KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 6: Materiale omdelt under dagsordenens pkt. 1 vedr. Reformationsjubilæet i 2017 den 18. november 2015.

Kirkeudvalget 2015-16
KIU Alm.del Bilag 6
Offentligt

Reformations-

jubilæet

1517-2017

Udvalgte temaer 1-10

Charlotte Appel (red.), Bo Kristian Holm (red.),

Hanne Kolind Poulsen, Hanne Sanders,

Anna Vind

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 6: Materiale omdelt under dagsordenens pkt. 1 vedr. Reformationsjubilæet i 2017 den 18. november 2015.

TEMA 1: Reformationen – tro og gerninger

TEMA 1: Reformationen – tro

og gerninger

Spor i dag:

Tro og gerninger

Er religion en privat sag? Sådan er der mange, som ser på det i dag og mener, at tro kun angår

den enkelte. Når der skal samles ind til svage og nødstedte, diskuteres det på den anden side tit,

om der er en sammenhæng mellem kristen næstekærlighed og konkrete handlinger. Før i tiden

udgjorde kristendommen den helt naturlige baggrund for samfundsmoral og samfundsindretning.

Hvordan – og hvilke spor det har sat frem mod i dag – har meget med reformationens historie at

gøre.

Luther og de reformatoriske ideer: Tro og gerninger

”Hvordan finder jeg en nådig Gud?” Det var det vigtigste spørgsmål for Martin Luther. Hvis

Gud er den, der viser nåde, kan frelsen ikke være afhængig af, hvad mennesket selv gør. Den

erkendelse kom Luther til ved at læse Paulus. Han sammenfattede sin nye forståelse ved at sige, at

mennesket retfærdiggøres af tro alene, ikke ved gerninger. Ifølge Luther kan intet menneske

nemlig helhjertet gøre, hvad det skal – der vil altid være en skjult, selvoptaget interesse.

Mennesket kan kun blive befriet fra sin egoisme og evige kredsen om sig selv ved at modtage

Guds tilgivelse, hans 'benådning'. Derfor er mennesket ikke sin egen lykkes smed, men

mennesket tager imod, hvad Gud giver.

Luther blev anklaget for at ignorere gode gerningers betydning. Men han mente selv, at han

tværtimod befriede mennesket, så det kunne gøre gode gerninger for andres skyld – uden at gøre

dem for sin egen frelses skyld.

Reformationens historie og det danske samfund:

Tro og gerninger

I 1500-tallet levede mennesker i et magisk-religiøst verdensbillede, som var styret af spændingen

mellem Gud og Djævel. Disse to greb til stadighed ind i verdens gang, og mennesker opfattede

det sådan, at de kunne påvirke dem gennem deres egne handlinger. Selvom troen på Gud ifølge

reformationens teologer blev sat over gerningerne, var – og er – den protestantiske verden stadig

fuld af religiøse gerninger med stor betydning for det enkelte menneske og samfundet.

Efter reformationen tænkte man stadig, at Gud kunne straffe med krig, misvækst eller sygdom,

hvis mennesker opførte sig syndigt. Men han kunne også belønne ved at give fred, sikre en god

høst eller gøre mennesker raske. Mange mennesker anstrengte sig derfor for at leve et godt

kristent liv; man bad til Gud og gennemførte ritualer til hans glæde. Gode, protestantiske

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 6: Materiale omdelt under dagsordenens pkt. 1 vedr. Reformationsjubilæet i 2017 den 18. november 2015.

TEMA 1: Reformationen – tro og gerninger

gerninger, også kaldet ”troens frugter”, kunne være almisser til de

fattige eller næstekærlig omsorg for familie og naboer.

Djævelen blev set som ond og ligeså aktiv som Gud. Det betød, at

mennesker hele tiden skulle være på vagt overfor Djævelens fristelser

eller hans krav om troskab og hjælp. Man frygtede, at hvis man var

svag, kunne straffen blive stor både i dette liv og efter døden.

Fra midten af 1700-tallet troede man mindre på Guds og Djævelens

direkte indgreb i denne verden. For pietisterne og for 1800-tallets vækkelser blev den personlige

omvendelse vigtigst. Men også her havde gerningerne stor betydning, fordi man kunne genkende

et omvendt menneske på, hvad han eller hun lavede. Hvis fx en spillemand ødelagde sin violin,

blev det set som tegn på afstandtagen fra et syndigt liv. De sidste århundreders filantropi har også

rødder i ønsket om gøre gode gerninger. Her ses et spor frem mod velfærdsstatens udvikling.

Reformationen i kunsten: Tro og gerninger

Lucas Cranach den Yngre:

"Unterscheid zwischen der waren Religion Christi vnd falschen Abgöttischen lehr des Antichrists

in den fürnemsten stücken" (Forskellen mellem den sande Kristi religion og Antikrists falske,

afgudsdyrkende lære), 1546. Træsnit, 2 stokke.

En af de vigtige forskelle mellem den gamle romerkirke og Luthers ny teologi var, hvordan man

forstod de to centrale begreber i kristendommen; tro og gerninger. Troen var vigtig for begge

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 6: Materiale omdelt under dagsordenens pkt. 1 vedr. Reformationsjubilæet i 2017 den 18. november 2015.

TEMA 1: Reformationen – tro og gerninger

parter, men de gode gerningers betydning var man uenige om. I den

gamle kirke mente man, at det var afgørende for frelsen at udføre gode

gerninger. Luther mente derimod, at gode gerninger kom helt af sig

selv, når man havde fundet troen. Gerningerne var altså ikke længere

en præmis for frelsen, men en følge af den.

Propagandabilledet viser forskellen på den gamle og den nye måde at

dyrke Gud på. I højre side ser man satiriske og spottende motiver, der

viser den gamle – og i lutherske øjne forkerte – gudsdyrkelse: På

prædikestolen står en velnæret munk. Han inspireres af en lille djævel bag ham, der puster ord ind

i hans øre. Han prædiker om, hvad der skal til af gode gerninger for at blive frelst, og det ser vi i

billedet: man skal fx købe aflad, gå i procession med hellige billeder og relikvier, tage på

pilgrimsfærd og sørge for, at der afholdes messer for de døde.

Men Gud griber ind over for denne misforståede form for kristendom. Øverst til højre sender

han hagl ned over dem alle, og Den Hellige Frans’ forbøn til venstre hjælper ikke.

Motiverne til venstre viser den rigtige måde at dyrke Gud på, nemlig den lutherske. Luther selv

står på prædikestolen og taler, inspireret af Helligånden (duen), om den direkte vej til Gud via

Kristus. Man ser de sakramenter, som Luther anerkendte – barnedåben og nadveren.

Menigheden lytter til Guds ord, tror på det og derfor bliver de frelst. Her er gode gerninger ikke

nødvendige for frelsen.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 6: Materiale omdelt under dagsordenens pkt. 1 vedr. Reformationsjubilæet i 2017 den 18. november 2015.

TEMA 2: Reformationen – staten og kirken

TEMA 2: Reformationen –

staten og kirken

Spor i dag: Staten og kirken

Hvordan er forholdet mellem stat og kirke? Flertallet af den danske

befolkning er medlemmer af Folkekirken og dermed del af et luthersk trossamfund. At

Folkekirken står så stærkt, har historiske rødder tilbage til reformationen og til grundloven af

1849, der gav Folkekirken en særlig status. I andre protestantiske lande har man indrettet sig

anderledes, og i Sverige blev kirke og stat f.eks. helt adskilt for få år siden. Er der grund til at gøre

som svenskerne? Tolkninger af traditioner og udviklingslinjer fra reformationstiden dukker

løbende op, når forholdet mellem stat og kirke bliver diskuteret.

Luther og de reformatoriske idéer: Staten og kirken

Luthers forståelse af forholdet mellem stat og kirke var komplekst. På den ene side skelnede han

skarpt mellem det åndelige og det verdslige, på den anden side mente han, at der var en tæt

sammenhæng mellem det religiøse og det politiske. For Luther var andelig retfærdighed noget

ganske andet end verdslig, juridisk retfærdighed: Åndelig retfærdighed får man ifølge Luther

skænket af Gud. Verdslig retfærdighed afhænger af, hvad man gør. Luther så det sådan, at Gud

styrede verden på to måder: For det første åndeligt gennem sit ord, der både rettede sig mod

mennesket som lov og fordømte synderen, og som evangelium, der tilgav synderen; For det andet

verdsligt ved hjælp af fyrsten og samfundets love. På den måde skelnede Luther mellem det

åndelige (religion) og det verdslige (politik) i den såkaldte ”to-regimente-lære”.

Luther forstod imidlertid også verden ud fra sin lære om ”tre stænder”. De tre stænder er kirke,

familie og stat. Alle tre stænder står sideordnede og er med til at opretholde det gode

samfundsliv. De er dermed alle lige vigtige. Kombinationen af to-regimente-læren, der først og

fremmest skelner mellem religion og politik, og tre-stands-læren, der betoner sammenhængen

mellem de tre stænder, er i høj grad med til at give lutherdommen dynamik.

Reformationen medførte med det samme ændringer for staten, ikke mindst for retsvæsenet. Da

Luther i 1520 brændte den kanoniske ret (dvs. den kirkelige lovgivning med rødder i den antikke

romerret) brød han forbindelsen til den pavelige domstol i Rom. Nu måtte den verdslige domstol

overtage ansvaret for familieret og dermed også arveret. Før reformationen var

ægteskabslovgivning en del af den kirkelige ret, men Luthers to-regimente-læren forbyder kirken

at have egne domstole. Da den nye reformatoriske retspraksis skulle lægges fast i 1500-tallet var

der stor uenighed om, hvorvidt man kunne bygge en ny retsorden på Bibelen alene, eller om man

også var nødt til at genbruge væsentlige elementer fra den gamle romerret.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 6: Materiale omdelt under dagsordenens pkt. 1 vedr. Reformationsjubilæet i 2017 den 18. november 2015.

TEMA 2: Reformationen – staten og kirken

Reformationens historie og det danske samfund:

Staten og kirken

Tilbage i senmiddelalderens Danmark havde kirken ejet mere end en

tredjedel af jorden, og navnlig bisperne havde stor politisk indflydelse.

Reformationsbevægelsen ville begrænse denne magt og ikke mindst

indflydelsen fra paven i Rom. Med Christian 3.s reformation i 1536

overtog kongemagten kirkejorde og –ejendomme; kirkens verdslige

magt blev afskaffet, og kongen var nu øverste myndighed. Nogle steder kom der synlige

ændringer, f.eks. hvor klostre blev nedlagt, eller overflødige bykirker blev brudt ned. Kirken

havde dog fortsat sin egen betydningsfulde organisation med præster, provster og bisper, og de

gejstlige udgjorde stadig en særlig samfundsstand med privilegier og en høj grad af

selvbestemmelse. Fattighjælp og skolegang var blandt de områder, som kirkens mænd tog sig

særligt af.

Kongen blev opfattet som en øvrighed, der var indsat af Gud. Derfor havde han et særligt ansvar

over for Gud, kirken og sine undersåtter. Når han gav nye love, fungerede som øverste dommer

eller gik i krig, blev det ofte begrundet med dette ansvar. Og når præsterne formidlede det

religiøse verdensbillede til deres menigheder, lagde de stor vægt på den orden og gensidige

respekt og lydighed, der skulle herske i et godt luthersk samfund.

I mere end tre århundreder havde Danmark en luthersk statskirke, som alle landets indbyggere

havde pligt til at tilhøre. Grundloven af 1849 afskaffede statskirken, og religionsfrihed blev en

demokratisk rettighed. Ingen kunne dog dengang forestille sig et samfund uden kirke og kristen

samfundsmoral. Den evangelisk-lutherske kirke fik en særlig status af ”Folkekirke”, som skulle

understøttes af staten. Den bebudede lovregulering af forholdet mellem Folkekirken og staten

fandt dog aldrig sted. Det giver med jævne mellemrum anledning til fornyet debat.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 6: Materiale omdelt under dagsordenens pkt. 1 vedr. Reformationsjubilæet i 2017 den 18. november 2015.

TEMA 2: Reformationen – staten og kirken

Reformationen i kunsten: Staten og kirken

Lorenz Benedickt,

Frederik 2 som lovens vogter,

træsnit.

Titelblad til Niels Nielsen Kolding:

De besynderligste Historier, Sententzer oc

Exempler, som findis i den hellige Scrifft om Øffrighedz Kald: ….,

København

1567.

I 1567 skrev Niels Nielsen Kolding en bog om, hvordan kongen skulle handle som Guds

stedfortræder på jorden. Nielsen var hofpræst for Frederik 2. I den nye lutherske tro var kongen

udvalgt

af Gud, fordi han var den bedst egnede til at regere. Han skulle sørge for, at Guds bud

blev overholdt i hans land og regere det i overensstemmelse med Bibelens ord. Motivet viser

dette forhold ved at lade Frederik 2. optræde som både dømmende og straffende myndighed.

Han holder retfærdighedens sværd og vægt i hænderne, og har Moselovens 10 bud hængende i en

kæde om halsen.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 6: Materiale omdelt under dagsordenens pkt. 1 vedr. Reformationsjubilæet i 2017 den 18. november 2015.

TEMA 3: Reformationen – kirkerum og gudstjeneste

TEMA 3: Reformationen –

kirkerum og gudstjeneste

Spor i dag: Kirkerum og gudstjeneste

Kirken er den ældste bygning i mange lokalsamfund. Den har stor

betydning for den lokale identitet, samtidig med at den oftest tjener sit oprindelige formål som

religiøst rum. Kirkebygningerne lader os følge forandringer i kristendommens betydning fra

1100-tallet til i dag. Man kan bl.a. se, hvordan lutherske idéer har bidraget til forandringer i

kirkerummet, og man får også mulighed for at fornemme en anderledes tid, hvor kirken på en

helt anden måde end i dag var et centrum i menneskers liv, både åndeligt og verdsligt.

Luther og de reformatoriske idéer: Kirkerum og gudstjeneste

Reformationen betød, at gudstjenesten måtte tænkes om, og at kirkerummet måtte ændre

udseende og funktion. Hvis mennesket var modtager i sit forhold til Gud, så skulle gudstjeneste

og kirkerummet afspejle det.

Prædikestolen fik en fremtrædende plads, og gudstjenesten ændrede karakter. Det var vigtigt, at

menigheden blev døbt, tog del i hele nadveren, sang med, og hørte den prædiken, der skulle sætte

alt på plads. Ord kom til at fylde meget i den lutherske gudstjeneste, både præstens og

menighedens. Den lutherske forståelse af gudstjenesten ligger således bag fx oversættelserne af

Bibelen til nationalsprog og den store danske salmetradition.

På reformationstiden blev helgenbilleder fjernet fra kirkerne og afløst af billeder, der gengiver de

bibelske beretninger om Jesus, eller dåb, nadver og prædiken. I den nye forståelse af gudstjeneste

står dåb, nadver og prædiken som udtryk for, at Gud kommer mennesket i møde.

Reformationens historie og det danske samfund: Kirkerum og

gudstjeneste

Kirken er et gammelt hus, som altid er blevet fornyet efter religiøse behov, og den har gennem

tiden været et mødested for sognets boere og mellem præst og menighed. Man forestiller sig ofte,

at reformationen radikalt ændrede kirkerummet, men forandringerne kom langsomt.

Den lutherske gudstjeneste var først og fremmest menighedens samling, under præstens ledelse,

for at høre Guds ord. Derfor fik kirken stolestader, som menigheden kunne sidde på, og en

prædikestol midt i kirkerummet, som præsten talte fra. Sidealtre forsvandt, fordi messer knyttet til

forskellige helgener ikke kunne godtages i den lutherske kirke. Kalkmalerier blev først kalket over

i løbet af 1600- og 1700-tallet.

Mange steder fik højalteret en ny altertavle med bibelcitater på dansk og måske med billeder som

knyttede an til nadveren, det ene af den protestantiske kirkes to sakramenter. Dåben var det andet

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 6: Materiale omdelt under dagsordenens pkt. 1 vedr. Reformationsjubilæet i 2017 den 18. november 2015.

TEMA 3: Reformationen – kirkerum og gudstjeneste

sakramente, hvor barnet blev optaget i det kristne fællesskab og fik en

relation til Gud; derfor fik døbefonten også en central placering.

Menneskers liv blev knyttet til kirkerummet – fra dåb til begravelse.

Sognets rigeste slægter opsatte epitafier og gravstene. Fra

prædikestolen læstes nye love og efterlysninger, og alle havde pligt til at

deltage i gudstjenesten. I kirken mødte man venner og fjender, man

talte sammen, og på kirkegården kunne der foregå handel. Kirken var i

århundreder centrum for sognets liv. I moderne tid besøges gudstjenesterne i mindre grad og

deltagelse er frivillig, men nu som før er kirken måske det sted, hvor man stærkest kan følge et

sogns, og dermed også hele Danmarks, historie.

Reformationen i kunsten: Kirkerum og gudstjeneste

Erhard Schön

„Klagrede

der armen vervolgt Götzen und – tempelpilder ...“ (”De stakkels, forfulgte guds- og

tempelbilleders beklagelser …”), omkring 1530. Træsnit.

Efter reformationen kom kirkerummet til at se anderledes ud. Den hastighed, forandringerne

skete med, varierede i de forskellige lande og områder. Nogle steder gik det hurtigt, andre

langsomt. Den mest synlige forskel på før og efter var, at de mange helgenaltre blev nedlagt, fordi

man i den nye lutherske tro ikke længere dyrkede helgenerne.

De billeder og statuer, som helgenaltrene havde været udsmykkede med, fjernede man fra altrene.

I visse tilfælde blev tingene ødelagt, fordi man var bange for, at de igen skulle blive tilbedt som i

den gamle kirkes tid. Andre steder blev de gemt af vejen, eller leveret tilbage til de folk, der i sin

tid havde betalt for dem. Ofte beholdt man dog billederne og figurerne i kirkerne. De blev fx

hængt op på væggene, hvor de kunne fungere som eksempler på gode kristne.

Ifølge titlen på Erhard Schöns træsnit er det selve de religiøse billeder, der beklager sig over den

behandling, de bliver udsat for, når de bliver ødelagt. Vi ser, hvordan de hugges i stykker og

bliver brændt. Men billederne siger, at de ikke selv er skyld i, hvis de bliver tilbedt. Det er

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 6: Materiale omdelt under dagsordenens pkt. 1 vedr. Reformationsjubilæet i 2017 den 18. november 2015.

TEMA 3: Reformationen – kirkerum og gudstjeneste

menneskenes skyld. Erhard Schön viderebringer herved Luthers idé

om, at billeder i sig selv hverken er onde eller gode. Det er derimod

den måde, mennesker bruger billederne på, der afgør deres

eksistensberettigelse inden for lutherdommen.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 6: Materiale omdelt under dagsordenens pkt. 1 vedr. Reformationsjubilæet i 2017 den 18. november 2015.

TEMA 4: Reformationen – præst og menighed

TEMA 4: Reformationen –

præst og menighed

Spor i dag: Præst og menighed

De fleste af nutidspræstens opgaver går helt tilbage til

reformationstiden. Men mange af de funktioner, som præsten tidligere varetog, er efterhånden

blevet overtaget af andre: fra skolelærere, jurister og journalister til læger, psykologer og

familieterapeuter. Hvad er de vigtigste opgaver for en luthersk præst ved begyndelsen af det 21.

århundrede? Når gamle traditioner fortolkes og nye arbejdsopgaver diskuteres, sker det ofte på

baggrund af reformationshistorien og Luthers tanker om præst og menighed.

Luther og de reformatoriske idéer: Præst og menighed

Den katolske kirkes præster var blevet særligt indviet og havde stået som et uundværligt

mellemled mellem Gud og mennesker. Nu understregede Luther det direkte forhold mellem Gud

og den enkelte troende. Han lancerede ”det almindelige præstedømme”, dvs. at alle kristne

principielt selv kunne fortolke Guds ord og være præst for deres næste. Luther sagde bl.a., at ”alle

der krøbet ud af dåben, er både præst, biskop og pave”. Principielt var der derfor ingen forskel på

præst og lægfolk.

Samtidigt mente Luther, at det var nødvendigt, at nogen prædikede, og mest praktisk, at det var

en person, der varetog præsteembedet til gavn for de andre. For Luther var det vigtigt, at ingen

blot stillede sig frem på eget initiativ. Der skulle være nogen, som ”kaldte”. I Luthers forståelse er

det menigheden, der kalder en præst. Menigheden har brug for at høre evangeliet og de udpeger

derfor den, de finder bedst egnet, til at forkynde det. Præst og menighed hænger på den måde tæt

sammen. Også i dag er præster i Folkekirken altid præster for en bestemt menighed.

Reformationens historie og det danske samfund: Præst og menighed

Den tyske reformationsbevægelses slagord om ”det almindelige præstedømme”, der stillede præst

og lægfolk lige, nåede også til Danmark. Men efter reformationens indførelse var det ikke til

diskussion, at gudstjenester skulle gennemføres på ret luthersk vis, og at Guds ord måtte forklares

for menigheden. Derfor blev den enkelte sognepræst næsten endnu vigtigere end før. Han var

kirkens og statsmagtens lokale repræsentant, og samtidig sognefolkets hyrde og lærde ekspert.

Efter reformationen blev det også forventet, at præsten var en gift mand med egen familie i

præstegården, og at han skulle fungere som forbillede for alle kristne husfædre.

Sognepræsten havde et stort og voksende antal ansvarsområder. Ud over prædiken og

gudstjeneste stod han også for sognets fattighjælp og sygepleje, opdragelse af ungdommen, tilsyn

med lokale skoler, disciplinering af syndere, mægling blandt ægtefolk og kundgørelse af ny

lovgivning. Med de mange opgaver voksede kravene til præsternes uddannelse, og det løbende

tilsyn fra provst og biskop blev skærpet.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 6: Materiale omdelt under dagsordenens pkt. 1 vedr. Reformationsjubilæet i 2017 den 18. november 2015.

TEMA 4: Reformationen – præst og menighed

Selvom det formelt var menigheden, der efter reformationen skulle

kalde en ny præst til embedet, havde sognefolket ofte kun begrænset

indflydelse. Det var gerne herremand, konge eller biskop, der havde

det afgørende ord. Med 1700-tallets pietisme og 1800-tallets gudelige

vækkelser fik idéerne om den enkeltes direkte forhold til Gud

imidlertid nyt liv, og flere satte spørgsmålstegn ved præsternes

autoritet. Nogle år efter Grundlovens indførelse fik alle ret til at løse

sognebånd, dvs. at søge en præst uden for deres eget sogn. Det blev

også muligt at danne frie menigheder, hvor medlemmerne selv sluttede sig sammen og valgte

deres præst. Senere endnu kom der valgte menighedsråd i alle sogne.

Præsterne bevarede deres centrale plads i kultur- og samfundsliv op igennem 1800-tallet. Den

videre samfundsudvikling, især den voksende sekularisering, har siden været med til at ændre

vilkårene for præsternes virke.

Reformationen i kunsten

: Præst og menighed

Lucas Cranach den Ældre og værksted: Altertavle i Stadtkirche St. Marien, Wittenberg, 1547

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 6: Materiale omdelt under dagsordenens pkt. 1 vedr. Reformationsjubilæet i 2017 den 18. november 2015.

TEMA 4: Reformationen – præst og menighed

Wittenberg-altertavlen er et af reformationens vigtigste monumenter.

Den blev opsat i 1547 (året efter Luthers død) i den kirke i Wittenberg,

hvor Luther havde prædiket. Det er formentlig Luther selv, det har

udtænkt det teologiske indhold. Tavlen viser de vigtigste elementer i

Luthers teologi. Fra venstre mod højre ses først de lutherske

sakramenter: (barne)dåben og nadveren i begge dens former (vin og

brød) og dernæst det vigtige skriftemål, der skulle gå forud for

nadveren. Nederst ses prædikenen, der ligeledes var en afgørende del

af det kristne liv.

Vi ser reformationens førende teologer i Wittenberg udføre præstens gerninger blandt

menighedens medlemmer. Til venstre døber Philipp Melanchthon et lille barn, til højre har

Johann Bugenhagen menigheden til skrifte, og nedenunder prædiker Luther selv for menigheden.

Cranach visualiserer den ny opfattelse af præsteskabet. Præsten blev forstået som et almindeligt

menneske og skulle derfor være ordinært klædt og ikke afvige fra menighedens øvrige

medlemmer. Selv Luther på prædikestolen bærer en typisk 1500-tals-dragt af den slags,

universitetets doktorer havde på. Præsten bliver på den måde blot én blandt menigheden og ikke,

som i den gamle kirke, et menneske udstyret med en præstedragt, der udtrykte det særligt

begunstigede forhold, han havde til Gud.

På midtertavlen ses Luther deltage i den første nadver Skærtorsdag aften sammen med Jesus og

disciplene. Jesus sidder til venstre og Luther til højre. Han modtager netop vinen af en tjener.

Ved at blande to forskellige historiske tidspunkter sammen i motivet – altså Kristi tid og Luthers

tid – forbindes de nye lutherske præster, som de øvrige tavler præsenterer, med de første

oldkirkelige præster, nemlig disciplene. De lutherske præster bliver disciplenes sande arvtagere –

underforstået: i modsætning til den gamle kirkes præsteskab. Og de folk, der konkret deltager i

nadveren i Wittenberg og ser på billedet, bliver en del af samme nye fællesskab, hvor alle

principielt er præster.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 6: Materiale omdelt under dagsordenens pkt. 1 vedr. Reformationsjubilæet i 2017 den 18. november 2015.

Tema 5: Reformationen – Bibelen og ordet

Tema 5: Reformationen –

Bibelen og ordet

Spor i dag: Bibelen og ordet

Hvilken rolle spiller Bibelen for mennesker i dag? Næsten alle kender fx historien om Adam og

Eva. Og vi bruger talemåder som ”at kaste perler for svin” uden at tænke over, at de stammer fra

Bibelen. Gennem mere end tusind år har Bibelens fortællinger og budskaber vævet sig ind i

menneskers måder at tænke og tale på. Reformationen fik en stor betydning for, at Bibelens ord

kom ud til alle.

Luther og de reformatoriske idéer: Bibelen og ordet

Renæssancen gjorde det til et ideal at gå tilbage til kilderne, når man skulle undersøge historisk

materiale. Dette ideal overtog reformationen. Men hvor renæssancens humanisme i høj grad var

for eliten, var reformationen også folkelig. Det var ikke kun teologerne, der skulle kunne læse og

forstå Bibelen. Det skulle i princippet alle. Derfor begyndte man også at læse og bruge Bibelen på

nye måder: Teologerne læste Bibelen på originalsprogene græsk og hebraisk for at sikre den

bedste forståelse. Og samtidig lavede man nye kritiske oversættelser til folkesprogene, så Bibelen

også kunne læses af folk uden lang uddannelse. Før reformationen havde bibeludlægning været

forbeholdt teologer, og de forholdt sig altid til den kirkeligt sanktionerede udlægning og byggede

videre på den. Nu blev det et ideal, at enhver kristen skulle kunne forstå og gøre rede for sin tro.

For Luther var det vigtigt, at Bibelen blev læst rigtigt, så man ikke læste sine egne meninger ned i

teksten. Han mente, at Bibelen skulle læses som ”lov” og ”evangelium”. Før havde man brugt

denne skelnen til at forstå forholdet mellem Gammel og Ny Testamente: Det gamle Testamente

indeholdt De Ti Bud og andre tekster om Guds påbud til mennesker, mens Det nye Testamente

samlede sig om beretningerne om Kristus og hans betydning. Nu gik lov og evangelium tværs

gennem hele Bibelen. Alt, hvad der krævede noget af mennesket, blev forstået som lov, uanset

om det stod i Det Gamle eller Det Nye Testamente. Tekster om lov ville altid afsløre, at

mennesket var en synder, som ikke kunne overholde Guds påbud. Alt, hvad der i Bibelen –

direkte eller indirekte – fortalte om Kristus og dermed skænkede Guds nåde, var derimod

evangelium.

For Luther var ”Guds ord” derfor aldrig identisk med Bibelens faktiske ordlyd. Det blev først

”Guds ord”, når det blev hørt og troet på den rigtige måde. Guds ord blev nemlig først levende,

når det blev bragt videre i prædiken, dåb og altergang, i sjælesorg og undervisning.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 6: Materiale omdelt under dagsordenens pkt. 1 vedr. Reformationsjubilæet i 2017 den 18. november 2015.

Tema 5: Reformationen – Bibelen og ordet

Reformationens historie og det danske samfund

–

Bibelen og ordet

I slutningen af middelalderen havde man også haft prædikener på

modersmålet og oversættelser af Bibelen. Men efter reformationen fik

bibellæsning højeste prioritet. Det var ikke længere paven og den

gamle kirkes præster, som havde patent på den rigtige fortolkning.

Idealet var, at alle skulle have adgang til Guds ord og til selv at forstå

og tilegne sig dem. Blandt reformatorerne var der en stor iver efter at udbrede Bibelens ord –

men de ville også gerne sikre sig, at den rette protestantiske forståelse vandt frem. Nye

oversættelser og nye tolkninger blev udbredt med tidens nye teknologi, bogtrykkerkunsten. Nu

kunne samme tekst i løbet af kort tid spredes i hundred- eller tusindvis af identiske eksemplarer.

Det er ligefrem blevet sagt, at ”uden bogtryk – ingen reformation”.

I 1550 udkom den første danske bibeloversættelse, som var autoriseret af stat og kirke.

Salmebøger og andre ”nyttige” udgivelser, der formidlede Guds ord – på luthersk vis – blev også

støttet, mens ”skadelige” bøger blev censureret. Luthers Lille Katekismus var den allervigtigste.

Den blev set som menigmands bibel, dvs. som en håndbog i den rette bibelforståelse.

Guds ord skulle ikke kun læses. Det skulle først og fremmest forkyndes klart og forståeligt fra

landets prædikestole. Præsterne skulle uddannes bedre, og biskopper skulle kontrollere, at der

blev prædiket klart og godt, når de var på inspektion (visitats) ude i sognene.

I private hjem var Bibelens verden også til stede. Man kendte fortællingerne fra Det gamle og Det

nye Testamente. Bibelske ordsprog og citater indgik i hverdagens mundtlige kultur – og har

efterladt mange spor i sproget. I 1500-tallet fandt egentlig bibellæsning kun sted i lidt mere

velhavende hjem. Men i løbet af 1600- og 1700-tallet blev det almindeligt at kunne læse, og bibler

blev billigere. Derfor fik langt flere mennesker adgang til en bibel.

1700-tallets pietister arbejdede for, at alle mennesker skulle læse og forstå selve Bibelen – men

stadig med Luthers katekismus som anvisning på den rigtige læsemåde. Først med 1800-tallets

vækkelser blev selvstændig bibelfortolkning en reel mulighed for de mange. Samtidig var 1700- og

1800-tallet den periode, hvor en videnskabeligt baseret bibelkritik blev udviklet.

Meget forskellige bibelsyn har gjort sig gældende frem til i dag. I mere fundamentalistiske

læsninger bliver Bibelens ord brugt som belæg for, hvordan verden blev skabt og livet præcist

skal leves. Sådanne tolkninger var mere almindelige tidligere, men dukker frem, når der fx

argumenteres imod kvindelige præster ud fra Bibelens ord. Inden for folkekirken møder man

generelt mere åbne fortolkninger, der lægger vægt på ”det levende ord” i modsætning til det døde

bogstav. Grundtvig var en stærk fortaler for et sådant bibelsyn. I dag forstår de fleste først og

fremmest Bibelen som en historisk og litterær tekst med kulturhistorisk betydning.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 6: Materiale omdelt under dagsordenens pkt. 1 vedr. Reformationsjubilæet i 2017 den 18. november 2015.

Tema 5: Reformationen – Bibelen og ordet

Reformationen i kunsten

- Bibelen og ordet

Lucas Cranach den Ældre / Lucas Cranach den Yngre,

Luther prædiker

for menigheden,

Wittenberg-altertavlen, predella, 1547. Olie på træ.

Stadt- und Pfarrkirche St. Marien, Wittenberg

Luther prædiker for menigheden i Wittenberg. Billedet er placeret nederst i en stor altertavle fra

1547, som blev sat op den kirke, hvor Luther prædikede. Han forkynder Biblens ord, som i

lutherdommen er det absolutte fundament for troen – og menigheden lytter opmærksomt. Han

står på prædikestolen med den ene hånd på biblen. Med den anden peger han på den korsfæstede

Kristus, der viser sig for menigheden midt i billedet. Kristus er malet som de øvrige figurer, så det

ser ud som om, han er fysisk til stede. Det er ikke længere kun i nadveren, at Kristus bliver

nærværende, men også når skriftens ord forkyndes og menigheden tror på det.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 6: Materiale omdelt under dagsordenens pkt. 1 vedr. Reformationsjubilæet i 2017 den 18. november 2015.

TEMA 6: Reformationen – familie og opdragelse

TEMA 6: Reformationen –

familie og opdragelse

Spor i dag:

Vor tids familieforståelse er stærkt præget af reformationen, fordi den

understregede familie- og dagliglivets betydning. Samtidig havde reformatorerne et syn på familie

og opdragelse, som betonede autoritet og lydighed. Det harmonerer ikke umiddelbart med

nutidens syn på børn, opdragelse og samvær. Er der træk og traditioner, som stadig har værdi,

selvom meget er forandret?

Luther og de reformatoriske idéer: familie og opdragelse

Klostrene blev afskaffet efter reformationen. Man blev ikke længere mere from eller hellig ved at

trække sig tilbage fra verden. I stedet blev familien og dagliglivet det sted, hvor det enkelte

menneske skulle leve i overensstemmelse med Guds vilje.

Familien blev idealet for menneskeligt fællesskab. Husfaderen havde ansvar for medlemmerne af

husstanden, dvs. både den biologiske familie og tjenestefolkene. Han fungerede også som præst i

husstanden. Det var hans ansvar, at børn og ansatte blev opdraget i den rette tro og lærte at

udfylde deres funktioner i livet.

I udlægningen af det fjerde bud, ”Du skal ære din far og din mor”, viste Luther, hvordan livet i

familien bør forme sig: Børn og underordnede skulle forstå deres plads som et kald fra Gud. Det

var vigtigt, at navnlig børn og tjenestefolk forstod, at der var forskel på dem, der skulle adlyde, og

dem, der havde myndighed og ansvar. Denne forskel skulle respekteres – også selvom det til tider

kunne forekomme urimeligt – for alternativet var kaos, efter Luthers mening. Luther mente, at

livet kun kunne udfolde sig til gavn for både høj og lav, når der var gensidig respekt og hierarkisk

orden.

Luthers syn på familien har nogle klare konservative træk, som virker helt forældede. I dag spiller

den svages ret fx en helt anden rolle. Og man er meget mere kritisk over for autoriteter. Samtidig

bygger samfundet stadig på den opfattelse, at mennesker har brug for ordnede rammer for at

kunne udfolde sig.

Reformationens historie og det danske samfund: Familie og opdragelse

Den lutherske huststand skulle være præget af gensidig respekt, pligter og rettigheder. I

Den lille

Katekismus,

som alle børn skulle opdrages efter, havde Luther nøje forklaret hvordan: Husfaderen

skulle adlydes af alle, herunder hustruen, mens børn og tjenestefolk skyldte husfader og -moder

respekt og lydighed. Til gengæld havde husfaderen ansvar for at opdrage og beskytte børn og

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 6: Materiale omdelt under dagsordenens pkt. 1 vedr. Reformationsjubilæet i 2017 den 18. november 2015.

TEMA 6: Reformationen – familie og opdragelse

tjenestefolk. Han havde derfor også ret til at tugte dem. Såvel Guds

ord som fysisk afstraffelse blev set som vigtige opdragelsesmidler.

Konkret skulle husfaderen sørge for bordbøn, husandagt og for

børnenes oplæring i den kristne tro. Katekismen, salme- og

bønnebøger samt bibelen, især ordsprogene fra Det gamle Testamente,

skulle indgå i dagligdagen. Men først og fremmest blev det forventet,

at husfader og -moder var gode rollemodeller for kristen livsførelse.

Den lokale præstefamilie stod ofte som mønstret på en god luthersk husstand. Men idealerne

gjaldt for alle husfædre med foden under eget bord, også fx håndværkere og bønder.

I løbet af 1700- og 1800-tallet fik private husandagter en ny betydning. Det blev stedet, hvor de

nye vækkelsesbevægelser kunne samles om deres trosforståelse. De vakte så det selv som

fortsættelsen af en gammel luthersk tradition, mens myndighederne længe betragtede

vækkelsesmøder med mistro: De blev for store – og forkyndelsen foregik uden kirkeligt tilsyn.

Husstanden var samfundets grundenhed gennem århundreder – også økonomisk og socialt. Der

var en tydelig arbejdsdeling mellem mænd og kvinder. Det betød, at enker og enkemænd ofte

giftede sig igen hurtigt, mens mange ugifte blev tjenestefolk. Enlige blev i mange tilfælde set som

en trussel mod stabiliteten.

Industrialiseringen førte til opbrud i sociale strukturer og familiemønstre. Det skabte bekymring

for at hele samfundsmoralen skulle opløses, og mange kristne engagerede sig i privat filantropi.

De ville redde fattige og fortabte mennesker, som ikke længere var beskyttet inden for en bestemt

husstand.

I dag er det fortsat ofte sådan, at livet i en familie, med forældre og børn, ses som garanten for

stabilitet og trygge forhold. Men billedet af, hvordan en ”familie” og en ”husstand” kan se ud, har

ændret sig meget: Delebørn, sammenbragte børn, ægtefæller af samme køn og forskellige former

for kollektive boformer indgår i billedet af familieformer i 2010’erne. Desuden har man i dag helt

andre forestillinger om medbestemmelse og ligeværd, også inden for hjemmets fire vægge.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 6: Materiale omdelt under dagsordenens pkt. 1 vedr. Reformationsjubilæet i 2017 den 18. november 2015.

TEMA 6: Reformationen – familie og opdragelse

Reformationen i kunsten

- Familie og opdragelse

Lucas Cranach den Ældre,

Den Hellige Slægt,

ca. 1510 (trykt efter 1518

med tekst af Philip Melanchthon). Træsnit.

Kupferstichkabinett, Staatliche Museen zu Berlin – Preussischer

Kulturbesitz (inv.nr. 573-2)

"Den Hellige Slægt". I den gamle kirke var motivet af den ”hellige slægt” et udbredt afladsbillede

knyttet til den udbredte tilbedelse af den hellige Anna, Jomfru Marias mor. Anna var skytshelgen

med særlig betydning for familier, fordi hun både var hustru, husmor, mor og bedstemor.

Lutheranerne ny-tolkede ”Den Hellige Slægt” til at blive et uddannelses- og familieideal.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 6: Materiale omdelt under dagsordenens pkt. 1 vedr. Reformationsjubilæet i 2017 den 18. november 2015.

TEMA 6: Reformationen – familie og opdragelse

Cranachs træsnit er udført i 1510 som afladsbillede. En gang i

begyndelsen af 1520´erne blev det forsynet med Philip Melanchthons

vers, skrevet på let forståeligt tysk, der henvendte sig til alle forældre.

Han skriver, at det er vigtigt, at børn går i skole og lærer at læse. Ellers

kan de ikke læse Bibelen, og dermed risikerer de

ikke

at forstå

Evangeliet på den rette måde. Vejen til den sande Kristus, går gennem

skolen, konkluderer verset.

”Den Hellige Slægt” bliver til Jesusbarnets ideelle familie, hvor børnene lærer at læse. Billedets

budskab er nu at påpege forældres pligt til at sørge for deres børns uddannelse, så de kan læse

Guds ord og kende Kristus.

FAKTABOKS:

Afladsbilleder var udbredte i middelalderens kirke. Det var billeder af helgener

med en tilføjet tekst, der gav anvisninger på, hvordan man kunne få tilgivelse for begåede synder

og på den måde afkorte tiden i skærsilden

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 6: Materiale omdelt under dagsordenens pkt. 1 vedr. Reformationsjubilæet i 2017 den 18. november 2015.

TEMA 7: Reformationen – køn og kønsroller

TEMA 7: Reformationen –

køn og kønsroller

Spor i dag: Køn og kønsroller

I dagens Danmark støtter de fleste tanken om ligestilling mellem

kønnene. Alle skal have samme muligheder for at leve, som de ønsker. Det er ikke kun socialt

accepteret, men også økonomisk muligt at klare sig som eneforsørgende med børn, bl.a. fordi

staten træder støttende til. Men samtidigt ønsker mange at leve i et trygt og kærligt parforhold og

gerne med børn. Selvom nutidens samlivsformer og sociale systemer adskiller sig markant fra

forholdene på Luthers tid, har vores syn på køn og parforhold tydelige historiske rødder – også

tilbage til reformationstiden.

Hvad kom reformationen konkret til at betyde for køn og kønsroller? Blev samfundets

patriarkalske indretning styrket og kvinder henvist til rollen som hustru og mor? Eller var der

træk i reformationen, som bidrog til større ligeværdighed mellem mænd og kvinder?

Luther og de reformatoriske idéer: Køn og kønsroller

Reformationen fik betydning for forståelsen af køn og kønsroller. Når Luther læste

skabelsesberetningen, så han skabelsen af Adam og Eva som Guds vise indretning, der skulle

forebygge menneskelig ensomhed. Og han fastholdt, at Adam og Eva var lige over for Gud og

lige skyldige i syndefaldet. Samtidig fremhævede Luther manden som den primære og mest

forstandsprægede skabning. Han mente, at manden er sat til at føre an i livets forhold, mens

kvinden er skabt til at indordne sig. Kvinden har også et selvstændigt ansvar, men det retter sig

først og fremmest mod børn og hjem. Det lutherske syn indeholdt både en principiel ligestilling

og en praktisk over- og underordning.

Luther formulerede den såkaldte ”trestandslære”, som delte samfundet op i kirke, familie og stat.

Ifølge trestandslæren skulle alle samfundsordninger have den patriarkalske husstand som ideal.

dvs. en struktur, hvor faderen på samme tid skulle udvise autoritet og være omsorgsfuld

beskytter. Billedet er imidlertid flertydigt. Melanchthon førte fx teologiske samtaler med

højtbegavede kvinder. Og til trods for sin patriarkalske familieopfattelse fremhævede Luther fx, at

en husfader gør en kristelig gerning, når han vasker børnenes skidne bleer. Og han kaldte, som en

ros, sin egen kone for

Hr Käthe,

i anerkendelse af den rolle, hun udfyldte som husbestyrer for den

særdeles omfangsrige husstand.

Reformationens historie og det danske samfund: Køn og kønsroller

I den lutherske verden var mand og kvinde principielt set lige i forhold til Gud. Begge var syndige

som Adam og Eva havde været. Begge skulle bekende deres synd og begynde at tro. Derfor

rettede kirken sit arbejde mod både mænd og kvinder. De skulle deltage i gudstjenesten, modtage

sakramenterne og forstå Guds ord i Bibelen. Læseundervisning rettede sig også mod begge køn.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 6: Materiale omdelt under dagsordenens pkt. 1 vedr. Reformationsjubilæet i 2017 den 18. november 2015.

TEMA 7: Reformationen – køn og kønsroller

I middelalderen havde både mænd og kvinder mulighed for at vælge et

liv i kloster. De fleste levede dog i en husstand. Da klosterlivet

forsvandt, stod husstanden tilbage som eneste mulighed og blev helt

central i det lutherske samfundsliv. Det betød, at kvinder mistede en

række livsmuligheder. Dyrkelsen af jomfru Maria og de mange

kvindelige helgener forsvandt – og dermed også en række positive

kvindeskikkelser. I de senere år er man blevet opmærksom på, at en del kvinder var aktive uden

for deres husstand, også efter reformationen. Flere begyndte at interessere sig for teologi og

lærdom og for at skrive og udgive opbyggelseslitteratur.

I hustanden havde husfaderen autoritet over alle og dermed også over sin hustru. Kun som enke

kunne kvinden fungere som husstandsoverhoved. Kvinder var altså næsten altid i praksis

underlagt en mand, og selvom det ved reformationen blev muligt at få skilsmisse, var det

sjældent. Med kirkens hjælp blev trolovelse og ægteskab reguleret og beskyttet. Både mand og

kvinde blev straffet for hor, og ingen kunne tvinges ind i et ægteskab. Man ønskede nemlig en

relation med gensidig respekt, hvor husfader og husmoder sammen kunne lede husstanden, men

med en klar kønsopdeling af arbejdsopgaverne. I forhold til produktion og økonomi var mand og

kvinde afhængige af hinanden, og hvis en ægtefælle døde, giftede enken eller enkemanden sig ofte

relativt hurtigt igen. Som i historien om Adam og Eva mente man, at kvinder var mere

modtagelige for Djævelens fristelser, og bl.a. derfor blev kvinder i højere grad end mænd anklaget

for at være hekse.

I reformationstidens samfund var alle afhængige af andre, og de fleste af deres husstand.

Lutherdommens fokus på det enkelte menneske fik ny betydning i 1700- og 1800-tallets

vækkelser, hvor både mænd og kvinder var aktive; kvinder dog sjældent som talere. Og i løbet af

1800-tallet gav religionen mange kvinder kraft og legitimitet til at indtage en større plads i

samfundet gennem filantropien og senere i kvindesagsskampen, som ikke sjældent blev ført af

kvinder med en religiøs baggrund. I religionen fandt de en tanke om lighed, som tydeligt adskilte

sig fra den biologiske ulighed mellem mænd og kvinder, som flere af samtidens videnskabsmænd

var optaget af.

I 1947 fik kvinder ret til at blive præster i den danske folkekirke. Men i løbet af 1900-tallet har der

været kirkelige miljøer, som mente, at traditionelle værdier omkring ægteskabet blev udfordret,

når kvinder kom ud på arbejdsmarkedet. Det blev også opfattet som udfordrende, at kvinder

takket være prævention kunne leve uden den skyld og skam, som et uægte barn tidligere havde

medført. Kirkelig vielse af to mennesker af samme køn var længe meget omdiskuteret, men blev

indført ved lov i 2012.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 6: Materiale omdelt under dagsordenens pkt. 1 vedr. Reformationsjubilæet i 2017 den 18. november 2015.

TEMA 7: Reformationen – køn og kønsroller

Reformationen i kunsten

- Køn og kønsroller

Ubekendt maler, Dronning Dorotheas anetavler, omkring 1570. Det

Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot

Dronning Dorothea var Danmarks første lutherske dronning. I 1560érne bestilte hun to anetavler

til at pryde væggene i sit kapel på Sønderborg Slot. På tavlerne ses hendes og Christian 3s

forfædre fire generationer tilbage. Anetavler som disse var fyrsternes og adelens markedsføring

af deres fornemme herkomst.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 6: Materiale omdelt under dagsordenens pkt. 1 vedr. Reformationsjubilæet i 2017 den 18. november 2015.

TEMA 7: Reformationen – køn og kønsroller

Der var primært to systemer at vælge imellem, når slægten skulle

visualiseres: ane-systemet og stam-systemet. Dorothea valgte

anesystemet, formentlig fordi det prioriterer kvinder på lige fod med

mænd. Både mandens og kvindens aner opregnes og tæller lige meget

– modsat stam-systemet, der kun følger den mandlige linje fra far til

søn.

I ane-systemet er kvinder ligeværdige med mænd. Denne

ligeværdighed kommer visuelt til udtryk bl.a. ved den måde, de forskellige ægtepar forholder sig

til hinanden på: de taler sammen, rører ved hinanden, holder om hinanden – mænd og kvinder

fylder lige meget, de er lige høje, og deres våbner og indskriftstavler er lige store.

Det er det lutherske ægteskabsideal, som Dorothea her viser frem. Hos Luther er ægtefolk ikke

ligestillede, men ligeværdige. Manden og kvinden har forskellige roller at udfylde, men det sker

inden for gudgivne områder, hvor de hver har autoritet. Det gudgivne bliver således formidlet

gennem en patriarkalsk samfundsorden, hvor manden er kvindens overordnede, men hvor også

samarbejdet mellem ægtefællerne er vigtigt.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 6: Materiale omdelt under dagsordenens pkt. 1 vedr. Reformationsjubilæet i 2017 den 18. november 2015.

TEMA 8. Reformationen – skole og dannelse

TEMA 8. Reformationen –

skole og dannelse

Spor i dag: Skole og dannelse

I dag siger folkeskolens formålsparagraf, at skolen skal give eleverne

kundskaber og færdigheder. Skolen skal også forberede børnene ”til deltagelse, medansvar,

rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre”. Skolegang har altid drejet sig om, at

eleverne skal tilegne sig færdigheder og dannes som mennesker og samfundsborgere. Frem til

1975 stod det i lovgivningen, at skolens værdigrundlag skulle være kristent. Skolen er på mange

måder et barn af kirken – og af reformationens budskab om, at alle skulle have adgang til Guds

ord.

Luther og de reformatoriske idéer: Skole og dannelse

Luther mente, at der sker noget med et menneske, hver gang det tror på det gode budskab om

syndernes forladelse og frelse i Kristus. Personen ”omdannes”, fordi egoismen overvindes og

kærligheden til Gud og medmennesket tager over.

Det betød ikke, at Luther mente, at der med ét slag skete en ændring af menneskets natur. Han

forestillede sig snarere, at den nødvendige dannelse af det kristne menneske, var en stadig proces.

Derfor var der brug for, at den enkelte hørte og tilegnede sig evangeliets indhold igen og igen.

Det var naturligvis kirkens opgave at sørge for, at alle kunne møde Guds ord. Præsternes

forkyndelse skulle støttes af daglig katekismus-undervisning hjemme og i skolen. Idealet om

undervisning i kristendom for alle lå i direkte forlængelse af Luthers tanker om, at mennesket

blev frelst ved tro og ikke ved gerninger. Det var grundlaget for den store pædagogiske indsats,

som blev en meget væsentlig side af reformationen.

Luther skrev selv Den store og Den lille Katekismus. Navnlig den sidste fik kolossal udbredelse

som indbegrebet af ”den kristne børnelærdom”. Derudover var det især hans bedste ven og

medarbejder, Philipp Melanchthon, der udformede det pædagogiske materiale, som blev brugt til

undervisning i skoler og på universiteter. Melanchthon blev med tiden ligefrem kaldt

praeceptor

Germaniae,

dvs. ”Tysklands læremester”.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 6: Materiale omdelt under dagsordenens pkt. 1 vedr. Reformationsjubilæet i 2017 den 18. november 2015.

TEMA 8. Reformationen – skole og dannelse

Reformationens historie og det danske samfund:

Skole og dannelse

I 1536 overtog kongemagten de gamle kirkeskoler sammen med det

øvrige kirkegods. Fremover skulle der være én god latinskole i alle

byer, sådan at drenge kunne blive oplært i luthersk kristendom og

latinsk skriftkultur. De dygtigste kunne fortsætte til universitetet og

blive præster i den nye kirke. Latinskolerne fungerede samtidig som

byernes fattigskoler. I de yngste klasser lærte børnene læsning og religion på

dansk

og blev på den

måde forsørget og opdraget et par år. I de ældste klasser, hvor latin dominerede, var der færre

elever. Her gik bl.a. en del præstesønner, der havde fået privatundervisning hjemme de første år.

Undervisning blev også prioriteret mere generelt. Forældre blev mindet om, at de skulle opdrage

deres børn til gode kristne. I alle sogne skulle degnen undervise børnene i ”den kristne

børnelærdom”. Det skete ud fra Luthers Lille Katekismus, som skulle sikre, at børnene lærte at

tro på rette lutherske vis. Hvis ikke man kunne sit Fadervor, De ti Bud og trosbekendelsen, dvs.

kernen i katekismen og grundlaget for troen, kunne man ikke komme til alters eller blive trolovet.

I løbet af 1500-, 1600- og 1700-tallet blev det mere almindeligt, at der lokalt blev ”holdt skole”

med egentlig

læseundervisning

for begge køn. Målet var, at drenge og piger kunne blive bedre til at

indlære katekismen. I samme periode var skriftkulturen blevet mere vigtig i samfundet generelt.

Der var efterspørgsel på skolegang, og mange drenge lærte også at skrive og regne.

For 1700-tallets pietister blev børns personlige tilegnelse af kristendommen afgørende. I 1736

blev konfirmation gjort obligatorisk ved lov, og alle børn fik pligt til skolegang, så de fik lært

tilstrækkelig læsning og kristendom. I 1814 kom en mere omfattende dansk skolelovgivning, der

stillede krav om syv års undervisning for alle børn, nu også i skrivning og regning.

Skole og kirke har været tæt forbundet langt op imod vor tid. Statens tilsyn med skolerne lå hos

præster og provster helt frem til 1933, og lokalt blev læreren længe set som ”kirkens mand” – og

kaldt for ”degnen”. Den kristne opdragelse var del af skolens formålsparagraf frem til 1975,

ligesom bibelhistorie, kristendom og salmesang længe fyldte meget i skolegangen.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 6: Materiale omdelt under dagsordenens pkt. 1 vedr. Reformationsjubilæet i 2017 den 18. november 2015.

TEMA 9: Reformationen – disciplin og demokrati

TEMA 9: Reformationen –

disciplin og demokrati

Spor i dag: Disciplin og demokrati

I dag tænker vi på demokrati som et ubetinget fælles gode.

Demokratiet er blevet helt afgørende for vores måde at tænke samfund og politik. Alle voksne

mennesker skal have lige ret til at bestemme, fordi de har samme værd som politiske individer.

Ved første øjekast var reformationstidens samfund helt anderledes med sine mange og dybe

forskelle mellem mennesker fra konge til bonde. Samfundets øverste skulle beskytte kollektivet

med Guds hjælp, og derfor var der ikke plads til afvigende religiøse eller politiske holdninger for

den enkelte. I reformationstidens samfundsliv og menneskesyn kan man dog også se træk, der

peger frem imod vor tids demokratiske tænkning, fx forestillingen om menneskers ligeværd over

for Gud. Lutherdommen indeholder tanker, der har kunnet indgå i sammenhæng med både

autoritære og demokratiske samfundsformer.

Luther og de reformatoriske idéer: Disciplin og demokrati

Reformationen er fuld af paradokser. På den ene side indeholder den tanker om forskelle mellem

mennesker og nødvendig disciplin. På den anden side rummer den forestillinger om ligeværd og

frihed, der kan danne baggrund for demokrati.

Luther mente, at disciplin er nødvendig for høj som lav. Ethvert menneske har brug for at vide,

hvordan det undgår at gøre det forkerte. Alle mennesker er, ifølge Luther, i bund og grund

egoister, der hellere tænker på egen nytte end på deres næste og på Gud. Derfor mente han, at

disciplin var ethvert fællesskabs forudsætning.

For det gode samfundsliv er det nødvendigt, at alle befinder sig i relationer, hvor de enten befaler

eller adlyder. Det var en opfattelse, der stemte godt overens med livet i et feudalt samfund.

Luther mente også, at alle skal kende til kristendommens grundtanker. Det blev en forudsætning

for at indtræde på arbejdsmarkedet, at man havde et basalt kendskab til kristendommen og

kendte sine pligter. Med konfirmationens indførelse i 1736 fik denne tankegang endnu større

betydning.

Ifølge Luther er alle mennesker lige over for Gud. Her er der ingen forskel mellem høj og lav,

mand og kvinde. Og tanken, at enhver skal tilegne sig kristendommens hovedindhold, bidrager

på længere sigt til myndiggørelsen af almindelige mennesker. Her får tanken om ”det almindelige

præstedømme” stor betydning, dvs. ideen om, at der ikke er nogen principiel forskel på lægfolk

og præster.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 6: Materiale omdelt under dagsordenens pkt. 1 vedr. Reformationsjubilæet i 2017 den 18. november 2015.

TEMA 9: Reformationen – disciplin og demokrati

Reformationens historie og det danske samfund –

disciplin og demokrati

Reformationen fandt sted i et samfund med mange forskelle mellem

mennesker. Man opfattede forskellighed som del af den orden, Gud

havde skabt. Der var forskelle og magthierarkier i standssamfundet

mellem adel, præst, borger og bonde – og i husstanden mellem

husfader og husmoder og resten af husstanden. Og øverst sad kongen.

I alle relationer krævede man lydighed, men den lydige kunne med samme ret kræve beskyttelse,

og tanken om individuel ret havde stor betydning. Det var et samfund gennemsyret af tanken om

gensidighed. I lokalsamfundet forpligtede fællesskabet, og man skulle hjælpe sin næste.

Med den lutherske kristendomsforståelse blev der lagt stor vægt på det enkelte menneske og

relationen til Gud. Men fremhævelsen af den enkelte var ikke i sig selv med til at skabe et

moderne demokrati. I de første århundreder efter reformationen betonede man snarere, at alle

var forpligtede på det sociale og moralske fællesskab, fordi den enkelte kunne forstå Guds ord og

derfor måtte tage ansvar.

Samfundets moral var religiøst begrundet. Man mente, at syndig adfærd kunne skade både den

enkelte og samfundet, fordi Gud kunne lade sin straf ramme alle med fx krig eller

naturkatastrofer. Kirkens mænd greb derfor ind mod usædelighed, uro, manglende omsorg for

andre og fejlagtige tolkninger af troen. Det skete med den såkaldte

kirkedisciplin,

der bestod af

belærende samtaler, skriftemål og i grove tilfælde udelukkelse fra fællesskabet i kirke- og sogneliv.

Der var dog næsten altid en vej tilbage til fællesskabet, hvis man angrede sin synd og overgav sig

til troen på Gud.

De lutherske tanker om individets betydning banede vejen for, at flere mennesker i løbet af 1800-

tallet turde sætte sig op imod kirken. I vækkelsesbevægelserne fik de mulighed for selv at

bestemme deres tro, og i de religiøse forsamlinger var der mange, som fik erfaringer med at skabe

egne organisationer. Efter grundloven kom en sognebåndsløsning, som gav mennesker ret til at

søge den præst, de syntes bedst om. Den lutherske tro på ligeværd var også med til at give

kvinder legitimitet til at kræve stemmeret, og den blev inddraget i opbygningen af en demokratisk

politisk kultur.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 6: Materiale omdelt under dagsordenens pkt. 1 vedr. Reformationsjubilæet i 2017 den 18. november 2015.

TEMA 10: Reformationen – livet og døden

TEMA 10: Reformationen –

livet og døden

Spor i dag: Livet og døden

I dag søger mange mennesker til kirken ved livets begyndelse og

slutning, også selvom de ikke i øvrigt har et tæt forhold til kristendommen. Derfor er det især ved

dåb og begravelse, at mange mennesker møder lutherdommens forståelse af liv og død. De

samme ord om Guds barmhjertighed og menneskets genfødsel til et levende håb lyder begge

steder.

Mens nutidens forhold til døden er præget af distance og fortrængning, var døden på Luthers tid

et anderledes synligt livsvilkår med alvorlig religiøs betydning. På den baggrund er det slående, i

hvor høj grad reformationen retter fokus mod det daglige liv og de ”timelige” glæder, der hører til

livet på jorden.

Luther og de reformatoriske idéer: Livet og døden

Luther mente, at retfærdiggørelse ”ved tro alene” udelukkede, at gerninger kunne betyde noget

for frelsen. Det gjorde mennesker frie til at leve et almindeligt liv – med ægteskab, seksualitet,

familie, arbejde, venskab osv. For Luther skulle den kristne leve i ”kald og stand”, dvs. at han

eller hun skulle påtage sig de opgaver, som vedkommendes situation krævede.

Luther var selv kendt for at være en levemand, der ikke afholdt sig fra fornøjelser. I hans øjne var

der ingen kristelig grund til at leve afsondret fra verden. Tværtimod gjaldt det om at få så meget

som muligt ud af livet sammen med andre mennesker, først og fremmest for deres skyld – og

derigennem også til glæde for én selv. I det hele taget var glæde Luthers middel til at holde det

onde på afstand.

Reformationen ændrede også synet på døden. Luther forstod døden på to måder:

På den ene side som fysisk død. Den fysiske død blev ved med at anfægte Luther livet igennem.

Derfor var det vigtigt for ham at gøre op med forestillingen om skærsild og i stedet holde fast i

løftet om opstandelse og evigt liv. For den, der troede på Guds nåde og tilgivelse, var der ingen

straf efter døden. Derfor gjaldt det om at holde fast i troen.

På den anden side forstod Luther også døden og kampen

mod

døden som noget, der måtte foregå

hver dag. Det syndige i mennesket måtte dø hver dag. Den død var allerede begyndt i dåben og

sluttede først ved den fysiske død. Hver gang menneskets synd og egoisme blev besejret af Guds

nåde, betød det, at synderen i mennesket døde mere og mere. Samtidig var denne død også

begyndelsen på et nyt liv for mennesket: I troen på Kristus havde man allerede del i det evige liv.

Luthers forståelse af det kristne menneske er således altid dobbelt. Over for Gud er det både

synder og retfærdigt. Livet er både død og opstandelse.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 6: Materiale omdelt under dagsordenens pkt. 1 vedr. Reformationsjubilæet i 2017 den 18. november 2015.

TEMA 10: Reformationen – livet og døden

Reformationens historie og det danske samfund:

Livet og døden

Både før og efter reformationen levede mennesker med en klar viden

om, at de skulle dø. De gjorde sig andre tanker om døden, end man

gør i dag. Døden stod ikke som en definitiv afslutning på livet, og

derfor handlede det ikke om, at man måtte leve ”her og nu”, som

mange siger i dag. Livet fortsatte efter døden, og på den endelige

dommens dag ville man blive stillet til regnskab for sit liv inden døden. Symboler, der skulle

minde mennesker om dødeligheden (”Memento mori”), fx knogler og timeglas, var almindelige

både i kirker og andre steder.

Da det var normalt, at mennesker døde i en tidlig alder, og mange børn døde som helt små,

oplevede mange døden helt tæt på. I kirken var døden også nærværende gennem gravsten og

epitafier over døde mennesker fra sognet. I den katolske tid fandtes skærsilden som en

renselsesild for al synd man havde begået, og efterkommere kunne deltage i sjælemesser for at

forkorte tiden i skærsilden. For det lutherske menneske gjaldt det først og fremmest om at holde

fast i troen og bede til Gud. Men forestillinger om, at Gud ikke blot kunne straffe i dette liv, men

også ville lade syndige gerninger få betydning på dommens dag, var fortsat udbredte. Angsten for

døden og dommedag var derfor stor. Inden døden kunne man med en præsts hjælp angre sine

synder og få syndsforladelse, men derefter måtte man stole på Gud og hans tilgivelse.

Det var vigtigt at have en feltpræst med i krig. Han skulle give de døende soldater syndernes

forladelse, når de lå sårede på slagmarken. Selvmord var en utilgivelig synd, og efter et selvmord

kunne man ikke få syndernes forladelse. Der er derfor eksempler på, at mennesker udførte

alvorlig kriminalitet, som fx barnemord, for at blive dømt til døden og få syndernes forladelse,

inden dødsstraffen blev eksekveret.

Livet på jorden begyndte med en fødsel, og i den lutherske verden var det afgørende straks at få

det nyfødte barn ind i kirkens sikre fællesskab ved en dåb. Ved dåbsritualet forsagede man

Djævelen og overgav barnet til Gud. Forestillingen var, at det udøbte barn hørte djævelen til. Var

der risiko for, at en nyfødt skulle dø, måtte andre end præsten udføre en nøddåb, hvis det var

nødvendigt.

I løbet af 1900-tallet er angsten for djævel og dommedag stort set forsvundet. Men mange finder

stadig grund til at lade livet begynde med dåb og afslutte med begravelse fra en kirke, også

selvom de i øvrigt ikke er aktive i kirken. De senere år har debatten om, hvornår livet begynder,

fået præster til at overveje bl.a. ritualer omkring begravelse af dødfødte børn.