Indfødsretsudvalget 2015-16
IFU Alm.del Bilag 80
Offentligt
1611311_0001.png
LÆREMATERIALE TIL INDFØDSRETSPRØVEN AF 2015
- danske samfundsforhold, dansk kultur og historie
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0002.png
LÆREMATERIALE TIL INDFØDSRETSPRØVEN AF 2015
- danske samfundsforhold, dansk kultur og historie
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0003.png
INDHOLDSFORTEGNELSE
KAPITEL 1
DANSK HISTORIE
6
1.
2.
INDLEDNING
7
8
47
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0004.png
TEMAOPSLAG
50
FAMILIE OG FAMILIELIV
74
DANSK FILM
84
MEDIERNES DANMARK
88
KAPITEL 2
DET DANSKE DEMOKRATI
89
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0005.png
KAPITEL 3
1.
DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND
120
121
INDLEDNING
KAPITEL 4
DANMARK OG OMVERDENEN
133
4.
DANMARKS GLOBALE SAMARBEJDE
144
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0006.png
KAPITEL 1
DANSK HISTORIE
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0007.png
1. INDLEDNING
danske samfund, der gennemgås i de efterfølgende
tusinde år tilbage i tiden. Danmarks historie er
vigtig at kende, hvis man vil forstå det danske
samfund, som det ser ud i dag. Velfærdssamfundet,
det politiske system, kulturen og hverdagslivet er
resultater af en lang historisk udvikling.
De forskellige europæiske stormagter har i tidens
løb været interesserede i at have fri adgang til
dette hav. Derfor har de ofte ønsket at svække
Danmark, uden dog at udslette den stat, der vogtede
indgangen til Østersøen. Danmark, som engang var
del af et stort nordatlantisk imperium med mange
forskellige befolkningsgrupper, er gradvist blevet
reduceret til en lille nationalstat med en forholdsvis
ensartet befolkning.
Når der i lærematerialet efter en person er angivet
tidsperioder i parentes, refererer tidsperioden for så
vidt angår regenter til den pågældende konge eller
dronnings regeringstid, mens tidsperioden for andre
personer angiver vedkommendes levetid. Som
eksempler kan nævnes Christian 4. (1588-1648), der
regerede fra 1588 til 1648, og Karen Blixen (1885-
1962), der levede fra 1885 til 1962.
Velfærdssamfundet
Danmarks forhold til omverdenen.
Det danske demokrati
kapitler:
forskellige styreformer. Selv om de alle har haft
monarkiet som statsform, har kongemagten spillet
meget forskellige roller.
Den nuværende styreform kaldes indskrænket
monarki. Det vil sige, at kongemagten ikke har
ikke altid været. Det oprindelige valgkongedømme
kongen bestemte alt. Det enevældige monarki
forfatning, Danmarks Riges Grundlov, fra 1849.
Den var udgangspunkt for udviklingen hen imod
det eksisterende parlamentariske demokrati. I dag
er kongen eller dronningen stadig formelt landets
statsoverhoved. Men det er de folkevalgte politikere,
der bestemmer den politiske linje.
I dette kapitel gives et overblik over nogle af de
historiske begivenheder og epoker, der har haft stor
betydning for Danmarks udvikling frem til i dag. Det
er ikke en udtømmende danmarkshistorie. Mange
andre historiske begivenheder og personer har sat
deres præg på Danmarks udvikling. Formålet er at
beskrive især de historiske hovedtræk og tendenser,
der peger frem mod de tre centrale elementer i det
Den store Jellingsten
blev rejst af Harald
Blåtand cirka 965.
7
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0008.png
2. DANMARK BLIVER ÉT RIGE
(VIKINGETIDEN 750-1035)
I Vikingetiden blev Danmark samlet under én konge, og
magten i landet begyndte at blive centraliseret. Det var også i
denne periode, at den kristne danske kirke blev grundlagt.
2.1.
DET DANSKE RIGE TAGER FORM
Vikingerne beskrives ofte som brutale krigere,
og det var de også. Men i virkeligheden var langt
Mange var bønder, der dyrkede jorden og holdt dyr,
eller fredelige handelsmænd, der var i kontakt med
mange andre folkeslag. Samfundet blev udviklet
cirka 965, blev der rejst endnu en runesten i Jelling.
Den blev ifølge teksten på stenen rejst af Gorm
den Gamles søn Harald Blåtand. På stenen står der
skrevet, at kong Harald vandt sig hele Danmark og
Norge og gjorde danerne kristne. Harald Blåtands
Jellingsten kaldes derfor for Danmarks dåbsattest.
For at sikre sit rige opførte Harald Blåtand omkring
konge, Angantyr, samlede allerede omkring år 700
en del af det område, der senere blev til Danmark.
Og i løbet af 900-tallet begyndte det ældste danske
rige at tage form.
Selve ordet ”Danmark” kendes fra slutningen af
800-tallet. ”Dan” kommer af ”daner” og betegner
det folkeslag, som boede i det danske område.
”Mark” betyder ”grænseområde”. Danmark var
altså ”danernes grænseområde”. Navnet henviser
sandsynligvis til grænsen mod sakserne, der
levede i Nordtyskland. Første gang, man ser navnet
Danmark brugt inden for landets grænser, er på
en runesten fra cirka 955. Teksten er skrevet med
Jelling i Jylland. På stenen står der, at den er rejst
af kong Gorm den Gamle. Omkring 10 år senere, i
980 en række ringborge til forsvar. De blev senere
kaldt trelleborge efter navnet på en ringborg ved
Slagelse på Sjælland. Tilsvarende anlæg blev
opført i Jylland, på Fyn og i Skåne i Sydsverige.
Disse imponerende militære anlæg var udtryk
for, at Danmark nu var et samlet rige under én
centralmagt.
Gammel dansk mønt.
8
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0009.png
2.2.
VIKINGERNES KONTAKT MED OMVERDENEN
Danskerne havde meget kontakt med udlandet i
Vikingetiden. Udviklingen af vikingeskibene gjorde
det muligt at rejse langt. Vikingeskibene var nemlig
langt mere sødygtige end tidligere tiders skibe.
Vikingerne nåede derfor langt omkring både for at
handle, og når de var på krigstogter.
Vikingerne handlede med resten af Europa. De
havde blandt andet kontakt med købmænd fra
Rusland og de arabiske lande. I 800-tallet drog
danske vikinger på krigstogt til England og Frankrig
og så langt væk som Konstantinopel (Istanbul).
På disse togter udplyndrede de klostre og byer og
krævede skat af de lokale.
Nogle vikinger bosatte sig i de områder, som de
erobrede, for eksempel i Normandiet i Frankrig.
Vikingernes erobringer nåede højdepunktet, da
vikingerne erobrede dele af England i slutningen af
900-tallet. Knud den Store (1018-1035) herskede fra
1016 over England og fra 1018 også over Danmark.
10 år senere blev han desuden konge af Norge.
Dermed nåede vikingeriget sin største udstrækning.
Det faldt dog ret hurtigt fra hinanden igen.
Vikingeskib i Roskilde fjord.
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0010.png
3. KONGEMAGT OG KIRKE
(MIDDELALDEREN 1035-1520)
I Middelalderen kæmpede kongen, kirken og adelen ofte
om magten. Kongemagt og kirke blev dog med tiden tæt
forbundet. Derudover var Middelalderen en periode præget af
vigtige nyskabelser som Jyske Lov og stænderforsamlinger.
3.1.
MAGTKAMP OG KALMARUNION
Efter Knud den Stores død i 1035 fulgte en ustabil
periode. Det svækkede kongemagten, at en række
danske konger blev myrdet. For eksempel blev Knud
den Hellige (1080-1086) dræbt i en kirke i Odense i
1086. Gerningsmændene var stormænd, de rigeste i
landet. De var utilfredse med, at kongen opkrævede
bøder, hvis de ikke deltog i militærtjeneste. Oprøret
og mordet på kongen gjorde det klart, at kongerne
fremover kun kunne regere, hvis de traf bindende
aftaler med stormændene. Disse aftaler udviklede
sig efterhånden til egentlige kontrakter om magtens
fordeling mellem kongen og stormændene, de
såkaldte håndfæstninger. Den sidste håndfæstning
blev underskrevet af Frederik 3. i 1648. Den
blev annulleret i forbindelse med indførelse af
arvekongedømmet i 1660.
Middelalderens konger skulle både sikre sig
stormændenes og kirkens støtte. Nogle hundrede
år efter at kristendommen blev indført, havde
kirken fået stor magt. Den katolske kirke var en
i Europa, og kirken kom hurtigt til at eje store
jordområder i Danmark. Middelalderens danske
konger måtte derfor sørge for, at kirken var
på deres side. I Danmark blev kongemagten
og kristendommen således tæt forbundet i
blev biskop i 1158, stor politisk magt.
Knud den Store.
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0011.png
Fra midten af 1100-tallet til midten af 1200-tallet
vandt kongemagten fornyet styrke. I den periode
regerede Valdemarerne, det vil sige Valdemar den
Store (1157-1182) og hans sønner. At kongemagten
var stærk kan blandt andet ses i Jyske Lov fra
1241. Det var nemlig nu kongen, der var lovgiver.
Loven betragtes som et af de største fremskridt
for det danske samfund i Middelalderen. Tidligere
havde slægterne hævnet sig på hinanden, hvis der
var begået forbrydelser. Jyske Lov gjorde op med
denne form for blodhævn. Loven ophævede også
store dele af den såkaldte sædvaneret, der byggede
på uskrevne regler. Sætningen ”Med lov skal man
land bygge” stammer fra indledningen til Jyske Lov.
Loven gjaldt først kun i Jylland. Dele af Jyske Lov
blev senere skrevet ind i Danske Lov fra 1683, den
første fælles lov for hele Danmark.
I første halvdel af 1300-tallet var landet præget
af splittelse og borgerkrig. Det lykkedes kong
Valdemar Atterdag (1340-1375) at samle det danske
rige igen og genopbygge den danske statsmagt.
Da Valdemar Atterdag døde, omfattede riget også
landsdelene Skåne, Halland og Blekinge, der i dag
alle er dele af Sverige.
I Valdemar Atterdags regeringstid hærgede pesten,
der blev kaldt den sorte død. Pesten ramte omkring
1350 Danmark og resten af Europa og slog en
tredjedel af befolkningen ihjel. Tragedien var med
til at styrke kongens magt. Han inddrog nemlig
meget af den jord, der havde tilhørt dem, som døde
af pesten.
Da Valdemar Atterdag døde, efterlod han sig
ingen mandlige arvinger. Stormændene valgte i
stedet hans datter Margretes femårige søn, Oluf,
som konge. I praksis blev det dog Margrete, der
regerede, og hun fastholdt magten, da Oluf døde i
1387. Det lykkedes også Margrete 1. at blive regent
i Norge, og i 1397 samlede hun Danmark, Norge og
Sverige i en union. Den blev kaldt Kalmarunionen,
fordi unionsaftalen blev underskrevet i den svenske
by Kalmar. Unionen var en løs sammenslutning
mellem de tre riger med Margrete 1. som regent.
Da hun døde i 1412, blev hendes søsters barnebarn,
Erik af Pommern (1412-1439), unionskonge.
Kalmarunionen blev opløst i 1523, hvor Sverige rev
sig løs. Norge forblev i union med Danmark indtil
1814.
Statue af Valdemar den Store.
11
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0012.png
3.2.
STÆNDERSAMFUNDET
Det danske samfund gennemgik store forandringer
i løbet af Middelalderen. Det udviklede sig
ligesom andre europæiske samfund til et såkaldt
sige befolkningsgrupper med forskellige rettigheder
og pligter i samfundet:
– Gejstligheden, det vil sige biskopperne og andre af
kirkens mænd.
– Adelen, som omfattede ældre tiders stormænd.
– Borgerstanden, det vil sige borgerne i byerne.
– Bønderne.
I løbet af Middelalderen var Danmark
langsomt blevet et samlet rige. Samtidig havde
stændersamfundet slået rod, og det gav for en tid
en vis politisk ro. Denne stabilitet blev dog stærkt
udfordret af to stærke strømninger i Europa,
der var vigtigst for kongens magt. De adelige var
blandt andet fri for at betale skat. Til gengæld
skulle de yde militær støtte til kongen, hvis der
blev krig. Gennem håndfæstninger havde de
over kongen. Fra 1300-tallet udpegede kongen selv
mænd”. Men det var samtidig denne forsamling,
der valgte, hvem der skulle være konge. Danmark
var nemlig frem til 1660 et valgkongedømme, hvor
tronen ikke automatisk gik i arv.
der blev tydelige omkring 1500: de kirkelige
reformationer og Renæssancen.
I anden halvdel af 1400-tallet afholdt man de
første stændermøder i Danmark. Her diskuterede
landets stænder forskellige emner, der var vigtige
stadig ufrie, da de arbejdede for en godsejer som
fæstebønder. Det vil sige, at de kun havde ret til at
bruge deres jord og deres gård. De ejede ingen af
delene og kunne ikke selv frit bestemme over dem.
Selv om bønderne udgjorde omkring 80 procent
af befolkningen, havde de næsten ingen politisk
Jyske lov.
12
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0013.png
4. DANMARK BLIVER PROTESTANTISK
(REFORMATIONEN 1520-1536)
Med Reformationen i 1536 blev protestantismen indført i
Danmark. Det betød samtidig, at kongens magt blev meget
større. Kirken blev en statskirke underlagt kongen i stedet
for paven, og kongen overtog kirkens gods. Nu var det kun
kongen, der kunne udnævne de kirkelige embedsmænd.
4.1.
REFORMATION OG BORGERKRIG
I Middelalderen var den danske kirke en del af
den katolske kirke og hørte direkte under paven
i Rom. Kirken var en rig og magtfuld institution.
reformbevægelser. En af dem var den tyske munk
Martin Luthers oprør mod den etablerede kirke.
Oprøret førte til, at store dele af Nordeuropa brød
med paven. I stedet blev der grundlagt uafhængige
protestantiske kirker i nært samarbejde med de
lokale fyrster.
Luthers protestantiske ideer kom til Danmark i
1520’erne. Det var især præsten Hans Tausen,
der udbredte den lutherske lære. Den gik først og
fremmest ud på, at man kun kunne opnå frelse
gennem tro, ikke ved at gøre gode gerninger eller
kirken. Både i Tyskland og Danmark begyndte
Reformationen som en teologisk diskussion mellem
gejstlige og verdslige magthavere. Men hurtigt
udviklede den sig til en folkelig opstand, der var
rettet mod den rige og magtfulde katolske kirke.
Også kongerne var interesserede i Reformationen.
På den måde kunne de nemlig få magten over kirken
og overtage kirkens gods. Kong Christian 2. (1513-
1523) interesserede sig for Luthers lære, men han
blev dog aldrig overbevist protestant.
Martin Luther (1483-1546).
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0014.png
Christian 2. blev efterhånden meget upopulær
både i Danmark og Sverige. I Danmark vendte den
magtfulde adel ham ryggen, fordi de mente, at han
favoriserede borgerstanden på adelens bekostning.
I Sverige blev han forhadt, fordi han i 1520 gav
ordre til henrettelse af næsten hele den svenske
stormandselite efter et erobringstogt op i Sverige.
Denne handling blev betegnet som det stockholmske
blodbad.
Det samlede resultat blev, at Sverige i 1523 løsrev
sig fra Kalmarunionen, og samme år blev kongen
også undsagt af de danske stormænd. Som følge
sidste unionskonge.
Christian 2.s farbror Frederik 1. (1523-1533)
blev ny konge i Danmark, og ligesom Christian 2.
havde han sympati for protestantismen. Frederik
1. døde i 1533, og året efter udbrød der borgerkrig
i Danmark mellem kirkens katolske magthavere
og tilhængerne af protestantismen. I 1534 valgte
protestanterne Frederik 1.s søn hertug Christian
til konge under navnet Christian 3. (1534-1559).
Under hans ledelse vandt protestanterne i 1536
borgerkrigen.
Samme år blev Reformationen formelt gennemført.
Danmark blev et protestantisk land, og kongen
afsatte de katolske biskopper. Den danske kirke
blev nu en fyrstekirke, det vil sige en kirke, som
hørte under kongen i stedet for under paven.
Reformationen medførte, at kirkens politiske magt
blev meget mindre. Kongen tog kirkens gods og
jord, som udgjorde omkring en tredjedel af landets
dyrkede areal. Han nedlagde klostrene, og nu var
det staten, der måtte tage sig af de syge og fattige.
Det havde munke og nonner i klostrene hidtil gjort.
Reformationen betød også, at kun kongen kunne
udnævne kirkelige embedsmænd. På den måde
kunne kirken nu bruges til at styrke kongemagten
helt ud i alle hjørner af det danske rige.
Danmarks historie, fordi den knyttede stat og kirke
tæt sammen. Det blev begyndelsen til en stærk
statsmagt, der i 1661 udviklede sig til kongelig
enevælde.
14
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0015.png
5. CHRISTIAN 4. – BYGHERRE OG
KRIGSFØRER (RENÆSSANCEN 1536-1660)
Christian 4. var en visionær og ambitiøs konge, der også beundrede det
smukke i kunst og arkitektur. For Danmark var Renæssancen dog også
en epoke præget af tabte krige og landområder. Selv om Danmark under
Christian 4. tabte mange krige, er han gået over i historien som en af landets
mest betydningsfulde konger.
Den bedst kendte konge i Renæssancen var
Christian 4. (1588-1648). Han overtog i 1588 som
11-årig tronen efter sin far Frederik 2. I 1596 blev
han myndig og kronet som konge af Danmark-
Norge. Derudover var han hertug af Slesvig og
Holsten. De to hertugdømmer havde siden 1460 haft
de danske konger som hertuger. Christian 4. var
en stor bygherre, og i første halvdel af 1600-tallet
hovedstaden København. Han lod bl.a. opføre
kendte bygningsværker som Frederiksborg Slot ved
Hillerød, Københavns Børs samt Rosenborg Slot og
Rundetårn i København.
Da Christian 4. overtog regeringsmagten, var
Danmark den dominerende magt i Østersøområdet,
men også Sverige havde store ambitioner som
Østersømagt. Magtbalancen ændrede sig markant,
da Christian 4. i årene 1625-1629 trak Danmark
ind i Trediveårskrigen (1618-1648). Kongen led
et stort militært nederlag i 1626, og da Danmark
måtte trække sig ud af krigen i 1629, var Sverige
blevet Østersøområdets førende magt. I de følgende
århundreder mistede Danmark gradvist magt
en regional stormagt i Nordeuropa. Det dårlige
forhold til Sverige fortsatte i resten af Christian 4.s
regeringstid. I 1643 angreb Sverige Danmark, og ved
freden i 1645 måtte Danmark blandt andet afstå øen
Gotland i Østersøen, provinsen Halland og dele af
Norge. Ved Christian 4.s død i 1648 var Danmark et
land i dyb krise.
Kong Christian Den Fjerde.
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0016.png
6. ENEVÆLDEN INDFØRES,
OG ADELEN SVÆKKES (1660-1690)
Fra 1660 blev kongemagten gjort arvelig. I 1661 blev enevælden indført som
styreform. Kongen kunne derefter frit ansætte embedsmænd, indføre love og
opkræve skatter. Grundlaget for kongens nye magt blev Kongeloven fra 1665.
Enevælden varede helt frem til 1848.
I 1648 tvang det adelige rigsråd, som
repræsenterede den rigeste del af adelen, den
nye konge, Frederik 3. (1648-1670), til at skrive
under på en meget streng håndfæstning. Adelen
ville ikke risikere, at kongen igen på egen hånd
erklærede andre lande krig og led store nederlag
på slagmarken, sådan som Christian 4. havde
gjort. Adelen var også bange for at miste sine egne
fordele, som for eksempel skattefriheden. I midten
af 1600-tallet var der dog behov for at modernisere
det danske samfund. Forsvaret af Danmark skulle
løn. Og da skatten i forvejen var høj, kom adelens
skattefrihed under stadig hårdere pres.
Arvehyldningen på Københavns slotsplads
(18. oktober 1660).
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0017.png
I årene 1657-1660 var Danmark i to omgange igen
i krig med Sverige. Under den første af disse krige
erobrede svenskerne store dele af Danmark, som
i 1658 måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge
samme år fortrød den svenske konge, at han ikke
havde erobret hele Danmark. Igen blev der krig,
og svenskerne belejrede København. Den danske
hovedstad modstod imidlertid belejringen, og det
danske områder.
Efter freden i 1660 blev der i København afholdt et
stændermøde, hvor man skulle forsøge at få landets
dårlige økonomi i orden igen. Under mødet voksede
Og i oktober 1660 blev kong Frederik 3. enig med
borgerstanden og gejstligheden om, at også adelen
skulle betale for at genopbygge landet efter krigen.
Adelen måtte også acceptere, at kongemagten
fremover skulle gå i arv fra den regerende konge
til hans nærmeste arving. I stedet for det tidligere
valgkongedømme, hvor adelen i Rigsrådet valgte
kongen, blev Danmark nu et arvekongedømme.
Ved at gøre kongemagten arvelig undgik Danmarks
konger at skrive under på håndfæstningerne,
som indtil da havde begrænset deres magt og
handlefrihed meget. Dermed var adelens magt
brudt. Det lykkedes Frederik 3. med støtte fra
borgerstanden og gejstligheden at gennemføre et
fredeligt statskup, som sikrede ham magten alene.
Kongen brugte sin nye magt til i 1661 at indføre en
ny styreform i Danmark efter europæisk forbillede.
Den kaldtes enevælde, fordi kongen nu regerede
Kongeloven satte meget få grænser for, hvad
kongen kunne og måtte. Han måtte ikke afgive sin
enevældige magt hverken helt eller delvist. Han
måtte heller ikke dele kongeriget mellem sine børn,
men skulle lade det hele gå i arv til tronfølgeren.
Endelig skulle han være protestant, altså tilhøre den
evangelisk-lutherske kirke.
Kongemagten prægede i høj grad samfundets
der hver kun gjaldt for én del af landet. Men i 1683
udsendte Christian 5. lovsamlingen Danske Lov, som
gjaldt for hele landet. Danske Lov indførte også et
nyt retsprincip i Danmark, nemlig lighed for loven.
Det vil sige, at alle skulle behandles ens, uanset
hvilken stand man tilhørte. For første gang kunne
adelige personer nu dømmes på lige fod med den
øvrige befolkning.
Danske Lov var generelt præget af en human
retsopfattelse, og loven styrkede borgernes
retsstilling over for statsmagten. Forbrydelser mod
gjaldt ikke bare mord eller mordforsøg på kongen.
Man måtte heller ikke fornærme kongen eller noget
andet medlem af kongehuset. Det var kongen, der
symboliserede staten, og derfor skulle ethvert
forsøg på at skade kongen også opfattes som et
angreb på selve staten.
embedsmænd, indføre love og opkræve skatter uden
først at spørge stænderne om lov. Enevælden satte
for alvor fart i udviklingen af det danske samfund.
Der opstod en egentlig central statsadministration.
embedsmænd, som ikke havde arvet deres position,
men opnået den på baggrund af deres faglige
Kongeloven. Den var frem til 1849 grundlaget for
kongens enevældige magt.
Kongeloven i en æske af sølv.
17
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0018.png
7. OPLYSNINGSTIDEN (1690-1780)
Den europæiske oplysningstid var præget af idealer om fornuft og frihed til
den enkelte. Ideerne blev også udbredt i Danmark fra midten af 1700-tallet.
Kongens livlæge, Johann Friedrich Struensee, forsøgte at omsætte ideerne
hans og Oplysningstidens ideer stor betydning for det danske samfund.
7.1.
KRIG OG HANDEL
I 1600- og 1700-tallene blev Danmark ligesom
mange andre europæiske lande en kolonimagt. Den
danske konge oprettede handelsstationer i Asien,
blandt andet Trankebar i det nuværende Indien.
Herfra kunne danske skibe fragte krydderier og
andre kostbare specialiteter til Europa. Danmark
byggede også forter på Afrikas vestkyst, hvorfra
tusindvis af slaver blev sejlet til de danske kolonier
i Vestindien (Skt. Thomas, Skt. Croix og Skt. Jan (på
engelsk Sct. John)) i Caribien på den anden side af
Atlanterhavet.
Danmark og Sverige var igen i krig med hinanden
i Skånske Krig (1675-1679) og Store Nordiske
Krig (1709-1720). Begge krige var danske forsøg
på at generobre Skåne, Halland og Blekinge,
som var blevet afstået til Sverige i 1658, men det
lykkedes ikke at få områderne tilbage. Danmark
måtte på dette punkt rette sig efter Storbritannien,
Nederlandene, Frankrig og Rusland. Disse lande
ønskede, at Øresund skulle forblive et internationalt
farvand, man kunne sejle gennem uden Danmarks
og Sveriges kontrol. Stormagterne ville heller
ikke længere tillade, at Danmark og Sverige gik i
krig med hinanden. Så efter utallige krige siden
Middelalderen begyndte Danmark og Sverige nu i
stedet at opbygge et fredeligt forhold til hinanden.
I første halvdel af 1700-tallet var der økonomisk
krise i landbruget. For at sikre stabil arbejdskraft
på godserne indførte kongen stavnsbåndet i 1733.
på den tid fæstebønder, det vil sige, at de boede på
en af godsejerens mindre gårde. Fæstebønderne
skulle både betale husleje til godsejeren og
udføre hoveriarbejde, det vil sige gratis arbejde på
godsejerens jord. Stavnsbåndets indførelse var et
indgreb i fæstebøndernes frihed, som i forvejen
var meget begrænset. For at øge produktionen
på godserne pålagde godsejerne fra midten af
1700-tallet deres fæstebønder endnu mere hoveri.
Stavnsbåndet indebar, at alle bønder skulle blive
på det gods, hvor de var født, indtil de var 40 år.
Bønderne kunne altså ikke selv bestemme, hvor
de ville bo og arbejde. Godsejerne var dermed
sikret fast arbejdskraft. Til gengæld skulle de stille
18
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0019.png
7.2.
OPLYSNINGSTIDENS IDEALER
Oplysningstiden var en brydningstid i Europa.
Naturvidenskaben udfordrede det religiøse
kirkens troværdighed og magt. Oplysningstidens
idealer byggede på den opfattelse, at befolkningen
gennem oplysning og selvstændig kritisk tænkning
kunne blive frie og bedre mennesker. Fornuften
skulle således føre til frihed for den enkelte.
Sådanne tanker nåede også til Danmark. Det stadigt
voksende borgerskab krævede at få del i magten og
begyndte at angribe enevælden. Landets styre blev
i midten af 1700-tallet gradvist moderniseret ud fra
Oplysningstidens idealer. Kongen udpegede ministre
til at tage sig af statens mange komplicerede sager.
På den måde opstod der et egentligt bureaukrati
med mange statsansatte embedsmænd.
Enevælden var sårbar, når kongen var svag. Det blev
tydeligt i årene efter, at den kun 17-årige Christian
7. (1766-1808) blev konge. Han led af skizofreni og
var derfor helt uegnet som regent. Den tyske læge
Johann Friedrich Struensee vandt kongens tillid
og blev ansat som hans livlæge. I 1769 indledte
7.s dronning, Caroline Mathilde, og han blev far til
hendes andet barn.
ceremoni blev han henrettet og ”lagt på hjul og
stejle”, det vil sige, at hans krop efter henrettelsen
Det lykkedes Struensee i årene 1770-1772 at opnå
stor magt i Danmark, fordi kongen i praksis lod
ham regere for sig. Struensee udsendte mange
ordrer på kongens vegne. Blandt andet indførte
han delvis trykkefrihed. På mange måder var
Struensee fremsynet i sit forsøg på at modernisere
Danmark ud fra Oplysningstidens tanker. Men han
endte med at blive arresteret den 17. januar 1772.
Struensee havde ikke været i stand til at sikre sig
mod de gamle magthavere, som tog afstand fra hans
reformer. Senere samme år blev han dømt til døden
J. F. Struensee.
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0020.png
8. EN NATIONALFØLELSE VOKSER FREM
(ANDEN HALVDEL AF 1700-TALLET)
I slutningen af 1700-tallet blev det vigtigt at føle sig dansk, når man boede
den begyndende følelse af national identitet.
forskellige folkeslag, der ikke alle talte samme
sprog. Det var i høj grad kongen og den fælles kirke,
der holdt helstaten sammen. Kongen regerede
over kongeriget Danmark, der var tæt forbundet
med Norge, som også havde den danske konge
som monark – altså et dobbeltmonarki. Kongen var
også hertug i hertugdømmerne Slesvig og Holsten,
regerede han over de store danske landområder i
Nordatlanten: Grønland, Island og Færøerne.
Der eksisterede ikke en egentlig national dansk
identitet før slutningen af 1700-tallet, hvor
nationalitet så småt begyndte at spille en rolle for
den nye velhavende middelklasse i byerne. For
eksempel stod der i den første lov om indfødsret
fra 1776, at man skulle være født i enten Danmark-
Norge, Slesvig eller Holsten for at blive ansat i den
danske stat. Det var blandt andet en reaktion mod
Struensees styre, hvor mange af embedsmændene
havde været af tysk afstamning.
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0021.png
9. LANDBOREFORMERNE (1780-1800)
Landboreformerne har spillet en stor rolle i udviklingen af både det danske
landbrug og det danske samfund. I løbet af 1800-tallet udviklede landbruget
sig fra et middelalderligt system med fæstebønder til et mere moderne
landbrug med selvejende bønder. Udviklingen foregik i store dele af Europa i
tiden fra omkring 1750. I Danmark førte den blandt andet til, at stavnsbåndet
gradvis blev ophævet fra 1788.
I 1700-tallet arbejdede størstedelen af den danske
befolkning i landbruget. Fæstebønderne blev
gradvist mere og mere utilfredse med den store
mængde hoveriarbejde, som godsejerne tvang dem
til at udføre på godserne. Det var samtidig gode tider
for landbruget, og de mest fremsynede godsejere
ville derfor gerne drive deres landbrug mere
under den eksisterende ordning.
Allerede Struensee havde forsøgt at ophæve
stavnsbåndet, som bandt fæstebønderne til deres
hjemegn, men det var ikke lykkedes. Tankerne
om at ændre forholdet mellem fæstebønder og
godsejere havde dog slået an. Efter at kronprins
Frederik fra 1784 regerede for sin sindssyge far
(kong Christian 7.), gik udviklingen hurtigt. Fra 1788
blev stavnsbåndet ophævet. Ophævelsen betød, at
fæstebønder selv kunne vælge, om de ville blive
derfra.
Frihedsstøtten i København, der markerer
stavnsbåndets ophævelse i 1788.
21
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0022.png
Stavnsbåndets ophævelse blev et vigtigt symbol
på landboreformerne, som er det fælles udtryk for
de mange forandringer i landbruget i slutningen
af 1700-tallet. Et vigtigt resultat af reformerne var
Godsejerne solgte nemlig i mange tilfælde jorden til
de bønder, som hidtil havde lejet den. Man fordelte i
mange tilfælde også landsbyens fælles jord mellem
samlet sine marker på ét sted, så jorden kunne
Selv om landboreformerne forbedrede vilkårene
for fæstebønder og selvejere, var livet på landet
hårdt. En voldsom vækst i befolkningstallet gennem
århundredet betød, at mange ikke havde nogen
chance for at få deres egen gård. Dermed opstod en
ny underklasse på landet, nemlig husmændene. De
boede typisk i mindre huse og havde ingen marker
at dyrke, men højst lidt jord, hvor de kunne holde
husdyr. I stedet arbejdede de som landarbejdere på
gårdene eller godserne.
ud fra landsbyerne til bondens egen jord. Denne
landskab.
Tidligere lå bøndernes gårde samlet i en landsby.
i forbindelse med landboreformerne blev mange gårde
22
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0023.png
10. ENGLANDSKRIGE OG STATSBANKEROT
(1800-1814)
Gennem det meste af 1700-tallet var der fred i Danmark, der holdt sig
neutralt i krigene i Europa. Danmark blev dog indblandet i Napoleonskrigene,
som fulgte efter Den Franske Revolution i slutningen af 1700-tallet. Et
militært nederlag i 1807 kastede Danmark ud i store økonomiske problemer,
og landet endte med at gå bankerot. Krigene i perioden kaldes i Danmark
for Englandskrigene, fordi Danmark blev allieret med Frankrig i krigen mod
England.
Napoleonskrigene begyndte i 1792, og i krigenes
første tid var Danmark neutralt. Danmark havde en
verdenshavene, blandt andet til England og Frankrig.
I 1800 ville Storbritannien imidlertid ikke længere
acceptere, at danske krigsskibe beskyttede de
handelsskibe, som fragtede varer mellem de lande,
der var i krig. Den 2. april 1801 sejlede en britisk
Slaget kaldes Slaget på Reden, fordi det fandt sted
i farvandet lige uden for byens havn, der kaldtes
Københavns Red. Briterne erobrede dog ikke i denne
opgive at beskytte sine handelsskibe militært.
Slaget på Reden 2. April 1801.
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0024.png
I 1807 blev Danmark for alvor trukket ind i
krigen. Den franske kejser Napoleon 1. ville føre
økonomisk krig mod Storbritannien ved at blokere
handelsruterne til og fra Storbritannien med
krigsskibe. For at forhindre Napoleon i at bruge de
danske skibe i blokaden valgte briterne denne gang
hær gik i august 1807 i land i Nordsjælland og
omringede København. Fra den 2. september og tre
døgn frem bombarderede briterne København med
kanoner og raketter. Mange hundrede københavnere
blev dræbt, og en del af byen brændte ned. Til
sejlede den til Storbritannien. Episoden kaldes
Københavns Bombardement. Efter nederlaget i 1807
blev Danmark tvunget til at vælge side og valgte
dansk område under Napoleonskrigene. Men krigen
gav Danmark store økonomiske problemer, dels på
grund af store udgifter til militæret, dels på grund
af svigtende indtægter fra told og handel. I 1813
var situationen så alvorlig, at den danske stat gik
bankerot.
Det var også et problem for Danmark, at landets
allierede, Frankrig, tabte Napoleonskrigene til de
øvrige europæiske stormagter. Ved fredsaftalen i
Kiel i 1814 måtte Danmark afgive Norge til Sverige.
Sverige og Rusland havde nemlig tidligere aftalt, at
Sverige efter Napoleons nederlag skulle modtage
Norge som kompensation for at have afstået Finland
tyske fyrstedømme Lauenburg. Grønland, Færøerne
og Island hørte stadig til Danmark ligesom Slesvig
og Holsten. Men nu, hvor Norge ikke længere var en
del af den danske helstat, udgjorde den tysktalende
befolkning i hertugdømmerne en relativt stor del
af Danmarks samlede befolkning. Dermed blev
forskellene mellem dansk og tysk kultur mere
tydelige. Dét problem voksede i takt med, at den
danske nationalfølelse blev stærkere i kongeriget
Danmark. Samtidig voksede en ny fællestysk
nationalfølelse frem syd for grænsen.
Englandskrigene reducerede Danmark til en
landets vigtige magtmidler. Danmark var fra da af
ikke længere i stand til at sikre sine grænser alene.
Landet blev ramt af en langvarig økonomisk krise,
der først aftog omkring 1840.
24
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0025.png
11. DANMARKS VEJ TIL DEMOKRATIET
(1814-1850)
I 1800-tallet blev Danmark påvirket af de demokratiske og nationale
strømninger, som blandt andet udsprang af Den Franske Revolution i
1789. De demokratiske ideer kom for eksempel til udtryk ved, at der blev
oprettet stænderforsamlinger, der gradvist øgede den politiske bevidsthed i
enevælden og indføre en fri forfatning i kongeriget. Denne proces havde i
Som følge af den fornyede folkelige uro i Europa
blev Frederik 6. (1808-1839) i 1834 presset til
at oprette stænderforsamlinger. Det vil sige
møder, hvor repræsentanter for forskellige
befolkningsgrupper deltog. Ved sådanne møder
kunne kongen spørge befolkningen til råds og måske
få støtte til sin politik. Stænderforsamlingerne skulle
efterhånden en politisk kultur i Danmark,
der var ikke tale om demokratiske parlamenter i
moderne forstand. Stænderforsamlingerne kunne
kun give kongen gode råd og stille forslag, men ikke
vedtage love.
og forskellige politiske bevægelser så dagens lys.
for Jylland, én for øerne, én for Slesvig og én for
Holsten. Det var et vigtigt skridt på Danmarks vej
mod demokrati. Selv om det kun var mænd med en
vis formue eller indtægt, der kunne vælges til disse
forsamlinger, gjorde stænderforsamlingerne mange
Den grundlovgivende forsamling 1848.
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0026.png
Op mod midten af 1800-tallet blev de politiske
spændinger i det danske samfund stærkere.
Modstanden mod enevælden blev større og større.
I 1848 udbrød der revolution i mange europæiske
hovedstæder. Der blev ikke revolution i Danmark,
men uroen rundt om i Europa påvirkede landet.
Borgerskabet i København krævede i marts 1848,
at kong Frederik 7. (1848-1863) skulle indføre en fri
forfatning. Presset af den ophidsede folkestemning
valgte kongen at efterkomme kravet. Han ophævede
den enevældige statsform og erklærede sig som
konstitutionel konge, hvilket indebar, at han skulle
regere i samarbejde med folket. Den 5. juni 1849
underskrev Frederik 7. Danmarks første frie
forfatning, Danmarks Riges Grundlov.
Kong Frederik 7.
lovgivende instanser, Folketinget og Landstinget,
der samlet blev kaldt Rigsdagen. Efter næsten 200
Mænd over 30 år kunne vælge medlemmer til
Rigsdagen. Hverken kvinder, unge under 30 år
eller fattige havde dog stemmeret. For at blive
valgt til Folketinget skulle man være fyldt 25 år,
mens medlemmer af Landstinget skulle være fyldt
40 år og have en høj indkomst. Ikke desto mindre
var grundloven meget demokratisk og liberal
sammenlignet med andre staters forfatninger på
den tid. Tidligere kunne kongen lovgive på egen
hånd. Med grundloven blev det fastslået, at den
lovgivende magt var hos kongen og Rigsdagen i
forening.
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0027.png
12. DE SLESVIGSKE KRIGE (1848-1864)
I første halvdel af 1800-tallet voksede nationalbevidstheden i Danmark, og
det samme gjorde modsætningsforholdet mellem dansk- og tysksindede.
Det udløste i 1848-1850 en borgerkrig mellem kongeriget Danmark og
tysksindede oprørere i hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Danmark vandt
krigen, men problemet var ikke løst. I 1864 udløste de nationale spændinger
igen en krig. Denne gang vandt tyskerne, og Danmark mistede både Slesvig
og Holsten.
Den øgede nationalbevidsthed og de demokratiske
tanker skabte spændinger mellem den dansktalende
og den tysktalende del af befolkningen. I
helstaten, det vil sige kongeriget Danmark samt
hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,
havde forskellige grupper i befolkningen talt
forskellige sprog, uden at det hidtil havde voldt
problemer. Nu blev det at være dansker også
forbundet med at tale dansk. Hertugdømmerne
Slesvig og Holsten, hvor folk overvejende talte
tysk, truede med at rive sig løs fra Danmark.
De ville i stedet være en selvstændig stat med
egen forfatning. Denne stat skulle være medlem
af Det Tyske Forbund, en sammenslutning af
tyske stater, som var blevet oprettet i 1815 efter
Napoleonskrigene.
Befolkningen i Holsten var tysk, og mange så
det som naturligt, at holstenerne gerne ville rive
sig løs fra Danmark. Men i Slesvig var der både
dansktalende og tysktalende indbyggere. Det var det
såkaldte slesvigske problem.
Folk og politikere på begge sider af grænsen
diskuterede, hvor den danske grænse burde gå.
Nogle mente, at Danmarks naturlige grænse mod
fra Holsten. Dette synspunkt blev kendt som Ejder-
politikken. Andre politiske grupper arbejdede for et
kompromis, sådan at Slesvig kunne deles i en dansk
og en tysk del. Atter andre – især konservative
kræfter – ønskede, at både Slesvig og Holsten skulle
forblive knyttet til Danmark i en helstatsløsning.
12.1. DEN 1. SLESVIGSKE KRIG
og Holsten afslag på deres krav om en selvstændig
fri forfatning for Slesvig-Holsten i lighed med den
danske grundlov, der var på vej. Afslaget førte til
borgerkrig mellem slesvig-holstenske oprørere og
den danske hær. Et stort antal soldater fra Det Tyske
Forbund blev sat ind i krigen på hertugdømmernes
side. I 1849 udkæmpede Danmark og slesvig-
holstenerne en række slag. Et af dem var ved
Fredericia i juli, hvor den danske hær sejrede. I 1850
pressede stormagten Rusland Det Tyske Forbund
Derefter vandt den danske hær en række afgørende
sejre, blandt andet ved Isted i juli 1850. Det var det
blodigste slag under krigen med tusindvis af døde
og sårede. Efter en mægling fra de europæiske
stormagter blev resultatet, at de to hertugdømmer
fortsat skulle være dele af den danske helstat. Den
løsning skulle vise sig ikke at holde længe. Krigen i
perioden 1848-1850 kaldes Den 1. Slesvigske krig.
27
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0028.png
12.2. DEN 2. SLESVIGSKE KRIG
Efter Den 1. Slesvigske Krig havde Danmark lovet
stormagterne, at Danmark ikke ville binde Slesvig
tættere til sig end Holsten. Men Danmark brød sit
løfte til stormagterne. I 1863 vedtog den danske
rigsdag, presset af folkestemningen, en ny fælles
forfatning for både Danmark og Slesvig, men ikke
for Holsten. De tyske stater opfattede med god ret
den dansk-slesvigske forfatning som en provokation
og et brud på den aftale, der var indgået. Preussen,
hvis politiske leder var den magtfulde Otto von
Bismarck, erklærede derfor sammen med Østrig
krig mod Danmark i februar 1864. Denne krig kaldes
Den 2. Slesvigske Krig.
Danmark blev angrebet sydfra, og de danske styrker
regnede med, at Dannevirke ville beskytte dem
mod angrebet. Dannevirke var et forsvarsanlæg,
som siden Vikingetiden havde været en stærk
forsvarslinje. Men i februar 1864 måtte den danske
hær evakueres i al hast fra Dannevirke, blandt andet
fordi modstanderne var i overtal. Dele af den danske
hær trak sig nordpå i Jylland. Hovedparten af
soldaterne holdt dog forsvarsstillingen ved Dybbøl
nær Sønderborg, som var mere udbygget og i bedre
stand end Dannevirke.
Den 18. april angreb preusserne Dybbøl efter et
langvarigt bombardement, og de underlegne danske
styrker led nederlag. Hele Jylland blev besat af
fjendtlige styrker, og da preusserne i slutningen
af juni også erobrede øen Als, måtte de danske
politikere indse, at krigen var tabt.
Tyskland og Østrig angreb d. 1. februar 1864 Slesvig.
Den danske hær stod ved Dannevirke,
men stillingen kunne ikke forsvares mod fjenden.
Nederlaget i 1864 var en katastrofe for Danmark.
Efter nederlaget måtte Danmark afstå Slesvig,
Holsten og det lille hertugdømme Lauenburg til
Preussen og Østrig. Den danske stat havde med ét
mistet en femtedel af sin befolkning og en tredjedel
af sit territorium. Danmark bestod derefter af
kongeriget, Grønland, Færøerne og Island samt –
Danmark efter 1864 en mere ensartet befolkning
end nogensinde før. Indbyggerne i kongeriget
talte samme sprog, havde samme forfatning og
var kulturelt temmelig ens, selv om der stadig var
stor forskel på rig og fattig. I modgangen efter
nederlaget i 1864 voksede den danske nationale
identitet sig stærk. Sprog og kultur kom til at betyde
meget. Mange sønderjyder boede nu i det tyske
kejserrige syd for grænsen, men følte sig danske.
Først i 1920 blev de dansksindede områder i den
nordlige del af Slesvig genforenet med Danmark.
Krigen og tabet af hertugdømmerne i 1864 betød,
europæiske stormagters beslutninger. Bismarck
havde i 1871 samlet de tyske stater i et stærkt
kejserrige, og Danmark stod nu helt i skyggen af
sin store nabo mod syd. Sikkerhedspolitisk valgte
Danmark derefter at være strengt neutral og
opretholdt kun et svagt militært forsvar.
28
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0029.png
13. INDUSTRIALISERING OG NYE
POLITISKE BEVÆGELSER (1864-1900)
Sidste halvdel af 1800-tallet var præget af en omfattende modernisering
af det danske samfund efter de store politiske ændringer i 1848-1849. Der
kom gang i en industriel udvikling, velstanden steg, og nye politiske reformer
skulle sikre en mere fri økonomi.
13.1. DEN FØRSTE INDUSTRIALISERING
Industrialiseringen begyndte i England allerede
i midten af 1700-tallet. De vigtigste årsager til
industrialiseringen var blandt andet udviklingen af
dampmaskinen, de første jernbaner (i begyndelsen
af 1800-tallet) samt adgangen til energi i form
af store kulreserver. I Danmark og mange andre
europæiske lande slog industrialiseringen dog først
igennem i sidste halvdel af 1800-tallet. Og det var
først efter 2. Verdenskrig, at Danmark gik fra at
være et landbrugssamfund til at blive et egentligt
industrisamfund.
I tiden op til 1. Verdenskrig udgjorde
landbrugsprodukter 90 procent af den danske
eksport. Landbruget var således fortsat det
strejker og demonstrationer for at kræve bedre
vilkår og højere løn til arbejderne. Arbejdsgiverne
fastholdt på deres side retten til at lede og fordele
arbejdet. Perioden var derfor præget af strejker og
sammenstød. Det mest kendte sammenstød mellem
demonstrerende arbejdere og myndighederne var
Slaget på Fælleden, der fandt sted i maj 1872. Det
var et stort arbejdermøde i København, som endte
i kampe mellem politi og soldater på den ene side
og arbejdere på den anden. Ingen blev dræbt på
Fælleden, men mange blev fængslet.
Der opstod også et politisk arbejderparti,
Socialdemokratiet. Det var i begyndelsen en
del af arbejderbevægelsen, men blev i 1878
et selvstændigt parti. I 1884 blev de to første
socialdemokrater valgt til Folketinget.
ind til byerne for at arbejde i industrien. Dermed
opstod en helt ny samfundsgruppe af arbejdere. De
arbejdede typisk på de nye fabrikker i byen og boede
i små lejligheder i store etageejendomme. Flere
af de organisationer og traditioner, der præger det
danske arbejdsmarked i dag, blev grundlagt i denne
periode.
Arbejde på et bryggeri omkring århundredeskiftet.
13.2. SLAGET PÅ FÆLLEDEN OG
SEPTEMBERFORLIGET
Den første industrialisering af Danmark skabte
nye økonomiske og politiske vilkår. De mange
arbejdere i industrien havde fælles interesser.
De ville blandt andet sikre sig den højest mulige
løn for arbejdet, rimelige arbejdstider og bedre
sikkerhed på arbejdspladserne. De mange arbejdere
begyndte at samle sig, og i 1871 opstod der en
arbejderbevægelse i Danmark. Den var en del af
den socialistiske bevægelse Internationale, som
organiserede arbejdere i mange lande. I aviser og
på løbesedler opfordrede bevægelsens ledere til
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0030.png
En langvarig strid i 1899 mellem arbejdsgivere
og arbejdere endte i september samme år
med en historisk aftale, Septemberforliget.
Arbejdsmarkedets to hovedorganisationer – der
i dag hedder DA (Dansk Arbejdsgiverforening)
og LO (Landsorganisationen i Danmark, som
repræsenterer arbejderne) – anerkendte her
hinandens medlemmers rettigheder. Arbejdsgiverne
bevarede deres ret til at lede og fordele arbejdet.
bestemte regler. Septemberforliget ligger stadig til
grund for den måde, man laver aftaler på det danske
arbejdsmarked.
delte overskuddet i forhold til hvert enkelt medlems
omsætning. Et bærende princip i andelsbevægelsen
var, at medlemmer stemte efter ”hoveder, ikke
høveder”. Det betød, at en landmand (et hoved), som
kun havde få dyr (høveder), formelt set bestemte
lige så meget som en storbonde med mange dyr og
store marker.
Der blev også oprettet andelsslagterier, som sikrede
landmændene kontrol med både produktion og
afsætning af deres kød. Andelsbevægelsen har
betydet meget for dansk landbrugs udvikling og for
samfundet som helhed. De demokratiske principper,
der lå til grund for andelstanken, er senere blevet
en vigtig del af det moderne danske samfund. Der
13.3. ANDELSBEVÆGELSEN
Mens industrien voksede i byerne, skete der også
forandringer på landet. I midten af 1800-tallet
havde Danmark eksporteret store mængder korn
til udlandet. Situationen ændrede sig imidlertid
i midten af 1870’erne. Nu gjorde dampskibe og
jernbaner det muligt for USA og de østeuropæiske
lande at eksportere billigt korn til Vesteuropa,
valgte de danske landmænd at opdrætte kvæg
og svin. I samme periode blev andelsbevægelsen
grundlagt i Danmark. Bønderne slog sig sammen om
at oprette blandt andet mejerier og brugsforeninger.
Her samarbejdede de om indkøb og produktion og
Brugsen i Lyderslev.
fra deres oprindelige grundlag, både hvad angår
størrelse og ledelsesform.
Også arbejderbevægelsen oprettede virksomheder,
der byggede på andelstanken. De blev kaldt
kooperationer. Det var for eksempel bryggerier, der
producerede på lige vilkår med andre virksomheder.
Men det var arbejderne eller forbrugerne selv,
der ejede dem. Virksomhederne skulle ikke
give overskud til ejerne ligesom almindelige
virksomheder.
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0031.png
14. TIDEN OMKRING 1. VERDENSKRIG
(1900-1920)
Det danske samfund var politisk indadvendt i årtierne efter Danmarks
nederlag i Den 2. Slesvigske Krig i 1864. Mange anså tabet af
hertugdømmerne for en national tragedie, som Danmark ville have svært
godsejerpartiet Højre og bondepartiet Venstre.
14.1. PARLAMENTARISMENS
GENNEMBRUD
I slutningen af 1800-tallet blev den politiske
strid hårdere mellem Rigsdagens højre- og
venstrekræfter. De organiserede sig omkring 1870 i
to politiske partier, Højre og Venstre. Partiet Venstre,
Folketinget. Det konservative parti Højre havde
Højre-regeringer, der var udpeget af kongen og ledet
af J.B.S. Estrup, en lang række såkaldte provisoriske
mindretal i Folketinget. Perioden kaldes derfor for
Provisorietiden. Folketinget, der var domineret af
Venstre, søgte til gengæld at blokere regeringens
politik. Resultatet blev, at lovgivningsarbejdet gik
i stå. Først med Systemskiftet i 1901 blev den
fastlåste situation brudt, og det parlamentariske
princip blev indført. Ifølge det parlamentariske
princip er det alene Folketinget, der bestemmer,
hvem der skal have regeringsmagten. En regering
Folketinget imod sig. 1901 blev et vendepunkt
for det danske demokrati. Det parlamentariske
princip blev dog først indskrevet i grundloven, da
den blev ændret i 1953. Ved samme ændring blev
af ét kammer, Folketinget.
Christian 10. rider over grænsen 10. Juli 1920.
14.2. 1. VERDENSKRIG (1914-1918)
I 1914 brød 1. Verdenskrig ud, da Tyskland og
Østrig-Ungarn angreb Serbien, Rusland og Frankrig.
siden også USA, inddraget i krigen. Det neutrale
blev ikke direkte berørt af verdenskrigen. Efter pres
fra Tyskland valgte Danmark dog i 1914 at lægge
miner ud i nogle af de danske farvande. Formålet
var at forhindre britiske krigsskibe i at sejle ind i
Østersøen og dermed true Tyskland derfra; men
minefelterne kunne også hindre tyske skibe i at sejle
gennem de danske stræder.
Én befolkningsgruppe blev særligt involveret i 1.
Efter lange politiske kampe overtog Venstre
regeringsmagten i 1901. Men i takt med at det
politiske partier til. Et af dem var Det Radikale
Venstre. Det blev dannet i 1905 af udbrydere fra
Venstre. Det var især akademikere og husmænd,
der stemte på det nye parti. I 1915 tog det gamle
godsejerparti Højre navneforandring til Det
Konservative Folkeparti. Partiet markerede dermed,
at det ønskede at tiltrække andre vælgere end
landets godsejere og det velhavende borgerskab.
Verdenskrig. Det var de dansksindede slesvigere
syd for grænsen langs Kongeåen. I alt døde cirka
6.000 danske sønderjyder i tysk krigstjeneste under
1. Verdenskrig. Også de danske kolonier i Vestindien
kom i fokus på grund af krigen. USA frygtede, at
Tyskland skulle besætte Dansk Vestindien. De
tilbød derfor i 1915 den danske regering at købe
Skt. Thomas, Skt. Croix og Skt. Jan (på engelsk Sct.
John). Efter en folkeafstemning i Danmark blev
øerne i 1917 solgt for 25 mio. dollars. Til gengæld
anerkendte USA’s regering, at Grønland fuldt og helt
hørte under Danmark.
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0032.png
14.3. GENFORENINGEN
Tyskland tabte 1. Verdenskrig, og det gjorde det
muligt for Danmark at kræve de dansksindede
områder af Slesvig tilbage. I 1920 stemte
befolkningen i Nord- og Mellemslesvig om,
hvorvidt den ønskede at tilhøre Tyskland eller
Danmark. Afstemningen i Nordslesvig fandt sted
imod sig i Folketinget. Mod tradition og forventning
at Nordslesvig skulle forenes med Danmark. Ved
afstemningen den 14. marts 1920 i Mellemslesvig,
hvor Flensborg var den største by, bestemte et
nægtede den afgående regering at fungere
videre, indtil en ny regering var dannet. Kongen
måtte derfor på eget ansvar udpege et såkaldt
forretningsministerium, der kun havde én opgave: at
udskrive valg til Rigsdagen.
sydpå fra Kongeåen til den nuværende grænse
mellem Danmark og Tyskland. Nordslesvig - nu
kaldet Sønderjylland - blev dermed genforenet med
Danmark. Man kalder Sønderjyllands tilbagevenden
til Danmark for Genforeningen. Men der var dog
stadig et tysk mindretal på den danske side af
grænsen og et dansk mindretal på den tyske side.
Disse mindretals rettigheder blev i 1955 lagt fast i
København-Bonn-erklæringerne, hvilket sikrede en
rolig udvikling i grænselandet.
da kongen og de politiske ledere efter intense
forhandlinger blev enige om at udpege et nyt
forretningsministerium, som også politikerne
kunne acceptere. Siden da har kongemagten ikke
blandet sig direkte i politik. Ved det efterfølgende
Den havde været ledet af Det Radikale Venstre og
Venstreregeringen beholdt magten indtil 1924, hvor
kvinderne fået stemmeret og var blevet valgbare,
af Thorvald Stauning. Han var Danmarks første
kvinderne også stemmeret til sogne- og byråd. Og
endelig i 1915 blev grundloven ændret, så de danske
også kunne stille op til Rigsdagen, og stemme ved
valg. Dermed fulgte Danmark tendensen i andre
europæiske lande, hvor kvindebevægelser havde
på lige fod med mænd. På verdensplan var Danmark
det 12. land til at indføre valgret og valgbarhed for
kvinder ved parlamentariske valg.
socialdemokratiske statsminister. I denne regering
indgik også landets første kvindelige minister. Hun
hed Nina Bang og blev undervisningsminister.
Folketingsvalget 1924. På billedet opfordrer
demonstranter på Rådhuspladsen de kvindelige
vælgere til at deltage aktivt i valget.
Kort før Genforeningen oplevede Danmark i
forbindelse med Påskekrisen sin alvorligste
forfatningskrise i nyere tid. I påsken 1920
afskedigede kong Christian 10. regeringen på grund
af uenighed om det sønderjyske spørgsmål. Dette
Inden da havde kongen og regeringen i længere
tid været uenige. Det var især uenigheden om den
nye grænse til Tyskland, der udløste Påskekrisen.
Kongens optræden under Påskekrisen i 1920
udløste store demonstrationer og politiske
protester, og den blev af dele af dagspressen
betegnet som et statskup. Flere begyndte at
14.4. FORFATNINGSKRISE OG
DEMOKRATIETS UDVIDELSE
En vigtig politisk udvikling i denne periode var,
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0033.png
15. SOCIALREFORMER OG
POLITISK SAMARBEJDE
(MELLEMKRIGSTIDEN 1918-1939)
Perioden mellem de to verdenskrige var præget af krise og politisk
uro, både i Danmark og resten af verden. I Europa stod opgøret mellem
demokrati og diktatur. I 1930’erne var verden i økonomisk krise, og
på arbejdsmarkedet og gav Socialdemokratiet stor opbakning.
Antidemokratiske ideologier slog aldrig for alvor igennem i Danmark. Det
partier både før og under 2. Verdenskrig.
Mens fascismen vandt frem i Tyskland og Italien,
lykkedes det at fastholde demokratiet i Danmark.
Samtidig indtraf en af de alvorligste internationale
begivenheder i denne periode, Børskrakket på Wall
Street i New York i oktober 1929. Aktiekurserne
faldt voldsomt, og den økonomiske krise spredte
sig til resten af verden. I Danmark blev især landets
hovederhverv, landbruget, hårdt ramt af krisen.
Priserne på korn og kød faldt dramatisk. Tusindvis
af landmænd blev tvunget til at sælge deres gårde,
fordi de ikke tjente penge nok. Arbejdsløsheden steg
voldsomt. I nogle byer nåede den op over 30 procent
i begyndelsen af 1930’erne.
I 1929 dannede Socialdemokratiet regering sammen
med Det Radikale Venstre. Regeringen forsøgte at
mildne krisen ved forskellige indgreb. Den 30. januar
1933 – samme dag som Adolf Hitler blev rigskansler
i Tyskland – indgik regeringen og de gamle
politiske partier det såkaldte Kanslergadeforlig,
fandt sted i statsministerens bolig i Kanslergade
i København. Det var et vidtgående, men bredt
forlig, der tog hensyn til både arbejdsgivernes og
arbejdernes interesser. Forliget forhindrede lavere
løn til arbejderne, men forbød strejker i et år. Det
var også nødvendigt at støtte landbruget, der var
hårdt ramt af den økonomiske krise. Forliget gjorde
det nemmere for landmænd at låne penge, så de
undgik at gå fallit. Samtidig blev den danske valuta
devalueret, det vil sige, at dens værdi blev sænket.
Det gjorde det nemmere at sælge landbrugsvarer til
Storbritannien.
Børskrakket på Wall Street i 1929.
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0034.png
Danmarks første socialdemokratiske statsminister
var Thorvald Stauning (1873-1942).
I forbindelse med Kanslergadeforliget blev der
også vedtaget en socialreform, der blandt andet
gav klarere regler for, hvem der havde ret til
hvilke statslige ydelser. Samtidig skulle staten nu
som tidligere havde hørt under kommunerne.
Over for Tyskland førte Danmark en meget forsigtig
udenrigspolitik. Den radikale udenrigsminister
Peter Munch førte neutraliteten fra 1. Verdenskrig
videre, og det skete på en måde, så Danmark tog
meget store hensyn til tyske interesser. I 1939
indgik de to lande efter tysk ønske en aftale, hvori
begge parter lovede ikke at angribe hinanden. Men
det nazistiske diktatur i Tyskland førte Europa ud i
en ny verdenskrig. Og denne gang blev Danmarks
neutralitet ikke respekteret.
Nina Bang,
verdens første kvindelige minister.
(1866-1928).
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0035.png
16. DANMARK BLIVER BESAT AF TYSKLAND
(2. VERDENSKRIG 1939-1945)
2. Verdenskrig brød ud i september 1939, da Tyskland angreb Polen.
Danmark blev besat af Tyskland i 1940 og var besat indtil 1945. Tyskland
krævede, at Danmark samarbejdede med den tyske besættelsesmagt.
Under krigen voksede en dansk modstandsbevægelse frem.
Danmark blev, ligesom Norge, angrebet og
besat af det tyske militær den 9. april 1940.
Den officielle tyske forklaring var, at Tyskland
ville beskytte Danmark mod britisk besættelse.
Reelt havde Tyskland blandt andet brug for at
have adgang til flyvepladsen i Ålborg. Den var en
nødvendig mellemstation for det tyske luftvåbens
operationer i Norge. Danmarks militære modstand
mod angrebet 9. april var ubetydelig og varede
kun i ganske få timer. Det betød, at meget få
danske soldater mistede livet i forbindelse med
angrebet. Tysklands militære magt var så stor, at
konge og regering ikke mente, at det ville nytte
noget fortsat at gøre modstand.
Det nazistiske Tyskland krævede, at Danmark
skulle samarbejde med besættelsesmagten, og
det gik Danmark ind på. Den danske regering blev
ikke afsat, men fortsatte som samlingsregering
under socialdemokratisk ledelse, dog under
tysk kontrol. Også kongen fortsatte som regent.
Formelt set bevarede Danmark sin status som
suveræn, neutral stat, selv om landet var besat af
tyske tropper. Og for de fleste danskere fortsatte
livet uden de store forandringer.
OPROP!
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0036.png
I de første år af besættelsen var der nogenlunde
ro i landet på trods af krigen. Men fra 1942
begyndte danskernes modstand mod den tyske
tilstedeværelse i landet at vokse. Efter en
større krise i det dansk-tyske forhold i oktober
1942 blev der efter tysk krav dannet en ny
regering under ledelse af Erik Scavenius, der
var tidligere udenrigsminister og fortaler for
samarbejdspolitikken. I august 1943 var der
stadig hårdere tyske krav. Og den 29. august
1943 besluttede regeringen at indgive sin
afskedsbegæring til kongen, efter at Scavenius
havde afvist tyskernes krav om at gribe aktivt
ind mod strejkerne og den voksende modstand
mod den tyske besættelse. Dermed sluttede
samarbejdspolitikken, og tyskerne opløste samtidig
hovedparten af sine skibe, inden de faldt i tyske
hænder. Derefter havde Danmark reelt ingen
regering, selv om kongen havde nægtet at modtage
regeringens afskedsbegæring. I praksis blev landet
derefter styret af departementscheferne, det vil sige
ministeriernes øverste administrative chefer.
I 1940 levede der cirka 8.000 jøder i Danmark.
nazisternes forfølgelser under besættelsen.
medborgere, lige inden tyskerne i oktober 1943
forsøgte at anholde de danske jøder. Op mod 500
blev dog sendt til koncentrationslejre i Tyskland,
hvor mange omkom.
Erik Scavenius og Werner Best (TH) på
Christiansborg Slotsplads i 1943.
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0037.png
De sidste år af besættelsen var præget af
sabotageaktioner, både mod det tyske militær i
Danmark og mod de danskere, der samarbejdede
med besættelsesmagten. Frihedsrådet blev oprettet
i september 1943. Det var en illegal komité, hvor
lederne fra de forskellige modstandsbevægelser
koordinerede modstanden mod besættelsesmagten.
En stor strejke i København i juli 1944 gav anledning
til øget kontakt mellem modstandsbevægelse
og politikere. Og efter strejken samarbejdede
Frihedsrådet og de danske politikere om at få
Danmark anerkendt som allieret i kampen mod
Tyskland. Det modsatte Sovjetunionen sig dog.
I foråret 1945 kollapsede det nazistiske Tyskland
efter hårde kampe i Europa. Den 5. maj blev
Bornholm nægtede tyskerne dog at overgive sig. I
besættelsens sidste dage blev øen derfor angrebet
af sovjetiske styrker, som blev på øen frem til
foråret 1946. I alt blev cirka 7.000 danskere dræbt
under 2. Verdenskrig, heraf mange søfolk, der
sejlede i allieret krigstjeneste.
Danmark blev altså ikke så hårdt ramt af 2.
Verdenskrig som mange andre europæiske lande.
Det meste af samfundet fortsatte med at fungere,
selv om tyskerne havde interneret det danske
politi. Mange varer var dog rationeret i de sidste år
af besættelsen og i de første fredsår. Det politiske
system overlevede krigen. Modstandsbevægelsen
befrielsen, men de gamle politikere og partier
vendte hurtigt tilbage til magten.
Her ser man Shellhuset i brand efter de allieredes
bombeangreb i 1945.
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0038.png
17. EFTERKRIGSTIDEN (1945-1972)
Danmark ændrede sig meget i tiden efter 2. Verdenskrig. Danmark var
med til at skrive under, da FN blev stiftet i 1945, og blev medlem af NATO
i 1949. Også indenrigspolitisk bød efterkrigstiden på store forandringer,
ikke mindst på grund af den hastigt voksende økonomiske velstand.
17.1. DANSK POLITIK OG DEN KOLDE KRIG
Verden var en anden efter 2. Verdenskrig. Millioner
af mennesker var blevet dræbt under krigen, og
mange byer i Europa lå i ruiner. Krigen havde skabt
et stærkt ønske om at sikre fred og sikkerhed. I
1945 stiftede en række lande derfor De Forenede
Nationer (FN). Også Danmark var fra begyndelsen
med i FN, der skulle forhindre, at der kunne
i begyndelsen af 1800-tallet. Men Danmark
måtte vælge side i Den Kolde Krig. I 1949 blev
Danmark medlem af forsvarsalliancen NATO (Den
Nordatlantiske Traktatorganisation). Alliancen
bestod af USA, Canada, Tyrkiet og en række
vesteuropæiske lande, herunder altså også
Danmark. Over for NATO stod Warszawa-pagten,
Efter 2. Verdenskrig opstod Den Kolde Krig mellem
de to nye supermagter, USA og Sovjetunionen. Det
vil sige en ideologisk kamp og et våbenkapløb på
kernevåben mellem de vestlige demokratier og
de kommunistiske diktaturer. Europa blev delt i et
øst og et vest langs en linje, der blev kendt som
Jerntæppet. Den Kolde Krig kom til at præge verden
frem til Sovjetunionens sammenbrud i 1991.
betydning for både økonomien og Danmarks
sikkerhedspolitiske situation.
Washington d. 4. april 1949. Atlanterhavspagten
underskrives på Danmarks vegne af den danske
udenrigsminister Gustav Rasmussen (i midten).
Danmark havde søgt at holde sig neutral i
der blev stiftet i 1955. Denne forsvarsalliance
var ledet af det kommunistiske Sovjetunionen,
efter 2. Verdenskrig. Efter næsten 100 år under
efter 2. Verdenskrig mod den engelsktalende
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0039.png
USA spillede en vigtig rolle i genopbygningen af
Europa efter 2. Verdenskrig. I årene 1948-51 gav
lande, blandt andet Danmark. Pengene blev givet i
forbindelse med Marshall-planen, opkaldt efter den
amerikanske udenrigsminister George Marshall.
Formålet med Marshall-hjælpen var at få sat gang
i den internationale handel, som var gået i stå
under 2. Verdenskrig. Dermed håbede man også at
kunne hindre kommunismens videre udbredelse i
Vesteuropa.
I 1947 genvandt Socialdemokratiet dog mange af
de tabte stemmer. Vælgerne tilkendegav dermed, at
de stadig havde størst tillid til de gamle partier. Den
danske tradition for politisk samarbejde og stabilitet
fortsatte under Den Kolde Krig. De sovjetisk støttede
Danmark.
I Efterkrigstiden begyndte man igen at diskutere,
om der var behov for at ændre grundloven. Ved
ændre grundloven. Ændringen betød blandt andet,
Den økonomiske hjælp fra USA var med til at
modernisere det danske landbrug i de første årtier
efter 2. Verdenskrig. Hundredtusinder af heste
maskiner. En stor del af arbejdskraften på landet
landområderne ind til byerne i 1950’erne.
Den politiske situation i Danmark blev markant
forandret ved det første valg til Folketinget efter
besættelsen. Valget blev afholdt i oktober 1945.
mandater i Folketinget. Det var kommunistpartiets
bedste valg nogensinde. Årsagen var, at de
danske kommunister havde spillet en vigtig rolle
i modstandskampen under besættelsen. Der var
også mange, som beundrede Sovjetunionens
indsats i kampen mod nazismen. Det var især
Socialdemokratiet, der mistede stemmer til
kommunisterne. Det resulterede i en samlet
styrkelse af den borgerlige lejr. Det endelige udfald
af valget blev derfor en borgerlig regering under
Venstres ledelse, og den beholdt magten indtil 1947.
Traktor fra 1950’erne.
indført et etkammersystem med Folketinget som
eneste lovgivende forsamling. Desuden blev det
parlamentariske princip indføjet i grundlovsteksten.
Princippet havde været politisk praksis siden
Systemskiftet i 1901. Med den nye grundlov blev
der også indført et ombudsmandsembede, og
den første ombudsmand blev udpeget i 1955.
Samtidig blev der givet mulighed for, at Danmark
kunne deltage i internationalt samarbejde, selv
om det kunne betyde, at landet afgav noget af
sin selvbestemmelsesret. Tronfølgeloven blev
også ændret. Der blev indført betinget kvindelig
tronarvefølge, sådan at den danske trone kunne gå
i arv til en kvinde. Sønner gik dog stadig forud for
døtre.
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0040.png
17.2. STØRRE VELFÆRD OG NYE
KULTURELLE STRØMNINGER
I slutningen af 1950’erne var der høj økonomisk
vækst i Europa, også i Danmark. Den økonomiske
en højkonjunktur fra cirka 1957 til 1973. Der var fuld
beskæftigelse, stor produktion og en høj materiel
levestandard. Efterhånden eksporterede Danmark
Den økonomiske krise i det første årti efter
fra cirka 1957 til 1973.
Danmark blevet et industrisamfund.
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0041.png
Det var Socialdemokratiet, der havde størst politisk
regeringer i Danmark ledet af Socialdemokratiet.
Det eneste parti, der opstod i denne periode, og
som stadig er i Folketinget, er SF (Socialistisk
Folkeparti). SF blev etableret i 1959 af en
gruppe personer, der forlod DKP i protest mod
Sovjetunionens nedkæmpelse af den ungarske
opstand i 1956.
Det var i denne periode, at opbygningen af det
danske velfærdssamfund for alvor begyndte.
Flere af de love, som ligger til grund for nutidens
danske velfærdssamfund, blev vedtaget i de år.
Folkepensionen, der giver enhver borger ret til
folkepension uanset indkomst, blev for eksempel
indført i 1956. Sygelønsordningen kom til i 1960.
Den økonomiske vækst betød også, at der var øget
behov for arbejdskraft. Mange danske kvinder
kom ud på arbejdsmarkedet. Tidligere havde
Udviklingen af velfærdssamfundet fortsatte i
1960’erne, og det offentlige overtog mange af
de opgaver, som hidtil havde været familiernes
ansvar. Det førte også til, at mange flere blev
ansat i stat og kommuner.
I slutningen af 1960’erne var der i Danmark
og mange andre europæiske lande tydelige
spændinger mellem generationerne. Ungdommen
gjorde oprør. Mange unge, især i de større byer,
brød med samfundets traditionelle normer og
værdier. De satte blandt andet spørgsmålstegn
ved ”kernefamilien” med far, mor og børn som
samfundets bærende enhed. I stedet blev nye
måder at leve sammen på mere accepterede.
Eksempelvis kunne et par godt bo og få børn
sammen uden at være gift. En del unge søgte nye
måder at bo sammen på, blandt andet i kollektiver.
Fristaden Christiania i København blev oprettet i
1971, da unge besatte en forladt militærkaserne,
Bådsmandsstrædes Kaserne. Herefter bosatte
op mod 1.000 personer sig på Christiania.
stigende grad uddannelse og arbejde. Og børnene
tilbragte en del af dagen i en af de mange nye
vuggestuer, børnehaver og fritidshjem, der blev
mændene for det samme arbejde, og kampen
for at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder
blev stærkere. Fra slutningen af 1960’erne til
begyndelsen af 1970’erne var der stor mangel på
arbejdskraft. Derfor blev det almindeligt at invitere
gæstearbejdere til Danmark fra lande som Tyrkiet,
Jugoslavien og Pakistan.
Ungdomsoprøret førte også til et studenteroprør. I
1968 og årene derefter gjorde mange studerende
og yngre undervisere oprør på universiteterne. De
krævede nye ledelses- og undervisningsformer og
et andet indhold i studierne, og det lykkedes dem at
få mange af deres krav igennem.
Den nyanlagte fristad Christiania, 1971.
1968. Rektor for Københavns Universitet,
professor Mogens Fog, overværer en
studenterdemonstration på Vor Frue Plads
med 5000 deltagere.
41
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0042.png
18. DANMARK I EUROPA (1972-1990)
Danmark blev i 1973 medlem af Det Europæiske Fællesskab, EF, der
var forløberen for det nuværende EU. I begyndelsen af 1970’erne blev
Danmark efter mange år med god økonomi og vækst ligesom mange
andre lande ramt af krise. 1970’erne og 1980’erne blev en ganske
dramatisk politisk periode for Danmark med økonomisk nedgang, et brud
med de traditionelle politiske partier og afslutningen på Den Kolde Krig.
18.1. DANMARKS MEDLEMSKAB AF EF
I 1958 indledte Frankrig, Italien, Tyskland og
Benelux-landene (Belgien, Nederlandene og
Luxembourg) et økonomisk samarbejde, som
udviklede sig til Det Europæiske Fællesskab
(EF) og siden hen til Den Europæiske Union (EU).
Formålet med EF var at styrke handelen mellem
medlemsstaterne og at sikre freden via et stærkt
samarbejde. Derfor skulle der mellem EF-landene
oprettes et fælles marked uden toldgrænser eller
andre hindringer for den indbyrdes handel. Målet
var også, at alle indbyggere frit skulle kunne søge og
tage arbejde i et af de andre EF-lande.
Da Grønland og Danmark blev medlem af EF i 1973,
valgte Færøerne at stå udenfor. Grønland blev efter
en folkeafstemning i Grønland meldt ud igen i 1985.
Således står både Grønland og Færøerne i dag uden
for EU-samarbejdet.
Danmark bliver medlem af Fællesmarkedet (EF)
i 1972. Statsminister Jens Otto Krag underskriver
Romtraktaten i Bruxelles d. 22. januar1972.
I 1986 var der folkeafstemning om en styrkelse af
samarbejdet i EF. Afstemningen handlede om Den
Europæiske Fællesakt eller EF-pakken, som den
kom til at hedde i Danmark. Den havde til formål at
gennemføre et indre marked, hvor varer, personer,
tjenesteydelser og kapital kunne bevæge sig frit. Et
vælgere havde sagt ja til medlemskab ved en
folkeafstemning i oktober 1972. Op til afstemningen
var der megen debat om EF-spørgsmålet.
Tilhængerne mente, at Danmark ikke kunne stå
uden for det økonomiske europæiske samarbejde,
fordi man regnede med, at Danmarks dengang
vigtigste handelspartner, Storbritannien, også kom
med i EF. Modstanderne var bange for, at de store
lande ville komme til at bestemme for meget, og at
medlemskabet ville gå ud over velfærden og den
danske nationale identitet. Hensynet til eksport
og økonomi blev afgørende for det danske ja.
Storbritannien og Irland blev medlemmer af EF
samtidig med Danmark. Norge havde også søgt om
optagelse, men her endte en folkeafstemning med
et nej. Dagen efter EF-afstemningen valgte den
socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag at
gå af og uden nyvalg overlade regeringsledelsen til
sin partifælle Anker Jørgensen.
Demonstration på Rådhuspladsen mod Danmarks
medlemsskab af Fællesmarkedet.
42
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0043.png
18.2. Oliekrise og Jordskredsvalg
I 1974 blev Danmark ligesom mange andre
vestlige lande ramt af en økonomisk krise. Det
blev udløst af, at oliepriserne fra efteråret 1973
steg voldsomt. Det gav alvorlige problemer i
Danmark, hvor man i forvejen havde underskud på
samhandelen med udlandet.
Socialdemokraterne havde siddet i regering det
meste af tiden siden 1953. Men i 1982 overlod de
regeringsmagten til den borgerlige fløj, uden at
der havde været folketingsvalg. Det førte til, at
den såkaldte Firkløverregering blev dannet. Den
bestod af Det Konservative Folkeparti, Venstre,
Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti.
Statsminister var den konservative Poul Schlüter.
og mange blev arbejdsløse.
1970’erne var også en periode med politiske
forandringer. Mange vælgere protesterede
mod høje skatter og mod det bureaukrati, der
var fulgt med den store offentlige sektor i
velfærdssamfundet, og vælgerne havde stor
mistillid til politikerne.
Ved folketingsvalget i 1973 blev mandaterne
fordelt markant anderledes end tidligere.
Dette valg kaldes derfor Jordskredsvalget.
Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre
og Det Konservative Folkeparti, de fire gamle
partier, fik alle meget færre stemmer. Før
Jordskredsvalget havde 84 procent af vælgerne
stemt på et af de fire gamle partier. Efter valget
var det kun 58 procent. Valget gav flere nye
partier pladser i Folketinget. Protestpartiet
Fremskridtspartiet fik 16 procent af stemmerne.
Partiets mærkesager var at afskaffe indkomstskat
og offentligt bureaukrati. Centrumdemokraterne
fik 8 procent af stemmerne. Partiet var dannet
af en gruppe politikere, som var brudt ud af
Socialdemokratiet. Samtidig blev Kristeligt
Folkeparti for første gang repræsenteret i
Folketinget. I 1970’erne forsøgte skiftende danske
regeringer at bremse den økonomiske nedtur,
men uden held. I begyndelsen af 1980’erne havde
Danmark et stort underskud på handelsbalancen,
det vil sige handelen med udlandet. Samtidig var
omkring 10 procent af arbejdsstyrken uden arbejde.
En vigtig årsag til den økonomiske krise var en
stor gæld til udlandet. Det begrænsede de politiske
handlemuligheder. Samtidig var det usikkert, om
krisen hurtigt ville gå over eller vare meget længe.
Det betød meget for, hvilken økonomisk kurs
politikerne skulle vælge.
Poul Schlüter, konservativ statsminister i perioden
1982-1993.
Firkløverregeringen blev i juni 1988 afløst af
en regering med Det Konservative Folkeparti,
Venstre og Det Radikale Venstre, stadig under
Poul Schlüters ledelse.
Det lykkedes efterhånden regeringen at forbedre
den danske økonomi, navnlig i sidste halvdel af
1980’erne. Prisen var en rekordhøj ledighed i starten
var der overskud på betalingsbalancen over for
udlandet. Dermed kunne der komme gang i en sund
økonomisk vækst.
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0044.png
18.3. SOCIALE BEVÆGELSER
Efter at kvinderne var begyndt at komme ud
på arbejdsmarkedet fra midten af 1960’erne,
krævede mange kvinder i 1970’erne
ligestilling. For eksempel kæmpede kvinderne i
rødstrømpebevægelsen gennem politiske aktioner
for bedre vilkår for kvinder. Op gennem 1970’erne
var ligestilling et meget varmt politisk emne. I
1976 vedtog Folketinget på baggrund af et EU-
direktiv en lov om lige løn for lige arbejde. To år
senere blev der oprettet et ligestillingsråd, som
skulle sikre, at mænd og kvinder blev behandlet
lige i det danske samfund.
Fri adgang til abort var et andet af
kvindebevægelsens politiske mål. Tidligere havde
det kun været muligt at få abort, hvis der var en
særlig grund til det, for eksempel hensynet til
kvindens helbred. Men i 1973 vedtog Folketinget,
at danske kvinder selv skulle kunne vælge, om de
ville afbryde en graviditet. Indtil 12. graviditetsuge
kunne kvinden frit vælge at få foretaget en abort.
Modstanden mod den fri abort var en væsentlig
grund til, at Kristeligt Folkeparti blev dannet og valgt
ind i Folketinget i 1973.
“Atomkraft Nej Tak”.
Flere græsrodsbevægelser var meget aktive i
1970’erne. Græsrodbevægelserne var som regel
grupper, der arbejdede for at opnå ét bestemt
politisk mål. Blandt andet demonstrerede tusindvis
af danskere mod atomkraft. Den folkelige modstand
var en vigtig grund til, at Folketinget i 1985
besluttede at planlægge fremtidig energiforsyning
i Danmark uden atomkraft. Mange danskere
var meget optaget af miljø- og energipolitik i
1970’erne. Oliekrisen i 1973 og senere energikriser
har været med til at skabe en stor interesse for
energibesparelser og vedvarende energikilder, for
eksempel vindkraft.
Kvindefrigørelsesbevægelsen i 1970´erne havde
til mål at opnå ligestilling mellem kønnene og
bekæmpe mandsdominans i samfundet.
44
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0045.png
19. BEGYNDENDE ØKONOMISK OPSVING
(1990-2000)
1990’erne blev et årti med økonomisk fremgang i Danmark og store
politiske forandringer i Europa. Berlinmuren og Jerntæppet faldt, men nye
det politiske samarbejde og blev omdøbt til Den Europæiske Union (EU),
men danskerne tog kun tøvende det ny EU til sig. Problemer med at
Omkring 1990 brød det kommunistiske system i
Østeuropa sammen. Berlinmurens fald i 1989 og
Sovjetunionens sammenbrud i 1991 betød enden
på Den Kolde Krig. Det medførte store forandringer
i Europa. Øst- og centraleuropæiske lande, som
tidligere havde ligget bag Jerntæppet, rykkede nu
kulturelt og politisk tættere på Vesteuropa. Danmark
Estland, Letland og Litauen.
Efter to årtier med økonomisk krise blev
situationen i Danmark bedre i begyndelsen af
1990’erne. Desuden betød produktion af olie og
gas fra de danske felter i Nordsøen, at landet
næsten blev selvforsynende med energi. Til
sidst blev Danmark det eneste EU-land med
nettoeksport af olie. Det var medvirkende til, at
overskuddet på handelsbalancen blev større, og
gælden til udlandet blev efterhånden afviklet.
andet i Irak og det tidligere Jugoslavien. Danmark
havde besat Kuwait i 1990, sendte Danmark således
et krigsskib af sted som en del af den internationale
koalitions styrker. I det tidligere Jugoslavien blev
danske soldater udstationeret som FN-styrker i
midten af 1990’erne. De skulle være med til at skabe
fred mellem stridens parter. Også Kosovo-provinsen
Berlinmuren faldt i november 1989.
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0046.png
I 1993 kom Socialdemokratiet igen til magten.
Det skete, da den borgerlige regering måtte
gå af i forbindelse med den såkaldte Tamilsag.
Socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen
blev statsminister i en regering, som bestod af
Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Kristeligt
Folkeparti og Centrumdemokraterne. De to
sidstnævnte partier var dog kun med i regeringen indtil
henholdsvis 1994 og 1996.
I løbet af 1990’erne udnyttede regeringen den
forbedrede økonomiske balance til at sætte gang i
økonomien. De økonomiske problemer, som Danmark
oplevede i 1970’erne og 1980’erne, blev vendt til
EU-lande. Danmarks forhold til det europæiske
samarbejde var præget af politisk uenighed i
1990’erne. I 1992 blev de 12 medlemsstater enige om
at udvide samarbejdet, og EF skiftede navn til EU – Den
Europæiske Union. Det medførte blandt andet:
– Indførelse af en økonomisk-monetær union med
en fælles valuta
– Øget retligt samarbejde
– Et unionsborgerskab
– En fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Debatten om indvandring til Danmark fyldte mere
og mere i løbet af 1990’erne. I de større danske byer
var der opstået bydele, hvor mange beboere havde
en anden etnisk baggrund end dansk. Samtidig
ved at få uddannelse og arbejde. Integrationen
periode stor politisk opmærksomhed. Det gjaldt
ikke mindst de nye danskeres ret svage integration
på uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet. På
arbejdsmarkedet blev bunden nået i 1994-96, hvor
kun 34 procent af ikke-vestlige indvandrere og
efterkommere i alderen 16-64 år var i beskæftigelse.
Det steg til 57.1 procent i 2007. Under krisen faldt
tallet til 48.5 procent i 2014. For personer med
dansk baggrund faldt andelen i beskæftigelse
fra 79.3 procent i 2007 til 73.8 procent i 2014.
På uddannelsesområdet har der været markant
fremgang for kvinder med indvandrerbaggrund, mens
fremgangen er noget mindre for mændene.
var ikke stort nok. Derfor var det ifølge grundloven
nødvendigt at afholde en folkeafstemning. I juni 1992
nej til Maastricht-traktaten, som unionsaftalen kom
til at hedde. Året efter var der igen folkeafstemning
befolkningen (56,7 procent) ja til Edinburgh-aftalen.
traktaten. Forbeholdene betød, at Danmark stod
uden for EU-samarbejdet om unionsborgerskabet,
den fælles valuta (euroen), forsvarsområdet og den
overstatslige del af samarbejdet om en fælles rets- og
udlændingepolitik. Forbeholdene gælder stadig i dag.
Den 3. december 2015 var der en ny folkeafstemning
om at ophæve dele af retsforbeholdet fra Edinburgh-
(alle partier på nær Enhedslisten, Liberal Alliance
og Dansk Folkeparti). Men 53,1 procent af vælgerne
stemte nej.
Poul Nyrup Rasmussen
blev statsminister i 1993.
Boreplatform i Nordsøren.
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0047.png
20. DANMARK I DET GLOBALE SAMFUND
(2000-)
Danmarks entré i det 21. århundrede har stået i globaliseringens tegn.
opstået nye muligheder og markeder. Terrorisme og kampen imod den har
præget det internationale samfund, hvor Danmark spiller en ny rolle. I 2008
20.1. GLOBALISERING, TERRORISME OG FINANSKRISE
Det internationale samfund har forandret sig hastigt
i begyndelsen af det nye årtusinde. Den globale
økonomi, og international terrorisme har stillet
Danmark over for nye udfordringer.
Danmarks sikkerhedspolitiske situation ændrede
sig efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991.
Den militære trussel var borte. Men samtidig er
der opstået nye sikkerhedspolitiske udfordringer.
Efter terrorangrebet på USA den 11. september
2001 blev bekæmpelse af terrorisme en vigtig
opgave i de fleste lande. Det har især ført til øget
samarbejde mellem efterretningstjenester, men
også til militær intervention.
Bag angrebet på USA i 2001 stod terrorister,
der kunne arbejde frit i Afghanistan i forståelse
med det daværende afghanske styre. I 2002
besluttede Folketinget at sende danske soldater
til Afghanistan for at deltage i en amerikansk
ledet indsats. I 2003 førte USA krig mod Irak for
at fjerne Saddam Hussein og Iraks angivelige
masseødelæggelsesvåben. Efter krigen stillede
Danmark soldater til rådighed for en multinational
sikringsstyrke i Irak frem til 2007.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen ved
tiltrædelsen i 2001.
Mens oppositionen kritiserede regeringen for at
drage Danmark ind i Irak-krigen, var der bredere
enighed om deltagelsen i Afghanistan. Indsatsen
kom dog til at trække ud i mange år, så de sidste
danske tropper blev først trukket hjem i 2014.
Den økonomiske globalisering har medført store
forandringer på det danske arbejdsmarked. Mange
virksomheder har flyttet dele af deres produktion
til steder i verden, hvor lønnen er lavere. Ikke kun
til Kina, men også til f.eks. Østeuropa eller andre
europæiske lande. Indtil nu har virksomhederne
dog typisk beholdt nogle vigtige funktioner i
Danmark, eksempelvis udvikling af nye produkter,
salg og ledelse.
47
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0048.png
Industrisamfundet er på mange områder blevet
erstattet af videnssamfundet. Det vil sige, at
Danmark i mindre grad end tidligere lever af at
producere varer, men i højere grad af at udnytte
viden og få nye ideer. Videnssamfundet er dog
også kommet til Kina, Indien og mange andre
nye industrilande, og Danmark står nu over
for den udfordring, at også vidensarbejde og
er lavere. Til gengæld er der opstået nye store
markeder for danske produkter og serviceydelser.
Samtidig er Danmarks udlandsgæld vendt til
et stort tilgodehavende, og overskuddet på
betalingsbalancen har sat gentagne rekorder under
krisen. Derfor har udlandet haft stor tillid til dansk
økonomi under krisen. Danmark er blevet betragtet
som sikker havn, når der har været valutakriser.
Efter 15 år med økonomisk vækst og fremgang
blev Danmark i 2008 ramt af den internationale
sig hurtigt til Europa, hvor krisen blev dybere og
længere end i USA. Det gjaldt ikke mindst Danmark,
hvor økonomien gik tilbage med i alt 5.8 procent i
2008 og 2009. Modsat tidligere kriser har væksten
i Danmark haft svært ved at komme i gang igen, og
først i 2016 eller 2017 ventes produktionen at være
tilbage på 2007-niveau.
Med krisen er også fulgt højere arbejdsløshed.
Men da krisen satte ind, var arbejdsløsheden
den laveste i 30 år, og der var store overskud
på statsbudgettet. Det blev vendt til underskud,
men Danmark har ikke været ramt af så store
problemer med statsunderskud og gæld som de
fleste andre EU-lande.
48
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0049.png
20.2. VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER
En af de største langsigtede udfordringer for
velfærdsstaten i de europæiske lande er, at der
bliver færre til at betale for den velfærd, som
flere skal nyde godt af. Det skyldes først og
fremmest, at folk i gennemsnit lever længere.
Ligesom i andre lande stiger levealderen med et
par måneder hvert år, og den udvikling ventes at
fortsætte. Samtidig er fødselstallet faldet, i mange
lande ganske voldsomt. Det betyder, at der bliver
markant flere ældre i forhold til antallet af 15–64
årige. Alt andet lige betyder det, at der bliver
færre til at arbejde og sikre velfærden.
Samtidig starter arbejdslivet senere på grund af
uddannelse. Og indtil slutningen af 1990’erne var
det tendensen i de fleste europæiske lande, at
mange trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet, inden
de nåede pensionsalderen.
Denne udfordring har været en ledetråd for
talrige danske velfærdsreformer gennem de
sidste 25-30 år. I 1991 indførte fagforeningerne
og arbejdsgiverne arbejdsmarkedspensioner
for de grupper, der ikke i forvejen havde en
pensionsordning, og siden er bidragene gradvist
en sådan pensionsopsparing i forbindelse med
folkepension, fordi pensionstillægget nedsættes,
hvis arbejdsmarkedspensionen kommer over en vis
størrelse. Kun folkepensionens grundbeløb (2016:
6.063 kr. pr. måned) er for alle.
I 1999 trådte en efterlønsreform i kraft. Den indførte
bl.a. en modregning for pensionsopsparing og en
lavere sats for folk, der gik på efterløn som 60- eller
61-årige. Desuden indførtes en skattefri præmie for
folk, der fortsatte med at arbejde til de 65 uden at
gøre brug af efterlønnen.
I 2006 vedtog Folketinget en velfærdsreform, som
fra 2019 og frem skulle hæve aldersgrænsen for
efterløn og folkepension, så aldersgrænserne følger
restlevetiden for 60-årige. Det bringer på langt sigt
Selv om der er økonomisk krise, ændrer det ikke
ved, at det er lykkedes Danmark at blive et af de
rigeste og mest velfungerende lande i verden.
Skal Danmark fastholde denne position er det
nødvendigt, at befolkningens uddannelsesniveau
til stadighed øges. Det danske erhvervsliv kan ikke
konkurrere med de lavtlønnede dele af verden om
at fremstille billige produkter. Men når det gælder
højteknologi og nye anvendelser af teknologi, står
Danmark stærkt. Det gælder for eksempel inden
for medicin, bioteknologi, energibesparelser og
alternativ energi, hvor Danmark også ser ud til at
have gode muligheder i fremtiden.
til at tjene indkomst og betale skat. Det gælder en
reform af førtidspensionen, der trådte i kraft 2013
og en kontanthjælpsreform, der blev vedtaget kort
efter. Også en stribe af skattereformer har haft det
erklærede mål at øge udbuddet af arbejdskraft.
Og de studerende har gennem en række reformer
fået tilskyndelse til at starte studierne tidligere og
afslutte dem hurtigere.
Men der er også mange andre reformer, der har
efterlønsordningen og få deres bidrag betalt tilbage.
Disse reformer ventes at føre til, at efterlønnen stort
set forsvinder over nogle år.
pensionsalderen op på mere end 70 år. I 2012 blev
det vedtaget at fremskynde den gradvise forhøjelse
af efterlønsalderen til at starte allerede fra 2014.
Samtidig afkortes efterlønnen til 3 år, og der
indføres større modregning for pensionsopsparing.
Havvindmøllepark.
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0050.png
TEMAOPSLAG
DANSK HISTORIE
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0051.png
DANMARKS GEOGRAFI
Danmarks samlede areal udgør kun 43.098 km2.
Landet er dermed et af de mindste i Europa. For
eksempel er Tyskland cirka 8 gange større, og
Frankrig er cirka 12 gange større end Danmark.
Danmark er en del af Norden. De fem nordiske
lande er Danmark (herunder selvstyreområderne
Grønland og Færøerne), Sverige, Norge, Finland
(herunder selvstyreområdet Åland) samt Island.
Det danske landskab er formet af de istider, som
i flere omgange helt har dækket det område, der
i dag udgør Danmark. I nogle områder har isen
været mere end 2 km tyk. Isen smeltede for cirka
11.500 år siden.
De højeste steder i det danske landskab ligger
cirka 170 m over havets overflade. Danmark er
mest dækket af frugtbar, leret og sandet jord, men
enkelte steder er landskabet meget anderledes.
På den østlige side af øen Møn ligger der for
eksempel en næsten 130 m høj klint, Møns Klint.
Også øen Bornholm og øgruppen Ertholmene,
der ligger langt ude i Østersøen, adskiller sig fra
det øvrige landskab. Det er de eneste steder i
Danmark, hvor man kan se grundfjeldet. Danmark
var tidligere dækket af skov, men i dag er næsten
2/3 af landet opdyrket.
TEMA
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0052.png
Danmark består af en halvø (Jylland) og 407 øer.
Der lever dog kun mennesker på cirka 80 af de
danske øer – resten er små og ubeboede. Den
største ø er Sjælland. Syd for Sjælland ligger
øerne Lolland og Falster. På grund af de mange
øer har Danmark en meget lang kystlinje, nemlig
7.300 km. Nordsøen er det største af havene
omkring Danmark. Det ligger ud for den jyske
vestkyst og kaldes også for Vesterhavet. Nord for
Sjælland og Fyn ligger farvandet Kattegat, der
mod syd er forbundet med Østersøen af de tre
stræder Lillebælt, Storebælt og Øresund. Det er
kun i Sønderjylland, den sydligste del af Jylland,
at der er en fast landgrænse til et naboland, og
det er til Tyskland.
Danmark er i dag forbundet med flere broer. I
1935 blev den første bro over Lillebælt mellem
Jylland og Fyn indviet, og i 1970 åbnede endnu
en Lillebæltsbro. I 1998 blev Storebæltsbroen
mellem Fyn og Sjælland indviet. I 2000 blev der
med Øresundsbroen skabt en fast forbindelse
over farvandet Øresund mellem Sjælland og
nabolandet Sverige.
Danmarks hovedstad og største by er København,
der ligger på den østlige del af Sjælland. Århus
er den største by i Jylland. Den ligger på Jyllands
østkyst og er Danmarks næststørste by. Den største
by på Fyn er Odense; det er landets tredjestørste by.
Navnet København betyder oprindelig
”Købmændenes Havn”. I 1000-tallet var byen et
Absalon en borg på stedet. Absalon betegnes
derfor som Københavns grundlægger. Byens gode
placering ved handelsruterne ind og ud af Østersøen
har været vigtig op gennem historien. I dag bor cirka
hver fjerde dansker i hovedstadsområdet, det vil
sige selve København og de kommuner, der ligger
omkring København.
Danmark er i rigsfællesskab med Grønland og
Færøerne, hvilket blandt andet betyder, at der er
fælles statsborgerskab. Grønland er verdens største
ø og ligger langt mod nord – nordøst for Canada.
Det meste af Grønland er dækket af is, og de cirka
55.000 indbyggere bor langs kysten. Cirka 17.000
bor i hovedstaden Nuuk (Godthåb), som er Grønlands
største by. Færøerne er en øgruppe med 18 øer,
der ligger i Atlanterhavet mellem Skotland, Island
og Norge. Færøerne har knap 50.000 indbyggere.
Cirka 20.000 af dem bor i hovedstaden Tórshavn,
Færøernes største by.
været den olie og naturgas, der ligger i havbunden
under den danske del af Nordsøen. Danmark har
siden slutningen af 1990’erne eksporteret mere
energi, end landet har importeret. Udvindingen af
olie og naturgas har derfor stor betydning for den
danske økonomi. Lagrene holder dog ikke evigt.
I 1985 blev der vedtaget en folketingsbeslutning,
der pålagde den daværende regering at planlægge
fremtidig energiforsyning i Danmark uden
atomkraft. Danmark søger ligesom mange andre
lande efter nye, vedvarende energikilder. Der er i de
seneste år især bygget mange vindmøller i landet.
Danmark er i dag blandt de førende lande, når
det gælder udvikling af vindenergi, og har en stor
eksport af vindmøller.
TEMA
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0053.png
DEN DANSKE BEFOLKNING
Der bor cirka 5,7 mio. mennesker i Danmark
(Grønland og Færøerne ikke medregnet). De fleste
danskere lever i byer. Man kender folketallet
tilbage fra midten af 1700-tallet, hvor de første
rigtige folketællinger blev foretaget. Dengang
levede der omkring 720.000 mennesker i landet. I
1800-tallet voksede Danmarks befolkning hurtigt.
Det skyldtes blandt andet, at der blev udviklet
bedre medicin og vacciner, og at befolkningen
generelt fik bedre leveforhold.
Krige har gennem historien haft stor betydning for,
hvor mange indbyggere Danmark har haft. Danmark
mistede for eksempel et stort landområde i krigen
mod Preussen (Tyskland) og Østrig i 1864. Ved en
folkeafstemning i 1920 blev Sønderjylland igen
knap 150.000 indbyggere, der før havde levet under
tysk styre. Der bor stadig et tysk mindretal på cirka
15.000 personer i Sønderjylland. Syd for den dansk-
tyske grænse er der et dansk mindretal på cirka
50.000 personer. Både Tyskland og Danmark har på
forskellige måder støttet deres nationale mindretal.
I Tyskland er der for eksempel dansksprogede
elever og lærere taler tysk.
Befolkningstallet i Danmark har også ændret sig på
grund af indvandring og udvandring. I anden halvdel
af 1800-tallet valgte cirka 285.000 danskere at
udvandre. De tog først og fremmest til USA, hvor der
var bedre mulighed for at undslippe fattigdommen.
Gennem historien er der også kommet udlændinge
til Danmark. Cirka 12 procent af befolkningen er i
dag indvandrere eller efterkommere af indvandrere
personer. 94 pct. af stigningen i folketallet på
knap 600.000 fra 1980 til 2016 udgøres af
indvandrere og efterkommere.
Afgørende for befolkningstallet er også
fødselstallet. Fra midten af 1960’erne begyndte
danskerne at få færre børn. Endnu omkring år
1900 fik hver kvinde i gennemsnit fire børn,
men derefter faldt det hurtigt. Fra 1966 til
1969 faldt fertiliteten pludselig fra 2.6 til 2.0,
og faldet fortsatte i 1970’erne. Det skyldes
bl.a. bedre prævention – og fra 1973 fri abort
- men de 15 år fra 1965 til 1980 var også den
periode, hvor næsten alle gifte kvinder kom
ud på arbejdsmarkedet. I midten af 1980’erne
nåede fertiliteten helt ned på 1,4 barn pr.
kvinde. Samtidig havde Danmark relativt flest
provokerede aborter i Vesteuropa.
Den lave fertilitet var dog også påvirket af, at
første barn. Siden 2004 har tallet ligget lige omkring
29 år. Hvis man ser på, hvor mange børn den enkelte
kvinde får over hele livsforløbet, er tallet kun faldet
fra 2.0 for kvinder født i 1950 til ca. 1.9 for kvinder
født i 1950’erne, 1960’erne eller 1970’erne.
TEMA
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0054.png
Derfor regner man også med, at fertiliteten
fremover ligger på 1.9, når man laver beregninger
på, hvordan befolkningen ser ud om 20, 30 eller 50
Europa, og det forklares normalt med, at Danmark
har daginstitutioner for alle, gode regler for
barselsorlov mv. I løbet af 1990’erne og 00’erne var
fertiliteten da også steget og nåede 1.87 i 2010. Men
derefter kom et ret kraftigt fald, helt ned til 1.67 i
2013, med en svag stigning i 2014-15.
Fertiliteten blandt ikke-vestlige indvandrerkvinder
var helt oppe på 3.6 barn pr. kvinde i 1992, men
derefter faldt tallet hurtigt. Siden 2009 har
fertiliteten blandt indvandrere, efterkommere og
kvinder med dansk baggrund været næsten ens.
Højere levealder bidrager også til en stigning i
folketallet. I 2013-14 kunne en dansk mand forvente
at blive 78,5 år gammel, mens en kvinde havde
en forventet levealder på 82,7 år. Levealderen i
Danmark var i 1980’erne sakket bagud i forhold til
andre vesteuropæiske lande, men forskellen er de
senere år blevet lidt mindre, navnlig for mænd.
Strøget i København.
TEMA
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0055.png
DET DANSKE SPROG
indbyggere i Danmark taler dansk. På Færøerne og
i Grønland taler befolkningen henholdsvis færøsk
og grønlandsk, men alle børn undervises i dansk i
skolen. Siden Danmark i 1973 meldte sig ind i EF
(senere EU), har dansk været et af det europæiske
danskere, nordmænd og svenskere stadig forstå det
meste af hinandens sprog. Selv om der i de seneste
fyrre år er kommet mange indvandrere til landet,
har det danske sprog ikke forandret sig meget. I takt
med at verden bliver mere international, kommer
Det kan man især høre inden for it og handel.
Dansk er historisk set en del af et fælles sprog, der
blev talt i Norden fra cirka år 200 til cirka 1200.
Herefter blev dansk et egentligt sprog med egne
kendetegn. Især tysk har påvirket det danske sprogs
udvikling. Men også fransk og latin har haft en – dog
noget mindre – betydning.
ordbog og vejledning i at skrive korrekt dansk.
Dansk Sprognævn har siden 1955 fulgt
udviklingen af sproget. Nævnet udarbejder
TEMA
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0056.png
INDVANDRING TIL DANMARK
GENNEM TIDERNE
Den danske befolkning er forholdsvis homogen.
og historie. Alligevel har Danmark gennem tiderne
oplevet, at mennesker fra andre lande har bosat sig
permanent i landet. De er blandt andet kommet som
er blevet gift med en dansker. Der er tale om mange
hundrede års indvandring, som har sat sit præg på
den danske befolkning, det danske sprog og den
danske kultur.
Fra 900-tallet og frem til 1100-tallet trængte det
slaviske folk, venderne, frem langs sydkysten
af Østersøen. Enkelte slog sig ned i Danmark
og oprettede egne landsbyer, for eksempel på
Lolland. Da kristendommen blev indført, kom
udlændinge med tilknytning til den katolske
kirke til landet. Det var blandt andre bisper
fra England og Tyskland og munke fra især
Frankrig. I Middelalderen var det også normalt,
at håndværkere rejste rundt fra land til land og
fra egn til egn. De slog sig så ned, hvor der var
arbejde at få. Danske håndværkere rejste til andre
europæiske lande. Og håndværkere fra lande som
England, Tyskland og Italien arbejdede i Danmark.
tildelt særlige privilegier, og de kunne i 1766 åbne
I 1500-tallet og 1600-tallet var det først og
fremmest nederlændere, der dominerede
indvandringen til Danmark. Da der manglede
konger håndværkere fra Nederlandene til Danmark
for at arbejde. Det gjorde først Christian 2. (1513-
1523) og senere Christian 4. (1588 -1648). En del
særlige økonomiske fordele og dannede deres
nederlandsk byggestil og håndværk på Amager.
Reformationen betød, at man generelt tog afstand
fra udlændinge fra andre trosretninger end den
luthersk-protestantiske. Men på grund af behovet
katolikker og franske calvinister (huguenotter)
fulde borgerrettigheder.
Op gennem 1800-tallet fortsatte den ind- og
udvandring af europæiske håndværkere, der
allerede tog sin begyndelse i Middelalderen.
Den trafik sluttede først omkring 1. Verdenskrig.
I 1800-tallet var det især håndværkere fra
nabolandene Tyskland, Sverige og Norge, der slog
sig ned i Danmark. I slutningen af 1800-tallet
kom der hvert år omkring 2.000 polakker til
Danmark. De arbejdede først og fremmest som
sæsonarbejdere i landbruget, især med at dyrke
sukkerroer på Lolland.
deres egen synagoge i København. Allerede i 1814
særlige privilegier. Helt frem til slutningen af
1700-tallet talte det huguenottiske samfund i
Danmark fransk. Det var først med grundloven i
1849, at de særlige privilegier blev ophævet, og
huguenotterne blev ligestillet med danske borgere.
Selv om kun rige jøder, der kunne bidrage til landets
økonomi, var velkomne i 1700-tallets Danmark, kom
der et stort antal fattige jøder til landet i samme
periode. Hvis de fattige jøder blev opdaget, blev de
Fredericia. De danske konger ønskede at gøre
I slutningen af 1600-tallet og i 1700-tallet var
franske huguenotter, jøder og tyskere de største
grupper af indvandrere i Danmark. De tyske
småbønder bosatte sig først og fremmest i
uopdyrkede egne af Jylland, hvor de dyrkede
lov til at bosætte sig i Danmark i bestemte byer. I
slutningen af 1600-tallet var det især indvandrere
fra Skåne i Sverige, der bosatte sig i Danmark.
Det var efter krigen mod Sverige i 1675 -1679.
Også lejesoldater fra Tyskland prægede dengang
indvandringen til Danmark.
TEMA
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0057.png
I tiden omkring de to verdenskrige (1914-1918 og
Danmark. Den største gruppe var de knap 240.000
eller lige efter besættelsestiden (1945). Herudover
Sovjetunionen og de baltiske lande. I slutningen af
det tidligere Jugoslavien. De opfyldte et stort
behov for udenlandsk arbejdskraft på det danske
arbejdsmarked. En stor del bosatte sig permanent
Dét var nemlig stadig muligt trods det stop for
indvandring, der blev indført i 1973.
I 1970’erne, 1980’erne og 1990’erne kom der
dog vendt tilbage til deres hjemlande.
I de første årtier efter 2. Verdenskrig var det først
Somalia og Balkan.
som følge af opstanden i Ungarn i 1956,
invasion i Tjekkoslovakiet i 1968, og polske jøder,
der var tvunget til at forlade Polen på grund af en
antisemitisk bølge i landet i 1969. Indvandringen
i 1960’erne var dog i særlig grad præget af
gæstearbejdere fra især Tyrkiet, Pakistan og
I slutningen af 1800-tallet kom der hvert år
omrking 2000 polakker til Danmark.
De arbejdede først og fremmest som
sæsonarbejdere i landbruget,
især med at dyrke sukkerroer på Lolland.
TEMA
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0058.png
DET DANSKE FLAG
på rød baggrund. Dannebrog betyder ”danernes
fane” eller ”rødfarvet fane”. Ifølge legenden faldt
Dannebrog ned fra himlen under et militært slag i
som blev brugt af de riddere, der i Middelalderen
drog på korstog.
Dannebrog har siden 1400-tallet været brugt som
fane, når danske konger drog i krig. Op gennem
1600- og 1700-tallet var det kun myndighederne
Men fra midten af 1800-tallet blev det populært i
med Dannebrog ved festlige lejligheder, for
mærkedag. Flaget bruges også ved begravelser
højtider, og når kongehusets medlemmer har
fødselsdag. Mange virksomheder og privatpersoner
markerer også disse dage ved at hejse Dannebrog.
med Dannebrog. Det gælder for eksempel Danmarks
befrielse den 5. maj og grundlovsdag den 5. juni.
TEMA
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0059.png
KONGEHUSET
Det danske kongehus er blandt verdens ældste.
Det er over tusind år gammelt og kan med
sikkerhed føres tilbage til kongerne Gorm den
Gamle og Harald Blåtand i anden halvdel af
900-tallet. Fra 1448 til 1863 blev Danmark regeret
af oldenborgerne og derefter af glücksborgerne,
som har samme forfædre som oldenborgerne. I
1863 blev glücksborgeren Christian 9. konge ved
den sidste oldenborger Frederik 7.s død. Danmarks
nuværende monark er Dronning Margrethe 2, som
er tipoldebarn af Christian 9.
Danmark er et konstitutionelt monarki. Det betyder,
at monarkiet fungerer inden for rammerne af
grundloven og demokratiet. Monarken (kongen
eller dronningen) er ikke politisk valgt. Dronningen
har ikke nogen politisk magt. Hun blander sig ikke
i det politiske liv og giver ikke udtryk for politiske
holdninger. En række af dronningens formelle
opgaver er dog knyttet til det politiske liv. Hun
deltager blandt andet ved Folketingets åbning den
første tirsdag i oktober, og når der skal dannes
regering efter et folketingsvalg. Dronningen
underskriver de af Folketinget og regeringen
vedtagne love sammen med den politisk ansvarlige
minister. Det sker på statsråd på Christiansborg,
hvor dronningen mødes med regeringens ministre.
Dronningen er desuden vært, når Danmark
modtager statsbesøg, ligesom hun repræsenterer
landet ved statsbesøg i udlandet. Dronningen
varetager herudover en lang række andre formelle
og repræsentative opgaver i Danmark.
Dronningen og kongehuset er et nationalt
Den danske trone nedarves. Tidligere kunne kun
mandlige arvinger (prinser) blive monark. Det
blev dog lavet om, da tronfølgeloven blev ændret
samtidig med grundloven i 1953. Der var dog tale
om en såkaldt betinget kvindelig arvefølge, da en
mandlig arving altid gik forud for en kvindelig. I
2009 blev der efter en folkeafstemning indført lige
arvefølge for mænd og kvinder, så kønnene har lige
arveret til tronen.
Dronningen er gift med prinsgemalen, prins
Henrik. Kronprins Frederik er regentparrets
ældste søn og overtager en dag tronen. Kronprins
Frederik blev den 14. maj 2004 gift med
kronprinsesse Mary. Deres søn, prins Christian,
som blev født i 2005, er den næste i arvefølgen.
Han vil en dag overtage tronen efter sin fader og
da formentlig som kong Christian 11.
Dronningen og kongehuset er et nationalt
samlingspunkt. Kongehuset har en central placering
i danskernes historie og er meget populært i
befolkningen. Mange følger for eksempel med via tv,
når dronningen nytårsaften holder sin traditionsrige
tale fra kongefamiliens hjem på Amalienborg i
København eller fra residensen på Fredensborg Slot.
TEMA
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0060.png
RIGSFÆLLESSKABET MELLEM DANMARK,
FÆRØERNE OG GRØNLAND
Danmark er i rigsfællesskab med Grønland og
Færøerne. Grundloven gælder for alle tre dele
af Danmarks rige, der har dronningen som
statsoverhoved. Færøerne og Grønland vælger hver
to medlemmer til Folketinget. Grønland og Færøerne
vedtager på en lang række områder deres egne
love og har deres egen forvaltning. På de øvrige
områder vedtager Folketinget lovene også for
Grønland og Færøerne, og forvaltningen ligger hos
de danske myndigheder. Dette gælder blandt andet
for udenrigs- og sikkerhedspolitik samt valuta- og
mulighed for hver især eller sammen at forhandle
og indgå visse internationale aftaler på rigets vegne.
Indtil 1953 var Grønland en koloni under Danmark.
Ved grundlovsændringen i 1953 kom Grønland
under grundloven på lige fod med Danmark og
Færøerne. Grønland og Danmark blev i 1978
enige om hjemmestyre for Grønland. Efter en
folkeafstemning fik Grønland ved lov hjemmestyre
i 1979. I 2009 blev hjemmestyreordningen
erstattet med en selvstyreordning, der udvidede
Grønlands muligheder for at få selvbestemmelse
på en række sagsområder.
Grønland har stadig et samarbejde med USA om
USA’s militære base i Thule.
Grønland. Efter 2. Verdenskrig fortsatte USA med
at have militære baser i Grønland efter aftale med
Danmark. I begyndelsen af 1950’erne byggede
amerikanerne en base i Thule i Nordgrønland,
Grønland
Grønland, som er verdens største ø, har
været beboet i årtusinder. Fra omkring 2500
f. Kr. immigrerede mindre grupper af arktiske
jægerfolk i flere omgange fra Canada. Både
Grønlands nord-, vest- og østkyst blev befolket, og
forskellige fangerkulturer opstod. Fund af blandt
andet dyreknogler viser, at de nordlige kulturer
har været afhængige af moskusoksejagt, mens de
sydlige kulturer har ernæret sig ved sælfangst og
rensdyrjagt. Omkring 1200 opstod den inuitiske
Thulekultur i det nordvestlige Grønland, og
Thulekulturen bredte sig senere til Sydgrønland.
Arkæologiske fund viser, at nordboere allerede
i 900-tallet bosatte sig på Grønland. I 1500- og
1600-tallet sendte den danske konge en række
ekspeditioner af sted, men Grønland blev først
koloniseret i 1700-tallet. Det skete, da den dansk-
norske præst Hans Egede i 1720’erne rejste til
øen for at omvende den grønlandske befolkning
til kristendommen. I 1728 grundlagde han
kolonien Godthåb, som i dag er hovedstad i
Grønland
(på grønlandsk: Nuuk).
Danmark blev i 1940 besat af tyskerne og der
blev i 1941 indgået en aftale med USA (der på
det tidspunkt var neutralt) for at beskytte og
forsyne indbyggerne i Grønland. Denne aftale gav
amerikanerne lov til at oprette militære baser i
TEMA
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0061.png
Selvstyret består af Landstinget (en folkevalgt
og lovgivende forsamling) og en forvaltning, der
ledes af et landsstyre (det vil sige den politiske
ledelse). Landstinget har 31 medlemmer, der
landsstyret (landsstyreformanden) vælges af
Landstinget. Landstinget vedtager lovene på alle
de områder, som selvstyret har overtaget. Det
drejer sig blandt andet om følgende områder:
socialvæsen, undervisning, sundhedsvæsen, skat,
forhold, miljø, kultur og fritid samt infrastruktur. Med
for at blive selvstyrende inden for en lang række
centrale områder, bl.a. retsvæsen.
Grønland modtager et økonomisk tilskud fra
staten på over 3 mia. kr. om året, der dækker godt
halvdelen af selvstyrets udgifter. Fiskeri, især af
rejer, er den vigtigste eksportindtægtskilde for det
grønlandske samfund. Med selvstyreordningen
fra 2009 blev det fastslået, at indtægter fra
råstofaktiviteter i Grønland tilfalder Grønlands
Selvstyre. Samtidig blev det vedtaget, at sådanne
indtægter skulle medføre en reduktion i statens
tilskud til Grønland.
Grønland blev som en del af kongeriget Danmark
medlem af EF (nu EU) i 1973, men blev efter en
folkeafstemning i Grønland meldt ud igen i 1985.
TEMA
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0062.png
Færøerne
Færøerne blev først befolket i 600-tallet af irske
munke, der bosatte sig på øerne. Munkene blev
imidlertid hurtigt fortrængt af vikinger fra primært
Norge, der foretog en omfattende bosættelse af
Færøerne. Dermed blev Færøerne en del af det
nord-atlantiske kultur- og handelsfællesskab.
Færøerne har siden Middelalderen hørt under
den danske krone. I 1816 blev Færøerne et dansk
amt. Færøerne kom under grundloven i 1849.
Da Danmark i 1940 blev besat af tyskerne, blev
Færøerne besat af Storbritannien.
Efter 2. Verdenskrig indledtes forhandlinger
om en hjemmestyreordning for Færøerne. En
folkeafstemning på Færøerne viste imidlertid et
Efter et nyt valg til Lagtinget blev der enighed
mellem Færøerne og Danmark om hjemmestyre for
Færøerne, som derfor blev i rigsfællesskab med
Hjemmestyret består af Lagtinget (en folkevalgt og
lovgivende forsamling) og en forvaltning, der ledes
af et landsstyre (det vil sige den politiske ledelse).
Lagtinget kan have op til 33 medlemmer, der vælges
(lagmanden) vælges af Lagtinget. Lagtinget vedtager
lovene på alle de områder, som hjemmestyret
har overtaget. Det drejer sig blandt andet om
følgende områder: socialvæsen, undervisning,
undergrunden, miljø, arbejdsmiljø, kommunale
folkekirken samt infrastruktur. I 2005 blev den
færøske hjemmestyreordning udvidet.
Færøerne kan i dag overtage alle områder, bortset
fra statsforfatningen, statsborgerskab, Højesteret,
udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik samt
valuta- og pengepolitik. Færøerne modtager
et økonomisk tilskud fra staten på ca. 640
mio. kr. om året. Fiskeri er den vigtigste
eksportindtægtskilde for det færøske samfund. Da
Grønland og Danmark blev medlem af EF i 1973,
valgte Færøerne at stå udenfor.
TEMA
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0063.png
Island
Island er i dag en selvstændig stat og i
modsætning til Grønland og Færøerne ikke en
del af det danske rigsfællesskab. Fra 1300-tallet
og frem til 1944 hørte Island under Danmark.
I anden halvdel af 1800-tallet opstod der en
stærk selvstændighedsbevægelse i Island.
Efter Systemskiftet i 1901 i Danmark fik Island
hjemmestyre og var fra 1918 i ”personalunion”
med Danmark, det vil sige, at den danske konge
også var konge i Island.
Under 2. Verdenskrig fik Islands geografiske
placering midt i den nordlige del af Atlanterhavet
stor betydning. Fly og skibe på vej fra USA til
Europa kunne bruge øen som base. Storbritannien
besatte derfor Island i 1940 for at forhindre en
tysk invasion, og senere under krigen overtog USA
forsvaret af det islandske område. I 1944, mens
Danmark var besat af Tyskland, løsrev Island sig.
Ved en folkeafstemning besluttede et næsten
enigt islandsk folk at oprette republikken Island.
Siden har Island været et selvstændigt land og
medlem af FN og NATO.
Den islandske løsrivelse fandt sted i henhold til de
aftaler, der lå til grund for personalunionen i 1918.
TEMA
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0064.png
DEN FØRSTE DANMARKSHISTORIE
Omkring 1190 ansatte biskop Absalon en sekretær,
samlede historie om landet. Saxo talte med folk fra
ind- og udland og skrev deres fortællinger ned. Han
læste også alle de gamle tekster på biblioteket ved
domkirken i Lund.
Biskop Absalon døde, før bogen nåede at blive
færdig. Men Saxo arbejdede videre på sit værk
Gesta Danorum (Danernes Bedrifter), som han
skrev på latin. Formålet med bogen var at vise,
at Danmarks historie gik helt tilbage til de gamle
romere. På den måde ville de danske konger
fremstå som lige så vigtige som de franske
konger og de tyske kejsere. Der var altså et klart
politisk formål med Saxos værk.
Saxo skrev om den nordiske mytologi og om,
hvordan kristendommen var kommet til Danmark.
Mange personer fra danmarkshistorien er med i
Saxos bog – både virkelige og mytologiske personer.
En af dem er Amled, som ifølge sagnet var prins af
Jylland. Historien om Amled inspirerede omkring år
1600 den engelske digter William Shakespeare til
dramaet om prins Hamlet.
I Middelalderen blev bøger kopieret med håndskrift
af munke. Først da man begyndte at trykke bøger
i 1500-tallet, blev Saxos bog kendt i hele Europa.
Allerede i Middelalderen blev det dog et vigtigt værk
i Danmark. Mange har siden brugt Gesta Danorum
til at beskrive Danmarks tidlige historie. Saxo
beskrev danskerne som en særlig stamme med en
lang historie. Denne beskrivelse var blandt andet
populær i 1800-tallet, hvor nationalismen i Danmark
var stærk. Men Saxo brugte til tider usikre kilder, og
dele af værket er helt opdigtet.
Biskop Absalon på Højbro Plads.
TEMA
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0065.png
KRISTENDOMMENS INDFØRELSE
I det danske område dyrkede indbyggerne i tidligere
tider en nordisk religion, der kaldes asatro. Det
betyder troen på aserne (guderne). Hovedguden
i denne religion var Odin. Han beskrives som
regel som en gammel enøjet mand med to ravne.
Blandt de andre guder i den nordiske mytologi kan
nævnes frugtbarhedsgudinden Freja og torden- og
krigsguden Thor, der kørte hen over himlen med sin
vogn. Mange gudenavne fra den nordiske mytologi
lever videre i det danske sprog, for eksempel i
ugedagene. Onsdag kommer af Odin og torsdag
af Thor. Også mange stednavne har rødder i
mytologien. Det gælder for eksempel Odense. Den
fynske bys navn kommer af ”Odins vi”, der betyder
Odins helligdom.
Kristendommen kom til landet i Vikingetiden.
Den tyske missionær Ansgar byggede i midten af
800-tallet kirker i Hedeby og Ribe, og i 965 blev
Harald Blåtand døbt. Ifølge overleveringen lod
han sig døbe som kristen, efter at en tysk præst
ved navn Poppo havde ”båret jernbyrd” for ham.
At bære jernbyrd var i Middelalderen en form for
bevisførelse i retssager. Det betød, at en person
skulle bære et stykke glødende jern i sine hænder.
Hvis der ikke kom brandsår på huden, havde den
anklagede bevist sin uskyld. Poppo havde båret
jernbyrd for at bevise kristendommens sandhed.
selvstændigt religiøst område som en del af den
katolske kirke og direkte under paven i Rom. I
forbindelse med Reformationen i 1536 rev den
danske kirke sig løs fra pavekirken. Siden da
har den danske folkekirke været protestantisk
(evangelisk-luthersk).
Thorshammer.
religion med det samme. På den tid var det
kun samfundets elite, der lod sig omvende til
kristendommen. Den jævne befolkning dyrkede
stadig asatroens guder og ritualer.
De første 100 år efter Harald Blåtands dåb
var kristendommen i Danmark underlagt
ærkebiskoppen i Hamburg-Bremen. I 1000-tallet
opstod en selvstændig dansk kirke, der bestod af
otte stifter, det vil sige kirkelige områder med en
biskop som øverste leder.
De otte stifter var Slesvig, Ribe, Århus, Viborg,
Vendsyssel, Odense, Roskilde og Lund i Sydsverige,
der på det tidspunkt var en del af Danmark.
Dagmarkors.
Norden under sig. Norden blev dermed et
TEMA
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0066.png
KIRKE OG RELIGION I DANMARK
Der er religionsfrihed i Danmark. Den sikrer, at
borgerne har ret til at forene sig i trossamfund
for at dyrke deres tro på den måde, de ønsker.
Religionsfriheden blev stadfæstet med
grundloven i 1849 som en af de grundlæggende
frihedsrettigheder i det nye demokrati. Tidligere
Det er et af den danske folkekirkes kendetegn, at
ingen kan udtale sig på kirkens vegne. Folkekirken
danskere betragter religion som en privatsag. Der
er tradition for at skelne mellem religion og politik.
Den danske folkekirke fremhæves ofte for at være
en bred og rummelig kirke. Det vil sige, at den giver
Religionsfriheden indebærer, at den enkelte borger
kan dyrke den religion, han eller hun ønsker. Og alle
kan frit skifte religion. Man kan også vælge ikke at
være troende. Alle borgere i Danmark har de samme
borgerlige og politiske rettigheder, uanset om de
har den ene, den anden eller slet ingen religiøs
tro. Danmarks monark (dronningen) er som den
eneste person ikke omfattet af religionsfriheden.
Grundloven fastslår, at monarken skal tilhøre den
evangelisk-lutherske kirke.
Den evangelisk-lutherske kirke er den danske
folkekirke og understøttes af staten. Staten
yder tilskud til folkekirken, og staten opkræver
den særlige kirkeskat. Kirkeskatten er en slags
medlemskontingent til folkekirken. Det er derfor
kun medlemmer af folkekirken, som skal betale
kirkeskat. Den danske folkekirke og kristendommen
har sat sig mange spor i det danske samfund.
Over alt i landet står kirker som tydelige symboler
på kristendommens lange historie i Danmark.
Kristendommen har været med til at påvirke
udviklingen af det danske samfund. Kirkelige fest-
og helligdage markeres fortsat i løbet af året. Og den
danske folkekirke varetager på statens vegne en
række opgaver, for eksempel at registrere fødsler,
hundrede år.
Folkekirken har altså tætte bånd til staten og
har en særlig position sammenlignet med andre
trossamfund. Folketinget vedtager de love, som
gælder for folkekirken. Men staten blander sig ikke i
kirkens indre liv.
plads til betydelige forskelle i opfattelsen af den
evangelisk-lutherske kristendom.
TEMA
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0067.png
Størstedelen af den danske befolkning (ca. 80 %) er
medlem af folkekirken. Medlemskabet er frivilligt.
Et medlem af folkekirken kan således frit melde sig
ud, hvis vedkommende ønsker det. Det er meget
forskelligt, hvor ofte medlemmerne kommer i kirken
til gudstjenester eller ved andre lejligheder.
Folkekirkens organisation er ligesom alle andre
medlemmernes deltagelse. Fra gammel tid bruger
man ordet sogn som navn for den lokale kirke og
dens medlemmer. Et sogn ledes af et menighedsråd.
Det består af medlemmer, der vælges demokratisk
af menigheden, og sognets præst(er). Den
øverste administrative myndighed i folkekirken
er kirkeministeren. Længe før der blev indført
religionsfrihed, havde kongen givet særlig tilladelse
til, at jøder samt romersk-katolske og reformerte
kristne kunne udøve deres tro i Danmark. Siden
grundloven blev indført, har borgerne brugt
religionsfriheden til at danne mange forskellige
menigheder eller trossamfund. Nogle bygger
ligesom folkekirken på den evangelisk-lutherske
forståelse af kristendommen. De ønsker blot at stå
frit og selvstændigt i forhold til folkekirken. Andre
bygger på nogle af de mange andre forståelser
kan ske inden for de rammer, som er fastlagt i
lokalplaner mv. Menigheder eller trossamfund kan
også oprette skoler. De kan få lov til at anlægge
begravelsespladser. Og de kan naturligvis som alle
andre benytte sig af ytringsfriheden – eksempelvis
til at udgive religiøse skrifter.
En religiøs organisation, hvis vigtigste formål er at
dyrke en gud, kan søge om at blive godkendt som
menighed eller trossamfund. En sådan godkendelse
giver nogle særlige religiøse rettigheder i
samfundet. På det religiøse område drejer det sig
især om, at menighedens præst (eller anden religiøs
leder) kan få lov til at foretage vielser. Det vil sige
gifte et brudepar med samme juridiske gyldighed,
som hvis de var blevet viet i folkekirken eller på
kommunens rådhus.
Der er i alt godt 160 godkendte menigheder og
trossamfund i Danmark. Ud over kristne er det
blandt andre islamiske, jødiske, buddhistiske
og hinduistiske. Godkendte menigheder eller
trossamfund får ikke direkte økonomisk støtte fra
staten. Skattereglerne giver imidlertid forskellige
muligheder for, at de kan få en indirekte støtte.
Den næststørste trosretning i Danmark i dag
er islam, som omfatter en række forskellige
trossamfund. Det er kun medlemskab
af folkekirken, myndighederne registrerer. Derfor
andre religioner, der er mest udbredt i verden.
borgere der hører til de forskellige andre religioner,
En gruppe borgere kan frit danne en menighed
eller et trossamfund. Det skal ikke registreres
Der står dog i grundloven, at det er en betingelse,
at ”intet læres eller foretages, som strider mod
betyder, at man også ved religionsdyrkelse skal
respektere de øvrige regler, der gælder i samfundet.
Menigheder eller trossamfund kan frit ansætte
religiøse forkyndere, det vil sige præster, imamer,
rabbinere osv. De kan også bygge eller indrette
huse til at udøve deres religion – for eksempel
kirker, templer, synagoger eller moskeer. Blot skal
man ligesom ved alt andet byggeri have tilladelse
fra kommunen. Den skal sikre, at byggeriet
menigheder eller trossamfund.
TEMA
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0068.png
SKIKKE OG MÆRKEDAGE
I Danmark fejrer man i løbet af året en række
helligdage, mærkedage og særlige skikke. På mange
af disse dage har børnene fri fra skole, og de voksne
har fri fra arbejde.
FASTELAVN:
Fastelavn er et andet ord for karneval. Det er en
forårsfest, der kan spores tilbage til Oldtidens
Romerrige og Ægypten. Fastelavn i Danmark var
oprindeligt indgangen til fastetiden inden for den
kristne tro. Efter gammel skik klæder børnene sig ud
og slår til en tønde. I gamle dage var der en levende
kat i tønden, og den, der slår tønden i stykker, kaldes
stadig for kattekonge. I dag er der slik og frugt i tønden.
Fastelavn ligger 49 dage før påske.
PÅSKE:
Den kristne påske markerer, at Jesus blev
korsfæstet, døde og opstod fra de døde. I Danmark
bruges påsken ofte til familiefester. Fra gammel tid
er der tradition for, at man giver hinanden påskeæg.
Ægget er et gammelt frugtbarhedssymbol. I dag er
påskeæg ofte lavet af chokolade. Påsken ligger hvert
år i marts eller april.
1. MAJ:
Arbejderbevægelsens internationale kampdag fejres
med optog og arrangementer over hele landet.
PINSE:
Med den kristne pinse fejrer man, at Helligånden
er kommet til jorden. Pinsen var oprindeligt
afslutningen på syv ugers glædesfest efter påsken.
I pinsen har nogle den tradition at stå tidligt op for
at se solen ”danse” samt at holde pinsefrokost, for
eksempel ved at have en madkurv med i skoven.
Pinsen ligger hvert år i maj eller juni.
GRUNDLOVSDAG:
Den 5. juni er grundlovsdag, hvor man med møder
og taler fejrer Danmarks demokratiske forfatning,
grundlov i 1849.
skoler markerer man for eksempel den muslimske
fastemåned ramadanen. Ligeledes fejrer nogle
den amerikanske tradition halloween i oktober/
november. Børnene klæder sig ud som hekse,
spøgelser eller lignende, og man laver lygter af
udhulede græskar. Flere steder i landet fejres
desuden karneval efter sydamerikansk forbillede
med udklædning, sambamusik og optog. Det største
karneval afholdes i pinsen i København.
butikker lukket.
ANDRE HØJTIDER OG MÆRKEDAGE:
Den øgede kulturelle udveksling i verden har også
bragt en række andre skikke og mærkedage til
Danmark. Nogle af dem skyldes, at der er kommet
NYTÅR:
Nytårsaften, 31. december, bliver der holdt fester
og skudt fyrværkeri af over hele landet. Nytårsdag,
og synger julesalmer. Mange går også i kirke til
julegudstjeneste. Julen var oprindeligt en hedensk
solhvervsfest. Den 25. og 26. december kaldes
første og anden juledag. Her samles mange familier
til julefrokost.
JULEN:
Til jul fejres Jesu fødsel. Juleaften er den 24.
december, hvor familierne samles, spiser sammen
SANKTHANS:
Den 23. juni om aftenen fejres sankthans.
Baggrunden for at fejre sankthansaften er en
blanding af hedensk folketradition og kristendom.
Festen markerer midsommeren, og efter gammel
skik brændes bål og dukker, der forestiller hekse.
Sankthans er samtidig en markering af Johannes
Døberens fødselsdag den 24. juni.
TEMA
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0069.png
TEMA
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0070.png
UNGDOMSKULTUR OG ALTERNATIVER
Også de traditionelle kønsroller blev udfordret. De
kultur, som tydeligt adskilte sig fra de voksnes
verden. Ungdommen opstod nu som en ny fase i
livet, og de unge som en ny gruppe i samfundet.
Ungdomskulturens forskellige udbud af musik og
mode delte de unge op i forskellige ungdomsgrupper
med forskellig livsstil. I 1950’erne, 1960’erne og
1970’erne var der for eksempel ungdomsgrupper og
ungdomskulturer, der blev kaldt læderjakker, vilde
En del af holdningerne fra ungdomsoprøret præger
stadig danskernes forhold til uddannelse, arbejde,
kønsroller og globalisering.
unge så anderledes på samlivsformer og familien
end deres forældre. De unge ønskede ligestilling
mellem mænd og kvinder.
De forskellige ungdomsgrupper havde forskellige
kulturer og mål. Ungdomskulturen blev et alternativ
til den eksisterende kultur. For mange var den også
en modkultur til de voksnes – forældrenes – livsstil
og holdninger. Ofte kalder man hele denne udvikling
for ungdomsoprøret.
Ungdomskulturen blev i Danmark båret af de store
årgange, som blev født under 2. Verdenskrig og lige
efter. De voksede op i et samfund, der blev rigere.
Flere skulle have en uddannelse og var derfor
længere tid om at træde ind i det voksne arbejdsliv.
Forbillederne for det danske ungdomsoprør
i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af
1970’erne var kulturelle og politiske tendenser og
bevægelser i blandt andet Nederlandene, England
og USA. Også i Danmark var det internationale
Det gjaldt blandt andet Cuba-krisen, Vietnam-
krigen, frygten for en atomkrig samt Den Kolde
Krigs ideologiske kamp mellem kommunisme
og kapitalisme. Universiteterne og kønsrollerne
blev to af de varmeste emner i det danske
ungdomsoprør. En del af ungdomsoprøret begyndte
på universiteterne. De havde indtil da været ret
små institutioner, hvor en lille elite blev uddannet
til forskere og embedsmænd. Efterhånden søgte
bredere samfundsgrupper ind på universiteterne.
Disse unge ønskede, inspireret af studenteroprør
i USA og Paris, at være med til at bestemme
universitetets stive strukturer og traditioner.
Unge mennekser med læderjakker og nitter.
TEMA
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0071.png
HØJSKOLEBEVÆGELSEN
De danske folkehøjskoler har spillet en vigtig
rolle for udviklingen af det danske samfund. Den
første folkehøjskole blev grundlagt i Rødding i
Sønderjylland i 1844 af Christian Flor. Han var
inspireret af præsten og digteren N.F.S. Grundtvig,
som ønskede at oplyse og uddanne ungdommen.
Grundtvigs ideer om folkeoplysning og almen
dannelse blev på denne måde udgangspunktet
for højskolebevægelsen. Folkehøjskolerne skulle
være anderledes end skoler og universiteter.
Eleverne på højskolerne skulle ikke lære udenad
og gå til eksamen. I stedet skulle de lære at være
nysgerrige og diskutere. Befolkningen skulle ”lære
for livet”. Foredrag og fællessang var vigtige dele af
højskoletanken. Siden 1894 er Højskolesangbogen
udkommet i mange udgaver.
Selv om Grundtvig var præst, var det ikke
højskolernes formål at forkynde kristendommen.
Folkehøjskolerne var udtryk for en helt ny
tankegang. Især bøndernes børn blev sendt på
højskole i 1800-tallet. I første omgang var det kun
drenge og unge mænd, der kom på højskole. Men
fra 1885 kunne også piger tage på højskoleophold.
Andelsbevægelsens store succes i Danmark
skyldes blandt andet, at landbefolkningen blev
bedre uddannet gennem højskoleophold. På mange
højskoler diskuterede man også politik, og en del
danske politikere fra 1900-tallet havde rødder i
højskolebevægelsen. I slutningen af 1900-tallet
var det ikke længere kun unge fra landet, der tog
på højskole. I stedet blev det mere almindeligt, at
unge efter studentereksamen tilbragte et halvt år
på en folkehøjskole. Mange brugte opholdet som en
personlig og almen dannelse, inden de begyndte på
en videregående uddannelse.
Et højskoleophold afsluttes ikke med en eksamen, så
der er ikke tale om en uddannelse i sig selv. I nyere
især, at ungdomsårgangene er blevet mindre, og
derfor er der færre elever.
N.F.S Grundtvig (1783-1872).
Det betyder, at højskolerne konkurrerer om stadig
færre elever. Der er samtidig opstået nye former for
højskoler, hvor for eksempel idræt på eliteniveau
prioriteres højere end foredrag og fællessang. Uanset
om højskolerne i dag lægger vægt på idræt eller mere
teoretisk undervisning, er det dog et krav, at kurserne
skal være tilrettelagt, så alle kan være med.
71
TEMA
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0072.png
SKOLEGANG OG UDDANNELSE I DANMARK
Den danske skoles historie går tilbage til
Middelalderen. Ældst er de latinskoler, som
omkring 1200 opstod i tilknytning til domkirkerne.
Betegnelsen latinskole blev bevaret frem til 1903
for mange af de skoler, som forberedte de unge til
universitetet. Efter Reformationen i 1500-tallet blev
børn undervist i Martin Luthers Lille Katekismus,
en håndbog i den kristne tro. Det var den lokale
præst eller degn (præstens hjælper), der underviste.
Børnene gik kun i skole en eller to dage om ugen.
I 1700-tallet blev der oprettet en del skoler.
Fra slutningen af århundredet blev der dannet
seminarier, som havde ansvaret for at uddanne
lærere. Den danske folkeskole blev grundlagt i
1814, hvor reglerne for undervisning blev gjort
ens for hele landet.
Der er ikke skolepligt i Danmark, men derimod 10
års undervisningspligt. Det betyder, at alle børn
skal modtage undervisning i 10 år. Forældre kan
private skoler eller selv at undervise deres barn
hjemme. Der er dog det krav, at eleven skal opnå
samme faglige niveau som i folkeskolen, hvis barnet
undervises i hjemmet eller på privatskole. Selv
om der ikke er skolepligt, går næsten 100% af de
danske børn i en skole. Folkeskolen omfatter en
1-årig børnehaveklasse, et 9-årigt grundlæggende
skoleforløb og en 1-årig, frivillig 10. klasse.
Folkeskolen har ifølge folkeskoleloven
nedenstående formål:
1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene
give eleverne kundskaber og færdigheder, der:
forbereder dem til videre uddannelse og giver dem
lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk
kultur og historie, giver dem forståelse for andre
lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for
menneskets samspil med naturen og fremmer den
enkelte elevs alsidige udvikling.
2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og
skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst,
så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får
tillid til egne muligheder og baggrund for at tage
stilling og handle.
3. Folkeskolen skal forberede eleverne til
deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et
samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke
skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd
og demokrati.
72
TEMA
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0073.png
Alle fag er fælles for piger og drenge, og eleverne
undervises normalt klassevis og samlet gennem
hele skoleforløbet. Skolen samarbejder tæt med
deres barns skole ved at blive medlem af skolens
bestyrelse og ved at deltage i forældremøder
på skolen. Eleverne har ret til at danne et
elevråd og til at vælge mindst 2 medlemmer til
skolens bestyrelse, hvor de sidder sammen med
forældrerepræsentanter, repræsentanter for
skolens personale og skolens ledelse.
Det er frivilligt, om man vil videreuddanne sig efter
de 10 års undervisningspligt. Arbejdsmarkedet
i det danske samfund stiller dog i stigende grad
krav til borgerne om uddannelse og dygtighed,
og det er derfor de færreste, der vil kunne
klare sig med 10 års skolegang. Alle borgere i
Danmark har derfor adgang til mange forskellige
gratis for den enkelte borger. Hovedparten af unge
i Danmark fortsætter efter grundskolen med en
af de mange ungdomsuddannelser. Det gælder
begge køn. En ungdomsuddannelse kan være
rettet mod erhvervslivet eller videre uddannelse.
En erhvervsuddannelse kan for eksempel være
inden for handel, kontor eller håndværk. Inden
for social- og sundhedsområdet kan man blive
uddannet pædagogmedhjælper eller social- og
gymnasiale uddannelser, der giver adgang
til videregående uddannelser, og som blandt
andet omfatter det almene gymnasium (stx),
handelsgymnasium (hhx), teknisk gymnasium (htx)
og højere forberedelseseksamen (HF).
De videregående uddannelser varierer i længde
alt efter, hvad man studerer. Videregående
uddannelser kan være korte (2-3 år), mellemlange
(3-4 år) og lange (5-6 år). Ved en kort videregående
uddannelse kan man for eksempel blive laborant,
datamatiker eller byggetekniker. På de mellemlange
videregående uddannelser kan man for eksempel
blive pædagog, journalist, lærer eller sygeplejerske.
En lang videregående uddannelse kan for eksempel
være en universitetsuddannelse inden for
naturvidenskab, jura, samfundsfag eller humaniora.
Man skal normalt have en gymnasial uddannelse
for at blive optaget på en mellemlang eller lang
videregående uddannelse.
Der er også mange uddannelsestilbud til
voksne borgere i Danmark, og man taler ofte
om muligheden for livslang uddannelse. Man
kan uddanne sig, hvis man ønsker et nyt job, der
stiller særlige krav, eller hvis der for eksempel
er kommet nye maskiner på en arbejdsplads,
som kræver særlige kompetencer. Voksne har
mulighed for at tage en erhvervsuddannelse eller
kurser på erhvervsskolerne. Voksne kan også
gå til afsluttende prøve/eksamen i enkelte fag
på folkeskoleniveau eller HF på et af de mange
voksenuddannelsescentre (VUC). Endvidere er der
mulighed for at tage en supplerende uddannelse
på universitetet, ligesom der er forskellige
uddannelsestilbud for voksne med læse- eller
staveproblemer.
TEMA
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0074.png
FAMILIE OG FAMILIELIV
Familien har undergået store forandringer i
Danmark gennem de seneste hundrede år og især
siden 1960’erne, hvor nye kulturelle strømninger
ikke blot påvirkede politik, kunst og musik, men også
samlivsformerne og måden at leve på.
Hvor familien – kernefamilien – tidligere typisk
bestod af en mand og en kvinde, der var gift, og
deres børn, er der i dag mange andre familietyper:
ugifte samlevende par med eller uden børn,
homoseksuelle par, der er gift eller lever i
registrerede partnerskaber, enlige med børn og
enlige uden børn.
Ægteskabet er stadig den mest almindelige
samlivsform. For eksempel var 75 procent af alle
samboende par i 2015 gift. Men andelen af de
personer, der gifter sig, er faldet markant gennem
årene. For eksempel var 88 procent af alle 30-årige
kvinder i 1970 gift, hvorimod andelen i 2006 kun
var 44 procent. Samtidig er både mænd og kvinder
ældre end tidligere, når de gifter sig første gang.
Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at de
venter med at danne par. Tværtimod er det blevet
mere almindeligt, især blandt yngre mennesker,
at par bor sammen, selv om de ikke er gift. Par,
der bor sammen uden at være gift (”papirløse
ægteskaber”), har dog ikke automatisk de samme
juridiske og økonomiske forpligtelser over for
hinanden som ægtepar.
I Danmark tilstræbes det, at homoseksuelle har
de samme rettigheder og pligter som alle andre
borgere. Homoseksuelle har derfor siden juni 2012
kunnet indgå ægteskab , der er juridisk bindende
på samme måde som et ægteskab mellem en mand
og en kvinde. Tidligere kunne homoseksuelle indgå
et registreret partnerskab, der havde stort set de
samme retsvirkninger som et ægteskab. I dag har
homoseksuelle mulighed for kirkelig vielse, og
homoseksuelle par har mulighed for at adoptere.
74
TEMA
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0075.png
Det er også blevet mere almindeligt end tidligere,
at voksne bor alene, og antallet af enlige voksne
over 18 år er steget kraftigt. Mere end en tredjedel
af alle voksne lever som enlige, det vil sige, at de
hverken er gift eller bor sammen med en partner. Og
blandt de enlige voksne over 18 år lever omkring 60
procent helt alene, mens resten bor sammen med
andre personer - ofte enten deres forældre eller
børn. Den stigende andel af voksne, der lever alene,
skal blandt andet ses i sammenhæng med, at det er
blevet mere almindeligt at blive skilt. Det betyder
sammen med enten deres mor eller deres far.
Det danske samfund hviler på respekten for det
enkelte menneske. Dette betyder, at mænd og
kvinder har samme rettigheder i det politiske
og det økonomiske liv og i familielivet med
hensyn til retten til at stifte familie, blive skilt osv.
Også børn har rettigheder, selv om de er under
myndighedsalderen. Myndighedsalderen er i
Danmark 18 år. For eksempel må børn under 13 år
ikke arbejde uden for hjemmet. Forældre må ikke
slå deres børn, og børn, der udsættes for vold af
deres forældre, eller som på anden måde behandles
dårligt, kan blive tvangsfjernet af myndighederne og
sat i pleje hos en anden familie. Når børnene bliver
18 år og dermed myndige, kan de frit vælge, hvordan
de vil leve deres liv og med hvem.
En mand og en kvinde, der ønsker at gifte sig, kan
indgå ægteskab i Danmark under visse betingelser.
Blandt andet skal begge have lovligt ophold i
Danmark og være fyldt 18 år. Unge under 18 år
kan dog søge om særlig tilladelse. Ægteskaber i
Danmark kan kun indgås på frivilligt grundlag, og
det er derfor strafbart at forsøge at tvinge nogen til
at indgå i et ægteskab, som de ikke selv ønsker.
En ægtefælle, hvad enten det er kvinden eller
manden, som ikke ønsker at fortsætte ægteskabet,
har ret til at få separation i seks måneder og
derefter ret til skilsmisse. Hvis parret er enige om at
ville skilles, kan de få skilsmisse straks. Er de ikke
enige, har en ægtefælle ret til skilsmisse straks,
når der foreligger særlige forhold, for eksempel
utroskab eller vold.
I et ægteskab har moderen og faderen fælles
forældremyndighed over deres fælles børn. Efter
en skilsmisse fortsætter forældrene med at have
fælles forældremyndighed over børnene.
Hvis forældrene går fra hinanden, afgør de selv,
hvordan de vil dele ansvaret for deres fælles
børn. Ønsker en forælder forældremyndigheden
alene, er det retten, der afgør, om den fælles
forældremyndighed skal fortsætte, eller om en
af forældrene skal have forældremyndigheden
alene. Mange børn bor på skift hos begge forældre
og får nye forældre (”papforældre”) og søskende,
hvis forældrene gifter sig eller flytter sammen
med en ny partner.
TEMA
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0076.png
DANSK LITTERATUR
Den ældste litteratur på dansk grund er
skrevet på oldnordisk med runer, som er en
nordisk bogstavskrift. Ordet ”runer” betyder
”hemmeligheder”, og runerne blev ofte tillagt
magisk kraft. Runerne blev oprindelig ridset ind på
løse genstande, men senere blev de hugget ind i
hvor han var professor på universitetet. Han skrev
lærebøger om historie og statsforhold, og hans
roman Niels Klims underjordiske rejse, der udkom
på latin, blev en stor europæisk succes. Holberg
var den vigtigste repræsentant i Danmark for
og samfundskritik. Den trivedes især i Frankrig og
på Harald Blåtands Jellingsten. Runeskriften blev
udbredt i hele Norden, hvor den visse steder har
været anvendt længe efter, at de latinske bogstaver
blev indført.
En stor del af den tidlige danske litteratur blev
skrevet på latin. Det gælder for eksempel Saxos
danmarkshistorie Gesta Danorum (ca. 1200).
De første folkeviser blev først nedskrevet på
dansk i 1500-tallet. Indtil da var den danske
folkevisetradition blevet holdt i live ved mundtlig
overlevering. Folkevisernes vers blev sunget
til musik af en forsanger, mens publikum sang
omkvædet. Disse lange fortællinger handlede ofte
om riddere og andre fra adelsmiljøet.
Efter Middelalderen, fra 1500 og frem til 1800, var
digte på vers mere ansete end prosaen. Digte blev
skrevet i mange forskellige stilarter. En kendt digter
fra slutningen af denne periode er Johannes Ewald
(1743-81). Han skrev blandt andet syngespillet
Fiskerne. Herfra stammer den danske kongesang
Kong Kristian stod ved højen mast.
England, hvorfra Holberg hentede megen inspiration
til sit store forfatterskab.
H. C. Andersen.
Et andet markant værk er kongedatteren
Leonora Christinas (1621-98) skildring af sit
fængselsophold i Blåtårn, Jammers Minde.
Skildringen blev nedskrevet i årene 1673-74, men
først udgivet i 1869.
1700-tallets mest fremtrædende danske dramatiker
var Ludvig Holberg (1684-1754). Han skrev en lang
række komedier, som blandt andet gjorde grin
komedier er Jeppe på Bjerget, hvor en bonde bliver
bildt ind, at han er herremand for en dag. Holberg
blev født i Bergen i Norge, der dengang hørte til
Danmark. Som voksen levede han i København,
Ludvig Holberg (1684-1754).
TEMA
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0077.png
store forfattere og fortællere. En af de mest kendte
er H.C. Andersen (1805-1875), der blev født i
Odense. Han digtede eventyr, som nu har glædet
både børn og voksne i Danmark og resten af verden
gennem to århundreder. H.C. Andersens eventyr er
oversat til mere end 125 sprog. Hans historier om
Den Lille Havfrue, Den Grimme Ælling og Grantræet
er blandt de mest læste. Selv om H.C. Andersen
er bedst kendt for sine eventyr, skrev han også
romaner og digte.
Adam Oehlenschläger (1779-1850) var digter og
blev kaldt Nordens digterkonge. I 1802 skrev han
digtet Guldhornene, som handler om fundet af to
guldhorn fra Oldtiden, som siden blev stjålet og
smeltet om. Det var også Oehlenschläger, som i
1819 skrev digtet Der er et Yndigt Land, som er
Danmarks nationalsang.
Steen Steensen Blicher (1782-1848) var en af de
første danske forfattere, som skrev noveller. Han
er især kendt for Brudstykker af en Landsbydegns
Dagbog fra 1824, hvor hovedpersonen beskriver sin
udvikling og sine oplevelser i dagbogsform.
Af markante romaner fra sidste del af 1800-tallet
kan nævnes: J.P. Jacobsens (1847-1885) Fru Marie
Grubbe, Herman Bangs (1857-1912) Ved Vejen og
Henrik Pontoppidans (1857-1943) Lykke-Per.
I 1900-tallets danske litteraturhistorie hører
Johannes V. Jensen (1873-1950) og Karen Blixen
(1885-1962) til de vigtigste forfattere. Johannes V.
Jensen skrev digte og romaner, hvoraf den bedst
kendte er Kongens Fald fra 1901, en historisk roman
Johannes V. Jensen Nobelprisen i litteratur. Karen
Blixens bedst kendte roman er Den Afrikanske Farm
fra 1937. Den handler om hendes oplevelser i Kenya
i de første årtier af 1900-tallet. Karen Blixen skrev
også mange noveller, som har gjort hende kendt i
hele verden.
Blandt nyere forfattere kan blandt andre Klaus
Rifbjerg (1931-2015) fremhæves. Rifbjerg
debuterede i 1956 med digtsamlingen Under
vejr med mig selv og udgav i 1958 romanen Den
kroniske uskyld, som er et af hans mest kendte
værker. Også forfatteren og lyrikeren Inger
Christensen (1935-2009) er en fremtrædende
skikkelse i det 20. århundredes danske litteratur.
Hendes produktion omfatter især lyrik.
Karen Blixen.
Klaus Rifbjerg.
77
TEMA
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0078.png
DANSK SCENEKUNST
Scenekunsten omfatter en række forskellige
genrer: skuespil, ballet, opera og revy. Fælles for
scenekunstens forskellige arter er, at de opføres her
og nu foran et publikum. Og som det er tilfældet med
andre kunstarter, har også den danske scenekunst
været inspireret af udlandet. Noget af den, for
igennem internationalt.
Jeppe på Bjerget blev skrevet af Ludvig Holberg i
1722 og opført samme år. Skuespillet er en komedie,
hvor en bonde bliver bildt ind, at han er herremand
for en dag.
Adam Oehlenschläger var inspireret af de arabiske
fortællinger i 1001 Nats Eventyr, da han i 1805 skrev
skuespillet Aladdin eller Den Forunderlige Lampe.
Skuespillet handler om den unge Aladdin, der ved
hjælp af en tryllering og den forunderlige lampe
bliver sultan over Persien.
Koreografen August Bournonvilles Sylfiden er
en af de mest kendte danske balletter, der blev
opført første gang på Det Kongelige Teater i
Bournonvilles koreografi i 1836. Den danses
stadig i dag på både danske og udenlandske
scener. Sylfiden handler om en ung skotsk mand,
James, der på sin bryllupsdag løber bort med en
’sylfide’, det vil sige en kvindelig luftånd.
Henri Nathansens skuespil Indenfor Murene handler
om den unge jødiske pige Esther Levin og den unge
ikke-jødiske Jørgen Herming, der forelsker sig i
hinanden. Deres forhold giver problemer, fordi de
har forskellige kulturelle baggrunde. Skuespillet
blev opført første gang i 1912, og er blevet genopført
lige siden på både Det Kongelige Teater og scener
rundt omkring i Danmark.
I januar 1939, otte måneder før 2. Verdenskrig
startede, havde Kjeld Abells skuespil Anna
Sophie Hedvig premiere på Det Kongelige Teater.
Skuespillet handler om lærerinden Anna Sophie
Hedvig, der under et besøg hos nogle slægtninge
i København fortæller, at hun har slået den
onde skolebestyrerinde fru Møller ihjel, fordi
skolebestyrerinden tyranniserede hende. Anna
Sophie Hedvig er et politisk skuespil, hvor Kjeld
Abell indirekte kritiserede Danmarks passivitet over
for den voksende fascisme i Europa.
Balletten Sylfiden af August Bournonville.
78
TEMA
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0079.png
Kaj Munks skuespil ’Ordet’ blev opført første gang
i 1932 og behandler striden mellem to retninger
inden for dansk kristendom, grundtvigianisme og
Indre Mission. Dette hovedværk har fået fornyet liv
Film nedenfor).
Også revy er en scenekunst med stor bredde og
kan indeholde både komiske, satiriske og politiske
budskaber. Man binder os på mund og hånd, der
blev skrevet af Poul Henningsen og sunget af
Liva Weel i 1940, er et eksempel på den politiske
revyvise. Mange revynumre har en gyldighed, der
rækker langt frem i tiden. For eksempel lavede rap-
gruppen Outlandish i 2004 en nyindspilning af Poul
Henningsens Man binder os på mund og hånd.
I Harald Landers klassiske ballet Etudes er det
selve dansen, som er i centrum, og den har ikke en
egentlig handling. Balletten blev opført første gang
på Det Kongelige Teater i 1948 og blev efterfølgende
i 1952 sat op på Pariseroperaen. Etudes er i dag
blevet til en international balletklassiker, der
opføres i St. Petersborg, Tokyo, Sydney, Paris, New
York og Beijing.
Koreografen Flemming Flindt har også med sine
balletter været med til at give dansk ballet anseelse
i udlandet. For eksempel blev Flindts ballet
Enetimen, der var skabt til og blev vist på dansk tv
i 1963, opført på Opera Comique i Paris og på Det
Kongelige Teater i 1964.
Endelig kan punkgruppen Sort Sols koncerter i 1987
i den nedlagte biograf Carlton og i den nedlagte
fabrik Wurst i 1988 nævnes som eksempler på de
mange forskellige udtryksformer og budskaber, som
dansk scenekunst rummer.
Det Kongelige Teater.
TEMA
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0080.png
DANSK BILLEDKUNST: KUNSTMALERE OG
BILLEDHUGGERE
Danmark har en lang tradition for maler- og
skulpturkunst. Af fremtrædende værker fra før
1800-tallet kan nævnes Oldtidens Solvognen (cirka
1300 f.Kr.) og Salys rytterstatue af Frederik 5. (1771),
der den dag i dag står på Amalienborg Slotsplads.
Første halvdel af 1800-tallet kaldes Guldalderen, for
det var en periode, hvor dansk kultur blomstrede.
Under stærk påvirkning af den romantiske bølge
i Tyskland opstod der en ny måde at beskrive den
danske historie og nationale identitet på i malerier,
digte og musik. Mange af 1800-tallets kunstnere var
nationalromantikere. De malede eller digtede om det
danske sprog, landskabet eller danmarkshistorien.
Italiens hovedstad, Rom, var kunstnernes foretrukne
rejsemål. Hertil tog de på dannelsesrejser for at få
inspiration og møde andre kunstnere.
Bertel Thorvaldsen (1770-1844) er
danmarkshistoriens bedst kendte billedhugger. I
Her skabte han mange skulpturer, blandt andet
gravmonumentet over pave Pius 7. Flere af hans
værker var inspireret af det antikke Grækenland og
Romerriget. I 1838 vendte Thorvaldsen tilbage til
Thorvaldsens Museum, der ligger i København.
Inden for malerkunsten er C.W. Eckersberg (1783-
1853) og Christen Købke (1810-1848) nogle af de
vigtigste kunstnere fra Guldalderen. Eckersberg
var blandt andet med Thorvaldsen på studieophold
i Rom i 1813-1816. Han malede mange motiver
fra landskabet omkring Rom og også et portræt
af Thorvaldsen. Købke malede mange motiver fra
København og levede også i Rom i en periode. I tiden
herefter har kunstmalere som Vilhelm Hammershøj
(1864-1916), L.A. Ring (1854-1933) og J.F.
Willumsen (1863-1958) præget dansk billedkunst.
Mod slutningen af 1800-tallet slog en række malere
sig ned i Skagen og opdyrkede her en kunst, der
formåede at indfange dagligdagens lyst og smerte,
badet i lyset fra de to have, der omgiver Danmarks
nordligste by. En fremtrædende repræsentant for
Skagensmalerne er P.S. Krøyer (1851-1909).
Thorvaldsens Museum er et enkeltkunstnermuseum på
Slotsholmen i København.
Kronprinsesse Mary til en udstilling af billeder
af Vilhelm Hammershøi.
I nyere tid er Asger Jorn (1914-1973) en af de
fremtrædende danske kunstmalere. Han var med
til at stifte den internationale kunstnergruppe
og Amsterdam, og som eksisterede fra 1948 til
1951. Et af hans hovedværker er det store maleri
Stalingrad. Astrid Noack (1888-1954) er en af det
20. århundredes fremtrædende billedhuggere. I
både græsk, romansk og gotisk skulpturkunst.
TEMA
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0081.png
DANSK MUSIK
Gasolin.
Musikken blev i første del af Guldalderen præget af
indvandrede tyske komponister. C.E.F. Weyse (1774-
1842) kom som ung fra Altona og blev uddannet i
København. Han huskes især for sin musik til B.S.
Ingemanns Morgen- og Aftensange. Efter 1840 var
musik-scenen præget af danskfødte komponister.
betydning. Efter 1900 mødte den romantiske musiks
harmonier modstand fra blandt andre Carl Nielsen
(1865-1931). Han blev med sine operaer, symfonier,
kammermusik og sange den mest fremtrædende
danske komponist nogensinde.
I dag spiller også populærmusikken en stor rolle.
Blandt andet Savage Rose, Gasolin, C. V. Jørgensen
og TV2 er fremtrædende repræsentanter for dansk
og har frembragt sange, der i dag opfattes som
klassikere inden for populærmusikken. I sær
kan nævnes Savage Roses album The Savage
Rose (1968), Gasolins Live Sådan (1976), C. V.
Jørgensens Tidens Tern (1980) og TV2’s Nærmest
Lykkelig (1988). Natasja Saad (1974-2007) var en
dansk rapper og sanger. Hendes kendteste sang,
’I Danmark er jeg født’, lever videre efter hendes
Savage Rose.
Komponisten Carl Nielsen.
81
TEMA
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0082.png
DANSK ARKITEKTUR OG DESIGN
Dansk arkitektur og design har i århundreder hentet
inspiration i andre lande, ligesom danske arkitekter
og designere er slået igennem i udlandet og har sat
deres præg dér. Den danske arkitekt Jørn Utzons
operahus i Sydney, Australien, er et godt eksempel
på, at Danmark og omverdenen har påvirket
hinanden og udvekslet ideer. Det samme er Glorup
Herregård på Fyn, der blev tegnet af den franskfødte
arkitekt Nicolas Henri Jardin i 1700-tallet. Både
bygninger, byplanlægning og design er fysiske
udtryk for, hvordan politik, kultur, holdninger og
livsstile forandrer sig igennem historien.
Nogle af de væsentlige danske bygningsværker,
arkitekter og designere er følgende:
Klassicismen dyrkede Antikken, det vil sige den
græske og romerske oldtid. Derfor har dele af
domkirken form som et romersk tempel, mens
indgangen er formet som en græsk tempelfront.
Aarhus Universitet blev tegnet af arkitekterne Kay
Fisker, C.F. Møller, Poul Stegmann og C.Th. Sørensen.
Opførelsen af universitetet startede i 1931, og stilen
er funktionalisme. Ideen bag universitetet var at
skabe en akademisk landsby præget af åbenhed og
balance. I universitetsparken ligger de bygninger,
der huser de enkelte institutter: jura, historie, musik,
statskundskab osv. Men parken rummer også
kollegier, en sø og vandløb.
Et af de mest kendte bygningsværker, der er tegnet
Frederiksstaden er et byområde i det indre
København, hvor blandt andet kongefamiliens slot
Amalienborg ligger. Byplanen for Frederiksstaden
blev tegnet af arkitekt Nicolai Eigtved, og området
blev påbegyndt opført i midten af 1700-tallet.
Københavns domkirke, Vor Frue Kirke, er tegnet af
arkitekt Christian Frederik Hansen og blev opført
i årene 1811-1829. På den tid var arkitektur og
kunst domineret af den romantiske klassicisme.
af en dansk arkitekt, er opført uden for Danmark.
Det er operahuset i Sydney (1957), som er tegnet af
den danske arkitekt Jørn Utzon i en stil, der kaldes
nordisk modernisme.
Operahuset i Sydney.
82
TEMA
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0083.png
Ligesom arkitektur udtrykker design en særlig
kultur- og kunstopfattelse på forskellige tidspunkter
i historien. Men design skal også være funktionelt:
Det skal kunne bruges, og det skal kunne holde.
møbler, plakater, tog og vindmøller. Mennesker
er omgivet af så meget design i hverdagen, at
man sjældent tænker på, hvem der egentlig har
designet den stol, man sidder på. Men nogle danske
designeres arbejde er så specielt og af så høj
kvalitet, at det stadig produceres og sælges 50-60
år efter, det blev designet. En del danske designeres
arbejde har også opnået international anerkendelse.
Arne Jacobsen (1902-1971) har sat sit præg på både
arkitektur og design. Eksempler på hans arkitektur
er Danmarks Nationalbank i København og Rådhuset
i Aarhus. Eksempler på hans design er stolene
7’eren og Ægget.
Knud Valdemar Engelhardt (1882-1931) er en af
de danske designere, der har haft stor betydning
for eftertidens design. De metoder, han udviklede,
bruges stadig i dag af industrielle designere.
Engelhardts arbejde omfattede arkitektur,
bogtrykkerkunst, vejskilte, Københavns sporvogne,
plakatsøjler, plakater, kilometersten, bestik m.m.
Poul Henningsen (1894-1967), også kaldet PH, var
et alsidigt talent. Han var arkitekt, revyforfatter,
designede han også lamper. Et af hans bedst kendte
produkter er PH-lampen, der blev designet i 1925.
Det specielle ved PH-lampen er, at den har tre
skærme. Alene i 1920’erne blev der produceret
mere end 100 forskellige typer PH-lamper, og der
udvikles stadig nye.
PH Lampe tegnet af Poul Henningsen.
Marmorkirken er en kirke i Frederiks Sogn.
Københavns Domkirke.
TEMA
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0084.png
DANSK FILM
En række danskere er i tidens løb blevet
-instruktører. Omkring år 1900 begyndte fotografen
reportager om samfundet. I 1906 blev Nordisk
Film grundlagt af biografejeren Ole Olsen. Herefter
Fra tiden 1970-1990 kan blandt andet nævnes
Jannik Hastrups og Flemming Quist Møllers
Bennys badekar
(1971) og Nils Malmros’
Kundskabens Træ
(1981).
Den smukke Asta Nielsen (1881-1972) blev
Olsenbanden.
Tyskland i første halvdel af 1900-tallet.
Carl Th. Dreyer (1889-1968) er en af den danske
som Vredens Dag fra 1943 og den franske Jeanne
d’Arc fra 1928 har sikret Dreyer berømmelse.
Verdenskendt er ligeledes Ordet fra 1955, der er en
på blandt andet Astrid og Bjarne Henning-Jensens
Ditte Menneskebarn, Johan Jacobsens Soldaten og
Jenny (1947) og Henning Carlsens Sult (1966).
Fra cirka 1950 til 1975 blev der indspillet utallige
med kendte skuespillere i rollerne som almindelige
Også på tv var Erik Balling en populær instruktør.
Han instruerede blandt andet serien Matador, der
handler om det danske samfund og danskerne i
1930’erne og 1940’erne. Seriens 24 afsnit blev
første gang vist i fjernsynet i 1978-82, og det er
den mest sete tv-serie i Danmark nogensinde.
Manuskriptet blev skrevet af blandt andre
forfatteren Lise Nørgaard.
84
TEMA
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0085.png
årsagerne var Dogme 95-manifestet, som Lars von
Trier og Thomas Vinterberg i 1995 skrev sammen
med to andre instruktører. Det var en opfordring til
både blandt publikum og kritikere i Danmark og
udlandet. Thomas Vinterbergs Festen vandt juryens
Thomas Vinterbergs vigtige værker hører også
Jagten (2012) og Kollektivet (2016).
Også instruktørerne Gabriel Axel, Bille August
og Susanne Bier har modtaget international
anerkendelse. Gabriel Axel vandt som den første
Karen Blixens novelle Babettes Gæstebud i 1987.
Bille August vandt både en Oscar og De Gyldne
på en roman fra begyndelsen af 1900-tallet af
forfatteren Martin Andersen Nexø. Susanne Bier
har vundet både en Oscar og en Golden Globe for
Hævnen (2010), engelsk titel: In a better World.
Pelle Erobreren.
Lars Von Triers Dogville.
Asta Nielsen.
TEMA
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0086.png
DANSK VIDENSKAB
DANSK VIDENSKAB
GENNEM HISTORIEN
Flere danske videnskabsmænd har i tidens
løb været med til at præge den internationale
videnskabelige udvikling. En af de første var
Tycho Brahe (1546-1601), en skånsk adelsmand,
som i 1559 kom til København for at studere på
universitetet. Han var en matematisk begavelse
og konstruerede astronomiske redskaber til at
observere stjernerne med. En af Tycho Brahes
store bedrifter var at opdage en ny stjerne i
stjernebilledet Cassiopeia.
Niels Steensen (1636-86) var en anden stor
dansk videnskabsmand. Ligesom Tycho Brahe
anerkendte han ikke de traditionelle forklaringer,
men lagde vægt på sine egne observationer.
Niels Steensen var uddannet læge og rejste til
Nederlandene, hvor han gjorde store opdagelser
inden for anatomi. Blandt andet var han den første
til at vise, at hjertet er en muskel.
Astronomen og fysikeren Ole Rømer (1644-1710)
gjorde en stor videnskabelig opdagelse, da han
i 1676 fandt ud af, at man kunne måle lysets
hastighed ved at observere planeten Jupiters
måner. Senere beskrev han nye metoder til at
måle vægt og afstand. Han indførte også en ny
kalender i Danmark.
100 år senere begyndte Hans Christian Ørsted
(1777-1851) at studere fysik. I 1820 opdagede H.C.
Ørsted, at elektrisk strøm fremkalder magnetisme,
den såkaldte elektromagnetisme. Denne opdagelse
lagde grunden til den teknologiske brug af
Tycho Brahe.
hvor han gennem Rusland rejste til Indien for at
studere og sammenligne sprog. Rasmus Rask skrev
adskillige forskningsværker om de 55 sprog, som
han havde et godt kendskab til.
Danmark har også markeret sig internationalt
om Søren Kierkegaard kun blev 42 år gammel,
nåede han at skrive en række betydningsfulde
tekster. Værket Enten - Eller fra 1843 er et af hans
var koncentreret om eksistentielle spørgsmål – det
vil sige spørgsmål om det at være menneske og
meningen med livet.
Inden for det humanvidenskabelige område
anerkendelse for sin sprogforskning. Han tog blandt
andet på sprogrejse til Island og udgav den første
islandske grammatik. Og i 1816 tog han på en
forskningsrejse, der varede mere end seks år,
Søren Kirkegaard.
TEMA
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0087.png
DANSK VIDENSKAB I NYERE TID
I det 20. århundrede opnåede den danske fysiker
Niels Bohr (1885-1962) international berømmelse.
Som ung opstillede han en model for atomers
Hans vigtigste videnskabelige opdagelse var dog
inden for den såkaldte kvantemekanik, hvor Niels
Bohr arbejdede sammen med førende internationale
forskere. Niels Bohr deltog aktivt i den politiske
debat om atomenergi og atomvåben, som hans
forskning havde gjort det muligt at udvikle.
I 1997 modtog den danske læge og videnskabsmand
Jens Christian Skou (f. 1918) Nobelprisen i kemi
for sin opdagelse af den såkaldte Natrium-
Kaliumpumpe. Jens Christian Skou, som i mange år
var professor ved Aarhus Universitet, blev i 1986
æresdoktor ved Københavns Universitet.
Inden for fysikken har Lene Vestergaard Hau
(f. 1959) i de senere år markeret sig internationalt.
Lene Vestergaard Hau blev for alvor kendt i
udbredelseshastighed. I 2001 formåede hun at
bremse en lysimpuls fuldstændigt. Lene Vestergaard
Hau er i dag professor ved Harvard University i USA.
Forskning og innovation er i dag en hovedindsats
for at sikre dansk velfærd fremover. Dansk
forskning foregår i vid udstrækning ved de
danske universiteter, men der forskes også på for
eksempel universitetshospitaler, store museer,
en række forskningsråd, som yder støtte til
forskernes arbejde. Herudover foregår meget
forskning i det private erhvervsliv. Specielt inden
for det biovidenskabelige område er Danmark
kendt for sin forskning. Der er fra samfundets
side iværksat en række initiativer, som støtter det
Lene Vestergaard Hau.
Niels Bohr.
forskningsinstitutioner og private virksomheder.
87
TEMA
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0088.png
MEDIERNES DANMARK
De første moderne danske aviser udkom i
1700-tallet. Berlingske Tidende, som stadig
eksisterer under navnet Berlingske, udkom første
gang i 1749. I begyndelsen bragte aviserne mest
informationer fra staten samt nyheder og annoncer
Siden 2000 er der sket en ny udvikling inden for
i midten af 1800-tallet, var der censur på aviser
i Danmark. Det betød, at staten bestemte, hvad
aviserne kunne skrive.
stigende grad internettet til at kommunikere direkte
Efter grundloven i 1849 voksede den frie presse
aviser begyndte at udkomme hver dag i stedet for
én gang om ugen. I anden halvdel af 1800-tallet
blev aviserne politiske. De skrev ud fra hver deres
politiske holdning. I begyndelsen af 1900-tallet var
Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet (fra
2002 Socialdemokraterne) og Det Radikale Venstre.
De havde hver en avis i alle større danske byer. Man
med borgerne. Endvidere udkommer der også i dag
Det samlede resultat er, at mediebilledet i dag
er langt mere mangfoldigt og uoverskueligt end
tidligere. Det er en gennemgående tendens, også
internationalt, at papiravisernes oplag falder, mens
dækket via internettet, dels gennem de gamle
mediers netportaler, dels gennem sociale medier
som Facebook og Twitter.
de danske medier. Aviser, som tidligere kun udkom
på tryk, udsender nu også nyheder mv. via radio,
1990 er antallet af radio- og tv-kanaler i Danmark
vokset betydeligt. Kabel- og satellit-tv med mange
udenlandske kanaler er også blevet mere udbredt.
En af de betydeligste journalister og avisredaktører
på daværende tidspunkt var Henrik Cavling (1858-
1933). Fra 1886 var han fast medarbejder på avisen
Politiken, hvor han senere blev hovedredaktør. I
1944 indstiftede Dansk Journalistforbund Cavling-
prisen til minde om Henrik Cavling. I 1925 blev
Statsradiofonien grundlagt. Det var den første
danske radiostation, som sendte programmer
med klassisk musik, teater og almen kultur.
licensen. Alle borgere, der ejede en radio, skulle
betale licens. I 1951 begyndte Statsradiofonien
også at udsende tv-programmer. Og i 1959 skiftede
Statsradiofonien navn til Danmarks Radio (DR).
DR havde monopol, det vil sige eneret til at sende
dansk tv. Monopolet blev brudt i 1986. Fra da af
blev det muligt for virksomheder og foreninger
at sende lokal-tv, for eksempel til indbyggerne i
en bestemt by. I 1988 begyndte den kommercielle
station TV2 at sende til hele Danmark. DR er en
Cavling-prisen.
88
TEMA
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0089.png
KAPITEL 2
DET DANSKE DEMOKRATI
DET DANSKE DEMOKRATI
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0090.png
1. INDLEDNING
Det danske demokrati har udviklet sig gennem
de seneste cirka 150 år. Det er blevet påvirket
af begivenheder og politiske ideer i Danmark og
i udlandet. Det danske folkestyre har meget til
fælles med andre landes demokratier, men det har
også fundet sin egen særlige form. I dette kapitel
beskrives nogle af de vigtigste kendetegn ved den
måde, demokratiet fungerer på i dagens Danmark.
Det danske demokrati bygger på en skriftlig
forfatning, Danmarks Riges Grundlov. Grundloven
handler især om det nationale demokrati, som det
foregår i Folketinget. Den indeholder regler om
Folketinget, om regeringen og om domstolene.
Grundloven sætter blandt andet visse grænser for,
hvordan staten må bruge sin magt.
Det danske folkestyre kaldes ofte et pluralistisk
demokrati, fordi det har så mange forskellige
aktører med hver deres roller, holdninger og
interesser. I Danmark er også organisationer
og foreninger derfor inddraget i det politiske
liv. Det kan blandt andre være organisationer
på arbejdsmarkedet, som for eksempel
lønmodtagernes LO og Dansk Arbejdsgiverforening,
eller erhvervs- eller miljøorganisationer.
Danmark er med i mange former for internationalt
samarbejde. Danmark er medlem af Den
organisationer som for eksempel FN og NATO. På
i disse internationale organisationer, har også
Der er i Danmark en stærk tradition for lokalt
demokrati og selvstyre. Det lokale selvstyre
har dybe rødder i den danske historie. Det giver
borgerne mulighed for at være med til at bestemme
over mange forhold i lokalsamfundet, for eksempel
i deres kommune. Det lokale demokrati præger
også mange af hverdagens helt nære forhold. I
blandt andet skolebestyrelsen, i boligforeningen og
i forskellige udvalg på arbejdspladsen kan man som
på ting, der angår ens hverdag.
stor betydning for det danske samfund. Danmarks
deltagelse i internationalt samarbejde beskrives
nedenfor i kapitel IV.
DET DANSKE DEMOKRATI
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0091.png
2. DEN DANSKE STYREFORM
2.1.
GRUNDLOVEN
– DANMARKS FORFATNING
Rammerne for det danske demokrati er fastlagt i
Danmarks Riges Grundlov, Danmarks forfatning.
Det er en ret kort tekst, der indeholder de
grundlæggende regler om og principper for den
danske stats styreform. Grundloven sikrer også
befolkningen en række fundamentale rettigheder
og friheder.
Den første demokratiske danske grundlov stammer
forfatning. I næsten 200 år forinden havde landet
været styret af en enevældig konge. Grundlovens
vedtagelse betød, at kongens magt blev delt med
folkevalgte repræsentanter. Samtidig blev en række
grundlæggende frihedsrettigheder sikret.
Grundloven fra 1849 er et fundament, som der
siden gradvist er bygget videre på. Mange træk fra
enevælden blev således videreført i den første tid
efter 1849. Kongen valgte fortsat selv regeringens
ministre. Først med Systemskiftet i 1901 måtte
kongen acceptere, at Folketinget bestemmer, hvem
der skal have regeringsmagten. Dette system
kaldes for parlamentarisme. I starten var det kun
mænd over 30 år, der kunne stemme. De måtte
ikke have modtaget fattighjælp og måtte ikke være
umyndiggjorte. De skulle desuden have fast bopæl
tjenestefolk heller ikke valgret. Dette skete først
i 1915. Siden er valgretsalderen til Folketinget
gradvist blevet nedsat fra 30 år til 18 år.
Grundloven er blevet ændret i 1866, 1915, 1920
og 1953. Den nuværende grundlov er således fra
1953. Meget har ændret sig i Danmark de sidste
150 år. Men mange af principperne og store dele
af teksten i den nyeste grundlov stammer helt
tilbage fra grundloven fra 1849. Det fremhæves
ofte, at grundloven er en fast, men rummelig ramme
om det danske folkestyre. Den er formuleret så
generelt, at det politiske liv har kunnet forandre
sig, uden at det har været nødvendigt at ændre
bestemmelserne i grundloven.
Endnu har der dog ikke været tilstrækkelig opbakning i
Folketinget til at gå i gang med denne opgave.
ikke kan fratage et mindretal dets grundlæggende
rettigheder. Grundloven fra 1953 bærer stadig præg
af sproget tilbage fra 1849. Der anvendes ord og
udtryk, som ikke er almindelige i dag. Læser man
grundloven, kan man også nemt få det indtryk, at
kongen (i dag dronningen) spiller en stor politisk
rolle i dag. Men reglerne i grundloven fortolkes
i praksis på en sådan måde, at kongens magt er
overtaget af regeringen. Grundlovens sprog er en
af grundene til, at det jævnligt har været debatteret,
om grundloven bør ændres, så den passer bedre
til nutiden. Det har også været diskuteret, om
grundloven skal være bedre til at beskytte de
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, og
om reglerne for Danmarks deltagelse i internationalt
samarbejde skal ændres.
Grundloven skal være med til at sikre politisk
stabilitet og beskytte borgernes grundlæggende
rettigheder. Det er derfor gjort vanskeligt at ændre
grundloven. Grundloven kan kun ændres, hvis der
er tilslutning fra både Folketinget og befolkningen.
Grundloven i Folketinget.
DET DANSKE DEMOKRATI
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0092.png
Hvad siger grundloven?
Grundloven er den øverste lov i Danmark.
Folketinget og regeringen skal derfor respektere
grundloven og må ikke lovgive i strid med
grundloven. Grundloven fastsætter de vigtigste
spilleregler for det nationale demokrati i Danmark.
Grundloven indeholder blandt andet regler om:
statens øverste organer – Folketinget,
regeringen og domstolene – og forholdet
imellem dem
valg af medlemmer til Folketinget
vedtagelse af love
den danske stats forhold til omverdenen
den danske folkekirke
det lokale selvstyre
Danmark har et parlamentarisk demokrati. Det
betyder, at en regering ikke kan dannes eller blive
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.
Det drejer sig blandt andet om retten til frit at give
udtryk for sine holdninger (ytringsfrihed), retten til
at mødes med andre (forsamlingsfrihed) og retten til
at danne foreninger. Grundloven beskytter også den
personlige frihed, religionsfriheden, ejendomsretten
og privatlivets fred.
imod sig. Da vælgerne afgør, hvordan Folketinget
skal sammensættes, bestemmer vælgerne også i
den forstand, hvem der skal have regeringsmagten.
I 1953 blev dette parlamentariske princip indføjet i
selve grundlovsteksten.
Danmark har et repræsentativt demokrati. Det vil
sige, at befolkningen vælger repræsentanter til
Folketinget, der så tager beslutninger på folkets
vegne. De folkevalgte står på valgdagen til regnskab
over for vælgerne. Det er vælgerne, der afgør, om
det pågældende parti eller den enkelte politiker skal
vælges igen. Folkestyret i Danmark er således især
et indirekte demokrati. Det sker dog også, at der
afholdes folkeafstemninger. Her kan befolkningen
direkte tage stilling til et konkret politisk spørgsmål.
sin magt.
Frihedsrettighederne beskytter således den enkelte
Grundloven blev underskrevet af Frederik 7. den 5. juni 1849.
Den 5. juni kaldes derfor Grundlovsdag og fejres hvert år som en
national festdag med politiske møder landet over.
DET DANSKE DEMOKRATI
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0093.png
Statens magt er tredelt i en lovgivende magt, en
udøvende magt og en dømmende magt. Denne
tredeling af magten blev indført med grundloven
i 1849, der ophævede kongens enevældige magt.
Magtens tredeling betyder, at regeringen og
Folketinget i forening lovgiver (den lovgivende
magt). Det er regeringen, der – via ministerierne –
administrerer lovene i praksis og fører dem ud i livet
(den udøvende magt). Den tredje magt er domstolene
borgerne og mellem borgerne og staten. Det er også
bestemmer, hvilke udlændinge der kan tildeles
dansk indfødsret (statsborgerskab).
Det er grundtanken, at de tre magter skal
kontrollere og begrænse hinandens magtudøvelse.
Magtens tredeling skal med andre ord sikre, at
magten i samfundet ikke bliver centraliseret
eller misbrugt. Delingen beskytter borgerne mod
i forskellige udgaver i mange demokratiske lande.
Danmarks statsoverhoved er en monark. Det vil sige
en konge eller – som nu – en dronning. Monarkens
position går i arv og giver ikke nogen politisk magt.
Dronningen og kongehusets andre medlemmer har
især en række ceremonielle opgaver.
Grundloven indeholder også en regel om, at dansk
indfødsret kun kan meddeles ved lov. Det betyder,
Danmark over for udenlandske statsoverhoveder.
Den politiske magt udøves alene af regering og
Folketing. Sådan er det også i monarkier som
Sverige, Norge og Storbritannien. Danmark har
altså ikke en folkevalgt præsident som for eksempel
Frankrig og USA.
DET DANSKE DEMOKRATI
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0094.png
2.2.
DEMOKRATIETS INSTITUTIONER
Folketinget er Danmarks parlament og har sammen
med regeringen den lovgivende magt. Folketinget
har til huse på Christiansborg i København.
Folketinget har 179 medlemmer. De 175 vælges
i Danmark, 2 på Færøerne, og 2 i Grønland.
Folketingsmedlemmerne hører næsten altid til et
politisk parti, og den politiske debat i Folketinget
foregår typisk mellem partierne. Det sker ved, at de
enkelte medlemmer fremfører deres partis politiske
Enhver kan komme ind på tilhørerpladserne i
folketingssalen og lytte til debatterne. Denne
åbenhed er en vigtig del af demokratiet.
Folketingsåret begynder den første tirsdag i oktober,
hvor Folketinget mødes efter sommerferien. På
mødet giver statsministeren en redegørelse for
rigets stilling. Dette kaldes for statsministerens
åbningstale. Folketingsmedlemmerne debatterer
herefter indholdet i talen.
en forespørgselsdebat. Det giver mulighed for en
Når Folketinget behandler et forslag til en ny lov,
foregår det i folketingssalen på Christiansborg. Her
diskuterer medlemmerne fra de politiske partier
alle lovforslag, inden de til sidst stemmer om
dem. En del af lovarbejdet foregår også i et af de
mange udvalg, som Folketinget har nedsat. Hvert år
vedtager Folketinget 200-300 lovforslag. Et af disse
budget for det næste år.
Folketinget bestemmer også, hvem der skal have
regeringsmagten efter et valg. Ifølge grundloven er
det formelt kongen eller dronningen, der udnævner
regeringen. Men hun må ikke udnævne en
regering, der har et flertal i Folketinget imod sig.
Det følger af det parlamentariske princip. Når en
ny regering skal dannes, vil der ofte blive afholdt
en såkaldt dronningerunde.
noget længere debat i folketingssalen. Folketingets
stående udvalg kan også kalde en minister i samråd.
Ministeren må så møde frem i udvalget og besvare
spørgsmål om konkrete politiske emner.
forvaltning, der skal føre lovene ud i livet. En af
Folketingets opgaver er derfor at kontrollere, at
det sker på den måde, Folketinget har ønsket.
Kontrollen kan for eksempel udføres ved, at det
enkelte folketingsmedlem beder en minister om at
svare mundtligt eller skriftligt på et spørgsmål. Det
er den mest almindelige måde at føre kontrol på, og
forhandlingsleder eller pege direkte på en person,
som får til opgave at danne en ny regering med sig
selv som statsminister.
I en dronningerunde drager to repræsentanter for
hvert parti efter tur til dronningen for at give råd
om, hvem de mener der skal lede forhandlingerne
om en ny regering, eller hvem de mener skal
være ny statsminister. På baggrund af de råd,
som dronningen modtager, kan hun enten udpege
DET DANSKE DEMOKRATI
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0095.png
På disse måder kan Folketinget løbende følge med
i regeringens arbejde og udtrykke sin støtte til eller
eksempel er meget utilfreds med en minister, kan
Folketinget tvinge denne minister til at gå af ved at
udtale sin mistillid til ministeren.
I praksis vælger en minister dog ofte selv at træde
tilbage, hvis der udtales alvorlig kritik. Folketingets
Det sker ved, at Folketinget udtaler sin mistillid
til statsministeren. Det kaldes et mistillidsvotum.
Regeringen må herefter gå af, eller statsministeren
må udskrive nyvalg. Under forespørgselsdebatter
fremsætter oppositionen ofte forslag, der kritiserer
regeringens politik. Der vedtages dog sjældent
forslag, der har karakter af et mistillidsvotum til
regeringen. Men muligheden for at gøre det spiller
en betydelig rolle i magtkampen mellem regeringen
og oppositionen.
Folketingets magt over regeringen og ministrene
er kernen i parlamentarismen. Regeringen og de
enkelte ministre står således politisk til ansvar
over for Folketinget. Hvis en minister mistænkes
for at have gjort noget ulovligt som led i sit arbejde
som minister, kan Folketinget beslutte at stille ham
eller hende for en særlig domstol, Rigsretten. Hidtil
har der kun været rejst fem rigsretssager. Den
seneste blev rejst i 1993 i forbindelse med den
såkaldte Tamilsag.
Christiansborg Slot.
DET DANSKE DEMOKRATI
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0096.png
Folketingets udvalg
En stor del af Folketingets arbejde foregår i
de stående (faste) udvalg, der nedsættes af
Folketinget. De kaldes ofte for Folketingets
værksteder. I folketingssalen trækkes de store
linjer op, men det er i udvalgene, at politikken
bliver drøftet mere grundigt og detaljeret.
Udvalgene skal behandle lovforslag, der
bliver fremsat. Når et lovforslag har været til
førstebehandling i folketingssalen, sendes det
normalt til nærmere behandling i et udvalg.
Her kan udvalget tillade, at borgere eller
foreninger kommer på besøg og fremlægger
deres synspunkter. Når udvalget er færdig med
at behandle et lovforslag, skrives der en rapport
(betænkning). Den indeholder blandt andet de
enkelte partiers holdning til lovforslaget. De
stående udvalg fører også kontrol med den
enkelte minister. En minister kan som nævnt
kaldes i samråd, og udvalgets medlemmer kan
stille spørgsmål til ministeren.
Det enkelte stående udvalg beskæftiger sig
typisk med de politiske sager, der hører til et
bestemt ministeriums fagområde. Folketinget
har for eksempel et skatteudvalg, et finansudvalg
og et social- og indenrigsudvalg, fordi der
findes et skatte-, et finans- og et social-
indenrigsministerium. Folketinget har også andre
stående udvalg, for eksempel et europaudvalg, der
behandler sager, der vedrører samarbejdet i EU.
Antallet af udvalg varierer. Der er normalt
mellem 20 og 25 stående udvalg. Folketingets
udvalg består kun af medlemmer af Folketinget.
Typisk har et udvalg 17 medlemmer, herunder
en formand og en næstformand. Udvalgene er
sammensat, så det enkelte parti har et antal
udvalgsmedlemmer, der nogenlunde svarer
til partiets størrelse i Folketinget. Tanken er,
at et flertal i et udvalg skal afspejle et flertal i
Folketinget. Efter grundloven skal der være et
udenrigspolitisk nævn. Regeringen har pligt til at
rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn, før
den træffer beslutning af større udenrigspolitisk
rækkevidde. Det giver mulighed for en bred
politisk debat og en bred politisk opbakning til de
store udenrigspolitiske beslutninger.
DET DANSKE DEMOKRATI
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0097.png
Regeringen
Regeringen har den udøvende magt. Regeringen
administrerer og udmønter lovgivningen. Og det er
regeringen, der i vidt omfang fastlægger de store
linjer i dansk politik. Regeringen har på den måde
dagsorden, det vil sige, hvilke aktuelle politiske
temaer der bliver debatteret.
Regeringen ledes af statsministeren og består
Folketinget, som sammen har regeringsmagten,
kaldes regeringspartierne. Hvis regeringspartierne
udnævner de øvrige ministre, som får ledelsen
og det øverste ansvar for hvert sit område. Det
mindretalsregering, hvis den har brug for stemmer
fra andre af Folketingets partier, når den skal
for regeringen, der støtter en mindretalsregering,
kaldes støttepartier. Folketingsmedlemmer og
partier uden for regeringen, som er modstandere af
regeringen, kaldes for oppositionen.
er således den enkelte minister, der fastlægger
regeringens politik på sit arbejdsområde. Det sker i
samarbejde med den øvrige regering, blandt andet
ved regeringsmøder.
Finansministeriet.
Den politiske leder, der efter et folketingsvalg
har mulighed for at danne regering, udpeges til
statsminister. Statsministeren er den øverste
politiske leder i landet. Det er normalt lederen
af et af de største politiske partier, der udpeges
til statsminister, men det behøver det ikke at
være. En leder af et mindre parti kan også blive
statsminister. F.eks. var Hilmar Baunsgaard fra Det
Radikale Venstre statsminister fra 1968 til 1971.
Hans parti var det mindste parti i regeringen, der
desuden bestod af Venstre og Det Konservative
Folkeparti. Det afgørende er, at vedkommende ikke
været mindretalsregeringer. Og siden 1909 er
nødt til at samarbejde bredt med Folketingets øvrige
partier. Det har skabt en tradition for, at partierne
prøver at blive enige med hinanden om, hvordan
med meget forskellige holdninger og interesser er
ofte nødt til at tale sig frem til et kompromis, der kan
tradition for bred enighed og samarbejde har man
kaldt det samarbejdende folkestyre. Det er et vigtigt
kendetegn ved den politiske kultur i Danmark.
DET DANSKE DEMOKRATI
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0098.png
Enhver minister har et ministerium med mange
embedsmænd, som hjælper ministeren i hans
eller hendes arbejde. Dette gælder for eksempel,
når der skal laves et lovforslag. Embedsmændene
i et ministerium bliver ansat på grundlag af
deres faglige kvalifikationer. I Danmark er der
ikke tradition for at udnævne embedsmænd ud
fra, hvilket parti de støtter. Det er for eksempel
tilfældet i USA. De danske embedsmænd er
neutrale, og de beholder deres arbejde, selv om
der kommer en ny regering.
Antallet af ministre ligger ikke fast, men besluttes
af statsministeren. Normalt er der mellem 15
ministerier på én gang. Det kræver ingen formelle
stor politisk erfaring. En minister behøver ikke at
være medlem af Folketinget. Med jævne mellemrum
sker det, at for eksempel en markant leder fra
erhvervslivet eller fra en interesseorganisation
bliver udnævnt til minister. Som eksempel kan
nævnes Connie Hedegaard, der arbejdede som
journalist ved Danmarks Radio, før hun blev
udnævnt til miljøminister i 2004. Hun blev først
indvalgt i Folketinget i 2005. I 2009 blev Lykke
Friis udnævnt til klima- og energiminister uden
at være medlem af Folketinget. Hun kom fra en
stilling ved Københavns Universitet. Og i 2015 blev
Jørn Neergaard Larsen, som var administrerende
direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, udnævnt
til beskæftigelsesminister. Hvis en minister ikke
er medlem af Folketinget, kan han eller hun ikke
deltage i Folketingets afstemninger. En minister har
dog altid adgang til at deltage i Folketingets møder.
ind. Nyvalg bliver ofte udskrevet på et tidspunkt,
hvor der er god opbakning til regeringens politik i
befolkningen. Men det kan også ske, hvis en regering
i Folketinget bliver nedstemt i et vigtigt politisk
spørgsmål. Det overlades så til vælgerne at tage
stilling til, om de ønsker at støtte regeringens eller
oppositionens politik på det pågældende felt. Efter
nyvalg kan statsministeren fortsætte, hvis han eller
Der er ingen grænser for, hvor mange valgperioder
en statsminister må være ved magten.
år ad gangen. Statsministeren kan når som helst
udskrive nyvalg i løbet af en valgperiode. Det kaldes
for opløsningsretten og er statsministerens våben
over for Folketinget. For hvis der udskrives valg,
skal vælgerne på ny afgøre, hvem der skal vælges
DET DANSKE DEMOKRATI
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0099.png
Domstolene
Domstolene har den dømmende magt. Det er
slået fast i grundloven. De danske domstole
er uafhængige. Det betyder, at Folketinget
og regeringen ikke konkret kan bestemme,
hvordan domstolene skal dømme i en retssag.
Og dommere kan som klar hovedregel ikke
afsættes administrativt. I grundloven siges det, at
dommerne i deres kald alene har at rette sig efter
loven. Domstolene skal fungere som upartiske
dommer skal fremstå neutral, når han eller hun
bære symboler, der tilkendegiver en religiøs eller
politisk overbevisning. Dette skal understøtte den
almindelige tillid til domstolene.
Den øverste domstol i Danmark er Højesteret. Den
har eksisteret siden 1661. Højesteret behandler
først og fremmest sager, der tidligere er blevet
behandlet i én af de to landsretter. Man siger
derfor, at Højesteret er en appelret. Det betyder,
at man ikke kan anlægge sager direkte ved
Højesteret. Højesterets domme er endelige og kan
ikke ankes. Man siger, at byretten er den første
retsinstans i Danmark, landsretten den anden, og
Højesteret den tredje og sidste retsinstans. Der
er én højesteret, to landsretter og 24 byretter.
Herudover findes der Sø- og Handelsretten i
Domstolene kan også føre kontrol med Folketingets
love. Folketinget må nemlig ikke handle i strid med
grundloven. Det betyder, at domstolene kan tage
stilling til, om en lov strider imod grundloven. I så
fald kan domstolene underkende loven, selv om den
domstole har dog hidtil været meget forsigtige
med at underkende love. I en del andre lande har
domstolene større tradition for at foretage en
mere indgående kontrol af, om lovene overholder
landets forfatning.
Domstolene fører kontrol med regeringen og den
tage stilling til, om eksempelvis et ministerium
i en sag. I dag har borgerne dog også mange
andre muligheder, hvis de ønsker at klage over
etableret mange nævn, der supplerer domstolene
og har til opgave at afgøre klagesager. Der er også
adgang til at klage til Folketingets Ombudsmand,
der kan udtale kritik af myndighedernes
afgørelser eller sagsbehandling.
Københavns Byret.
Endelig er det domstolenes opgave at løse
begået noget strafbart.
København, der især behandler sager, hvor
kendskab til erhvervsforhold er af betydning.
DET DANSKE DEMOKRATI
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0100.png
De frie valg er noget af det vigtigste i et demokrati.
Ved folketingsvalg har den enkelte vælger
partier der skal sidde i Folketinget. Her kan
vælgerne altså give udtryk for deres holdninger
til den hidtidige politik og til den politik, de ønsker
fremover. Den enkelte vælger har ikke pligt til at
stemme ved et folketingsvalg. Men i Danmark er der
stor interesse for valgene. Normalt stemmer mellem
80 og 90 procent af vælgerne ved folketingsvalg. Og
sådan har det været lige siden 1953.
omdømme gør ham eller hende uværdig til at være
Der skal afholdes folketingsvalg mindst hvert fjerde
år. Det står i grundloven. Folketingets medlemmer
der er ingen øvre grænse for, hvor mange gange
et medlem kan stille op til Folketinget og blive
valgt. Det er statsministeren, der har ansvar for, at
der udskrives nyvalg, inden valgperioden udløber.
statsministeren ønsker det.
Folketingsvalg afholdes som almindelige, direkte og
hemmelige valg.
– Almindelige betyder, at alle personer med
dansk indfødsret har valgret og dermed ret til at
stemme ved valget. De skal dog være fyldt 18 år
(myndighedsalderen) og have fast bopæl i riget, det
vil sige i Danmark, i Grønland eller på Færøerne.
– Direkte betyder, at der stemmes direkte på de
opstillede kandidater eller partier.
– Hemmelige vil sige, at man som vælger frit kan
afgive sin stemme, uden at andre kan se, hvem man
stemmer på.
En person, der har valgret til Folketinget, opfylder
normalt også betingelserne for at kunne blive
valgt til Folketinget. Man siger, at vedkommende
er valgbar. Man skal altså have dansk indfødsret,
være fyldt 18 år, have fast bopæl i riget (Danmark,
Færøerne eller Grønland).
medlem af Folketinget.
nemlig Folketinget selv, der afgør, om en person,
der ifølge stemmetallene har opnået valg, opfylder
betingelserne for at blive medlem af Folketinget. Det
er således Folketinget, der afgør, om vedkommende
for en handling, der i almindeligt omdømme gør
én uværdig til at være medlem af Folketinget. Man
kan dog godt stille op til et folketingsvalg, selv om
man ikke opfylder valgbarhedsbetingelserne, for
DET DANSKE DEMOKRATI
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0101.png
Det danske valgsystem
Hvis man ønsker at stille op til et folketingsvalg, kan
det ske på to måder. Man kan stille op som kandidat
for et parti, der har ret til at deltage i valget, et
såkaldt opstillingsberettiget parti, som så skal
godkende én. Det er langt det mest almindelige. For
at et parti kan blive opstillingsberettiget, skal det
have indsamlet et vist antal underskrifter, som skal
godkendes af indenrigsministeren. Normalt er der
tale om ca. 20.000 underskrifter. Men man kan også
stille op som kandidat og blive valgt til Folketinget
uden for partierne. Så skal mindst 150 vælgere i ens
opstillingskreds skrive under på, at de anbefaler én,
før man kan stille op.
Alle stemmeberettigede, der bor i Danmark,
modtager automatisk et valgkort. Og på valgdagen
kan borgeren stemme på to forskellige måder. Man
kan stemme på en bestemt politiker (kandidat). Det
kaldes en personlig stemme. Man kan også stemme
på et politisk parti. Det kaldes en partistemme. Man
skal kun sætte ét kryds på stemmesedlen. Der kan
kandidater. Når stemmerne er talt op, fordeles
mandaterne (pladserne) i Folketinget. Herefter
forhandler de valgte partier og medlemmer om,
hvem der skal danne regering.
Det danske valgsystem giver også små partier
gode muligheder for at komme i Folketinget.
Dertil kræves normalt, at de får mindst 2 procent
af de afgivne gyldige stemmer. Denne såkaldte
spærregrænse er forholdsvis lav. I Sverige og Norge
er den for eksempel 4 procent og i Tyskland 5 procent.
I praksis betyder det, at mange små partier gennem
tiderne har været repræsenteret i Folketinget.
Det danske valgsystem er sådan indrettet, at
Folketingets sammensætning så vidt muligt kommer
til at afspejle vælgernes politiske holdninger.
Mandaterne fordeles efter forholdstalsmetoden.
Det betyder, at et politisk parti så vidt muligt får den
samme andel af pladserne i Folketinget som partiets
andel af de afgivne gyldige stemmer. Har et parti for
eksempel fået 10 procent af stemmerne, skal det
rundt regnet have 10 procent af mandaterne.
Valglokale med stemmeboks.
Partilederrunde.
DET DANSKE DEMOKRATI
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0102.png
2.3.
HVORDAN ARBEJDER
DEMOKRATIET?
Det danske demokrati kommer tydeligt til udtryk,
når Folketinget drøfter og behandler et lovforslag.
Det er her, partierne viser deres forskellige politiske
synspunkter og interesser. Og det er her, man
hører forskellige holdninger til, hvordan det danske
samfund bør indrettes. Folketingets debat om
lovenes indhold er derfor meget central i folkestyret.
kommer dog fra regeringen selv, når den skal føre
I lovgivningen kan Folketinget fastsætte rammerne
for det danske samfund og for borgernes dagligdag.
Både regeringen og det enkelte folketingsmedlem
kan fremsætte lovforslag, det vil sige foreslå en
ny lov eller foreslå at ændre en gammel. I praksis
til love. Det kræver nemlig ofte et stort arbejde at
udarbejde lovforslag. Og den nødvendige viden og
Et lovforslag skal gennemgå tre behandlinger i
Folketinget, før det kan blive endeligt vedtaget.
Formålet er blandt andet at sikre, at lovforslagene
fremsætte et forslag til en folketingsbeslutning, der
pålægger regeringen at udarbejde et lovforslag. En
folketingsbeslutning skal ligesom love vedtages af
Afstemningerne er kun gyldige, hvis over halvdelen
Ideen til en ny lov eller en ændring af en
eksisterende lov kan komme mange forskellige
steder fra. Ideen kan for eksempel stamme fra en
borger, en forening, en interesseorganisation eller
af folketingsmedlemmerne deltager, det vil sige
mindst 90 medlemmer. Når Folketinget har vedtaget
et lovforslag, skal både dronningen og en minister
bliver grundigt behandlet. Den tredje behandling
af lovforslaget slutter med afstemning. Hvis
En del af den lovgivning, der gælder i Danmark,
udspringer også af forskellige former for
internationalt samarbejde. Her spiller især nye
regler i EU en stor rolle.
sin politik ud i livet.
en kommune. De gør måske opmærksom på forhold,
som de ønsker ændret. Og det kan nogle gange få en
minister eller et folketingsmedlem til at tage sagen
op. Andre gange er det en sag i medierne, der sætter
den politiske dagsorden. Det kan for eksempel være
en tv-udsendelse, der får en politiker til at foreslå
Debat i folketingssalen.
DET DANSKE DEMOKRATI
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0103.png
2.4.
DIREKTE DEMOKRATI:
FOLKEAFSTEMNINGER
Det grundlæggende princip i det danske demokrati
er, at de valgte politikere er befolkningens
repræsentanter i Folketinget og i de øvrige politiske
politiske beslutninger på vegne af befolkningen.
Politikerne må til gengæld stå til ansvar over for
vælgerne på valgdagen.
Siden grundloven sidst blev ændret i 1953, har der
Dette repræsentative demokrati bliver nogle
gange suppleret af et direkte demokrati i form
af folkeafstemninger. Her deltager befolkningen
direkte i den demokratiske beslutningsproces. De
kan altså selv tage stilling til, om de er for eller imod
et bestemt lovforslag.
men vælgerne sagde altså nej. I 2009 stemte et
Grundloven fastsætter, at nogle spørgsmål skal
afgøres ved en folkeafstemning. Det gælder blandt
andet, hvis grundloven eller valgretsalderen
skal ændres. Et mindretal af Folketingets
medlemmer (på mindst en tredjedel, det vil sige
60 medlemmer) kan også kræve, at et vedtaget
lovforslag bliver forelagt folketingsvælgerne til
regler om folkeafstemning, når Danmark afgiver
selvbestemmelsesret (suverænitet) ved at deltage
i et internationalt samarbejde. Hvis ikke mindst
150 af Folketingets 179 medlemmer har sagt
kongehuset, så mænd og kvinder har lige arveret til
tronen. I 2014 stemte danskerne ja til medlemskab
af Den Fælles Patentdomstol, der er en fælles
domstol vedrørende patentspørgsmål. Ved den
seneste afstemning i 2015 stemte danskerne nej
til at ændre det danske EU-forbehold vedrørende
retlige spørgsmål. Danmarks forhold til EU er omtalt
nærmere nedenfor i kapitel IV.
imod, at den fælles europæiske mønt, euroen, blev
indført i Danmark i stedet for den danske krone.
været gennemført 14 folkeafstemninger. Syv af
dem har handlet om Danmarks forhold til EU. I 2000
ja til Danmarks deltagelse i det internationale
samarbejde, afholdes folkeafstemning om,
hvorvidt Danmark skal deltage i det internationale
samarbejde. Denne bestemmelse har fået
særlig betydning i forbindelse med Danmarks
medlemskab af EU.
DET DANSKE DEMOKRATI
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0104.png
2.5.
DET LOKALE SELVSTYRE I
KOMMUNER OG REGIONER
Det lokale selvstyre er en hjørnesten i det danske
folkestyre. Det har dybe rødder tilbage i historien,
at lokalsamfundene løser mange af samfundets
fælles opgaver. Danmark er blandt de lande i
og regionale styre i kommuner og regioner. Især
danske kommuners opgaver er vokset stærkt, i
takt med at velfærdssamfundet har udviklet sig.
Kommunerne og regionerne løser i dag en bred vifte
et vigtigt fundament for velfærdssamfundet.
Det lokale selvstyre er et nærdemokrati. Det giver
den enkelte borger mulighed for at påvirke de
forhold, der er tæt på borgernes hverdag. Det kan
være i kommunen eller i regionen. Det sker blandt
andet gennem kommunale og regionale valg. Ved
siden af det nationale demokrati i Folketinget er der
altså også et lokalt og regionalt demokrati i landets
kommuner og regioner.
Kommunernes ret til selvstændigt at styre deres
anliggender står i grundloven. Men der står
ikke meget andet om kommunerne, heller ikke
hvilke opgaver de skal løse. Det er Folketinget, der
fastsætter rammerne for det lokale selvstyre og
bestemmer kommunernes opgaver. Staten fører tilsyn
med, hvordan kommunerne løser deres opgaver.
opgaver, der berører de enkelte borgeres dagligdag,
skal løses så tæt på borgerne som muligt. Det
kaldes ofte nærhedsprincippet. Der er også tradition
for, at kommunerne så vidt muligt selv skal kunne
opgaver. Ofte får kommunerne mulighed for at
bedst til de lokale behov og ønsker. Kommunerne
har også ret til at udskrive skat. Dermed er de selv
Region Nordjylland med 11 kommuner.
Region Syddanmark med 22 kommuner
Region Midtjylland med 19 kommuner
Region Sjælland med 17 kommuner
Region Hovedstaden med 29 kommuner
Efter reformen består Danmark af 98 kommuner og
er inddelt i fem regioner:
Det danske kommunestyre udvikler sig hele tiden. 1.
januar 2007 trådte en større strukturreform i kraft.
Fra den dag blev mange kommuner slået sammen,
og de tidligere 14 amter blev erstattet af 5 regioner.
Der er også lavet om på fordelingen af opgaver
mellem staten, kommunerne og regionerne.
opgaver. Men det er Folketinget, der fastsætter
vilkårene for kommunernes arbejde. Og forholdet
mellem stat og kommuner er nogle gange præget af
i, at kommunerne følger den nationale politik, og at
alle kommuner i landet giver borgerne nogenlunde
de samme tilbud og vilkår. Modsat synes nogle
kommuner nu og da, at staten blander sig for meget
i det lokale selvstyre. De mener, at kommunerne
fratages muligheden for selv at bestemme, hvordan
de vil løse opgaverne.
DET DANSKE DEMOKRATI
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0105.png
Kort over Danmarks kommuner og regioner.
DET DANSKE DEMOKRATI
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0106.png
Kommunalbestyrelser og regionsråd
De danske kommuner ledes af folkevalgte
kommunalbestyrelser, som ofte kaldes byråd.
Kommunalbestyrelsens formand kaldes borgmester
og vælges af kommunalbestyrelsen lige efter
kommunalvalget. På samme måde ledes hver
region af et regionsråd, der selv vælger en formand.
Medlemmer af såvel kommunalbestyrelser som
holdes over hele landet hvert fjerde år i november,
og kommunerne kan ikke vælge at holde valg på
andre tidspunkter.
Enhver myndig borger har ret til at deltage i
kommunal- og regionalvalg. Man skal blot være fyldt
18 år og have fast bopæl i kommunen eller regionen.
Man behøver altså ikke at have dansk indfødsret
for at deltage i kommunal- og regionalvalg. Det er
nok, at man enten er statsborger i et andet EU-land,
Island eller Norge eller uden afbrydelse har boet
fast i Danmark i de sidste tre år forud for valgdagen.
Alle borgere, der har valgret til kommunalvalg og
regionalvalg, kan som hovedregel også stille op som
kandidater til disse valg.
Stemmeseddel.
også i de lokale valg i kommuner og regioner, men
andre partier og grupper kan også deltage. Lokale
spørgsmål får tit lokale borgergrupper til at opstille
på deres egne kandidatlister, såkaldte lokallister.
Lokallisterne kæmper ofte for helt bestemte
lokalpolitiske mål.
De kommunale og
Landets regioner og kommuner har mange
ens opgaver og interesser. Derfor arbejder
de tæt sammen gennem Danske Regioner
og KL (Kommunernes Landsforening). De to
organisationers overordnede målsætninger er
at styrke det lokale selvstyre i regionerne og
kommunerne. For eksempel repræsenterer KL
kommunerne i forhandlinger med regeringen om
kommunernes økonomi og om lovforslag.
DET DANSKE DEMOKRATI
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0107.png
2.6.
DEMOKRATIETS DELTAGERE
Der er mange deltagere i et demokrati. Vælgerne er
grundlaget for folkestyret. Det er dem, der forsyner
politikerne med magt. I det daglige politiske liv
spiller politikerne og partierne en central rolle,
når der skal vedtages ny lovgivning. Men der er
Også i det daglige politiske arbejde spiller
demokratiske beslutninger. Interesseorganisationer
og foreninger forsøger at påvirke det politiske liv.
Medierne betyder også meget for, hvilke spørgsmål
der kommer på den politiske dagsorden. Derudover
sektor også en rolle. Nogle af demokratiets mange
deltagere bliver beskrevet i det følgende.
Socialdemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre, Danmarks Liberale Parti
Enhedslisten – De Rød-Grønne
Liberal Alliance
Alternativet
Radikale Venstre
SF - Socialistisk Folkeparti
Det Konservative Folkeparti
Oversigt over partier i Folketinget (2015)
partierne en afgørende rolle. Det gælder for
eksempel, når det skal afgøres, om der er flertal
for et lovforslag eller lignende.
mellem forskellige politiske partier kan vælgerne
give udtryk for deres politiske synspunkter.
Partierne fungerer på den måde som talerør for
befolkningens forskellige politiske holdninger og har
Vælgerne
Det er demokratiets grundsætning, at al magt udgår
fra folket, det vil sige vælgerne. Og der er hård
kamp om vælgernes gunst. Stadig færre vælgere
stemmer på det samme parti ved valg efter valg.
der svarede til deres arbejde og klasse i samfundet.
Arbejderne stemte typisk på Socialdemokratiet,
bønderne stemte på Venstre, og borgerskabet
stemte typisk på Det Konservative Folkeparti.
Vælgerne var tro mod deres parti og mod partiets
ideologi. De stemte på samme parti hver eneste
gang, næsten uanset hvordan partiet handlede i det
politiske system.
Sådan er det ikke nødvendigvis mere. Vælgerne
stemmer i højere grad ud fra deres holdninger.
Det kan være holdninger til emner, der er politisk
aktuelle, eller som den enkelte vælger er særligt
interesseret i. Det er måske arbejdsløshed,
indvandring, velfærd, miljø eller noget helt femte.
Dermed er både valgene og resten af det politiske liv
blevet sværere at forudsige.
Siumut
Inuit Ataqatigiit
Tjóðveldi
De politiske partier er nok de vigtigste deltagere
i det danske demokrati. Ved valgene foregår den
politiske kamp mellem partierne. Netop i valget
DET DANSKE DEMOKRATI
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0108.png
Politiske partier er slet ikke nævnt i grundloven.
der ikke politiske partier, som de kendes i dag. Et
medlem af Rigsdagen skulle tjene hele folket og
ikke være bundet af særinteresser. Men efterhånden
som folkestyret udviklede sig i anden halvdel af
1800-tallet, opstod der politiske interessegrupper.
Flere af de eksisterende politiske partier opstod i
denne periode.
Omkring 1870 blev partierne (Det forenede)
Venstre og (Det forenede) Højre dannet. Højre
kom til at bestå af politikere, der allerede var
valgt ind i Rigsdagen. Det var dels godsejere, dels
repræsentanter for partiet De Nationalliberale.
grupper af selvejende bønder. På samme tid opstod
en arbejderklasse og en arbejderbevægelse, der i
1878 organiserede sig i Socialdemokratiet. I 1905
skilte en del af partiet Venstre sig ud i Det Radikale
Venstre, der især hentede sine stemmer blandt
akademikere og husmænd. I 1915 reorganiserede
Højre sig og skiftede samtidig navn til Det
Konservative Folkeparti.
Dermed var grundlaget for dansk politik etableret.
der prægede dansk politik. Der opstod andre mindre
skiftende regeringer. Desuden var der tradition for,
at større politiske ændringer blev vedtaget som
Folkeparti (SF) er det eneste parti, der opstod i
denne periode, og som stadig er repræsenteret i
Folketinget. SF blev etableret i 1959.
Ved Jordskredsvalget i 1973 kom der mange nye
partier i Folketinget, herunder Kristeligt Folkeparti,
Fremskridtspartiet og Centrumdemokraterne.
dominerede dansk politik. I løbet af 1980’erne og
Enhedslisten etableret ved at samle en række
Og i 1995 blev Dansk Folkeparti dannet som en
udløber af Fremskridtspartiet. I de senere år er
partierne Ny Alliance, som skiftede navn til Liberal
Alliance, og Alternativet kommet ind i Folketinget.
Man kan som borger være medlem af et af de
politiske partier. Det var cirka 650.000 mennesker
omkring 1950. Det svarede til næsten hver fjerde
vælger. I dag er der langt færre, der er medlem af
et politisk parti. Den tendens ser man også i mange
andre lande. Vælgerne har fundet nye måder at
tilkendegive deres politiske holdninger på. Ved
begyndelsen af 2000-tallet var de politiske partiers
samlede medlemstal i Danmark således faldet til
cirka 180.000. Det er disse knap fem procent af
vælgerne, der afgør, hvilke kandidater resten af
befolkningen kan stemme på ved et valg. Det er
nemlig ofte partiernes medlemmer, der bestemmer,
hvem et parti skal opstille som kandidater. Selv om
de politiske partier har færre medlemmer, er de
fortsat meget vigtige deltagere i det demokratiske
vælgernes holdninger.
Pia Kjærsgaard,
Folketingets formand.
DET DANSKE DEMOKRATI
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0109.png
Et folketingsmedlem er kun bundet af sin personlige
overbevisning og ikke af nogen forskrift fra
vælgerne eller deres partier. Sådan står der i
den danske grundlov. Det vil sige, at medlemmet
kun repræsenterer sig selv. Han eller hun kan
eksempel hvis den strider imod vedkommendes
personlige holdninger. Som regel følger de enkelte
politikere dog deres partis politiske linje. I nogle
sager beslutter et parti i Folketinget, at dets
medlemmer stilles frit. I de tilfælde fastlægger
partiet ikke en fælles holdning. Oftest sker det i
sager, der handler om moral og etik. Det kan være i
diskussioner om abort og kunstig befrugtning eller
om homoseksuelles rettigheder.
Et medlem af Folketinget kan også vælge at træde
ud af sit parti, hvis han eller hun ikke længere
føler sig enig med sit partis holdninger. Den
pågældende kan i så fald blive enten løsgænger
eller medlem af et andet parti. Men han eller hun
bevarer sit medlemskab af Folketinget og kan
deltage i afstemninger.
Interesseorganisationer opstod samtidig med
de politiske partier i slutningen af 1800-tallet.
I begyndelsen var det arbejdsgiverforeninger,
fagforeninger og landboforeninger. Mens
partierne tog sig af den politiske kamp,
fokuserede interesseorganisationerne mere
snævert på medlemmernes økonomiske forhold
og arbejdsforhold. I denne periode og langt op
i 1900-tallet var der tætte bånd mellem partier
og interesseorganisationer. Socialdemokratiet
samarbejdede fast med LO (Landsorganisationen i
Danmark – hovedorganisationen for fagforeninger
i Danmark), Det Konservative Folkeparti med
Dansk Arbejdsgiverforening, og Venstre med
Landbrugsrådet. Gennem de seneste cirka 25
år er de nære relationer mellem partier og
organisationer dog gået noget i opløsning. Men
interesseorganisationerne spiller fortsat en aktiv
rolle i det politiske liv.
I dag dækker interesseorganisationer og
foreninger næsten alle områder af det politiske liv.
De gamle organisationer er suppleret af en række
nye inden for områder som miljøbeskyttelse,
sundhed og fritidsliv.
I Danmark er der tradition for, at politikerne
inddrager foreninger og interesseorganisationer
i de politiske beslutninger. De relevante
organisationer bliver hørt og kan få lov til at møde
op i Folketingets forskellige udvalg, når der arbejdes
med ny lovgivning, der berører deres interesser
og medlemmer. Interesseorganisationer søger
den politiske dagsorden. Men de bidrager også
ofte med nyttig viden til den politiske proces.
Interesseorganisationer indgår ofte i udvalg og
arbejdsgrupper nedsat af regeringen. Fra 2009
til 2011 deltog for eksempel Dyrenes Beskyttelse
i arbejdet i Justitsministeriets udvalg om hunde.
Udvalget skulle undersøge, om der var behov for at
ændre lovgivningen om hunde.
DET DANSKE DEMOKRATI
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0110.png
demokratiet i Danmark. På den ene side er radio,
fjernsyn, aviser, blade mv. med til at bringe den
politiske debat ud til en bredere kreds af borgere.
På den anden side fungerer medierne også som
kanaler, hvor borgerne kan bidrage til debatten
med deres meninger. Endelig kan medierne også
selv påvirke den politiske dagsorden. På alle
tre måder fungerer de som et bindeled mellem
politikere og vælgere.
De danske medier er uafhængige af regeringen.
Derfor kan de frit debattere og forholde sig kritisk
til den politiske dagsorden. Dét er uundværligt for
folkestyret. Tidligere fungerede en række danske
aviser som talerør for de politiske partier. De var
med andre ord partipolitisk styret. Selv i mange
Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti.
Aviserne gengav trofast partiets synspunkter, og
læserne var ofte medlemmer af partiet. I løbet af
1960’erne ændrede aviserne karakter og frigjorde
sig fra de politiske partier.
Fra og med 1980’erne har aviserne endnu tydeligere
påtaget sig opgaven som ”samfundets vagthund”.
Det vil sige, at de på borgernes vegne holder øje
opfattes en historie, der er kritisk over for magten,
som en god nyhedshistorie. Derfor er man begyndt
at tale om medierne som ”den fjerde statsmagt”.
DET DANSKE DEMOKRATI
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0111.png
2.7.
DEMOKRATI I HVERDAGEN
– MEDBORGERSKAB
Demokratiet er bredt ud til mange dele af det danske
samfund. Der er for eksempel tradition for, at
borgerne kan være med til at fastlægge rammerne
for deres hverdag. Eksempelvis i den lokale skole,
hvor forældre og elever kan diskutere skolens
forhold i skolebestyrelsen eller i klasse- og elevråd.
bestyrelser i bolig- og andelsforeninger. Der er også
en lang tradition for, at medarbejderne har indsigt i
I alle disse sammenhænge arbejder man efter
demokratiske principper.
Danmark er også kendetegnet ved et rigt forenings-
løsninger på de problemer, de er samlet om. Livet
lande, hvor folk er medlem af så mange foreninger
og organisationer. Omkring 90 procent af den
danske befolkning er medlem af mindst én forening.
Cirka 70 procent har deltaget aktivt i en forening,
og omkring 40 procent har udført frivilligt arbejde
gennem en forening. I gennemsnit er hver enkelt
i foreningerne og demokratiet i hverdagen giver
med andre ord borgerne et praktisk kendskab til
demokratiske værdier og principper.
For mange borgere virker foreningslivet og
hverdagsdemokratiet også som en træning i
demokrati. Her drøfter man sager med hinanden,
indhenter viden, afprøver argumenter, indgår
kompromiser og stemmer om forslag. Deltagerne
organisationer. Det kan være organisationer på
arbejdsmarkedet eller fritidsorganisationer,
hvor medlemmerne samler sig om en fælles
hobby eller interesse. Andre er medlem af
organisationer, der vil fremme bestemte formål,
for eksempel at beskytte miljøet.
Kurdisk forening på Vesterbro.
111
DET DANSKE DEMOKRATI
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0112.png
Den mest udbredte demokratiske aktivitet er
at stemme ved folketingsvalg eller regional-
og kommunalvalg. Man har ikke pligt til at
stemme, men det gør langt de fleste alligevel.
Valgdeltagelsen er særligt høj, når der er valg til
Folketinget. Den er lidt lavere, når der stemmes
til kommunale og regionale valg, men dog stadig
ret høj. Ved valg til Europa-Parlamentet er der
betydeligt færre, der stemmer.
Den generelt høje stemmeprocent i Danmark
danskerne som børn og unge opdrages til
demokratiet. De lærer tidligt demokratiske værdier
at kende. Det sker blandt andet i folkeskolen og i
ungdomsuddannelserne. En anden forklaring er, at
den stærke tradition for at være med i foreninger
styrker borgernes demokratiske værdier. Endelig
kan det også betyde noget, at demokratiet i
Danmark fra begyndelsen har været et folkeligt
projekt. Demokratiet blev båret frem af bønderne
og arbejderne. De blev tidligt organiseret i de
store bevægelser, der blev til partierne Venstre
og Socialdemokratiet. Det har skabt en tradition
for demokratisk deltagelse, som stadig præger
Danmark. Danskerne er i dag generelt meget
tilfredse med deres demokrati. De har tillid til
demokratiets institutioner, stat, region og kommune.
Men ikke nødvendigvis til de valgte politiske ledere –
tilliden til politikerne går op og ned.
Befolkningens politiske deltagelse er høj
sammenlignet med mange andre lande. Men set
over længere tid har deltagelsen ændret karakter.
Færre er i dag medlem af et politisk parti. Og
de såkaldte græsrodsbevægelser spiller i dag
en mindre rolle, end de gjorde i 1970’erne og
1980’erne. I stedet er der skabt nye måder at
udtrykke politiske holdninger på. Det kan være
ved at skrive under på en politisk erklæring
(underskriftsindsamling), ved at give penge til
en politisk eller humanitær sag eller ved at tage
politiske eller etiske hensyn som forbruger. Mange
deltager også i politiske diskussioner på internettet.
112
DET DANSKE DEMOKRATI
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0113.png
3. DET DANSKE RETSSAMFUND
3.1.
RETTIGHEDER I GRUNDLOVEN
I et demokrati som det danske er der grænser for
statens magt over for den enkelte borger. Borgerne
har en række grundlæggende rettigheder, som
staten må respektere, og som beskytter dem mod
statsmagtens overgreb. Grundloven indeholder
således en række friheds- og menneskerettigheder,
som statsmagten, herunder også Folketinget, må
respektere. Grundloven indeholder blandt andet en
beskyttelse af ytringsfriheden (retten til frit at give
udtryk for sine holdninger og meddele sine tanker
frit til andre), forsamlingsfriheden (retten til frit at
samles og i fællesskab give udtryk for holdninger)
og foreningsfriheden (retten til at danne foreninger
og til at være medlem af foreninger).
Både ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og
foreningsfriheden er afgørende forudsætninger
for et demokrati. De kaldes de politiske
frihedsrettigheder. Hvis folkestyret skal kunne
fungere, skal der være en fri og åben debat. Folk
skal have ret til at kritisere, udfordre og stille
kritiske spørgsmål til magthaverne. Alle skal også
have ret til at mødes med andre og til at være
medlem af en politisk forening. Borgerne skal i
fællesskab frit kunne udvikle og markere fælles
synspunkter. I Danmark er disse grundlæggende
frihedsrettigheder som nævnt beskyttet i
grundloven. Det betyder, at borgerne har ret til at
ytre sig, danne foreninger og holde møder, uden at
staten på forhånd skal godkende dette. Den danske
grundlov forbyder censur. Det betyder, at regeringen
ikke kan kræve, at f.eks. bøger og aviser skal
godkendes, før de udgives.
Enhver frihed udøves under ansvar. Der er således
sat visse grænser for de politiske frihedsrettigheder.
Hvis man for eksempel overskrider lovens
grænser for ytringsfriheden, kan man efter
opfylder bestemte forpligtelser i loven. Grundloven
indeholder også enkelte regler, der forbyder
diskrimination. Der står i grundloven, at der ikke
på grundlag af tro og afstamning kan gøres forskel
på borgernes rettigheder eller forpligtelser til at
opfylde almindelige borgerpligter.
Børn har ret til gratis undervisning i folkeskolen. Og
Grundloven har også nogle bestemmelser, der sikrer
Grundloven begrænser også statens mulighed for at
gribe ind i den enkelte borgers privatliv. Grundloven
beskytter den personlige frihed, boligens
ukrænkelighed og ejendomsretten.
betale erstatning. Det gælder blandt andet, hvis man
omtaler andre borgere på en måde, der krænker
deres ære (injurier). Det gælder også, hvis pressen
overskrider grænserne for ytringsfrihed, f.eks.
ved at skrive noget injurierende om en person.
En forening kan også dømmes ulovlig og kræves
opløst, hvis den virker ved eller søger at opnå
sit mål ved vold eller ved anden ulovlighed. Men
grænserne er vide. Og det hører med til demokratiet,
at kun domstolene kan afgøre, om grænserne for
ytringsfrihed er overtrådt.
DET DANSKE DEMOKRATI
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0114.png
Når rettigheder fremgår af grundloven, må
Folketinget og regeringen ikke lovgive i strid med
disse rettigheder. Det er i sidste instans op til de
uafhængige domstole at vurdere, om det sker.
Borgernes grundlæggende rettigheder er ikke
kun beskyttet af grundloven, men også af regler,
som Folketinget har vedtaget, og af internationale
konventioner, som Danmark har tilsluttet sig.
Folketinget har blandt andet vedtaget en række
love, der beskytter borgerne mod diskrimination
(forskelsbehandling). I Danmark er det blandt andet
forbudt at forskelsbehandle en person på grund af
personens køn. Mænd og kvinder skal behandles
lige. Det er også forbudt at forskelsbehandle
på grund af en persons alder, race, tro, seksuel
orientering eller etniske oprindelse. Det betyder,
at det for eksempel er forbudt at forskelsbehandle
en jobansøger, fordi personen har en anden etnisk
oprindelse end dansk.
I 1992 blev Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention gjort til en del af den
danske lovgivning. Menneskerettighedskonventionen
supplerer og udbygger de friheds- og
menneskerettigheder, der følger af grundloven.
Domstolene kan tage stilling til, om danske
myndigheder overholder konventionens krav.
Danmark kan blive dømt ved Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, hvis landets love og
afgørelser strider mod konventionens krav.
114
DET DANSKE DEMOKRATI
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0115.png
3.2.
DEN OFFENTLIGE FORVALTNING
at forvaltningen kontrolleres af Folketingets
myndigheder, regionerne og kommunerne – har
til opgave at føre landets love ud i livet. Den
velfærdssamfundets tilbud til rådighed for borgerne.
skatter og afgifter.
Ombudsmand. Ombudsmanden bedømmer, om
der er sket fejl eller forsømmelser i de offentlige
myndigheders arbejde. Ombudsmanden skal være
med til at sikre, at de offentlige myndigheder ikke
foretager sig noget ulovligt, og at de behandler
borgerne i overensstemmelse med den gældende
lovgivning og giver dem de rettigheder, som de
har krav på.
love, når den udfører sine opgaver. Det gælder
både myndigheder i stat, regioner og kommuner.
hånd. Man siger, at forvaltningens handlinger skal
have hjemmel i en lov. Og forvaltningen må ikke
handle i strid med lovene. Ifølge grundloven er
det de uafhængige domstole, der kontrollerer den
Men Ombudsmandens skriftlige udtalelser har
tilsyn med kommunerne. Borgerne kan også klage
til en række nævn, hvis de for eksempel mener, at
deres kommune ikke har overholdt lovens regler.
I den danske grundlov er det desuden bestemt,
Københavns Rådhus.
Ombudsmanden vælges af Folketinget, men er
uafhængig i sit arbejde. Hverken Folketinget,
blande sig i ombudsmandens arbejde. Modsat
domstolene kan Folketingets Ombudsmand ikke
alligevel stor betydning for forvaltningens adfærd.
DET DANSKE DEMOKRATI
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0116.png
3.3.
OFFENTLIGHED
Åbenhed (offentlighed) fremhæves ofte som en
af demokratiets vigtigste forudsætninger. Den
enkelte borger skal kunne få oplysninger om
staten og dens handlinger. Både den lovgivende,
den dømmende og den udøvende magt er således
underlagt regler om offentlighed:
enhver under visse betingelser har ret til at se de
komme og overvære møderne i folketingssalen. Det
står direkte i grundloven.
– Domstolene: Borgerne har i princippet lov til at
overvære alle retssager. Og medierne skal frit
kunne oplyse befolkningen om, hvad der sker i
retssagerne. Domstolene kan dog beslutte, at en
retssag skal holdes for lukkede døre. Så har hverken
borgere eller journalister adgang til retslokalet.
dokumenter, en myndighed ligger inde med. Men
der er netop betingelser og grænser for denne ret.
På samme måde er der i forvaltningsloven fastsat
betingelser og grænser for parters aktindsigt.
følger af forvaltningsloven, at en part i en sag har ret
til aktindsigt i sagens dokumenter. Og enhver borger
har normalt ret til at få kendskab til de oplysninger,
Retten på Frederiksberg.
DET DANSKE DEMOKRATI
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0117.png
3.4.
BORGERNES PLIGTER
VÆRNEPLIGT:
Værnepligten er en almindelig samfundspligt.
Grundloven bestemmer, at enhver dansk mand har
pligt til personligt at tage del i landets forsvar. Det
betyder, at alle mænd over 18 år er forpligtede til i
en periode at aftjene værnepligt, hvis de er egnede.
I praksis er der ikke behov for, at alle unge mænd i
en årgang aftjener deres værnepligt. Hvis ikke der
er frivillige nok, bliver det ved lodtrækning afgjort,
om man skal aftjene værnepligt. Hvis man udebliver
med fængsel. Hvis udfaldet af lodtrækningen bliver,
at man ikke skal aftjene værnepligt, siges man at
have trukket frinummer.
Mens mænd har værnepligt, kan kvinder aftjene
værnepligt på værnepligtslignende vilkår. Det
betyder, at kvinder kan bidrage til landets forsvar,
hvis de ønsker det. Men de har ikke pligt til det.
En militærnægter kan aftjene sin værnepligt ved
at udføre andet arbejde til gavn for samfundet. Det
kan for eksempel være i institutioner for børn, unge
og ældre eller i kulturelle institutioner som for
eksempel museer og teatre. Hvis en militærnægter
afviser at udføre det anviste arbejde, kan han
måneder. Hvis man af samvittighedsgrunde ikke
ønsker at aftjene sin værnepligt i forsvaret eller
redningsberedskabet, kan man blive militærnægter.
Værnepligten varer mellem 4 og 12 måneder. Det
afhænger af, hvilken tjeneste man indkaldes til.
117
DET DANSKE DEMOKRATI
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0118.png
BORGERLIGT OMBUD:
En anden pligt i det danske samfund er det
borgerlige ombud – eller blot et ombud. Et ombud er
en opgave (et hverv), som samfundet kan pålægge
en borger. Enhver, der er udpeget til et sådant hverv,
skal tage imod det. Det kan eksempelvis være at
sidde i en kommunalbestyrelse, hvis borgeren bliver
valgt, eller at fungere som lægdommer (domsmand
eller nævning) ved en domstol. Lægdommere er
almindelige mennesker, der er med til at dømme i en
vurderes som umodne og ude af stand til at vurdere
person er skyldig, dels være med til at bestemme,
konsekvenserne af deres handlinger.
Der kan i Danmark ikke idømmes dødsstraf.
STRAF:
Hvis en borger ikke overholder loven, kan han eller
I Danmark er den kriminelle lavalder 15 år. Det
betyder, at børn og unge under 15 år ikke kan
om forbrydelser i familieforhold, forbrydelser
mod kønssædeligheden (seksualforbrydelser),
forbrydelser mod liv og legeme (vold og drab) og
berigelsesforbrydelser (tyveri mv.).
alvorligste forbrydelser er indeholdt i
Dansk fængselsbetjent.
118
DET DANSKE DEMOKRATI
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0119.png
STRAFFESAGER:
Det er imidlertid ikke domstolene selv, men kun
Det fremgår af retsplejeloven. Visse mindre
af private. Det gælder for eksempel sager om
freds- og ærekrænkelser. Anklagemyndigheden
skal indbringes for domstolene. Derefter afgør
domstolene så, om borgeren er skyldig og skal
er Justitsministeriet, som ledes af justitsministeren.
Den egentlige leder af anklagemyndigheden
er Rigsadvokaten, som under sig har nogle
statsadvokater og politidirektører. Politiet er en del
af den statslige forvaltning. Det betyder, at staten
har det overordnede ansvar for politiet.
Anklagemyndigheden skal overbevise dommerne
om, at den anklagede er skyldig. Enhver rimelig
tvivl skal komme den anklagede til gode. Men
politiet skal gennem efterforskning skaffe
de nødvendige beviser. Hvis man vil anmelde
en forbrydelse, skal det også ske til politiet.
Man har dog normalt ikke pligt til at anmelde
en forbrydelse til politiet. Både politi og
anklagemyndighed har pligt til at være objektive
og sikre, at det er de rette personer, der bliver
straffet, og at uskyldige ikke bliver retsforfulgt.
Retsplejeloven har regler for, hvilke indgreb politiet
kan foretage over for en borger, når de efterforsker
en sag. Politifolk må ikke anvende tvang under
afhøring. De kan derfor ikke tvinge en person til
at afgive forklaring. Enhver er dog forpligtet til at
opgive navn, adresse og fødselsdato til politiet. Vil en
borger klage over politiets adfærd, kan der klages til
Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
Politiet kan under visse betingelser anholde en
person, der med rimelig grund mistænkes for et
strafbart forhold. Hvis en borger bliver anholdt,
skal han eller hun stilles for en dommer inden for
24 timer. Det er op til dommeren at afgøre, om
borgeren skal løslades eller varetægtsfængsles,
mens politiet og anklagemyndigheden efterforsker
sagen. Dommeren kan også vælge at opretholde
anholdelsen i tre gange 24 timer.
Politibetjente.
DET DANSKE DEMOKRATI
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0120.png
DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND
DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0121.png
1. INDLEDNING
Det danske samfund er et velfærdssamfund,
der fungerer inden for rammerne af en
markedsøkonomi. Dette har Danmark til fælles
med mange andre, især europæiske, lande. Der er
især tre forhold, der er værd at bemærke ved den
danske velfærdsmodel:
Den måde at indrette velfærdssamfundet på gør det
muligt for både mænd og kvinder at deltage aktivt
på arbejdsmarkedet, også selv om de har børn. I
danske børnefamilier arbejder både faderen og
moderen typisk fuld eller næsten fuld tid, samtidig
andre lande i Europa. Men det er også nødvendigt,
– Staten har påtaget sig et stort ansvar for
således mange af samfundets fælles opgaver.
– Velfærden stilles til rådighed for alle borgere, når
de opfylder visse betingelser for at modtage den.
da der ellers ikke ville blive betalt nok i skat til
sygehuse, ældrepleje, dagpenge, kontanthjælp,
sociale pensioner osv.
befolkningen i fællesskab via skatter mv. Der er
altså ikke nogen direkte sammenhæng mellem,
hvad man betaler, og hvilke ydelser man modtager
eller bruger.
- Der er lagt stor vægt på serviceopgaver.
Specielt lægges der større vægt på børnehaver og
vuggestuer, skolefritidsordninger, og ældrepleje
(hjemmehjælp, plejehjem mv.) end i de fleste
andre lande.
121
DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0122.png
2. DEN DANSKE VELFÆRDSMODELS
UDVIKLING
I alle samfund er det de arbejdsduelige voksne, der
tager sig af de ældre, af børnene og af dem, der af
den ene eller anden grund ikke kan klare sig selv.
Historisk har dette ofte været organiseret inden for
den enkelte familie eller i lokale fællesskaber.
I det danske velfærdssamfund er en stadig større
del af disse opgaver gradvist blevet overtaget af
staten. Det er sket ved, at der efterhånden er blevet
skabt et system, hvor alle samfundets borgere
har ret til at få økonomisk og praktisk hjælp ud fra
ensartede kriterier.
Taler man om velfærd i bredeste forstand, er
den første afgørende reform indførelsen af 7 års
skolepligt i 1814 - med gratis undervisning for alle.
Ellers blev de første skridt til det velfærdssamfund,
man kender i dag, taget i 1890’erne. Det skete i en
tid, hvor der skete mange ændringer i det danske
samfund, økonomisk, politisk og socialt. Landbruget
blev lagt om. Industrien voksede frem. Demokratiet
begyndte at tage form. Alt dette ændrede på relativt
få år det danske samfund markant, herunder
også de sociale forhold. Med ændringerne af
det gamle landbrugs- og håndværkersamfund
forsvandt en række private sociale ordninger. I
stedet begyndte staten i stigende omfang at tage
sig af de borgere, der havde behov for hjælp.
for, hvem der kunne tildeles sociale ydelser ved
sygdom, ulykke, arbejdsløshed og alderdom. Der
Velfærdssamfundet var så småt på vej.
I starten af 1930’erne blev der gennemført en større
socialreform. Med reformen blev 55 socialpolitiske
gennemført mere klare regler for, hvornår den
enkelte borger kunne få hjælp.
De vigtigste spor frem mod det nuværende
velfærdssamfund blev lagt i 1950’erne og 1960’erne.
velfærdssamfundet etableret. Det var også i denne
periode, at udvidelsen af velfærdsydelser for alvor
tog fart, og det sociale sikkerhedsnet blev udbygget
blandt andet med folkepensionslovene i 1956 og
i 1964. Tidligere havde staten især hjulpet den
enkelte borger, der blev berørt af arbejdsløshed,
sygdom og ulykke, og ved alderdom. Men i denne
periode begyndte velfærdssamfundet også at
omfatte en række serviceydelser inden for især
social- og sundhedssektoren. Det gjaldt ikke mindst
børnepasning og hjemmehjælp til ældre. Hjælpen
til den nødstedte borger blev efterhånden suppleret
med serviceydelser, som hele befolkningen kunne
nyde godt af, rig såvel som fattig.
122
DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0123.png
Det var dog fra midten af 1960’erne til slutningen af
1970’erne, den store udbygning af serviceydelserne
fandt sted. Det skete samtidig med, at næsten alle
gifte kvinder kom ud på arbejdsmarkedet, og den
hjemmegående husmor næsten forsvandt. Fra 1980
til 2000-årene er denne udvikling fortsat med, at
bliver antallet af modtagere af velfærdsydelser højt.
Dermed bliver også udgifterne høje. Hvis der er
et job. Dermed stiger også de skattebetalinger, som
I perioden fra 1960’erne og frem til omkring år 2000
overtagelse af børnepasning og ældrepleje
mv., der har gjort dette muligt. Efterhånden får
næsten alle børn mellem 1 og 6 år børnepasning
skole. Samtidig blev barsels- og forældreorloven
1970’erne til de 50 uger med fulde dagpenge, der
gælder i dag for personer, der er i arbejde på fuld
tid. Hertil kan faderen få to uger, og 32 af de 50
uger kan frit fordeles mellem faderen og moderen.
Overenskomsterne supplerer ofte, så der er fuld løn
i dele af eller hele barselsperioden.
Netop udbygningen af omsorgen for børn og ældre
og af barsels- og forældreorloven er nok det
vigtigste træk ved den nordiske velfærdsmodel.
Det er også fulgt af en vækst i kvindernes
uddannelsesniveau, der efterhånden ikke blot har
indhentet, men også overhalet mændenes.
Samfundsøkonomiens udvikling betyder meget
for, hvilke ydelser staten kan tilbyde den enkelte
borger. I 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne
var der kraftig økonomisk vækst. Væksten i den
trods krisen. Men i slutningen af 1970’erne kunne
den økonomiske vækst i samfundet ikke følge med.
Derfor blev det nødvendigt at bremse op i 1980’erne.
Det gjaldt også fx for børnepasningen, selv om
behovet var stort. Først i 1990’erne og 00’erne blev
udbygningen fuldført.
Befolkningens sammensætning betyder også meget
for velfærdssamfundets indtægter og udgifter. Det
er især den del af befolkningen, der arbejder, som
har behov for hjælp. Med mange børn og ældre
gunstige betingelser er imidlertid ved at ændre sig.
For det første stiger levealderen. Siden 1995 er
rest-levetiden for 60-årige steget efter i mange
år at have ligget næsten stille. Fra 1991-95 havde
en 60-årig mand gennemsnitligt 17,45 år tilbage
at leve i. I 2010-14 var det steget til 21,18 år. For
60-årige kvinder er restlevetiden steget fra 21.50
år til 24,21 år. Det skyldes formentlig både sundere
arbejdsforhold og levevis, og at behandlingen i
sundhedsvæsenet er blevet bedre.
udbygningen af velfærdssamfundet, fordi det betød
arbejdsmarkedet og færre børn. Denne kombination
Det skyldes, at der blev født få børn i 1920’erne
og 1930’erne, men mange børn lige efter 2.
Verdenskrig. Kvinderne er samtidig kommet ud på
arbejdsmarkedet, næsten i samme omfang som
mændene. Derimod blev der født færre børn.
DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0124.png
For det andet er det ikke længere de små
årgange fra 1920’erne og 1930’erne, der går på
pension, men store årgange fra 1945 og frem.
De er større end de årgange, der kommer ind på
arbejdsmarkedet. Det betyder, at befolkningen i
den erhvervsaktive alder bliver mindre, samtidig
med, at der bliver markant flere ældre. En løsning
kan være at udvide den erhvervsaktive alder.
Derfor besluttede et stort flertal i Folketinget
i 2006, at pensionsalderen skal følge med den
gennemsnitlige rest-levetid for 60-årige.
Et andet middel er at øge erhvervsdeltagelsen for
Det er blandt andet lykkedes for mange danskere
med indvandrerbaggrund, hvor beskæftigelsen steg
markant i perioden 1996-2007. Under krisen er
beskæftigelsen faldet både for personer med dansk
baggrund og for personer med indvandrerbaggrund.
Det betyder, at den procent, der skal betales i skat,
stiger for høje indkomster (progressiv beskatning).
Også kontantydelserne omfordeler. De gives
især til dem, der ikke kan arbejde (pensionister,
førtidspensionister, studerende, arbejdsløse,
syge, personer på barsels- og forældreorlov mv.).
Børnefamilier får dog også kontante ydelser, Det er
begrundet med, at de har større udgifter. Endelig
er der kontante ydelser til en række svage grupper
med små indkomster, bl.a. boligstøtte.
Serviceydelserne går til alle borgere med behov
sikre, at Danmark kan forblive et af verdens rigeste
lande og dermed have råd til at fastholde og udvikle
velfærden. Det er blandt andet også nødvendigt
at sikre, at den danske arbejdsstyrke er blandt de
bedst uddannede i verden, og at Danmark er i stand
til i nødvendigt omfang at tiltrække højtuddannet
arbejdskraft fra udlandet. Dét vil styrke dansk
erhvervslivs muligheder for at klare sig i den
stadig hårdere konkurrence på det globale marked.
Desuden betyder både den teknologiske udvikling
ufaglærte jobs falder. Derfor er det af afgørende
i meget høj grad til at mindske forskellene i
levestandard mellem borgerne.
og er med til at sikre, at alle har mulighed for
at arbejde og deltage i samfundslivet. Mange
serviceydelser retter sig dog mod grupper, der
typisk har små indkomster, f.eks. ældrepleje.
end i dag får sig en uddannelse.
Det danske velfærdssamfund er kendetegnet ved
en betydelig økonomisk omfordeling. Sammenlignet
med andre lande har det danske samfund en høj
grad af økonomisk lighed. Denne omfordeling sker
både gennem skattesystemet og velfærdsstatens
ydelser. Indkomstskatten bygger på det princip, at
de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder.
124
DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0125.png
Det danske velfærdssamfund bygger på et princip
om, at den enkelte borger har både rettigheder og
pligter. Borgere, der opfylder visse betingelser, har
ret til velfærdssamfundets ydelser. Men den enkelte
borger har også pligt til at bidrage til fællesskabet.
Dels ved at betale skat, dels ved at arbejde, hvis man
kan. Står man uden for arbejdsmarkedet og modtager
hjælp, har man også pligt til selv at gøre en aktiv
indsats for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det
gælder både mænd og kvinder.
Den danske model for velfærdssamfundet har
mange træk til fælles med de andre nordiske landes.
Ofte taler man om den nordiske model.
Velfærdssamfundet forandrer og fornyer
sig hele tiden. Blandt andet suppleres de
arbejdsmarkedets parter og i mindre omfang af rent
private ordninger. Arbejdsmarkedets parter spiller
især en stor rolle på pensionsområdet. Her er der
også et stort privat marked, hvor den enkelte kan
spare op til sin pension.
for ordningerne, selv om det nogle gange er private
virksomheder, som leverer serviceydelserne. På en
og private leverandører. Det gælder for eksempel
hjemmehjælp. På sundhedsområdet er der etableret
private sygehuse og klinikker. De fungerer i et
vist omfang som alternativ eller supplement til de
DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0126.png
3. VELFÆRDSSAMFUNDETS
OPGAVER OG AKTØRER
3.1.
VELFÆRDSSAMFUNDETS
OPGAVER
Velfærdssamfundet stiller en lang række ydelser
til rådighed for borgerne. Det er almindeligt at tale
om, at den offentlige sektor udfører to forskellige
slags velfærdsopgaver.
For det andet leverer den offentlige sektor en
række offentlige serviceydelser navnlig inden
borgere, der har vanskeligt ved at klare sig selv. Den
for dem, der har behov for økonomisk hjælp.
for social-, sundheds- og uddannelsesområdet.
Det drejer sig for eksempel om vuggestuer og
børnehaver, hospitaler, ældrepleje og mange
former for uddannelse.
udgifter går til indkomstoverførsler. De omfatter
blandt andet folkepension, førtidspension, statens
uddannelsesstøtte (SU), barselsdagpenge, børne-/
ungeydelse, boligstøtte, dagpenge ved arbejdsløshed
og sygdom, kontanthjælp og integrationsydelse.
DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0127.png
3.2.
AKTØRER
Folketinget og regeringen fastlægger via lovgivning
rammerne for det danske velfærdssamfund. Men
det er i vidt omfang kommunerne og regionerne, der
fylder lovens rammer ud. Det er dem, der i praksis
Regionernes mest omfattende opgave er at drive
størstedelen af sundhedsvæsenet. Det gælder
Indtil strukturreformen trådte i kraft den 1. januar
2007 var landet opdelt i 270 kommuner og 14
amter. Ved strukturreformen blev amterne nedlagt
og erstattet af fem regioner. Kommunernes antal
blev reduceret til 98, idet mange små kommuner
blev lagt sammen. Samtidig blev regionernes
opgaver færre end amternes, idet regionerne
først og fremmest står for at drive sygehusene.
del opgaver fra de tidligere amter, og samtidig blev
den statslige arbejdsformidling lagt sammen med
den kommunale indsats for andre typer af ledige til
nutidens jobcentre.
I Danmark er velfærdssamfundet således som
Kommunerne løser mange forskellige
velfærdsopgaver. Kommunerne skal i videst muligt
omfang fungere som borgernes hovedindgang til
en lang række af de opgaver, der er tættest på den
enkelte borger. Det gælder blandt andet:
– børnepasning i blandt andet vuggestuer og
børnehaver
– folkeskolen
– ældrepleje
blandt andet krisecentre, besøgsordninger, kontakt-
og væresteder mv. De opgaver, der løses ved hjælp
af frivillige, er således typisk en række supplerende
– tildeling af en lang række sociale ydelser
opgaver. I Danmark er det sjældent, at frivillige
organisationer står for den grundlæggende service.
Når det gælder indsatsen for at hjælpe ledige
tilbage i beskæftigelse, foregår det i lokale jobcentre
placeret i kommunerne. Endelig har kommunerne
på sundhedsområdet ansvaret for bl.a. pleje
og genoptræning efter hospitalsindlæggelse,
hjemmesygeplejen, behandling af alkohol-
I 2014 dannede en lille gruppe borgere
i Vendsyssel (vendelboere) foreningen
”Venligboerne”, der skulle hjælpe nyankomne
flygtninge med en hurtig integration. Det
inspirerede hurtigt mange andre, så der i løbet af
2015 blev dannet grupper over hele landet.
dermed til private virksomheder, der betales af
tradition for at inddrage frivillige organisationer i at
løse de fælles opgaver. Der er i Danmark således
de seneste årtier er det blevet mere almindeligt
at lade private virksomheder udføre nogle af
velfærdsopgaverne, dog sådan, at det stadig er
Staten løser en række overordnede opgaver som for
eksempel politi, retsvæsen og forsvar samt opgaver
som for eksempel ungdomsuddannelser (gymnasier
mv.), de videregående uddannelser og forskning.
Staten administrerer endvidere al skatteopkrævning.
alle borgere med bopæl i landet ret til lægehjælp mv.
Regionerne har også opgaver vedrørende regional
udvikling og driften af visse specialiserede sociale
institutioner. Regionerne driver sammen med
og stofmisbrug, den kommunale tandpleje,
socialpsykiatri og forebyggelse mv. herunder også
tilbud om hjælp til rygestop.
127
DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0128.png
4. VELFÆRDSSAMFUNDETS
FINANSIERING
end én, der ikke har så høj indkomst. Siden 2009
og fremmest gennem skatter på indkomst og
gennem afgifter mv. Det er staten og kommunerne,
der har ret til at udskrive skat. Indkomstskatten
blev indført i 1903, dog med en markant lavere
skatteprocent end i dag. Indkomstskatten betyder,
at næsten alle indkomster er skattepligtige, uanset
hvor de kommer fra. Den danske indkomstskat
bygger på princippet om progressiv beskatning.
Det betyder, at en person med høj indkomst betaler
en større andel af sin indkomst til skattevæsenet
er der foruden arbejdsmarkedsbidraget dog kun
to satser for almindelig indkomst, så der er en
ekstra skat (topskat) på 15 pct. for indkomst over
en vis størrelse. Det betyder også, at man betaler
mere i skat af den sidst tjente krone end af den
første, når man tjener over et vist beløb. Ud over
indkomstskatten får staten og kommunerne også
indtægter fra moms og afgifter, ejendomsskatter,
selskabsskat samt beskatning af afkast på
pensionsopsparing (såkaldt PAL-skat).
128
DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0129.png
5. DEN DANSKE ØKONOMI
Det danske samfund har to gange i de seneste
århundreder skiftet produktionstype. Første
gang var i 1960’erne, hvor Danmark gik fra
at være et landbrugsland til at udvikle sig
til et industrisamfund. Anden gang var, da
industrisamfundet gradvist udviklede sig til et
videns- og servicesamfund.
Landbruget har traditionelt været det vigtigste
erhverv i Danmark. I slutningen af 1800-tallet
arbejdede hovedparten af befolkningen inden
for landbrugssektoren. I samme periode blev de
første større industrivirksomheder grundlagt i
Danmark. Industrien voksede hurtigt, og omkring
1960 havde den fået større økonomisk betydning
for dansk økonomi end landbruget. Fra begyndelsen
af 1970’erne faldt andelen af beskæftigede inden
for industrien, og servicesektoren voksede. I dag er
Danmark har en åben økonomi, hvor handel med
udlandet altid har spillet en væsentlig rolle. Dels
ligger Danmark godt placeret mellem Østersøen
og verdenshavene og grænser op til mange lande.
Dels mangler Danmark mange råvarer, så det har
været nødvendigt at handle med omverdenen.
I dag er det især de øvrige EU-lande, Norge og
USA, som Danmark handler med. Danmark vil
dog også gerne kunne handle med andre lande.
Blandt andet derfor er Danmark i dag medlem
af en række internationale organisationer, der
ligesom EU også arbejder for mere fri handel.
Det gælder for eksempel OECD (Organisationen
for økonomisk samarbejde og udvikling) og WTO
(Verdenshandelsorganisationen).
en tredjedel af alle beskæftigede arbejder i dag i
og industrivarer er dog steget, selv om antallet af
ansatte er faldet. Det skyldes især mekaniseringen
af produktionen og den hurtige teknologiske
udvikling i disse sektorer.
De fleste private virksomheder i Danmark er
små eller mellemstore. Der er kun få store
virksomheder, men de spiller alligevel en
væsentlig rolle for den danske økonomi. Da
landbruget gennem århundreder har været
et centralt erhverv, er en del af industrien
stadig knyttet til og forarbejder råvarer fra
landbruget. Men det er også lykkedes for danske
virksomheder at finde områder eller nicher,
hvor de har særlige kompetencer og styrke til
at konkurrere på verdensmarkedet. Det gælder
eksempelvis inden for rederivirksomhed,
medicinalindustri og fødevareindustri samt for
produkter som vindmøller og høreapparater.
Novo Nordisk.
DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0130.png
6. ARBEJDSMARKEDET
Traditionen er mere end 100 år gammel.
det danske arbejdsmarked, og det gælder ikke kun
mændene. Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet
er et af de mest markante træk ved udviklingen på
det danske arbejdsmarked de seneste 50 år. Antallet
af kvinder på arbejdsmarkedet er fordoblet siden
1960. I begyndelsen var det meget almindeligt, at
kvinderne arbejdede på deltid, det vil sige færre
Under den tidlige industrialisering i slutningen
af 1800-tallet opstod der gradvist en større
arbejderklasse i byerne. Arbejderne fandt sammen i
Landsorganisationen i Danmark, det nuværende LO,
der har til formål at kæmpe for bedre arbejdsforhold
mv. Som svar herpå slog også arbejdsgiverne sig
sammen i Dansk Arbejdsgiverforening, som i dag
hedder DA. Forholdet mellem de to parter var i
cirka 75 procent af kvinderne i den erhvervsaktive
alder tilknyttet arbejdsstyrken.
Desuden er det danske arbejdsmarked kendetegnet
ved, at arbejdskraften generelt er godt uddannet. Det
skyldes blandt andet, at der i Danmark er lange og
stærke traditioner for uddannelse, efteruddannelse
og videreuddannelse.
og arbejdsgivere. En sådan aftale kaldes en
er kendt som Septemberforliget.
Septemberforliget kaldes ofte for arbejdsmarkedets
grundlov. Forliget betyder, at LO og DA anerkender
hinanden som berettigede til at forhandle på
deres medlemmers vegne. De kan altså indgå
6.1.
DEN DANSKE
ARBEJDSMARKEDSMODEL
Man taler ofte om en særlig dansk
arbejdsmarkedsmodel. Den består i, at det er
arbejdsmarkedets parter, det vil sige fagforeninger
og arbejdsgiverforeninger, der selv aftaler løn og
arbejdsvilkår på arbejdsmarkedet. Staten blander
sig ikke, så længe parterne selv er i stand til at indgå
aftaler på disse områder.
Den danske aftalemodel på arbejdsmarkedet
bygger på tre centrale elementer. For det
første er hovedparten af arbejdsstyrken
organiseret i fagforeninger. For det andet er
en stor del af arbejdsmarkedet dækket af
kollektive overenskomster. Og for det tredje er
arbejdsmarkedet præget af et trepartssamarbejde
mellem lønmodtagere, arbejdsgivere og staten.
overenskomst, og den fastlægger typisk løn- og
arbejdsvilkår. Septemberforliget slår også fast, at
det er arbejdsgiveren, der leder og fordeler arbejdet,
og som kan ansætte og afskedige medarbejdere.
Endelig indebærer forliget en såkaldt fredspligt. Det
betyder, at strejke og lockout ikke er tilladt, når der
er indgået en overenskomst.
DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0131.png
Disse grundlæggende principper ligger den dag i
dag til grund for de aftaler, der indgås på det danske
arbejdsmarked. Det er også arbejdsmarkedets
måtte opstå. Staten blander sig mindst muligt.
Grundtanken er, at arbejdsmarkedets parter
hurtigere og bedre kan tilpasse aftalerne til den
enkelte branche eller den enkelte virksomhed.
Og når parterne selv har været med til at indgå
en aftale, så accepterer de også dens vilkår. Det
betyder blandt andet også, at man ikke har nogen
lovgivning om mindsteløn i Danmark. Mindstelønnen
har parterne aftalt i deres overenskomst eller en
individuel aftale.
Arbejdsmarkedets parter bliver normalt
også inddraget i at udforme den del af
arbejdsmarkedspolitikken, der fastsættes
gennem lovgivning. Det gælder for eksempel
regler om arbejdsmiljø, arbejdsformidling,
arbejdsmarkedsuddannelser og
arbejdsløshedsforsikring.
Samarbejdet mellem lønmodtagere, arbejdsgivere
og staten sikrer et arbejdsmarked, der både
lønmodtagerne. Fleksibiliteten består i, at det er
nemt for arbejdsgiverne at afskedige folk, når
økonomien er dårlig, og let at ansætte folk, når det
går godt. Trygheden består i, at lønmodtagerne
har en økonomisk sikkerhed, hvis de mister deres
job. De er også sikret hjælp til at prøve at komme
tilbage på arbejdsmarkedet, for eksempel gennem
jobhenvisning. Den danske arbejdsmarkedsmodel
DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0132.png
6.2.
HØJ ORGANISATIONSGRAD OG
FORENINGSFRIHED
Der er foreningsfrihed i Danmark. Det betyder
af arbejdstagerne fagligt organiseret. Omkring 70
procent af de danske arbejdstagere er medlem
af en fagforening. Fagforeningen arbejder for at
sikre medlemmerne de bedst mulige vilkår på
arbejdspladserne. Der er fagforeninger både for
blandt andet, at den enkelte lønmodtager selv må
beslutte, om han eller hun ønsker at være medlem
af en fagforening og i givet fald hvilken. Det
betyder også, at det er forbudt for en arbejdsgiver
at afskedige en medarbejder, fordi denne ikke
er medlem af en fagforening. Heller ikke i
forbindelse med nyansættelse må en arbejdsgiver
Både fagforeningerne og arbejdsgivernes
organisationer er samlet i landsdækkende
forbund og hovedorganisationer. De to største
organisationer på arbejdsmarkedet er LO og
DA. LO repræsenterer lønmodtagerne. LO er en
paraplyorganisation for i alt 18 faglige forbund
og organiserer cirka 1 mio. medlemmer. DA er
arbejdsgivernes organisation og organiserer
cirka 24.000 virksomheder inden for blandt andet
industri, handel, transport, service og byggeri.
Næsten 80 procent af det danske arbejdsmarked er
dækket af kollektive overenskomster. En kollektiv
overenskomst er en aftale mellem en fagforening
og en arbejdsgiver eller arbejdsgiverorganisation
om løn- og arbejdsvilkår inden for et bestemt
område, som parterne selv afgrænser i aftalen. En
arbejdsgiver, som har indgået en overenskomst,
er forpligtet til at give alle de ansatte de løn- og
arbejdsvilkår, som fremgår af overenskomsten.
Det gælder for eksempel aftaler om løn, pension,
arbejdstid, ferie og opsigelse.
Dansk Arbejdsgiverforening.
LO’s hovedkvarter.
stille krav om, at en medarbejder skal være
medlem af en bestemt fagforening.
DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0133.png
KAPITEL 4
DANMARK OG OMVERDENEN
DANMARK OG OMVERDENEN
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0134.png
1. INDLEDNING
Omfanget af det internationale samarbejde er
vokset siden afslutningen på 2. Verdenskrig.
Danmark deltager i vidt omfang i dette
samarbejde. Det har givet Danmark indflydelse
på forhold, der rækker ud over landets grænser.
Men beslutningerne i disse internationale
organisationer er samtidig med til at fastlægge
rammerne for det danske samfund. Det
internationale og især det europæiske samarbejde
har på denne måde stor betydning for Danmark.
Danmark er i dag medlem af en række
internationale organisationer. Det er ofte for
at fremme danske politiske og økonomiske
interesser samt for at beskytte landets
sikkerhed. På europæisk plan drejer det sig
især om EU. Samarbejdet i EU er nemlig særligt
omfattende og spiller en stor rolle for Danmark.
Desuden er Danmark blandt andet medlem af FN,
NATO, WTO og Europarådet. Danmark samarbejder
også med de øvrige nordiske lande: Sverige,
Norge, Finland og Island. Det foregår blandt andet
i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd.
DANMARK OG OMVERDENEN
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0135.png
2. DANMARK I EUROPA
2.1.
DEN EUROPÆISKE UNION
EU’s formål er at løse fælles europæiske
problemer. Unionen skal styrke samarbejdet på
områder, der bedst klares af EU’s medlemslande
i fællesskab. EU’s generelle målsætninger er at
fremme økonomisk og social udvikling, at styrke
Europas rolle i verden, at styrke beskyttelse af de
europæiske borgeres rettigheder og interesser og at
sikre frihed, sikkerhed og retfærdighed.
Målsætningerne bliver ført ud i livet gennem
en række konkrete politikker. Den økonomiske
og sociale udvikling er for eksempel blevet
fremmet ved at oprette et indre marked for varer,
tjenesteydelser, kapital og arbejdstagere. Politikker
for regional udvikling og miljøbeskyttelse har haft
samme formål.
Samarbejdet i EU bygger på traktater (aftaler)
mellem de enkelte medlemsstater. I traktaterne er
det fastlagt, hvad medlemslandene skal samarbejde
om. EU-samarbejdet bygger i dag især på to
traktater, nemlig Traktaten om Den Europæiske
Union og Traktaten om Den Europæiske Unions
Funktionsområde. EU-samarbejdet omfatter i dag en
lang række forskellige samfundsområder. Og EU kan
vedtage lovgivning, der gælder på samme måde som
den lovgivning, Folketinget og de andre nationale
parlamenter vedtager.
EU-samarbejdet kan omfatte forhold, som ikke
er omfattet af traktaten. Det kan ske ved, at
landene i fællesskab formulerer målsætninger
for bestemte politik-områder og så rapporterer
om, hvad man har gjort. Det kaldes også den åbne
koordinationsmetode. Dette samarbejde er dog
ikke bindende for medlemsstaterne. Ud over dette
bruges også anbefalinger, retningslinjer mv., som
ikke er bindende.
Den Europæiske Unions historie
2. Verdenskrig efterlod store dele af Europa
med enorme ødelæggelser. Krigen havde først
og fremmest kostet mange menneskeliv. Både
i befolkningerne og blandt politikere var der et
stærkt ønske om at undgå nye krige. Det skulle ske
gennem et øget samarbejde mellem de europæiske
forebygges. Der skulle i stedet sikres fredelige
løsninger. Det var også nødvendigt at prøve at
genrejse Europa socialt og økonomisk efter krigens
ødelæggelser. Samtidig var det politiske verdenskort
ændret. Europa var ikke længere centrum for
verdens begivenheder. Den rolle var overtaget af de
to nye supermagter: USA og Sovjetunionen.
I årene efter 2. Verdenskrig blev der således
fælles formål var at styrke samarbejdet på tværs
af landegrænserne. Nogle af disse organisationer
byggede på traditionelle former for internationalt
samarbejde, det vil sige frivillige aftaler, hvor
alle de samarbejdende stater skulle være enige
om de fælles initiativer. Det gjaldt for eksempel
Europa-Parlamentet.
DANMARK OG OMVERDENEN
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0136.png
Men der opstod på samme tid tanker om at etablere
et tættere og mere forpligtende samarbejde mellem
de europæiske lande. Dette førte til dannelsen af
Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab i 1952.
Samarbejdet omfattede kul- og stålindustrierne,
som havde været grundlaget for at producere
krigsmateriel under 2. Verdenskrig. Netop ved
at samarbejde om disse sektorer håbede man at
gøre enhver krig mellem landene umulig. Frankrig,
Tyskland, Italien, Belgien, Nederlandene og
Luxembourg deltog i dette samarbejde.
Nogle få år senere besluttede de seks lande
at gå et skridt videre. Kul- og Stålfællesskabet
blev i 1958 udvidet med Det Europæiske
Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske
Atomenergifællesskab. Disse tre fællesskaber
blev senere til De Europæiske Fællesskaber
(EF). Samarbejdet blev nu et bredere økonomisk
hindringer for indbyrdes handel mellem landene og
dermed etablere et mere fælles marked.
I 1960’erne og 1970’erne var medlemsstaterne ofte
uenige om, hvordan samarbejdet skulle foregå. Der
af dem kunne opnå alle landes opbakning.
I 1980’erne var en række lande igen klar til at
udvikle samarbejdet. Det lykkedes første gang i
1987 med Den Europæiske Fællesakt. Den kom
i Danmark til at hedde EF-pakken. Formålet
var at gennemføre et indre marked, hvor varer,
tjenesteydelser, personer og kapital kunne bevæge
handelshindringer mellem landene. Samtidig blev
samarbejdet udvidet til også at omfatte blandt andet
et stærkere samarbejde om miljøpolitik.
Lars Løkke Rasmussen og EU-præsident Donald Tusk.
DANMARK OG OMVERDENEN
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0137.png
I 1989 skete der store politiske omvæltninger i
Østeuropa. I det lys blev medlemsstaterne enige om
en betydelig udvidelse af EF-samarbejdet. Det førte
til Maastricht-, Amsterdam- og Nice-traktaterne
og senere til udvidelsen mod øst. Maastricht-
traktaten indebar blandt andet, at der skulle
oprettes en økonomisk og monetær union (ØMU’en).
Oprettelsen af ØMU’en indebar en samordning af
medlemsstaternes økonomiske politik, og at der
skulle indføres en fælles europæisk valuta (euroen).
Euroen blev i form af sedler og mønter indført i
12 af medlemsstaterne i 2002. Fremover skulle
EU-samarbejdet også omfatte en fælles udenrigs-
og sikkerhedspolitik. Desuden blev spørgsmål
en del af samarbejdet. Også på andre politiske
områder blev det indbyrdes samarbejde styrket. Det
gjaldt blandt andet arbejdsmarked og miljø. Med
Maastricht-traktaten skiftede EF samtidig navn til
Den Europæiske Union (EU).
Med Nice-traktaten, der trådte i kraft i 2003, blev
EU gjort klar til en stor udvidelse i 2004. Her
blev ti nye lande medlem af samarbejdet. Det
blev samtidig besluttet at undersøge, om der var
behov for en ny traktat. Det førte til, at der blev
skrevet et udkast til en traktat om en forfatning
for Europa. Den havde blandt andet til formål at
afklare EU’s mål og opbygning og samle det i ét
fælles dokument. Men ved folkeafstemninger i 2005
den nye forfatningstraktat. Det blev derfor efter en
tænkepause besluttet formelt at bygge videre på det
eksisterende samarbejde med Lissabon-traktaten,
som trådte i kraft 1. december 2009. Med Lissabon-
beslutninger vedrørende politisamarbejde og det
der fastsat klare regler for, hvordan en medlemsstat
kan melde sig ud af EU. Oprindelig var der seks
lande i samarbejdet: Frankrig, Tyskland, Italien,
Belgien, Nederlandene og Luxembourg.
EU bygger på en række grundprincipper.
Et af dem kaldes nærhedsprincippet eller
subsidiaritetsprincippet. Det betyder, at EU ikke skal
tage sig af sager, som bedre kan løses på nationalt
eller lokalt niveau i den enkelte medlemsstat. Et
andet princip er, at EU kun kan vedtage lovgivning på
de områder, der er nævnt i traktaterne.
Det kaldes legalitetsprincippet.
EU-samarbejdet går videre end det traditionelle
internationale samarbejde. Det siges ofte, at EU er
et overstatsligt samarbejde. Forskellene er vigtige
at forstå.
EU-landene samarbejder i dag på næsten alle
samfundsområder. Samarbejdet omfatter
blandt andet miljøbeskyttelse, sociale forhold,
beskæftigelse, arbejdsmarked, uddannelse, regional
udvikling og udenrigspolitiske spørgsmål. Men der
er stor forskel på, hvor omfattende samarbejdet
er på de enkelte politikområder. På nogle områder
udarbejdes der fælles europæisk lovgivning.
På andre områder nøjes EU med at understøtte
medlemsstaternes nationale politikker. Det kan for
eksempel ske gennem handlingsprogrammer.
– 1973: Storbritannien, Irland og Danmark
– 1981: Grækenland
– 1986: Spanien og Portugal
– 1990: Det tidligere DDR blev med Tysklands
samling en del af EU
– 1995: Østrig, Finland og Sverige
– 2004: Cypern, Tjekkiet, Estland, Letland,
Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovakiet og Slovenien
– 2007: Bulgarien og Rumænien.
– 2013: Kroatien
så EU i dag består af 28 medlemsstater:
EU i dag
DANMARK OG OMVERDENEN
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0138.png
EU-lande 2013.
DANMARK OG OMVERDENEN
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0139.png
Det traditionelle internationale samarbejde er et
samarbejde mellem stater. Her bliver en stat ikke
forpligtet til noget, den ikke er enig i. Typisk skal
de nationale parlamenter give samtykke til, at en
stats regering kan indgå en aftale med andre stater.
Når staterne har indgået en aftale, har den ikke
altid automatisk virkning som lov. I Danmark skal
en aftale med en anden stat først indarbejdes i den
nationale lovgivning af regeringen og Folketinget.
I EU-samarbejdet har medlemsstaterne givet EU
noget af den magt, som før lå hos de nationale
parlamenter og myndigheder. Det gælder også
den lovgivende magt, som i Danmark er hos
regeringen og Folketinget. Det kaldes at afgive
selvbestemmelsesret (suverænitet). Samarbejdet i
EU betyder, at der nu kan vedtages EU-lovgivning,
der gælder direkte for borgerne i det enkelte
medlemsland. EU-reglerne har altså samme
mange beslutninger i EU desuden ved såkaldte
vedtages, uden at samtlige medlemsstater er enige.
Et land kan med andre ord blive stemt ned, men
alligevel være bundet af beslutningen. Desuden er
der dannet en række institutioner, som fungerer
uafhængigt af medlemsstaterne. Det drejer sig især
om Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og
EU-Domstolen. Alle disse forhold gør EU anderledes
end det traditionelle internationale samarbejde.
medlemmer skal stemme for. Det er altså ikke nok
en folkeafstemning, for at Danmark kan deltage i det
internationale samarbejde.
Danmark har været medlem af EU siden 1973.
af danskerne ja til EF, som det hed dengang. Op
til folkeafstemningen var der meget debat om
Danmarks deltagelse i EF. Mange i Danmark
var bekymrede over udsigten til at stå uden for
samarbejdet. Andre var mere bekymrede for, at
Danmark ville miste selvbestemmelsesret.
Siden har befolkningen ofte været splittet i
holdningen til EU, særligt i forbindelse med
afholdelse af folkeafstemninger. Blandt andet har
der været forskellige meninger om, hvor Danmark
har ment, at Danmark i EU opnår mulighed for at
En anden gruppe har derimod ment, at Danmark
som medlem tværtimod mister muligheder for selv
at bestemme. Debatten om EU handler også om
demokratiet i EU. På den ene side kritiseres EU for at
have et demokratisk underskud, blandt andet fordi
det oftest er medlemsstaternes regeringer, der i
sidste ende vedtager EU-lovgivning i Ministerrådet.
På den anden side fremhæves, at EU er mere
demokratisk end det traditionelle internationale
samarbejde, blandt andet fordi Unionen har et
Danmark og EU
På bestemte områder har EU fået adgang til
at vedtage lovgivning, som Folketinget ellers
skulle vedtage. EU har for eksempel adgang til
at vedtage regler, som fjerner handelshindringer
mellem medlemsstaterne. Danmark har altså
med sit medlemskab af EU afgivet noget af sin
selvbestemmelsesret. Det giver den danske
grundlov mulighed for. Der stilles dog ganske
kræver nemlig, at fem sjettedele af Folketingets 179
folkevalgt parlament. Tilmed har dette parlament
efterhånden fået væsentligt større magt. Det har
også fået nogle af de institutioner, man kender fra
bl.a. nordiske parlamenter så som ombudsmand,
Siden danskerne sagde ja i 1972, har der været
afholdt seks folkeafstemninger om ændringer i EU-
samarbejdet. Og hver gang har befolkningen været
DANMARK OG OMVERDENEN
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0140.png
Og det kræver normalt tilslutning fra både Rådet
og Europa-Parlamentet at vedtage EU-lovgivning.
særaftale med de andre EU-lande. Særaftalen er
kendt som Edinburgh-afgørelsen. Den indebærer, at
der er dele af EU-samarbejdet, som Danmark ikke
Den blev bagefter sendt ud til en folkeafstemning,
danskerne ja.
Når der forhandles i Rådet, er regeringen
repræsenteret med en minister, der stemmer på
Danmarks vegne. Rådet er som nævnt med til at
vedtage lovgivning, der gælder direkte i Danmark,
eller som Danmark er forpligtet til selv at indføre.
Fordi samarbejdet er så vidtgående, begyndte man
tidligt at diskutere, hvordan Folketinget kan føre
kontrol med regeringens forhandlinger i EU.
den fælles valuta (euroen), forsvarsområdet
og dele af samarbejdet om en fælles rets- og
udlændingepolitik (retsforbeholdet). Forbeholdet om
unionsborgerskabet har dog mistet sin betydning
efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden. Danmarks
forbehold over for unionsborgerskabet blev indført
for at garantere, at unionsborgerskabet ikke skulle
udvikle sig til noget på linje med det nationale
statsborgerskab eller helt træde i stedet for dette.
Med Amsterdam-traktatens ikrafttræden i 1999 kom
dette til at gælde for alle medlemsstater.
Retsforbeholdet indebærer, at Danmark ikke
deltager i samarbejdet på en række retlige
områder, eksempelvis den fælles udlændinge- og
asylpolitik. I 2015 var der folkeafstemning om,
hvorvidt retsforbeholdet skulle omdannes til
en tilvalgsordning. Tilvalgsordningen ville give
Danmark mulighed for selv at bestemme, hvilke dele
af det retlige EU-samarbejde som Danmark ville
deltage i, men samtidig muligheden for at vælge at
stå uden for andre områder. Ved folkeafstemningen
den 3. december 2015 stemte danskerne nej til en
omdannelse af retsforbeholdet. Danmark deltager
herefter ikke i samarbejdet med de andre EU-lande
Kort fortalt er det hovedreglen, at Europa-
Kommissionen stiller forslag om ny EU-lovgivning.
Det er så Rådet og Europa-Parlamentet, der i
Danmark er som medlem af EU med til at
beslutte ny lovgivning i EU. Den danske regering
repræsenterer landet i Rådet for Den Europæiske
Union, der normalt blot kaldes Ministerrådet
eller Rådet. Rådet har sammen med Europa-
Parlamentet den lovgivende funktion i EU.
fællesskab eller i samarbejde vedtager eller
forkaster forslaget.
Parlamentet, Europa-Kommissionen og EU-
Domstolen. I den danske grundlov er der regler for,
hvordan Folketinget vedtager en lov. På samme vis
Det førte til, at man oprettede et særligt udvalg i
Folketinget. Det kaldes i dag for Europaudvalget.
Her er medlemmer fra alle Folketingets partier
repræsenteret. Udvalgets opgave er først og
fremmest at føre kontrol med den danske EU-
politik. I større sager skal regeringen derfor
spørge Europaudvalget til råds, før den tager til
forhandlinger i Rådet. Europaudvalget giver på
den baggrund regeringen et forhandlingsmandat.
Mandatet fastlægger Danmarks holdning til sagen,
herunder om regeringen kan stemme for eller
imod et forslag. Europaudvalget giver på denne
måde Folketinget en mulighed for at styre, hvordan
regeringen stemmer i EU-sager.
beslutningsprocesser
DANMARK OG OMVERDENEN
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0141.png
De forskellige måder at træffe beslutninger på
afspejler, hvor stor indflydelse de forskellige
institutioner har. I de fleste tilfælde er Europa-
Parlamentet sidestillet med Rådet. Det betyder,
at begge parter skal godkende et forslag. I
enkelte tilfælde er det stadig Rådet – altså
medlemsstaternes ministre – der træffer
beslutning, mens Europa-Parlamentet blot skal
tages med på råd. På nogle områder kræves der
enstemmighed (enighed).
Her kan ét medlemsland altså nedlægge veto og
dermed hindre, at der vedtages fælles EU-regler.
Det kan være svært at arbejde med i et samarbejde
mellem 28 medlemslande. Lissabon-traktaten
ændrede derfor reglerne for afstemninger i Rådet,
Rådet (Rådet for Den Europæiske
Union)
Rådet er medlemsstaternes forsamling.
Medlemmerne af Rådet er ministre fra alle
medlemsstaternes regeringer. Rådet består i
praksis af skiftende fagministre, én fra hvert
land. Når der skal drøftes miljøspørgsmål, er det
for eksempel alle miljøministrene, der mødes.
Rådets medlemmer er altså ikke direkte valgt af
de europæiske vælgere, men repræsenterer deres
nationale regeringer.
Rådet udøver sammen med Europa-Parlamentet
EU’s lovgivende funktioner. Det betyder, at
vedtagelse af EU-lovgivning som udgangspunkt
kræver tilslutning fra både Rådet og Europa-
Parlamentet. På enkelte områder skal Europa-
procent af landene (mindst 16 ud af 28 lande)
stemmer ja, og at de samtidig repræsenterer
Parlamentet imidlertid kun høres, men det er Rådet,
Når Rådet skal stemme om et forslag, gælder
medlemsstater kan altså blive stemt ned. Det
beslutninger dog, uden at nogen stemmer imod.
der forskellige regler. På en række områder skal
alle medlemsstater være enige, før et forslag kan
normalt, at mindst 55 pct. af medlemslandene skal
Det Europæiske Råd (EU-topmøder)
Den danske statsminister er med i Det Europæiske
Råd. Det består af alle EU-landenes stats- og
regeringschefer, en formand, som vælges for
en periode af to et halvt år, samt formanden for
Europa-Kommissionen. Herudover deltager EU’s
højtstående repræsentant for udenrigsanliggender
og sikkerhedspolitik (EU’s ”udenrigsminister”),
som også er næstformand i Kommissionen, i
arbejdet. EU’s højtstående repræsentant for
udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik er valgt
af Det Europæiske Råd for en fem-årig periode.
Det Europæiske Råd mødes som minimum fire
gange hvert år på EU-topmøderne. Her fastlægger
stats- og regeringscheferne de overordnede
politiske rammer for samarbejdet. De tager
også beslutninger om andre vigtige politiske
spørgsmål. Det kan for eksempel være om EU’s
udvidelse, EU’s traktater eller EU’s politik på
den globale scene. Beslutningerne træffes som
hovedregel ved enighed.
støtte beslutningen. Dette vil sige mindst 16 af
EU’s 28 medlemslande. Disse lande skal samtidig
samlede befolkning. For at blokere en beslutning
kræves mindst 4 lande, der repræsenterer mindst
35 pct. af befolkningen i EU.
Europa-Kommissionen
Europa-Kommissionen har i dag 28 medlemmer
(kommissærer), én fra hver medlemsstat.
Kommissærerne udpeges på grundlag af forslag fra
de enkelte medlemsstater. Kommissærerne skal
være uafhængige. Det vil sige, at de kun skal arbejde
for EU’s interesser. Europa-Kommissionen ledes af
en formand, som vælges af Europa-Parlamentet på
baggrund af forslag fra Det Europæiske Råd. Dernæst
skal Parlamentet godkende den samlede Europa-
grundig evaluering af de enkelte kandidater.
141
DANMARK OG OMVERDENEN
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0142.png
Medlemmerne af Europa-Kommissionen udnævnes
for en femårig periode. De har ligesom de danske
ministre ansvar for hver sit særlige område. For
eksempel er der udpeget en kommissær for vækst
og beskæftigelse, en kommissær for konkurrence,
en kommissær for landbrug og landdistrikter, en
kommissær for klima og energi, en kommissær for
sammen med deres landsmænd. De er grupperet
i partier eller grupper ud fra deres politiske
holdninger. Siden de første direkte valg til Europa-
Parlamentet i 1979 har forsamlingen fået stadig
større betydning i det europæiske samarbejde. I
på EU’s lovgivning. Desuden er Europa-Parlamentet
med til at føre kontrol med blandt andre Europa-
Kommissionen. Europa-Parlamentet kan tvinge
Europa-Kommissionen skal komme med konkrete
forslag til ny lovgivning. Den skal også tage andre
initiativer, der kan føre traktaternes og EU-
topmødernes overordnede politiske målsætninger
ud i livet. Det er primært Europa-Kommissionen, der
har ret til at foreslå ny lovgivning.
Europa-Kommissionen kontrollerer også, om
medlemsstaterne retter sig efter EU-lovgivningen.
Hvis et land ikke gør det, kan Europa-
Kommissionen rejse en sag imod det pågældende
land ved EU-Domstolen.
Europa-Kommissionen til at træde tilbage. Det sker
ved mistillidsvotum. Europa-Parlamentet kan også
stille spørgsmål til Rådet og Europa-Kommissionen.
Europa-Parlamentet kan også opfordre dem
begge til at tage nye politiske initiativer. Europa-
Parlamentet kan dog ikke stille forslag til ny EU-
lovgivning. Det er primært Europa-Kommissionen,
der har denne ret.
2.2.
EUROPARÅDET
Danmark har været medlem af Europarådet, siden
EU-Domstolen
Den Europæiske Unions Domstol – i daglig tale
ofte kaldet EU-Domstolen – består af 28 dommere,
én fra hver medlemsstat. EU-Domstolens opgave
er at sikre, at EU-lovgivningen bliver overholdt.
mellem to medlemsstater og mellem EU og den
enkelte medlemsstat. EU-Domstolen kan også
bestemme, hvordan EU-reglerne skal forstås. Hvis
en national domstol i et medlemsland er i tvivl om
dét, kan den spørge EU-Domstolen.
det blev oprettet i 1949. Europarådet bestod i 1949
af 10 vesteuropæiske demokratier. I dag er 47
europæiske stater medlem. Europarådet er ikke en
EU-institution. Det er en selvstændig organisation
i Europa. Før et land kan blive medlem, skal det
anerkende sine borgeres personlige og politiske
friheder. Europarådets formål er at sikre et tæt
samarbejde mellem sine medlemsstater på en
lang række politiske områder. Målet er også at
udbygge den fælles europæiske kulturarv og
idealerne om demokrati.
Europarådet står blandt andet bag udarbejdelsen
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet er den folkevalgte forsamling
i det europæiske samarbejde. Det består af 751
repræsentanter fra de 28 EU-lande. Danmark
har i dag 13 medlemmer af Europa-Parlamentet.
De blev valgt ved det seneste valg til Europa-
Parlamentet i 2014. Europa-Parlamentet blev frem
til 1979 sammensat af medlemmer af de nationale
parlamenter. Men siden 1979 er medlemmerne valgt
ved direkte valg i alle medlemsstater. Disse valg
afholdes hvert femte år, også i Danmark. Enhver
borger i en EU-medlemsstat kan stemme ved valg til
Europa-Parlamentet. Det gælder også, selv om den
pågældende borger bor i en medlemsstat, hvor han
eller hun ikke er statsborger.
Medlemmerne af Europa-Parlamentet sidder ikke
af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
fra 1950. Det har også oprettet en domstol på
menneskerettighedsområdet - Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol - som skal sikre,
at konventionen overholdes. Ved at tiltræde
konventionen har Danmark forpligtet sig til
at overholde de grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder. Det vil blandt andet sige
ytrings-, forsamlings- og religionsfrihed. I 1992 blev
Menneskerettighedskonventionen formelt indbygget
i dansk lov. Den står dermed på linje med andre
love, men under grundloven. Danmark har samtidig
anerkendt, at enkeltpersoner på en række bestemte
vilkår kan indbringe en sag mod Danmark for Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
142
DANMARK OG OMVERDENEN
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0143.png
3. DANMARK I NORDEN
Danmark deltager også i et nordisk samarbejde.
Det omfatter de fem nordiske lande: Danmark,
Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne,
Grønland og Åland. Åland er en del af Finland. Det
nordiske samarbejdes formål er at styrke de politiske,
økonomiske og kulturelle bånd i Norden. Det nordiske
samarbejde omfatter både folkevalgte politikere og
ministre samt embedsmænd. De samarbejder blandt
andet i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd.
Nordisk Råds medlemmer er politikere fra de
nationale parlamenter, som bliver udvalgt af
deres partier.
Danske ministre deltager i Nordisk Ministerråds
arbejde. Her samarbejder de nordiske
regeringer med deltagelse af repræsentanter fra
selvstyreregeringerne om en lang række politiske
spørgsmål, der har fælles nordisk interesse. Det kan
for eksempel dreje sig om miljø, kultur og forskning.
De sager, Nordisk Ministerråd arbejder med, er ofte
rejst af Nordisk Råd.
I de senere år er de tre baltiske lande Estland,
Letland og Litauen begyndt at deltage i samarbejdet,
som da ofte kaldes NB8 efter de otte nordiske og
baltiske lande
Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd introducerede
nordiske samarbejde. Svanen med de otte vingefjer
repræsenterer de fem nordiske lande Danmark,
Finland, Island, Norge og Sverige og de tre
selvstyreområder
Færøerne, Grønland og Åland.
DANMARK OG OMVERDENEN
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0144.png
4. DANMARKS GLOBALE SAMARBEJDE
De internationale forbindelser stopper ikke ved Europa og Norden.
Danmark er også medlem af mange organisationer, der beskæftiger
sig med større regionale eller globale spørgsmål. Nogle af de
vigtigste er FN og NATO. Danmark har også et stort samarbejde
om udvikling med en række udviklingslande i blandt andet Afrika,
Latinamerika og Asien.
4.1.
FN (DE FORENEDE NATIONER)
FN (De Forenede Nationer) er en
verdensomspændende organisation, som består af
selvstændige stater. FN blev grundlagt i 1945 kort
efter afslutningen af 2. Verdenskrig.
af et langt mere komplekst billede. Andre typer
bliver i stadig stigende grad også behandlet af
og i dag er medlemstallet 193. Selv om verden
har ændret sig meget siden 1945, er FN stort
set organiseret på samme måde som ved
organisationens grundlæggelse.
FN’s vigtigste opgaver ligger inden for
hovedområderne fred og sikkerhed,
menneskerettigheder, udviklingsaktiviteter samt
humanitære indsatser. Spørgsmål som konflikter,
økonomi, fattigdom, sult, sygdomme og miljø
er derfor centrale for FN’s arbejde. Desuden
arbejder FN med mange tværgående emner, for
eksempel børns vilkår, kvinders rettigheder,
kultur og uddannelse.
FN har seks hovedorganer, nemlig
Generalforsamlingen, Sikkerhedsrådet,
Det Økonomiske og Sociale Råd,
Formynderskabsrådet, Den Internationale Domstol
og FN-sekretariatet. FN’s hovedkvarter ligger i
New York, men nogle af dets underorganisationer
har hovedsæde andre steder i verden, blandt
andet i Geneve, Nairobi og Wien. Den øverste leder
i FN er FN’s generalsekretær.
Sikkerhedsrådets hovedopgave er at behandle
sikkerhed. Sikkerhedsrådet behandler løbende
Latinamerika. Da FN-pagten blev underskrevet,
Sikkerhedsrådet har fem faste (permanente)
medlemmer. Det er Rusland, Kina, Storbritannien,
USA og Frankrig. Disse fem lande har vetoret. Det
vil sige, at hvis blot ét af disse lande stemmer
imod en beslutning, kan den ikke gennemføres.
Sikkerhedsrådet har ti øvrige medlemslande.
De bliver udvalgt af Generalforsamlingen for to
år ad gangen. Danmark har været medlem af
Sikkerhedsrådet i perioderne 1953-54, 1967-1968,
1985-1986 og 2005-2006.
tværgående temaer som for eksempel terrorisme,
masseødelæggelsesvåben, hiv/aids og beskyttelse
ustabilitet i nabolande og andre nærtliggende lande.
var den helt dominerende trussel fortsat
144
DANMARK OG OMVERDENEN
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0145.png
4.2.
NATO
Danmark er medlem af forsvarsalliancen NATO
(Den Nordatlantiske Traktatorganisation). I NATO
samarbejder en række europæiske lande samt
Tyrkiet, USA og Canada. Organisationen blev
oprettet i 1949 som et fælles forsvar imod den
kommunistiske stormagt Sovjetunionen. Danmark
har været med fra starten. I alt omfatter NATO fra
2009 28 medlemslande, herunder alle EU-lande på
nær Østrig, Irland, Sverige og Finland.
Til daglig ledes NATO af en generalsekretær. Til
NATO-samarbejdet bygger på solidaritet imellem
medlemsstaterne. Det betyder, at alle NATO-lande
betragter angreb på én af medlemsstaterne som
et angreb på hele alliancen. Siden Den Kolde Krig
sluttede omkring 1990, har NATO’s indsats gradvist
ændret sig. Målet er stadig at skabe fred, sikkerhed
og stabilitet i medlemslandene. Men midlerne
har i stigende grad været at fremme demokrati,
menneskerettigheder og vestlige retsprincipper
rundt om i verden. Efter terrorangrebet i New
Jens Stoltenberg. Generalsekretæren er ansvarlig
for, at der bliver afholdt møder i NATO-rådet.
Her træffer medlemsstaterne de vigtigste
politiske beslutninger ved enstemmighed.
Medlemsstaternes udenrigsministre og
forsvarsministre mødes regelmæssigt.
denne post valgte NATO i 2009 den tidligere danske
statsminister Anders Fogh Rasmussen, der i 2014
York i september 2001 tog NATO i 2002 et nyt
skridt i sit samarbejde. NATO besluttede at
styrke sin evne til at imødegå enhver trussel mod
medlemsstaternes militære styrker, befolkninger
og territorier, herunder også terrortrusler. I dag
diskuteres også risikoen for cyberangreb via
internettet. Tidligere var NATO kun klar til at
reagere på trusler fra andre nationer.
Sikkerhedsrådet.
DANMARK OG OMVERDENEN
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0146.png
4.3.
INTERNATIONALT SAMARBEJDE
OM UDVIKLING
Danmark støtter bekæmpelsen af fattigdom i
mange af verdens fattigste lande. Denne støtte
kaldes internationalt udviklingssamarbejde. I
samarbejde med udviklingslandene og diverse
organisationer forsøger Danmark at sætte ind,
er størst. Ligestilling, god regeringsførelse,
menneskerettigheder og demokrati,
privatsektorudvikling samt hensyn til miljøet er
afgørende elementer i at sikre en bæredygtig
udvikling, der kan føre til bekæmpelse af
fattigdom. Disse elementer er derfor vigtige for
dansk udviklingsbistand.
FN’s medlemsstater vedtog ved et topmøde i New
York i september 2015 de nye verdensmål for
bæredygtig udvikling, der danner rammen for den
globale udviklingsindsats de næste 15 år.
De 17 nye verdensmål er meget ambitiøse og
spænder bredt. Udover fattigdomsbekæmpelse og
social udvikling har verdensmålene også fokus på
økonomisk og miljømæssig udvikling og inkluderer
mål for fred og sikkerhed. Med verdensmålene
har FN’s medlemslande således blandt andet
uddannelse til alle, bedre sundhed, anstændige jobs
og bæredygtig vækst i alle lande. Verdensmålene
viser, hvor vi skal hen inden år 2030.
En del af den danske udviklingsbistand gives som
direkte bistand til udviklingslandene. Det er i 2015
blevet besluttet at prioritere udviklingssamarbejdet,
så indsatsen fremover vil være fokuseret på 14
prioritetslande, hovedsagligt i Afrika.. Danmark giver
derudover bistand gennem bidrag til internationale
organisationer såsom EU, FN og Verdensbanken.
Endelig giver Danmark bistand gennem private
organisationer og civilsamfundsorganisationer..
Udviklingsbistanden blev i 2015/2016 kraftigt
beskåret, Danmark hører dog fortsat til den
håndfuld af lande i verden, som opfylder FN’s
målsætning om, at lande skal give 0,7 procent af
bruttonationalindkomsten (BNI) i udviklingsbistand.
Den danske udviklingsbistand har blandt
andet sigtet på at forbedre sociale forhold
som for eksempel sundhedsfaciliteter og
uddannelsesmuligheder, at øge den økonomiske
vækst gennem for eksempel udvikling af landbrug,
infrastruktur og erhvervsliv, at beskytte miljøet og
at fremme demokrati og menneskerettigheder samt
god regeringsførelse.
DANMARK OG OMVERDENEN
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
1611311_0147.png
Den danske udviklingsbistand sigter blandt andet
på at forbedre sociale forhold som for eksempel
sundhedsfaciliteter og uddannelsesmuligheder, at
øge den økonomiske vækst gennem for eksempel
udvikling af landbrug, infrastruktur og erhvervsliv,
at beskytte miljøet og at fremme demokrati og
menneskerettigheder samt god regeringsførelse.
En del af den danske udviklingsbistand gives som
direkte bistand til udviklingslandene. Det er i 2015
blevet besluttet at prioritere udviklingssamarbejdet,
så indsatsen fremover vil være fokuseret på 14
prioritetslande, hovedsagligt i Afrika.
Danmark giver derudover bistand gennem bidrag
til internationale organisationer såsom EU,
FN og Verdensbanken. Endelig giver Danmark
bistand gennem private organisationer og
civilsamfundsorganisationer.
Danmark er et ud af kun en håndfuld
lande i verden, som opfylder FN’s
målsætning om, at lande skal give 0,7
procent af bruttonationalindkomsten (BNI) i
udviklingsbistand.
FN-Flaget.
147
DANMARK OG OMVERDENEN
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
Læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
– danske samfundsforhold, dansk kultur og historie
Udgiver:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: +45 7226 8400
E-post: [email protected]
www.uibm.dk
Redaktion:
Læremateriale til indfødsretsprøven af 2015
– danske samfundsforhold, dansk kultur og historie
er en opdatering af Danmark før og nu fra april
2007.
Opdateringen er foretaget af Udlændinge-,
Integrations- og Boligministeriet med
konsulentbistand.
Redaktionen er afsluttet marts 2016.
Elektronisk ISBN: 978-87-93396-05-0
Design: Cadpeople A/S
Fotos: Scanpix, Polfoto, Cadpeople,