Kirkeudvalget 2015-16
KIU Alm.del Bilag 12
Offentligt
1589783_0001.png
Tale, Folketingets kirkeudvalg, den 13. januar kl. 14,30
Tak til Kirkeudvalgets medlemmer for denne mulighed for at fortælle om
to af de vigtigste sager, der for tiden arbejdes med i Kirkeministeriet:
Trossamfundsudvalget og det kommende menighedsrådsvalg.
Først til trossamfundene udenfor folkekirken.
Det var den forrige regering, der nedsatte Trossamfundsudvalget.
Den nuværende regering har besluttet, at udvalget skal fortsætte
arbejdet.
Uanset regeringsfarve er der nemlig her tale om et arbejde, som SKAL
gøres.
Dok.nr. 3579/16
 KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Kirkeministerens talepapir fra mødet med udvalget d. 13/1-16 om arbejdet i det nedsatte Trossamfundsudvalg samt faktaark vedrørende menighedsrådsvalg
Grundloven fastslår, at alle har ret til forene sig for at dyrke Gud på en
måde, der stemmer med deres overbevisning.
Overholder man almindelige love og regler om sædelighed og offentlig
orden, vil ingen blande sig i det.
Andre trossamfund end folkekirken kan godkendes og dermed få ret til at
udføre vielser med borgerlig gyldighed.
Trossamfund kan også oprette egne skoler, ligesom de kan opnå
forskellige skattefordele i form af fritagelse for ejendomsskat.
Medlemmerne kan også trække bidrag til trossamfundet fra i skat.
Der er med andre ord en del rettigheder forbundet med det at blive
godkendt som trossamfund.
Dok.nr. 3579/16
 KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Kirkeministerens talepapir fra mødet med udvalget d. 13/1-16 om arbejdet i det nedsatte Trossamfundsudvalg samt faktaark vedrørende menighedsrådsvalg
Og som årene er gået er listen over de godkendte trossamfund da også
vokset til nu at rumme ca. 160.
Det viser, at Danmark er mangfoldigt, rummeligt og anerkendende over
for dem, der står uden for folkekirken.
Men nu er det på høje tid at overveje, om rettighederne ikke også bør
følges op af pligter.
Der er f.eks. spørgsmålet, om en godkendelse skal kunne trækkes tilbage?
I dag er det meget enkelt: Er trossamfundet ikke i konflikt med anden
lovgivning, består godkendelsen.
Men er det tidssvarende, at en godkendelse består, hvis et trossamfund
ikke længere lever op til de krav, som var en forudsætning for
godkendelse?
Dok.nr. 3579/16
 KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Kirkeministerens talepapir fra mødet med udvalget d. 13/1-16 om arbejdet i det nedsatte Trossamfundsudvalg samt faktaark vedrørende menighedsrådsvalg
I dag er det i hvert fald praksis – en godkendelse er endnu aldrig blevet
annulleret eller tilbagekaldt.
Der er f.eks. heller ikke en lovgivning, der sikrer fuldstændig ens
behandling af de anerkendte og de godkendte trossamfund i forhold til
skattepligt eller skattefritagelse.
Og hertil kommer, at et trossamfund, der ønsker vielsesbemyndigelse og
f.eks. fradragsret for medlemmers bidrag både skal godkendes af
Kirkeministeriet og Skatteministeriet.
Samtidig er åbenhed og gennemsigtighed bærende principper i Danmark.
Lige præcis i forhold til de andre trossamfund kan man sige, at som det er
i dag, findes gennemsigtigheden simpelt hen ikke.
Det er vidt forskelligt, hvor stor offentlig indsigt, der er i deres forhold.
Dok.nr. 3579/16
 KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Kirkeministerens talepapir fra mødet med udvalget d. 13/1-16 om arbejdet i det nedsatte Trossamfundsudvalg samt faktaark vedrørende menighedsrådsvalg
Trossamfundsudvalget er midt i sit arbejde – det skal så vidt muligt være
afsluttet inden udgangen af i år.
Regeringsskiftet betød en mindre tilretning af udvalgets kommissorium:
Nu er det skrevet ind, at de andre trossamfund skal høres om udvalgets
foreløbige forslag. Dermed sikrer vi, at trossamfundene også kommer til
orde i udvalgsarbejdet, selv om de ikke er direkte repræsenteret i
udvalget.
Hensigten med udvalgsarbejdet er, at vi i fremtiden kan få en bedre, mere
tidssvarende og fælles lovgivning for de andre trossamfund, som sikrer
præcise kriterier for godkendelse af nye trossamfund, for
vielsesbemyndigelser og for hvordan man tilbagetager en godkendelse
eller en vielsesbemyndigelse.
Dok.nr. 3579/16
 KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Kirkeministerens talepapir fra mødet med udvalget d. 13/1-16 om arbejdet i det nedsatte Trossamfundsudvalg samt faktaark vedrørende menighedsrådsvalg
Desuden skal lovgivningen sikre, at rettigheder og pligter er klart
beskrevet, og at der er åbenhed og indsigt i bl.a. trossamfundenes
økonomi.
Jeg glæder mig meget til at se udvalgets forslag og til at drøfte dem med
jer i begyndelsen af det nye år.
Og nu til menighedsrådsvalget: Der er ikke så meget opmærksomhed om
det, men vi er jo faktisk i et valgår – menighedsrådsvalg-år.
Hvis I ikke har det i frisk erindring, er I ikke alene – derfor har jeg
medbragt et faktaark, der i kort form beskriver nogle helt basale facts om
det kommende valg.
Der er tre langsigtede udfordringer for menighedsrådsvalgene.
Dok.nr. 3579/16
 KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Kirkeministerens talepapir fra mødet med udvalget d. 13/1-16 om arbejdet i det nedsatte Trossamfundsudvalg samt faktaark vedrørende menighedsrådsvalg
For det første: Det er meget få steder, der er tale om afstemningsvalg.
Ved det seneste valg i 2012 var der kun afstemning i 85 sogne. Det vil
sige, at mindre end 5 procent af menighedsrådene havde afstemningsvalg
mellem flere kandidatlister.
Til sammenligning var der i 2008 afstemning i 149 sogne, mens der i 1984
var 446 sogne med afstemning svarende til næsten 20,5 procent af
menighedsrådene.
95 procent af menighedsrådene bliver altså i dag valgt ved aftalevalg.
For det andet: Stemmeprocenten er meget lav i de fem procent af
sognene, hvor der holdes valg mellem to eller flere lister.
I 2012 var stemmeprocenten på knapt 15 procent. Det var den hidtil
laveste siden 1969, hvor stemmeprocenten var 14,4 procent.
Dok.nr. 3579/16
 KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Kirkeministerens talepapir fra mødet med udvalget d. 13/1-16 om arbejdet i det nedsatte Trossamfundsudvalg samt faktaark vedrørende menighedsrådsvalg
Set lidt mere positivt har stemmeprocenten ved de sidste 12 valg, som
dækker 43 år, dog ligget stabilt mellem knapt 15 procent og knapt 18
procent.
Og endelig for det tredje: Flere og flere menighedsråd er ikke fuldtallige,
når de går i gang med arbejdet. I 2012 var det tilfældet for ca. 6 procent
af menighedsrådene.
Det er meget skidt for den demokratiske legitimitet – rådene sidder ikke
på et særlig solidt, folkeligt mandat.
Man kunne ønske, at nogle lavthængende frugter bød sig til som måder
at styrke engagementet – men man kan desværre sige, at de er svære at
få øje på.
Dok.nr. 3579/16
 KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Kirkeministerens talepapir fra mødet med udvalget d. 13/1-16 om arbejdet i det nedsatte Trossamfundsudvalg samt faktaark vedrørende menighedsrådsvalg
Ved sidste valg i 2012 blev en del ellers forsøgt. Baggrunden var, at flere
menighedsråd havde ytret ønske om at afprøve forsøg med både
valgformen og funktionsperiodens længde.
Og formålet med forsøgene var dels at få en mere demokratisk og
gennemsigtig valgproces – dels et større rekrutteringsgrundlag.
I alt valgte godt 11 procent af sognene at deltage i de tre frivillige forsøg.
Man kunne f.eks. få dispensation til at sætte funktionsperioden ned til to i
stedet for fire år.
Der opstår jo jævnligt kritik af, at det at bede folk om at sætte sig i et
forpligtende, frivilligt arbejde i en periode på fire år nærmest er
uoverskueligt lang tid i mange menneskers liv.
Dok.nr. 3579/16
 KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Kirkeministerens talepapir fra mødet med udvalget d. 13/1-16 om arbejdet i det nedsatte Trossamfundsudvalg samt faktaark vedrørende menighedsrådsvalg
I alt fik 85 menighedsråd – eller knapt 4 procent - tilladelse til at nedsætte
funktionsperioden.
De holdt så valg igen i 2014.
Det andet forsøg var med en såkaldt valgforsamling. Her skulle det nye
menighedsråd og stedfortrædere vælges på et møde en fast tirsdag i
september. På mødet skulle der være mulighed for en åben debat for alle
folkekirkemedlemmer i sognet, ligesom kandidaterne skulle have
mulighed for at præsentere sig selv.
En ekstra demokratisk ventil var indbygget i denne model: Blev der
opstillet en alternativ liste til de først valgte, så bortfaldt resultatet af
valgforsamlingen, og der skulle herefter afvikles valg efter de almindelige
regler.
Dok.nr. 3579/16
 KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Kirkeministerens talepapir fra mødet med udvalget d. 13/1-16 om arbejdet i det nedsatte Trossamfundsudvalg samt faktaark vedrørende menighedsrådsvalg
89 sogne deltog i forsøget med valgforsamling for en 4-årig
funktionsperiode.
Det tredje forsøg var en kombination af de to andre: En valgforsamling
med ventil kombineret med en funktionsperiode på to år og dermed valg
igen i 2014. 71 sogne – eller godt tre procent af sognene - deltog i dette
forsøg.
Sammenfattende mente de menighedsråd, der deltog i forsøgene, at de
burde være en mulighed også i fremtiden, og at de gerne ville anbefale
dem til andre.
Desuden oplevede de deltagende menighedsråd, at der var større debat
og mere interesse i forhold til tidligere opstillingsmøder, og at valget var
mere åbent, gennemsigtigt og demokratisk.
Dok.nr. 3579/16
 KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Kirkeministerens talepapir fra mødet med udvalget d. 13/1-16 om arbejdet i det nedsatte Trossamfundsudvalg samt faktaark vedrørende menighedsrådsvalg
Men man kommer ikke udenom, at trods den oplevede positive
oplevelse, så løser nye valgformer og kortere funktionsperiode ikke
menighedsrådenes rekrutteringsproblemer, som netop var et af
formålene med forsøgene.
Konklusionen er nemlig klar: Lige meget om der eksperimenteres med
hvor længe, menighedsrådet skal sidde, eller om der kommer ekstra
muligheder for at stille op, så er det ikke det, der vender udviklingen.
Menighedsrådsvalget er stadig overset og omgærdet af en udpræget
mangel på engagement.
Til det kommende menighedsrådsvalg sætter jeg min lid til, at en fælles
dato for orienterings- og opstillingsmøderne af kandidater kan styrke
engagementet.
Dok.nr. 3579/16
 KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Kirkeministerens talepapir fra mødet med udvalget d. 13/1-16 om arbejdet i det nedsatte Trossamfundsudvalg samt faktaark vedrørende menighedsrådsvalg
Sammen med Landsforeningen af Menighedsråd har jeg derfor opfordret
til, at møderne rundt om i landet holdes på samme dato – den 13.
september.
90 procent af menighedsrådsformændene har over for Landsforeningen
sagt, at de støtter den fælles dato.
Det vil alt andet lige gøre det meget lettere at kommunikere, når langt de
fleste menighedsråd holder møderne på samme dag.
Desuden kan jeg fortælle, at Kirkeministeriet er ved at forberede en
landsdækkende kampagne, der har to formål: For det første at øge
opmærksomheden om den fælles dato for orienterings-og
opstillingsmøderne.
For det andet at få flere til at overveje, om de kunne tænke sig at være
kandidater.
Dok.nr. 3579/16
 KIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Kirkeministerens talepapir fra mødet med udvalget d. 13/1-16 om arbejdet i det nedsatte Trossamfundsudvalg samt faktaark vedrørende menighedsrådsvalg
Er det så et enkelt greb, der vender udviklingen for valgene til
menighedsrådene?
Nej, det er ikke sikkert, men der er omvendt ingen grund til at
gennemføre mere lovgivning end højst nødvendigt.
Derfor er regeringsgrundlagets ord om, at et udvalg skal arbejde med en
mere gennemgribende reform af menighedsrådsvalgene ikke skrottet,
men udvalgsarbejdet er lige gået i gang og kan ikke nå at blive afsluttet i
år.
Indtil udvalgsarbejdet er afsluttet, er det min opfattelse, at den fælles
dato og det at tale for folkekirkens lokale involvering i det civilsamfund,
den er en del af, er de bedste måder at bremse den negative udvikling på.
Tak for ordet.
Dok.nr. 3579/16