Kirkeudvalget 2015-16
KIU Alm.del Bilag 38
Offentligt
UDKAST TIL
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
(Decorumkrav og obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre)
§1
I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1818 af 23. december 2015, foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 16
indsættes efter stk. 2 som
stk. 3-8:
”Stk. 3.
Som udøver af offentlig myndighed skal en præst i de i stk. 1, nr. 2-3, nævnte trossamfund udvise en
adfærd, der ikke gør den pågældende uegnet eller uværdig til at udøve offentlig myndighed.
Stk. 4.
Kirkeministeren kan tilbagekalde en vielsesbemyndigelse til en præst i de i stk. 1, nr. 2-3, nævnte
trossamfund, hvis den bemyndigede ikke længere opfylder betingelserne for tildeling af vielsesbemyndigel-
se.
Stk. 5.
Tildeling af vielsesbemyndigelse skal betinges af, at præsten i de i stk. 1, nr. 2-3 nævnte trossamfund
inden 6 måneder efter meddelelse af vielsesbemyndigelse har gennemført et kursus i dansk familieret, frihed
og folkestyre. Fristen på 6 måneder kan efter ansøgning forlænges ved lovligt forfald. En præst, som nævnt i
1. pkt., kan af kirkeministeren fritages for at deltage i kurset, hvis præsten har et tilsvarende dokumenteret
kendskab til dansk familieret, frihed og folkestyre. Det påhviler den i 1. pkt. nævnte præst at fremlægge do-
kumentation herfor.
Stk. 6.
Som afslutning på kurset underskriver præsten, jf. stk. 5, en løfteerklæring om, at den pågældende i sit
virke som forkynder vil overholde dansk lovgivning.
Stk. 7.
Kurset finansieres gennem brugerbetaling.
Stk. 8.
Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om kursets indhold.”
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft [den 1. januar 2017.]
Stk. 2.
Ændring af ægteskabslovens § 16, stk. 5 – 8, jf. dette lovforslags § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse for
personer, som inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om vielsesbemyndigelse.
§3
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
1
Doknr. 74432/16
 KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Lovudkast - udkast til forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning i høring i perioden 1. juli 2016, fra kirkeministeren
1652085_0002.png
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ...................................................................................................................................................... 2
2. Lovforslagets indhold .................................................................................................................................... 3
2.1. Decorumkrav for præster, imamer, forkyndere eller tilsvarende embedsindehaver i trossamfund
uden for folkekirken ...................................................................................................................................... 3
2.1.1. Gældende ret ................................................................................................................................... 3
2.1.2. Aftale om vielsesbemyndigelse og decorumkrav ............................................................................ 5
2.1.3. Lovfæstelse af decorumkrav og regler om tilbagekaldelse af vielsesbemyndigelse. ...................... 6
2.2. Obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre ................................................................... 6
2.2.1. Gældende ret ................................................................................................................................... 7
2.2.2. Aftale om obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre ............................................ 7
2.2.3. Forslag om obligatorisk kursus for vielsesforrettere i trossamfund uden for folkekirken [Den del
af aftalen, der vedr. udenlandske forkyndere med forkynderophold, sendes til høring i selvstændigt
lovforslag] .................................................................................................................................................. 8
2.3. Løfteerklæring ........................................................................................................................................ 8
2.3.1. Gældende ret ................................................................................................................................... 8
2.3.2. Aftale om løfteerklæring [Forslagene vedr. udenlandske forkyndere fremgår af selvstændigt
lovforslag, der sendes til høring senere] ................................................................................................... 9
2.3.3. Forslag om løfteerklæring ............................................................................................................... 9
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige .................................................................. 9
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet ................................................................... 9
5. Administrative konsekvenser for borgerne ................................................................................................. 10
6. Miljømæssige konsekvenser........................................................................................................................ 10
7. Forholdet til EU-retten ................................................................................................................................ 10
8. Hørte myndigheder og organisationer mv. ................................................................................................. 10
9. Sammenfattende skema.............................................................................................................................. 10
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser .................................................................................. 10
1. Indledning
Udover folkekirken er der i dag mange forskellige trossamfund i Danmark. Nogle af disse trossamfund er
karakteriseret ved, at de er anerkendt som trossamfund ved kongelig resolution inden den 1. januar 1970 eller
er godkendt som trossamfund fra den 1. januar 1970 eller derefter ved ministeriel beslutning. Fælles for de
2
Doknr. 74432/16
 KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Lovudkast - udkast til forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning i høring i perioden 1. juli 2016, fra kirkeministeren
ved kongelig resolution anerkendte trossamfund og de ved ministeriel beslutning godkendte trossamfund er,
at præster, imamer, forkyndere og tilsvarende embedsindehavere inden for disse trossamfund i medfør af
bestemmelserne i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning § 16, stk. 1, jf. § 17, stk. 2, og bekendtgørelse
om kirkelig vielse uden for folkekirken kan tildeles bemyndigelse til at foretage vielser med borgerlig gyl-
dighed. I funktionen som vielsesforretter udøver den pågældende embedsindehaver offentlig myndighed.
Der findes imidlertid religiøse forkyndere i Danmark, som misbruger det danske samfunds frihedsrettigheder
til at prædike had og forsøge at undergrave grundelementerne i det samfund, som de burde være en del af, og
det forekommer problematisk, hvis de gennem deres adfærd modarbejder og undergraver danske love.
Regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik den 31. maj
2016 en aftale om initiativer rettet mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdi-
er og understøtte parallelle retsopfattelser. Et af initiativerne i aftalen angår fratagelse af offentlig anerken-
delse.
Aftaleparterne er enige om, at der fortsat skal være stor rummelighed til at mene, hvad man vil, og at der skal
være plads til forskellige trossamfund i Danmark. Men det er samtidig aftaleparternes klare holdning, at der
skal kunne trækkes en grænse, når der er tale om autoriteter i et religiøst læresamfund, som udviser en ad-
færd, der undergraver danske love og understøtter parallelle retsopfattelser.
Aftalen er for så vidt angår de ændringer, der er indeholdt i dette lovforslag, uddybet i enighedspapirer hen-
holdsvis den 19. maj 2016 og den 31. maj 2016. Disse enighedspapirer er bilag 3 og 4 til aftalen.
Med dette lovforslag foreslås det, at der stilles klare og tydelige krav i form af en lovfæstelse af det i dag
ulovbestemte decorumkrav (værdighedskrav) til præster, imamer, forkyndere eller tilsvarende embedsinde-
havere i trossamfund uden for folkekirken, der tildeles vielsesbemyndigelse. Der foreslås samtidig en tyde-
liggørelse af, at manglende opfyldelse af decorumkravet har betydning i relation til tildeling og tilbagekal-
delse af vielsesbemyndigelse.
Det foreslås endvidere, at der indføres et obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre for præ-
ster, imamer, forkyndere og tilsvarende embedsindehavere i trossamfund udenfor folkekirken, der ønsker
vielsesbemyndigelse. Ved kursets afslutning skal de pågældende underskrive en løfteerklæring om at ville
overholde dansk lovgivning.
Med ændringen sker der en parallelitet til de krav, der i dag gælder for folkekirkens præster, jf. nedenfor.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Decorumkrav for præster, imamer, forkyndere eller tilsvarende embedsindehaver i trossamfund uden for
folkekirken
2.1.1. Gældende ret
Embedsindehavere i anerkendte og godkendte trossamfund og menigheder kan efter ansøgning herom til
Kirkeministeriet få bemyndigelse til at foretage kirkelige vielser med borgerlig gyldighed.
Kirkeministeriets adgang til at give vielsesbemyndigelse til embedsindehavere i anerkendte og godkendte
trossamfund har hjemmel i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (ægteskabsloven) § 16, stk. 1, nr. 2-3,
jf. § 17, stk. 2, samt bekendtgørelse om kirkelig vielse uden for folkekirken.
Når et trossamfund søger om en vielsesbemyndigelse, stiller Kirkeministeriet visse krav til embedsindehave-
ren, da den pågældende som vielsesforretter udøver offentlig myndighed. I Vejledning om ansøgning om
vielsesbemyndigelse og indhentelse af børneattest, som findes på Kirkeministeriets hjemmeside, er angivet
en række krav til ansøgninger om vielsesbemyndigelse, herunder at embedsindehaveren skal vedlægge:
dokumentation for statsborgerskab (andre statsborgere end danske),
dokumentation for lovligt ophold (andre statsborgere end danske og nordiske),
3
Doknr. 74432/16
 KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Lovudkast - udkast til forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning i høring i perioden 1. juli 2016, fra kirkeministeren
tro- og loveerklæring for tidspunkt for indrejse i Danmark (EU-borgere),
samtykkeerklæring til indhentelse af straffeoplysninger,
sprogerklæring (andre statsborgere end danske og nordiske),
dokumentation for tilmelding og optagelse på kursus i dansk, hvis ansøgeren ikke behersker det dan-
ske sprog,
fødselsattest (og eventuel dåbsattest) for ansøgeren,
erklæring fra trossamfundet om ansøgerens status i trossamfundet,
børneattest,
oplysninger om, hvorvidt ansøgeren skal føre ministerialbøger (gælder kun for anerkendte trossam-
fund), og
oplysninger om vielsesritualet, hvis det er første gang, der i trossamfundet søges om vielsesbemyn-
digelse.
Kirkeministeriets afgørelse om bemyndigelse til at foretage vielser kan gives på fire forskellige måder, hvil-
ket også fremgår af Kirkeministeriets Vejledning om ansøgning om vielsesbemyndigelse og indhentelse af
børneattest, p. 3:
Anerkendelse som præst mv., herunder med stående vielsesbemyndigelse, i et anerkendt trossam-
fund.
Enkeltstående (ad hoc) vielsesbemyndigelse til andre præster mv. inden for et anerkendt trossam-
fund.
Stående vielsesbemyndigelse til præster mv. i godkendte trossamfund.
Enkeltstående (ad hoc) vielsesbemyndigelse til præster mv. i godkendte trossamfund.
Meddelelse om godkendelse som trossamfund eller menighed og meddelelse af bemyndigelse til at forrette
vielser i trossamfundet med borgerlig gyldighed må anses for at være begunstigende forvaltningsakter, idet
de begge forudsætter Kirkeministeriets imødekommelse af en konkret ansøgning.
Derimod indeholder ægteskabsloven ikke på nuværende tidspunkt regler om decorumkrav til præster, ima-
mer, forkyndere eller tilsvarende embedsindehavere i trossamfund uden for folkekirken, der tildeles vielses-
bemyndigelse, og dermed heller ikke regler om konsekvensen af manglende opfyldelse af decorumkravet.
Begrebet ”decorum” (eller ”decorum officiale”) betegner en adfærdskodeks, nemlig det med en offentlig
stilling forbundne krav om en vis til stillingen svarende vandel.
For præster i folkekirken kan man finde lovfastsatte vandelskrav allerede i Kong Christian V’s Danske Lov
(DL) fra 1683. Overskriften på DL’s 2. bogs 11. kapitel (DL 2-11) er således ”om Præsters Liv og Levnet,
Forseelser og Bøder”, og i dette kapitels 1 (2-11-1) pålægges generelt præster at være gode eksempler og
ikke vanære præsteembedet.
Inden for den offentlige ansættelsesret – særligt inden for tjenestemandsansættelsen – er decorum-begrebet
bl.a. kommet til udtryk i tjenestemandslovens § 10: ”Tjenestemanden skal samvittighedsfuldt overholde de
regler, der gælder for hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid,
som stillingen kræver”. I den juridiske litteratur antages det i dag, at denne bestemmelse har afløst bestem-
melsen i DL 2-11-1, for så vidt angår tjenestemandsansatte præster i folkekirken.
Hvad der nærmere ligger i decorumkravet, kan ikke udtrykkes præcist, bl.a. fordi decorumkravets indhold
beror på skiftende tiders adfærdsmønstre og opfattelser. Decorumkravet vil endvidere typisk skærpes, når der
er tale om højere tjenestemandsstillinger, men det betyder ikke, at decorumkravet nødvendigvis er det sam-
me for alle tjenestemandsstillinger på samme niveau. Tjenestens karakter, herunder graden af udadvendthed i
stillingen, kan f.eks. have betydning.
4
Doknr. 74432/16
 KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Lovudkast - udkast til forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning i høring i perioden 1. juli 2016, fra kirkeministeren
Det antages, at der for overenskomstansatte gælder et krav svarende til decorumkravet i tjenestemandslovens
§ 10. Denne retstilstand omfatter således bl.a. folkekirkens overenskomstansatte præster.
For så vidt angår embedsindehavere med vielsesbemyndigelse i trossamfund uden for folkekirken, er der tale
om et privat ansættelsesforhold eller lignende i forhold til trossamfundet, hvor den pågældende i henhold til
den offentligretlige bemyndigelse samtidig udøver offentlig myndighed i form af indstiftelse af ægteskab
med borgerlig gyldighed. Decorumkravet for disse personer må, i mangel af udtrykkelige lovbestemmelser
herom, antages at gælde på ulovbestemt grundlag.
Ved tilbagekaldelse af en forvaltningsakt forstås det forhold, at den udstedende forvaltningsmyndighed af
egen drift ændrer sin egen gyldige afgørelse.
I visse tilfælde kan der direkte i lovgivningen være taget stilling til tilbagekaldelsesspørgsmål, og i disse
tilfælde må eventuelle tvivlsspørgsmål afgøres ud fra sædvanlige lovfortolkningsprincipper.
Tilbagekaldelse – herunder tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakter - kan også ske på ulovbestemt
grundlag. En afgørelse om tilbagekaldelse skal opfylde de almindelige forvaltningsprocessuelle og forvalt-
ningsretlige krav om f.eks. partshøring samt retsgrundsætningerne om saglighed og om proportionalitet.
Tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt kan ske dels som følge af, at forudsætningerne for den
oprindelige
afgørelse viser sig ikke at have været opfyldt, dels i tilfælde af, at forudsætningerne for afgørel-
sen
efterfølgende
tilsidesættes.
Det er almindeligt antaget, at medmindre en part har gjort sig skyldig i svig eller i øvrigt tilsidesat en ham
eller hende påhvilende oplysningspligt, følger det af officialprincippet, at risikoen for, at en oprindelig tilba-
gekaldelsesgrund ikke har indgået i grundlaget for den oprindelige afgørelse, i almindelighed må påhvile
myndigheden. Det vil herved altid kunne tillægges betydning, om partens egne forhold kan karakteriseres
som bebrejdelsesværdige eller ej, herunder om parten har været bekendt med, at der har foreligget svigagtige
forhold i forbindelse med udstedelsen af den oprindelige afgørelse, eller om parten i øvrigt har været i ond
tro med hensyn til en vildfarelse hos myndigheden.
Tilbagekaldelse som følge af, at forudsætningerne for en begunstigende forvaltningsakt efterfølgende brister,
vil bl.a. kunne ske i tilfælde af misbrug af en meddelt tilladelse eller anden tilsidesættelse af vilkår for an-
vendelse af tilladelsen. Endvidere vil tilbagekaldelse efter omstændighederne kunne ske, hvis de oprindelige
forudsætninger ikke længere kan anses for opfyldt.
En sådan bristende forudsætning kan efter omstændighederne indtræde, hvis en embedsindehaver med viel-
sesbemyndigelse i et trossamfund uden for folkekirken, ikke længere lever op til det i dag ulovbestemte de-
corumkrav. Ved bemyndigelsen til at forrette kirkelige vielser med borgerlig gyldighed tildeles den pågæl-
dende en adgang til at udøve offentlig myndighed. Det følger heraf, at den bemyndigede skal leve op til den
værdighed og tillid, som udøvelsen af myndighedsfunktionen forudsætter.
En afgørelse, der lægger vægt på en sådan bristet forudsætning, kan som sagt kun resultere i tilbagekaldelse
af vielsesbemyndigelsen, hvis afgørelsen herom træffes i overensstemmelse med de almindelige forvalt-
ningsretlige regler, herunder grundsætningen om proportionalitet.
Det skal tilføjes, at ligesom et oprindeligt afslag på at meddele en embedsindehaver vielsesbemyndigelse
ikke har nogen betydning for anerkendelsen eller godkendelsen af det pågældende trossamfund, har en efter-
følgende tilbagekaldelse af en vielsesbemyndigelse ikke i sig selv nogen konsekvenser for anerkendelsen
eller godkendelsen af trossamfundet.
2.1.2. Aftale om vielsesbemyndigelse og decorumkrav
Kirkeministeren bad den 4. marts 2016 Trossamfundsudvalget om at overveje spørgsmålene om tildeling og
tilbagetagelse af en vielsesbemyndigelse og afgive en separat udtalelse herom.
På baggrund heraf afgav Trossamfundsudvalget den 13. maj 2016 en indstilling om vielsesbemyndigelse og
tilbagekaldelse af vielsesbemyndigelse for embedsindehavere i trossamfund uden for folkekirken.
5
Doknr. 74432/16
 KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Lovudkast - udkast til forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning i høring i perioden 1. juli 2016, fra kirkeministeren
Som baggrund for indstillingen afdækkes i kort træk, hvilke konkrete og generelle krav en præst, imam, for-
kynder eller tilsvarende embedsindehaver i trossamfund uden for folkekirken, der ansøger om vielsesbemyn-
digelse, skal opfylde, samt hvilke muligheder der foreligger for at tilbagekalde vielsesbemyndigelse for så-
danne embedsindehavere.
I indstillingen konstateres det, at decorumkravet (værdighedskravet) for embedsindehavere med vielsesbe-
myndigelse i trossamfund uden for folkekirken ikke beror på et offentligretligt ansættelsesforhold, men der-
imod på ulovbestemt grundlag. Decorumkravet betyder, at forkynderen som udøver af offentlig myndighed
skal udvise en adfærd, der ikke gør den pågældende uegnet eller uværdig til at udøve offentlig myndighed.
Der kan f.eks. rejses decorumsag, hvis en præst, imam el. lignende vier mindreårige eller foretager vielse
uden begge parters samtykke.
For at tydeliggøre dette decorumkrav og skabe klarere rammer for tildeling og tilbagekaldelse af vielsesbe-
myndigelse anbefaler Trossamfundsudvalget, at decorumkravet lovfæstes.
Aftaleparterne er enige om, at der med statens tildeling af vielsesbemyndigelse til præster, imamer m.fl. i
trossamfund uden for folkekirken skal stilles et tydeligt krav til de pågældende om, at vedkommende skal
udvise en adfærd, der ikke gør den pågældende uegnet eller uværdig til at udøve offentlig myndighed (deco-
rumkrav). Manglende opfyldelse af decorumkrav kan indebære, at der ikke kan tildeles vielsesbemyndigelse,
og at en allerede tildelt vielsesbemyndigelse kan tilbagetages.
Aftaleparterne er enige om, at decorumkravet skal lovfæstes. Herved vil det blive tydeliggjort, at der gælder
et decorumkrav for præster, imamer m.fl. med vielsesbemyndigelse, ligesom det tydeliggøres, at manglende
opfyldelse af decorumkravet har betydning både i relation til tildeling og tilbagekaldelse af vielsesbemyndi-
gelse.
2.1.3. Lovfæstelse af decorumkrav og regler om tilbagekaldelse af vielsesbemyndigelse.
Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at der indsættes en bestemmelse i ægteskabslovens § 16, stk. 3, om,
at en vielsesforretter som udøver af offentlig myndighed skal udvise en adfærd, der ikke gør den pågældende
uegnet eller uværdig til at udøve offentlig myndighed.
Med den foreslåede lovfæstelse af decorumkravet (værdighedskravet) til præster, imamer, forkyndere eller
tilsvarende embedsindehavere i trossamfund uden for folkekirken, der tildeles vielsesbemyndigelse, stilles
der tydelige krav til dem.
Med forslaget til ægteskabslovens § 16, stk. 4, tydeliggøres det samtidig, at manglende opfyldelse af deco-
rumkravet har betydning i relation til tildeling og tilbagekaldelse af vielsesbemyndigelse.
Det bemærkes i den forbindelse, at spørgsmålet om, hvorvidt decorumkravet i givet fald er overtrådt eller ej,
må bero på en konkret vurdering. Ved denne vurdering bør Kirkeministeriet lægge afgørende vægt på den
praksis, der gennem tiden er udviklet vedrørende decorumkrav i forhold til folkekirkens præster.
Som nævnt i afsnit 2.1.1. gælder der i dag et decorumkrav for præster i folkekirken. Manglende overholdelse
af decorumkravet kan for disse præster få ansættelsesretlige konsekvenser – herunder i form af afsked. Med
forslaget om lovfæstelse af decorumkravet (værdighedskravet) til præster, imamer, forkyndere eller tilsva-
rende embedsindehavere i trossamfund uden for folkekirken, og lovfæstelsen af muligheden for at tilbage-
kalde en vielsesbemyndigelse tydeliggøres en parallelitet mellem præster i folkekirken og præster, imamer,
forkyndere eller tilsvarende embedsindehavere i trossamfund uden for folkekirken med vielsesbemyndigelse.
Efter bestemmelsens ordlyd vil manglende deltagelse i det obligatoriske kursus i dansk familieret, frihed og
folkestyre eller manglende underskrivelse af løfteerklæringen også kunne betyde, at vielsesbemyndigelsen
kan tilbagekaldes.
2.2. Obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre
6
Doknr. 74432/16
 KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Lovudkast - udkast til forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning i høring i perioden 1. juli 2016, fra kirkeministeren
2.2.1. Gældende ret
I dag følger det af udlændingelovens § 9 f, stk. 5, at forlængelse af en opholds- og arbejdstilladelse som reli-
giøs forkynder m.fl. forudsætter, at ansøgeren inden for 6 måneder har gennemført et undervisningsforløb
om dansk familieret, hvis ansøgeren som led i sit virke foretager eller vil foretage vielser med borgerlig gyl-
dighed.
Formålet med denne undervisning er at øge forkyndernes forståelse for dansk familieret og styrke deres ge-
nerelle forudsætninger for at rådgive og vejlede deres menigheder i overensstemmelse med dansk ret.
Kurset berører forskellige familieretlige emner, som har relevans for religiøse forkynderes daglige virke med
et særligt fokus på reglerne om indgåelse af ægteskab, skilsmisse og forældremyndighed. Desuden berører
undervisningen samspillet og modsætningerne mellem dansk ret og danske traditioner på den ene side og
religiøse normer og sædvaner, herunder de sociale og manglende juridiske konsekvenser af ikke-borgerligt
gyldige religiøse vielser og religiøse ægteskabskontrakter, på den anden side.
Kurset udbydes af Ankestyrelsen og afholdes som et 2-dages kursus. Undervisningen foregår som udgangs-
punkt på engelsk og med tolkebistand afhængigt af deltagernes sprogmæssige kompetencer.
Ved kursets indførelse blev der afsat en fireårig bevilling fra finanslovskonto § 15.77.02. 30 (Styrkelse af
integrationsindsatsen) til finansiering af kurset.
Efter gennemførelse modtager deltagerne et deltagercertifikat.
Derimod stilles der i dag ikke krav om, at andre personer, der ønsker vielsesbemyndigelse, skal gennemføre
et kursus i dansk familieret. Dette gælder både danskere og udlændinge med et andet opholdsgrundlag end
forkynderopholdet i medfør af udlændingelovens § 9 f.
2.2.2. Aftale om obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre
Aftaleparterne er enige om, at det er vigtigt, at præster, imamer, forkyndere eller tilsvarende embedsindeha-
vere i trossamfund uden for folkekirken, der tildeles vielsesbemyndigelse, samt udenlandske forkyndere
m.fl., der får opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, har indsigt i og forstår dansk familieret, frihed
og folkestyre, så de opnår generelle forudsætninger for at rådgive og vejlede deres menigheder i overens-
stemmelse med dansk ret.
Aftaleparterne er derfor enige om at indføre et obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre for
præster, imamer, forkyndere og tilsvarende embedsindehavere i trossamfund udenfor folkekirken, der ønsker
vielsesbemyndigelse, og udenlandske forkyndere, der søger om forlængelse af ophold i Danmark i medfør af
udlændingelovens § 9 f, uanset om de samtidig ansøger om vielsesbemyndigelse.
I aftalen er det beskrevet, at undervisningen skal berøre forskellige familieretlige emner, som har relevans for
religiøse forkynderes daglige virke med et særligt fokus på reglerne om indgåelse af ægteskab, skilsmisse og
forældremyndighed. Desuden skal undervisningen berøre samspillet og modsætningerne mellem dansk ret og
danske traditioner på den ene side og religiøse normer og sædvaner, herunder de sociale og manglende juri-
diske konsekvenser af ikke-borgerligt gyldige religiøse vielser og religiøse ægteskabskontrakter, på den an-
den side.
Undervisningen skal herudover omfatte lovgivning om ytrings- og religionsfrihed, folkestyre, ligestilling
mellem kønnene og frihed til seksuel orientering, ikke-diskrimination og kvinderettigheder.
Aftaleparterne er også enige om, at kursusdeltageren som afslutning på kursus skal underskrive en løfteer-
klæring om, at den pågældende i sit virke som forkynder vil overholde dansk lovgivning, herunder ytrings-
og religionsfrihed, ligestilling mellem kønnene og frihed til seksuel orientering, ikke-diskrimination og kvin-
derettigheder.
Kurset finansieres gennem brugerbetaling.
7
Doknr. 74432/16
 KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Lovudkast - udkast til forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning i høring i perioden 1. juli 2016, fra kirkeministeren
1652085_0008.png
2.2.3. Forslag om obligatorisk kursus for vielsesforrettere i trossamfund uden for folkekirken [Den del af
aftalen, der vedr. udenlandske forkyndere med forkynderophold, sendes til høring i selvstændigt lovforslag]
Med lovforslagets § 1, nr. 1, (forslaget til ægteskabslovens § 16, stk. 5) foreslås det, at det bliver en forud-
sætning for tildeling af vielsesbemyndigelse til præster, imamer, forkyndere og tilsvarende embedsindehave-
re i trossamfund uden for folkekirken, at de gennemfører et kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre.
Kurset bliver således obligatorisk for præster, imamer, forkyndere og tilsvarende embedsindehavere i tros-
samfund uden for folkekirken, der ønsker vielsesbemyndigelse.
Forkyndere, der ikke søger om vielsesbemyndigelse, vil ikke blive omfattet af et krav om at deltage i et kur-
sus i dansk familieret, frihed og folkestyre.
Kurset skal være gennemført inden 6 måneder efter, at præsten m.v. har fået vielsesbemyndigelse. Fristen på
6 måneder kan dog efter ansøgning forlænges ved lovligt forfald.
Med forslaget til ægteskabslovens § 16, stk. 5, 3. – 4. pkt., foreslås det, at vielsesforretteren af kirkeministe-
ren kan blive fritaget for at deltage i kursuset, hvis den pågældende kan dokumentere et tilsvarende kendskab
til dansk familieret, frihed og folkestyre.
Dette vil fx kunne være tilfældet, hvis den pågældende har gennemført undervisningen på pastoralseminariet
eller har afsluttet en dansk uddannelse som BA.jur., cand.jur. eller socialrådgiver. Det forudsættes, at der kun
rent undtagelsesvis sker fritagelse for at deltage i kurset.
Det forslås med forslaget til ægteskabslovens § 16, stk. 7, at det obligatoriske kursus i dansk familieret, fri-
hed og folkestyre finansieres ved brugerbetaling fra de deltagende præster, imamer, forkyndere eller tilsva-
rende embedsindehavere i trossamfund uden for folkekirken, der får tildelt vielsesbemyndigelse.
Med forslaget til ægteskabslovens § 16, stk. 8, bemyndiges kirkeministeren til at fastsætte nærmere regler
om kursets indhold. Det er tanken, at bemyndigelsen skal anvendes til at fastsætte regler om, at undervisnin-
gen som udgangspunkt skal berøre forskellige familieretlige emner, som har relevans for religiøse forkynde-
res daglige virke med et særligt fokus på reglerne om indgåelse af ægteskab, skilsmisse og forældremyndig-
hed. Desuden skal undervisningen berøre samspillet og modsætningerne mellem dansk ret og danske traditi-
oner på den ene side og religiøse normer og sædvaner, herunder de sociale og manglende juridiske konse-
kvenser af ikke-borgerligt gyldige religiøse vielser og religiøse ægteskabskontrakter, på den anden side.
Undervisningen skal herudover omfatte lovgivning om ytrings- og religionsfrihed, folkestyre, ligestilling
mellem kønnene og frihed til seksuel orientering, ikke-diskrimination og kvinderettigheder.
Undervisningen vil få et omfang svarende til det kursus, der allerede er obligatoriske for udenlandske for-
kyndere, der søger om forlængelse af forkynderopholdet, og som led i deres virke foretager eller vil foretage
vielser med borgerlig gyldighed, jf. afsnit 2.2.1.
Med forslaget sker der således en parallelitet til de krav, der i dag gælder for folkekirkens præster. Ud over
bestået teologisk kandidateksamen er det en betingelse for at kunne ansættes som præst i den danske folke-
kirke og dermed foretage vielser i folkekirken med borgerlig gyldighed, at kandidaten har deltaget i under-
visningen på pastoralseminariet. Formålet med undervisningen på pastoralseminariet er på videnskabeligt
grundlag at give en pastoralteologisk videreuddannelse som forberedelse til at kunne varetage en præstestil-
ling i folkekirken. Undervisningen foregår hen over et semester og veksler mellem praktik og undervisning i
praktisk teologiske fag samt administration.
2.3. Løfteerklæring
2.3.1. Gældende ret
I dag afgiver præster i de anerkendte trossamfund en løfteerklæring samtidig med, at de anerkendes som
præster i trossamfundet og dermed får vielsesbemyndigelse.
Erklæringen har denne ordlyd:
8
Doknr. 74432/16
 KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Lovudkast - udkast til forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning i høring i perioden 1. juli 2016, fra kirkeministeren
”Ved kongelig resolution af [dato] er jeg, [navn] anerkendt som præst for [trossamfundets navn]. De kirkeli-
ge handlinger, jeg foretager i denne egenskab, får borgerlig gyldighed.
Jeg lover på ære og samvittighed, at jeg vil overholde den danske lovgivning og hermed de regler og for-
skrifter, der vedrører den borgerlige side af de kirkelige handlinger.
------------------
(Dato)
-----------------------------
(Præstens underskrift)”
Præster, der ansættes i folkekirken, eller som stadfæstes som valgmenighedspræster, afgiver præsteløftet, jf.
ansættelseslovens § 5. Præsteløftet antages på linje med andre erhvervsmæssige kaldsløfter at være uden
selvstændigt retligt indhold (men er en ansættelsesbetingelse).
2.3.2. Aftale om løfteerklæring [Forslagene vedr. udenlandske forkyndere fremgår af selvstændigt lov-
forslag, der sendes til høring senere]
Aftaleparterne er enige om, at kursusdeltageren, jf. ovenfor afsnit 2.2., som afslutning på kurset skal under-
skrive en løfteerklæring om, at den pågældende i sit virke som forkynder vil overholde dansk lovgivning,
herunder lovgivningen om ytrings- og religionsfrihed, ligestilling mellem kønnene og frihed til seksuel ori-
entering, ikke-diskrimination og kvinderettigheder.
2.3.3. Forslag om løfteerklæring
Med lovforslagets § 1, nr. 1, (ægteskabslovens § 16, stk. 6) foreslås det, at forkyndere, der har gennemført
det obligatoriske kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre, skal underskrive en løfteerklæring om, at
den pågældende i sit virke som forkynder vil overholde dansk lovgivning.
Manglende overholdelse af gældende ret kan være en medvirkende årsag til, at der rejses en decorumsag,
hvis den pågældende har vielsesbemyndigelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, med forslaget til ny § 16, stk. 4, i
ægteskabsloven.
Med forslaget bliver der således parallelitet mellem de krav, der som nævnt i afsnit 2.3.1. gælder for præster
i folkekirken, herunder det i ansættelseslovens § 5 anførte krav om aflæggelse af præsteløfte, og kravet om,
at vielsesforrettere i andre trossamfund skal afgive en løfteerklæring.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslagets § 1, nr. 1, om kontrol, tilsyn og sagsbehandlinger af decorumsager, sager om fritagelse for at
deltage i kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre og om løfteerklæring indebærer en merudgift på Kir-
keministeriets bevilling på finansloven på 0,7 mio. kr. årligt. Udgiften indgår i Kirkeministeriets bidrag til
forslag til finanslov 2017.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for regioner og kommuner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
9
Doknr. 74432/16
 KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Lovudkast - udkast til forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning i høring i perioden 1. juli 2016, fra kirkeministeren
1652085_0010.png
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Kravet i lovforslagets § 1, nr. 1, om, at vielsesforretteren i forbindelse med ansøgning om vielsesbemyndi-
gelse skal underskrive en løfteerklæring, vil indebære en yderst begrænset byrde for den enkelte person.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har i perioden1. juli 2016 til 19. august 2016 været i høring hos følgende myndig-
heder og organisationer m.v.: [………]
9. Sammenfattende skema.
Vurdering af konsekvenser ag lovforslag
Positive konsekvenser/ mindre
udgifter
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser for
borgerne
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Negative konsekvenser/ merudgif-
ter
0,7 mio. kr. årligt på FFL
Ingen
Ingen
Ingen
Yderst begrænsede konsekvenser
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det bemærkes, at ægteskabslovens terminologi er ”præster”. Dette begreb opfattes i praksis som omfattende
gejstlige i det pågældende trossamfund og omfatter derfor præster, imamer og andre med et forkynderembe-
de i trossamfundet.
Forslaget om til at indsætte et
stk. 3
i § 16 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (ægteskabsloven) er en
konsekvens af aftaleparternes ønske om at stramme kravene for at kunne virke som religiøs forkynder i
Danmark, og Trossamfundsudvalgets indstilling af 13. maj 2016, hvori det anbefales, at et krav om decorum
for præster, imamer, forkynder eller tilsvarende embedsindehaver i trossamfund uden for folkekirken, der
ansøger om vielsesbemyndigelse, lovfæstes.
10
Doknr. 74432/16
 KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Lovudkast - udkast til forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning i høring i perioden 1. juli 2016, fra kirkeministeren
Begrebet ”decorum” (eller ”decorum officiale”) betegner en adfærdskodeks, nemlig det med en offentlig
stilling forbundne krav om en vis til stillingen svarende vandel.
Inden for den offentlige ansættelsesret – særligt inden for tjenestemandsansættelsen – er decorum-begrebet
bl.a. kommet til udtryk i tjenestemandslovens § 10: ”Tjenestemanden skal samvittighedsfuldt overholde de
regler, der gælder for hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid,
som stillingen kræver”.
Det antages i den juridiske litteratur, at der for overenskomstansatte gælder et krav svarende til decorumkra-
vet i tjenestemandslovens § 10. Denne retstilstand omfatter således bl.a. folkekirkens overenskomstansatte
præster.
For så vidt angår embedsindehavere med vielsesbemyndigelse i trossamfund uden for folkekirken, er der tale
om et privat ansættelsesforhold eller lignende i forhold til trossamfundet, hvor den pågældende i henhold til
den offentligretlige bemyndigelse samtidig udøver offentlig myndighed i form af stiftelse af ægteskab med
borgerlig gyldighed. Decorumkravet for disse personer har hidtil beroet på ulovbestemt grundlag, men vil
med forslaget til ægteskabslovens § 16, stk. 3, fremover fremgå udtrykkeligt af lovgivningen.
Med forslaget til at indsætte et
stk. 4
i ægteskabslovens § 16 præciseres det, at manglende opfyldelse af deco-
rumkravet kan betyde, at vielsesbemyndigelsen tilbagekaldes. Ved en tilbagekaldelse forstås det forhold, at
den udstedende forvaltningsmyndighed myndighed (det ansvarlige ressortministerie) af egen drift ændrer sin
egen, gyldige afgørelse.
En afgørelse om tilbagekaldelse skal opfylde de almindelige forvaltningsprocessuelle og forvaltningsretlige
krav om f.eks. partshøring samt retsgrundsætningerne om saglighed og om proportionalitet.
Tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt, som en tildeling af vielsesbemyndigelse utvivlsom vil
være, kan ske dels som følge af, at forudsætningerne for den
oprindelige
afgørelse viser sig ikke at have væ-
ret opfyldt, dels i tilfælde af, at forudsætningerne for afgørelsen efterfølgende tilsidesættes.
For så vidt angår en embedsindehaver med vielsesbemyndigelse i et trossamfund uden for folkekirken, tilde-
les denne en bemyndigelse til at forrette vielser med borgerlig gyldighed, og den pågældende tildeles således
en adgang til at udøve offentlig myndighed. Denne bemyndigelse vil således også kunne tilbagekaldes, hvis
den pågældende vielsesforretter ikke længere lever op til den værdighed og tillid som udøvelsen af myndig-
hedsfunktionen forudsætter. For så vidt angår præster i anerkendte trossamfund vil tilbagekaldelse ske ved
kongelig resolution.
Spørgsmålet om, hvorvidt decorumkravet i givet fald er overtrådt eller ej, må bero på en konkret vurdering.
Ved denne vurdering vil kirkeministeren lægge afgørende vægt på den praksis, der gennem tiden er udviklet
vedrørende decorumkrav i forhold til folkekirkens præster.
Efter bestemmelsens ordlyd vil manglende deltagelse i det obligatoriske kursus i dansk familieret, frihed og
folkestyre eller manglende underskrivelse af løfteerklæringen også kunne betyde, at vielsesbemyndigelsen
kan tilbagekaldes.
Som nævnt i afsnit 2.1.1. gælder der i dag et decorumkrav for præster i folkekirken. Manglende overholdelse
af decorumkravet kan for disse præster få ansættelsesretlige konsekvenser – herunder i form af afsked. Med
forslaget om lovfæstelse af decorumkravet til præster, imamer, forkyndere eller tilsvarende embedsindehave-
re i trossamfund uden for folkekirken og lovfæstelsen af muligheden for at tilbagekalde en vielsesbemyndi-
gelse bliver der parallelitet mellem præster i folkekirken og vielsesforrettere i trossamfund uden for folkekir-
ken.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.
Forslaget til at indsætte et
stk. 5
i ægteskabslovens § 16 indebærer et udvidet krav til de præster, imamere,
forkyndere eller tilsvarende embedsindehavere i trossamfund uden for folkekirken, der søger om vielsesbe-
myndigelse.
11
Doknr. 74432/16
 KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Lovudkast - udkast til forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning i høring i perioden 1. juli 2016, fra kirkeministeren
Således vil det fremover være en forudsætning for tildeling af vielsesbemyndigelse, at vielsesforretteren in-
den 6 måneder efter meddelelse af vielsesbemyndigelse har gennemført et kursus i dansk familieret, frihed
og folkestyre.
Hidtil har kravet om kursus alene været gældende for udenlandske forkyndere, som har søgt om forlængelse
af forkynderopholdet i medfør af udlændingelovens § 9 f, hvis ansøgeren foretager eller ønsker at foretage
vielser med borgerlig gyldighed.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at præster, imamer, forkyndere eller tilsvarende embedsindehavere i
trossamfund uden for folkekirken, der tildeles vielsesbemyndigelse, har indsigt i og forstår dansk familieret,
frihed og folkestyre, så de opnår generelle forudsætninger for at kunne rådgive og vejlede deres menigheder i
overensstemmelse med dansk ret.
Fristen på 6 måneder kan efter ansøgning forlænges ved lovligt forfald, og en vielsesforretter kan helt frita-
ges fra deltagelse i kurset, hvis vielsesforretteren kan dokumentere et tilsvarende kendskab til dansk familie-
ret, frihed og folkestyre.
Fritagelsen vil f.eks. kunne ske, hvis den pågældende har gennemført pastoralseminariet eller har afsluttet en
dansk uddannelse som BA.jur., cand.jur. eller socialrådgiver. Det forudsættes, at fritagelse i praksis kun sker
rent undtagelsesvist.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.
Med forslaget til at indsætte et
stk. 6
i ægteskabslovens § 16 indføres et krav om, at vielsesforretteren som
afslutning på det obligatoriske kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre skal underskrive en løfteerklæ-
ring om, at den pågældende i sit virke som forkynder vil overholde dansk lovgivning.
Afgivelse af løfteerklæringen skal ses i sammenhæng med, at vielsesforretteren har en offentlig bemyndigel-
se til at foretage vielser med borgelig gyldighed og er undergivet et decorumkrav. Manglende overholdelse
af dansk lovgivning vil kunne betyde, at der rejses decorumsag om tilbagekaldelse af vielsesbemyndigelsen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.
Med forslaget til at indsætte et
stk. 7
i ægteskabslovens § 16 fastsættes krav om brugerbetaling for deltagelse
i kurset dansk familieret, frihed og folkestyre.
Det er den enkelte præst, imam, forkynder og tilsvarende embedsindehaver i trossamfund uden for folkekir-
ken, der ønsker en vielsesbemyndigelse, og det forekommer derfor også mest naturligt, at det er vedkom-
mende selv, eller det trossamfund han/hun er tilknyttet, som afholder udgifterne til kurset.
Med forslaget til at indsætte et
stk. 8
i ægteskabslovens § 16 bemyndiges kirkeministeren til at fastsætte
nærmere regler om kursets indhold.
Det er hensigten, at undervisningen som udgangspunkt skal berøre forskellige familieretlige emner, som har
relevans for religiøse forkynderes daglige virke med et særligt fokus på reglerne om indgåelse af ægteskab,
skilsmisse og forældremyndighed. Desuden skal undervisningen berøre samspillet og modsætningerne mel-
lem dansk ret og danske traditioner på den ene side og religiøse normer og sædvaner, herunder de sociale og
manglende juridiske konsekvenser af ikke-borgerligt gyldige religiøse vielser og religiøse ægteskabskontrak-
ter, på den anden side.
Undervisningen skal herudover omfatte lovgivning om ytrings-- og religionsfrihed, folkestyre, ligestilling
mellem kønnene og frihed til seksuel orientering, ikke-diskrimination og kvinderettigheder.
Undervisningen vil få et omfang svarende til det kursus, der allerede er obligatoriske for udenlandske for-
kyndere, der søger om forlængelse af forkynderopholdet, og som led i deres virke foretager eller vil foretage
vielser med borgerlig gyldighed, jf. afsnit 2.2.1.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.
Som nævnt i afsnit 2.2.3 og 2.3.3 skabes der med kravet om vielsesforretteres deltagelse i det obligatoriske
kursus og afgivelse af løfteerklæring parallelitet til de krav, der gælder for præster i folkekirken.
12
Doknr. 74432/16
 KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Lovudkast - udkast til forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning i høring i perioden 1. juli 2016, fra kirkeministeren
Til § 2
I bestemmelsens
stk. 1
foreslås det, at loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Med bestemmelsens
stk. 2
foreslås en overgangsbestemmelse, der indebærer, at kravet om deltagelse i kursus
i dansk familieret, frihed og folkestyre samt underskrivelse af løfteerklæringen ved kursets afslutning, bliver
obligatorisk for præster, imamer, forkyndere og andre embedsindehaver i trossamfund uden for folkekirken,
der søger om vielsesbemyndigelse efter lovens ikrafttræden. Vielsesforrettere, der inden lovens ikrafttræden
har søgt om eller fået vielsesbemyndigelse vil derfor ikke blive omfattet af det nye kursuskrav[, medmindre
de pågældende allerede skulle gennemgå kursus i medfør af den nugældende § 9 f, stk. 5, i udlændingelo-
ven.]
Til § 3
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighedsområde. Bestemmelsen indebærer, at loven ikke gæl-
der for Færøerne og Grønland, men at loven ved kgl. anordning kan sættes i kraft for Grønland med de æn-
dringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
13
Doknr. 74432/16
 KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Lovudkast - udkast til forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning i høring i perioden 1. juli 2016, fra kirkeministeren
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1818 af 23. december 2015, fore-
tages følgende ændring:
1.
I
§ 16
indsættes efter stk. 2 som
stk. 3-8:
”Stk. 3.
Som udøver af offentlig myndighed skal en
præst i de i stk. 1, nr. 2-3, nævnte trossamfund udvi-
se en adfærd, der ikke gør den pågældende uegnet
eller uværdig til at udøve offentlig myndighed.
Stk. 4.
Kirkeministeren kan tilbagekalde en vielses-
bemyndigelse til en præst i de i stk. 1, nr. 2-3, nævn-
te trossamfund, hvis den bemyndigede ikke længere
opfylder betingelserne for tildeling af vielsesbemyn-
digelse
Stk. 5.
Tildeling af vielsesbemyndigelse skal betin-
ges af, at præsten i de i stk. 1, nr. 2-3 nævnte tros-
samfund inden 6 måneder efter meddelelse af viel-
sesbemyndigelse har gennemført et kursus i dansk
familieret, frihed og folkestyre. Fristen på 6 måneder
kan efter ansøgning forlænges ved lovligt forfald. En
præst, som nævnt i 1. pkt., kan af kirkeministeren
fritages for at deltage i kurset, hvis præsten har et
tilsvarende dokumenteret kendskab til dansk fami-
lieret, frihed og folkestyre. Det påhviler den i 1. pkt.
nævnte præst at fremlægge dokumentation herfor.
Stk. 6.
Som afslutning på kurset underskriver præ-
sten, jf. stk. 5, en løfteerklæring om, at den pågæl-
dende i sit virke som forkynder vil overholde dansk
lovgivning.
Stk. 7.
Kurset finansieres gennem brugerbetaling.
Stk. 8.
Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om
kursets indhold.”
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft [den 1. januar 2017.]
Stk. 2.
Ændring af ægteskabslovens § 16, stk. 5 – 8,
jf. dette lovforslags § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse
for personer, som inden lovens ikrafttræden har ind-
14
Doknr. 74432/16
 KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Lovudkast - udkast til forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning i høring i perioden 1. juli 2016, fra kirkeministeren
givet ansøgning om vielsesbemyndigelse.
§3
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,
men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
Grønland med de afvigelser, som de særlige grøn-
landske forhold tilsiger.
15
Doknr. 74432/16