrering til også at
omfatte regler om registrering af foretagender, der udøver programvirksomhed ved
hjælp af jordbaserede digitale radiosendemuligheder. Hjemlen kommer hermed til
at svare til den gældende hjemmel til at fastsætte nærmere regler om registrering
af foretagender, der udøver programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale
tv-sendemuligheder.
Til nr. 10
Formålet med bestemmelsen er at udvide kulturministerens hjemmel til
fastsættelse af nærmere regler om at gøre identifikation af et foretagende overfor
seere, lyttere og brugere tilgængelig. Det bliver hermed muligt at fastsætte
nærmere regler om, at foretagender, der registreres, fordi de udøver
programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale radiosendemuligheder, også
skal gøre oplysninger, der identificerer foretagendet overfor, seere, lyttere og
brugere tilgængelige svarende til hvad der allerede gælder for registrerede
foretagende, der udøver programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale tv-
sendemuligheder.
Til nr. 11
Den gældende pligt for DR, de regionale TV 2-virksomheder, indehavere af
tilladelse til programvirksomhed og registrerede foretagender til at optage og
opbevare alle programmer i 3 måneder foreslås ændret til 6 måneder i
overensstemmelse med medieansvarslovens regler om opbevaring. Der henvises til
de almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.1.
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
Side 33
Til nr. 12
Den gældende bemyndigelse for kulturministeren til at fastsætte regler om
fordeling af tilskud, vilkår for anvendelse af tilskud og indsendelse af ansøgninger
m.v. vedrørende tilskud, der udbetales i medfør af radio- og fjernsynslovens §§ 11 a
og 43, foreslås udvidet med bemyndigelse til at fastsætte regler om
regnskabsaflæggelse og revision.
Bemyndigelsen påtænkes udmøntet i den generelle bekendtgørelse om regnskab og
revision af projekt- og aktivitetstilskud fra Kulturministeriet. Der henvises i øvrigt
til de almindelige bemærkninger, jf. punkt 3.3.2.
Til nr. 13
Bestemmelsen fastslår, at der for overtrædelse af bestemmelsen i radio- og
fjernsynslovens § 6 a, stk. 1-6, kan fastsættes straf i form af bøde. Med hensyn til
hvilket gerningsindhold der skal være opfyldt, henvises til bemærkningerne til de
enkelte bestemmelser (lovforslagets § 1, nr. 3).
Hvis Kulturstyrelsen, huslejenævnet eller beboerklagenævnet har truffet en
afgørelse om overtrædelse af § 6 a, stk. 1-6, vil det være en skærpende
omstændighed ved udmålingen af bødestraf.
Til nr. 14
Bestemmelsen fastslår, at foretagender, der udøver programvirksomhed ved hjælp
af jordbaserede digitale radiosendemuligheder, som undlader at lade sig registrere,
jf. radio- og fjernsynslovens § 47, kan straffes med bøde.
Til nr. 15
Bestemmelsen fastslår, at der kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
regler, der måtte udstedes i medfør af lovforslagets § 6 a, stk. 7.
Hvis Kulturstyrelsen, huslejenævnet eller beboerklagenævnet har truffet en
afgørelse om overtrædelse af regler udstedt i medfør af § 6 a, stk. 7, vil det være en
skærpende omstændighed ved udmålingen af bødestraf.
Til § 2
Til nr. 1
Forslaget er en konsekvens af de foreslåede bestemmelser til radio- og
fjernsynsloven §§ 6 a, § 7 b og § 93 (lovforslagets § 1, nr. 3, 4, 13 og 15).
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
Side 34
Efter gældende regler i lejelovens kapitel VII kan udlejeren kræve sine udgifter til
etablering, forbedring og drift af fællesantenneanlæg refunderet. Udlejeren kan
forlange de nødvendige og rimelige udgifter til etablering, forbedring og drift heraf
refunderet, herunder udgifter til administration. Udgifterne kan kræves refunderet
hos de lejere, som enten som en del af lejeaftalen eller efterfølgende har givet
samtykke til at være tilsluttet og deltage i betaling m.v. vedrørende
fællesantenneanlægget.
Udgifterne til fællesantenneanlæg m.v. fordeles som udgangspunkt på samtlige
lejemål i ejendommen med lige store beløb. Er der hel eller delvis valgfrihed for
lejerne i ejendommen, skal lejerne dog kun betale for de faktisk modtagne
programmer.
Som følge af den i § 6 a foreslåede regel i radio- og fjernsynsloven, vil lejere
fremover og uanset eventuel aftale med udlejer om levering af programforsyning
kunne opnå fritagelse for tilslutning til og betaling til fælles programforsyning, dog
med visse undtagelser.
De nærmere regler for, hvordan lejeren meddeler udlejeren, at lejeren ønsker at
blive fritaget for tilslutning til og betaling for fælles programforsyning, vil blive
fastsat i den bekendtgørelse, som kulturministeren i medfør af § 6 a, stk. 7, får
mulighed for at udstede.
Derfor foreslås lejelovens § 46 c, stk. 1, 4. pkt., ændret, så det præciseres i
bestemmelsen, at de lejere, der under iagttagelse af reglerne i radio- og
fjernsynsloven fravælger tilslutning til og betaling for fælles programforsyning,
kun kan forpligtes til at betale for de programmer, lejeren har adgang til. Det vil
sige, at vælger lejeren ikke at modtage nogen programforsyning fra den fælles
programforsyning, så skal lejeren heller ikke betale for programmer.
Fritagelse for betaling omfatter imidlertid kun de udgifter, som vedrører
programforsyningen. For så vidt angår de faste udgifter, det vil sige udgifter til
etablering, forbedring og drift, herunder administration, af fællesantenneanlægget,
er det i den foreslåede bestemmelse i radio- og fjernsynslovens § 6 a, stk. 2,
foreslået, at husstande uanset fravalg af programforsyning også fremover kunne
forpligtes til at bidrage til refusion af de af udlejeren afholdte udgifter til
etablering og forbedring m.v. af udlejerens fællesantenneanlæg. Det vil sige, at alle
lejere også uanset eventuelt fravalg af programforsyning også fremover skal
bidrage til refusionen af de af udlejer afholdte udgifter til etablering og forbedring
m.v. af fællesantenneanlægget.
Som det fremgår af pkt. 3.1.2.3. i lovforslaget og af bemærkningerne til radio- og
fjernsynslovens § 6 a, stk. 2, tænkes der her på udgifter til forrentning og
afskrivning af anlægget, vedligeholdelse og anden drift, hvis størrelse som
udgangspunkt er uafhængigt af antal tilsluttede husstande. Udgifter til
administration af antennebidrag m.v. anses i denne sammenhæng for at være faste
udgifter, som alle lejere uanset eventuelt fravalg kan forpligtes til at betale til.
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
Side 35
Lejerne bidrager ligesom efter de gældende regler også fremover ligeligt til
betalingen af de faste udgifter.
Ejes anlægget af en kommerciel tv-distributør, vil de lejere, der ønsker at blive
fritaget for tilslutning og betaling til fællesantenneanlægget, derimod ikke længere
kunne pålægges at betale til de faste udgifter ved anlægget. Disse lejere vil dog
også fremover kunne pålægges at betale for udlejers administration af anlægget, jf.
§ 6 a, stk. 2, i radio- og fjernsynsloven.
I gældende lejelov er ikke angivet et specifikt beløb, som udlejer kan beregne sig
for administration af fællesantenneanlægget. Der har imidlertid tidligere været
sådanne regler i lejeloven. Med lov nr. 380 af 20. maj 1992 om ændring af lov om
leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om boligbyggeri, lov om
boliger for ældre og personer med handicap, lov om andelsboligforeninger og andre
boligfællesskaber og lov om individuel boligstøtte (udgifter til fællesantenner m.v.)
blev i en række boliglove indsat særlige regler om betaling af udgifter til
fællesantenner m.v.
Efter disse regler kunne udlejeren eller andelsboligforeningen beregne sig et beløb
til dækning af udgifter til administration af fællesantenneanlægget, der svarer til 3
pct. af antennebidraget, dog højst 60 kr. pr. lejemål pr. år. Dette beløb reguleredes
én gang årligt med satsreguleringsprocenten.
Ved lov nr. 406 af 31. maj 2000 udgik specifikationen af de enkelte poster på
antennebudgettet af loven. I bemærkningerne til disse lovændringer var imidlertid
anført, at dette ikke er udtryk for en ændring i størrelsen og arten af de udgifter,
udlejeren kan forlange refunderet via antennebidraget.
Med lovforslaget foreslås ikke fastsat et specifikt beløb til dækning af udlejerens
administration af fællesantenneanlægget. Det forudsættes imidlertid, at et rimeligt
administrationsbidrag i 2015-niveau højst vil kunne være på ca. 100 kr. år pr. år.
pr. lejemål.
Der ændres ikke ved de øvrige regler i lejelovens kapitel VII, herunder reglerne
om, at huslejenævnet afgør uenighed mellem lejeren og udlejeren vedrørende
lejerens betaling til fællesantenne m.v., og at udgifter til fællesantenne m.v. ikke
må indeholdes i lejen. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
4, indebærer lovforslaget dog, at huslejenævnets kompetence udvides til også at
behandle klager vedrørende spørgsmål om fritagelse fra den fælles
programforsyning i medfør af radio- og fjernsynslovens § 6 a, stk. 1-6, samt regler
udstedt i medfør af stk. 7. I de tilfælde, hvor der klages til huslejenævnet over
overtrædelse af § 6 a, stk. 4, kan huslejenævnet i særlige tvivlstilfælde anmode
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om en vejledende udtalelse til brug for sagens
behandling.
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
Side 36
Der ændres endvidere ikke ved hjemlen i lejelovens § 46 d, stk.1, til, at udlejeren
uanset modstående aftale med 6 måneders varsel kan ophøre med at levere fælles
tv-signaler i ejendommen, hvis udlejeren måtte ønske dette. Dette vil eksempelvis
kunne være aktuelt i tilfælde, hvor en stor del af lejerne har fravalgt den fælles
programforsyning i ejendommen.
De foreslåede regler i radio- og fjernsynsloven om fritagelse for tilslutning til og
betaling for fælles programforsyning indebærer, at også lejere, hvor det i
lejekontrakten er anført, at udlejer leverer programforsyning, vil kunne anmode
om fritagelse for at være tilsluttet programforsyningen. Er der før reglernes
ikrafttræden indgået en aftale mellem udlejeren og en tv-distributør om levering af
programforsyning henvises til overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 4, stk. 2.
Til § 3
Til nr. 1
Forslaget er en konsekvens af de foreslåede bestemmelser til radio- og
fjernsynsloven §§ 6 a, § 7 b og § 93 (lovforslagets § 1, nr. 3, 4, 13 og 15).
I almene boligorganisationer er det beboerne selv, som beslutter, om der skal være
en fælles programforsyning, og hvilken programforsyning der i givet fald skal
leveres i ejendommen. Beslutning herom træffes af et flertal blandt lejerne på et
beboermøde.
Efter gældende regler i almenlejelovens kapitel 11 kan udlejeren, det vil sige den
almene boligorganisation, kræve sine udgifter til etablering og drift af en fælles
programforsyning refunderet. Udlejeren kan forlange de nødvendige og rimelige
udgifter til etablering, forbedring og drift heraf refunderet, herunder udgifter til
administration.
Udgifterne til fællesantenneanlæg m.v. fordeles som udgangspunkt på samtlige
lejemål i ejendommen med lige store beløb. Er der hel eller delvis valgfrihed for
lejerne i ejendommen, skal lejerne dog kun betale for de faktisk modtagne
programmer.
Som følge af den i § 6 a foreslåede regel i radio- og fjernsynsloven, vil lejere
fremover og uanset beboermødets eventuelle beslutning om levering af fælles
programforsyning kunne opnå fritagelse for tilslutning til og betaling til den fælles
programforsyning.
De nærmere regler for, hvordan lejeren meddeler udlejeren, at lejeren ønsker at
blive fritaget for tilslutning til og betaling for fælles programforsyning, vil blive
fastsat i den bekendtgørelse, som kulturministeren i medfør af § 6 a, stk. 7, får
mulighed for at udstede.
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
Side 37
Derfor foreslås almenlejelovens § 62, stk. 1, ændret, så det præciseres i
bestemmelsen, at de lejere, der under iagttagelse af reglerne i radio- og
fjernsynsloven fravælger tilslutning til og betaling for fælles programforsyning,
kun skal betale for de programmer, lejeren har adgang til. Det vil sige, at vælger
lejeren ikke at modtage nogen programforsyning fra den fælles programforsyning,
så skal lejeren heller ikke betale for nogen programmer.
Fritagelse for betaling omfatter imidlertid kun de udgifter, som vedrører
programforsyningen. For så vidt angår de faste udgifter til etablering, forbedring
og drift af fællesantenneanlæg m.v., er det i den foreslåede bestemmelse i radio- og
fjernsynslovens § 6 a, stk. 2, foreslået, at husstande, uanset fritagelse for
tilslutning til og betaling til fælles programforsyning, kan pålægges at betale til
etablering, forbedring og drift af fællesantenneanlæg, der ejes af udlejeren. Det vil
sige, at alle lejere uanset eventuelt fravalg af programforsyning også fremover skal
bidrage til refusion af de af udlejeren afholdte udgifter til etablering og forbedring
m.v. af fællesantenneanlægget.
Som det fremgår af pkt. 3.1.2.3. i lovforslaget og af bemærkningerne til radio- og
fjernsynslovens § 6 a, stk. 2, tænkes der her på udgifter til forrentning og
afskrivning af anlægget, vedligeholdelse og anden drift, hvis størrelse som
udgangspunkt er uafhængigt af antal tilsluttede husstande. Udgifter til
administration af antennebidrag m.v. anses i denne sammenhæng for at være faste
udgifter, som alle lejere uanset eventuelt fravalg skal betale til.
Lejerne bidrager ligesom efter de gældende regler også fremover ligeligt til
betalingen af de omhandlede faste udgifter.
Ejes anlægget af en kommerciel tv-distributør, vil de lejere, der ønsker at blive
fritaget for tilslutning og betaling til fællesantenneanlægget, derimod ikke længere
kunne pålægges at betale til de faste udgifter ved anlægget. Disse lejere vil dog
også fremover kunne pålægges at betale for udlejers administration af anlægget, jf.
den foreslåede bestemmelse i § 6 a, stk. 2, til radio- og fjernsynsloven.
I gældende lejelov er ikke angivet et specifikt beløb, som udlejer kan beregne sig
for administration af fællesantenneanlægget. Der har imidlertid tidligere været
sådanne regler i lejeloven. Med lov nr. 380 af 20. maj 1992 om ændring af lov om
leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om boligbyggeri, lov om
boliger for ældre og personer med handicap, lov om andelsboligforeninger og andre
boligfællesskaber og lov om individuel boligstøtte (udgifter til fællesantenner m.v.)
blev i en række boliglove indsat særlige regler om betaling af udgifter til
fællesantenner m.v.
Efter disse regler kunne udlejeren eller andelsboligforeningen beregne sig et beløb
til dækning af udgifter til administration af fællesantenneanlægget, der svarer til 3
pct. af antennebidraget, dog højst 60 kr. pr. lejemål pr. år. Dette beløb reguleredes
én gang årligt med satsreguleringsprocenten.
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
Side 38
Ved lov nr. 406 af 31. maj 2000 udgik specifikationen af de enkelte poster på
antennebudgettet af loven. I bemærkningerne til disse lovændringer var imidlertid
anført, at dette ikke er udtryk for en ændring i størrelsen og arten af de udgifter,
udlejeren kan forlange refunderet via antennebidraget.
Med lovforslaget foreslås ikke fastsat et specifikt beløb til dækning af udlejerens
administration af fællesantenneanlægget. Det forudsættes imidlertid, at et
”rimeligt” administrationsbidrag i 2015-niveau højst vil kunne være på ca. 100 kr.
år pr. år. pr. lejemål.
Udover den foreslåede ændring til almenlejelovens § 62, stk. 2 (lovforlagets § 3, nr.
2), ændres der ikke ved de øvrige regler i almenlejelovens kapitel 11, herunder
reglerne om, at beboerklagenævnet afgør uenighed mellem lejeren og udlejeren
vedrørende lejerens betaling til fællesantenne m.v. og at udgifter til fællesantenne
m.v. ikke må indeholdes i lejen. Som det fremgår af bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 4, indebærer lovforslaget dog, at beboerklagenævnenes
kompetence udvides til også at behandle klager vedrørende spørgsmål om
fritagelse fra den fælles programforsyning i medfør af radio- og fjernsynslovens § 6
a, stk. 1-6 samt regler udstedt i medfør af stk. 7. I de tilfælde, hvor der klages til
beboerklagenævnet over overtrædelse af § 6 a, stk. 4, kan beboerklagenævnet i
særlige tvivlstilfælde anmode Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om en
vejledende udtalelse til brug for sagens behandling.
Der ændres endvidere ikke ved hjemlen i almenlejelovens § 63, stk. 1, til, at
udlejeren uanset modstående aftale med 6 måneders varsel kan ophøre med at
levere fælles tv-signaler i ejendommen, hvis udlejeren måtte ønske dette. Dette vil
eksempelvis kunne være aktuelt i tilfælde, hvor en stor del af lejerne har fravalgt
den fælles programforsyning i ejendommen.
De foreslåede regler i radio- og fjernsynsloven om fritagelse for tilslutning til og
betaling for fælles programforsyning indebærer, at også lejere, hvor det i
lejekontrakten er anført, at udlejer leverer programforsyning, vil kunne anmode
om fritagelse for at være tilsluttet programforsyningen. Er der før reglernes
ikrafttræden indgået en aftale mellem udlejeren og en tv-distributør om levering af
programforsyning henvises til overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 4, stk. 2.
Til nr. 2
Efter den gældende § 62, stk. 2, 4. pkt. i almenlejeloven, kan lejeren forlange at
betale de etablerings- og forbedringsudgifter, udlejeren med rimelighed har
afholdt, kontant.
Det vides ikke, om bestemmelsen har været anvendt i praksis. Da det imidlertid
vurderes, at hensynet til udlejeren og det administrative besvær, der kan være
forbundet med en kontant indbetaling, vurderes unødigt bebyrdende for udlejeren,
foreslås bestemmelsen ophævet. Der kan for eksempel være lejere, som vælger at
betale deres andel af afholdte udgifter til etablering og/eller forbedring af
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
Side 39
fællesantenneanlægget m.v. kontant, hvorefter der indtræder en situation, hvor
udlejeren må tilbagebetale det kontant indbetalte beløb helt eller delvist. Dette vil
eksempelvis være tilfældet, hvis udlejeren vælger at ophøre med at levere fælles
programforsyning, idet udlejeren i så fald skal tilbagebetale den del af den kontant
betalte godtgørelse, som vedrører den restende del af afskrivningsperioden.
Til § 4
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft 1. juli 2016.
Med den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
lægges der op til at etablere en særlig
overgangsordning for de tilfælde, hvor der ved lovens ikrafttræden er indgået en
aftale mellem ejeren af et fællesantenneanlæg og en tv-distributør eller mellem
ejeren af en ejendom, en ejerforening, andelsboligforening eller lignende og ejeren
af et fællesantenneanlæg om fælles tv-forsyning, der gennem vilkår m.v. hindrer
husstande i at udøve den i § 6 a, stk. 1, nævnte ret, eller hindrer udlejere, ejere af
ejendomme, ejerforeninger, andelsboligforeninger eller lignende i at efterkomme
husstandes anmodning om fritagelse efter § 6 a, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 3).
Det følger således af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, at hvis der ved lovens
ikrafttræden er indgået en sådan aftale, træder forpligtelsen til at fritage
husstande for tilslutning til og betaling for fælles tv-forsyning i bestemmelsen i § 6
a, stk. 1, først i kraft fra aftalens udløb eller ved udgangen af en periode, der svarer
til aftalens opsigelsesvarsel, således at det er det tidligste af disse tidspunkter, der
finder anvendelse.
Det følger endvidere af bestemmelsen i stk. 2, at hvis aftalen indeholder et
opsigelsesvarsel, regnes forpligtelsen dog først fra udgangen af en periode svarende
til opsigelsesvarslet regnet fra den 1. oktober 2016.
Endelig følger det af bestemmelsen i stk. 2, at hvis aftalen – ud over at indeholde et
opsigelsesvarsel – også indeholder en uopsigelighedsperiode, får lovens forpligtelse
først virkning fra det senere tidspunkt, hvor aftalen tidligst kan opsiges fra.
For aftaler, der er fuldt fleksible i forhold til fritagelse af husstande, får loven
virkning ved ikrafttrædelsestidspunktet.
Bestemmelsen i stk. 2 gennembryder ikke i sig selv allerede indgåede aftaler. Det
vil således være foreningen/udlejeren, der skal opsige en allerede indgået kontrakt
med henblik på at kunne imødekomme husstandes anmodning om fritagelse efter §
6 a, stk. 1, på det tidspunkt, hvor fritagelsesretten får virkning.
Foreningen/udlejeren må tage stilling til, hvorvidt aftalen reelt indebærer en
hindring fra at husstande kan udøve den i § 6 a, stk. 1, nævnte ret, eller hindrer
ejeren af ejendomme, ejerforeningen, andelsboligforeningen eller lignende i at
efterkomme husstandes anmodning om fritagelse efter § 6 a, stk. 1, og om den som
følge heraf bør opsiges.
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger, fra kulturministeren
Side 40
Vilkår m.v., der hindrer fritagelse, kan udover et egentligt forbud også antage
andre former, jf. nærmere herom i de specielle bemærkninger til § 6 a, stk. 4
(lovforslagets § 1, nr. 3).
Overgangsordningen vil sikre, at forpligtelsen i den foreslåede bestemmelse i § 6 a,
stk. 1, til at fritage husstande fra en allerede indgået aftale om tilslutning til og
betaling for tv-forsyningen først vil få virkning, når aftalen med tv-distributøren
ophører eller kan opsiges (alternativt genforhandles). Herved sikres det, at
hverken ejeren af en ejendom, en ejerforening, andelsboligforening mv., eller tv-
distributøren påføres et tab. Der vil således med forslaget ikke være risiko for, at
hverken tv-distributøren eller foreningen mv. påføres et tab som følge af, at
husstandene fritages fra deres aftaler om tilslutning til og betaling for (fælles) tv-
forsyning.