KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016

Kulturudvalget 2015-16, Kirkeudvalget 2015-16
KUU Alm.del Bilag 202, KIU Alm.del Bilag 40
Offentligt

2016

Høringssvar for Ledøje

Vest

Ledøje Bylaug

HØRINGSSVAR TIL REGION HOVEDSTADEN

PARTSHØRING AF “MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL GRAVEOMRÅDE VED

LEDØJE VEST” IFM. FORSLAG TIL RÅSTOFPLAN 2016

10. AUGUST 2016

LEDØJE BYLAUG /v Oldermand, Bjørn Weitemeyer, Præstetoften 5, Ledøje, 2765 Smørum

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Indhold

Resume .............................................................................................................................................................. 3

Befolkning og sundhed .................................................................................................................................. 4

Biologisk mangfoldighed ............................................................................................................................... 4

Landskab og jordbund ................................................................................................................................... 4

Vand............................................................................................................................................................... 4

Luft ................................................................................................................................................................. 5

Støj ................................................................................................................................................................. 5

Trafik .............................................................................................................................................................. 5

Klimatiske faktorer ........................................................................................................................................ 6

Kulturarv ........................................................................................................................................................ 6

Ressourcer og affald ...................................................................................................................................... 6

Visuel effekt ................................................................................................................................................... 6

Socioøkonomiske effekter ............................................................................................................................. 7

Alternativer og 0-alternativ ........................................................................................................................... 7

Befolkning og sundhed ...................................................................................................................................... 8

Indendørs støjpåvirkning ............................................................................................................................... 8

Sundhedstilstand ......................................................................................................................................... 10

Svage grupper .............................................................................................................................................. 10

Friluftsliv/rekreative interesser ................................................................................................................... 10

Begrænsning og gener overfor befolkningen .............................................................................................. 12

Biologisk mangfoldighed ................................................................................................................................. 13

Nærliggende naturbeskyttelses - og fuglebeskyttelsesområder og habitatområder ................................. 13

Spredningskorridorer................................................................................................................................... 13

Naturbeskyttelse jf. § 3 i NBL ...................................................................................................................... 13

Planteliv ....................................................................................................................................................... 13

Dyreliv .......................................................................................................................................................... 13

Sjældne, udryddelsestruede el. fredede dyr, planter el. naturtyper .......................................................... 13

Grønne områder .......................................................................................................................................... 14

Skov ............................................................................................................................................................. 14

Landskab og jordbund ..................................................................................................................................... 15

Landskabelig værdi ...................................................................................................................................... 15

Risiko for forurening .................................................................................................................................... 16

Værdifulde landbrugsområder .................................................................................................................... 16

Vand ................................................................................................................................................................. 17

Overfladevand, herunder påvirkning af vandløb og vådområder ............................................................... 17

Grundvandsforhold ..................................................................................................................................... 17

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Risiko for forurening af grundvandsressourcen .......................................................................................... 19

Øvrige indvindingsoplande .......................................................................................................................... 19

Øvrige private boringer ............................................................................................................................... 19

Vandforbrug ................................................................................................................................................ 20

Tidligere analyser......................................................................................................................................... 20

Luft ................................................................................................................................................................... 22

Luftforurening (støv og andre emissioner).................................................................................................. 22

Emissioner fra eventuel trafik til og fra området ........................................................................................ 23

Støj ................................................................................................................................................................... 24

Støj ............................................................................................................................................................... 24

Vibrationer................................................................................................................................................... 27

Trafik ................................................................................................................................................................ 29

Trafikafvikling/belastning ............................................................................................................................ 29

Sikkerhed ..................................................................................................................................................... 30

Risiko for ulykker ......................................................................................................................................... 31

Offentlige udgifter ....................................................................................................................................... 31

Klimatiske faktorer .......................................................................................................................................... 32

Oversvømmelsesrisiko pga. ændret nedbørsmængder .............................................................................. 32

Vandstandsændringer ................................................................................................................................. 32

Kulturarv .......................................................................................................................................................... 33

Kulturhistoriske værdier, fredede eller bevaringsværdige bygninger ........................................................ 33

Kirker og omgivelser .................................................................................................................................... 34

Ressourcer og affald ........................................................................................................................................ 37

Arealforbrug ................................................................................................................................................ 37

Vandforbrug ................................................................................................................................................ 37

Visuel effekt ..................................................................................................................................................... 38

Arkitektonisk og landskabeligt udtryk ......................................................................................................... 38

Socioøkonomiske effekter ............................................................................................................................... 40

Påvirkning på sociale forhold ...................................................................................................................... 40

Påvirkning af erhvervslivet .......................................................................................................................... 40

Materielle goder .......................................................................................................................................... 40

Ejendomspriser ............................................................................................................................................ 40

Jordbrugsinteresser ..................................................................................................................................... 41

Bilag til Ledøje Bylaugs høringssvar................................................................................................................. 42

Kopi af dette høringssvar sendes til: ........................................................................................................... 42

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Resume

I forbindelse med et kommende Forslag til Råstofplan 2016, har Region Hovedstaden udsendt en

partshøring vedrørende en gennemført miljøscreening. Partshøringen gennemføres for bl.a. at sikre, at alle

nødvendige miljøparametre inddrages i miljøvurderingen af forslaget. Screeningen, som Regionen har

fremsendt med høringsmaterialet, beskriver de miljøparametre, som Regionen kender til, og hvilke

parametre, som Regionen mener, skal vurderes nærmere. Vi ved allerede nu, at der er miljøparametre, som

Regionen (eller deres konsulent) har overset eller vurderet forkert. Bl.a. er hele interesseområdet

sammenfaldende med Ledøje Vandværks indvindingsopland, som ligger ubeskyttet uden et lerlag mellem

sand- og grusforekomster og det nedre kalklag, og kørsel måske skal ske op ad bevaringsværdige huse.

Ledøje Bylaug ønsker med dette høringssvar at gøre opmærksom på en række forhold, som vi mener, enten

er blevet overset eller er vurderet forkert. I øvrigt så mener vi også, at det er kritisabelt, at så vigtigt

høringsmateriale udsendes til høring hen over sommerferien. Både borgere, kommunen og andre

interessenter er på ferie, og har ikke den fornødne tid til at svare, hvis man overhoved har været hjemme i

perioden. Vi håber Regionen vil tage dette i betragtning ved fremtidige høringer, og der således gives

forhold under høringsprocessen som afbøder dette.

Ledøje Bylaug er opmærksom på, at der i forbindelse med Råstofplan 2012, er blevet udlagt et

interesseområde for sand- og grusudvinding, som er blevet opdaget i forbindelse med Vejdirektoratets

forundersøgelser og etablering af Frederikssundsmotorvejen. Ledøje Bylaug mener, at dette område

fejlagtigt er udpeget som interesseområde, idet der er mange miljømæssige og trafikale forhold, som ikke

har været vurderet tilstrækkeligt.

Som udgangspunkt, mener Ledøje Bylaug, at hele området burde udgå som interesseområde, idet der er

mange miljømæssige konsekvenser ved at tillade råstofudvinding fra dette område. Såfremt Regionen ikke

ønsker dette, men påtænker at gå videre med forslaget, så forventer vi at der bliver udført en egentlig

miljøvurdering / VVM for hele området. Der er i miljøscreeningen vurderet en række forhold, hvor der i

vurderinger er skrevet ”forholdet reguleres i råstoftilladelsen”. Dette mener vi på flere områder ikke er

muligt eller tilstrækkeligt, og såfremt området fastholdes som interesseområde, forventer Ledøje Bylaug, at

der i forbindelse med miljøvurderingen/VVM angives løsningsmodeller for disse forhold.

Der er under høringsprocessen foregået mange ting i Ledøje, og bl.a. har lodsejeren for hele Ledøje Nord

trukket sin anmodning om graveområde tilbage. Ledøje Bylaug har i denne sammenhæng kontaktet Region

Hovedstaden, som har bekræftet denne tilbagetrækning. Region Hovedstaden har dog udmeldt, at man

ønsker at viderebehandle anmodningen, trods at denne er trukket tilbage. Ledøje Bylaug finder det

betænkeligt, at Region Hovedstaden ønsker at fortsætte behandlingen af området. Den 16. maj 2017

træder en ny lovgivning i kraft, ”Lov

om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter

(VVM)”,

hvor skærpede krav til miljøvurdering af planer og programmer, og specielt forhold omkring

mennesker og sundhed, vil komme til at gælde for udpegning af nye graveområder.

Ledøje Bylaug håber således ikke, at behandlingen ønskes gennemtrumfet pga. fremtidige skærpede krav,

som ville kunne have stillet tilladelsen eller borgerne anderledes. Ledøje Bylaug ønsker hermed som

mindstekrav, at områderne Ledøje Nord og Ledøje Vest må afvente behandling til de nye skærpede krav er

trådt i kraft, eller at den nye lov finder anvendelse i den igangværende proces.

Ledøje Bylaug mener dog stadig, at der er mange uafklarede forhold i miljøscreeningen, som bør

undersøges meget grundigere, og at den oprindelige udpegning af interesseområdet omkring Ledøje ikke

burde have fundet sted, og strider mod råstofplanens egen hensigtserklæring og mod miljømålsloven.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Ledøje vil med dette høringssvar gøre opmærksom på en række forhold, som vi mener bør behandles

særskilt eller yderligere. I det følgende uddrag af Ledøje Bylaugs samlede høringssvar, er kortfattet

beskrevet nogle af de vigtigste forhold:

Befolkning og sundhed

Det er erkendt fra Miljøministeriets og EU's side, at befolkning og sundhed ikke er tilgodeset tilstrækkeligt i

nuværende lovgivning, hvorfor der 16. maj 2017 implementeres nyt VVM direktiv (2014/52/EU) i dansk

lovgivning. Den nye lovgivning gør at der bl.a. kan stilles krav om overvågning. Ledøje Bylaug synes som

udgangspunkt, at man bør planlægge ud fra nyeste og bedste viden.

Samtlige punkter under ”Befolkning og sundhed” i miljøscreeningen er angivet som forhold, der ikke

vurderes eller findes relevant, og at der stilles vilkår i råstoftilladelsen, som skal afhjælpe disse. Ledøje

Bylaug finder at flere af disse forhold er vurderet forkert eller ikke tilstrækkeligt. Indendørs støjpåvirkning

undersøges ikke. Der er heller ikke registreret svage grupper, selvom der i nærheden ligger et plejehjem

med tilhørende plejeboliger. Området er i kommuneplanen udpeget til ’fritidsformål’, hvilket svarer til

et ’rekreativt område’.

Biologisk mangfoldighed

Ledøje Bylaug vurderer, at udarbejdelsen af Biologisk mangfoldighed (flora og fauna) i

notatet ”Miljøscreening af forslag til graveområde ved Ledøje Nord” er mangelfuld og ufuldstændig, idet

hovedparten af de i notatet behandlede miljøparametre jf. Ledøje Bylaugs vurdering er klassificeret forkert.

Ledøje Bylaug forventer, at der vil blive udarbejdet en fyldestgørende miljøvurdering i form at en decideret

VVM-undersøgelse (Vurdering af virkninger på miljøet) for graveområdet ved Ledøje Vest.

Udlæg af graveområder for råstofindvinding bør endvidere ikke ske på allerede udlagte områder til andet

formål. Dele af Ledøje Vest er allerede udlagt som fredet område.

Landskab og jordbund

Væsentlige bevaringsværdige træk er landsbyens afgrænsning, vejstruktur og sammenhængen med den

synlige stjerneudskiftning. De åbne landskaber og deres rekreative værdier er en særlig kvalitet i Egedal

Kommune. I de særlige værdifulde landskaber skal landskabsværdierne beskyttes og udvikles.

(Kilde: Egedal Kommuneplan 2013-2025)

Størstedelen af Ledøje Vest, er i Egedals Kommuneplan desuden angivet som værdifulde

landbrugsområder.

Ledøje Bylaug deler ikke Region Hovedstadens vurdering i, at der ikke er risiko for forurening af jorden. Som

det er beskrevet i kapitlet omkring ”Vand” og ”Klimatiske faktorer”, så vil fjernelse af overjordslaget

medføre en væsentlig risiko for forurening af grundvand og drikkevandet i Ledøje.

Vand

Ledøje Vandværk er slet ikke blevet indkaldt som part i høringen, til trods for at store dele af

interesseområdet er opland for hele Ledøjes vandforsyning. Ledøje vandværk optager årligt cirka 42.000 m

drikkevand. Oplandet for Ledøjes 3 boringer dækker hele Ledøje Nord samt store områder uden for dette,

og tilstrømningen til boringerne sker hovedsageligt fra nord/nordøst mod sydvest. Den vestligste boring

tilhørende Ledøje Vandværk, må endvidere forventes at have et opland der ligger sammenfaldende med

Ledøje Vest. Dele af området er klassificeret som særligt nitratfølsomt område, specielt fordi sand- og

gruslaget ligger direkte oven på de tertiære kalklag uden et beskyttende lerlag. Drikkevandets største

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

beskyttelse er den øvre kappe af morænejord/-ler, som ligger øverst. Fjernelse af dette lag vurderes at

være yderst risikabel for den fremtidige indvinding af vand til hele Ledøje by. Området har desuden forud

for råstofinteressen været udpeget af Naturstyrelsen som område for særlige drikkevandsinteresser (OSD).

Luft

Luftforurening og støv er forhold, som Region Hovedstaden har vurderet ikke skal undersøges nærmere,

hvilket vi i Ledøje Bylaug ikke finder tilstrækkeligt.

Støvgener er kun beskrevet, som at kunne påvirke de nærmeste naboer. Roskilde Amt iværksatte i 2002

målinger omkring en grusgrav. Målingerne er en følge af klager over støvgener fra beboere i et villakvarter,

der ligger ca. 200 meter nord for grusgravens knuserier. Konklusionen var, at der i en målestation 220 m fra

knuserier blev målt støvværdier over Miljøministeriets anbefalede grænseværdi på 0,133g/m²/døgn i 3 ud

af måleperiodens 3 måneder. Specielt bør der undersøges, hvilke påvirkninger det kan have for det

nærliggende plantehotel.

Endvidere bør støv- og luftforurening fra transportarbejde undersøges nærmere, og specielt så såfremt

dette foregår gennem Ledøje.

Støj

Støj er i miljøscreeningen ikke angivet som et forhold, der bør vurderes nærmere. Ledøje bylaug mener, at

der i den egentlige miljøvurdering/VVM bør udarbejdes støjberegninger/støjkort for Ledøje, og at allerede

kendte støjkilder bør medtages i denne, således at den reelle støjbelastning kortlægges.

Vibrationer fra grusgrave kan erfaringsmæssigt mærkes 150-200 meter fra graveområdet. Hertil kommer

eventuelt transportarbejde gennem byens smalle gader. Flere af byens borgere har undersøgt

forsikringsforhold for f.eks. sætningsskader hos deres forsikringsselskaber. Ingen af de adspurgte

forsikringsselskaber vil dække skader forårsaget af råstofindvindingen. En del af Ledøjes mange

bevaringsværdier huse er endvidere særligt sårbare over for vibrationer, idet de er bygget på syldsten

fundamenter. Ledøje Bylaug forventer derfor, at der derfor som minimum stilles vilkår for råstoftilladelsen,

som sikrer folk mod skader. Eksempler på vilkår bør beskrives nærmere i miljøvurderingen.

Trafik

En råstofudvinding vil generere en masse transportarbejde i og omkring Ledøje, hvilket vi mener bør

undersøges nærmere end beskrevet i fremsendte høringsmateriale.

Graveområdet vil genere en ikke uvæsentlig trafik til og fra området, som dels vil kunne høres og mærkes.

Ledøje Bylaug vurderer ikke miljøbelastningen som uvæsentlig, da trafikbelastning sammen med maskinelt

udstyr til udvindingen vil påvirke miljøet markant i forhold til støv, lugt, støj og trafiksikkerhed.

Det fremgår ikke tydeligt af screeningen hvorledes trafikken til og fra graveområderne forslås afviklet.

Området kan umiddelbart kun tilgås fra Nybøllevej, da området er afgrænset af andre matrikler. Såfremt

transporten tænkes foregået gennem Ledøje By, så vil det have en væsentlig indflydelse på såvel støj, støv,

luft, trafiksikkerhed og vibrationer. Transportvejene for lastbiler til og fra grusgraven bør vurderes i forhold

til den risiko, som vibrationer fra tung trafik udgør for de gamle bevaringsværdige huse langs og nær Ledøje

Bygade. Tilsvarende skrøbelige huse ligger langs bygaderne i Risby og Sengeløse såfremt disse transportveje

overvejes.

Den skønnede råstofmængde forventes at kunne generere op til 900.000 ture i råstofindvindingens

periode.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Klimatiske faktorer

Ledøje Bylaug vil gerne gøre opmærksom på, at graveområderne vil kunne påvirke grundvandsspejlet eller

grundvandstilstrømningen, både for Ledøje Vandværk og de lokale vådområder. Dette kan både føre til

problemer for vandindvindingen (kvantitet og forurening) samt til ændrede biologiske forhold for

vådområderne. Ledøje Bylaug anbefaler at der foretages en yderligere analyse af dette.

Kulturarv

Ledøje er en af egnens store, velbevarede landsbyer. Ledøje Kirke er bygget ca. 1225 som gårdkirke for en

stormandsgård. Kirken er enestående i Danmark, fordi den er opført i to etager med en over- og en

underkirke. Der er udpeget kirkeomgivelser omkring Ledøje Kirke, som skal sikre kirkens landskabelige

beliggenhed og samspil med landsbymiljøet. I gældende lokalplan 010104 er fastlagt en beskyttelseszone

på 750 meter omkring Ledøje Kirke, der i forvejen er omfattet af en 300 meters beskyttelseszone efter

Naturbeskyttelsesloven. Graveområdet Ledøje Vest ligger lige uden for beskyttelseszonen, men Ledøje

Bylaug mener, at hensynet til det frie udsyn til kirken alligevel bør vurderes.

Ledøje er bygningsmæssigt en af Egedals bedst bevarede landsbyer, idet både kirke, præstegård,

rytterskole, huse, pumpehus, fattighus, aktivt forsamlingshus og en række af gårdene er bevaret. En del af

landsbyens gamle huse, ligesom den gamle rytterskole fra 1720’erne ligger endnu rundt om gadekæret.

Specielt for Ledøje er den markante fordeling af landsbyens jorde – kaldet ’stjerneudskiftningen’, som den

dag i dag fremstår meget markant. Ledøje Bylaug finder ikke, at disse kulturhistoriske spor og

fortælleværdier kan bevares for eftertiden ved udgravning af råstoffer, som foreslået ved interesseområdet

og graveområde Ledøje Nord.

De gamle bevaringsværdige huse er særligt skrøbelige over for vibrationer, og vil være i risiko for forfald,

ved tung trafik med grustransport gennem landsbyen. Tilsvarende vil husene være i fare for forfald, såfremt

gravearbejde tæt ved byen medfører vibrationer i de skrøbelige bygninger.

Ressourcer og affald

Størstedelen af arealerne er i dag udlagt som landbrugsjord, forpagtet ud til nogle af Ledøjes landmænd.

Ved omlægning af landbrugsjord til råstofindvinding vil lodsejer få tilført ressourcer, men landmændene vil

miste nogle værdifulde landbrugsområder og vigtige ressourcer, i et i forvejen presset marked.

Ledøje Bylaug mener, at det kan være et krav at der vandes til støvbekæmpelse, idet den meget tætte

placering på planteskolen/plantehotellet samt naboer kan stille krav hertil. Ledøje Bylaug vil gerne have

beskrevet hvorfra vandet skal komme, og om vandingen kan have konsekvenser for Ledøje Vandværks

kapacitet og kvalitet af vandindvinding.

Visuel effekt

I miljøscreeningen er det arkitektoniske og landskabelige udtryk vurderet som et forhold som skal vurderes

nærmere, hvilket Ledøje Bylaug kan tilslutte sig. Ledøje Landsby har kulturhistorisk værdi. Landsbyen med

det dyrkede land hele vejen rundt om byen udgør værdifulde kulturhistoriske spor. De gamle huse,

strukturen i byen med småhuse midt i byen og gårdene i udkanten af byen, gaderne, landeveje, markveje

og markskel viser stadig byens og landbrugets historie langt ud i landskabet.

Ledøje landsby er velkendt som bevaringsværdig kulturhistorisk – men landsbyens historie handler i høj

grad om, hvordan man ernærede sig med landbrug og hvordan jorden dyrkedes. Gårdene lå – og ligger – i

byens udkant og de enkelte gårdes jorder ligger i vifter ud fra byen – som en stjerne.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

At tillade gravning efter råstoffer i kulturlandskabet nær Ledøje vil derfor være at bortskære en vital del af

de bevaringsværdige kulturhistoriske spor. Landskabet vil ikke kunne ’genskabes’, idet der ikke må tilføres

opfyld, når gravearbejderne afsluttes. Da der forventes gravning i ca. 25 meters dybde vil landskabet for

eftertiden blive præget af dybe kratere og dybtliggende sø.

Socioøkonomiske effekter

Miljøscreeningen vurderer, at der ikke er forhold der skal vurderes nærmere, da der nærmest ingen

påvirkninger er. Region Hovedstaden mener endda, at der vil blive tilføjet en ressource til lokalområdet.

Her kan Ledøje Bylaug kun komme i tanke om penge, og kan ikke rigtig se hvordan dette skal opfattes som

en ressource for alle de berørte borgere, som står til at ville miste de landskabelige og kulturmæssige

værdier, som betyder mest for de borgere, der har bosat sig i byen.

Ledøje Bylaug finder denne vurdering meget ejendommelig, og finder det desuden besynderligt, at sociale

forhold, som f.eks. trafiksikkerhed, indvirkning på ejendomspriser og liggetider, ændring af

befolkningssammensætning, salgstider på ejendomme, tabt fortjeneste for landmænd, øget kommunal

drift af veje m.m., ikke findes relevant for vurderingen.

Erfaringer fra flere andre kommuner, heriblandt Roskilde Kommune, viser at der er betragtelige

økonomiske udgifter forbundet med vedligeholdelse af veje i forbindelse med transportkørsel fra

graveområder. En 25 tons lastbil belaster vejene som 20.000 personbiler.

Alternativer og 0-alternativ

Ledøje Bylaug mener, at da der ifm. Råstofplan 2016 er udført miljøscreeninger på i alt 16 områder, og flere

af disse ikke er placeret direkte op af større bebyggede områder, må der kunne angives alternativer med

mindre miljømæssige konsekvenser.

Man kan argumentere for at 0-alternativet (alternativet der beskriver de miljømæssige konsekvenser af

ikke at etablere råstofgrav på pågældende område), vil betyde at der skal råstofindvindes et andet sted,

som ligeledes kan have miljømæssige konsekvenser. Ledøje Bylaug mener, at der med alle de nævnte

miljømæssige påvirkninger i dette høringssvar, må kunne findes flere graveområder med mindre

miljømæssige påvirkninger end de 2 forslået graveområder omkring Ledøje by. Ledøje Bylaug er ikke imod

råstofindvinding, men vi er meget imod placeringen af et interesseområde og graveområde, der vil have så

mange miljø-, natur- og kulturarvmæssige konsekvenser – hvad enten det drejer sig om Ledøje by eller

andre byer med lignende forhold. Interesseområdet indgik i Råstofplan 2012, fordi der i forbindelse med

etablering af Frederikssundsvejen, blev konstateret sand og grus langs tracéet. Ledøje Bylaug mener, at

interesseområdet aldrig skulle være udpeget, såfremt man havde været bekendt med de i høringssvaret

nævnte parametre.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Befolkning og sundhed

Indendørs støjpåvirkning

Indendørs støjpåvirkning er i Miljøscreeningen angivet som et forhold der ikke vurderes, til trods for at der

andet sted i teksten står at det bør vurderes.

Jf. Miljøstyrelsens vejledninger, og ikke mindst planlovens bestemmelser at Ledøje er omfattet af særligt

værdifuldt landbrugsområde, bevaringsværdigt landskab samt kulturarvsareal, bør det overvejes om Ledøje

ikke skal betragtes som særligt naturområde. Herved vil grænseværdier i dagtimer ikke være begrænset af

nuværende støjgrænseværdi på 45 dB, men kun 40 dB. De indendørs støjpåvirkninger vil stå i direkte

relation til de udendørs målte værdier, medmindre der etableres forhold/vilkår i råstoftilladelsen, der

afhjælper dette.

Mandag - fredag kl. 07 -

18, lørdag kl. 07 - 14

Mandag - fredag kl. 18 - 22,

lørdag kl. 14 - 22, søn- og

helligdag kl. 07 - 22.

40 dB

Alle dage kl. 22 - 07

5. Boligområder for

45 dB

35 dB

åben og lav

boligbebyggelse

40 dB

35 dB

Sommerhusområder

og offentligt

tilgængelige

rekreative områder

(særlige

naturområder)

(Kilde: Uddrag fra Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for dagperioden, aftenperioden og natten,

udendørs)

Beboelsesrum

Dag og aften, kl. 07 - 22

30 dB

Nat, kl. 22 - 07

25 dB

(Kilde: Uddrag fra Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for dagperioden, aftenperioden og natten,

udendørs)

Det er yderligere erkendt fra Miljøministeriets og EU's side at befolkning og sundhed ikke er tilgodeset

tilstrækkeligt i nuværende lovgivning, hvorfor der 16. maj 2017 implementeres nyt VVM (2014/52/EU)

direktiv i dansk lovgivning.

Eksempel på de nye retningslinjer er beskrevet i ”Menneskers sundhed, nye temaer i VVM sammenhæng”

Rambøll Rapport af 2016-06-08 (MSc, Environmental Chemistry and Health, Sine Thrane Hansen) -

Vurdering af sundhedspåvirkninger som følge af støj.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

I grusgraven skal bruges forarbejdningsanlæg og kørende maskineri, der som udgangspunkt forventes at

medføre støjniveauer over grænseværdierne i et nærliggende boligområde - herved vil påvirkning være

væsentlig. Samme rapport definerer væsentlig påvirkning som værende at "der

forekommer påvirkninger,

som har et stort omfang og/eller langvarig karakter, er hyppigt forekommende eller sandsynlige, og der vil

være mulighed for irreversible sundhedspåvirkninger i betydeligt omfang".

Vil Regionen følge god skik og være på forkant, som det ses i andre brancher? Hvorfor skal dette projekt

presses igennem inden ny lovgivning træder i kraft, og hvordan vil man tilsikre at de nye skærpede hensyn

bliver tilgodeset inden en eventuel gravetilladelse træder i kraft? Vil Regionen sikre at de nye skærpede

hensyn bliver stillet som krav?

Ledøje Bylaug stiller spørgsmål til, om det overhovedet vil være muligt for en entreprenør at overholde de

45 dB udendørs som er vejledende grænseværdi for støjbelastning og for maksimalværdier af støjniveauer

målt udendørs i boligområder for åben og lav boligbebyggelse, og herved også de indendørs

grænseværdier.

Regionen må i tilfælde af placering af graveanlæg så tæt på bebyggelse, som min. give eksempler på de

støjdæmpende foranstaltninger der påtænkes, og hvor disse har været anvendt uden at de pålagte

grænseværdier er overskredet. Dette bør dog ikke udelukke krav om Støjberegninger/akkumulerede

støjberegninger (se kapitel om ”Støj”).

Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5/1984, side 13 andet afsnit - anbefaler at virksomheder med høj støjprofil

placeres så langt fra støjsensitiv bebyggelse som muligt. Her mener Ledøje Bylaug at dette kræver en

yderligere undersøgelse pga. plejehjemmet og plejeboligerne Porsebakken, som ikke ligger så langt fra

graveområdet Ledøje Vest.

Vi finder screeningens ansvarsplacering af støjproblematik til regulering i gravetilladelser problematisk og

ønsker fra Region Hovedstaden en uddybning med eksempel på, hvordan det bliver håndteret.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Sundhedstilstand

Her henvises til samme forhold som indendørs støj. Igen vil Ledøje Bylaug gøre opmærksom på, at der fra

Miljøministeriets side er klar besked om, at befolkning og sundhed ikke er tilgodeset tilstrækkeligt i

nuværende lovgivning, hvorfor der maj 2017 implementeres nyt VVM (2014/52/EU) direktiv i dansk

lovgivning. Vil Region Hovedstaden sikre at de nye skærpede hensyn bliver stillet som krav, når en eventuel

udlægning af graveområde vil ligge meget tæt på denne lovs ikrafttrædelse?

Ledøje Bylaug mener desuden der mangler en afklaring af forventet transportrute for råstofferne, idet

området kun kan tilgås fra Nybøllevej, da området er afgrænset af andre jorde/matrikler. Transportrute

gennem Ledøje vil kunne påvirke vurderingen i flere af Miljøscreeningens punkter.

Et graveområde ved Ledøje Nord og Vest vil medføre meget støv og småpartikler, som kan forværre

luftvejssygdomme som astmatisk bronchitis, astma og KOL. Småbørn med astmatisk bronchitis, børn og

voksne med astma og/eller KOL vil komme til at lide under denne luftforurening. Hvordan kan I sikre jer, at

luftforureningen, med et graveområde, ikke øges, og at Ledøjes borgere med luftvejssygdomme ikke får

forværring af deres symptomer og dermed et større behov for medicin? Dette bør Region Hovedstaden

undersøge nærmere. Region Hovedstaden ofrer for tiden store beløb på KOL-området i håb om tidlig

opsporing og behandling af sygdommen. Forslaget om graveområdet giver ingen mening, når vi taler

forebyggelse af luftvejssygdomme som astma og KOL. Et graveområde “kilet ind” mellem Ledøje og

Smørum ligger simpelthen for tæt på beboede områder.

(Kilde: Udtalelse fra Christina Julsgaard, Praktiserende læge, privat høringssvar)

Ledøje Bylaug ønsker ligeledes en redegørelse på ovenstående spørgsmål i citatet.

Svage grupper

Ledøje Bylaug ønsker hermed at gøre opmærksom på, at der er svage grupper (og ikke som angivet i

miljøscreeningen – "ikke relevant"), og som der bør tages specielt hensyn til, og dette bør miljøvurderes

nærmere.

Porsebakken, plejehjem i Ledøje bestående af 48 plejeboliger fordelt på fire boenheder. Plejehjemmet er

beskrevet fra kommunal side som liggende i smukke landlige omgivelser omgivet af hestefolde og marker.

Hvordan kan regionen vurdere at placering af graveområder under 400 meter i vestlig retning betragtes

som "ikke relevant" at undersøge nærmere?

Ledøje Bylaug mener at denne klassificering er forkert, og at forholdet bør undersøges og beskrives

nærmere, herunder også detaljerede støjberegninger (se endvidere kapitler om ”Støj” og ”Trafik”).

Friluftsliv/rekreative interesser

Ledøje Bylaug stiller sig undrende over for hvordan Region Hovedstaden har vurderet at gener over for

friluftsliv og rekreative interesser ikke vurderes væsentlige, og derfor ikke vurderes nærmere.

Det er vigtigt for borgernes sundhed med et alsidigt udvalg af muligheder til et aktivt friluftsliv, og det åbne

land i Egedal Kommune skaber basis for mange forskellige typer af friluftsaktiviteter. En tur i skoven, en

kanotur, en løbetur i det nærmeste grønne område eller bare nydelse af stilheden, naturen og landskabet.

Det almene friluftsliv kræver ikke store anlæg, men bidrager til gengæld til befolkningens livskvalitet.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Det åbne land er Egedals største friluftsattraktion, og det er ikke målet at udbygge med flere arealkrævende

fritidsaktiviteter i kommunen. Der skal i højere grad satses på at gøre det åbne land mere tilgængeligt med

nye stiforbindelser og sikring af de nærrekreative værdier.

(Kilde: Uddrag fra Egedal Kommuneplan 2013-2025, Land, Fritidsformål)

I miljøscreeningen anføres under miljøparameter 'friluftsliv/rekreative interesser', at forholdet ikke

vurderes yderligere, og der skrives

"Området er ikke udlagt til regionalt friluftsområde i Egedal

Kommuneplan 2013-2015 og der derfor ikke med i den videre udvikling af de rekreative områder i Egedal

kommune".

I den gældende kommuneplan 2013-2025 benyttes begrebet 'rekreative områder' ikke, der bruges andre

begreber, og hele arealet i Ledøje Vest er udpeget til 'Fritidsformål (zone 2)', hvilket har samme betydning.

Udpegningen understreger kommuneplanens tekst (se citatet) om, at det åbne land er tilegnet det almene

friluftsliv. Ledøje Bylaug finder på denne baggrund at denne miljøparameter bør vurderes.

(Kilde: Egedal Kommunes digitale kommuneplan 2013-2025, Land, Fritidsformål)

Friluftslivet i Ledøje er kendetegnet ved at forgå gennem den natur og de landskabelige værdier der findes

rundt om byen – vandreruter, løbestier, søer, moser og skov.

Ledøje Bylaug ønsker eksempler på hvorledes Region Hovedstaden forestiller sig dette fritidsliv og de

rekreative interesser reguleret i råstoftilladelsen uden at dette giver anledning til væsentlige gener.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Begrænsning og gener overfor befolkningen

Skoleelever

I Ledøje er der to muligheder for cykeltransport til og fra skolerne i Smørum, og begge muligheder påvirkes

af graveområdet. Graveområdets indvirkning på trafikal sikkerhed bør undersøges nærmere og vi ønsker en

klar afklaring af, hvordan børns sikkerhed til og fra skole sikres. Gennem byen er der ikke anlagt cykelstier

da gaderne er for smalle, og transport med tunge køretøjer vil påvirke trafiksikkerheden.

I ”Miljøvurdering af Råstofplan 2012” nævnes, at der fra en aktiv råstofgrav vil være lastbiltrafik, der

påvirker tilkørselsveje og det offentlige vejnet og dermed øget risiko for trafikulykker. Hvordan har

regionen tænkt sig at sikre vores børns skolevej?

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Biologisk mangfoldighed

Nærliggende naturbeskyttelses - og fuglebeskyttelsesområder og habitatområder

Det i miljøscreeningen nævnte område (Natura 2000) indbefatter et området hørende til den fredede

Tysmose. Ledøje Bylaug anfører i denne forbindelse af lempelse af fredningsbestemmelserne for området

vil være i modstrid med fredningens formål, som omfatter at beskytte områdets biologiske og

landskabelige værdier og sikring af overholdelsen af Danmarks internationale traktatmæssige forpligtelser

til at beskytte naturen.

Spredningskorridorer

I miljøscreeningen anføres det at en efterbehandlet grusgrav potentielt vil kunne danne en korridor fra

Tysmosen til naturområdet Nord for Ledøje. Ledøje Bylaug mener ikke, at den vidtgående negative

påvirkning som grusgravning vil have i den fredede Tysmose, kan opvejes af en potentiel korridor fra

Tysmosen mod nord i en ubestemt fremtid efter endt grusgravning.

Naturbeskyttelse jf. § 3 i NBL

Ledøje Bylaug gør opmærksom på at Tysmosen er fredet og at påtænkte råstof-indvending er uforenelig

med fredningsbestemmelserne for matrikel 8f.

Planteliv

Tysmosen indeholder særdeles værdifulde botaniske lokaliteter med forekomst af bl.a. de i Danmark

relativt sjældne vandbrunrod og flydende skælløv, og tvebo baldrian, samt de fredede orkidé-arter skov-

hullæbe og kødfarvet gøgeurt, og den i Danmark sjældne kær-fnokurt. Det anføres i miljøscreeningen, at

hensynet til plantelivet vil indgå i den enkelt tilladelse til råstofudvinding. Ledøje Bylaug forlanger, at det

undersøges og specificeres nærmere, hvorledes sådanne hensyn kan tages forud for en mulig ændring af

områdets råstofindvindingsstatus, idet det for nuværende ikke er sandsynliggjort at råstofudvinding kan

foretages under passende hensyn til plantelivet i området.

Dyreliv

Tysmosen har et rigt og varieret dyreliv og er en vigtig lokalitet for sumpfugle. Især fuglelivet skønnes at

blive påvirket af den øgede aktivitet og støj et eventuelt gravearbejde vil medføre. Se desuden sjældne,

udryddelsestruede el. fredede planter el. naturtyper herunder.

Sjældne, udryddelsestruede el. fredede dyr, planter el. naturtyper

Porsemosen og Tysmosen er et sammenhængende uspoleret fredet eng/moseområde, der strækker sig fra

syd til vest for Ledøje. Der er i dette område identificeret en lang række fredede arter af både dyre og

planteliv, hvoraf flere er optaget på den danske rødliste. Desuden er deri Porsemosen observeret følgende

sjældne insektarter:



Reuteria marqueti

(Reuteria marqueti)



Spanioneura fonscolombii



Rød elmeloppe (Orchestes

rufus)



Aderus populneus



Dichrooscytus gustavi



Otiorhynchus crataegi

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest



Granfladbille (Silvanoprus

fagi)

Otiorhynchus crataegi,

Eremocoris

podagricus.

Gaffelsnudebille (Lixus

paraplecticus)

- en meget sjælden art, der i Danmark kun er registreret

observeret i Porsemosen.

Flere af disse arter vil være sårbare for afvanding/ sænkning af grundvandsspejlet – og dermed

vandstanden i mosen.

Der er i Porsemosen desuden et stort antal fugle, hvoraf en stor del er opført på EF-

fuglebeskyttelsesdirektiv, vandsalamander og spidssnudet frø, der er opført på EF-Habitatliste samt et stort

antal planter

Det er Ledøje Bylaugs vurdering grundet ovenstående, at forholdene vedrørende dyre og plantelivet,

herunder sjældne, udryddelsestruede el. fredede dyr og planter bør undersøges yderligere

Grønne områder

Området anvendes primært til landbrug med den vigtige undtagelse af den fredede mose på matrikel 8F.

Skov

Der er registreret fund af arter, der er omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV i nærheden af

skovrejsningsområdet. Det må formodes, at en eller flere af følgende bilag IV arter kan findes indenfor

projektområdet: Vandflagermus, brunflagermus, langøret flagermus, skimmelflagermus, troldflagermus,

sydflagermus og dværgflagermus. Jf.: ”Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV”. Ved

vurderingen af motorvejsanlæggets påvirkning af dyrelivet blev det anført at "Det er Naturstyrelsens

vurdering, at der ikke skal foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på de

konkrete bilag 4 arter, jf. bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af

internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Landskab og jordbund

Landskabelig værdi

Væsentlige bevaringsværdige træk er landsbyens afgrænsning, vejstruktur og sammenhængen med den

synlige stjerneudskiftning. Ligeledes bør den eksisterende bebyggelsesstruktur fastholdes, herunder de 3-4-

længede gårde, de små tæt placerede soldaterhuse og de øvrige fritliggende gadehuse med tidstypiske træk

fra forskellige tidsperioder. Forten med gadekæret, de høje gamle træer og udsynet mod til omgivelserne

skal sikres og styrkes. Landsbyen skal ikke udbygges eller fortættes i mere end uvæsentlig grad. Muligheden

for etablering af små serviceerhverv og butikker skal fastholdes. Der bør åbnes op for, at der i et vist omfang

kan indrettes boliger i eksisterende, bevaringsværdig gårdbebyggelse. Landsbyen er udpeget som

kulturmiljø og er omfattet af en bevarende lokalplan.

De åbne landskaber og deres rekreative værdier er en særlig kvalitet i Egedal Kommune. I de særlige

værdifulde landskaber skal landskabsværdierne beskyttes og udvikles. Landskabet er yderligere inddelt i 6

landskabsområder, der hver især afspejler en sammenhængende landskabstype med særlige karakteristika

og oplevelsesmuligheder.

(Kilde: Egedal Kommuneplan 2013-2025)

Herunder er Ledøje-Smørums landskaber udpeget som særligt værdifuldt landsskabsområde:

I Ledøje-Smørum Morænelandskab er landbrugslandets strukturer og samspil med landsbyerne særlig

interessant.

Ledøje Bylaug mener dette i høj grad bør vurderes i den samlede sammenhæng sammen med

kommentarer beskrevet under ”Kulturarv” og ”Visuelle effekter”. Ledøje har i en lang årrække haft en

meget striks lokalplan for at beskytte det særlige landsbymiljø samt der landskabelige værdier.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Ved anlæggelsen af Frederikssundsmotorvejen blev motorvejen meget lidt synlig i landskabet inden for det

areal som i Råstofplanen udgør interesseområdet ved Ledøje. Fordi motorvejen er lagt relativ dybt i

landskabet og fordi en støjvold er udført som en jævn hævning af marken syd for motorvejen (umiddelbart

nord for Ledøje) er motorvejen og trafikken næsten usynlig fra Ledøje. Dermed er kulturlandskabet fortsat

en helhed hele vejen rundt om Ledøje - og landsbyen og kulturlandskabet udgør fortsat en kulturhistorisk

helhed som bør bevares for eftertiden.

Ledøje Bylaug kunne godt tænke sig et eksempel / forslag på, hvordan Region Hovedstaden forestiller sig,

det med efterbehandlingsplanen er muligt at sikre, at området kan indpasses, så det er i overensstemmelse

med de landskabelige interesser, således at væsentlige påvirkninger kan undgås, sådan som det er

beskrevet i Miljøscreeningen. Ledøje Bylaug ser dette som meget vanskeligt, og forstår ikke at dette punkt

ikke vurderes nærmere.

Risiko for forurening

Ledøje Bylaug deler ikke Region Hovedstadens vurdering i, at der ikke er risiko for forurening af jorden. Som

det er beskrevet i kapitlet omkring ”Vand” og ”Klimatiske faktorer”, så vil fjernelse af overjordslaget

medføre en væsentlig risiko for forurening af grundvand og drikkevandet i Ledøje, idet der ikke ligger et

beskyttede lerlag mellem råstofudvindingen og kalklaget. Selv mindre kemikalieudslip samt optag af

regnvand fra tilstødende jorde, vil udgøre en væsentlig risiko.

Værdifulde landbrugsområder

Dele af det forslået graveområde, er i Egedals Kommuneplan angivet som værdifulde landbrugsområder.

Ledøje Bylaug vil gerne gøre Region Hovedstaden opmærksom på dette, da dette ikke synes vurderet i den

udsendte Miljøscreening. Der gøres endvidere opmærksom på Egedal Kommunes fokus på forurening af

landbrugsområder nær vandudvinding, hvor der på det seneste er udstedt sprøjteforbud. Herved bliver

landbrugsjorden endnu mere værdifuld for Egedal Kommune, da det må forventes at afgrødemængden vil

falde pr. arealenhed.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Vand

Overfladevand, herunder påvirkning af vandløb og vådområder

I Miljøscreeningen er beskrevet at råstofindvindingen ikke vurderes at påvirke del af den efter

Naturbeskyttelsesloven § 3 beskyttede og fredede mose, Tysmose, som ligger indenfor det foreslåede

graveområde, idet der ikke ledes vand fra graveområdet.

Idet eksisterende areal ligger højere end Tysmosen, må det formodes, at noget af overfladevandet i dag

ledes ud i mosen, og at det hævede terræn medfører et hævet grundvandsspejl, således at Tysmosen

muligvis befinder sig nedstrøms, og herved modtager vand fra området. Såfremt der etableres

graveområde i den sydlige del af Ledøje Vest, er der en risiko for mindre vandtilførsel til Tysmosen, som i

værste fald vil kunne ændre miljøet for mosen.

Ledøje Bylaug anbefaler, at der foretages en beregning af grundvandsændringen og strømretninger,

således at påvirkningerne, som følge af en eventuel råstofindvinding, kan vurderes.

Grundvandsforhold

Vandværket indvinder fra tre boringer (200.2998, 200.3285, 200.4886) etableret i henholdsvis 1969, 1964

og 2002. Boring 200.3295 er sløjfet efter at være styrtet sammen. Vandværket og boringernes placering er

vist på figur 3.44.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Figur 3.44

Lokalisering af Ledøje Vandværks indvindingsboringer

Det ses af figur 3.44, at grundvandsdannelsen til vandværket sker i området omkring Ledøje. Den nye boring

200.4886 har ikke indgået i modelberegningerne af det grundvandsdannende opland eller

indvindingsoplandet. Det må derfor forventes, at disse oplande reelt er udstrakt længere mod vestsydvest

end vist på kortet.

Indvindingen sker fra kalkmagasinet. Ledøje ligger i et område, hvor den samlede lertykkelse over kalken er

mellem 0 og 10 m. ”Ledøje-magasinet”, som er et regionalt kvartært sandmagasin, ligger flere steder i

området omkring Ledøje By direkte oven på kalken og er i terræn kun beskyttet af et mellem 2 til 8 m tykt

lerdække.

Ledøjemagasinet må betegnes som ringe beskyttet mod nedsivning af grundvandstruende stoffer. Da

Ledøjemagasinet er i direkte kontakt med kalkmagasinet, vil forurenede stoffer, som udvaskes til

ledøjemagasinet, kunne transporteres direkte til kalkmagasinet, der indvindes fra på Ledøje Vandværk.

(Kilde: Ledøje Vandværks hovedrapport – Kortlægning af grundvandsressourcer)

Ovenstående tekst er uddrag af Ledøje Vandværks hovedrapport – Indsatsområder, som viser at

størstedelen af Ledøje Vandværks indvindingsområde er sammenfaldende med Region Hovedstadens

udlagte Interesseområde for Råstoffer. Endvidere sker indvindingen primært nedstrøms fra området Ledøje

nord, men også fra vest til den nyeste boring, som ligger nærmest området Ledøje Vest.

Ledøje Bylaug undrer sig over, at Region Hovedstaden slet ikke har foretaget en Miljøscreening af

eventuelle påvirkninger af vandindvindingen til Ledøje Vandværk, og ydermere at Ledøje Vandværk slet

ikke er blevet udvalgt som part i høringen.

Ledøje Bylaug ser det som et alvorligt problem, at man påtænker graveområder inden for oplandet af

Ledøje Vandværks indvindingsområde eller i nærheden heraf. Da grundvandstilstrømningen til kalklaget

ikke er beskyttet med et lerlag under sandforekomsterne, er der en betydelig forhøjet risiko for direkte

påvirkning af grundvandet. Ofte vil et tykkere lerlag mellem sandforekomsterne og kalken fungere som et

kemisk filter, som beskytter grundvandet i kalklaget for kemikalier og tungmetaller. Der er derfor forøget

risiko for forringet vandkvalitet, og en økonomisk udgift, som i første omgang påhviler Vandværket og

sidenhen borgerne i Ledøje.

Der forventes en yderligere analyse af påvirkningen for Ledøje Vandværks opland og vandkvaliteten.

Desuden er området i forvejen nitratfølsomt område, og primært beskyttet af det tynde moræneler i

overjordslaget. Hvordan vil dette blive påvirket, når dette primære filter fjernes? Hvordan forestiller Region

Hovedstaden dette reguleret i en råstoftilladelse?

Ledøje Bylaug forventer, at hvis man alligevel vælger at gå videre med området som interesseområde eller

graveområde, så må denne risiko og udbedring af eventuelle skader påhvile Region Hovedstaden og

grundejer af graveområdet.

Ledøje Bylaug mener, at Region Hovedstaden med Råstofplan 2012 udlagde et interesseområde uden en

grundigere analyse, herunder en genberegning af vandværkets indvindingsopland hvor vestligste boring er

medtaget. Derfor vel også denne miljøscreening, som nu er udsendt i høring. Ledøje Bylaug mener, at med

baggrund i fremlagte oplysninger, og idet området i forvejen er udlagt som OSD (område med særlige

drikkevandsinteresser), og med alle de øvrige faktorer i dette høringsnotat, så burde der aldrig have været

udpeget et interesseområde omkring Ledøje By.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Risiko for forurening af grundvandsressourcen

Ledøje Bylaug deler ikke Region Hovedstadens vurdering i, at der ikke er risiko for forurening af jorden. Som

det er beskrevet i overstående afsnit ”Grundvandsforhold”, så vil fjernelse af overjordslaget medføre en

væsentlig risiko for forurening af grundvand og drikkevandet i Ledøje, idet der ikke ligger et beskyttende

lerlag mellem råstofudvindingen og kalklaget. Selv mindre kemikalieudslip samt optag af regnvand fra

tilstødende jorde, vil udgøre en væsentlig risiko.

Der henvises i øvrigt til afsnittet under Luft - Emissioner fra eventuel trafik til og fra området. Forholdet bør

vurderes nærmere.

Øvrige indvindingsoplande

I henhold til Egedal Kommunes digitale kommuneplan, så er området Ledøje Vest endvidere

indvindingsopland for Nybølle Øst Kildeplads og Hove Kildeplads.

(http://infokort.egedalkommune.dk/spatialmap?&profile=kommuneplan13-extern)

Region Hovedstaden bør undersøge dette nærmere med Nybølle og Hove Vandværk.

Øvrige private boringer

Omkring områder Ledøje Nord findes der er en række private vandværker (Enkeltvandværk, markeret med

cyan trekanter). Disse må ligeledes formodes at være særligt udsatte når overjorden fjernes, ligesom

beskrevet i afsnittet ”Grundvandsforhold”.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Det er ikke alle der har modtaget en partshøring. Ledøje Bylaug ønsker derfor at disse private vandværker

medtages i den samlede vurdering af grundvandsforholdene. Hvordan forventes der eventuelt foretaget en

regulering i råstoftilladelsen for disse vandværker?

Vandforbrug

Ledøje Bylaug mener det vil være et krav at der vandes til støvbekæmpelse, idet den meget tætte placering

på byen vil kunne foranledige en række støvgener.

Der bør foretages en beregning af vandforbruget, og en redegørelse af, hvorfra vandet skal komme. Har

Ledøje Vandværk kapacitet til dette, og vil en ekstraudvinding af vand på vandværket foranledige øget

optagelse af uønskede stoffer? Hvis der laves en lokal boring til vandindvinding til vanding af grusgraven

eller brug af vand fra grundvandsspejlet, vil dette så påvirke grundvandsspejlet og hermed Ledøje

Vandværks vandindvinding?

Specielt for område Ledøje Vest, vil brug af vand under grundvandsspejlet kunne foranledige en

grundvandssænkning, hvilket især i det sydlige område vil kunne foranledige forandringer af vandstanden i

den fredede Tysmosen.

Tidligere analyser

Der refereres i miljøscreeningen til Miljøstyrelsens projekt nr. 526. Følgevirkning af råstofindvinding under

grundvandsspejlet, 2000 i forbindelse med at der vurderes, at råstofindvindingen kan gennemføres uden at

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

påvirke grundvandskvaliteten eller -kvaliteten. Rapporten bygger på en række teorier og matematiske

beregninger, og ét enkelt in situ forsøg foretaget i Skåne, Sverige. Forsøget bygger alene på ét forsøg, og

jordbundsforhold og jordsammensætningen er ikke beskrevet nærmere. Der kan altså ikke nødvendigvis

laves en direkte korrelation til de danske forhold, og hvordan virker det når der ligger et kalklag lige

nedenunder, som har store revnedannelser med hurtigere gennemstrømning end den overliggende jord.

Endvidere bygger teorien på rotationssymmetriske formler, og kan således kun benyttes, hvor graven er

cirkulær, men om dette har større betydning for langstrakte graveområder skal være usagt.

Bagerst i rapporten er angivet følgende:

Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og

udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling.

Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver

udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter.

Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i

debatten omkring den danske miljøpolitik.

Ledøje Bylaug vil gerne vide om Miljøstyrelsen sidenhen har godkendt indholdet, og Miljøstyrelsen finder at

indholdet kan benyttes til brug for vurderingen?

Ligeledes henvises til rapport ”Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Konsekvenser for

grundvandskvaliteten ved råstofindvinding under grundvandsspejlet, rapport fase 2, november 2014”. I

denne rapport er der ikke foretaget boreprofiler der viser et kalklag nederst, hvorfor der lige så godt kunne

befinde sig et lerlag, der kan forsinke grundvandssænkningen i de pågældende referencepunkter i

nærliggende søer. Er der også foretaget undersøgelser vedr. grundvandssænkninger i graveområder, hvor

råstofressourcerne ligger direkte i kontakt med de underliggende kalklag?

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Luft

Luftforurening (støv og andre emissioner)

Jf. Miljøvurdering af råstofplan 2012 opstår der væsentlige gener fra indvindingsområde i form af luft, støv

og støjgener. I miljøvurdering af råstofplan 2012 nævnes det at udpegningen af et graveområde ikke straks

vil medføre påvirkning. Det er først når indvindingen påbegyndes, at der kan opstå gener fra trafikken samt

luft-, støv og støjgener. Kommunerne skal i gravetilladelserne stille vilkår, der regulerer støj og luftgener fra

indvindingen.

Roskilde Amt iværksatte i 2002 målinger omkring en grusgrav. Målingerne er en følge af klager over

støvgener fra beboere i et villakvarter, der ligger ca. 200 meter nord for grusgravens knuserier.

Figur 9 - Måling af støvfald opdelt efter vindretning fra grusgraven og fra andre vindretninger på position 1 (ca. 150 m fra

knuserier), position 2 (ca. 220 m fra knuserier, beboerområde hvorfra støvgener rapporteres) og position 3 (gennemsnit for alle

vindretninger i referencepunkt, R): Maj måned 2002.

(Kilde: Baggrundsdokument for fastsættelse af grænseværdi for nedfald af støv og regulering af

støvemissioner fra diffuse kilder. dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ, Miljøstyrelsen, Miljøministeriet)

Konklusionen var at der i måleposition 2 (220 m fra knuserier) blev målt støvværdier over Miljøministeriets

anbefalede grænseværdi på 0,133g/m²/døgn i 3 ud af måleperiodes 3 måneder.

Dette forhold er i Miljøscreeningen klassificeret som ”Forhold som ikke vurderes”, og at støvgenerne

reguleres i råstofindvindingstilladelser. Hvordan forventes disse emissioner at kunne påvirke den fredede

Tysmose under langvarig påvirkning ved graveområde i sydlig ende af Ledøje Vest? Ledøje Bylaug mener at

dette forhold bør vurderes nærmere, og mener at klassificeringen burde have været ”Forhold, der bør

vurderes”. Endvidere vil Ledøje Bylaug gerne vide hvordan Region Hovedstaden forestiller sig dette

reguleret i råstofindvindingstilladelser?

Der skal endvidere gøres opmærksom på, at der ved Nybøllevej 16 ligger et stort planteopbevaringshotel

(Vesteragers Planteopbevaring), som Ledøje Bylaug selvfølgelig regner med er partsberettiget og hørt i

denne sag, da de er direkte naboer til området. Plantehotellet ligger lige øst for graveområdet Ledøje Vest,

og således i den primære vindretning. Hotellet har 7500 m² drivhuse, som vil kunne blive påvirket af støv –

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

både ude og inde. Hotellet opbevarer mange rigtig store planter/træer, og heraf bl.a. mange dyre og

følsomme planter for Tivoli om vinteren. Dette er ikke nævnt i miljøscreeningen, og dette forhold bør

medtages i miljøvurderingen, da det måske kan have store konsekvenser for deres planter og forretning.

Historisk set har de regionsmæssige tilsyn med grusgrave konstateret ulovligheder med for meget støj,

gravninger for tæt på vej, affald i grave o.a. i modstrid med gravetilladelse.

Ledøje Bylaug kunne godt tænke sig at vide, hvordan Region Hovedstaden forestiller sig der føres kontrol

med gravearbejdet, og om der eventuelt vil blive opsat målestationer, som det anbefales af

Miljøministeriet, og vil der blive stillet krav om overholdelse af Miljøministeriets grænseværdier?

Emissioner fra eventuel trafik til og fra området

I Miljøscreeningen henviser dette punkt til ovenstående punkt. Endvidere er angivet som ”Forhold, der ikke

vurderes”.

I det samlede graveområde for Ledøje Vest skønnes en råstofmængde på 1,8 mio. m

til 4,5 mio. m

. Den

samlede turgenerering vil være ca. 430.000 til 1 mio. ture. Dette betyder mellem 100 – 450 ture pr. dag (se

yderligere for beregningsgrundlag under Trafik – Trafikbelastning).

Dette vil lokalt set med Ledøje Bylaugs øjne skabe en ikke uvæsentlig miljøpåvirkning, herunder udledning

af tungmetaller, NOx og partikler. Med henvisning til ovenstående punkt vedr. luftforurening, må det

forventes at der skal ske en omfattende afvanding af området pga. beliggenheden. Ledøje Bylaug mener at

man bør vurdere hvorledes dette vil påvirke opsamling af emissioner og risiko for nedsivning til

grundvandet og Ledøje Vandværks drikkevandsforsyning. Dette bør specielt sammenholdes med det

forhold at der ikke eksisterer et beskyttende lerlag mod kalklaget under graveområdet, hvorfor

tungmetaller og andre stoffer ikke kan forventes filtreret/bundet af leret.

Ifølge Miljømålsloven §7 stk. 1, er områder udpeget som drikkevandsforekomster forstået som beskyttede

områder.

Endvidere skal der i henhold til Vandrammedirektivet benyttes bedste tilgængelige teknologi imod

forebyggelse af forurening af grundvandet. Den miljømæssige belastning af området, forventes ifølge

Ledøje Bylaug at kunne sammenlignes med en mindre trafikeret vej. Her vil der normalt i vejsammenhænge

været stillet krav om separat vejafvanding og opsamling til rensning. Vil Regionen stille krav om befæstelse

og separat afvanding af alle transportveje?

Er det endvidere virkelig regionens vurdering at emissioner i et jf. miljøstyrelsens vejledninger og

planlovens bestemmelser særligt værdifuldt landbrugsområde, bevaringsværdigt landskab samt

kulturarvsareal ikke skal undersøges yderligere?

Ledøje Bylaug anbefaler at dette punkt bør ændres til ”Forhold, der vurderes”.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Støj

Region Hovedstaden mener at ikke dette forhold skal undersøges yderligere. Pga. Plejehjemmet og

plejeboligerne Porsebakken samt stort planteskole/planteopbevaringsfirma med store drivhus, mener

Ledøje Bylaug at dette bør vurderes nærmere.

Ekstern støj fra virksomheder

Miljøstyrelsen har fastsat vejledende grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder, og

grænseværdierne udgør grundlaget for myndighedernes vurdering af støjforureningen.

Mandag - fredag kl. 07 -

18, lørdag kl. 07 - 14

1. Erhvervs- og

industriområder

2. Erhvervs- og

industriområder med

forbud mod

generende

virksomheder

3. Områder for

blandet bolig- og

erhvervsbebyggelse,

centerområder

(bykerne)

4. Etageboligområder

70 dB

60 dB

Mandag - fredag kl. 18 - 22,

lørdag kl. 14 - 22, søn- og

helligdag kl. 07 - 22.

70 dB

60 dB

Alle dage kl. 22 - 07

70 dB

60 dB

55 dB

45 dB

40 dB

50 dB

45 dB

40 dB

5. Boligområder for

45 dB

40 dB

35 dB

åben og lav

boligbebyggelse

40 dB

35 dB

Sommerhusområder

og offentligt

tilgængelige

rekreative områder

(særlige

naturområder)

(Kilde: Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for dagperioden, aftenperioden og natten)

Ledøje omfattet af særligt værdifuldt landbrugsområde, bevaringsværdigt landskab samt kulturarvsareal.

Jf. miljøstyrelsens vejledning om Ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1984 og ikke mindst planlovens

bestemmelser, kunne og burde Ledøje bør betragtes som offentligt tilgængeligt rekreativt område (særlige

naturområder), hvorfor grænseværdier i dagtimer vil være 40 dB (klasse 6). Som minimum er Ledøje dog at

betragte som boligområde for åben og lav bebyggelse med en grænseværdi på 45 dB (Klasse 5 som angivet

i tabellen over vejledende grænseværdier for støjbelastning og for maksimalværdier af støjniveauer målt

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

udendørs). Landskabet omkring Ledøje inklusiv ’Område Vest’ er i Egedal Kommuneplan udpeget

til ’Friluftsformål’, hvilket svarer til et ’rekreativt område’.

Nedenstående figur viser eksempel på støberegning af Sinding Grusgrav foretaget i programmet SoundPlan

(samme program som benyttet af Vejdirektoratet ifm. Frederikssundsmotorvejen).

(Kilde: Støjundersøgelse – Sinding grusgrav, Rapport ”Miljømåling – ekstern støj, Rambøll)

Ledøje Bylaug er opmærksom på at der ikke kan laves en direkte korrelation mellem ovenstående

eksempel, da udgravningens placering, form, anvendt udstyr og transportarbejde kan have indflydelse på

støjudbredelsen. Ovenstående eksempel viser dog, at der i forbindelse med en grusgrav kan være

væsentlige støjgener. I eksemplet ligger beboelserne lige akkurat inden for grænseværdierne, men det er

værd at bemærke, at boligerne ligger over 500 meter fra grusgraven.

I regionens egne rækker har formand for udvalget for miljø, jordforurening og råstoffer John Lehmann

Petersen i evaluering af de årlige tilsyn af grusgrave (wm463678) netop konstateret, at ulovligheder ved

udvinding af råstoffer bl.a. handler om at der var for meget støj og der var gravet for tæt på vej i modstrid

med gravetilladelse. Ledøje Bylaug ser det som et stort problem, at der oftest stiltiende gives accept til øget

støj gennem udstedelse af gentagne påbud, som ikke følges op eller har konsekvenser. Hvilke

forholdsregler og reguleringer vil Region Hovedstaden stille for et graveområde så tæt på en landsby?

Ledøje Bylaug mener at en støjkortlægning må være forudsætning for et graveområdes placering.

Endvidere bør der stilles krav om løbende uvarslede støjmålinger.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Akkumuleret støjbelastning

Vejdirektoratets udarbejdede i forbindelse med VVM for Frederikssundsmotorvejen et støjkort med de

forventede støjniveauer efter udbygning af motorvejen. Beregningerne er foretaget efter gældende regler

(Nord2000) af støjberegninger for vejanlæg.

(Kilde: Støjkonturkort, Etape 2, Vejdirektoratet 2011)

Støjeregningerne viser, at årsmiddelværdien L

den

i flere områder ligger i eller nær det kritiske støjniveau.

Yderligere støjkilder må forventes at øge støjgenerne, hvorved mange ejendomme vil komme over et

uacceptabelt støjniveau.

Støjmodel Nord2000 er udviklet i samarbejde med de andre nordiske lande og er formentlig den mest

avancerede model, der anvendes til vurdering af støj i forbindelse med bl.a. vejprojekter.

Her tages bl.a. højde for:



Afstanden til vejen

Vejr- og vindforhold

Jordoverfladens beskaffenhed (f.eks. hårdasfalt eller blødt græs)

Bygninger eller andet, der skærmer for støjen

Genstande, der reflekterer støjen

Vejbelægninger

Antal personbiler og varevogne

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest



Antal lastvogne, busser og lignende

Køretøjernes hastighed

Køretøjernes fordeling på dag, aften og nat.

Støjberegninger for Ledøje

Miljøstyrelsen anbefaler, at man ikke skaber nye støjbelastede områder, og specielt i eksisterende landzone

og landsbymiljøer. Ledøje Bylaug mener, at der bør foretages en egentlig Miljøvurdering/VVM, og at denne

bør inkludere en støjmodel/støjberegning for Råstofindvindingen – både for graveområdet og

transportkørslen – og at der i beregningsmodellen medtages allerede kendte støjkilder (som minimum

motorvejen), således at et retvisende støjkort opnås.

Vibrationer

Dette vurderes i Miljøscreening til ikke at skulle undersøges yderligere. Ledøje Bylaug er ikke enige i dette.

Det er erkendt fra andre grusgrave (jf. VVM-redegørelse for råstofindvinding i Mogenstrup Grusgrav 2010),

at bearbejdning af undergrund vil sende vibrationer videre med fare for sætningsskader i huse.

Jf. VVM fra Mogenstrup grusgrav er anbefalinger, baseret på deres erfaringer, at der ikke graves i afstand

150-200 meter. fra boliger for at gener og sætningsskader kan undgås. Der skal her gøres specielt

opmærksom på tætliggende planteskole/plantehotel, som med store drivhus kan blive påvirket.

Flere af Ledøjes borgere har rettet henvendelse til deres forsikringsselskaber med henblik på at høre

omkring forsikringsforhold i forbindelse med f.eks. sætningsskader som følge af vibrationer fra

graveområdet. Det er konstateret at ingen af vore husstande kan forsikres mod sætningsskader i bygninger.

Regionen Hovedstaden bør derfor redegøre for hvordan dette forestilles reguleret i råstoftilladelsen, samt

redegøre for hvilke erstatningsforhold som vil være gældende ved sætningsskader foranlediget af

gravearbejde.

Vi vil også gerne gøre opmærksom på, at en del huse i Ledøje er bevaringsværdige – både huse langs Ledøje

Bygade og i nærheden. Flere af husene er fra 1700 – 1800 tallet, og er bygget efter gammelmetode med

syldsten fundament (vægge oven på kampsten og muligvis pælefundering). Disse huse er specielt følsomme

over for vibrationer, og der stilles særskilt krav til grænseværdier. Dette kan have betydning ved vibrationer

skabt af køretøjer og maskinelt udstyr i graveområdet, eller såfremt der forekommer transport gennem

Ledøje landsby.

Adgang til et graveområde skal ske via det kommunale vejnet og ikke statsvejene, hvilket må medføre at

transporter til graveområde Ledøje Vest skal ske via Nybøllevej. Det er ikke nærmere beskrevet hvilken vej

transportarbejdet skal foregå. Såfremt disse skal køre gennem Ledøje landsby, mener Ledøje bylaug at der

skal foretages en nøjere vurdering af påvirkninger på alle bevaringsværdige huse, men også den generelle

påvirkning af øvrige huse langs vejen og nærmeste zone langs denne.

Grænseværdier for den genevirkning, de omkringboende kan have fra vibrationer ved anlægsarbejder, er

foreslået af Miljøstyrelsen i Orientering nr. 9/1997

”Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø”

Grænser for bygningsskadelige vibrationer er ikke reguleret ved lov. I praksis benyttes ofte den tyske norm

DIN 4150-3 til vurdering af bygningsskadelige vibrationer, som inddeler bygninger i 3 kategorier hhv. 1)

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

erhvervs- og industribygninger, 2) boliger og tilsvarende konstruerede og 3) bevaringsværdige bygninger.

Normens grænseværdier for bygningsvibrationer er:



Erhvervs- og industribygninger Vpeak

≤

20 mm/s

Bygninger til beboelse Vpeak

≤

5 mm/s

Særligt følsomme og fredede bygninger Vpeak

≤

3 mm/s

Ledøje Bylaug er bekymret over de konsekvenser eventuelle tunge transporter kan have for de

bevaringsværdige huse, men også for øvrige ejendomme i øvrigt. Miljøvurdering bør inkludere en analyse

af vibrationer, og beskrivelse af afværgeforanstaltninger. Hvilken overvågning af bygningsvibrationer vil

Regionen eventuel stille som krav i en råstoftilladelse?

Som noget andet, er Ledøje Bylaug også en smule i tvivl om hvilke generelle afstandskrav Region

Hovedstadens stiller til et graveområde, dels imod bebyggelser, stier mv. Endvidere må vi formode at

Industriens branchearbejdsmiljøråds fastsatte forholdsregler for skrænter og lodrette vægge er gældende i

alle grusgrave, hvorfor udvindingspotentialet i smalle områder nær bebyggelse, stier mv. må været

afgrænset.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Trafik

En råstofudvinding vil generere en masse transportarbejde i og omkring Ledøje, hvilket vi mener bør

undersøges nærmere end beskrevet i fremsendte høringsmateriale.

Trafikafvikling/belastning

I fremsendte materiale er beskrevet at sand-/grusforekomsterne varierer i tykkelse. I miljøscreeningen er

angivet at der skønnes en råstofmængde på 1,8 mio. m

til 4,5 mio. m

. Endvidere skønnes der i rapport fra

Orbicon en overjordsmængde på ca. 1,8 mio. m

, som vil skulle flyttes rundt inden for de enkelte matrikler.

Der kan omtrent være 10 m

materiale pr. vognlæs (lastbil med hænger), hvilket giver i alt 180.000 til

450.000 vognlæs, også svarende til en turgenerering på 360.000 til 900.000 ture. Hertil må kunne forventes

10-20 % ekstra trafik i forbindelse med anden transport til og fra området, således at den samlede

turgeneration vil være ca. 430.000 til 1 mio. ture. Fordelt over 10 eller 20 år, vil dette betyde hhv. 100 til

200 ture. pr. hverdag eller 225 til 450 ture pr. dag (beregnet med 220 arbejdsdag pr. år).

Lokalt

Graveområdet vil genere en ikke uvæsentlig trafik til og fra området, som dels vil kunne høres og mærkes.

Ledøje Bylaug vurderer ikke miljøbelastningen som uvæsentlig, da trafikbelastning sammen med maskinelt

udstyr til udvindingen vil påvirke miljøet markant i forhold til støv, lugt, støj og trafiksikkerhed.

Det fremgår ikke tydeligt af screeningen hvorledes trafikken til og fra graveområderne forslås afviklet.

Adgang til et graveområde skal ske via det kommunale vejnet og ikke statsvejene, hvilket må medføre at

transporter til graveområde Ledøje Vest skal ske via Nybøllevej. Endvidere er området også afgrænset af

andre matrikler. Såfremt transporten tænkes foregået gennem Ledøje By, så vil det have en væsentlig

indflydelse på såvel støj, støv, luft, vibrationer og trafiksikkerheden. Såfremt den tunge transport skal køre

gennem Ledøje landsby, mener Ledøje bylaug at der skal foretages en nøjere vurdering af alle effekter og

risici foranlediget af transportarbejdet.

Den risiko, som vibrationerne fra denne tunge trafik udgør for de gamle bevaringsværdige huse i Ledøje,

bør indgå i vurdering af mulige transportveje (beskrevet yderligere under ”Støj / vibrationer”).

Dele af Ledøje Bygade er i Egedal Kommunes Trafikhandlingsplan udpeget som strækning med mange

uheld. Der kører i dag ca. 2000-3000 køretøjer gennem Ledøje i døgnet, hvoraf andelen af tunge køretøjer

er ret begrænset. En ekstra trafikbelastning med tunge køretøjer på mellem 100 til 450 ture pr.

hverdagsdøgn vil således være helt uacceptabelt.

Der bør endvidere foretages en vurdering af arealbehov for tunge køretøjer langs strækning og i kryds.

Ledøje Bylaug forventer en konkretisering af adgangsforholdene i forbindelse med en miljøvurdering og

VVM.

Regionalt

I Miljøscreeningen er der angivet, at dette forhold ikke vurderes nærmere, idet trafikbelastningen af det

regionale vejnet vurderes at være ubetydeligt.

På Frederikssundsmotorvejen og Tværvejen nærmest område Ledøje Vest kører der omtrent 14.300

køretøjer i HDT (Hverdagsdøgntrafik), hvoraf tungbilsprocenten skønnes til ca. 2 pct., svarende til 280 tunge

køretøjer i døgnet.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Den beregnede turgenerering viser, at der kan komme op til en fordobling af tunge køretøjer på

strækningen alene fra området Ledøje Vest, som i værste fald skal lægges til trafikbelastning genereret af

Ledøje Nord. I screeningen er angivet at trafikbelastningen af det regionale vejnet som følge af

råstofindvindingen vurderes til at være ubetydelig. Ledøje Bylaug mener ikke at en fordobling af

trafikbelastningen med tunge køretøjer er ubetydelig, idet dette både vil påvirke trafiksikkerheden i

området, samt at der kan forventes en del ekstra støjgener herfra. På denne baggrund bør der foretages en

egentlig Miljøvurdering og en VVM med støjberegning for den akkumulerede støjudbredelse fra dels

motorvej og arbejdsområdet i samme beregningsmodel (Se også under Støj).

Sikkerhed

Et graveområde på hver side af Nybøllevej vil give anledning til en del færdsel over og langs vejen med

tunge køretøjer. Der er endvidere ikke cykelstier langs Nybøllevej, og da vejen er forholdsmæssigt smal, ser

Ledøje Bylaug dette som et trafiksikkerhedsmæssigt problem.

I screeningen er angivet at sikkerheden ikke vurderes, da der i den lokale planlægning vil være en mulighed

for at planlægge tilkørsel til et nyt graveområde på en sådan måde, at sikkerhed ikke påvirkes væsentligt.

Ledøje Bylaug ønsker, at man i Miljøvurderingen angiver et løsningsforslag på, hvorledes man forestiller sig

dette reguleret i råstoftilladelsen, så trafiksikkerheden ikke ændres i Ledøje.

Dele af Ledøje Bygade er i Egedal Kommunes Trafikhandlingsplan udpeget som strækning med mange

uheld, og specielt omkring krydset ved Ledøje Bygade / Ledøjetoften. Krydset er forholdsvist lille og ikke

specielt velegnet for tunge køretøjer. Arealbehov bør undersøges nærmere. Til orientering, ligger

Ledøjetoften i tilslutningen med et stort længdefald imod krydset.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Risiko for ulykker

Se foregående punkt omkring Sikkerhed.

Offentlige udgifter

Erfaringer fra flere andre kommuner, heriblandt Roskilde Kommune, viser at der er betragtelige

økonomiske udgifter forbundet med vedligeholdelse af veje i forbindelse med transportkørsel fra

graveområder. En 25 tons lastbil belaster vejene som 20.000 personbiler.

En kraftig stigning af tungbilsprocenten kunne foretage store strukturelle skader på Egedal Kommunes

vejnet, såfremt dette benyttes.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Klimatiske faktorer

Oversvømmelsesrisiko pga. ændret nedbørsmængder

Punktet er beskrevet som at ændret nedbør (herunder øget) nedbør vurderes ikke at på virke

råstofindvindingen. Det burde vel mere retvisende være undersøgt, om ændret (herunder øget) nedbør i

forbindelse med råstofindvindingen kan påvirke oversvømmelsesrisikoen for området omkring

graveområderne.

Ledøje Bylaug ser ikke en øget oversvømmelsesrisiko (da grusgrav må være at betragte som et stort

overløbsbassin). Der er en fare for at udgravningen kan påvirke Ledøjes Vandværk. Selvom Ledøje

Vandværks primære opland for vandindvinding er størstedelen af Ledøje Nord, og tilstrømningen sker fra

nord til syd / sydvest, ligger boringerne forholdsvist tæt på Ledøje Vest. Idet grundvandstilstrømningen til

kalklaget ikke er beskyttet med et lerlag under sandforekomsterne, er der en øget risiko for forurenet vand

tilgår Ledøje Vandværk. Dette kan medføre forringet vandkvalitet, og en økonomisk udgift, som i første

omgang påhviler Vandværket og sidenhen borgerne i Ledøje.

Ledøje Bylaug forventer en yderligere analyse af påvirkningen for Ledøje Vandværks opland og

vandkvaliteten. Der skal gøres opmærksom på at området i forvejen er nitratfølsomt område, og primært

er beskyttet af moræneler i overjordslaget. Hvordan vil dette blive påvirket, når det primære filter fjernes?

Ledøje Bylaug forventer, at hvis man alligevel vælger at gå videre med området som interesseområde eller

graveområde, så må denne risiko og udbedring af eventuelle skader påhvile Region Hovedstaden og

grundejer af graveområdet.

Vandstandsændringer

I screeningen er beskrevet at råstofindvindingen ikke vurderes at påvirke vandstanden i de beskyttede

vådområder, vandhuller og åer.

Forslag til graveområdet Ledøje Vest ligger i den sydlige ende lige op ad den fredede Tysmose. Ved

råstofindvinding, og specielt under grundvandsspejlet, vil der være en risiko for sænkning af

grundvandsspejlet i det omkringliggende område, og herunder Tysmosen. Dette kan have stor indflydelse

for flora og fauna i det fredede område.

Ledøje Bylaug anbefaler, at der foretages en beregning af grundvandssænkningen som følge af en eventuel

råstofindvinding.

Ledøje Bylaug anbefaler at der ikke gives gravetilladelse og at interesseområdet fjernes helt, specielt den

sydlige del af Ledøje Vest, idet der er stor risiko for at dette kan påvirke Tysmosen. Endvidere vil støj og

støvgener kunne påvirke dyrelivet i mosen, som er en del af den økologiske balance for mosen. Skulle man

trods dette vælge at gå videre med en råstofindvinding, bør der foretages skærpet tilsyn med øjeblikkelig

standsning ved observeret forandring.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Kulturarv

Landsbyen, kirken og landskabet er en kulturhistorisk helhed og har sin historiske værdi i denne helhed.

Kulturhistoriske værdier, fredede eller bevaringsværdige bygninger

Kulturlandskabet omkring Ledøje

I middelalderen var der i Ledøje og andre landsbyer en slags dyrkningsfællesskab i datidens landbrug. Det

satte sine spor i landskabet ved at gårdene, som lå i landsbyen hver havde mange små jordlodder som lå

spredt i landskabet. Med landboreformerne i slutningen af 1700-tallet ændredes dette billede.

Landboreformerne gennemførtes for at forbedre bondestandens forhold og effektivisere landbruget. Nu

blev dyrkningsfællesskabet erstattet af individuelt agerbrug og i denne sammenhæng omfordeltes

landsbyernes jorder – kaldet ’stjerneudskiftningen.’

Udskiftningen af Ledøje Bymark i 1781 blev foretaget i form af en stjerneudskiftning, hvor gårdenes

jordstykker blev samlet som lagkagestykker ud fra landsbyen. Kun få gårde blev flyttet ud fra landsbyen - i

dag kan man i landskabet tydeligt se veje, markskel og stier, som viser stjernemønstret ud fra gårdene i

landsbyen. Tilmed er kulturlandskabet omkring Ledøje stadig autentisk med landbrug – landskabet er åbent

med produktivt landbrug. Ved at opretholde landbrugsarealerne og det øvrige kultur- og naturlandskab

omkring landsbyen bevares væsentlige dele af et karakteristisk kulturland fra de seneste århundreder til

værdi for kommende generationer.

Ledøje Landsby

Ledøje er en af Vestegnens større og bedst bevarede landsbyer. Vejene til og fra byen er stort

set identiske med middelalderens vejnet. Kirken ligger højt mod vest og kan ses som toppunkt

fra alle verdenshjørner med en yderst smuk og varieret natur – uanset hvorfra man kigger ind

mod den velbevarede landsby.

Ledøje er bygningsmæssigt en af Egedals bedst bevarede landsbyer, idet

både kirke, præstegård, rytterskole, huse, pumpehus, fattighus, aktivt forsamlingshus og en række af

gårdene er bevaret. En del af landsbyens gårde ligger endnu rundt om gadekæret, ligesom den gamle

rytterskole fra 1720’erne.

Den kulturhistoriske landsby har bevaret den landsbykarakteristiske lange form med plads til to såkaldte

forter, hvor kreaturerne blev drevet sammen til natten. Den ene forte ligger stadig ubebygget foran kirken,

og det giver en unik mulighed for at se middelalderbyen, som netop på afstand ligger uberørt, omgivet af

marker og moser. Den anden forte ligger ubebygget midt i landsbyen med bebyggelse rundt om den. Den

er i dag landsbyfællesskabets samlingspunkt i forbindelse med fejring af årets højtider.

Mod syd ligger det større fredede moseområde med Porsemosen og Tysmosen. Det er områdets sidste rest

af de mange smeltevandssøer, moser og åer, som omgav middelalderbyen. Alle veje og stier følger stadig

landskabets konturer og mange af de gamle markskel fra stjerneudstykningen i 1780’erne.

Det lavtliggende vådområde var attraktivt for datidens bønder, da egnen var fattig på skov og rør, bortset

fra disse moseområder, hvor der kunne skoves og skæres rør til bl.a. stråtage. Derfor blev mosens opdelt i

små matrikler tilhørende landsbyens gårde. De små matrikler med infrastruktur fra 1780’erne eksisterer

stort set fortsat. Mangel på træ i området satte også sit præg på den måde, de udflyttede gårde for 200 år

siden markerede deres nye skel. I stedet for træpæle blev de nye markedsskel opført som stendiger, der

kan ses den dag i dag.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

I forhold til beskyttelse af landsbymiljøet med de gamle huse, bør det undersøges hvilke vibrationer, der

kan forventes ved grustransport / tung lastbiltrafik gennem landsbyen, såfremt trafikken føres gennem

byen. Der er særligt lave grænseværdier for vibrationer i forhold til gamle bevaringsværdige bygninger.

Mange af de karakteristiske gamle huse, som også er udpeget som bevaringsværdige er beliggende tæt ud

til byens gader herunder langs Ledøje Bygade, hvor en del af de gamle huse ligger 3-4 meter fra kørebanen.

Vi frygter, at disse huse skades af vibrationer, og forsikringerne dækker så vidt vi har undersøgt ikke

sådanne skader, og husene kan der for gå i forfald. (se yderligere under ”Støj / Vibrationer”)

Ledøje Bylaug finder ikke, at disse kulturhistoriske spor og fortælleværdier kan bevares for eftertiden ved

udgravning af råstoffer, som foreslået ved interesseområdet og Graveområde Ledøje Vest.

Udgravningsområde Ledøje Vest støder direkte op til dette unikke moseområde med den storslåede flora

og fauna. Grusgravning vil utvivlsomt påvirke naturen og dens mangfoldighed i moserne/åløbene.

Kirker og omgivelser

Ledøje Kirke er Nordens eneste dobbeltkirke, og man kan først støde på tilsvarende dobbeltkirker i

Midttyskland. En dobbeltkirke er karakteriseret ved, at den har to selvstændige etager med hver sit

kirkerum. Det øverste fungerede som herskabets privatkapel. Kirken er opført i første halvdel af 1200-tallet

som borgkapel til en borg/stormandsgård efter tysk forbillede. Der er tydelige bygningsspor i skibets

vestgavl, som tyder på, at borg og kirke har været bygget sammen. Kildemateriale peger på, at stormanden

Jacob Sunesen (Hvideslægten) fra Knardrup stod bag opførelsen af dette enestående bygningsværk.

Han var forhandlingsleder i Goslar, da kong Valdemar Sejr skulle frikøbes fra tysk fangenskab i 1223-25, og

så som en af første danskere verdens første dobbeltkirke - Liebfrauenberg Kirche - i kejserbyen Goslar, og

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

lod den inspirere ham til opførelse af Danmarks første og eneste dobbeltkirke 10-15 år senere. Den tyske

dobbeltkirke blev revet ned i 1700-tallet pga. bygningsforfald.

Borgen/stormandsgården findes ikke mere. I dag ligger Brydegården på stedet. Det er let at fornemme

stedets kraft og historie, når man kigger ned fra kirkens tårn (ca. 1508). Et unikt område med en unik

historie.

Da kirken blev gennemgående renoveret i 1887-92 var det en begivenhed, som tiltrak stor opmærksomhed.

Arkitekten H.V. Storch stod for arbejdet, ligesom han gjorde det ved Skt. Bendts Kirke, Fjenneslev Rundkirke

og Tveje Merløse Kirke – altså nogle af de vigtigste sjællandske middelalderlige kirkebygninger.

Det er næsten overflødigt at meddele, at den unikke kirke med kirkegårdens mange bevaringsværdige

gravminder og med naboen Bydegården udgør et kulturhistorisk kapitel for sig.

I dag står Ledøje Kirke stort set i det miljø, som Jacob Sunesen skabte for ca. 775 år siden. Det gælder også

omgivelsernes marker og moser. Der er en fredningszone på 750 m omkring kirken. Grusgravning i Ledøje

Vest vil bryde ind i zonen og direkte skade det enestående miljø og dets omgivelser.

Der er udpeget kirkeomgivelser omkring Ledøje Kirke, som skal sikre kirkens landskabelige beliggenhed og

samspil med landsbymiljøet. På sigt skal omfanget af kirkeomgivelses beskyttelsen fastlægges konkret.

Københavns Amt har fastlagt en beskyttelseszone på 750 meter omkring Ledøje Kirke, der i forvejen er

omfattet af en 300 meters beskyttelseszone efter Naturbeskyttelsesloven. Bestemmelsen har til formål at

beskytte kirker, der ligger mere eller mindre åbent i landskabet mod, at der opføres bebyggelse på over 8,5

meter, som virker skæmmende på kirken. Beskyttelseszonen på 750 meter skal sikre kirker i landzone som

markante kulturmonumenter i landskabet. Ledøje Kirke er meget markant beliggende i landskabet og et

eksempel på en kirke med meget stort fjernomgivelsesområde.

(kilde: Vejdirektoratet, VVM 2002 og Lokalplan nr. 010104 Bevaringsplan for Ledøje Landsby)

Ledøje Kirkes placering på et af landsbyens og landskabets højeste punkter er betinget af et ønske fra

bygherren om at give kirken en markant og monumental beliggenhed. Når kirken i dag stadigvæk

fremtræder som et af de mest markante træk i landskabsbilledet, er det et oprindeligt træk, som det er

vigtigt at bevare.

(Kilde: Historien i landskabet, Jens Henrik Jønsson, Kroppedal Museum)

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Udsigt til kirken med foranliggende 25 m dyb grusgrav, vurderes af Ledøje Bylaug at virkes skæmmende på

Kirken og den landskabelig udsigt til og fra kirken. Ledøje Bylaug mener at dette bør indgå i den samlede

vurdering i miljøvurderingen.

Øvrige kildehenvisninger for mere materiale omkring Ledøje og Ledøje Kirke:

Jens Henrik Jønsson: Historien i landskabet. Danmarkshistorien i Vestskoven. Kroppedal Museum 2014

J.P. Jørgensen: Historiske Optegnelser om Ledøje-Smørum Sogne fra Oldtiden til den nyere Tid. Roskilde 1925 med senere genoptryk.

Jens Jørgen Nygaard: Ledøje Kirke – en stormands kapel. Pædagogisk Central. Ledøje-Smørum 1997

P. Sorenius: Landsbyer i Vestskoven. Herstedvester, Risby, Ledøje, Vridsløsemagle. Danmarkshistorien i Vestskoven 2004.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Ressourcer og affald

Arealforbrug

Dele af arealerne er i dag udlagt som landbrugsjord, og er forpagtet ud til nogle af Ledøjes landmænd. Ved

omlægning af landbrugsjord til råstofindvinding vil lodsejer få tilført ressourcer, men landmændene vil

miste nogle værdifulde landbrugsområder og vigtige ressourcer, i et i forvejen presset marked.

(Kilde: Egedal digitale kommuneplan 2013-2025)

Vandforbrug

Ledøje Bylaug mener det vil være et krav at der vandes til støvbekæmpelse, idet den meget tætte placering

på byen vil kunne foranledige en række støvgener.

Der bør foretages en beregning af vandforbruget, og en redegørelse hvorfra vandet skal komme. Har

Ledøje Vandværk kapacitet til dette, og vil en ekstraudvinding af vand på vandværket foranledige øget

optage af uønskede stoffer (herunder Nitrat). Målinger fra vandværket har påvist en stor følsomhed på

vandkvaliteten i forhold til udvindingsmængden. Hvis der laves en lokal boring til vandudvinding til vanding

af grusgraven eller brug af vand fra grundvandsspejlet, vil dette så påvirke grundvandsspejlet og Ledøje

Vandværks vandindvinding.

KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Henvendelse af 21/8-16 fra Bjørn Weitemeyer om Region Hovedstadens Råstofplan 2016 - Ledøje Nord og Vest

Visuel effekt

Arkitektonisk og landskabeligt udtryk

Ledøje Landsby har kulturhistorisk værdi. Landsbyen med det dyrkede land hele vejen rundt om byen udgør

værdifulde kulturhistoriske spor. De gamle huse, strukturen i byen med småhuse midt i byen og gårdene i

udkanten af byen, gaderne, landeveje, markveje og markskel viser stadig byens og landbrugets historie

langt ud i landskabet. Byens struktur og landskabet omkring byen viser usædvanlig tydelige spor af

stjerneudskiftningen i 1700-tallet, en landbrugsreform, som udgør en milepæl i danmarkshistorien.

Ledøje landsby er velkendt som bevaringsværdig kulturhistorisk – men landsbyens historie handler i høj

grad om, hvordan man ernærede sig med landbrug og hvordan jorden dyrkedes. Gårdene lå – og ligger – i

byens udkant og de enkelte gårdes jorder ligger i vifter ud fra byen – som en stjerne.

Ledøje Kirke er bygget ca. 1225 som gårdkirke for en stormandsgård. Kirken er enestående i Danmark, bl.a.

fordi den er opført i to etager med en over- og en underkirke.