IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Indfødsretsudvalget 2015-16
IFU Alm.del Bilag 80
Offentligt

LÆREMATERIALE TIL INDFØDSRETSPRØVEN AF 2015

- danske samfundsforhold, dansk kultur og historie

LÆREMATERIALE TIL INDFØDSRETSPRØVEN AF 2015

- danske samfundsforhold, dansk kultur og historie

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

INDHOLDSFORTEGNELSE

KAPITEL 1

DANSK HISTORIE

INDLEDNING

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

TEMAOPSLAG

FAMILIE OG FAMILIELIV

DANSK FILM

MEDIERNES DANMARK

KAPITEL 2

DET DANSKE DEMOKRATI

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

KAPITEL 3

DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND

120

121

INDLEDNING

KAPITEL 4

DANMARK OG OMVERDENEN

133

DANMARKS GLOBALE SAMARBEJDE

144

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

KAPITEL 1

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

1. INDLEDNING

danske samfund, der gennemgås i de efterfølgende

tusinde år tilbage i tiden. Danmarks historie er

vigtig at kende, hvis man vil forstå det danske

samfund, som det ser ud i dag. Velfærdssamfundet,

det politiske system, kulturen og hverdagslivet er

resultater af en lang historisk udvikling.

–

De forskellige europæiske stormagter har i tidens

løb været interesserede i at have fri adgang til

dette hav. Derfor har de ofte ønsket at svække

Danmark, uden dog at udslette den stat, der vogtede

indgangen til Østersøen. Danmark, som engang var

del af et stort nordatlantisk imperium med mange

forskellige befolkningsgrupper, er gradvist blevet

reduceret til en lille nationalstat med en forholdsvis

ensartet befolkning.

Når der i lærematerialet efter en person er angivet

tidsperioder i parentes, refererer tidsperioden for så

vidt angår regenter til den pågældende konge eller

dronnings regeringstid, mens tidsperioden for andre

personer angiver vedkommendes levetid. Som

eksempler kan nævnes Christian 4. (1588-1648), der

regerede fra 1588 til 1648, og Karen Blixen (1885-

1962), der levede fra 1885 til 1962.

Velfærdssamfundet

Danmarks forhold til omverdenen.

–

Det danske demokrati

kapitler:

forskellige styreformer. Selv om de alle har haft

monarkiet som statsform, har kongemagten spillet

meget forskellige roller.

Den nuværende styreform kaldes indskrænket

monarki. Det vil sige, at kongemagten ikke har

ikke altid været. Det oprindelige valgkongedømme

kongen bestemte alt. Det enevældige monarki

forfatning, Danmarks Riges Grundlov, fra 1849.

Den var udgangspunkt for udviklingen hen imod

det eksisterende parlamentariske demokrati. I dag

er kongen eller dronningen stadig formelt landets

statsoverhoved. Men det er de folkevalgte politikere,

der bestemmer den politiske linje.

I dette kapitel gives et overblik over nogle af de

historiske begivenheder og epoker, der har haft stor

betydning for Danmarks udvikling frem til i dag. Det

er ikke en udtømmende danmarkshistorie. Mange

andre historiske begivenheder og personer har sat

deres præg på Danmarks udvikling. Formålet er at

beskrive især de historiske hovedtræk og tendenser,

der peger frem mod de tre centrale elementer i det

Den store Jellingsten

blev rejst af Harald

Blåtand cirka 965.

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

2. DANMARK BLIVER ÉT RIGE

(VIKINGETIDEN 750-1035)

I Vikingetiden blev Danmark samlet under én konge, og

magten i landet begyndte at blive centraliseret. Det var også i

denne periode, at den kristne danske kirke blev grundlagt.

2.1.

DET DANSKE RIGE TAGER FORM

Vikingerne beskrives ofte som brutale krigere,

og det var de også. Men i virkeligheden var langt

Mange var bønder, der dyrkede jorden og holdt dyr,

eller fredelige handelsmænd, der var i kontakt med

mange andre folkeslag. Samfundet blev udviklet

cirka 965, blev der rejst endnu en runesten i Jelling.

Den blev ifølge teksten på stenen rejst af Gorm

den Gamles søn Harald Blåtand. På stenen står der

skrevet, at kong Harald vandt sig hele Danmark og

Norge og gjorde danerne kristne. Harald Blåtands

Jellingsten kaldes derfor for Danmarks dåbsattest.

For at sikre sit rige opførte Harald Blåtand omkring

konge, Angantyr, samlede allerede omkring år 700

en del af det område, der senere blev til Danmark.

Og i løbet af 900-tallet begyndte det ældste danske

rige at tage form.

Selve ordet ”Danmark” kendes fra slutningen af

800-tallet. ”Dan” kommer af ”daner” og betegner

det folkeslag, som boede i det danske område.

”Mark” betyder ”grænseområde”. Danmark var

altså ”danernes grænseområde”. Navnet henviser

sandsynligvis til grænsen mod sakserne, der

levede i Nordtyskland. Første gang, man ser navnet

Danmark brugt inden for landets grænser, er på

en runesten fra cirka 955. Teksten er skrevet med

Jelling i Jylland. På stenen står der, at den er rejst

af kong Gorm den Gamle. Omkring 10 år senere, i

980 en række ringborge til forsvar. De blev senere

kaldt trelleborge efter navnet på en ringborg ved

Slagelse på Sjælland. Tilsvarende anlæg blev

opført i Jylland, på Fyn og i Skåne i Sydsverige.

Disse imponerende militære anlæg var udtryk

for, at Danmark nu var et samlet rige under én

centralmagt.

Gammel dansk mønt.

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

2.2.

VIKINGERNES KONTAKT MED OMVERDENEN

Danskerne havde meget kontakt med udlandet i

Vikingetiden. Udviklingen af vikingeskibene gjorde

det muligt at rejse langt. Vikingeskibene var nemlig

langt mere sødygtige end tidligere tiders skibe.

Vikingerne nåede derfor langt omkring både for at

handle, og når de var på krigstogter.

Vikingerne handlede med resten af Europa. De

havde blandt andet kontakt med købmænd fra

Rusland og de arabiske lande. I 800-tallet drog

danske vikinger på krigstogt til England og Frankrig

og så langt væk som Konstantinopel (Istanbul).

På disse togter udplyndrede de klostre og byer og

krævede skat af de lokale.

Nogle vikinger bosatte sig i de områder, som de

erobrede, for eksempel i Normandiet i Frankrig.

Vikingernes erobringer nåede højdepunktet, da

vikingerne erobrede dele af England i slutningen af

900-tallet. Knud den Store (1018-1035) herskede fra

1016 over England og fra 1018 også over Danmark.

10 år senere blev han desuden konge af Norge.

Dermed nåede vikingeriget sin største udstrækning.

Det faldt dog ret hurtigt fra hinanden igen.

Vikingeskib i Roskilde fjord.

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

3. KONGEMAGT OG KIRKE

(MIDDELALDEREN 1035-1520)

I Middelalderen kæmpede kongen, kirken og adelen ofte

om magten. Kongemagt og kirke blev dog med tiden tæt

forbundet. Derudover var Middelalderen en periode præget af

vigtige nyskabelser som Jyske Lov og stænderforsamlinger.

3.1.

MAGTKAMP OG KALMARUNION

Efter Knud den Stores død i 1035 fulgte en ustabil

periode. Det svækkede kongemagten, at en række

danske konger blev myrdet. For eksempel blev Knud

den Hellige (1080-1086) dræbt i en kirke i Odense i

1086. Gerningsmændene var stormænd, de rigeste i

landet. De var utilfredse med, at kongen opkrævede

bøder, hvis de ikke deltog i militærtjeneste. Oprøret

og mordet på kongen gjorde det klart, at kongerne

fremover kun kunne regere, hvis de traf bindende

aftaler med stormændene. Disse aftaler udviklede

sig efterhånden til egentlige kontrakter om magtens

fordeling mellem kongen og stormændene, de

såkaldte håndfæstninger. Den sidste håndfæstning

blev underskrevet af Frederik 3. i 1648. Den

blev annulleret i forbindelse med indførelse af

arvekongedømmet i 1660.

Middelalderens konger skulle både sikre sig

stormændenes og kirkens støtte. Nogle hundrede

år efter at kristendommen blev indført, havde

kirken fået stor magt. Den katolske kirke var en

i Europa, og kirken kom hurtigt til at eje store

jordområder i Danmark. Middelalderens danske

konger måtte derfor sørge for, at kirken var

på deres side. I Danmark blev kongemagten

og kristendommen således tæt forbundet i

blev biskop i 1158, stor politisk magt.

Knud den Store.

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Fra midten af 1100-tallet til midten af 1200-tallet

vandt kongemagten fornyet styrke. I den periode

regerede Valdemarerne, det vil sige Valdemar den

Store (1157-1182) og hans sønner. At kongemagten

var stærk kan blandt andet ses i Jyske Lov fra

1241. Det var nemlig nu kongen, der var lovgiver.

Loven betragtes som et af de største fremskridt

for det danske samfund i Middelalderen. Tidligere

havde slægterne hævnet sig på hinanden, hvis der

var begået forbrydelser. Jyske Lov gjorde op med

denne form for blodhævn. Loven ophævede også

store dele af den såkaldte sædvaneret, der byggede

på uskrevne regler. Sætningen ”Med lov skal man

land bygge” stammer fra indledningen til Jyske Lov.

Loven gjaldt først kun i Jylland. Dele af Jyske Lov

blev senere skrevet ind i Danske Lov fra 1683, den

første fælles lov for hele Danmark.

I første halvdel af 1300-tallet var landet præget

af splittelse og borgerkrig. Det lykkedes kong

Valdemar Atterdag (1340-1375) at samle det danske

rige igen og genopbygge den danske statsmagt.

Da Valdemar Atterdag døde, omfattede riget også

landsdelene Skåne, Halland og Blekinge, der i dag

alle er dele af Sverige.

I Valdemar Atterdags regeringstid hærgede pesten,

der blev kaldt den sorte død. Pesten ramte omkring

1350 Danmark og resten af Europa og slog en

tredjedel af befolkningen ihjel. Tragedien var med

til at styrke kongens magt. Han inddrog nemlig

meget af den jord, der havde tilhørt dem, som døde

af pesten.

Da Valdemar Atterdag døde, efterlod han sig

ingen mandlige arvinger. Stormændene valgte i

stedet hans datter Margretes femårige søn, Oluf,

som konge. I praksis blev det dog Margrete, der

regerede, og hun fastholdt magten, da Oluf døde i

1387. Det lykkedes også Margrete 1. at blive regent

i Norge, og i 1397 samlede hun Danmark, Norge og

Sverige i en union. Den blev kaldt Kalmarunionen,

fordi unionsaftalen blev underskrevet i den svenske

by Kalmar. Unionen var en løs sammenslutning

mellem de tre riger med Margrete 1. som regent.

Da hun døde i 1412, blev hendes søsters barnebarn,

Erik af Pommern (1412-1439), unionskonge.

Kalmarunionen blev opløst i 1523, hvor Sverige rev

sig løs. Norge forblev i union med Danmark indtil

1814.

Statue af Valdemar den Store.

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

3.2.

STÆNDERSAMFUNDET

Det danske samfund gennemgik store forandringer

i løbet af Middelalderen. Det udviklede sig

ligesom andre europæiske samfund til et såkaldt

sige befolkningsgrupper med forskellige rettigheder

og pligter i samfundet:

– Gejstligheden, det vil sige biskopperne og andre af

kirkens mænd.

– Adelen, som omfattede ældre tiders stormænd.

– Borgerstanden, det vil sige borgerne i byerne.

– Bønderne.

I løbet af Middelalderen var Danmark

langsomt blevet et samlet rige. Samtidig havde

stændersamfundet slået rod, og det gav for en tid

en vis politisk ro. Denne stabilitet blev dog stærkt

udfordret af to stærke strømninger i Europa,

der var vigtigst for kongens magt. De adelige var

blandt andet fri for at betale skat. Til gengæld

skulle de yde militær støtte til kongen, hvis der

blev krig. Gennem håndfæstninger havde de

over kongen. Fra 1300-tallet udpegede kongen selv

mænd”. Men det var samtidig denne forsamling,

der valgte, hvem der skulle være konge. Danmark

var nemlig frem til 1660 et valgkongedømme, hvor

tronen ikke automatisk gik i arv.

der blev tydelige omkring 1500: de kirkelige

reformationer og Renæssancen.

I anden halvdel af 1400-tallet afholdt man de

første stændermøder i Danmark. Her diskuterede

landets stænder forskellige emner, der var vigtige

stadig ufrie, da de arbejdede for en godsejer som

fæstebønder. Det vil sige, at de kun havde ret til at

bruge deres jord og deres gård. De ejede ingen af

delene og kunne ikke selv frit bestemme over dem.

Selv om bønderne udgjorde omkring 80 procent

af befolkningen, havde de næsten ingen politisk

Jyske lov.

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

4. DANMARK BLIVER PROTESTANTISK

(REFORMATIONEN 1520-1536)

Med Reformationen i 1536 blev protestantismen indført i

Danmark. Det betød samtidig, at kongens magt blev meget

større. Kirken blev en statskirke underlagt kongen i stedet

for paven, og kongen overtog kirkens gods. Nu var det kun

kongen, der kunne udnævne de kirkelige embedsmænd.

4.1.

REFORMATION OG BORGERKRIG

I Middelalderen var den danske kirke en del af

den katolske kirke og hørte direkte under paven

i Rom. Kirken var en rig og magtfuld institution.

reformbevægelser. En af dem var den tyske munk

Martin Luthers oprør mod den etablerede kirke.

Oprøret førte til, at store dele af Nordeuropa brød

med paven. I stedet blev der grundlagt uafhængige

protestantiske kirker i nært samarbejde med de

lokale fyrster.

Luthers protestantiske ideer kom til Danmark i

1520’erne. Det var især præsten Hans Tausen,

der udbredte den lutherske lære. Den gik først og

fremmest ud på, at man kun kunne opnå frelse

gennem tro, ikke ved at gøre gode gerninger eller

kirken. Både i Tyskland og Danmark begyndte

Reformationen som en teologisk diskussion mellem

gejstlige og verdslige magthavere. Men hurtigt

udviklede den sig til en folkelig opstand, der var

rettet mod den rige og magtfulde katolske kirke.

Også kongerne var interesserede i Reformationen.

På den måde kunne de nemlig få magten over kirken

og overtage kirkens gods. Kong Christian 2. (1513-

1523) interesserede sig for Luthers lære, men han

blev dog aldrig overbevist protestant.

Martin Luther (1483-1546).

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Christian 2. blev efterhånden meget upopulær

både i Danmark og Sverige. I Danmark vendte den

magtfulde adel ham ryggen, fordi de mente, at han

favoriserede borgerstanden på adelens bekostning.

I Sverige blev han forhadt, fordi han i 1520 gav

ordre til henrettelse af næsten hele den svenske

stormandselite efter et erobringstogt op i Sverige.

Denne handling blev betegnet som det stockholmske

blodbad.

Det samlede resultat blev, at Sverige i 1523 løsrev

sig fra Kalmarunionen, og samme år blev kongen

også undsagt af de danske stormænd. Som følge

sidste unionskonge.

Christian 2.s farbror Frederik 1. (1523-1533)

blev ny konge i Danmark, og ligesom Christian 2.

havde han sympati for protestantismen. Frederik

1. døde i 1533, og året efter udbrød der borgerkrig

i Danmark mellem kirkens katolske magthavere

og tilhængerne af protestantismen. I 1534 valgte

protestanterne Frederik 1.s søn hertug Christian

til konge under navnet Christian 3. (1534-1559).

Under hans ledelse vandt protestanterne i 1536

borgerkrigen.

Samme år blev Reformationen formelt gennemført.

Danmark blev et protestantisk land, og kongen

afsatte de katolske biskopper. Den danske kirke

blev nu en fyrstekirke, det vil sige en kirke, som

hørte under kongen i stedet for under paven.

Reformationen medførte, at kirkens politiske magt

blev meget mindre. Kongen tog kirkens gods og

jord, som udgjorde omkring en tredjedel af landets

dyrkede areal. Han nedlagde klostrene, og nu var

det staten, der måtte tage sig af de syge og fattige.

Det havde munke og nonner i klostrene hidtil gjort.

Reformationen betød også, at kun kongen kunne

udnævne kirkelige embedsmænd. På den måde

kunne kirken nu bruges til at styrke kongemagten

helt ud i alle hjørner af det danske rige.

Danmarks historie, fordi den knyttede stat og kirke

tæt sammen. Det blev begyndelsen til en stærk

statsmagt, der i 1661 udviklede sig til kongelig

enevælde.

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

5. CHRISTIAN 4. – BYGHERRE OG

KRIGSFØRER (RENÆSSANCEN 1536-1660)

Christian 4. var en visionær og ambitiøs konge, der også beundrede det

smukke i kunst og arkitektur. For Danmark var Renæssancen dog også

en epoke præget af tabte krige og landområder. Selv om Danmark under

Christian 4. tabte mange krige, er han gået over i historien som en af landets

mest betydningsfulde konger.

Den bedst kendte konge i Renæssancen var

Christian 4. (1588-1648). Han overtog i 1588 som

11-årig tronen efter sin far Frederik 2. I 1596 blev

han myndig og kronet som konge af Danmark-

Norge. Derudover var han hertug af Slesvig og

Holsten. De to hertugdømmer havde siden 1460 haft

de danske konger som hertuger. Christian 4. var

en stor bygherre, og i første halvdel af 1600-tallet

hovedstaden København. Han lod bl.a. opføre

kendte bygningsværker som Frederiksborg Slot ved

Hillerød, Københavns Børs samt Rosenborg Slot og

Rundetårn i København.

Da Christian 4. overtog regeringsmagten, var

Danmark den dominerende magt i Østersøområdet,

men også Sverige havde store ambitioner som

Østersømagt. Magtbalancen ændrede sig markant,

da Christian 4. i årene 1625-1629 trak Danmark

ind i Trediveårskrigen (1618-1648). Kongen led

et stort militært nederlag i 1626, og da Danmark

måtte trække sig ud af krigen i 1629, var Sverige

blevet Østersøområdets førende magt. I de følgende

århundreder mistede Danmark gradvist magt

en regional stormagt i Nordeuropa. Det dårlige

forhold til Sverige fortsatte i resten af Christian 4.s

regeringstid. I 1643 angreb Sverige Danmark, og ved

freden i 1645 måtte Danmark blandt andet afstå øen

Gotland i Østersøen, provinsen Halland og dele af

Norge. Ved Christian 4.s død i 1648 var Danmark et

land i dyb krise.

Kong Christian Den Fjerde.

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

6. ENEVÆLDEN INDFØRES,

OG ADELEN SVÆKKES (1660-1690)

Fra 1660 blev kongemagten gjort arvelig. I 1661 blev enevælden indført som

styreform. Kongen kunne derefter frit ansætte embedsmænd, indføre love og

opkræve skatter. Grundlaget for kongens nye magt blev Kongeloven fra 1665.

Enevælden varede helt frem til 1848.

I 1648 tvang det adelige rigsråd, som

repræsenterede den rigeste del af adelen, den

nye konge, Frederik 3. (1648-1670), til at skrive

under på en meget streng håndfæstning. Adelen

ville ikke risikere, at kongen igen på egen hånd

erklærede andre lande krig og led store nederlag

på slagmarken, sådan som Christian 4. havde

gjort. Adelen var også bange for at miste sine egne

fordele, som for eksempel skattefriheden. I midten

af 1600-tallet var der dog behov for at modernisere

det danske samfund. Forsvaret af Danmark skulle

løn. Og da skatten i forvejen var høj, kom adelens

skattefrihed under stadig hårdere pres.

Arvehyldningen på Københavns slotsplads

(18. oktober 1660).

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

I årene 1657-1660 var Danmark i to omgange igen

i krig med Sverige. Under den første af disse krige

erobrede svenskerne store dele af Danmark, som

i 1658 måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge

samme år fortrød den svenske konge, at han ikke

havde erobret hele Danmark. Igen blev der krig,

og svenskerne belejrede København. Den danske

hovedstad modstod imidlertid belejringen, og det

danske områder.

Efter freden i 1660 blev der i København afholdt et

stændermøde, hvor man skulle forsøge at få landets

dårlige økonomi i orden igen. Under mødet voksede

Og i oktober 1660 blev kong Frederik 3. enig med

borgerstanden og gejstligheden om, at også adelen

skulle betale for at genopbygge landet efter krigen.

Adelen måtte også acceptere, at kongemagten

fremover skulle gå i arv fra den regerende konge

til hans nærmeste arving. I stedet for det tidligere

valgkongedømme, hvor adelen i Rigsrådet valgte

kongen, blev Danmark nu et arvekongedømme.

Ved at gøre kongemagten arvelig undgik Danmarks

konger at skrive under på håndfæstningerne,

som indtil da havde begrænset deres magt og

handlefrihed meget. Dermed var adelens magt

brudt. Det lykkedes Frederik 3. med støtte fra

borgerstanden og gejstligheden at gennemføre et

fredeligt statskup, som sikrede ham magten alene.

Kongen brugte sin nye magt til i 1661 at indføre en

ny styreform i Danmark efter europæisk forbillede.

Den kaldtes enevælde, fordi kongen nu regerede

Kongeloven satte meget få grænser for, hvad

kongen kunne og måtte. Han måtte ikke afgive sin

enevældige magt hverken helt eller delvist. Han

måtte heller ikke dele kongeriget mellem sine børn,

men skulle lade det hele gå i arv til tronfølgeren.

Endelig skulle han være protestant, altså tilhøre den

evangelisk-lutherske kirke.

Kongemagten prægede i høj grad samfundets

der hver kun gjaldt for én del af landet. Men i 1683

udsendte Christian 5. lovsamlingen Danske Lov, som

gjaldt for hele landet. Danske Lov indførte også et

nyt retsprincip i Danmark, nemlig lighed for loven.

Det vil sige, at alle skulle behandles ens, uanset

hvilken stand man tilhørte. For første gang kunne

adelige personer nu dømmes på lige fod med den

øvrige befolkning.

Danske Lov var generelt præget af en human

retsopfattelse, og loven styrkede borgernes

retsstilling over for statsmagten. Forbrydelser mod

gjaldt ikke bare mord eller mordforsøg på kongen.

Man måtte heller ikke fornærme kongen eller noget

andet medlem af kongehuset. Det var kongen, der

symboliserede staten, og derfor skulle ethvert

forsøg på at skade kongen også opfattes som et

angreb på selve staten.

embedsmænd, indføre love og opkræve skatter uden

først at spørge stænderne om lov. Enevælden satte

for alvor fart i udviklingen af det danske samfund.

Der opstod en egentlig central statsadministration.

embedsmænd, som ikke havde arvet deres position,

men opnået den på baggrund af deres faglige

Kongeloven. Den var frem til 1849 grundlaget for

kongens enevældige magt.

Kongeloven i en æske af sølv.

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

7. OPLYSNINGSTIDEN (1690-1780)

Den europæiske oplysningstid var præget af idealer om fornuft og frihed til

den enkelte. Ideerne blev også udbredt i Danmark fra midten af 1700-tallet.

Kongens livlæge, Johann Friedrich Struensee, forsøgte at omsætte ideerne

hans og Oplysningstidens ideer stor betydning for det danske samfund.

7.1.

KRIG OG HANDEL

I 1600- og 1700-tallene blev Danmark ligesom

mange andre europæiske lande en kolonimagt. Den

danske konge oprettede handelsstationer i Asien,

blandt andet Trankebar i det nuværende Indien.

Herfra kunne danske skibe fragte krydderier og

andre kostbare specialiteter til Europa. Danmark

byggede også forter på Afrikas vestkyst, hvorfra

tusindvis af slaver blev sejlet til de danske kolonier

i Vestindien (Skt. Thomas, Skt. Croix og Skt. Jan (på

engelsk Sct. John)) i Caribien på den anden side af

Atlanterhavet.

Danmark og Sverige var igen i krig med hinanden

i Skånske Krig (1675-1679) og Store Nordiske

Krig (1709-1720). Begge krige var danske forsøg

på at generobre Skåne, Halland og Blekinge,

som var blevet afstået til Sverige i 1658, men det

lykkedes ikke at få områderne tilbage. Danmark

måtte på dette punkt rette sig efter Storbritannien,

Nederlandene, Frankrig og Rusland. Disse lande

ønskede, at Øresund skulle forblive et internationalt

farvand, man kunne sejle gennem uden Danmarks

og Sveriges kontrol. Stormagterne ville heller

ikke længere tillade, at Danmark og Sverige gik i

krig med hinanden. Så efter utallige krige siden

Middelalderen begyndte Danmark og Sverige nu i

stedet at opbygge et fredeligt forhold til hinanden.

I første halvdel af 1700-tallet var der økonomisk

krise i landbruget. For at sikre stabil arbejdskraft

på godserne indførte kongen stavnsbåndet i 1733.

på den tid fæstebønder, det vil sige, at de boede på

en af godsejerens mindre gårde. Fæstebønderne

skulle både betale husleje til godsejeren og

udføre hoveriarbejde, det vil sige gratis arbejde på

godsejerens jord. Stavnsbåndets indførelse var et

indgreb i fæstebøndernes frihed, som i forvejen

var meget begrænset. For at øge produktionen

på godserne pålagde godsejerne fra midten af

1700-tallet deres fæstebønder endnu mere hoveri.

Stavnsbåndet indebar, at alle bønder skulle blive

på det gods, hvor de var født, indtil de var 40 år.

Bønderne kunne altså ikke selv bestemme, hvor

de ville bo og arbejde. Godsejerne var dermed

sikret fast arbejdskraft. Til gengæld skulle de stille

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

7.2.

OPLYSNINGSTIDENS IDEALER

Oplysningstiden var en brydningstid i Europa.

Naturvidenskaben udfordrede det religiøse

kirkens troværdighed og magt. Oplysningstidens

idealer byggede på den opfattelse, at befolkningen

gennem oplysning og selvstændig kritisk tænkning

kunne blive frie og bedre mennesker. Fornuften

skulle således føre til frihed for den enkelte.

Sådanne tanker nåede også til Danmark. Det stadigt

voksende borgerskab krævede at få del i magten og

begyndte at angribe enevælden. Landets styre blev

i midten af 1700-tallet gradvist moderniseret ud fra

Oplysningstidens idealer. Kongen udpegede ministre

til at tage sig af statens mange komplicerede sager.

På den måde opstod der et egentligt bureaukrati

med mange statsansatte embedsmænd.

Enevælden var sårbar, når kongen var svag. Det blev

tydeligt i årene efter, at den kun 17-årige Christian

7. (1766-1808) blev konge. Han led af skizofreni og

var derfor helt uegnet som regent. Den tyske læge

Johann Friedrich Struensee vandt kongens tillid

og blev ansat som hans livlæge. I 1769 indledte

7.s dronning, Caroline Mathilde, og han blev far til

hendes andet barn.

ceremoni blev han henrettet og ”lagt på hjul og

stejle”, det vil sige, at hans krop efter henrettelsen

Det lykkedes Struensee i årene 1770-1772 at opnå

stor magt i Danmark, fordi kongen i praksis lod

ham regere for sig. Struensee udsendte mange

ordrer på kongens vegne. Blandt andet indførte

han delvis trykkefrihed. På mange måder var

Struensee fremsynet i sit forsøg på at modernisere

Danmark ud fra Oplysningstidens tanker. Men han

endte med at blive arresteret den 17. januar 1772.

Struensee havde ikke været i stand til at sikre sig

mod de gamle magthavere, som tog afstand fra hans

reformer. Senere samme år blev han dømt til døden

J. F. Struensee.

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

8. EN NATIONALFØLELSE VOKSER FREM

(ANDEN HALVDEL AF 1700-TALLET)

I slutningen af 1700-tallet blev det vigtigt at føle sig dansk, når man boede

den begyndende følelse af national identitet.

forskellige folkeslag, der ikke alle talte samme

sprog. Det var i høj grad kongen og den fælles kirke,

der holdt helstaten sammen. Kongen regerede

over kongeriget Danmark, der var tæt forbundet

med Norge, som også havde den danske konge

som monark – altså et dobbeltmonarki. Kongen var

også hertug i hertugdømmerne Slesvig og Holsten,

regerede han over de store danske landområder i

Nordatlanten: Grønland, Island og Færøerne.

Der eksisterede ikke en egentlig national dansk

identitet før slutningen af 1700-tallet, hvor

nationalitet så småt begyndte at spille en rolle for

den nye velhavende middelklasse i byerne. For

eksempel stod der i den første lov om indfødsret

fra 1776, at man skulle være født i enten Danmark-

Norge, Slesvig eller Holsten for at blive ansat i den

danske stat. Det var blandt andet en reaktion mod

Struensees styre, hvor mange af embedsmændene

havde været af tysk afstamning.

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

9. LANDBOREFORMERNE (1780-1800)

Landboreformerne har spillet en stor rolle i udviklingen af både det danske

landbrug og det danske samfund. I løbet af 1800-tallet udviklede landbruget

sig fra et middelalderligt system med fæstebønder til et mere moderne

landbrug med selvejende bønder. Udviklingen foregik i store dele af Europa i

tiden fra omkring 1750. I Danmark førte den blandt andet til, at stavnsbåndet

gradvis blev ophævet fra 1788.

I 1700-tallet arbejdede størstedelen af den danske

befolkning i landbruget. Fæstebønderne blev

gradvist mere og mere utilfredse med den store

mængde hoveriarbejde, som godsejerne tvang dem

til at udføre på godserne. Det var samtidig gode tider

for landbruget, og de mest fremsynede godsejere

ville derfor gerne drive deres landbrug mere

under den eksisterende ordning.

Allerede Struensee havde forsøgt at ophæve

stavnsbåndet, som bandt fæstebønderne til deres

hjemegn, men det var ikke lykkedes. Tankerne

om at ændre forholdet mellem fæstebønder og

godsejere havde dog slået an. Efter at kronprins

Frederik fra 1784 regerede for sin sindssyge far

(kong Christian 7.), gik udviklingen hurtigt. Fra 1788

blev stavnsbåndet ophævet. Ophævelsen betød, at

fæstebønder selv kunne vælge, om de ville blive

derfra.

Frihedsstøtten i København, der markerer

stavnsbåndets ophævelse i 1788.

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Stavnsbåndets ophævelse blev et vigtigt symbol

på landboreformerne, som er det fælles udtryk for

de mange forandringer i landbruget i slutningen

af 1700-tallet. Et vigtigt resultat af reformerne var

Godsejerne solgte nemlig i mange tilfælde jorden til

de bønder, som hidtil havde lejet den. Man fordelte i

mange tilfælde også landsbyens fælles jord mellem

samlet sine marker på ét sted, så jorden kunne

Selv om landboreformerne forbedrede vilkårene

for fæstebønder og selvejere, var livet på landet

hårdt. En voldsom vækst i befolkningstallet gennem

århundredet betød, at mange ikke havde nogen

chance for at få deres egen gård. Dermed opstod en

ny underklasse på landet, nemlig husmændene. De

boede typisk i mindre huse og havde ingen marker

at dyrke, men højst lidt jord, hvor de kunne holde

husdyr. I stedet arbejdede de som landarbejdere på

gårdene eller godserne.

ud fra landsbyerne til bondens egen jord. Denne

landskab.

Tidligere lå bøndernes gårde samlet i en landsby.

i forbindelse med landboreformerne blev mange gårde

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

10. ENGLANDSKRIGE OG STATSBANKEROT

(1800-1814)

Gennem det meste af 1700-tallet var der fred i Danmark, der holdt sig

neutralt i krigene i Europa. Danmark blev dog indblandet i Napoleonskrigene,

som fulgte efter Den Franske Revolution i slutningen af 1700-tallet. Et

militært nederlag i 1807 kastede Danmark ud i store økonomiske problemer,

og landet endte med at gå bankerot. Krigene i perioden kaldes i Danmark

for Englandskrigene, fordi Danmark blev allieret med Frankrig i krigen mod

England.

Napoleonskrigene begyndte i 1792, og i krigenes

første tid var Danmark neutralt. Danmark havde en

verdenshavene, blandt andet til England og Frankrig.

I 1800 ville Storbritannien imidlertid ikke længere

acceptere, at danske krigsskibe beskyttede de

handelsskibe, som fragtede varer mellem de lande,

der var i krig. Den 2. april 1801 sejlede en britisk

Slaget kaldes Slaget på Reden, fordi det fandt sted

i farvandet lige uden for byens havn, der kaldtes

Københavns Red. Briterne erobrede dog ikke i denne

opgive at beskytte sine handelsskibe militært.

Slaget på Reden 2. April 1801.

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

I 1807 blev Danmark for alvor trukket ind i

krigen. Den franske kejser Napoleon 1. ville føre

økonomisk krig mod Storbritannien ved at blokere

handelsruterne til og fra Storbritannien med

krigsskibe. For at forhindre Napoleon i at bruge de

danske skibe i blokaden valgte briterne denne gang

hær gik i august 1807 i land i Nordsjælland og

omringede København. Fra den 2. september og tre

døgn frem bombarderede briterne København med

kanoner og raketter. Mange hundrede københavnere

blev dræbt, og en del af byen brændte ned. Til

sejlede den til Storbritannien. Episoden kaldes

Københavns Bombardement. Efter nederlaget i 1807

blev Danmark tvunget til at vælge side og valgte

dansk område under Napoleonskrigene. Men krigen

gav Danmark store økonomiske problemer, dels på

grund af store udgifter til militæret, dels på grund

af svigtende indtægter fra told og handel. I 1813

var situationen så alvorlig, at den danske stat gik

bankerot.

Det var også et problem for Danmark, at landets

allierede, Frankrig, tabte Napoleonskrigene til de

øvrige europæiske stormagter. Ved fredsaftalen i

Kiel i 1814 måtte Danmark afgive Norge til Sverige.

Sverige og Rusland havde nemlig tidligere aftalt, at

Sverige efter Napoleons nederlag skulle modtage

Norge som kompensation for at have afstået Finland

tyske fyrstedømme Lauenburg. Grønland, Færøerne

og Island hørte stadig til Danmark ligesom Slesvig

og Holsten. Men nu, hvor Norge ikke længere var en

del af den danske helstat, udgjorde den tysktalende

befolkning i hertugdømmerne en relativt stor del

af Danmarks samlede befolkning. Dermed blev

forskellene mellem dansk og tysk kultur mere

tydelige. Dét problem voksede i takt med, at den

danske nationalfølelse blev stærkere i kongeriget

Danmark. Samtidig voksede en ny fællestysk

nationalfølelse frem syd for grænsen.

Englandskrigene reducerede Danmark til en

landets vigtige magtmidler. Danmark var fra da af

ikke længere i stand til at sikre sine grænser alene.

Landet blev ramt af en langvarig økonomisk krise,

der først aftog omkring 1840.

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

11. DANMARKS VEJ TIL DEMOKRATIET

(1814-1850)

I 1800-tallet blev Danmark påvirket af de demokratiske og nationale

strømninger, som blandt andet udsprang af Den Franske Revolution i

1789. De demokratiske ideer kom for eksempel til udtryk ved, at der blev

oprettet stænderforsamlinger, der gradvist øgede den politiske bevidsthed i

enevælden og indføre en fri forfatning i kongeriget. Denne proces havde i

Som følge af den fornyede folkelige uro i Europa

blev Frederik 6. (1808-1839) i 1834 presset til

at oprette stænderforsamlinger. Det vil sige

møder, hvor repræsentanter for forskellige

befolkningsgrupper deltog. Ved sådanne møder

kunne kongen spørge befolkningen til råds og måske

få støtte til sin politik. Stænderforsamlingerne skulle

efterhånden en politisk kultur i Danmark,

der var ikke tale om demokratiske parlamenter i

moderne forstand. Stænderforsamlingerne kunne

kun give kongen gode råd og stille forslag, men ikke

vedtage love.

og forskellige politiske bevægelser så dagens lys.

for Jylland, én for øerne, én for Slesvig og én for

Holsten. Det var et vigtigt skridt på Danmarks vej

mod demokrati. Selv om det kun var mænd med en

vis formue eller indtægt, der kunne vælges til disse

forsamlinger, gjorde stænderforsamlingerne mange

Den grundlovgivende forsamling 1848.

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Op mod midten af 1800-tallet blev de politiske

spændinger i det danske samfund stærkere.

Modstanden mod enevælden blev større og større.

I 1848 udbrød der revolution i mange europæiske

hovedstæder. Der blev ikke revolution i Danmark,

men uroen rundt om i Europa påvirkede landet.

Borgerskabet i København krævede i marts 1848,

at kong Frederik 7. (1848-1863) skulle indføre en fri

forfatning. Presset af den ophidsede folkestemning

valgte kongen at efterkomme kravet. Han ophævede

den enevældige statsform og erklærede sig som

konstitutionel konge, hvilket indebar, at han skulle

regere i samarbejde med folket. Den 5. juni 1849

underskrev Frederik 7. Danmarks første frie

forfatning, Danmarks Riges Grundlov.

Kong Frederik 7.

lovgivende instanser, Folketinget og Landstinget,

der samlet blev kaldt Rigsdagen. Efter næsten 200

Mænd over 30 år kunne vælge medlemmer til

Rigsdagen. Hverken kvinder, unge under 30 år

eller fattige havde dog stemmeret. For at blive

valgt til Folketinget skulle man være fyldt 25 år,

mens medlemmer af Landstinget skulle være fyldt

40 år og have en høj indkomst. Ikke desto mindre

var grundloven meget demokratisk og liberal

sammenlignet med andre staters forfatninger på

den tid. Tidligere kunne kongen lovgive på egen

hånd. Med grundloven blev det fastslået, at den

lovgivende magt var hos kongen og Rigsdagen i

forening.

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

12. DE SLESVIGSKE KRIGE (1848-1864)

I første halvdel af 1800-tallet voksede nationalbevidstheden i Danmark, og

det samme gjorde modsætningsforholdet mellem dansk- og tysksindede.

Det udløste i 1848-1850 en borgerkrig mellem kongeriget Danmark og

tysksindede oprørere i hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Danmark vandt

krigen, men problemet var ikke løst. I 1864 udløste de nationale spændinger

igen en krig. Denne gang vandt tyskerne, og Danmark mistede både Slesvig

og Holsten.

Den øgede nationalbevidsthed og de demokratiske

tanker skabte spændinger mellem den dansktalende

og den tysktalende del af befolkningen. I

helstaten, det vil sige kongeriget Danmark samt

hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

havde forskellige grupper i befolkningen talt

forskellige sprog, uden at det hidtil havde voldt

problemer. Nu blev det at være dansker også

forbundet med at tale dansk. Hertugdømmerne

Slesvig og Holsten, hvor folk overvejende talte

tysk, truede med at rive sig løs fra Danmark.

De ville i stedet være en selvstændig stat med

egen forfatning. Denne stat skulle være medlem

af Det Tyske Forbund, en sammenslutning af

tyske stater, som var blevet oprettet i 1815 efter

Napoleonskrigene.

Befolkningen i Holsten var tysk, og mange så

det som naturligt, at holstenerne gerne ville rive

sig løs fra Danmark. Men i Slesvig var der både

dansktalende og tysktalende indbyggere. Det var det

såkaldte slesvigske problem.

Folk og politikere på begge sider af grænsen

diskuterede, hvor den danske grænse burde gå.

Nogle mente, at Danmarks naturlige grænse mod

fra Holsten. Dette synspunkt blev kendt som Ejder-

politikken. Andre politiske grupper arbejdede for et

kompromis, sådan at Slesvig kunne deles i en dansk

og en tysk del. Atter andre – især konservative

kræfter – ønskede, at både Slesvig og Holsten skulle

forblive knyttet til Danmark i en helstatsløsning.

12.1. DEN 1. SLESVIGSKE KRIG

og Holsten afslag på deres krav om en selvstændig

fri forfatning for Slesvig-Holsten i lighed med den

danske grundlov, der var på vej. Afslaget førte til

borgerkrig mellem slesvig-holstenske oprørere og

den danske hær. Et stort antal soldater fra Det Tyske

Forbund blev sat ind i krigen på hertugdømmernes

side. I 1849 udkæmpede Danmark og slesvig-

holstenerne en række slag. Et af dem var ved

Fredericia i juli, hvor den danske hær sejrede. I 1850

pressede stormagten Rusland Det Tyske Forbund

Derefter vandt den danske hær en række afgørende

sejre, blandt andet ved Isted i juli 1850. Det var det

blodigste slag under krigen med tusindvis af døde

og sårede. Efter en mægling fra de europæiske

stormagter blev resultatet, at de to hertugdømmer

fortsat skulle være dele af den danske helstat. Den

løsning skulle vise sig ikke at holde længe. Krigen i

perioden 1848-1850 kaldes Den 1. Slesvigske krig.

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

12.2. DEN 2. SLESVIGSKE KRIG

Efter Den 1. Slesvigske Krig havde Danmark lovet

stormagterne, at Danmark ikke ville binde Slesvig

tættere til sig end Holsten. Men Danmark brød sit

løfte til stormagterne. I 1863 vedtog den danske

rigsdag, presset af folkestemningen, en ny fælles

forfatning for både Danmark og Slesvig, men ikke

for Holsten. De tyske stater opfattede med god ret

den dansk-slesvigske forfatning som en provokation

og et brud på den aftale, der var indgået. Preussen,

hvis politiske leder var den magtfulde Otto von

Bismarck, erklærede derfor sammen med Østrig

krig mod Danmark i februar 1864. Denne krig kaldes

Den 2. Slesvigske Krig.

Danmark blev angrebet sydfra, og de danske styrker

regnede med, at Dannevirke ville beskytte dem

mod angrebet. Dannevirke var et forsvarsanlæg,

som siden Vikingetiden havde været en stærk

forsvarslinje. Men i februar 1864 måtte den danske

hær evakueres i al hast fra Dannevirke, blandt andet

fordi modstanderne var i overtal. Dele af den danske

hær trak sig nordpå i Jylland. Hovedparten af

soldaterne holdt dog forsvarsstillingen ved Dybbøl

nær Sønderborg, som var mere udbygget og i bedre

stand end Dannevirke.

Den 18. april angreb preusserne Dybbøl efter et

langvarigt bombardement, og de underlegne danske

styrker led nederlag. Hele Jylland blev besat af

fjendtlige styrker, og da preusserne i slutningen

af juni også erobrede øen Als, måtte de danske

politikere indse, at krigen var tabt.

Tyskland og Østrig angreb d. 1. februar 1864 Slesvig.

Den danske hær stod ved Dannevirke,

men stillingen kunne ikke forsvares mod fjenden.

Nederlaget i 1864 var en katastrofe for Danmark.

Efter nederlaget måtte Danmark afstå Slesvig,

Holsten og det lille hertugdømme Lauenburg til

Preussen og Østrig. Den danske stat havde med ét

mistet en femtedel af sin befolkning og en tredjedel

af sit territorium. Danmark bestod derefter af

kongeriget, Grønland, Færøerne og Island samt –

Danmark efter 1864 en mere ensartet befolkning

end nogensinde før. Indbyggerne i kongeriget

talte samme sprog, havde samme forfatning og

var kulturelt temmelig ens, selv om der stadig var

stor forskel på rig og fattig. I modgangen efter

nederlaget i 1864 voksede den danske nationale

identitet sig stærk. Sprog og kultur kom til at betyde

meget. Mange sønderjyder boede nu i det tyske

kejserrige syd for grænsen, men følte sig danske.

Først i 1920 blev de dansksindede områder i den

nordlige del af Slesvig genforenet med Danmark.

Krigen og tabet af hertugdømmerne i 1864 betød,

europæiske stormagters beslutninger. Bismarck

havde i 1871 samlet de tyske stater i et stærkt

kejserrige, og Danmark stod nu helt i skyggen af

sin store nabo mod syd. Sikkerhedspolitisk valgte

Danmark derefter at være strengt neutral og

opretholdt kun et svagt militært forsvar.

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

13. INDUSTRIALISERING OG NYE

POLITISKE BEVÆGELSER (1864-1900)

Sidste halvdel af 1800-tallet var præget af en omfattende modernisering

af det danske samfund efter de store politiske ændringer i 1848-1849. Der

kom gang i en industriel udvikling, velstanden steg, og nye politiske reformer

skulle sikre en mere fri økonomi.

13.1. DEN FØRSTE INDUSTRIALISERING

Industrialiseringen begyndte i England allerede

i midten af 1700-tallet. De vigtigste årsager til

industrialiseringen var blandt andet udviklingen af

dampmaskinen, de første jernbaner (i begyndelsen

af 1800-tallet) samt adgangen til energi i form

af store kulreserver. I Danmark og mange andre

europæiske lande slog industrialiseringen dog først

igennem i sidste halvdel af 1800-tallet. Og det var

først efter 2. Verdenskrig, at Danmark gik fra at

være et landbrugssamfund til at blive et egentligt

industrisamfund.

I tiden op til 1. Verdenskrig udgjorde

landbrugsprodukter 90 procent af den danske

eksport. Landbruget var således fortsat det

strejker og demonstrationer for at kræve bedre

vilkår og højere løn til arbejderne. Arbejdsgiverne

fastholdt på deres side retten til at lede og fordele

arbejdet. Perioden var derfor præget af strejker og

sammenstød. Det mest kendte sammenstød mellem

demonstrerende arbejdere og myndighederne var

Slaget på Fælleden, der fandt sted i maj 1872. Det

var et stort arbejdermøde i København, som endte

i kampe mellem politi og soldater på den ene side

og arbejdere på den anden. Ingen blev dræbt på

Fælleden, men mange blev fængslet.

Der opstod også et politisk arbejderparti,

Socialdemokratiet. Det var i begyndelsen en

del af arbejderbevægelsen, men blev i 1878

et selvstændigt parti. I 1884 blev de to første

socialdemokrater valgt til Folketinget.

ind til byerne for at arbejde i industrien. Dermed

opstod en helt ny samfundsgruppe af arbejdere. De

arbejdede typisk på de nye fabrikker i byen og boede

i små lejligheder i store etageejendomme. Flere

af de organisationer og traditioner, der præger det

danske arbejdsmarked i dag, blev grundlagt i denne

periode.

Arbejde på et bryggeri omkring århundredeskiftet.

13.2. SLAGET PÅ FÆLLEDEN OG

SEPTEMBERFORLIGET

Den første industrialisering af Danmark skabte

nye økonomiske og politiske vilkår. De mange

arbejdere i industrien havde fælles interesser.

De ville blandt andet sikre sig den højest mulige

løn for arbejdet, rimelige arbejdstider og bedre

sikkerhed på arbejdspladserne. De mange arbejdere

begyndte at samle sig, og i 1871 opstod der en

arbejderbevægelse i Danmark. Den var en del af

den socialistiske bevægelse Internationale, som

organiserede arbejdere i mange lande. I aviser og

på løbesedler opfordrede bevægelsens ledere til

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

En langvarig strid i 1899 mellem arbejdsgivere

og arbejdere endte i september samme år

med en historisk aftale, Septemberforliget.

Arbejdsmarkedets to hovedorganisationer – der

i dag hedder DA (Dansk Arbejdsgiverforening)

og LO (Landsorganisationen i Danmark, som

repræsenterer arbejderne) – anerkendte her

hinandens medlemmers rettigheder. Arbejdsgiverne

bevarede deres ret til at lede og fordele arbejdet.

bestemte regler. Septemberforliget ligger stadig til

grund for den måde, man laver aftaler på det danske

arbejdsmarked.

delte overskuddet i forhold til hvert enkelt medlems

omsætning. Et bærende princip i andelsbevægelsen

var, at medlemmer stemte efter ”hoveder, ikke

høveder”. Det betød, at en landmand (et hoved), som

kun havde få dyr (høveder), formelt set bestemte

lige så meget som en storbonde med mange dyr og

store marker.

Der blev også oprettet andelsslagterier, som sikrede

landmændene kontrol med både produktion og

afsætning af deres kød. Andelsbevægelsen har

betydet meget for dansk landbrugs udvikling og for

samfundet som helhed. De demokratiske principper,

der lå til grund for andelstanken, er senere blevet

en vigtig del af det moderne danske samfund. Der

13.3. ANDELSBEVÆGELSEN

Mens industrien voksede i byerne, skete der også

forandringer på landet. I midten af 1800-tallet

havde Danmark eksporteret store mængder korn

til udlandet. Situationen ændrede sig imidlertid

i midten af 1870’erne. Nu gjorde dampskibe og

jernbaner det muligt for USA og de østeuropæiske

lande at eksportere billigt korn til Vesteuropa,

valgte de danske landmænd at opdrætte kvæg

og svin. I samme periode blev andelsbevægelsen

grundlagt i Danmark. Bønderne slog sig sammen om

at oprette blandt andet mejerier og brugsforeninger.

Her samarbejdede de om indkøb og produktion og

Brugsen i Lyderslev.

fra deres oprindelige grundlag, både hvad angår

størrelse og ledelsesform.

Også arbejderbevægelsen oprettede virksomheder,

der byggede på andelstanken. De blev kaldt

kooperationer. Det var for eksempel bryggerier, der

producerede på lige vilkår med andre virksomheder.

Men det var arbejderne eller forbrugerne selv,

der ejede dem. Virksomhederne skulle ikke

give overskud til ejerne ligesom almindelige

virksomheder.

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

14. TIDEN OMKRING 1. VERDENSKRIG

(1900-1920)

Det danske samfund var politisk indadvendt i årtierne efter Danmarks

nederlag i Den 2. Slesvigske Krig i 1864. Mange anså tabet af

hertugdømmerne for en national tragedie, som Danmark ville have svært

godsejerpartiet Højre og bondepartiet Venstre.

14.1. PARLAMENTARISMENS

GENNEMBRUD

I slutningen af 1800-tallet blev den politiske

strid hårdere mellem Rigsdagens højre- og

venstrekræfter. De organiserede sig omkring 1870 i

to politiske partier, Højre og Venstre. Partiet Venstre,

Folketinget. Det konservative parti Højre havde

Højre-regeringer, der var udpeget af kongen og ledet

af J.B.S. Estrup, en lang række såkaldte provisoriske

mindretal i Folketinget. Perioden kaldes derfor for

Provisorietiden. Folketinget, der var domineret af

Venstre, søgte til gengæld at blokere regeringens

politik. Resultatet blev, at lovgivningsarbejdet gik

i stå. Først med Systemskiftet i 1901 blev den

fastlåste situation brudt, og det parlamentariske

princip blev indført. Ifølge det parlamentariske

princip er det alene Folketinget, der bestemmer,

hvem der skal have regeringsmagten. En regering

Folketinget imod sig. 1901 blev et vendepunkt

for det danske demokrati. Det parlamentariske

princip blev dog først indskrevet i grundloven, da

den blev ændret i 1953. Ved samme ændring blev

af ét kammer, Folketinget.

Christian 10. rider over grænsen 10. Juli 1920.

14.2. 1. VERDENSKRIG (1914-1918)

I 1914 brød 1. Verdenskrig ud, da Tyskland og

Østrig-Ungarn angreb Serbien, Rusland og Frankrig.

siden også USA, inddraget i krigen. Det neutrale

blev ikke direkte berørt af verdenskrigen. Efter pres

fra Tyskland valgte Danmark dog i 1914 at lægge

miner ud i nogle af de danske farvande. Formålet

var at forhindre britiske krigsskibe i at sejle ind i

Østersøen og dermed true Tyskland derfra; men

minefelterne kunne også hindre tyske skibe i at sejle

gennem de danske stræder.

Én befolkningsgruppe blev særligt involveret i 1.

Efter lange politiske kampe overtog Venstre

regeringsmagten i 1901. Men i takt med at det

politiske partier til. Et af dem var Det Radikale

Venstre. Det blev dannet i 1905 af udbrydere fra

Venstre. Det var især akademikere og husmænd,

der stemte på det nye parti. I 1915 tog det gamle

godsejerparti Højre navneforandring til Det

Konservative Folkeparti. Partiet markerede dermed,

at det ønskede at tiltrække andre vælgere end

landets godsejere og det velhavende borgerskab.

Verdenskrig. Det var de dansksindede slesvigere

syd for grænsen langs Kongeåen. I alt døde cirka

6.000 danske sønderjyder i tysk krigstjeneste under

1. Verdenskrig. Også de danske kolonier i Vestindien

kom i fokus på grund af krigen. USA frygtede, at

Tyskland skulle besætte Dansk Vestindien. De

tilbød derfor i 1915 den danske regering at købe

Skt. Thomas, Skt. Croix og Skt. Jan (på engelsk Sct.

John). Efter en folkeafstemning i Danmark blev

øerne i 1917 solgt for 25 mio. dollars. Til gengæld

anerkendte USA’s regering, at Grønland fuldt og helt

hørte under Danmark.

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

14.3. GENFORENINGEN

Tyskland tabte 1. Verdenskrig, og det gjorde det

muligt for Danmark at kræve de dansksindede

områder af Slesvig tilbage. I 1920 stemte

befolkningen i Nord- og Mellemslesvig om,

hvorvidt den ønskede at tilhøre Tyskland eller

Danmark. Afstemningen i Nordslesvig fandt sted

imod sig i Folketinget. Mod tradition og forventning

at Nordslesvig skulle forenes med Danmark. Ved

afstemningen den 14. marts 1920 i Mellemslesvig,

hvor Flensborg var den største by, bestemte et

nægtede den afgående regering at fungere

videre, indtil en ny regering var dannet. Kongen

måtte derfor på eget ansvar udpege et såkaldt

forretningsministerium, der kun havde én opgave: at

udskrive valg til Rigsdagen.

sydpå fra Kongeåen til den nuværende grænse

mellem Danmark og Tyskland. Nordslesvig - nu

kaldet Sønderjylland - blev dermed genforenet med

Danmark. Man kalder Sønderjyllands tilbagevenden

til Danmark for Genforeningen. Men der var dog

stadig et tysk mindretal på den danske side af

grænsen og et dansk mindretal på den tyske side.

Disse mindretals rettigheder blev i 1955 lagt fast i

København-Bonn-erklæringerne, hvilket sikrede en

rolig udvikling i grænselandet.

da kongen og de politiske ledere efter intense

forhandlinger blev enige om at udpege et nyt

forretningsministerium, som også politikerne

kunne acceptere. Siden da har kongemagten ikke

blandet sig direkte i politik. Ved det efterfølgende

Den havde været ledet af Det Radikale Venstre og

Venstreregeringen beholdt magten indtil 1924, hvor

kvinderne fået stemmeret og var blevet valgbare,

af Thorvald Stauning. Han var Danmarks første

kvinderne også stemmeret til sogne- og byråd. Og

endelig i 1915 blev grundloven ændret, så de danske

også kunne stille op til Rigsdagen, og stemme ved

valg. Dermed fulgte Danmark tendensen i andre

europæiske lande, hvor kvindebevægelser havde

på lige fod med mænd. På verdensplan var Danmark

det 12. land til at indføre valgret og valgbarhed for

kvinder ved parlamentariske valg.

socialdemokratiske statsminister. I denne regering

indgik også landets første kvindelige minister. Hun

hed Nina Bang og blev undervisningsminister.

Folketingsvalget 1924. På billedet opfordrer

demonstranter på Rådhuspladsen de kvindelige

vælgere til at deltage aktivt i valget.

Kort før Genforeningen oplevede Danmark i

forbindelse med Påskekrisen sin alvorligste

forfatningskrise i nyere tid. I påsken 1920

afskedigede kong Christian 10. regeringen på grund

af uenighed om det sønderjyske spørgsmål. Dette

Inden da havde kongen og regeringen i længere

tid været uenige. Det var især uenigheden om den

nye grænse til Tyskland, der udløste Påskekrisen.

Kongens optræden under Påskekrisen i 1920

udløste store demonstrationer og politiske

protester, og den blev af dele af dagspressen

betegnet som et statskup. Flere begyndte at

14.4. FORFATNINGSKRISE OG

DEMOKRATIETS UDVIDELSE

En vigtig politisk udvikling i denne periode var,

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

15. SOCIALREFORMER OG

POLITISK SAMARBEJDE

(MELLEMKRIGSTIDEN 1918-1939)

Perioden mellem de to verdenskrige var præget af krise og politisk

uro, både i Danmark og resten af verden. I Europa stod opgøret mellem

demokrati og diktatur. I 1930’erne var verden i økonomisk krise, og

på arbejdsmarkedet og gav Socialdemokratiet stor opbakning.

Antidemokratiske ideologier slog aldrig for alvor igennem i Danmark. Det

partier både før og under 2. Verdenskrig.

Mens fascismen vandt frem i Tyskland og Italien,

lykkedes det at fastholde demokratiet i Danmark.

Samtidig indtraf en af de alvorligste internationale

begivenheder i denne periode, Børskrakket på Wall

Street i New York i oktober 1929. Aktiekurserne

faldt voldsomt, og den økonomiske krise spredte

sig til resten af verden. I Danmark blev især landets

hovederhverv, landbruget, hårdt ramt af krisen.

Priserne på korn og kød faldt dramatisk. Tusindvis

af landmænd blev tvunget til at sælge deres gårde,

fordi de ikke tjente penge nok. Arbejdsløsheden steg

voldsomt. I nogle byer nåede den op over 30 procent

i begyndelsen af 1930’erne.

I 1929 dannede Socialdemokratiet regering sammen

med Det Radikale Venstre. Regeringen forsøgte at

mildne krisen ved forskellige indgreb. Den 30. januar

1933 – samme dag som Adolf Hitler blev rigskansler

i Tyskland – indgik regeringen og de gamle

politiske partier det såkaldte Kanslergadeforlig,

fandt sted i statsministerens bolig i Kanslergade

i København. Det var et vidtgående, men bredt

forlig, der tog hensyn til både arbejdsgivernes og

arbejdernes interesser. Forliget forhindrede lavere

løn til arbejderne, men forbød strejker i et år. Det

var også nødvendigt at støtte landbruget, der var

hårdt ramt af den økonomiske krise. Forliget gjorde

det nemmere for landmænd at låne penge, så de

undgik at gå fallit. Samtidig blev den danske valuta

devalueret, det vil sige, at dens værdi blev sænket.

Det gjorde det nemmere at sælge landbrugsvarer til

Storbritannien.

Børskrakket på Wall Street i 1929.

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Danmarks første socialdemokratiske statsminister

var Thorvald Stauning (1873-1942).

I forbindelse med Kanslergadeforliget blev der

også vedtaget en socialreform, der blandt andet

gav klarere regler for, hvem der havde ret til

hvilke statslige ydelser. Samtidig skulle staten nu

som tidligere havde hørt under kommunerne.

Over for Tyskland førte Danmark en meget forsigtig

udenrigspolitik. Den radikale udenrigsminister

Peter Munch førte neutraliteten fra 1. Verdenskrig

videre, og det skete på en måde, så Danmark tog

meget store hensyn til tyske interesser. I 1939

indgik de to lande efter tysk ønske en aftale, hvori

begge parter lovede ikke at angribe hinanden. Men

det nazistiske diktatur i Tyskland førte Europa ud i

en ny verdenskrig. Og denne gang blev Danmarks

neutralitet ikke respekteret.

Nina Bang,

verdens første kvindelige minister.

(1866-1928).

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

16. DANMARK BLIVER BESAT AF TYSKLAND

(2. VERDENSKRIG 1939-1945)

2. Verdenskrig brød ud i september 1939, da Tyskland angreb Polen.

Danmark blev besat af Tyskland i 1940 og var besat indtil 1945. Tyskland

krævede, at Danmark samarbejdede med den tyske besættelsesmagt.

Under krigen voksede en dansk modstandsbevægelse frem.

Danmark blev, ligesom Norge, angrebet og

besat af det tyske militær den 9. april 1940.

Den officielle tyske forklaring var, at Tyskland

ville beskytte Danmark mod britisk besættelse.

Reelt havde Tyskland blandt andet brug for at

have adgang til flyvepladsen i Ålborg. Den var en

nødvendig mellemstation for det tyske luftvåbens

operationer i Norge. Danmarks militære modstand

mod angrebet 9. april var ubetydelig og varede

kun i ganske få timer. Det betød, at meget få

danske soldater mistede livet i forbindelse med

angrebet. Tysklands militære magt var så stor, at

konge og regering ikke mente, at det ville nytte

noget fortsat at gøre modstand.

Det nazistiske Tyskland krævede, at Danmark

skulle samarbejde med besættelsesmagten, og

det gik Danmark ind på. Den danske regering blev

ikke afsat, men fortsatte som samlingsregering

under socialdemokratisk ledelse, dog under

tysk kontrol. Også kongen fortsatte som regent.

Formelt set bevarede Danmark sin status som

suveræn, neutral stat, selv om landet var besat af

tyske tropper. Og for de fleste danskere fortsatte

livet uden de store forandringer.

OPROP!

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

I de første år af besættelsen var der nogenlunde

ro i landet på trods af krigen. Men fra 1942

begyndte danskernes modstand mod den tyske

tilstedeværelse i landet at vokse. Efter en

større krise i det dansk-tyske forhold i oktober

1942 blev der efter tysk krav dannet en ny

regering under ledelse af Erik Scavenius, der

var tidligere udenrigsminister og fortaler for

samarbejdspolitikken. I august 1943 var der

stadig hårdere tyske krav. Og den 29. august

1943 besluttede regeringen at indgive sin

afskedsbegæring til kongen, efter at Scavenius

havde afvist tyskernes krav om at gribe aktivt

ind mod strejkerne og den voksende modstand

mod den tyske besættelse. Dermed sluttede

samarbejdspolitikken, og tyskerne opløste samtidig

hovedparten af sine skibe, inden de faldt i tyske

hænder. Derefter havde Danmark reelt ingen

regering, selv om kongen havde nægtet at modtage

regeringens afskedsbegæring. I praksis blev landet

derefter styret af departementscheferne, det vil sige

ministeriernes øverste administrative chefer.

I 1940 levede der cirka 8.000 jøder i Danmark.

nazisternes forfølgelser under besættelsen.

medborgere, lige inden tyskerne i oktober 1943

forsøgte at anholde de danske jøder. Op mod 500

blev dog sendt til koncentrationslejre i Tyskland,

hvor mange omkom.

Erik Scavenius og Werner Best (TH) på

Christiansborg Slotsplads i 1943.

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

De sidste år af besættelsen var præget af

sabotageaktioner, både mod det tyske militær i

Danmark og mod de danskere, der samarbejdede

med besættelsesmagten. Frihedsrådet blev oprettet

i september 1943. Det var en illegal komité, hvor

lederne fra de forskellige modstandsbevægelser

koordinerede modstanden mod besættelsesmagten.

En stor strejke i København i juli 1944 gav anledning

til øget kontakt mellem modstandsbevægelse

og politikere. Og efter strejken samarbejdede

Frihedsrådet og de danske politikere om at få

Danmark anerkendt som allieret i kampen mod

Tyskland. Det modsatte Sovjetunionen sig dog.

I foråret 1945 kollapsede det nazistiske Tyskland

efter hårde kampe i Europa. Den 5. maj blev

Bornholm nægtede tyskerne dog at overgive sig. I

besættelsens sidste dage blev øen derfor angrebet

af sovjetiske styrker, som blev på øen frem til

foråret 1946. I alt blev cirka 7.000 danskere dræbt

under 2. Verdenskrig, heraf mange søfolk, der

sejlede i allieret krigstjeneste.

Danmark blev altså ikke så hårdt ramt af 2.

Verdenskrig som mange andre europæiske lande.

Det meste af samfundet fortsatte med at fungere,

selv om tyskerne havde interneret det danske

politi. Mange varer var dog rationeret i de sidste år

af besættelsen og i de første fredsår. Det politiske

system overlevede krigen. Modstandsbevægelsen

befrielsen, men de gamle politikere og partier

vendte hurtigt tilbage til magten.

Her ser man Shellhuset i brand efter de allieredes

bombeangreb i 1945.

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

17. EFTERKRIGSTIDEN (1945-1972)

Danmark ændrede sig meget i tiden efter 2. Verdenskrig. Danmark var

med til at skrive under, da FN blev stiftet i 1945, og blev medlem af NATO

i 1949. Også indenrigspolitisk bød efterkrigstiden på store forandringer,

ikke mindst på grund af den hastigt voksende økonomiske velstand.

17.1. DANSK POLITIK OG DEN KOLDE KRIG

Verden var en anden efter 2. Verdenskrig. Millioner

af mennesker var blevet dræbt under krigen, og

mange byer i Europa lå i ruiner. Krigen havde skabt

et stærkt ønske om at sikre fred og sikkerhed. I

1945 stiftede en række lande derfor De Forenede

Nationer (FN). Også Danmark var fra begyndelsen

med i FN, der skulle forhindre, at der kunne

i begyndelsen af 1800-tallet. Men Danmark

måtte vælge side i Den Kolde Krig. I 1949 blev

Danmark medlem af forsvarsalliancen NATO (Den

Nordatlantiske Traktatorganisation). Alliancen

bestod af USA, Canada, Tyrkiet og en række

vesteuropæiske lande, herunder altså også

Danmark. Over for NATO stod Warszawa-pagten,

Efter 2. Verdenskrig opstod Den Kolde Krig mellem

de to nye supermagter, USA og Sovjetunionen. Det

vil sige en ideologisk kamp og et våbenkapløb på

kernevåben mellem de vestlige demokratier og

de kommunistiske diktaturer. Europa blev delt i et

øst og et vest langs en linje, der blev kendt som

Jerntæppet. Den Kolde Krig kom til at præge verden

frem til Sovjetunionens sammenbrud i 1991.

betydning for både økonomien og Danmarks

sikkerhedspolitiske situation.

Washington d. 4. april 1949. Atlanterhavspagten

underskrives på Danmarks vegne af den danske

udenrigsminister Gustav Rasmussen (i midten).

Danmark havde søgt at holde sig neutral i

der blev stiftet i 1955. Denne forsvarsalliance

var ledet af det kommunistiske Sovjetunionen,

efter 2. Verdenskrig. Efter næsten 100 år under

efter 2. Verdenskrig mod den engelsktalende

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

USA spillede en vigtig rolle i genopbygningen af

Europa efter 2. Verdenskrig. I årene 1948-51 gav

lande, blandt andet Danmark. Pengene blev givet i

forbindelse med Marshall-planen, opkaldt efter den

amerikanske udenrigsminister George Marshall.

Formålet med Marshall-hjælpen var at få sat gang

i den internationale handel, som var gået i stå

under 2. Verdenskrig. Dermed håbede man også at

kunne hindre kommunismens videre udbredelse i

Vesteuropa.

I 1947 genvandt Socialdemokratiet dog mange af

de tabte stemmer. Vælgerne tilkendegav dermed, at

de stadig havde størst tillid til de gamle partier. Den

danske tradition for politisk samarbejde og stabilitet

fortsatte under Den Kolde Krig. De sovjetisk støttede

Danmark.

I Efterkrigstiden begyndte man igen at diskutere,

om der var behov for at ændre grundloven. Ved

ændre grundloven. Ændringen betød blandt andet,

Den økonomiske hjælp fra USA var med til at

modernisere det danske landbrug i de første årtier

efter 2. Verdenskrig. Hundredtusinder af heste

maskiner. En stor del af arbejdskraften på landet

landområderne ind til byerne i 1950’erne.

Den politiske situation i Danmark blev markant

forandret ved det første valg til Folketinget efter

besættelsen. Valget blev afholdt i oktober 1945.

mandater i Folketinget. Det var kommunistpartiets

bedste valg nogensinde. Årsagen var, at de

danske kommunister havde spillet en vigtig rolle

i modstandskampen under besættelsen. Der var

også mange, som beundrede Sovjetunionens

indsats i kampen mod nazismen. Det var især

Socialdemokratiet, der mistede stemmer til

kommunisterne. Det resulterede i en samlet

styrkelse af den borgerlige lejr. Det endelige udfald

af valget blev derfor en borgerlig regering under

Venstres ledelse, og den beholdt magten indtil 1947.

Traktor fra 1950’erne.

indført et etkammersystem med Folketinget som

eneste lovgivende forsamling. Desuden blev det

parlamentariske princip indføjet i grundlovsteksten.

Princippet havde været politisk praksis siden

Systemskiftet i 1901. Med den nye grundlov blev

der også indført et ombudsmandsembede, og

den første ombudsmand blev udpeget i 1955.

Samtidig blev der givet mulighed for, at Danmark

kunne deltage i internationalt samarbejde, selv

om det kunne betyde, at landet afgav noget af

sin selvbestemmelsesret. Tronfølgeloven blev

også ændret. Der blev indført betinget kvindelig

tronarvefølge, sådan at den danske trone kunne gå

i arv til en kvinde. Sønner gik dog stadig forud for

døtre.

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

17.2. STØRRE VELFÆRD OG NYE

KULTURELLE STRØMNINGER

I slutningen af 1950’erne var der høj økonomisk

vækst i Europa, også i Danmark. Den økonomiske

en højkonjunktur fra cirka 1957 til 1973. Der var fuld

beskæftigelse, stor produktion og en høj materiel

levestandard. Efterhånden eksporterede Danmark

Den økonomiske krise i det første årti efter

fra cirka 1957 til 1973.

Danmark blevet et industrisamfund.

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Det var Socialdemokratiet, der havde størst politisk

regeringer i Danmark ledet af Socialdemokratiet.

Det eneste parti, der opstod i denne periode, og

som stadig er i Folketinget, er SF (Socialistisk

Folkeparti). SF blev etableret i 1959 af en

gruppe personer, der forlod DKP i protest mod

Sovjetunionens nedkæmpelse af den ungarske

opstand i 1956.

Det var i denne periode, at opbygningen af det

danske velfærdssamfund for alvor begyndte.

Flere af de love, som ligger til grund for nutidens

danske velfærdssamfund, blev vedtaget i de år.

Folkepensionen, der giver enhver borger ret til

folkepension uanset indkomst, blev for eksempel

indført i 1956. Sygelønsordningen kom til i 1960.

Den økonomiske vækst betød også, at der var øget

behov for arbejdskraft. Mange danske kvinder

kom ud på arbejdsmarkedet. Tidligere havde

Udviklingen af velfærdssamfundet fortsatte i

1960’erne, og det offentlige overtog mange af

de opgaver, som hidtil havde været familiernes

ansvar. Det førte også til, at mange flere blev

ansat i stat og kommuner.

I slutningen af 1960’erne var der i Danmark

og mange andre europæiske lande tydelige

spændinger mellem generationerne. Ungdommen

gjorde oprør. Mange unge, især i de større byer,

brød med samfundets traditionelle normer og

værdier. De satte blandt andet spørgsmålstegn

ved ”kernefamilien” med far, mor og børn som

samfundets bærende enhed. I stedet blev nye

måder at leve sammen på mere accepterede.

Eksempelvis kunne et par godt bo og få børn

sammen uden at være gift. En del unge søgte nye

måder at bo sammen på, blandt andet i kollektiver.

Fristaden Christiania i København blev oprettet i

1971, da unge besatte en forladt militærkaserne,

Bådsmandsstrædes Kaserne. Herefter bosatte

op mod 1.000 personer sig på Christiania.

stigende grad uddannelse og arbejde. Og børnene

tilbragte en del af dagen i en af de mange nye

vuggestuer, børnehaver og fritidshjem, der blev

mændene for det samme arbejde, og kampen

for at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder

blev stærkere. Fra slutningen af 1960’erne til

begyndelsen af 1970’erne var der stor mangel på

arbejdskraft. Derfor blev det almindeligt at invitere

gæstearbejdere til Danmark fra lande som Tyrkiet,

Jugoslavien og Pakistan.

Ungdomsoprøret førte også til et studenteroprør. I

1968 og årene derefter gjorde mange studerende

og yngre undervisere oprør på universiteterne. De

krævede nye ledelses- og undervisningsformer og

et andet indhold i studierne, og det lykkedes dem at

få mange af deres krav igennem.

Den nyanlagte fristad Christiania, 1971.

1968. Rektor for Københavns Universitet,

professor Mogens Fog, overværer en

studenterdemonstration på Vor Frue Plads

med 5000 deltagere.

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

18. DANMARK I EUROPA (1972-1990)

Danmark blev i 1973 medlem af Det Europæiske Fællesskab, EF, der

var forløberen for det nuværende EU. I begyndelsen af 1970’erne blev

Danmark efter mange år med god økonomi og vækst ligesom mange

andre lande ramt af krise. 1970’erne og 1980’erne blev en ganske

dramatisk politisk periode for Danmark med økonomisk nedgang, et brud

med de traditionelle politiske partier og afslutningen på Den Kolde Krig.

18.1. DANMARKS MEDLEMSKAB AF EF

I 1958 indledte Frankrig, Italien, Tyskland og

Benelux-landene (Belgien, Nederlandene og

Luxembourg) et økonomisk samarbejde, som

udviklede sig til Det Europæiske Fællesskab

(EF) og siden hen til Den Europæiske Union (EU).

Formålet med EF var at styrke handelen mellem

medlemsstaterne og at sikre freden via et stærkt

samarbejde. Derfor skulle der mellem EF-landene

oprettes et fælles marked uden toldgrænser eller

andre hindringer for den indbyrdes handel. Målet

var også, at alle indbyggere frit skulle kunne søge og

tage arbejde i et af de andre EF-lande.

Da Grønland og Danmark blev medlem af EF i 1973,

valgte Færøerne at stå udenfor. Grønland blev efter

en folkeafstemning i Grønland meldt ud igen i 1985.

Således står både Grønland og Færøerne i dag uden

for EU-samarbejdet.

Danmark bliver medlem af Fællesmarkedet (EF)

i 1972. Statsminister Jens Otto Krag underskriver

Romtraktaten i Bruxelles d. 22. januar1972.

I 1986 var der folkeafstemning om en styrkelse af

samarbejdet i EF. Afstemningen handlede om Den

Europæiske Fællesakt eller EF-pakken, som den

kom til at hedde i Danmark. Den havde til formål at

gennemføre et indre marked, hvor varer, personer,

tjenesteydelser og kapital kunne bevæge sig frit. Et

vælgere havde sagt ja til medlemskab ved en

folkeafstemning i oktober 1972. Op til afstemningen

var der megen debat om EF-spørgsmålet.

Tilhængerne mente, at Danmark ikke kunne stå

uden for det økonomiske europæiske samarbejde,

fordi man regnede med, at Danmarks dengang

vigtigste handelspartner, Storbritannien, også kom

med i EF. Modstanderne var bange for, at de store

lande ville komme til at bestemme for meget, og at

medlemskabet ville gå ud over velfærden og den

danske nationale identitet. Hensynet til eksport

og økonomi blev afgørende for det danske ja.

Storbritannien og Irland blev medlemmer af EF

samtidig med Danmark. Norge havde også søgt om

optagelse, men her endte en folkeafstemning med

et nej. Dagen efter EF-afstemningen valgte den

socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag at

gå af og uden nyvalg overlade regeringsledelsen til

sin partifælle Anker Jørgensen.

Demonstration på Rådhuspladsen mod Danmarks

medlemsskab af Fællesmarkedet.

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

18.2. Oliekrise og Jordskredsvalg

I 1974 blev Danmark ligesom mange andre

vestlige lande ramt af en økonomisk krise. Det

blev udløst af, at oliepriserne fra efteråret 1973

steg voldsomt. Det gav alvorlige problemer i

Danmark, hvor man i forvejen havde underskud på

samhandelen med udlandet.

Socialdemokraterne havde siddet i regering det

meste af tiden siden 1953. Men i 1982 overlod de

regeringsmagten til den borgerlige fløj, uden at

der havde været folketingsvalg. Det førte til, at

den såkaldte Firkløverregering blev dannet. Den

bestod af Det Konservative Folkeparti, Venstre,

Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti.

Statsminister var den konservative Poul Schlüter.

og mange blev arbejdsløse.

1970’erne var også en periode med politiske

forandringer. Mange vælgere protesterede

mod høje skatter og mod det bureaukrati, der

var fulgt med den store offentlige sektor i

velfærdssamfundet, og vælgerne havde stor

mistillid til politikerne.

Ved folketingsvalget i 1973 blev mandaterne

fordelt markant anderledes end tidligere.

Dette valg kaldes derfor Jordskredsvalget.

Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre

og Det Konservative Folkeparti, de fire gamle

partier, fik alle meget færre stemmer. Før

Jordskredsvalget havde 84 procent af vælgerne

stemt på et af de fire gamle partier. Efter valget

var det kun 58 procent. Valget gav flere nye

partier pladser i Folketinget. Protestpartiet

Fremskridtspartiet fik 16 procent af stemmerne.

Partiets mærkesager var at afskaffe indkomstskat

og offentligt bureaukrati. Centrumdemokraterne

fik 8 procent af stemmerne. Partiet var dannet

af en gruppe politikere, som var brudt ud af

Socialdemokratiet. Samtidig blev Kristeligt

Folkeparti for første gang repræsenteret i

Folketinget. I 1970’erne forsøgte skiftende danske

regeringer at bremse den økonomiske nedtur,

men uden held. I begyndelsen af 1980’erne havde

Danmark et stort underskud på handelsbalancen,

det vil sige handelen med udlandet. Samtidig var

omkring 10 procent af arbejdsstyrken uden arbejde.

En vigtig årsag til den økonomiske krise var en

stor gæld til udlandet. Det begrænsede de politiske

handlemuligheder. Samtidig var det usikkert, om

krisen hurtigt ville gå over eller vare meget længe.

Det betød meget for, hvilken økonomisk kurs

politikerne skulle vælge.

Poul Schlüter, konservativ statsminister i perioden

1982-1993.

Firkløverregeringen blev i juni 1988 afløst af

en regering med Det Konservative Folkeparti,

Venstre og Det Radikale Venstre, stadig under

Poul Schlüters ledelse.

Det lykkedes efterhånden regeringen at forbedre

den danske økonomi, navnlig i sidste halvdel af

1980’erne. Prisen var en rekordhøj ledighed i starten

var der overskud på betalingsbalancen over for

udlandet. Dermed kunne der komme gang i en sund

økonomisk vækst.

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

18.3. SOCIALE BEVÆGELSER

Efter at kvinderne var begyndt at komme ud

på arbejdsmarkedet fra midten af 1960’erne,

krævede mange kvinder i 1970’erne

ligestilling. For eksempel kæmpede kvinderne i

rødstrømpebevægelsen gennem politiske aktioner

for bedre vilkår for kvinder. Op gennem 1970’erne

var ligestilling et meget varmt politisk emne. I

1976 vedtog Folketinget på baggrund af et EU-

direktiv en lov om lige løn for lige arbejde. To år

senere blev der oprettet et ligestillingsråd, som

skulle sikre, at mænd og kvinder blev behandlet

lige i det danske samfund.

Fri adgang til abort var et andet af

kvindebevægelsens politiske mål. Tidligere havde

det kun været muligt at få abort, hvis der var en

særlig grund til det, for eksempel hensynet til

kvindens helbred. Men i 1973 vedtog Folketinget,

at danske kvinder selv skulle kunne vælge, om de

ville afbryde en graviditet. Indtil 12. graviditetsuge

kunne kvinden frit vælge at få foretaget en abort.

Modstanden mod den fri abort var en væsentlig

grund til, at Kristeligt Folkeparti blev dannet og valgt

ind i Folketinget i 1973.

“Atomkraft Nej Tak”.

Flere græsrodsbevægelser var meget aktive i

1970’erne. Græsrodbevægelserne var som regel

grupper, der arbejdede for at opnå ét bestemt

politisk mål. Blandt andet demonstrerede tusindvis

af danskere mod atomkraft. Den folkelige modstand

var en vigtig grund til, at Folketinget i 1985

besluttede at planlægge fremtidig energiforsyning

i Danmark uden atomkraft. Mange danskere

var meget optaget af miljø- og energipolitik i

1970’erne. Oliekrisen i 1973 og senere energikriser

har været med til at skabe en stor interesse for

energibesparelser og vedvarende energikilder, for

eksempel vindkraft.

Kvindefrigørelsesbevægelsen i 1970´erne havde

til mål at opnå ligestilling mellem kønnene og

bekæmpe mandsdominans i samfundet.

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

19. BEGYNDENDE ØKONOMISK OPSVING

(1990-2000)

1990’erne blev et årti med økonomisk fremgang i Danmark og store

politiske forandringer i Europa. Berlinmuren og Jerntæppet faldt, men nye

det politiske samarbejde og blev omdøbt til Den Europæiske Union (EU),

men danskerne tog kun tøvende det ny EU til sig. Problemer med at

Omkring 1990 brød det kommunistiske system i

Østeuropa sammen. Berlinmurens fald i 1989 og

Sovjetunionens sammenbrud i 1991 betød enden

på Den Kolde Krig. Det medførte store forandringer

i Europa. Øst- og centraleuropæiske lande, som

tidligere havde ligget bag Jerntæppet, rykkede nu

kulturelt og politisk tættere på Vesteuropa. Danmark

Estland, Letland og Litauen.

Efter to årtier med økonomisk krise blev

situationen i Danmark bedre i begyndelsen af

1990’erne. Desuden betød produktion af olie og

gas fra de danske felter i Nordsøen, at landet

næsten blev selvforsynende med energi. Til

sidst blev Danmark det eneste EU-land med

nettoeksport af olie. Det var medvirkende til, at

overskuddet på handelsbalancen blev større, og

gælden til udlandet blev efterhånden afviklet.

andet i Irak og det tidligere Jugoslavien. Danmark

havde besat Kuwait i 1990, sendte Danmark således

et krigsskib af sted som en del af den internationale

koalitions styrker. I det tidligere Jugoslavien blev

danske soldater udstationeret som FN-styrker i

midten af 1990’erne. De skulle være med til at skabe

fred mellem stridens parter. Også Kosovo-provinsen

Berlinmuren faldt i november 1989.

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

I 1993 kom Socialdemokratiet igen til magten.

Det skete, da den borgerlige regering måtte

gå af i forbindelse med den såkaldte Tamilsag.

Socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen

blev statsminister i en regering, som bestod af

Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Kristeligt

Folkeparti og Centrumdemokraterne. De to

sidstnævnte partier var dog kun med i regeringen indtil

henholdsvis 1994 og 1996.

I løbet af 1990’erne udnyttede regeringen den

forbedrede økonomiske balance til at sætte gang i

økonomien. De økonomiske problemer, som Danmark

oplevede i 1970’erne og 1980’erne, blev vendt til

EU-lande. Danmarks forhold til det europæiske

samarbejde var præget af politisk uenighed i

1990’erne. I 1992 blev de 12 medlemsstater enige om

at udvide samarbejdet, og EF skiftede navn til EU – Den

Europæiske Union. Det medførte blandt andet:

– Indførelse af en økonomisk-monetær union med

en fælles valuta

– Øget retligt samarbejde

– Et unionsborgerskab

– En fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Debatten om indvandring til Danmark fyldte mere

og mere i løbet af 1990’erne. I de større danske byer

var der opstået bydele, hvor mange beboere havde

en anden etnisk baggrund end dansk. Samtidig

ved at få uddannelse og arbejde. Integrationen

periode stor politisk opmærksomhed. Det gjaldt

ikke mindst de nye danskeres ret svage integration

på uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet. På

arbejdsmarkedet blev bunden nået i 1994-96, hvor

kun 34 procent af ikke-vestlige indvandrere og

efterkommere i alderen 16-64 år var i beskæftigelse.

Det steg til 57.1 procent i 2007. Under krisen faldt

tallet til 48.5 procent i 2014. For personer med

dansk baggrund faldt andelen i beskæftigelse

fra 79.3 procent i 2007 til 73.8 procent i 2014.

På uddannelsesområdet har der været markant

fremgang for kvinder med indvandrerbaggrund, mens

fremgangen er noget mindre for mændene.

var ikke stort nok. Derfor var det ifølge grundloven

nødvendigt at afholde en folkeafstemning. I juni 1992

nej til Maastricht-traktaten, som unionsaftalen kom

til at hedde. Året efter var der igen folkeafstemning

befolkningen (56,7 procent) ja til Edinburgh-aftalen.

traktaten. Forbeholdene betød, at Danmark stod

uden for EU-samarbejdet om unionsborgerskabet,

den fælles valuta (euroen), forsvarsområdet og den

overstatslige del af samarbejdet om en fælles rets- og

udlændingepolitik. Forbeholdene gælder stadig i dag.

Den 3. december 2015 var der en ny folkeafstemning

om at ophæve dele af retsforbeholdet fra Edinburgh-

(alle partier på nær Enhedslisten, Liberal Alliance

og Dansk Folkeparti). Men 53,1 procent af vælgerne

stemte nej.

Poul Nyrup Rasmussen

blev statsminister i 1993.

Boreplatform i Nordsøren.

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

20. DANMARK I DET GLOBALE SAMFUND

(2000-)

Danmarks entré i det 21. århundrede har stået i globaliseringens tegn.

opstået nye muligheder og markeder. Terrorisme og kampen imod den har

præget det internationale samfund, hvor Danmark spiller en ny rolle. I 2008

20.1. GLOBALISERING, TERRORISME OG FINANSKRISE

Det internationale samfund har forandret sig hastigt

i begyndelsen af det nye årtusinde. Den globale

økonomi, og international terrorisme har stillet

Danmark over for nye udfordringer.

Danmarks sikkerhedspolitiske situation ændrede

sig efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991.

Den militære trussel var borte. Men samtidig er

der opstået nye sikkerhedspolitiske udfordringer.

Efter terrorangrebet på USA den 11. september

2001 blev bekæmpelse af terrorisme en vigtig

opgave i de fleste lande. Det har især ført til øget

samarbejde mellem efterretningstjenester, men

også til militær intervention.

Bag angrebet på USA i 2001 stod terrorister,

der kunne arbejde frit i Afghanistan i forståelse

med det daværende afghanske styre. I 2002

besluttede Folketinget at sende danske soldater

til Afghanistan for at deltage i en amerikansk

ledet indsats. I 2003 førte USA krig mod Irak for

at fjerne Saddam Hussein og Iraks angivelige

masseødelæggelsesvåben. Efter krigen stillede

Danmark soldater til rådighed for en multinational

sikringsstyrke i Irak frem til 2007.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen ved

tiltrædelsen i 2001.

Mens oppositionen kritiserede regeringen for at

drage Danmark ind i Irak-krigen, var der bredere

enighed om deltagelsen i Afghanistan. Indsatsen

kom dog til at trække ud i mange år, så de sidste

danske tropper blev først trukket hjem i 2014.

Den økonomiske globalisering har medført store

forandringer på det danske arbejdsmarked. Mange

virksomheder har flyttet dele af deres produktion

til steder i verden, hvor lønnen er lavere. Ikke kun

til Kina, men også til f.eks. Østeuropa eller andre

europæiske lande. Indtil nu har virksomhederne

dog typisk beholdt nogle vigtige funktioner i

Danmark, eksempelvis udvikling af nye produkter,

salg og ledelse.

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Industrisamfundet er på mange områder blevet

erstattet af videnssamfundet. Det vil sige, at

Danmark i mindre grad end tidligere lever af at

producere varer, men i højere grad af at udnytte

viden og få nye ideer. Videnssamfundet er dog

også kommet til Kina, Indien og mange andre

nye industrilande, og Danmark står nu over

for den udfordring, at også vidensarbejde og

er lavere. Til gengæld er der opstået nye store

markeder for danske produkter og serviceydelser.

Samtidig er Danmarks udlandsgæld vendt til

et stort tilgodehavende, og overskuddet på

betalingsbalancen har sat gentagne rekorder under

krisen. Derfor har udlandet haft stor tillid til dansk

økonomi under krisen. Danmark er blevet betragtet

som sikker havn, når der har været valutakriser.

Efter 15 år med økonomisk vækst og fremgang

blev Danmark i 2008 ramt af den internationale

sig hurtigt til Europa, hvor krisen blev dybere og

længere end i USA. Det gjaldt ikke mindst Danmark,

hvor økonomien gik tilbage med i alt 5.8 procent i

2008 og 2009. Modsat tidligere kriser har væksten

i Danmark haft svært ved at komme i gang igen, og

først i 2016 eller 2017 ventes produktionen at være

tilbage på 2007-niveau.

Med krisen er også fulgt højere arbejdsløshed.

Men da krisen satte ind, var arbejdsløsheden

den laveste i 30 år, og der var store overskud

på statsbudgettet. Det blev vendt til underskud,

men Danmark har ikke været ramt af så store

problemer med statsunderskud og gæld som de

fleste andre EU-lande.

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

20.2. VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER

En af de største langsigtede udfordringer for

velfærdsstaten i de europæiske lande er, at der

bliver færre til at betale for den velfærd, som

flere skal nyde godt af. Det skyldes først og

fremmest, at folk i gennemsnit lever længere.

Ligesom i andre lande stiger levealderen med et

par måneder hvert år, og den udvikling ventes at

fortsætte. Samtidig er fødselstallet faldet, i mange

lande ganske voldsomt. Det betyder, at der bliver

markant flere ældre i forhold til antallet af 15–64

årige. Alt andet lige betyder det, at der bliver

færre til at arbejde og sikre velfærden.

Samtidig starter arbejdslivet senere på grund af

uddannelse. Og indtil slutningen af 1990’erne var

det tendensen i de fleste europæiske lande, at

mange trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet, inden

de nåede pensionsalderen.

Denne udfordring har været en ledetråd for

talrige danske velfærdsreformer gennem de

sidste 25-30 år. I 1991 indførte fagforeningerne

og arbejdsgiverne arbejdsmarkedspensioner

for de grupper, der ikke i forvejen havde en

pensionsordning, og siden er bidragene gradvist

en sådan pensionsopsparing i forbindelse med

folkepension, fordi pensionstillægget nedsættes,

hvis arbejdsmarkedspensionen kommer over en vis

størrelse. Kun folkepensionens grundbeløb (2016:

6.063 kr. pr. måned) er for alle.

I 1999 trådte en efterlønsreform i kraft. Den indførte

bl.a. en modregning for pensionsopsparing og en

lavere sats for folk, der gik på efterløn som 60- eller

61-årige. Desuden indførtes en skattefri præmie for

folk, der fortsatte med at arbejde til de 65 uden at

gøre brug af efterlønnen.

I 2006 vedtog Folketinget en velfærdsreform, som

fra 2019 og frem skulle hæve aldersgrænsen for

efterløn og folkepension, så aldersgrænserne følger

restlevetiden for 60-årige. Det bringer på langt sigt

Selv om der er økonomisk krise, ændrer det ikke

ved, at det er lykkedes Danmark at blive et af de

rigeste og mest velfungerende lande i verden.

Skal Danmark fastholde denne position er det

nødvendigt, at befolkningens uddannelsesniveau

til stadighed øges. Det danske erhvervsliv kan ikke

konkurrere med de lavtlønnede dele af verden om

at fremstille billige produkter. Men når det gælder

højteknologi og nye anvendelser af teknologi, står

Danmark stærkt. Det gælder for eksempel inden

for medicin, bioteknologi, energibesparelser og

alternativ energi, hvor Danmark også ser ud til at

have gode muligheder i fremtiden.

til at tjene indkomst og betale skat. Det gælder en

reform af førtidspensionen, der trådte i kraft 2013

og en kontanthjælpsreform, der blev vedtaget kort

efter. Også en stribe af skattereformer har haft det

erklærede mål at øge udbuddet af arbejdskraft.

Og de studerende har gennem en række reformer

fået tilskyndelse til at starte studierne tidligere og

afslutte dem hurtigere.

Men der er også mange andre reformer, der har

efterlønsordningen og få deres bidrag betalt tilbage.

Disse reformer ventes at føre til, at efterlønnen stort

set forsvinder over nogle år.

pensionsalderen op på mere end 70 år. I 2012 blev

det vedtaget at fremskynde den gradvise forhøjelse

af efterlønsalderen til at starte allerede fra 2014.

Samtidig afkortes efterlønnen til 3 år, og der

indføres større modregning for pensionsopsparing.

Havvindmøllepark.

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

TEMAOPSLAG

DANSK HISTORIE

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

DANMARKS GEOGRAFI

Danmarks samlede areal udgør kun 43.098 km2.

Landet er dermed et af de mindste i Europa. For

eksempel er Tyskland cirka 8 gange større, og

Frankrig er cirka 12 gange større end Danmark.

Danmark er en del af Norden. De fem nordiske

lande er Danmark (herunder selvstyreområderne

Grønland og Færøerne), Sverige, Norge, Finland

(herunder selvstyreområdet Åland) samt Island.

Det danske landskab er formet af de istider, som

i flere omgange helt har dækket det område, der

i dag udgør Danmark. I nogle områder har isen

været mere end 2 km tyk. Isen smeltede for cirka

11.500 år siden.

De højeste steder i det danske landskab ligger

cirka 170 m over havets overflade. Danmark er

mest dækket af frugtbar, leret og sandet jord, men

enkelte steder er landskabet meget anderledes.

På den østlige side af øen Møn ligger der for

eksempel en næsten 130 m høj klint, Møns Klint.

Også øen Bornholm og øgruppen Ertholmene,

der ligger langt ude i Østersøen, adskiller sig fra

det øvrige landskab. Det er de eneste steder i

Danmark, hvor man kan se grundfjeldet. Danmark

var tidligere dækket af skov, men i dag er næsten

2/3 af landet opdyrket.

TEMA

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Danmark består af en halvø (Jylland) og 407 øer.

Der lever dog kun mennesker på cirka 80 af de

danske øer – resten er små og ubeboede. Den

største ø er Sjælland. Syd for Sjælland ligger

øerne Lolland og Falster. På grund af de mange

øer har Danmark en meget lang kystlinje, nemlig

7.300 km. Nordsøen er det største af havene

omkring Danmark. Det ligger ud for den jyske

vestkyst og kaldes også for Vesterhavet. Nord for

Sjælland og Fyn ligger farvandet Kattegat, der

mod syd er forbundet med Østersøen af de tre

stræder Lillebælt, Storebælt og Øresund. Det er

kun i Sønderjylland, den sydligste del af Jylland,

at der er en fast landgrænse til et naboland, og

det er til Tyskland.

Danmark er i dag forbundet med flere broer. I

1935 blev den første bro over Lillebælt mellem

Jylland og Fyn indviet, og i 1970 åbnede endnu

en Lillebæltsbro. I 1998 blev Storebæltsbroen

mellem Fyn og Sjælland indviet. I 2000 blev der

med Øresundsbroen skabt en fast forbindelse

over farvandet Øresund mellem Sjælland og

nabolandet Sverige.

Danmarks hovedstad og største by er København,

der ligger på den østlige del af Sjælland. Århus

er den største by i Jylland. Den ligger på Jyllands

østkyst og er Danmarks næststørste by. Den største

by på Fyn er Odense; det er landets tredjestørste by.

Navnet København betyder oprindelig

”Købmændenes Havn”. I 1000-tallet var byen et

Absalon en borg på stedet. Absalon betegnes

derfor som Københavns grundlægger. Byens gode

placering ved handelsruterne ind og ud af Østersøen

har været vigtig op gennem historien. I dag bor cirka

hver fjerde dansker i hovedstadsområdet, det vil

sige selve København og de kommuner, der ligger

omkring København.

Danmark er i rigsfællesskab med Grønland og

Færøerne, hvilket blandt andet betyder, at der er

fælles statsborgerskab. Grønland er verdens største

ø og ligger langt mod nord – nordøst for Canada.

Det meste af Grønland er dækket af is, og de cirka

55.000 indbyggere bor langs kysten. Cirka 17.000

bor i hovedstaden Nuuk (Godthåb), som er Grønlands

største by. Færøerne er en øgruppe med 18 øer,

der ligger i Atlanterhavet mellem Skotland, Island

og Norge. Færøerne har knap 50.000 indbyggere.

Cirka 20.000 af dem bor i hovedstaden Tórshavn,

Færøernes største by.

været den olie og naturgas, der ligger i havbunden

under den danske del af Nordsøen. Danmark har

siden slutningen af 1990’erne eksporteret mere

energi, end landet har importeret. Udvindingen af

olie og naturgas har derfor stor betydning for den

danske økonomi. Lagrene holder dog ikke evigt.

I 1985 blev der vedtaget en folketingsbeslutning,

der pålagde den daværende regering at planlægge

fremtidig energiforsyning i Danmark uden

atomkraft. Danmark søger ligesom mange andre

lande efter nye, vedvarende energikilder. Der er i de

seneste år især bygget mange vindmøller i landet.

Danmark er i dag blandt de førende lande, når

det gælder udvikling af vindenergi, og har en stor

eksport af vindmøller.

TEMA

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

DEN DANSKE BEFOLKNING

Der bor cirka 5,7 mio. mennesker i Danmark

(Grønland og Færøerne ikke medregnet). De fleste

danskere lever i byer. Man kender folketallet

tilbage fra midten af 1700-tallet, hvor de første

rigtige folketællinger blev foretaget. Dengang

levede der omkring 720.000 mennesker i landet. I

1800-tallet voksede Danmarks befolkning hurtigt.

Det skyldtes blandt andet, at der blev udviklet

bedre medicin og vacciner, og at befolkningen

generelt fik bedre leveforhold.

Krige har gennem historien haft stor betydning for,

hvor mange indbyggere Danmark har haft. Danmark

mistede for eksempel et stort landområde i krigen

mod Preussen (Tyskland) og Østrig i 1864. Ved en

folkeafstemning i 1920 blev Sønderjylland igen

knap 150.000 indbyggere, der før havde levet under

tysk styre. Der bor stadig et tysk mindretal på cirka

15.000 personer i Sønderjylland. Syd for den dansk-

tyske grænse er der et dansk mindretal på cirka

50.000 personer. Både Tyskland og Danmark har på

forskellige måder støttet deres nationale mindretal.

I Tyskland er der for eksempel dansksprogede

elever og lærere taler tysk.

Befolkningstallet i Danmark har også ændret sig på

grund af indvandring og udvandring. I anden halvdel

af 1800-tallet valgte cirka 285.000 danskere at

udvandre. De tog først og fremmest til USA, hvor der

var bedre mulighed for at undslippe fattigdommen.

Gennem historien er der også kommet udlændinge

til Danmark. Cirka 12 procent af befolkningen er i

dag indvandrere eller efterkommere af indvandrere

personer. 94 pct. af stigningen i folketallet på

knap 600.000 fra 1980 til 2016 udgøres af

indvandrere og efterkommere.

Afgørende for befolkningstallet er også

fødselstallet. Fra midten af 1960’erne begyndte

danskerne at få færre børn. Endnu omkring år

1900 fik hver kvinde i gennemsnit fire børn,

men derefter faldt det hurtigt. Fra 1966 til

1969 faldt fertiliteten pludselig fra 2.6 til 2.0,

og faldet fortsatte i 1970’erne. Det skyldes

bl.a. bedre prævention – og fra 1973 fri abort

- men de 15 år fra 1965 til 1980 var også den

periode, hvor næsten alle gifte kvinder kom

ud på arbejdsmarkedet. I midten af 1980’erne

nåede fertiliteten helt ned på 1,4 barn pr.

kvinde. Samtidig havde Danmark relativt flest

provokerede aborter i Vesteuropa.

Den lave fertilitet var dog også påvirket af, at

første barn. Siden 2004 har tallet ligget lige omkring

29 år. Hvis man ser på, hvor mange børn den enkelte

kvinde får over hele livsforløbet, er tallet kun faldet

fra 2.0 for kvinder født i 1950 til ca. 1.9 for kvinder

født i 1950’erne, 1960’erne eller 1970’erne.

TEMA

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Derfor regner man også med, at fertiliteten

fremover ligger på 1.9, når man laver beregninger

på, hvordan befolkningen ser ud om 20, 30 eller 50

Europa, og det forklares normalt med, at Danmark

har daginstitutioner for alle, gode regler for

barselsorlov mv. I løbet af 1990’erne og 00’erne var

fertiliteten da også steget og nåede 1.87 i 2010. Men

derefter kom et ret kraftigt fald, helt ned til 1.67 i

2013, med en svag stigning i 2014-15.

Fertiliteten blandt ikke-vestlige indvandrerkvinder

var helt oppe på 3.6 barn pr. kvinde i 1992, men

derefter faldt tallet hurtigt. Siden 2009 har

fertiliteten blandt indvandrere, efterkommere og

kvinder med dansk baggrund været næsten ens.

Højere levealder bidrager også til en stigning i

folketallet. I 2013-14 kunne en dansk mand forvente

at blive 78,5 år gammel, mens en kvinde havde

en forventet levealder på 82,7 år. Levealderen i

Danmark var i 1980’erne sakket bagud i forhold til

andre vesteuropæiske lande, men forskellen er de

senere år blevet lidt mindre, navnlig for mænd.

Strøget i København.

TEMA

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

DET DANSKE SPROG

indbyggere i Danmark taler dansk. På Færøerne og

i Grønland taler befolkningen henholdsvis færøsk

og grønlandsk, men alle børn undervises i dansk i

skolen. Siden Danmark i 1973 meldte sig ind i EF

(senere EU), har dansk været et af det europæiske

danskere, nordmænd og svenskere stadig forstå det

meste af hinandens sprog. Selv om der i de seneste

fyrre år er kommet mange indvandrere til landet,

har det danske sprog ikke forandret sig meget. I takt

med at verden bliver mere international, kommer

Det kan man især høre inden for it og handel.

Dansk er historisk set en del af et fælles sprog, der

blev talt i Norden fra cirka år 200 til cirka 1200.

Herefter blev dansk et egentligt sprog med egne

kendetegn. Især tysk har påvirket det danske sprogs

udvikling. Men også fransk og latin har haft en – dog

noget mindre – betydning.

ordbog og vejledning i at skrive korrekt dansk.

Dansk Sprognævn har siden 1955 fulgt

udviklingen af sproget. Nævnet udarbejder

TEMA

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

INDVANDRING TIL DANMARK

GENNEM TIDERNE

Den danske befolkning er forholdsvis homogen.

og historie. Alligevel har Danmark gennem tiderne

oplevet, at mennesker fra andre lande har bosat sig

permanent i landet. De er blandt andet kommet som

er blevet gift med en dansker. Der er tale om mange

hundrede års indvandring, som har sat sit præg på

den danske befolkning, det danske sprog og den

danske kultur.

Fra 900-tallet og frem til 1100-tallet trængte det

slaviske folk, venderne, frem langs sydkysten

af Østersøen. Enkelte slog sig ned i Danmark

og oprettede egne landsbyer, for eksempel på

Lolland. Da kristendommen blev indført, kom

udlændinge med tilknytning til den katolske

kirke til landet. Det var blandt andre bisper

fra England og Tyskland og munke fra især

Frankrig. I Middelalderen var det også normalt,

at håndværkere rejste rundt fra land til land og

fra egn til egn. De slog sig så ned, hvor der var

arbejde at få. Danske håndværkere rejste til andre

europæiske lande. Og håndværkere fra lande som

England, Tyskland og Italien arbejdede i Danmark.

tildelt særlige privilegier, og de kunne i 1766 åbne

I 1500-tallet og 1600-tallet var det først og

fremmest nederlændere, der dominerede

indvandringen til Danmark. Da der manglede

konger håndværkere fra Nederlandene til Danmark

for at arbejde. Det gjorde først Christian 2. (1513-

1523) og senere Christian 4. (1588 -1648). En del

særlige økonomiske fordele og dannede deres

nederlandsk byggestil og håndværk på Amager.

Reformationen betød, at man generelt tog afstand

fra udlændinge fra andre trosretninger end den

luthersk-protestantiske. Men på grund af behovet

katolikker og franske calvinister (huguenotter)

fulde borgerrettigheder.

Op gennem 1800-tallet fortsatte den ind- og

udvandring af europæiske håndværkere, der

allerede tog sin begyndelse i Middelalderen.

Den trafik sluttede først omkring 1. Verdenskrig.

I 1800-tallet var det især håndværkere fra

nabolandene Tyskland, Sverige og Norge, der slog

sig ned i Danmark. I slutningen af 1800-tallet

kom der hvert år omkring 2.000 polakker til

Danmark. De arbejdede først og fremmest som

sæsonarbejdere i landbruget, især med at dyrke

sukkerroer på Lolland.

deres egen synagoge i København. Allerede i 1814

særlige privilegier. Helt frem til slutningen af

1700-tallet talte det huguenottiske samfund i

Danmark fransk. Det var først med grundloven i

1849, at de særlige privilegier blev ophævet, og

huguenotterne blev ligestillet med danske borgere.

Selv om kun rige jøder, der kunne bidrage til landets

økonomi, var velkomne i 1700-tallets Danmark, kom

der et stort antal fattige jøder til landet i samme

periode. Hvis de fattige jøder blev opdaget, blev de

Fredericia. De danske konger ønskede at gøre

I slutningen af 1600-tallet og i 1700-tallet var

franske huguenotter, jøder og tyskere de største

grupper af indvandrere i Danmark. De tyske

småbønder bosatte sig først og fremmest i

uopdyrkede egne af Jylland, hvor de dyrkede

lov til at bosætte sig i Danmark i bestemte byer. I

slutningen af 1600-tallet var det især indvandrere

fra Skåne i Sverige, der bosatte sig i Danmark.

Det var efter krigen mod Sverige i 1675 -1679.

Også lejesoldater fra Tyskland prægede dengang

indvandringen til Danmark.

TEMA

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

I tiden omkring de to verdenskrige (1914-1918 og

Danmark. Den største gruppe var de knap 240.000

eller lige efter besættelsestiden (1945). Herudover

Sovjetunionen og de baltiske lande. I slutningen af

det tidligere Jugoslavien. De opfyldte et stort

behov for udenlandsk arbejdskraft på det danske

arbejdsmarked. En stor del bosatte sig permanent

Dét var nemlig stadig muligt trods det stop for

indvandring, der blev indført i 1973.

I 1970’erne, 1980’erne og 1990’erne kom der

dog vendt tilbage til deres hjemlande.

I de første årtier efter 2. Verdenskrig var det først

Somalia og Balkan.

som følge af opstanden i Ungarn i 1956,

invasion i Tjekkoslovakiet i 1968, og polske jøder,

der var tvunget til at forlade Polen på grund af en

antisemitisk bølge i landet i 1969. Indvandringen

i 1960’erne var dog i særlig grad præget af

gæstearbejdere fra især Tyrkiet, Pakistan og

I slutningen af 1800-tallet kom der hvert år

omrking 2000 polakker til Danmark.

De arbejdede først og fremmest som

sæsonarbejdere i landbruget,

især med at dyrke sukkerroer på Lolland.

TEMA

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

DET DANSKE FLAG

på rød baggrund. Dannebrog betyder ”danernes

fane” eller ”rødfarvet fane”. Ifølge legenden faldt

Dannebrog ned fra himlen under et militært slag i

som blev brugt af de riddere, der i Middelalderen

drog på korstog.

Dannebrog har siden 1400-tallet været brugt som

fane, når danske konger drog i krig. Op gennem

1600- og 1700-tallet var det kun myndighederne

Men fra midten af 1800-tallet blev det populært i

med Dannebrog ved festlige lejligheder, for

mærkedag. Flaget bruges også ved begravelser

højtider, og når kongehusets medlemmer har

fødselsdag. Mange virksomheder og privatpersoner

markerer også disse dage ved at hejse Dannebrog.

med Dannebrog. Det gælder for eksempel Danmarks

befrielse den 5. maj og grundlovsdag den 5. juni.

TEMA

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

KONGEHUSET

Det danske kongehus er blandt verdens ældste.

Det er over tusind år gammelt og kan med

sikkerhed føres tilbage til kongerne Gorm den

Gamle og Harald Blåtand i anden halvdel af

900-tallet. Fra 1448 til 1863 blev Danmark regeret

af oldenborgerne og derefter af glücksborgerne,

som har samme forfædre som oldenborgerne. I

1863 blev glücksborgeren Christian 9. konge ved

den sidste oldenborger Frederik 7.s død. Danmarks

nuværende monark er Dronning Margrethe 2, som

er tipoldebarn af Christian 9.

Danmark er et konstitutionelt monarki. Det betyder,

at monarkiet fungerer inden for rammerne af

grundloven og demokratiet. Monarken (kongen

eller dronningen) er ikke politisk valgt. Dronningen

har ikke nogen politisk magt. Hun blander sig ikke

i det politiske liv og giver ikke udtryk for politiske

holdninger. En række af dronningens formelle

opgaver er dog knyttet til det politiske liv. Hun

deltager blandt andet ved Folketingets åbning den

første tirsdag i oktober, og når der skal dannes

regering efter et folketingsvalg. Dronningen

underskriver de af Folketinget og regeringen

vedtagne love sammen med den politisk ansvarlige

minister. Det sker på statsråd på Christiansborg,

hvor dronningen mødes med regeringens ministre.

Dronningen er desuden vært, når Danmark

modtager statsbesøg, ligesom hun repræsenterer

landet ved statsbesøg i udlandet. Dronningen

varetager herudover en lang række andre formelle

og repræsentative opgaver i Danmark.

Dronningen og kongehuset er et nationalt

Den danske trone nedarves. Tidligere kunne kun

mandlige arvinger (prinser) blive monark. Det

blev dog lavet om, da tronfølgeloven blev ændret

samtidig med grundloven i 1953. Der var dog tale

om en såkaldt betinget kvindelig arvefølge, da en

mandlig arving altid gik forud for en kvindelig. I

2009 blev der efter en folkeafstemning indført lige

arvefølge for mænd og kvinder, så kønnene har lige

arveret til tronen.

Dronningen er gift med prinsgemalen, prins

Henrik. Kronprins Frederik er regentparrets

ældste søn og overtager en dag tronen. Kronprins

Frederik blev den 14. maj 2004 gift med

kronprinsesse Mary. Deres søn, prins Christian,

som blev født i 2005, er den næste i arvefølgen.

Han vil en dag overtage tronen efter sin fader og

da formentlig som kong Christian 11.

Dronningen og kongehuset er et nationalt

samlingspunkt. Kongehuset har en central placering

i danskernes historie og er meget populært i

befolkningen. Mange følger for eksempel med via tv,

når dronningen nytårsaften holder sin traditionsrige

tale fra kongefamiliens hjem på Amalienborg i

København eller fra residensen på Fredensborg Slot.

TEMA

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

RIGSFÆLLESSKABET MELLEM DANMARK,

FÆRØERNE OG GRØNLAND

Danmark er i rigsfællesskab med Grønland og

Færøerne. Grundloven gælder for alle tre dele

af Danmarks rige, der har dronningen som

statsoverhoved. Færøerne og Grønland vælger hver

to medlemmer til Folketinget. Grønland og Færøerne

vedtager på en lang række områder deres egne

love og har deres egen forvaltning. På de øvrige

områder vedtager Folketinget lovene også for

Grønland og Færøerne, og forvaltningen ligger hos

de danske myndigheder. Dette gælder blandt andet

for udenrigs- og sikkerhedspolitik samt valuta- og

mulighed for hver især eller sammen at forhandle

og indgå visse internationale aftaler på rigets vegne.

Indtil 1953 var Grønland en koloni under Danmark.

Ved grundlovsændringen i 1953 kom Grønland

under grundloven på lige fod med Danmark og

Færøerne. Grønland og Danmark blev i 1978

enige om hjemmestyre for Grønland. Efter en

folkeafstemning fik Grønland ved lov hjemmestyre

i 1979. I 2009 blev hjemmestyreordningen

erstattet med en selvstyreordning, der udvidede

Grønlands muligheder for at få selvbestemmelse

på en række sagsområder.

Grønland har stadig et samarbejde med USA om

USA’s militære base i Thule.

Grønland. Efter 2. Verdenskrig fortsatte USA med

at have militære baser i Grønland efter aftale med

Danmark. I begyndelsen af 1950’erne byggede

amerikanerne en base i Thule i Nordgrønland,

Grønland

Grønland, som er verdens største ø, har

været beboet i årtusinder. Fra omkring 2500

f. Kr. immigrerede mindre grupper af arktiske

jægerfolk i flere omgange fra Canada. Både

Grønlands nord-, vest- og østkyst blev befolket, og

forskellige fangerkulturer opstod. Fund af blandt

andet dyreknogler viser, at de nordlige kulturer

har været afhængige af moskusoksejagt, mens de

sydlige kulturer har ernæret sig ved sælfangst og

rensdyrjagt. Omkring 1200 opstod den inuitiske

Thulekultur i det nordvestlige Grønland, og

Thulekulturen bredte sig senere til Sydgrønland.

Arkæologiske fund viser, at nordboere allerede

i 900-tallet bosatte sig på Grønland. I 1500- og

1600-tallet sendte den danske konge en række

ekspeditioner af sted, men Grønland blev først

koloniseret i 1700-tallet. Det skete, da den dansk-

norske præst Hans Egede i 1720’erne rejste til

øen for at omvende den grønlandske befolkning

til kristendommen. I 1728 grundlagde han

kolonien Godthåb, som i dag er hovedstad i

Grønland

(på grønlandsk: Nuuk).

Danmark blev i 1940 besat af tyskerne og der

blev i 1941 indgået en aftale med USA (der på

det tidspunkt var neutralt) for at beskytte og

forsyne indbyggerne i Grønland. Denne aftale gav

amerikanerne lov til at oprette militære baser i

TEMA

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Selvstyret består af Landstinget (en folkevalgt

og lovgivende forsamling) og en forvaltning, der

ledes af et landsstyre (det vil sige den politiske

ledelse). Landstinget har 31 medlemmer, der

landsstyret (landsstyreformanden) vælges af

Landstinget. Landstinget vedtager lovene på alle

de områder, som selvstyret har overtaget. Det

drejer sig blandt andet om følgende områder:

socialvæsen, undervisning, sundhedsvæsen, skat,

forhold, miljø, kultur og fritid samt infrastruktur. Med

for at blive selvstyrende inden for en lang række

centrale områder, bl.a. retsvæsen.

Grønland modtager et økonomisk tilskud fra

staten på over 3 mia. kr. om året, der dækker godt

halvdelen af selvstyrets udgifter. Fiskeri, især af

rejer, er den vigtigste eksportindtægtskilde for det

grønlandske samfund. Med selvstyreordningen

fra 2009 blev det fastslået, at indtægter fra

råstofaktiviteter i Grønland tilfalder Grønlands

Selvstyre. Samtidig blev det vedtaget, at sådanne

indtægter skulle medføre en reduktion i statens

tilskud til Grønland.

Grønland blev som en del af kongeriget Danmark

medlem af EF (nu EU) i 1973, men blev efter en

folkeafstemning i Grønland meldt ud igen i 1985.

TEMA

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Færøerne

Færøerne blev først befolket i 600-tallet af irske

munke, der bosatte sig på øerne. Munkene blev

imidlertid hurtigt fortrængt af vikinger fra primært

Norge, der foretog en omfattende bosættelse af

Færøerne. Dermed blev Færøerne en del af det

nord-atlantiske kultur- og handelsfællesskab.

Færøerne har siden Middelalderen hørt under

den danske krone. I 1816 blev Færøerne et dansk

amt. Færøerne kom under grundloven i 1849.

Da Danmark i 1940 blev besat af tyskerne, blev

Færøerne besat af Storbritannien.

Efter 2. Verdenskrig indledtes forhandlinger

om en hjemmestyreordning for Færøerne. En

folkeafstemning på Færøerne viste imidlertid et

Efter et nyt valg til Lagtinget blev der enighed

mellem Færøerne og Danmark om hjemmestyre for

Færøerne, som derfor blev i rigsfællesskab med

Hjemmestyret består af Lagtinget (en folkevalgt og

lovgivende forsamling) og en forvaltning, der ledes

af et landsstyre (det vil sige den politiske ledelse).

Lagtinget kan have op til 33 medlemmer, der vælges

(lagmanden) vælges af Lagtinget. Lagtinget vedtager

lovene på alle de områder, som hjemmestyret

har overtaget. Det drejer sig blandt andet om

følgende områder: socialvæsen, undervisning,

undergrunden, miljø, arbejdsmiljø, kommunale

folkekirken samt infrastruktur. I 2005 blev den

færøske hjemmestyreordning udvidet.

Færøerne kan i dag overtage alle områder, bortset

fra statsforfatningen, statsborgerskab, Højesteret,

udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik samt

valuta- og pengepolitik. Færøerne modtager

et økonomisk tilskud fra staten på ca. 640

mio. kr. om året. Fiskeri er den vigtigste

eksportindtægtskilde for det færøske samfund. Da

Grønland og Danmark blev medlem af EF i 1973,

valgte Færøerne at stå udenfor.

TEMA

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Island

Island er i dag en selvstændig stat og i

modsætning til Grønland og Færøerne ikke en

del af det danske rigsfællesskab. Fra 1300-tallet

og frem til 1944 hørte Island under Danmark.

I anden halvdel af 1800-tallet opstod der en

stærk selvstændighedsbevægelse i Island.

Efter Systemskiftet i 1901 i Danmark fik Island

hjemmestyre og var fra 1918 i ”personalunion”

med Danmark, det vil sige, at den danske konge

også var konge i Island.

Under 2. Verdenskrig fik Islands geografiske

placering midt i den nordlige del af Atlanterhavet

stor betydning. Fly og skibe på vej fra USA til

Europa kunne bruge øen som base. Storbritannien

besatte derfor Island i 1940 for at forhindre en

tysk invasion, og senere under krigen overtog USA

forsvaret af det islandske område. I 1944, mens

Danmark var besat af Tyskland, løsrev Island sig.

Ved en folkeafstemning besluttede et næsten

enigt islandsk folk at oprette republikken Island.

Siden har Island været et selvstændigt land og

medlem af FN og NATO.

Den islandske løsrivelse fandt sted i henhold til de

aftaler, der lå til grund for personalunionen i 1918.

TEMA

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

DEN FØRSTE DANMARKSHISTORIE

Omkring 1190 ansatte biskop Absalon en sekretær,

samlede historie om landet. Saxo talte med folk fra

ind- og udland og skrev deres fortællinger ned. Han

læste også alle de gamle tekster på biblioteket ved

domkirken i Lund.

Biskop Absalon døde, før bogen nåede at blive

færdig. Men Saxo arbejdede videre på sit værk

Gesta Danorum (Danernes Bedrifter), som han

skrev på latin. Formålet med bogen var at vise,

at Danmarks historie gik helt tilbage til de gamle

romere. På den måde ville de danske konger

fremstå som lige så vigtige som de franske

konger og de tyske kejsere. Der var altså et klart

politisk formål med Saxos værk.

Saxo skrev om den nordiske mytologi og om,

hvordan kristendommen var kommet til Danmark.

Mange personer fra danmarkshistorien er med i

Saxos bog – både virkelige og mytologiske personer.

En af dem er Amled, som ifølge sagnet var prins af

Jylland. Historien om Amled inspirerede omkring år

1600 den engelske digter William Shakespeare til

dramaet om prins Hamlet.

I Middelalderen blev bøger kopieret med håndskrift

af munke. Først da man begyndte at trykke bøger

i 1500-tallet, blev Saxos bog kendt i hele Europa.

Allerede i Middelalderen blev det dog et vigtigt værk

i Danmark. Mange har siden brugt Gesta Danorum

til at beskrive Danmarks tidlige historie. Saxo

beskrev danskerne som en særlig stamme med en

lang historie. Denne beskrivelse var blandt andet

populær i 1800-tallet, hvor nationalismen i Danmark

var stærk. Men Saxo brugte til tider usikre kilder, og

dele af værket er helt opdigtet.

Biskop Absalon på Højbro Plads.

TEMA

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

KRISTENDOMMENS INDFØRELSE

I det danske område dyrkede indbyggerne i tidligere

tider en nordisk religion, der kaldes asatro. Det

betyder troen på aserne (guderne). Hovedguden

i denne religion var Odin. Han beskrives som

regel som en gammel enøjet mand med to ravne.

Blandt de andre guder i den nordiske mytologi kan

nævnes frugtbarhedsgudinden Freja og torden- og

krigsguden Thor, der kørte hen over himlen med sin

vogn. Mange gudenavne fra den nordiske mytologi

lever videre i det danske sprog, for eksempel i

ugedagene. Onsdag kommer af Odin og torsdag

af Thor. Også mange stednavne har rødder i

mytologien. Det gælder for eksempel Odense. Den

fynske bys navn kommer af ”Odins vi”, der betyder

Odins helligdom.

Kristendommen kom til landet i Vikingetiden.

Den tyske missionær Ansgar byggede i midten af

800-tallet kirker i Hedeby og Ribe, og i 965 blev

Harald Blåtand døbt. Ifølge overleveringen lod

han sig døbe som kristen, efter at en tysk præst

ved navn Poppo havde ”båret jernbyrd” for ham.

At bære jernbyrd var i Middelalderen en form for

bevisførelse i retssager. Det betød, at en person

skulle bære et stykke glødende jern i sine hænder.

Hvis der ikke kom brandsår på huden, havde den

anklagede bevist sin uskyld. Poppo havde båret

jernbyrd for at bevise kristendommens sandhed.

selvstændigt religiøst område som en del af den

katolske kirke og direkte under paven i Rom. I

forbindelse med Reformationen i 1536 rev den

danske kirke sig løs fra pavekirken. Siden da

har den danske folkekirke været protestantisk

(evangelisk-luthersk).

Thorshammer.

religion med det samme. På den tid var det

kun samfundets elite, der lod sig omvende til

kristendommen. Den jævne befolkning dyrkede

stadig asatroens guder og ritualer.

De første 100 år efter Harald Blåtands dåb

var kristendommen i Danmark underlagt

ærkebiskoppen i Hamburg-Bremen. I 1000-tallet

opstod en selvstændig dansk kirke, der bestod af

otte stifter, det vil sige kirkelige områder med en

biskop som øverste leder.

De otte stifter var Slesvig, Ribe, Århus, Viborg,

Vendsyssel, Odense, Roskilde og Lund i Sydsverige,

der på det tidspunkt var en del af Danmark.

Dagmarkors.

Norden under sig. Norden blev dermed et

TEMA

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

KIRKE OG RELIGION I DANMARK

Der er religionsfrihed i Danmark. Den sikrer, at

borgerne har ret til at forene sig i trossamfund

for at dyrke deres tro på den måde, de ønsker.

Religionsfriheden blev stadfæstet med

grundloven i 1849 som en af de grundlæggende

frihedsrettigheder i det nye demokrati. Tidligere

Det er et af den danske folkekirkes kendetegn, at

ingen kan udtale sig på kirkens vegne. Folkekirken

danskere betragter religion som en privatsag. Der

er tradition for at skelne mellem religion og politik.

Den danske folkekirke fremhæves ofte for at være

en bred og rummelig kirke. Det vil sige, at den giver

Religionsfriheden indebærer, at den enkelte borger

kan dyrke den religion, han eller hun ønsker. Og alle

kan frit skifte religion. Man kan også vælge ikke at

være troende. Alle borgere i Danmark har de samme

borgerlige og politiske rettigheder, uanset om de

har den ene, den anden eller slet ingen religiøs

tro. Danmarks monark (dronningen) er som den

eneste person ikke omfattet af religionsfriheden.

Grundloven fastslår, at monarken skal tilhøre den

evangelisk-lutherske kirke.

Den evangelisk-lutherske kirke er den danske

folkekirke og understøttes af staten. Staten

yder tilskud til folkekirken, og staten opkræver

den særlige kirkeskat. Kirkeskatten er en slags

medlemskontingent til folkekirken. Det er derfor

kun medlemmer af folkekirken, som skal betale

kirkeskat. Den danske folkekirke og kristendommen

har sat sig mange spor i det danske samfund.

Over alt i landet står kirker som tydelige symboler

på kristendommens lange historie i Danmark.

Kristendommen har været med til at påvirke

udviklingen af det danske samfund. Kirkelige fest-

og helligdage markeres fortsat i løbet af året. Og den

danske folkekirke varetager på statens vegne en

række opgaver, for eksempel at registrere fødsler,

hundrede år.

Folkekirken har altså tætte bånd til staten og

har en særlig position sammenlignet med andre

trossamfund. Folketinget vedtager de love, som

gælder for folkekirken. Men staten blander sig ikke i

kirkens indre liv.

plads til betydelige forskelle i opfattelsen af den

evangelisk-lutherske kristendom.

TEMA

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Størstedelen af den danske befolkning (ca. 80 %) er

medlem af folkekirken. Medlemskabet er frivilligt.

Et medlem af folkekirken kan således frit melde sig

ud, hvis vedkommende ønsker det. Det er meget

forskelligt, hvor ofte medlemmerne kommer i kirken

til gudstjenester eller ved andre lejligheder.

Folkekirkens organisation er ligesom alle andre

medlemmernes deltagelse. Fra gammel tid bruger

man ordet sogn som navn for den lokale kirke og

dens medlemmer. Et sogn ledes af et menighedsråd.

Det består af medlemmer, der vælges demokratisk

af menigheden, og sognets præst(er). Den

øverste administrative myndighed i folkekirken

er kirkeministeren. Længe før der blev indført

religionsfrihed, havde kongen givet særlig tilladelse

til, at jøder samt romersk-katolske og reformerte

kristne kunne udøve deres tro i Danmark. Siden

grundloven blev indført, har borgerne brugt

religionsfriheden til at danne mange forskellige

menigheder eller trossamfund. Nogle bygger

ligesom folkekirken på den evangelisk-lutherske

forståelse af kristendommen. De ønsker blot at stå

frit og selvstændigt i forhold til folkekirken. Andre

bygger på nogle af de mange andre forståelser

kan ske inden for de rammer, som er fastlagt i

lokalplaner mv. Menigheder eller trossamfund kan

også oprette skoler. De kan få lov til at anlægge

begravelsespladser. Og de kan naturligvis som alle

andre benytte sig af ytringsfriheden – eksempelvis

til at udgive religiøse skrifter.

En religiøs organisation, hvis vigtigste formål er at

dyrke en gud, kan søge om at blive godkendt som

menighed eller trossamfund. En sådan godkendelse

giver nogle særlige religiøse rettigheder i

samfundet. På det religiøse område drejer det sig

især om, at menighedens præst (eller anden religiøs

leder) kan få lov til at foretage vielser. Det vil sige

gifte et brudepar med samme juridiske gyldighed,

som hvis de var blevet viet i folkekirken eller på

kommunens rådhus.

Der er i alt godt 160 godkendte menigheder og

trossamfund i Danmark. Ud over kristne er det

blandt andre islamiske, jødiske, buddhistiske

og hinduistiske. Godkendte menigheder eller

trossamfund får ikke direkte økonomisk støtte fra

staten. Skattereglerne giver imidlertid forskellige

muligheder for, at de kan få en indirekte støtte.

Den næststørste trosretning i Danmark i dag

er islam, som omfatter en række forskellige

trossamfund. Det er kun medlemskab

af folkekirken, myndighederne registrerer. Derfor

andre religioner, der er mest udbredt i verden.

borgere der hører til de forskellige andre religioner,

En gruppe borgere kan frit danne en menighed

eller et trossamfund. Det skal ikke registreres

Der står dog i grundloven, at det er en betingelse,

at ”intet læres eller foretages, som strider mod

betyder, at man også ved religionsdyrkelse skal

respektere de øvrige regler, der gælder i samfundet.

Menigheder eller trossamfund kan frit ansætte

religiøse forkyndere, det vil sige præster, imamer,

rabbinere osv. De kan også bygge eller indrette

huse til at udøve deres religion – for eksempel

kirker, templer, synagoger eller moskeer. Blot skal

man ligesom ved alt andet byggeri have tilladelse

fra kommunen. Den skal sikre, at byggeriet

menigheder eller trossamfund.

TEMA

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

SKIKKE OG MÆRKEDAGE

I Danmark fejrer man i løbet af året en række

helligdage, mærkedage og særlige skikke. På mange

af disse dage har børnene fri fra skole, og de voksne

har fri fra arbejde.

FASTELAVN:

Fastelavn er et andet ord for karneval. Det er en

forårsfest, der kan spores tilbage til Oldtidens

Romerrige og Ægypten. Fastelavn i Danmark var

oprindeligt indgangen til fastetiden inden for den

kristne tro. Efter gammel skik klæder børnene sig ud

og slår til en tønde. I gamle dage var der en levende

kat i tønden, og den, der slår tønden i stykker, kaldes

stadig for kattekonge. I dag er der slik og frugt i tønden.

Fastelavn ligger 49 dage før påske.

PÅSKE:

Den kristne påske markerer, at Jesus blev

korsfæstet, døde og opstod fra de døde. I Danmark

bruges påsken ofte til familiefester. Fra gammel tid

er der tradition for, at man giver hinanden påskeæg.

Ægget er et gammelt frugtbarhedssymbol. I dag er

påskeæg ofte lavet af chokolade. Påsken ligger hvert

år i marts eller april.

1. MAJ:

Arbejderbevægelsens internationale kampdag fejres

med optog og arrangementer over hele landet.

PINSE:

Med den kristne pinse fejrer man, at Helligånden

er kommet til jorden. Pinsen var oprindeligt

afslutningen på syv ugers glædesfest efter påsken.

I pinsen har nogle den tradition at stå tidligt op for

at se solen ”danse” samt at holde pinsefrokost, for

eksempel ved at have en madkurv med i skoven.

Pinsen ligger hvert år i maj eller juni.

GRUNDLOVSDAG:

Den 5. juni er grundlovsdag, hvor man med møder

og taler fejrer Danmarks demokratiske forfatning,

grundlov i 1849.

skoler markerer man for eksempel den muslimske

fastemåned ramadanen. Ligeledes fejrer nogle

den amerikanske tradition halloween i oktober/

november. Børnene klæder sig ud som hekse,

spøgelser eller lignende, og man laver lygter af

udhulede græskar. Flere steder i landet fejres

desuden karneval efter sydamerikansk forbillede

med udklædning, sambamusik og optog. Det største

karneval afholdes i pinsen i København.

butikker lukket.

ANDRE HØJTIDER OG MÆRKEDAGE:

Den øgede kulturelle udveksling i verden har også

bragt en række andre skikke og mærkedage til

Danmark. Nogle af dem skyldes, at der er kommet

NYTÅR:

Nytårsaften, 31. december, bliver der holdt fester

og skudt fyrværkeri af over hele landet. Nytårsdag,

og synger julesalmer. Mange går også i kirke til

julegudstjeneste. Julen var oprindeligt en hedensk

solhvervsfest. Den 25. og 26. december kaldes

første og anden juledag. Her samles mange familier

til julefrokost.

JULEN:

Til jul fejres Jesu fødsel. Juleaften er den 24.

december, hvor familierne samles, spiser sammen

SANKTHANS:

Den 23. juni om aftenen fejres sankthans.

Baggrunden for at fejre sankthansaften er en

blanding af hedensk folketradition og kristendom.

Festen markerer midsommeren, og efter gammel

skik brændes bål og dukker, der forestiller hekse.

Sankthans er samtidig en markering af Johannes

Døberens fødselsdag den 24. juni.

TEMA

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

TEMA

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

UNGDOMSKULTUR OG ALTERNATIVER

Også de traditionelle kønsroller blev udfordret. De

kultur, som tydeligt adskilte sig fra de voksnes

verden. Ungdommen opstod nu som en ny fase i

livet, og de unge som en ny gruppe i samfundet.

Ungdomskulturens forskellige udbud af musik og

mode delte de unge op i forskellige ungdomsgrupper

med forskellig livsstil. I 1950’erne, 1960’erne og

1970’erne var der for eksempel ungdomsgrupper og

ungdomskulturer, der blev kaldt læderjakker, vilde

En del af holdningerne fra ungdomsoprøret præger

stadig danskernes forhold til uddannelse, arbejde,

kønsroller og globalisering.

unge så anderledes på samlivsformer og familien

end deres forældre. De unge ønskede ligestilling

mellem mænd og kvinder.

De forskellige ungdomsgrupper havde forskellige

kulturer og mål. Ungdomskulturen blev et alternativ

til den eksisterende kultur. For mange var den også

en modkultur til de voksnes – forældrenes – livsstil

og holdninger. Ofte kalder man hele denne udvikling

for ungdomsoprøret.

Ungdomskulturen blev i Danmark båret af de store

årgange, som blev født under 2. Verdenskrig og lige

efter. De voksede op i et samfund, der blev rigere.

Flere skulle have en uddannelse og var derfor

længere tid om at træde ind i det voksne arbejdsliv.

Forbillederne for det danske ungdomsoprør

i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af

1970’erne var kulturelle og politiske tendenser og

bevægelser i blandt andet Nederlandene, England

og USA. Også i Danmark var det internationale

Det gjaldt blandt andet Cuba-krisen, Vietnam-

krigen, frygten for en atomkrig samt Den Kolde

Krigs ideologiske kamp mellem kommunisme

og kapitalisme. Universiteterne og kønsrollerne

blev to af de varmeste emner i det danske

ungdomsoprør. En del af ungdomsoprøret begyndte

på universiteterne. De havde indtil da været ret

små institutioner, hvor en lille elite blev uddannet

til forskere og embedsmænd. Efterhånden søgte

bredere samfundsgrupper ind på universiteterne.

Disse unge ønskede, inspireret af studenteroprør

i USA og Paris, at være med til at bestemme

universitetets stive strukturer og traditioner.

Unge mennekser med læderjakker og nitter.

TEMA

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

HØJSKOLEBEVÆGELSEN

De danske folkehøjskoler har spillet en vigtig

rolle for udviklingen af det danske samfund. Den

første folkehøjskole blev grundlagt i Rødding i

Sønderjylland i 1844 af Christian Flor. Han var

inspireret af præsten og digteren N.F.S. Grundtvig,

som ønskede at oplyse og uddanne ungdommen.

Grundtvigs ideer om folkeoplysning og almen

dannelse blev på denne måde udgangspunktet

for højskolebevægelsen. Folkehøjskolerne skulle

være anderledes end skoler og universiteter.

Eleverne på højskolerne skulle ikke lære udenad

og gå til eksamen. I stedet skulle de lære at være

nysgerrige og diskutere. Befolkningen skulle ”lære

for livet”. Foredrag og fællessang var vigtige dele af

højskoletanken. Siden 1894 er Højskolesangbogen

udkommet i mange udgaver.

Selv om Grundtvig var præst, var det ikke

højskolernes formål at forkynde kristendommen.

Folkehøjskolerne var udtryk for en helt ny

tankegang. Især bøndernes børn blev sendt på

højskole i 1800-tallet. I første omgang var det kun

drenge og unge mænd, der kom på højskole. Men

fra 1885 kunne også piger tage på højskoleophold.

Andelsbevægelsens store succes i Danmark

skyldes blandt andet, at landbefolkningen blev

bedre uddannet gennem højskoleophold. På mange

højskoler diskuterede man også politik, og en del

danske politikere fra 1900-tallet havde rødder i

højskolebevægelsen. I slutningen af 1900-tallet

var det ikke længere kun unge fra landet, der tog

på højskole. I stedet blev det mere almindeligt, at

unge efter studentereksamen tilbragte et halvt år

på en folkehøjskole. Mange brugte opholdet som en

personlig og almen dannelse, inden de begyndte på

en videregående uddannelse.

Et højskoleophold afsluttes ikke med en eksamen, så

der er ikke tale om en uddannelse i sig selv. I nyere

især, at ungdomsårgangene er blevet mindre, og

derfor er der færre elever.

N.F.S Grundtvig (1783-1872).

Det betyder, at højskolerne konkurrerer om stadig

færre elever. Der er samtidig opstået nye former for

højskoler, hvor for eksempel idræt på eliteniveau

prioriteres højere end foredrag og fællessang. Uanset

om højskolerne i dag lægger vægt på idræt eller mere

teoretisk undervisning, er det dog et krav, at kurserne

skal være tilrettelagt, så alle kan være med.

TEMA

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

SKOLEGANG OG UDDANNELSE I DANMARK

Den danske skoles historie går tilbage til

Middelalderen. Ældst er de latinskoler, som

omkring 1200 opstod i tilknytning til domkirkerne.

Betegnelsen latinskole blev bevaret frem til 1903

for mange af de skoler, som forberedte de unge til

universitetet. Efter Reformationen i 1500-tallet blev

børn undervist i Martin Luthers Lille Katekismus,

en håndbog i den kristne tro. Det var den lokale

præst eller degn (præstens hjælper), der underviste.

Børnene gik kun i skole en eller to dage om ugen.

I 1700-tallet blev der oprettet en del skoler.

Fra slutningen af århundredet blev der dannet

seminarier, som havde ansvaret for at uddanne

lærere. Den danske folkeskole blev grundlagt i

1814, hvor reglerne for undervisning blev gjort

ens for hele landet.

Der er ikke skolepligt i Danmark, men derimod 10

års undervisningspligt. Det betyder, at alle børn

skal modtage undervisning i 10 år. Forældre kan

private skoler eller selv at undervise deres barn

hjemme. Der er dog det krav, at eleven skal opnå

samme faglige niveau som i folkeskolen, hvis barnet

undervises i hjemmet eller på privatskole. Selv

om der ikke er skolepligt, går næsten 100% af de

danske børn i en skole. Folkeskolen omfatter en

1-årig børnehaveklasse, et 9-årigt grundlæggende

skoleforløb og en 1-årig, frivillig 10. klasse.

Folkeskolen har ifølge folkeskoleloven

nedenstående formål:

1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

give eleverne kundskaber og færdigheder, der:

forbereder dem til videre uddannelse og giver dem

lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk

kultur og historie, giver dem forståelse for andre

lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for

menneskets samspil med naturen og fremmer den

enkelte elevs alsidige udvikling.

2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og

skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst,

så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får

tillid til egne muligheder og baggrund for at tage

stilling og handle.

3. Folkeskolen skal forberede eleverne til

deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et

samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke

skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd

og demokrati.

TEMA

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Alle fag er fælles for piger og drenge, og eleverne

undervises normalt klassevis og samlet gennem

hele skoleforløbet. Skolen samarbejder tæt med

deres barns skole ved at blive medlem af skolens

bestyrelse og ved at deltage i forældremøder

på skolen. Eleverne har ret til at danne et

elevråd og til at vælge mindst 2 medlemmer til

skolens bestyrelse, hvor de sidder sammen med

forældrerepræsentanter, repræsentanter for

skolens personale og skolens ledelse.

Det er frivilligt, om man vil videreuddanne sig efter

de 10 års undervisningspligt. Arbejdsmarkedet

i det danske samfund stiller dog i stigende grad

krav til borgerne om uddannelse og dygtighed,

og det er derfor de færreste, der vil kunne

klare sig med 10 års skolegang. Alle borgere i

Danmark har derfor adgang til mange forskellige

gratis for den enkelte borger. Hovedparten af unge

i Danmark fortsætter efter grundskolen med en

af de mange ungdomsuddannelser. Det gælder

begge køn. En ungdomsuddannelse kan være

rettet mod erhvervslivet eller videre uddannelse.

En erhvervsuddannelse kan for eksempel være

inden for handel, kontor eller håndværk. Inden

for social- og sundhedsområdet kan man blive

uddannet pædagogmedhjælper eller social- og

gymnasiale uddannelser, der giver adgang

til videregående uddannelser, og som blandt

andet omfatter det almene gymnasium (stx),

handelsgymnasium (hhx), teknisk gymnasium (htx)

og højere forberedelseseksamen (HF).

De videregående uddannelser varierer i længde

alt efter, hvad man studerer. Videregående

uddannelser kan være korte (2-3 år), mellemlange

(3-4 år) og lange (5-6 år). Ved en kort videregående

uddannelse kan man for eksempel blive laborant,

datamatiker eller byggetekniker. På de mellemlange

videregående uddannelser kan man for eksempel

blive pædagog, journalist, lærer eller sygeplejerske.

En lang videregående uddannelse kan for eksempel

være en universitetsuddannelse inden for

naturvidenskab, jura, samfundsfag eller humaniora.

Man skal normalt have en gymnasial uddannelse

for at blive optaget på en mellemlang eller lang

videregående uddannelse.

Der er også mange uddannelsestilbud til

voksne borgere i Danmark, og man taler ofte

om muligheden for livslang uddannelse. Man

kan uddanne sig, hvis man ønsker et nyt job, der

stiller særlige krav, eller hvis der for eksempel

er kommet nye maskiner på en arbejdsplads,

som kræver særlige kompetencer. Voksne har

mulighed for at tage en erhvervsuddannelse eller

kurser på erhvervsskolerne. Voksne kan også

gå til afsluttende prøve/eksamen i enkelte fag

på folkeskoleniveau eller HF på et af de mange

voksenuddannelsescentre (VUC). Endvidere er der

mulighed for at tage en supplerende uddannelse

på universitetet, ligesom der er forskellige

uddannelsestilbud for voksne med læse- eller

staveproblemer.

TEMA

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

FAMILIE OG FAMILIELIV

Familien har undergået store forandringer i

Danmark gennem de seneste hundrede år og især

siden 1960’erne, hvor nye kulturelle strømninger

ikke blot påvirkede politik, kunst og musik, men også

samlivsformerne og måden at leve på.

Hvor familien – kernefamilien – tidligere typisk

bestod af en mand og en kvinde, der var gift, og

deres børn, er der i dag mange andre familietyper:

ugifte samlevende par med eller uden børn,

homoseksuelle par, der er gift eller lever i

registrerede partnerskaber, enlige med børn og

enlige uden børn.

Ægteskabet er stadig den mest almindelige

samlivsform. For eksempel var 75 procent af alle

samboende par i 2015 gift. Men andelen af de

personer, der gifter sig, er faldet markant gennem

årene. For eksempel var 88 procent af alle 30-årige

kvinder i 1970 gift, hvorimod andelen i 2006 kun

var 44 procent. Samtidig er både mænd og kvinder

ældre end tidligere, når de gifter sig første gang.

Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at de

venter med at danne par. Tværtimod er det blevet

mere almindeligt, især blandt yngre mennesker,

at par bor sammen, selv om de ikke er gift. Par,

der bor sammen uden at være gift (”papirløse

ægteskaber”), har dog ikke automatisk de samme

juridiske og økonomiske forpligtelser over for

hinanden som ægtepar.

I Danmark tilstræbes det, at homoseksuelle har

de samme rettigheder og pligter som alle andre

borgere. Homoseksuelle har derfor siden juni 2012

kunnet indgå ægteskab , der er juridisk bindende

på samme måde som et ægteskab mellem en mand

og en kvinde. Tidligere kunne homoseksuelle indgå

et registreret partnerskab, der havde stort set de

samme retsvirkninger som et ægteskab. I dag har

homoseksuelle mulighed for kirkelig vielse, og

homoseksuelle par har mulighed for at adoptere.

TEMA

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Det er også blevet mere almindeligt end tidligere,

at voksne bor alene, og antallet af enlige voksne

over 18 år er steget kraftigt. Mere end en tredjedel

af alle voksne lever som enlige, det vil sige, at de

hverken er gift eller bor sammen med en partner. Og

blandt de enlige voksne over 18 år lever omkring 60

procent helt alene, mens resten bor sammen med

andre personer - ofte enten deres forældre eller

børn. Den stigende andel af voksne, der lever alene,

skal blandt andet ses i sammenhæng med, at det er

blevet mere almindeligt at blive skilt. Det betyder

sammen med enten deres mor eller deres far.

Det danske samfund hviler på respekten for det

enkelte menneske. Dette betyder, at mænd og

kvinder har samme rettigheder i det politiske

og det økonomiske liv og i familielivet med

hensyn til retten til at stifte familie, blive skilt osv.

Også børn har rettigheder, selv om de er under

myndighedsalderen. Myndighedsalderen er i

Danmark 18 år. For eksempel må børn under 13 år

ikke arbejde uden for hjemmet. Forældre må ikke

slå deres børn, og børn, der udsættes for vold af

deres forældre, eller som på anden måde behandles

dårligt, kan blive tvangsfjernet af myndighederne og

sat i pleje hos en anden familie. Når børnene bliver

18 år og dermed myndige, kan de frit vælge, hvordan

de vil leve deres liv og med hvem.

En mand og en kvinde, der ønsker at gifte sig, kan

indgå ægteskab i Danmark under visse betingelser.

Blandt andet skal begge have lovligt ophold i

Danmark og være fyldt 18 år. Unge under 18 år

kan dog søge om særlig tilladelse. Ægteskaber i

Danmark kan kun indgås på frivilligt grundlag, og

det er derfor strafbart at forsøge at tvinge nogen til

at indgå i et ægteskab, som de ikke selv ønsker.

En ægtefælle, hvad enten det er kvinden eller

manden, som ikke ønsker at fortsætte ægteskabet,

har ret til at få separation i seks måneder og

derefter ret til skilsmisse. Hvis parret er enige om at

ville skilles, kan de få skilsmisse straks. Er de ikke

enige, har en ægtefælle ret til skilsmisse straks,

når der foreligger særlige forhold, for eksempel

utroskab eller vold.

I et ægteskab har moderen og faderen fælles

forældremyndighed over deres fælles børn. Efter

en skilsmisse fortsætter forældrene med at have

fælles forældremyndighed over børnene.

Hvis forældrene går fra hinanden, afgør de selv,

hvordan de vil dele ansvaret for deres fælles

børn. Ønsker en forælder forældremyndigheden

alene, er det retten, der afgør, om den fælles

forældremyndighed skal fortsætte, eller om en

af forældrene skal have forældremyndigheden

alene. Mange børn bor på skift hos begge forældre

og får nye forældre (”papforældre”) og søskende,

hvis forældrene gifter sig eller flytter sammen

med en ny partner.

TEMA

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

DANSK LITTERATUR

Den ældste litteratur på dansk grund er

skrevet på oldnordisk med runer, som er en

nordisk bogstavskrift. Ordet ”runer” betyder

”hemmeligheder”, og runerne blev ofte tillagt

magisk kraft. Runerne blev oprindelig ridset ind på

løse genstande, men senere blev de hugget ind i

hvor han var professor på universitetet. Han skrev

lærebøger om historie og statsforhold, og hans

roman Niels Klims underjordiske rejse, der udkom

på latin, blev en stor europæisk succes. Holberg

var den vigtigste repræsentant i Danmark for

og samfundskritik. Den trivedes især i Frankrig og

på Harald Blåtands Jellingsten. Runeskriften blev

udbredt i hele Norden, hvor den visse steder har

været anvendt længe efter, at de latinske bogstaver

blev indført.

En stor del af den tidlige danske litteratur blev

skrevet på latin. Det gælder for eksempel Saxos

danmarkshistorie Gesta Danorum (ca. 1200).

De første folkeviser blev først nedskrevet på

dansk i 1500-tallet. Indtil da var den danske

folkevisetradition blevet holdt i live ved mundtlig

overlevering. Folkevisernes vers blev sunget

til musik af en forsanger, mens publikum sang

omkvædet. Disse lange fortællinger handlede ofte

om riddere og andre fra adelsmiljøet.

Efter Middelalderen, fra 1500 og frem til 1800, var

digte på vers mere ansete end prosaen. Digte blev

skrevet i mange forskellige stilarter. En kendt digter

fra slutningen af denne periode er Johannes Ewald

(1743-81). Han skrev blandt andet syngespillet

Fiskerne. Herfra stammer den danske kongesang

Kong Kristian stod ved højen mast.

England, hvorfra Holberg hentede megen inspiration

til sit store forfatterskab.

H. C. Andersen.

Et andet markant værk er kongedatteren

Leonora Christinas (1621-98) skildring af sit

fængselsophold i Blåtårn, Jammers Minde.

Skildringen blev nedskrevet i årene 1673-74, men

først udgivet i 1869.

1700-tallets mest fremtrædende danske dramatiker

var Ludvig Holberg (1684-1754). Han skrev en lang

række komedier, som blandt andet gjorde grin

komedier er Jeppe på Bjerget, hvor en bonde bliver

bildt ind, at han er herremand for en dag. Holberg

blev født i Bergen i Norge, der dengang hørte til

Danmark. Som voksen levede han i København,

Ludvig Holberg (1684-1754).

TEMA

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

store forfattere og fortællere. En af de mest kendte

er H.C. Andersen (1805-1875), der blev født i

Odense. Han digtede eventyr, som nu har glædet

både børn og voksne i Danmark og resten af verden

gennem to århundreder. H.C. Andersens eventyr er

oversat til mere end 125 sprog. Hans historier om

Den Lille Havfrue, Den Grimme Ælling og Grantræet

er blandt de mest læste. Selv om H.C. Andersen

er bedst kendt for sine eventyr, skrev han også

romaner og digte.

Adam Oehlenschläger (1779-1850) var digter og

blev kaldt Nordens digterkonge. I 1802 skrev han

digtet Guldhornene, som handler om fundet af to

guldhorn fra Oldtiden, som siden blev stjålet og

smeltet om. Det var også Oehlenschläger, som i

1819 skrev digtet Der er et Yndigt Land, som er

Danmarks nationalsang.

Steen Steensen Blicher (1782-1848) var en af de

første danske forfattere, som skrev noveller. Han

er især kendt for Brudstykker af en Landsbydegns

Dagbog fra 1824, hvor hovedpersonen beskriver sin

udvikling og sine oplevelser i dagbogsform.

Af markante romaner fra sidste del af 1800-tallet

kan nævnes: J.P. Jacobsens (1847-1885) Fru Marie

Grubbe, Herman Bangs (1857-1912) Ved Vejen og

Henrik Pontoppidans (1857-1943) Lykke-Per.

I 1900-tallets danske litteraturhistorie hører

Johannes V. Jensen (1873-1950) og Karen Blixen

(1885-1962) til de vigtigste forfattere. Johannes V.

Jensen skrev digte og romaner, hvoraf den bedst

kendte er Kongens Fald fra 1901, en historisk roman

Johannes V. Jensen Nobelprisen i litteratur. Karen

Blixens bedst kendte roman er Den Afrikanske Farm

fra 1937. Den handler om hendes oplevelser i Kenya

i de første årtier af 1900-tallet. Karen Blixen skrev

også mange noveller, som har gjort hende kendt i

hele verden.

Blandt nyere forfattere kan blandt andre Klaus

Rifbjerg (1931-2015) fremhæves. Rifbjerg

debuterede i 1956 med digtsamlingen Under

vejr med mig selv og udgav i 1958 romanen Den

kroniske uskyld, som er et af hans mest kendte

værker. Også forfatteren og lyrikeren Inger

Christensen (1935-2009) er en fremtrædende

skikkelse i det 20. århundredes danske litteratur.

Hendes produktion omfatter især lyrik.

Karen Blixen.

Klaus Rifbjerg.

TEMA

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

DANSK SCENEKUNST

Scenekunsten omfatter en række forskellige

genrer: skuespil, ballet, opera og revy. Fælles for

scenekunstens forskellige arter er, at de opføres her

og nu foran et publikum. Og som det er tilfældet med

andre kunstarter, har også den danske scenekunst

været inspireret af udlandet. Noget af den, for

igennem internationalt.

Jeppe på Bjerget blev skrevet af Ludvig Holberg i

1722 og opført samme år. Skuespillet er en komedie,

hvor en bonde bliver bildt ind, at han er herremand

for en dag.

Adam Oehlenschläger var inspireret af de arabiske

fortællinger i 1001 Nats Eventyr, da han i 1805 skrev

skuespillet Aladdin eller Den Forunderlige Lampe.

Skuespillet handler om den unge Aladdin, der ved

hjælp af en tryllering og den forunderlige lampe

bliver sultan over Persien.

Koreografen August Bournonvilles Sylfiden er

en af de mest kendte danske balletter, der blev

opført første gang på Det Kongelige Teater i

Bournonvilles koreografi i 1836. Den danses

stadig i dag på både danske og udenlandske

scener. Sylfiden handler om en ung skotsk mand,

James, der på sin bryllupsdag løber bort med en

’sylfide’, det vil sige en kvindelig luftånd.

Henri Nathansens skuespil Indenfor Murene handler

om den unge jødiske pige Esther Levin og den unge

ikke-jødiske Jørgen Herming, der forelsker sig i

hinanden. Deres forhold giver problemer, fordi de

har forskellige kulturelle baggrunde. Skuespillet

blev opført første gang i 1912, og er blevet genopført

lige siden på både Det Kongelige Teater og scener

rundt omkring i Danmark.

I januar 1939, otte måneder før 2. Verdenskrig

startede, havde Kjeld Abells skuespil Anna

Sophie Hedvig premiere på Det Kongelige Teater.

Skuespillet handler om lærerinden Anna Sophie

Hedvig, der under et besøg hos nogle slægtninge

i København fortæller, at hun har slået den

onde skolebestyrerinde fru Møller ihjel, fordi

skolebestyrerinden tyranniserede hende. Anna

Sophie Hedvig er et politisk skuespil, hvor Kjeld

Abell indirekte kritiserede Danmarks passivitet over

for den voksende fascisme i Europa.

Balletten Sylfiden af August Bournonville.

TEMA

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Kaj Munks skuespil ’Ordet’ blev opført første gang

i 1932 og behandler striden mellem to retninger

inden for dansk kristendom, grundtvigianisme og

Indre Mission. Dette hovedværk har fået fornyet liv

Film nedenfor).

Også revy er en scenekunst med stor bredde og

kan indeholde både komiske, satiriske og politiske

budskaber. Man binder os på mund og hånd, der

blev skrevet af Poul Henningsen og sunget af

Liva Weel i 1940, er et eksempel på den politiske

revyvise. Mange revynumre har en gyldighed, der

rækker langt frem i tiden. For eksempel lavede rap-

gruppen Outlandish i 2004 en nyindspilning af Poul

Henningsens Man binder os på mund og hånd.

I Harald Landers klassiske ballet Etudes er det

selve dansen, som er i centrum, og den har ikke en

egentlig handling. Balletten blev opført første gang

på Det Kongelige Teater i 1948 og blev efterfølgende

i 1952 sat op på Pariseroperaen. Etudes er i dag

blevet til en international balletklassiker, der

opføres i St. Petersborg, Tokyo, Sydney, Paris, New

York og Beijing.

Koreografen Flemming Flindt har også med sine

balletter været med til at give dansk ballet anseelse

i udlandet. For eksempel blev Flindts ballet

Enetimen, der var skabt til og blev vist på dansk tv

i 1963, opført på Opera Comique i Paris og på Det

Kongelige Teater i 1964.

Endelig kan punkgruppen Sort Sols koncerter i 1987

i den nedlagte biograf Carlton og i den nedlagte

fabrik Wurst i 1988 nævnes som eksempler på de

mange forskellige udtryksformer og budskaber, som

dansk scenekunst rummer.

Det Kongelige Teater.

TEMA

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

DANSK BILLEDKUNST: KUNSTMALERE OG

BILLEDHUGGERE

Danmark har en lang tradition for maler- og

skulpturkunst. Af fremtrædende værker fra før

1800-tallet kan nævnes Oldtidens Solvognen (cirka

1300 f.Kr.) og Salys rytterstatue af Frederik 5. (1771),

der den dag i dag står på Amalienborg Slotsplads.

Første halvdel af 1800-tallet kaldes Guldalderen, for

det var en periode, hvor dansk kultur blomstrede.

Under stærk påvirkning af den romantiske bølge

i Tyskland opstod der en ny måde at beskrive den

danske historie og nationale identitet på i malerier,

digte og musik. Mange af 1800-tallets kunstnere var

nationalromantikere. De malede eller digtede om det

danske sprog, landskabet eller danmarkshistorien.

Italiens hovedstad, Rom, var kunstnernes foretrukne

rejsemål. Hertil tog de på dannelsesrejser for at få

inspiration og møde andre kunstnere.

Bertel Thorvaldsen (1770-1844) er

danmarkshistoriens bedst kendte billedhugger. I

Her skabte han mange skulpturer, blandt andet

gravmonumentet over pave Pius 7. Flere af hans

værker var inspireret af det antikke Grækenland og

Romerriget. I 1838 vendte Thorvaldsen tilbage til

Thorvaldsens Museum, der ligger i København.

Inden for malerkunsten er C.W. Eckersberg (1783-

1853) og Christen Købke (1810-1848) nogle af de

vigtigste kunstnere fra Guldalderen. Eckersberg

var blandt andet med Thorvaldsen på studieophold

i Rom i 1813-1816. Han malede mange motiver

fra landskabet omkring Rom og også et portræt

af Thorvaldsen. Købke malede mange motiver fra

København og levede også i Rom i en periode. I tiden

herefter har kunstmalere som Vilhelm Hammershøj

(1864-1916), L.A. Ring (1854-1933) og J.F.

Willumsen (1863-1958) præget dansk billedkunst.

Mod slutningen af 1800-tallet slog en række malere

sig ned i Skagen og opdyrkede her en kunst, der

formåede at indfange dagligdagens lyst og smerte,

badet i lyset fra de to have, der omgiver Danmarks

nordligste by. En fremtrædende repræsentant for

Skagensmalerne er P.S. Krøyer (1851-1909).

Thorvaldsens Museum er et enkeltkunstnermuseum på

Slotsholmen i København.

Kronprinsesse Mary til en udstilling af billeder

af Vilhelm Hammershøi.

I nyere tid er Asger Jorn (1914-1973) en af de

fremtrædende danske kunstmalere. Han var med

til at stifte den internationale kunstnergruppe

og Amsterdam, og som eksisterede fra 1948 til

1951. Et af hans hovedværker er det store maleri

Stalingrad. Astrid Noack (1888-1954) er en af det

20. århundredes fremtrædende billedhuggere. I

både græsk, romansk og gotisk skulpturkunst.

TEMA

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

DANSK MUSIK

Gasolin.

Musikken blev i første del af Guldalderen præget af

indvandrede tyske komponister. C.E.F. Weyse (1774-

1842) kom som ung fra Altona og blev uddannet i

København. Han huskes især for sin musik til B.S.

Ingemanns Morgen- og Aftensange. Efter 1840 var

musik-scenen præget af danskfødte komponister.

betydning. Efter 1900 mødte den romantiske musiks

harmonier modstand fra blandt andre Carl Nielsen

(1865-1931). Han blev med sine operaer, symfonier,

kammermusik og sange den mest fremtrædende

danske komponist nogensinde.

I dag spiller også populærmusikken en stor rolle.

Blandt andet Savage Rose, Gasolin, C. V. Jørgensen

og TV2 er fremtrædende repræsentanter for dansk

og har frembragt sange, der i dag opfattes som

klassikere inden for populærmusikken. I sær

kan nævnes Savage Roses album The Savage

Rose (1968), Gasolins Live Sådan (1976), C. V.

Jørgensens Tidens Tern (1980) og TV2’s Nærmest

Lykkelig (1988). Natasja Saad (1974-2007) var en

dansk rapper og sanger. Hendes kendteste sang,

’I Danmark er jeg født’, lever videre efter hendes

Savage Rose.

Komponisten Carl Nielsen.

TEMA

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

DANSK ARKITEKTUR OG DESIGN

Dansk arkitektur og design har i århundreder hentet

inspiration i andre lande, ligesom danske arkitekter

og designere er slået igennem i udlandet og har sat

deres præg dér. Den danske arkitekt Jørn Utzons

operahus i Sydney, Australien, er et godt eksempel

på, at Danmark og omverdenen har påvirket

hinanden og udvekslet ideer. Det samme er Glorup

Herregård på Fyn, der blev tegnet af den franskfødte

arkitekt Nicolas Henri Jardin i 1700-tallet. Både

bygninger, byplanlægning og design er fysiske

udtryk for, hvordan politik, kultur, holdninger og

livsstile forandrer sig igennem historien.

Nogle af de væsentlige danske bygningsværker,

arkitekter og designere er følgende:

Klassicismen dyrkede Antikken, det vil sige den

græske og romerske oldtid. Derfor har dele af

domkirken form som et romersk tempel, mens

indgangen er formet som en græsk tempelfront.

Aarhus Universitet blev tegnet af arkitekterne Kay

Fisker, C.F. Møller, Poul Stegmann og C.Th. Sørensen.

Opførelsen af universitetet startede i 1931, og stilen

er funktionalisme. Ideen bag universitetet var at

skabe en akademisk landsby præget af åbenhed og

balance. I universitetsparken ligger de bygninger,

der huser de enkelte institutter: jura, historie, musik,

statskundskab osv. Men parken rummer også

kollegier, en sø og vandløb.

Et af de mest kendte bygningsværker, der er tegnet

Frederiksstaden er et byområde i det indre

København, hvor blandt andet kongefamiliens slot

Amalienborg ligger. Byplanen for Frederiksstaden

blev tegnet af arkitekt Nicolai Eigtved, og området

blev påbegyndt opført i midten af 1700-tallet.

Københavns domkirke, Vor Frue Kirke, er tegnet af

arkitekt Christian Frederik Hansen og blev opført

i årene 1811-1829. På den tid var arkitektur og

kunst domineret af den romantiske klassicisme.

af en dansk arkitekt, er opført uden for Danmark.

Det er operahuset i Sydney (1957), som er tegnet af

den danske arkitekt Jørn Utzon i en stil, der kaldes

nordisk modernisme.

Operahuset i Sydney.

TEMA

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Ligesom arkitektur udtrykker design en særlig

kultur- og kunstopfattelse på forskellige tidspunkter

i historien. Men design skal også være funktionelt:

Det skal kunne bruges, og det skal kunne holde.

møbler, plakater, tog og vindmøller. Mennesker

er omgivet af så meget design i hverdagen, at

man sjældent tænker på, hvem der egentlig har

designet den stol, man sidder på. Men nogle danske

designeres arbejde er så specielt og af så høj

kvalitet, at det stadig produceres og sælges 50-60

år efter, det blev designet. En del danske designeres

arbejde har også opnået international anerkendelse.

Arne Jacobsen (1902-1971) har sat sit præg på både

arkitektur og design. Eksempler på hans arkitektur

er Danmarks Nationalbank i København og Rådhuset

i Aarhus. Eksempler på hans design er stolene

7’eren og Ægget.

Knud Valdemar Engelhardt (1882-1931) er en af

de danske designere, der har haft stor betydning

for eftertidens design. De metoder, han udviklede,

bruges stadig i dag af industrielle designere.

Engelhardts arbejde omfattede arkitektur,

bogtrykkerkunst, vejskilte, Københavns sporvogne,

plakatsøjler, plakater, kilometersten, bestik m.m.

Poul Henningsen (1894-1967), også kaldet PH, var

et alsidigt talent. Han var arkitekt, revyforfatter,

designede han også lamper. Et af hans bedst kendte

produkter er PH-lampen, der blev designet i 1925.

Det specielle ved PH-lampen er, at den har tre

skærme. Alene i 1920’erne blev der produceret

mere end 100 forskellige typer PH-lamper, og der

udvikles stadig nye.

PH Lampe tegnet af Poul Henningsen.

Marmorkirken er en kirke i Frederiks Sogn.

Københavns Domkirke.

TEMA

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

DANSK FILM

En række danskere er i tidens løb blevet

-instruktører. Omkring år 1900 begyndte fotografen

reportager om samfundet. I 1906 blev Nordisk

Film grundlagt af biografejeren Ole Olsen. Herefter

Fra tiden 1970-1990 kan blandt andet nævnes

Jannik Hastrups og Flemming Quist Møllers

Bennys badekar

(1971) og Nils Malmros’

Kundskabens Træ

(1981).

Den smukke Asta Nielsen (1881-1972) blev

Olsenbanden.

Tyskland i første halvdel af 1900-tallet.

Carl Th. Dreyer (1889-1968) er en af den danske

som Vredens Dag fra 1943 og den franske Jeanne

d’Arc fra 1928 har sikret Dreyer berømmelse.

Verdenskendt er ligeledes Ordet fra 1955, der er en

på blandt andet Astrid og Bjarne Henning-Jensens

Ditte Menneskebarn, Johan Jacobsens Soldaten og

Jenny (1947) og Henning Carlsens Sult (1966).

Fra cirka 1950 til 1975 blev der indspillet utallige

med kendte skuespillere i rollerne som almindelige

Også på tv var Erik Balling en populær instruktør.

Han instruerede blandt andet serien Matador, der

handler om det danske samfund og danskerne i

1930’erne og 1940’erne. Seriens 24 afsnit blev

første gang vist i fjernsynet i 1978-82, og det er

den mest sete tv-serie i Danmark nogensinde.

Manuskriptet blev skrevet af blandt andre

forfatteren Lise Nørgaard.

TEMA

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

årsagerne var Dogme 95-manifestet, som Lars von

Trier og Thomas Vinterberg i 1995 skrev sammen

med to andre instruktører. Det var en opfordring til

både blandt publikum og kritikere i Danmark og

udlandet. Thomas Vinterbergs Festen vandt juryens

Thomas Vinterbergs vigtige værker hører også

Jagten (2012) og Kollektivet (2016).

Også instruktørerne Gabriel Axel, Bille August

og Susanne Bier har modtaget international

anerkendelse. Gabriel Axel vandt som den første

Karen Blixens novelle Babettes Gæstebud i 1987.

Bille August vandt både en Oscar og De Gyldne

på en roman fra begyndelsen af 1900-tallet af

forfatteren Martin Andersen Nexø. Susanne Bier

har vundet både en Oscar og en Golden Globe for

Hævnen (2010), engelsk titel: In a better World.

Pelle Erobreren.

Lars Von Triers Dogville.

Asta Nielsen.

TEMA

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

DANSK VIDENSKAB

GENNEM HISTORIEN

Flere danske videnskabsmænd har i tidens

løb været med til at præge den internationale

videnskabelige udvikling. En af de første var

Tycho Brahe (1546-1601), en skånsk adelsmand,

som i 1559 kom til København for at studere på

universitetet. Han var en matematisk begavelse

og konstruerede astronomiske redskaber til at

observere stjernerne med. En af Tycho Brahes

store bedrifter var at opdage en ny stjerne i

stjernebilledet Cassiopeia.

Niels Steensen (1636-86) var en anden stor

dansk videnskabsmand. Ligesom Tycho Brahe

anerkendte han ikke de traditionelle forklaringer,

men lagde vægt på sine egne observationer.

Niels Steensen var uddannet læge og rejste til

Nederlandene, hvor han gjorde store opdagelser

inden for anatomi. Blandt andet var han den første

til at vise, at hjertet er en muskel.

Astronomen og fysikeren Ole Rømer (1644-1710)

gjorde en stor videnskabelig opdagelse, da han

i 1676 fandt ud af, at man kunne måle lysets

hastighed ved at observere planeten Jupiters

måner. Senere beskrev han nye metoder til at

måle vægt og afstand. Han indførte også en ny

kalender i Danmark.

100 år senere begyndte Hans Christian Ørsted

(1777-1851) at studere fysik. I 1820 opdagede H.C.

Ørsted, at elektrisk strøm fremkalder magnetisme,

den såkaldte elektromagnetisme. Denne opdagelse

lagde grunden til den teknologiske brug af

Tycho Brahe.

hvor han gennem Rusland rejste til Indien for at

studere og sammenligne sprog. Rasmus Rask skrev

adskillige forskningsværker om de 55 sprog, som

han havde et godt kendskab til.

Danmark har også markeret sig internationalt

om Søren Kierkegaard kun blev 42 år gammel,

nåede han at skrive en række betydningsfulde

tekster. Værket Enten - Eller fra 1843 er et af hans

var koncentreret om eksistentielle spørgsmål – det

vil sige spørgsmål om det at være menneske og

meningen med livet.

Inden for det humanvidenskabelige område

anerkendelse for sin sprogforskning. Han tog blandt

andet på sprogrejse til Island og udgav den første

islandske grammatik. Og i 1816 tog han på en

forskningsrejse, der varede mere end seks år,

Søren Kirkegaard.

TEMA

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

DANSK VIDENSKAB I NYERE TID

I det 20. århundrede opnåede den danske fysiker

Niels Bohr (1885-1962) international berømmelse.

Som ung opstillede han en model for atomers

Hans vigtigste videnskabelige opdagelse var dog

inden for den såkaldte kvantemekanik, hvor Niels

Bohr arbejdede sammen med førende internationale

forskere. Niels Bohr deltog aktivt i den politiske

debat om atomenergi og atomvåben, som hans

forskning havde gjort det muligt at udvikle.

I 1997 modtog den danske læge og videnskabsmand

Jens Christian Skou (f. 1918) Nobelprisen i kemi

for sin opdagelse af den såkaldte Natrium-

Kaliumpumpe. Jens Christian Skou, som i mange år

var professor ved Aarhus Universitet, blev i 1986

æresdoktor ved Københavns Universitet.

Inden for fysikken har Lene Vestergaard Hau

(f. 1959) i de senere år markeret sig internationalt.

Lene Vestergaard Hau blev for alvor kendt i

udbredelseshastighed. I 2001 formåede hun at

bremse en lysimpuls fuldstændigt. Lene Vestergaard

Hau er i dag professor ved Harvard University i USA.

Forskning og innovation er i dag en hovedindsats

for at sikre dansk velfærd fremover. Dansk

forskning foregår i vid udstrækning ved de

danske universiteter, men der forskes også på for

eksempel universitetshospitaler, store museer,

en række forskningsråd, som yder støtte til

forskernes arbejde. Herudover foregår meget

forskning i det private erhvervsliv. Specielt inden

for det biovidenskabelige område er Danmark

kendt for sin forskning. Der er fra samfundets

side iværksat en række initiativer, som støtter det

Lene Vestergaard Hau.

Niels Bohr.

forskningsinstitutioner og private virksomheder.

TEMA

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

MEDIERNES DANMARK

De første moderne danske aviser udkom i

1700-tallet. Berlingske Tidende, som stadig

eksisterer under navnet Berlingske, udkom første

gang i 1749. I begyndelsen bragte aviserne mest

informationer fra staten samt nyheder og annoncer

Siden 2000 er der sket en ny udvikling inden for

i midten af 1800-tallet, var der censur på aviser

i Danmark. Det betød, at staten bestemte, hvad

aviserne kunne skrive.

stigende grad internettet til at kommunikere direkte

Efter grundloven i 1849 voksede den frie presse

aviser begyndte at udkomme hver dag i stedet for

én gang om ugen. I anden halvdel af 1800-tallet

blev aviserne politiske. De skrev ud fra hver deres

politiske holdning. I begyndelsen af 1900-tallet var

Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet (fra

2002 Socialdemokraterne) og Det Radikale Venstre.

De havde hver en avis i alle større danske byer. Man

med borgerne. Endvidere udkommer der også i dag

Det samlede resultat er, at mediebilledet i dag

er langt mere mangfoldigt og uoverskueligt end

tidligere. Det er en gennemgående tendens, også

internationalt, at papiravisernes oplag falder, mens

dækket via internettet, dels gennem de gamle

mediers netportaler, dels gennem sociale medier

som Facebook og Twitter.

de danske medier. Aviser, som tidligere kun udkom

på tryk, udsender nu også nyheder mv. via radio,

1990 er antallet af radio- og tv-kanaler i Danmark

vokset betydeligt. Kabel- og satellit-tv med mange

udenlandske kanaler er også blevet mere udbredt.

En af de betydeligste journalister og avisredaktører

på daværende tidspunkt var Henrik Cavling (1858-

1933). Fra 1886 var han fast medarbejder på avisen

Politiken, hvor han senere blev hovedredaktør. I

1944 indstiftede Dansk Journalistforbund Cavling-

prisen til minde om Henrik Cavling. I 1925 blev

Statsradiofonien grundlagt. Det var den første

danske radiostation, som sendte programmer

med klassisk musik, teater og almen kultur.

licensen. Alle borgere, der ejede en radio, skulle

betale licens. I 1951 begyndte Statsradiofonien

også at udsende tv-programmer. Og i 1959 skiftede

Statsradiofonien navn til Danmarks Radio (DR).

DR havde monopol, det vil sige eneret til at sende

dansk tv. Monopolet blev brudt i 1986. Fra da af

blev det muligt for virksomheder og foreninger

at sende lokal-tv, for eksempel til indbyggerne i

en bestemt by. I 1988 begyndte den kommercielle

station TV2 at sende til hele Danmark. DR er en

Cavling-prisen.

TEMA

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

KAPITEL 2

DET DANSKE DEMOKRATI

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

1. INDLEDNING

Det danske demokrati har udviklet sig gennem

de seneste cirka 150 år. Det er blevet påvirket

af begivenheder og politiske ideer i Danmark og

i udlandet. Det danske folkestyre har meget til

fælles med andre landes demokratier, men det har

også fundet sin egen særlige form. I dette kapitel

beskrives nogle af de vigtigste kendetegn ved den

måde, demokratiet fungerer på i dagens Danmark.

Det danske demokrati bygger på en skriftlig

forfatning, Danmarks Riges Grundlov. Grundloven

handler især om det nationale demokrati, som det

foregår i Folketinget. Den indeholder regler om

Folketinget, om regeringen og om domstolene.

Grundloven sætter blandt andet visse grænser for,

hvordan staten må bruge sin magt.

Det danske folkestyre kaldes ofte et pluralistisk

demokrati, fordi det har så mange forskellige

aktører med hver deres roller, holdninger og

interesser. I Danmark er også organisationer

og foreninger derfor inddraget i det politiske

liv. Det kan blandt andre være organisationer

på arbejdsmarkedet, som for eksempel

lønmodtagernes LO og Dansk Arbejdsgiverforening,

eller erhvervs- eller miljøorganisationer.

Danmark er med i mange former for internationalt

samarbejde. Danmark er medlem af Den

organisationer som for eksempel FN og NATO. På

i disse internationale organisationer, har også

Der er i Danmark en stærk tradition for lokalt

demokrati og selvstyre. Det lokale selvstyre

har dybe rødder i den danske historie. Det giver

borgerne mulighed for at være med til at bestemme

over mange forhold i lokalsamfundet, for eksempel

i deres kommune. Det lokale demokrati præger

også mange af hverdagens helt nære forhold. I

blandt andet skolebestyrelsen, i boligforeningen og

i forskellige udvalg på arbejdspladsen kan man som

på ting, der angår ens hverdag.

stor betydning for det danske samfund. Danmarks

deltagelse i internationalt samarbejde beskrives

nedenfor i kapitel IV.

DET DANSKE DEMOKRATI

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

2. DEN DANSKE STYREFORM

2.1.

GRUNDLOVEN

– DANMARKS FORFATNING

Rammerne for det danske demokrati er fastlagt i

Danmarks Riges Grundlov, Danmarks forfatning.

Det er en ret kort tekst, der indeholder de

grundlæggende regler om og principper for den

danske stats styreform. Grundloven sikrer også

befolkningen en række fundamentale rettigheder

og friheder.

Den første demokratiske danske grundlov stammer

forfatning. I næsten 200 år forinden havde landet

været styret af en enevældig konge. Grundlovens

vedtagelse betød, at kongens magt blev delt med

folkevalgte repræsentanter. Samtidig blev en række

grundlæggende frihedsrettigheder sikret.

Grundloven fra 1849 er et fundament, som der

siden gradvist er bygget videre på. Mange træk fra

enevælden blev således videreført i den første tid

efter 1849. Kongen valgte fortsat selv regeringens

ministre. Først med Systemskiftet i 1901 måtte

kongen acceptere, at Folketinget bestemmer, hvem

der skal have regeringsmagten. Dette system

kaldes for parlamentarisme. I starten var det kun

mænd over 30 år, der kunne stemme. De måtte

ikke have modtaget fattighjælp og måtte ikke være

umyndiggjorte. De skulle desuden have fast bopæl

tjenestefolk heller ikke valgret. Dette skete først

i 1915. Siden er valgretsalderen til Folketinget

gradvist blevet nedsat fra 30 år til 18 år.

Grundloven er blevet ændret i 1866, 1915, 1920

og 1953. Den nuværende grundlov er således fra

1953. Meget har ændret sig i Danmark de sidste

150 år. Men mange af principperne og store dele

af teksten i den nyeste grundlov stammer helt

tilbage fra grundloven fra 1849. Det fremhæves

ofte, at grundloven er en fast, men rummelig ramme

om det danske folkestyre. Den er formuleret så

generelt, at det politiske liv har kunnet forandre

sig, uden at det har været nødvendigt at ændre

bestemmelserne i grundloven.

Endnu har der dog ikke været tilstrækkelig opbakning i

Folketinget til at gå i gang med denne opgave.

ikke kan fratage et mindretal dets grundlæggende

rettigheder. Grundloven fra 1953 bærer stadig præg

af sproget tilbage fra 1849. Der anvendes ord og

udtryk, som ikke er almindelige i dag. Læser man

grundloven, kan man også nemt få det indtryk, at

kongen (i dag dronningen) spiller en stor politisk

rolle i dag. Men reglerne i grundloven fortolkes

i praksis på en sådan måde, at kongens magt er

overtaget af regeringen. Grundlovens sprog er en

af grundene til, at det jævnligt har været debatteret,

om grundloven bør ændres, så den passer bedre

til nutiden. Det har også været diskuteret, om

grundloven skal være bedre til at beskytte de

grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, og

om reglerne for Danmarks deltagelse i internationalt

samarbejde skal ændres.

Grundloven skal være med til at sikre politisk

stabilitet og beskytte borgernes grundlæggende

rettigheder. Det er derfor gjort vanskeligt at ændre

grundloven. Grundloven kan kun ændres, hvis der

er tilslutning fra både Folketinget og befolkningen.

Grundloven i Folketinget.

DET DANSKE DEMOKRATI

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Hvad siger grundloven?

Grundloven er den øverste lov i Danmark.

Folketinget og regeringen skal derfor respektere

grundloven og må ikke lovgive i strid med

grundloven. Grundloven fastsætter de vigtigste

spilleregler for det nationale demokrati i Danmark.

Grundloven indeholder blandt andet regler om:

–

statens øverste organer – Folketinget,

regeringen og domstolene – og forholdet

imellem dem

–

valg af medlemmer til Folketinget

vedtagelse af love

den danske stats forhold til omverdenen

den danske folkekirke

det lokale selvstyre

Danmark har et parlamentarisk demokrati. Det

betyder, at en regering ikke kan dannes eller blive

grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

Det drejer sig blandt andet om retten til frit at give

udtryk for sine holdninger (ytringsfrihed), retten til

at mødes med andre (forsamlingsfrihed) og retten til

at danne foreninger. Grundloven beskytter også den

personlige frihed, religionsfriheden, ejendomsretten

og privatlivets fred.

imod sig. Da vælgerne afgør, hvordan Folketinget

skal sammensættes, bestemmer vælgerne også i

den forstand, hvem der skal have regeringsmagten.

I 1953 blev dette parlamentariske princip indføjet i

selve grundlovsteksten.

Danmark har et repræsentativt demokrati. Det vil

sige, at befolkningen vælger repræsentanter til

Folketinget, der så tager beslutninger på folkets

vegne. De folkevalgte står på valgdagen til regnskab

over for vælgerne. Det er vælgerne, der afgør, om

det pågældende parti eller den enkelte politiker skal

vælges igen. Folkestyret i Danmark er således især

et indirekte demokrati. Det sker dog også, at der

afholdes folkeafstemninger. Her kan befolkningen

direkte tage stilling til et konkret politisk spørgsmål.

sin magt.

Frihedsrettighederne beskytter således den enkelte

Grundloven blev underskrevet af Frederik 7. den 5. juni 1849.

Den 5. juni kaldes derfor Grundlovsdag og fejres hvert år som en

national festdag med politiske møder landet over.

DET DANSKE DEMOKRATI

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Statens magt er tredelt i en lovgivende magt, en

udøvende magt og en dømmende magt. Denne

tredeling af magten blev indført med grundloven

i 1849, der ophævede kongens enevældige magt.

Magtens tredeling betyder, at regeringen og

Folketinget i forening lovgiver (den lovgivende

magt). Det er regeringen, der – via ministerierne –

administrerer lovene i praksis og fører dem ud i livet

(den udøvende magt). Den tredje magt er domstolene

borgerne og mellem borgerne og staten. Det er også

bestemmer, hvilke udlændinge der kan tildeles

dansk indfødsret (statsborgerskab).

Det er grundtanken, at de tre magter skal

kontrollere og begrænse hinandens magtudøvelse.

Magtens tredeling skal med andre ord sikre, at

magten i samfundet ikke bliver centraliseret

eller misbrugt. Delingen beskytter borgerne mod

i forskellige udgaver i mange demokratiske lande.

Danmarks statsoverhoved er en monark. Det vil sige

en konge eller – som nu – en dronning. Monarkens

position går i arv og giver ikke nogen politisk magt.

Dronningen og kongehusets andre medlemmer har

især en række ceremonielle opgaver.

Grundloven indeholder også en regel om, at dansk

indfødsret kun kan meddeles ved lov. Det betyder,

Danmark over for udenlandske statsoverhoveder.

Den politiske magt udøves alene af regering og

Folketing. Sådan er det også i monarkier som

Sverige, Norge og Storbritannien. Danmark har

altså ikke en folkevalgt præsident som for eksempel

Frankrig og USA.

DET DANSKE DEMOKRATI

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

2.2.

DEMOKRATIETS INSTITUTIONER

Folketinget er Danmarks parlament og har sammen

med regeringen den lovgivende magt. Folketinget

har til huse på Christiansborg i København.

Folketinget har 179 medlemmer. De 175 vælges

i Danmark, 2 på Færøerne, og 2 i Grønland.

Folketingsmedlemmerne hører næsten altid til et

politisk parti, og den politiske debat i Folketinget

foregår typisk mellem partierne. Det sker ved, at de

enkelte medlemmer fremfører deres partis politiske

Enhver kan komme ind på tilhørerpladserne i

folketingssalen og lytte til debatterne. Denne

åbenhed er en vigtig del af demokratiet.

Folketingsåret begynder den første tirsdag i oktober,

hvor Folketinget mødes efter sommerferien. På

mødet giver statsministeren en redegørelse for

rigets stilling. Dette kaldes for statsministerens

åbningstale. Folketingsmedlemmerne debatterer

herefter indholdet i talen.

en forespørgselsdebat. Det giver mulighed for en

Når Folketinget behandler et forslag til en ny lov,

foregår det i folketingssalen på Christiansborg. Her

diskuterer medlemmerne fra de politiske partier

alle lovforslag, inden de til sidst stemmer om

dem. En del af lovarbejdet foregår også i et af de

mange udvalg, som Folketinget har nedsat. Hvert år

vedtager Folketinget 200-300 lovforslag. Et af disse

budget for det næste år.

Folketinget bestemmer også, hvem der skal have

regeringsmagten efter et valg. Ifølge grundloven er

det formelt kongen eller dronningen, der udnævner

regeringen. Men hun må ikke udnævne en

regering, der har et flertal i Folketinget imod sig.

Det følger af det parlamentariske princip. Når en

ny regering skal dannes, vil der ofte blive afholdt

en såkaldt dronningerunde.

noget længere debat i folketingssalen. Folketingets

stående udvalg kan også kalde en minister i samråd.

Ministeren må så møde frem i udvalget og besvare

spørgsmål om konkrete politiske emner.

forvaltning, der skal føre lovene ud i livet. En af

Folketingets opgaver er derfor at kontrollere, at

det sker på den måde, Folketinget har ønsket.

Kontrollen kan for eksempel udføres ved, at det

enkelte folketingsmedlem beder en minister om at

svare mundtligt eller skriftligt på et spørgsmål. Det

er den mest almindelige måde at føre kontrol på, og

forhandlingsleder eller pege direkte på en person,

som får til opgave at danne en ny regering med sig

selv som statsminister.

I en dronningerunde drager to repræsentanter for

hvert parti efter tur til dronningen for at give råd

om, hvem de mener der skal lede forhandlingerne

om en ny regering, eller hvem de mener skal

være ny statsminister. På baggrund af de råd,

som dronningen modtager, kan hun enten udpege

DET DANSKE DEMOKRATI

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

På disse måder kan Folketinget løbende følge med

i regeringens arbejde og udtrykke sin støtte til eller

eksempel er meget utilfreds med en minister, kan

Folketinget tvinge denne minister til at gå af ved at

udtale sin mistillid til ministeren.

I praksis vælger en minister dog ofte selv at træde

tilbage, hvis der udtales alvorlig kritik. Folketingets

Det sker ved, at Folketinget udtaler sin mistillid

til statsministeren. Det kaldes et mistillidsvotum.

Regeringen må herefter gå af, eller statsministeren

må udskrive nyvalg. Under forespørgselsdebatter

fremsætter oppositionen ofte forslag, der kritiserer

regeringens politik. Der vedtages dog sjældent

forslag, der har karakter af et mistillidsvotum til

regeringen. Men muligheden for at gøre det spiller

en betydelig rolle i magtkampen mellem regeringen

og oppositionen.

Folketingets magt over regeringen og ministrene

er kernen i parlamentarismen. Regeringen og de

enkelte ministre står således politisk til ansvar

over for Folketinget. Hvis en minister mistænkes

for at have gjort noget ulovligt som led i sit arbejde

som minister, kan Folketinget beslutte at stille ham

eller hende for en særlig domstol, Rigsretten. Hidtil

har der kun været rejst fem rigsretssager. Den

seneste blev rejst i 1993 i forbindelse med den

såkaldte Tamilsag.

Christiansborg Slot.

DET DANSKE DEMOKRATI

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Folketingets udvalg

En stor del af Folketingets arbejde foregår i

de stående (faste) udvalg, der nedsættes af

Folketinget. De kaldes ofte for Folketingets

værksteder. I folketingssalen trækkes de store

linjer op, men det er i udvalgene, at politikken

bliver drøftet mere grundigt og detaljeret.

Udvalgene skal behandle lovforslag, der

bliver fremsat. Når et lovforslag har været til

førstebehandling i folketingssalen, sendes det

normalt til nærmere behandling i et udvalg.

Her kan udvalget tillade, at borgere eller

foreninger kommer på besøg og fremlægger

deres synspunkter. Når udvalget er færdig med

at behandle et lovforslag, skrives der en rapport

(betænkning). Den indeholder blandt andet de

enkelte partiers holdning til lovforslaget. De

stående udvalg fører også kontrol med den

enkelte minister. En minister kan som nævnt

kaldes i samråd, og udvalgets medlemmer kan

stille spørgsmål til ministeren.

Det enkelte stående udvalg beskæftiger sig

typisk med de politiske sager, der hører til et

bestemt ministeriums fagområde. Folketinget

har for eksempel et skatteudvalg, et finansudvalg

og et social- og indenrigsudvalg, fordi der

findes et skatte-, et finans- og et social-

indenrigsministerium. Folketinget har også andre

stående udvalg, for eksempel et europaudvalg, der

behandler sager, der vedrører samarbejdet i EU.

Antallet af udvalg varierer. Der er normalt

mellem 20 og 25 stående udvalg. Folketingets

udvalg består kun af medlemmer af Folketinget.

Typisk har et udvalg 17 medlemmer, herunder

en formand og en næstformand. Udvalgene er

sammensat, så det enkelte parti har et antal

udvalgsmedlemmer, der nogenlunde svarer

til partiets størrelse i Folketinget. Tanken er,

at et flertal i et udvalg skal afspejle et flertal i

Folketinget. Efter grundloven skal der være et

udenrigspolitisk nævn. Regeringen har pligt til at

rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn, før

den træffer beslutning af større udenrigspolitisk

rækkevidde. Det giver mulighed for en bred

politisk debat og en bred politisk opbakning til de

store udenrigspolitiske beslutninger.

DET DANSKE DEMOKRATI

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Regeringen

Regeringen har den udøvende magt. Regeringen

administrerer og udmønter lovgivningen. Og det er

regeringen, der i vidt omfang fastlægger de store

linjer i dansk politik. Regeringen har på den måde

dagsorden, det vil sige, hvilke aktuelle politiske

temaer der bliver debatteret.

Regeringen ledes af statsministeren og består

Folketinget, som sammen har regeringsmagten,

kaldes regeringspartierne. Hvis regeringspartierne

udnævner de øvrige ministre, som får ledelsen

og det øverste ansvar for hvert sit område. Det

mindretalsregering, hvis den har brug for stemmer

fra andre af Folketingets partier, når den skal

for regeringen, der støtter en mindretalsregering,

kaldes støttepartier. Folketingsmedlemmer og

partier uden for regeringen, som er modstandere af

regeringen, kaldes for oppositionen.

er således den enkelte minister, der fastlægger

regeringens politik på sit arbejdsområde. Det sker i

samarbejde med den øvrige regering, blandt andet

ved regeringsmøder.

Finansministeriet.

Den politiske leder, der efter et folketingsvalg

har mulighed for at danne regering, udpeges til

statsminister. Statsministeren er den øverste

politiske leder i landet. Det er normalt lederen

af et af de største politiske partier, der udpeges

til statsminister, men det behøver det ikke at

være. En leder af et mindre parti kan også blive

statsminister. F.eks. var Hilmar Baunsgaard fra Det

Radikale Venstre statsminister fra 1968 til 1971.

Hans parti var det mindste parti i regeringen, der

desuden bestod af Venstre og Det Konservative

Folkeparti. Det afgørende er, at vedkommende ikke

været mindretalsregeringer. Og siden 1909 er

nødt til at samarbejde bredt med Folketingets øvrige

partier. Det har skabt en tradition for, at partierne

prøver at blive enige med hinanden om, hvordan

med meget forskellige holdninger og interesser er

ofte nødt til at tale sig frem til et kompromis, der kan

tradition for bred enighed og samarbejde har man

kaldt det samarbejdende folkestyre. Det er et vigtigt

kendetegn ved den politiske kultur i Danmark.

DET DANSKE DEMOKRATI

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Enhver minister har et ministerium med mange

embedsmænd, som hjælper ministeren i hans

eller hendes arbejde. Dette gælder for eksempel,

når der skal laves et lovforslag. Embedsmændene

i et ministerium bliver ansat på grundlag af

deres faglige kvalifikationer. I Danmark er der

ikke tradition for at udnævne embedsmænd ud

fra, hvilket parti de støtter. Det er for eksempel

tilfældet i USA. De danske embedsmænd er

neutrale, og de beholder deres arbejde, selv om

der kommer en ny regering.

Antallet af ministre ligger ikke fast, men besluttes

af statsministeren. Normalt er der mellem 15

ministerier på én gang. Det kræver ingen formelle

stor politisk erfaring. En minister behøver ikke at

være medlem af Folketinget. Med jævne mellemrum

sker det, at for eksempel en markant leder fra

erhvervslivet eller fra en interesseorganisation

bliver udnævnt til minister. Som eksempel kan

nævnes Connie Hedegaard, der arbejdede som

journalist ved Danmarks Radio, før hun blev

udnævnt til miljøminister i 2004. Hun blev først

indvalgt i Folketinget i 2005. I 2009 blev Lykke

Friis udnævnt til klima- og energiminister uden

at være medlem af Folketinget. Hun kom fra en

stilling ved Københavns Universitet. Og i 2015 blev

Jørn Neergaard Larsen, som var administrerende

direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, udnævnt

til beskæftigelsesminister. Hvis en minister ikke

er medlem af Folketinget, kan han eller hun ikke

deltage i Folketingets afstemninger. En minister har

dog altid adgang til at deltage i Folketingets møder.

ind. Nyvalg bliver ofte udskrevet på et tidspunkt,

hvor der er god opbakning til regeringens politik i

befolkningen. Men det kan også ske, hvis en regering

i Folketinget bliver nedstemt i et vigtigt politisk

spørgsmål. Det overlades så til vælgerne at tage

stilling til, om de ønsker at støtte regeringens eller

oppositionens politik på det pågældende felt. Efter

nyvalg kan statsministeren fortsætte, hvis han eller

Der er ingen grænser for, hvor mange valgperioder

en statsminister må være ved magten.

år ad gangen. Statsministeren kan når som helst

udskrive nyvalg i løbet af en valgperiode. Det kaldes

for opløsningsretten og er statsministerens våben

over for Folketinget. For hvis der udskrives valg,

skal vælgerne på ny afgøre, hvem der skal vælges

DET DANSKE DEMOKRATI

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Domstolene

Domstolene har den dømmende magt. Det er

slået fast i grundloven. De danske domstole

er uafhængige. Det betyder, at Folketinget

og regeringen ikke konkret kan bestemme,

hvordan domstolene skal dømme i en retssag.

Og dommere kan som klar hovedregel ikke

afsættes administrativt. I grundloven siges det, at

dommerne i deres kald alene har at rette sig efter

loven. Domstolene skal fungere som upartiske

dommer skal fremstå neutral, når han eller hun

bære symboler, der tilkendegiver en religiøs eller

politisk overbevisning. Dette skal understøtte den

almindelige tillid til domstolene.

Den øverste domstol i Danmark er Højesteret. Den

har eksisteret siden 1661. Højesteret behandler

først og fremmest sager, der tidligere er blevet

behandlet i én af de to landsretter. Man siger

derfor, at Højesteret er en appelret. Det betyder,

at man ikke kan anlægge sager direkte ved

Højesteret. Højesterets domme er endelige og kan

ikke ankes. Man siger, at byretten er den første

retsinstans i Danmark, landsretten den anden, og

Højesteret den tredje og sidste retsinstans. Der

er én højesteret, to landsretter og 24 byretter.

Herudover findes der Sø- og Handelsretten i

Domstolene kan også føre kontrol med Folketingets

love. Folketinget må nemlig ikke handle i strid med

grundloven. Det betyder, at domstolene kan tage

stilling til, om en lov strider imod grundloven. I så

fald kan domstolene underkende loven, selv om den

domstole har dog hidtil været meget forsigtige

med at underkende love. I en del andre lande har

domstolene større tradition for at foretage en

mere indgående kontrol af, om lovene overholder

landets forfatning.

Domstolene fører kontrol med regeringen og den

tage stilling til, om eksempelvis et ministerium

i en sag. I dag har borgerne dog også mange

andre muligheder, hvis de ønsker at klage over

etableret mange nævn, der supplerer domstolene

og har til opgave at afgøre klagesager. Der er også

adgang til at klage til Folketingets Ombudsmand,

der kan udtale kritik af myndighedernes

afgørelser eller sagsbehandling.

Københavns Byret.

Endelig er det domstolenes opgave at løse

begået noget strafbart.

København, der især behandler sager, hvor

kendskab til erhvervsforhold er af betydning.

DET DANSKE DEMOKRATI

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

De frie valg er noget af det vigtigste i et demokrati.

Ved folketingsvalg har den enkelte vælger

partier der skal sidde i Folketinget. Her kan

vælgerne altså give udtryk for deres holdninger

til den hidtidige politik og til den politik, de ønsker

fremover. Den enkelte vælger har ikke pligt til at

stemme ved et folketingsvalg. Men i Danmark er der

stor interesse for valgene. Normalt stemmer mellem

80 og 90 procent af vælgerne ved folketingsvalg. Og

sådan har det været lige siden 1953.

omdømme gør ham eller hende uværdig til at være

Der skal afholdes folketingsvalg mindst hvert fjerde

år. Det står i grundloven. Folketingets medlemmer

der er ingen øvre grænse for, hvor mange gange

et medlem kan stille op til Folketinget og blive

valgt. Det er statsministeren, der har ansvar for, at

der udskrives nyvalg, inden valgperioden udløber.

statsministeren ønsker det.

Folketingsvalg afholdes som almindelige, direkte og

hemmelige valg.

– Almindelige betyder, at alle personer med

dansk indfødsret har valgret og dermed ret til at

stemme ved valget. De skal dog være fyldt 18 år

(myndighedsalderen) og have fast bopæl i riget, det

vil sige i Danmark, i Grønland eller på Færøerne.

– Direkte betyder, at der stemmes direkte på de

opstillede kandidater eller partier.

– Hemmelige vil sige, at man som vælger frit kan

afgive sin stemme, uden at andre kan se, hvem man

stemmer på.

En person, der har valgret til Folketinget, opfylder

normalt også betingelserne for at kunne blive

valgt til Folketinget. Man siger, at vedkommende

er valgbar. Man skal altså have dansk indfødsret,

være fyldt 18 år, have fast bopæl i riget (Danmark,

Færøerne eller Grønland).

medlem af Folketinget.

nemlig Folketinget selv, der afgør, om en person,

der ifølge stemmetallene har opnået valg, opfylder

betingelserne for at blive medlem af Folketinget. Det

er således Folketinget, der afgør, om vedkommende

for en handling, der i almindeligt omdømme gør

én uværdig til at være medlem af Folketinget. Man

kan dog godt stille op til et folketingsvalg, selv om

man ikke opfylder valgbarhedsbetingelserne, for

DET DANSKE DEMOKRATI

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Det danske valgsystem

Hvis man ønsker at stille op til et folketingsvalg, kan

det ske på to måder. Man kan stille op som kandidat

for et parti, der har ret til at deltage i valget, et

såkaldt opstillingsberettiget parti, som så skal

godkende én. Det er langt det mest almindelige. For

at et parti kan blive opstillingsberettiget, skal det

have indsamlet et vist antal underskrifter, som skal

godkendes af indenrigsministeren. Normalt er der

tale om ca. 20.000 underskrifter. Men man kan også

stille op som kandidat og blive valgt til Folketinget

uden for partierne. Så skal mindst 150 vælgere i ens

opstillingskreds skrive under på, at de anbefaler én,

før man kan stille op.

Alle stemmeberettigede, der bor i Danmark,

modtager automatisk et valgkort. Og på valgdagen

kan borgeren stemme på to forskellige måder. Man

kan stemme på en bestemt politiker (kandidat). Det

kaldes en personlig stemme. Man kan også stemme

på et politisk parti. Det kaldes en partistemme. Man

skal kun sætte ét kryds på stemmesedlen. Der kan

kandidater. Når stemmerne er talt op, fordeles

mandaterne (pladserne) i Folketinget. Herefter

forhandler de valgte partier og medlemmer om,

hvem der skal danne regering.

Det danske valgsystem giver også små partier

gode muligheder for at komme i Folketinget.

Dertil kræves normalt, at de får mindst 2 procent

af de afgivne gyldige stemmer. Denne såkaldte

spærregrænse er forholdsvis lav. I Sverige og Norge

er den for eksempel 4 procent og i Tyskland 5 procent.

I praksis betyder det, at mange små partier gennem

tiderne har været repræsenteret i Folketinget.

Det danske valgsystem er sådan indrettet, at

Folketingets sammensætning så vidt muligt kommer

til at afspejle vælgernes politiske holdninger.

Mandaterne fordeles efter forholdstalsmetoden.

Det betyder, at et politisk parti så vidt muligt får den

samme andel af pladserne i Folketinget som partiets

andel af de afgivne gyldige stemmer. Har et parti for

eksempel fået 10 procent af stemmerne, skal det

rundt regnet have 10 procent af mandaterne.

Valglokale med stemmeboks.

Partilederrunde.

DET DANSKE DEMOKRATI

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

2.3.

HVORDAN ARBEJDER

DEMOKRATIET?

Det danske demokrati kommer tydeligt til udtryk,

når Folketinget drøfter og behandler et lovforslag.

Det er her, partierne viser deres forskellige politiske

synspunkter og interesser. Og det er her, man

hører forskellige holdninger til, hvordan det danske

samfund bør indrettes. Folketingets debat om

lovenes indhold er derfor meget central i folkestyret.

kommer dog fra regeringen selv, når den skal føre

I lovgivningen kan Folketinget fastsætte rammerne

for det danske samfund og for borgernes dagligdag.

Både regeringen og det enkelte folketingsmedlem

kan fremsætte lovforslag, det vil sige foreslå en

ny lov eller foreslå at ændre en gammel. I praksis

til love. Det kræver nemlig ofte et stort arbejde at

udarbejde lovforslag. Og den nødvendige viden og

Et lovforslag skal gennemgå tre behandlinger i

Folketinget, før det kan blive endeligt vedtaget.

Formålet er blandt andet at sikre, at lovforslagene

fremsætte et forslag til en folketingsbeslutning, der

pålægger regeringen at udarbejde et lovforslag. En

folketingsbeslutning skal ligesom love vedtages af

Afstemningerne er kun gyldige, hvis over halvdelen

Ideen til en ny lov eller en ændring af en

eksisterende lov kan komme mange forskellige

steder fra. Ideen kan for eksempel stamme fra en

borger, en forening, en interesseorganisation eller

af folketingsmedlemmerne deltager, det vil sige

mindst 90 medlemmer. Når Folketinget har vedtaget

et lovforslag, skal både dronningen og en minister

bliver grundigt behandlet. Den tredje behandling

af lovforslaget slutter med afstemning. Hvis

En del af den lovgivning, der gælder i Danmark,

udspringer også af forskellige former for

internationalt samarbejde. Her spiller især nye

regler i EU en stor rolle.

sin politik ud i livet.

en kommune. De gør måske opmærksom på forhold,

som de ønsker ændret. Og det kan nogle gange få en

minister eller et folketingsmedlem til at tage sagen

op. Andre gange er det en sag i medierne, der sætter

den politiske dagsorden. Det kan for eksempel være

en tv-udsendelse, der får en politiker til at foreslå

Debat i folketingssalen.

DET DANSKE DEMOKRATI

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

2.4.

DIREKTE DEMOKRATI:

FOLKEAFSTEMNINGER

Det grundlæggende princip i det danske demokrati

er, at de valgte politikere er befolkningens

repræsentanter i Folketinget og i de øvrige politiske

politiske beslutninger på vegne af befolkningen.

Politikerne må til gengæld stå til ansvar over for

vælgerne på valgdagen.

Siden grundloven sidst blev ændret i 1953, har der

Dette repræsentative demokrati bliver nogle

gange suppleret af et direkte demokrati i form

af folkeafstemninger. Her deltager befolkningen

direkte i den demokratiske beslutningsproces. De

kan altså selv tage stilling til, om de er for eller imod

et bestemt lovforslag.

men vælgerne sagde altså nej. I 2009 stemte et

Grundloven fastsætter, at nogle spørgsmål skal

afgøres ved en folkeafstemning. Det gælder blandt

andet, hvis grundloven eller valgretsalderen

skal ændres. Et mindretal af Folketingets

medlemmer (på mindst en tredjedel, det vil sige

60 medlemmer) kan også kræve, at et vedtaget

lovforslag bliver forelagt folketingsvælgerne til

regler om folkeafstemning, når Danmark afgiver

selvbestemmelsesret (suverænitet) ved at deltage

i et internationalt samarbejde. Hvis ikke mindst

150 af Folketingets 179 medlemmer har sagt

kongehuset, så mænd og kvinder har lige arveret til

tronen. I 2014 stemte danskerne ja til medlemskab

af Den Fælles Patentdomstol, der er en fælles

domstol vedrørende patentspørgsmål. Ved den

seneste afstemning i 2015 stemte danskerne nej

til at ændre det danske EU-forbehold vedrørende

retlige spørgsmål. Danmarks forhold til EU er omtalt

nærmere nedenfor i kapitel IV.

imod, at den fælles europæiske mønt, euroen, blev

indført i Danmark i stedet for den danske krone.

været gennemført 14 folkeafstemninger. Syv af

dem har handlet om Danmarks forhold til EU. I 2000

ja til Danmarks deltagelse i det internationale

samarbejde, afholdes folkeafstemning om,

hvorvidt Danmark skal deltage i det internationale

samarbejde. Denne bestemmelse har fået

særlig betydning i forbindelse med Danmarks

medlemskab af EU.

DET DANSKE DEMOKRATI

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

2.5.

DET LOKALE SELVSTYRE I

KOMMUNER OG REGIONER

Det lokale selvstyre er en hjørnesten i det danske

folkestyre. Det har dybe rødder tilbage i historien,

at lokalsamfundene løser mange af samfundets

fælles opgaver. Danmark er blandt de lande i

og regionale styre i kommuner og regioner. Især

danske kommuners opgaver er vokset stærkt, i

takt med at velfærdssamfundet har udviklet sig.

Kommunerne og regionerne løser i dag en bred vifte

et vigtigt fundament for velfærdssamfundet.

Det lokale selvstyre er et nærdemokrati. Det giver

den enkelte borger mulighed for at påvirke de

forhold, der er tæt på borgernes hverdag. Det kan

være i kommunen eller i regionen. Det sker blandt

andet gennem kommunale og regionale valg. Ved

siden af det nationale demokrati i Folketinget er der

altså også et lokalt og regionalt demokrati i landets

kommuner og regioner.

Kommunernes ret til selvstændigt at styre deres

anliggender står i grundloven. Men der står

ikke meget andet om kommunerne, heller ikke

hvilke opgaver de skal løse. Det er Folketinget, der

fastsætter rammerne for det lokale selvstyre og

bestemmer kommunernes opgaver. Staten fører tilsyn

med, hvordan kommunerne løser deres opgaver.

–

opgaver, der berører de enkelte borgeres dagligdag,

skal løses så tæt på borgerne som muligt. Det

kaldes ofte nærhedsprincippet. Der er også tradition

for, at kommunerne så vidt muligt selv skal kunne

opgaver. Ofte får kommunerne mulighed for at

bedst til de lokale behov og ønsker. Kommunerne

har også ret til at udskrive skat. Dermed er de selv

–

Region Nordjylland med 11 kommuner.

–

Region Syddanmark med 22 kommuner

Region Midtjylland med 19 kommuner

–

Region Sjælland med 17 kommuner

–

Region Hovedstaden med 29 kommuner

Efter reformen består Danmark af 98 kommuner og

er inddelt i fem regioner:

Det danske kommunestyre udvikler sig hele tiden. 1.

januar 2007 trådte en større strukturreform i kraft.

Fra den dag blev mange kommuner slået sammen,

og de tidligere 14 amter blev erstattet af 5 regioner.

Der er også lavet om på fordelingen af opgaver

mellem staten, kommunerne og regionerne.

opgaver. Men det er Folketinget, der fastsætter

vilkårene for kommunernes arbejde. Og forholdet

mellem stat og kommuner er nogle gange præget af

i, at kommunerne følger den nationale politik, og at

alle kommuner i landet giver borgerne nogenlunde

de samme tilbud og vilkår. Modsat synes nogle

kommuner nu og da, at staten blander sig for meget

i det lokale selvstyre. De mener, at kommunerne

fratages muligheden for selv at bestemme, hvordan

de vil løse opgaverne.

DET DANSKE DEMOKRATI

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Kort over Danmarks kommuner og regioner.

DET DANSKE DEMOKRATI

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Kommunalbestyrelser og regionsråd

De danske kommuner ledes af folkevalgte

kommunalbestyrelser, som ofte kaldes byråd.

Kommunalbestyrelsens formand kaldes borgmester

og vælges af kommunalbestyrelsen lige efter

kommunalvalget. På samme måde ledes hver

region af et regionsråd, der selv vælger en formand.

Medlemmer af såvel kommunalbestyrelser som

holdes over hele landet hvert fjerde år i november,

og kommunerne kan ikke vælge at holde valg på

andre tidspunkter.

Enhver myndig borger har ret til at deltage i

kommunal- og regionalvalg. Man skal blot være fyldt

18 år og have fast bopæl i kommunen eller regionen.

Man behøver altså ikke at have dansk indfødsret

for at deltage i kommunal- og regionalvalg. Det er

nok, at man enten er statsborger i et andet EU-land,

Island eller Norge eller uden afbrydelse har boet

fast i Danmark i de sidste tre år forud for valgdagen.

Alle borgere, der har valgret til kommunalvalg og

regionalvalg, kan som hovedregel også stille op som

kandidater til disse valg.

Stemmeseddel.

også i de lokale valg i kommuner og regioner, men

andre partier og grupper kan også deltage. Lokale

spørgsmål får tit lokale borgergrupper til at opstille

på deres egne kandidatlister, såkaldte lokallister.

Lokallisterne kæmper ofte for helt bestemte

lokalpolitiske mål.

De kommunale og

Landets regioner og kommuner har mange

ens opgaver og interesser. Derfor arbejder

de tæt sammen gennem Danske Regioner

og KL (Kommunernes Landsforening). De to

organisationers overordnede målsætninger er

at styrke det lokale selvstyre i regionerne og

kommunerne. For eksempel repræsenterer KL

kommunerne i forhandlinger med regeringen om

kommunernes økonomi og om lovforslag.

DET DANSKE DEMOKRATI

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

2.6.

DEMOKRATIETS DELTAGERE

Der er mange deltagere i et demokrati. Vælgerne er

grundlaget for folkestyret. Det er dem, der forsyner

politikerne med magt. I det daglige politiske liv

spiller politikerne og partierne en central rolle,

når der skal vedtages ny lovgivning. Men der er

Også i det daglige politiske arbejde spiller

demokratiske beslutninger. Interesseorganisationer

og foreninger forsøger at påvirke det politiske liv.

Medierne betyder også meget for, hvilke spørgsmål

der kommer på den politiske dagsorden. Derudover

sektor også en rolle. Nogle af demokratiets mange

deltagere bliver beskrevet i det følgende.

–

Socialdemokraterne

Dansk Folkeparti

Venstre, Danmarks Liberale Parti

Enhedslisten – De Rød-Grønne

Liberal Alliance

Alternativet

Radikale Venstre

SF - Socialistisk Folkeparti

Det Konservative Folkeparti

Oversigt over partier i Folketinget (2015)

partierne en afgørende rolle. Det gælder for

eksempel, når det skal afgøres, om der er flertal

for et lovforslag eller lignende.

mellem forskellige politiske partier kan vælgerne

give udtryk for deres politiske synspunkter.

Partierne fungerer på den måde som talerør for

befolkningens forskellige politiske holdninger og har

Vælgerne

–

Det er demokratiets grundsætning, at al magt udgår

fra folket, det vil sige vælgerne. Og der er hård

kamp om vælgernes gunst. Stadig færre vælgere

stemmer på det samme parti ved valg efter valg.

der svarede til deres arbejde og klasse i samfundet.

Arbejderne stemte typisk på Socialdemokratiet,

bønderne stemte på Venstre, og borgerskabet

stemte typisk på Det Konservative Folkeparti.

Vælgerne var tro mod deres parti og mod partiets

ideologi. De stemte på samme parti hver eneste

gang, næsten uanset hvordan partiet handlede i det

politiske system.

–

Sådan er det ikke nødvendigvis mere. Vælgerne

stemmer i højere grad ud fra deres holdninger.

Det kan være holdninger til emner, der er politisk

aktuelle, eller som den enkelte vælger er særligt

interesseret i. Det er måske arbejdsløshed,

indvandring, velfærd, miljø eller noget helt femte.

Dermed er både valgene og resten af det politiske liv

blevet sværere at forudsige.

–

Siumut

–

Inuit Ataqatigiit

–

Tjóðveldi

–

De politiske partier er nok de vigtigste deltagere

i det danske demokrati. Ved valgene foregår den

politiske kamp mellem partierne. Netop i valget

DET DANSKE DEMOKRATI

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Politiske partier er slet ikke nævnt i grundloven.

der ikke politiske partier, som de kendes i dag. Et

medlem af Rigsdagen skulle tjene hele folket og

ikke være bundet af særinteresser. Men efterhånden

som folkestyret udviklede sig i anden halvdel af

1800-tallet, opstod der politiske interessegrupper.

Flere af de eksisterende politiske partier opstod i

denne periode.

Omkring 1870 blev partierne (Det forenede)

Venstre og (Det forenede) Højre dannet. Højre

kom til at bestå af politikere, der allerede var

valgt ind i Rigsdagen. Det var dels godsejere, dels

repræsentanter for partiet De Nationalliberale.

grupper af selvejende bønder. På samme tid opstod

en arbejderklasse og en arbejderbevægelse, der i

1878 organiserede sig i Socialdemokratiet. I 1905

skilte en del af partiet Venstre sig ud i Det Radikale

Venstre, der især hentede sine stemmer blandt

akademikere og husmænd. I 1915 reorganiserede

Højre sig og skiftede samtidig navn til Det

Konservative Folkeparti.

Dermed var grundlaget for dansk politik etableret.

der prægede dansk politik. Der opstod andre mindre

skiftende regeringer. Desuden var der tradition for,

at større politiske ændringer blev vedtaget som

Folkeparti (SF) er det eneste parti, der opstod i

denne periode, og som stadig er repræsenteret i

Folketinget. SF blev etableret i 1959.

Ved Jordskredsvalget i 1973 kom der mange nye

partier i Folketinget, herunder Kristeligt Folkeparti,

Fremskridtspartiet og Centrumdemokraterne.

dominerede dansk politik. I løbet af 1980’erne og

Enhedslisten etableret ved at samle en række

Og i 1995 blev Dansk Folkeparti dannet som en

udløber af Fremskridtspartiet. I de senere år er

partierne Ny Alliance, som skiftede navn til Liberal

Alliance, og Alternativet kommet ind i Folketinget.

Man kan som borger være medlem af et af de

politiske partier. Det var cirka 650.000 mennesker

omkring 1950. Det svarede til næsten hver fjerde

vælger. I dag er der langt færre, der er medlem af

et politisk parti. Den tendens ser man også i mange

andre lande. Vælgerne har fundet nye måder at

tilkendegive deres politiske holdninger på. Ved

begyndelsen af 2000-tallet var de politiske partiers

samlede medlemstal i Danmark således faldet til

cirka 180.000. Det er disse knap fem procent af

vælgerne, der afgør, hvilke kandidater resten af

befolkningen kan stemme på ved et valg. Det er

nemlig ofte partiernes medlemmer, der bestemmer,

hvem et parti skal opstille som kandidater. Selv om

de politiske partier har færre medlemmer, er de

fortsat meget vigtige deltagere i det demokratiske

vælgernes holdninger.

Pia Kjærsgaard,

Folketingets formand.

DET DANSKE DEMOKRATI

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Et folketingsmedlem er kun bundet af sin personlige

overbevisning og ikke af nogen forskrift fra

vælgerne eller deres partier. Sådan står der i

den danske grundlov. Det vil sige, at medlemmet

kun repræsenterer sig selv. Han eller hun kan

eksempel hvis den strider imod vedkommendes

personlige holdninger. Som regel følger de enkelte

politikere dog deres partis politiske linje. I nogle

sager beslutter et parti i Folketinget, at dets

medlemmer stilles frit. I de tilfælde fastlægger

partiet ikke en fælles holdning. Oftest sker det i

sager, der handler om moral og etik. Det kan være i

diskussioner om abort og kunstig befrugtning eller

om homoseksuelles rettigheder.

Et medlem af Folketinget kan også vælge at træde

ud af sit parti, hvis han eller hun ikke længere

føler sig enig med sit partis holdninger. Den

pågældende kan i så fald blive enten løsgænger

eller medlem af et andet parti. Men han eller hun

bevarer sit medlemskab af Folketinget og kan

deltage i afstemninger.

Interesseorganisationer opstod samtidig med

de politiske partier i slutningen af 1800-tallet.

I begyndelsen var det arbejdsgiverforeninger,

fagforeninger og landboforeninger. Mens

partierne tog sig af den politiske kamp,

fokuserede interesseorganisationerne mere

snævert på medlemmernes økonomiske forhold

og arbejdsforhold. I denne periode og langt op

i 1900-tallet var der tætte bånd mellem partier

og interesseorganisationer. Socialdemokratiet

samarbejdede fast med LO (Landsorganisationen i

Danmark – hovedorganisationen for fagforeninger

i Danmark), Det Konservative Folkeparti med

Dansk Arbejdsgiverforening, og Venstre med

Landbrugsrådet. Gennem de seneste cirka 25

år er de nære relationer mellem partier og

organisationer dog gået noget i opløsning. Men

interesseorganisationerne spiller fortsat en aktiv

rolle i det politiske liv.

I dag dækker interesseorganisationer og

foreninger næsten alle områder af det politiske liv.

De gamle organisationer er suppleret af en række

nye inden for områder som miljøbeskyttelse,

sundhed og fritidsliv.

I Danmark er der tradition for, at politikerne

inddrager foreninger og interesseorganisationer

i de politiske beslutninger. De relevante

organisationer bliver hørt og kan få lov til at møde

op i Folketingets forskellige udvalg, når der arbejdes

med ny lovgivning, der berører deres interesser

og medlemmer. Interesseorganisationer søger

den politiske dagsorden. Men de bidrager også

ofte med nyttig viden til den politiske proces.

Interesseorganisationer indgår ofte i udvalg og

arbejdsgrupper nedsat af regeringen. Fra 2009

til 2011 deltog for eksempel Dyrenes Beskyttelse

i arbejdet i Justitsministeriets udvalg om hunde.

Udvalget skulle undersøge, om der var behov for at

ændre lovgivningen om hunde.

DET DANSKE DEMOKRATI

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

demokratiet i Danmark. På den ene side er radio,

fjernsyn, aviser, blade mv. med til at bringe den

politiske debat ud til en bredere kreds af borgere.

På den anden side fungerer medierne også som

kanaler, hvor borgerne kan bidrage til debatten

med deres meninger. Endelig kan medierne også

selv påvirke den politiske dagsorden. På alle

tre måder fungerer de som et bindeled mellem

politikere og vælgere.

De danske medier er uafhængige af regeringen.

Derfor kan de frit debattere og forholde sig kritisk

til den politiske dagsorden. Dét er uundværligt for

folkestyret. Tidligere fungerede en række danske

aviser som talerør for de politiske partier. De var

med andre ord partipolitisk styret. Selv i mange

Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti.

Aviserne gengav trofast partiets synspunkter, og

læserne var ofte medlemmer af partiet. I løbet af

1960’erne ændrede aviserne karakter og frigjorde

sig fra de politiske partier.

Fra og med 1980’erne har aviserne endnu tydeligere

påtaget sig opgaven som ”samfundets vagthund”.

Det vil sige, at de på borgernes vegne holder øje

opfattes en historie, der er kritisk over for magten,

som en god nyhedshistorie. Derfor er man begyndt

at tale om medierne som ”den fjerde statsmagt”.

DET DANSKE DEMOKRATI

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

2.7.

DEMOKRATI I HVERDAGEN

– MEDBORGERSKAB

Demokratiet er bredt ud til mange dele af det danske

samfund. Der er for eksempel tradition for, at

borgerne kan være med til at fastlægge rammerne

for deres hverdag. Eksempelvis i den lokale skole,

hvor forældre og elever kan diskutere skolens

forhold i skolebestyrelsen eller i klasse- og elevråd.

bestyrelser i bolig- og andelsforeninger. Der er også

en lang tradition for, at medarbejderne har indsigt i

I alle disse sammenhænge arbejder man efter

demokratiske principper.

Danmark er også kendetegnet ved et rigt forenings-

løsninger på de problemer, de er samlet om. Livet

lande, hvor folk er medlem af så mange foreninger

og organisationer. Omkring 90 procent af den

danske befolkning er medlem af mindst én forening.

Cirka 70 procent har deltaget aktivt i en forening,

og omkring 40 procent har udført frivilligt arbejde

gennem en forening. I gennemsnit er hver enkelt

i foreningerne og demokratiet i hverdagen giver

med andre ord borgerne et praktisk kendskab til

demokratiske værdier og principper.

For mange borgere virker foreningslivet og

hverdagsdemokratiet også som en træning i

demokrati. Her drøfter man sager med hinanden,

indhenter viden, afprøver argumenter, indgår

kompromiser og stemmer om forslag. Deltagerne

organisationer. Det kan være organisationer på

arbejdsmarkedet eller fritidsorganisationer,

hvor medlemmerne samler sig om en fælles

hobby eller interesse. Andre er medlem af

organisationer, der vil fremme bestemte formål,

for eksempel at beskytte miljøet.

Kurdisk forening på Vesterbro.

111

DET DANSKE DEMOKRATI

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Den mest udbredte demokratiske aktivitet er

at stemme ved folketingsvalg eller regional-

og kommunalvalg. Man har ikke pligt til at

stemme, men det gør langt de fleste alligevel.

Valgdeltagelsen er særligt høj, når der er valg til

Folketinget. Den er lidt lavere, når der stemmes

til kommunale og regionale valg, men dog stadig

ret høj. Ved valg til Europa-Parlamentet er der

betydeligt færre, der stemmer.

Den generelt høje stemmeprocent i Danmark

danskerne som børn og unge opdrages til

demokratiet. De lærer tidligt demokratiske værdier

at kende. Det sker blandt andet i folkeskolen og i

ungdomsuddannelserne. En anden forklaring er, at

den stærke tradition for at være med i foreninger

styrker borgernes demokratiske værdier. Endelig

kan det også betyde noget, at demokratiet i

Danmark fra begyndelsen har været et folkeligt

projekt. Demokratiet blev båret frem af bønderne

og arbejderne. De blev tidligt organiseret i de

store bevægelser, der blev til partierne Venstre

og Socialdemokratiet. Det har skabt en tradition

for demokratisk deltagelse, som stadig præger

Danmark. Danskerne er i dag generelt meget

tilfredse med deres demokrati. De har tillid til

demokratiets institutioner, stat, region og kommune.

Men ikke nødvendigvis til de valgte politiske ledere –

tilliden til politikerne går op og ned.

Befolkningens politiske deltagelse er høj

sammenlignet med mange andre lande. Men set

over længere tid har deltagelsen ændret karakter.

Færre er i dag medlem af et politisk parti. Og

de såkaldte græsrodsbevægelser spiller i dag

en mindre rolle, end de gjorde i 1970’erne og

1980’erne. I stedet er der skabt nye måder at

udtrykke politiske holdninger på. Det kan være

ved at skrive under på en politisk erklæring

(underskriftsindsamling), ved at give penge til

en politisk eller humanitær sag eller ved at tage

politiske eller etiske hensyn som forbruger. Mange

deltager også i politiske diskussioner på internettet.

112

DET DANSKE DEMOKRATI

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

3. DET DANSKE RETSSAMFUND

3.1.

RETTIGHEDER I GRUNDLOVEN

I et demokrati som det danske er der grænser for

statens magt over for den enkelte borger. Borgerne

har en række grundlæggende rettigheder, som

staten må respektere, og som beskytter dem mod

statsmagtens overgreb. Grundloven indeholder

således en række friheds- og menneskerettigheder,

som statsmagten, herunder også Folketinget, må

respektere. Grundloven indeholder blandt andet en

beskyttelse af ytringsfriheden (retten til frit at give

udtryk for sine holdninger og meddele sine tanker

frit til andre), forsamlingsfriheden (retten til frit at

samles og i fællesskab give udtryk for holdninger)

og foreningsfriheden (retten til at danne foreninger

og til at være medlem af foreninger).

Både ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og

foreningsfriheden er afgørende forudsætninger

for et demokrati. De kaldes de politiske

frihedsrettigheder. Hvis folkestyret skal kunne

fungere, skal der være en fri og åben debat. Folk

skal have ret til at kritisere, udfordre og stille

kritiske spørgsmål til magthaverne. Alle skal også

have ret til at mødes med andre og til at være

medlem af en politisk forening. Borgerne skal i

fællesskab frit kunne udvikle og markere fælles

synspunkter. I Danmark er disse grundlæggende

frihedsrettigheder som nævnt beskyttet i

grundloven. Det betyder, at borgerne har ret til at

ytre sig, danne foreninger og holde møder, uden at

staten på forhånd skal godkende dette. Den danske

grundlov forbyder censur. Det betyder, at regeringen

ikke kan kræve, at f.eks. bøger og aviser skal

godkendes, før de udgives.

Enhver frihed udøves under ansvar. Der er således

sat visse grænser for de politiske frihedsrettigheder.

Hvis man for eksempel overskrider lovens

grænser for ytringsfriheden, kan man efter

opfylder bestemte forpligtelser i loven. Grundloven

indeholder også enkelte regler, der forbyder

diskrimination. Der står i grundloven, at der ikke

på grundlag af tro og afstamning kan gøres forskel

på borgernes rettigheder eller forpligtelser til at

opfylde almindelige borgerpligter.

Børn har ret til gratis undervisning i folkeskolen. Og

Grundloven har også nogle bestemmelser, der sikrer

Grundloven begrænser også statens mulighed for at

gribe ind i den enkelte borgers privatliv. Grundloven

beskytter den personlige frihed, boligens

ukrænkelighed og ejendomsretten.

betale erstatning. Det gælder blandt andet, hvis man

omtaler andre borgere på en måde, der krænker

deres ære (injurier). Det gælder også, hvis pressen

overskrider grænserne for ytringsfrihed, f.eks.

ved at skrive noget injurierende om en person.

En forening kan også dømmes ulovlig og kræves

opløst, hvis den virker ved eller søger at opnå

sit mål ved vold eller ved anden ulovlighed. Men

grænserne er vide. Og det hører med til demokratiet,

at kun domstolene kan afgøre, om grænserne for

ytringsfrihed er overtrådt.

DET DANSKE DEMOKRATI

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Når rettigheder fremgår af grundloven, må

Folketinget og regeringen ikke lovgive i strid med

disse rettigheder. Det er i sidste instans op til de

uafhængige domstole at vurdere, om det sker.

Borgernes grundlæggende rettigheder er ikke

kun beskyttet af grundloven, men også af regler,

som Folketinget har vedtaget, og af internationale

konventioner, som Danmark har tilsluttet sig.

Folketinget har blandt andet vedtaget en række

love, der beskytter borgerne mod diskrimination

(forskelsbehandling). I Danmark er det blandt andet

forbudt at forskelsbehandle en person på grund af

personens køn. Mænd og kvinder skal behandles

lige. Det er også forbudt at forskelsbehandle

på grund af en persons alder, race, tro, seksuel

orientering eller etniske oprindelse. Det betyder,

at det for eksempel er forbudt at forskelsbehandle

en jobansøger, fordi personen har en anden etnisk

oprindelse end dansk.

I 1992 blev Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention gjort til en del af den

danske lovgivning. Menneskerettighedskonventionen

supplerer og udbygger de friheds- og

menneskerettigheder, der følger af grundloven.

Domstolene kan tage stilling til, om danske

myndigheder overholder konventionens krav.

Danmark kan blive dømt ved Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, hvis landets love og

afgørelser strider mod konventionens krav.

114

DET DANSKE DEMOKRATI

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

3.2.

DEN OFFENTLIGE FORVALTNING

at forvaltningen kontrolleres af Folketingets

myndigheder, regionerne og kommunerne – har

til opgave at føre landets love ud i livet. Den

velfærdssamfundets tilbud til rådighed for borgerne.

skatter og afgifter.

Ombudsmand. Ombudsmanden bedømmer, om

der er sket fejl eller forsømmelser i de offentlige

myndigheders arbejde. Ombudsmanden skal være

med til at sikre, at de offentlige myndigheder ikke

foretager sig noget ulovligt, og at de behandler

borgerne i overensstemmelse med den gældende

lovgivning og giver dem de rettigheder, som de

har krav på.

love, når den udfører sine opgaver. Det gælder

både myndigheder i stat, regioner og kommuner.

hånd. Man siger, at forvaltningens handlinger skal

have hjemmel i en lov. Og forvaltningen må ikke

handle i strid med lovene. Ifølge grundloven er

det de uafhængige domstole, der kontrollerer den

Men Ombudsmandens skriftlige udtalelser har

tilsyn med kommunerne. Borgerne kan også klage

til en række nævn, hvis de for eksempel mener, at

deres kommune ikke har overholdt lovens regler.

I den danske grundlov er det desuden bestemt,

Københavns Rådhus.

Ombudsmanden vælges af Folketinget, men er

uafhængig i sit arbejde. Hverken Folketinget,

blande sig i ombudsmandens arbejde. Modsat

domstolene kan Folketingets Ombudsmand ikke

alligevel stor betydning for forvaltningens adfærd.

DET DANSKE DEMOKRATI

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

3.3.

OFFENTLIGHED

Åbenhed (offentlighed) fremhæves ofte som en

af demokratiets vigtigste forudsætninger. Den

enkelte borger skal kunne få oplysninger om

staten og dens handlinger. Både den lovgivende,

den dømmende og den udøvende magt er således

underlagt regler om offentlighed:

enhver under visse betingelser har ret til at se de

komme og overvære møderne i folketingssalen. Det

står direkte i grundloven.

– Domstolene: Borgerne har i princippet lov til at

overvære alle retssager. Og medierne skal frit

kunne oplyse befolkningen om, hvad der sker i

retssagerne. Domstolene kan dog beslutte, at en

retssag skal holdes for lukkede døre. Så har hverken

borgere eller journalister adgang til retslokalet.

dokumenter, en myndighed ligger inde med. Men

der er netop betingelser og grænser for denne ret.

På samme måde er der i forvaltningsloven fastsat

betingelser og grænser for parters aktindsigt.

følger af forvaltningsloven, at en part i en sag har ret

til aktindsigt i sagens dokumenter. Og enhver borger

har normalt ret til at få kendskab til de oplysninger,

Retten på Frederiksberg.

DET DANSKE DEMOKRATI

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

3.4.

BORGERNES PLIGTER

VÆRNEPLIGT:

Værnepligten er en almindelig samfundspligt.

Grundloven bestemmer, at enhver dansk mand har

pligt til personligt at tage del i landets forsvar. Det

betyder, at alle mænd over 18 år er forpligtede til i

en periode at aftjene værnepligt, hvis de er egnede.

I praksis er der ikke behov for, at alle unge mænd i

en årgang aftjener deres værnepligt. Hvis ikke der

er frivillige nok, bliver det ved lodtrækning afgjort,

om man skal aftjene værnepligt. Hvis man udebliver

med fængsel. Hvis udfaldet af lodtrækningen bliver,

at man ikke skal aftjene værnepligt, siges man at

have trukket frinummer.

Mens mænd har værnepligt, kan kvinder aftjene

værnepligt på værnepligtslignende vilkår. Det

betyder, at kvinder kan bidrage til landets forsvar,

hvis de ønsker det. Men de har ikke pligt til det.

En militærnægter kan aftjene sin værnepligt ved

at udføre andet arbejde til gavn for samfundet. Det

kan for eksempel være i institutioner for børn, unge

og ældre eller i kulturelle institutioner som for

eksempel museer og teatre. Hvis en militærnægter

afviser at udføre det anviste arbejde, kan han

måneder. Hvis man af samvittighedsgrunde ikke

ønsker at aftjene sin værnepligt i forsvaret eller

redningsberedskabet, kan man blive militærnægter.

Værnepligten varer mellem 4 og 12 måneder. Det

afhænger af, hvilken tjeneste man indkaldes til.

117

DET DANSKE DEMOKRATI

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

BORGERLIGT OMBUD:

En anden pligt i det danske samfund er det

borgerlige ombud – eller blot et ombud. Et ombud er

en opgave (et hverv), som samfundet kan pålægge

en borger. Enhver, der er udpeget til et sådant hverv,

skal tage imod det. Det kan eksempelvis være at

sidde i en kommunalbestyrelse, hvis borgeren bliver

valgt, eller at fungere som lægdommer (domsmand

eller nævning) ved en domstol. Lægdommere er

almindelige mennesker, der er med til at dømme i en

vurderes som umodne og ude af stand til at vurdere

person er skyldig, dels være med til at bestemme,

konsekvenserne af deres handlinger.

Der kan i Danmark ikke idømmes dødsstraf.

STRAF:

Hvis en borger ikke overholder loven, kan han eller

I Danmark er den kriminelle lavalder 15 år. Det

betyder, at børn og unge under 15 år ikke kan

om forbrydelser i familieforhold, forbrydelser

mod kønssædeligheden (seksualforbrydelser),

forbrydelser mod liv og legeme (vold og drab) og

berigelsesforbrydelser (tyveri mv.).

alvorligste forbrydelser er indeholdt i

Dansk fængselsbetjent.

118

DET DANSKE DEMOKRATI

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

STRAFFESAGER:

Det er imidlertid ikke domstolene selv, men kun

Det fremgår af retsplejeloven. Visse mindre

af private. Det gælder for eksempel sager om

freds- og ærekrænkelser. Anklagemyndigheden

skal indbringes for domstolene. Derefter afgør

domstolene så, om borgeren er skyldig og skal

er Justitsministeriet, som ledes af justitsministeren.

Den egentlige leder af anklagemyndigheden

er Rigsadvokaten, som under sig har nogle

statsadvokater og politidirektører. Politiet er en del

af den statslige forvaltning. Det betyder, at staten

har det overordnede ansvar for politiet.

Anklagemyndigheden skal overbevise dommerne

om, at den anklagede er skyldig. Enhver rimelig

tvivl skal komme den anklagede til gode. Men

politiet skal gennem efterforskning skaffe

de nødvendige beviser. Hvis man vil anmelde

en forbrydelse, skal det også ske til politiet.

Man har dog normalt ikke pligt til at anmelde

en forbrydelse til politiet. Både politi og

anklagemyndighed har pligt til at være objektive

og sikre, at det er de rette personer, der bliver

straffet, og at uskyldige ikke bliver retsforfulgt.

Retsplejeloven har regler for, hvilke indgreb politiet

kan foretage over for en borger, når de efterforsker

en sag. Politifolk må ikke anvende tvang under

afhøring. De kan derfor ikke tvinge en person til

at afgive forklaring. Enhver er dog forpligtet til at

opgive navn, adresse og fødselsdato til politiet. Vil en

borger klage over politiets adfærd, kan der klages til

Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Politiet kan under visse betingelser anholde en

person, der med rimelig grund mistænkes for et

strafbart forhold. Hvis en borger bliver anholdt,

skal han eller hun stilles for en dommer inden for

24 timer. Det er op til dommeren at afgøre, om

borgeren skal løslades eller varetægtsfængsles,

mens politiet og anklagemyndigheden efterforsker

sagen. Dommeren kan også vælge at opretholde

anholdelsen i tre gange 24 timer.

Politibetjente.

DET DANSKE DEMOKRATI

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

1. INDLEDNING

Det danske samfund er et velfærdssamfund,

der fungerer inden for rammerne af en

markedsøkonomi. Dette har Danmark til fælles

med mange andre, især europæiske, lande. Der er

især tre forhold, der er værd at bemærke ved den

danske velfærdsmodel:

Den måde at indrette velfærdssamfundet på gør det

muligt for både mænd og kvinder at deltage aktivt

på arbejdsmarkedet, også selv om de har børn. I

danske børnefamilier arbejder både faderen og

moderen typisk fuld eller næsten fuld tid, samtidig

andre lande i Europa. Men det er også nødvendigt,

– Staten har påtaget sig et stort ansvar for

således mange af samfundets fælles opgaver.

– Velfærden stilles til rådighed for alle borgere, når

de opfylder visse betingelser for at modtage den.

da der ellers ikke ville blive betalt nok i skat til

sygehuse, ældrepleje, dagpenge, kontanthjælp,

sociale pensioner osv.

befolkningen i fællesskab via skatter mv. Der er

altså ikke nogen direkte sammenhæng mellem,

hvad man betaler, og hvilke ydelser man modtager

eller bruger.

- Der er lagt stor vægt på serviceopgaver.

Specielt lægges der større vægt på børnehaver og

vuggestuer, skolefritidsordninger, og ældrepleje

(hjemmehjælp, plejehjem mv.) end i de fleste

andre lande.

121

DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

2. DEN DANSKE VELFÆRDSMODELS

UDVIKLING

I alle samfund er det de arbejdsduelige voksne, der

tager sig af de ældre, af børnene og af dem, der af

den ene eller anden grund ikke kan klare sig selv.

Historisk har dette ofte været organiseret inden for

den enkelte familie eller i lokale fællesskaber.

I det danske velfærdssamfund er en stadig større

del af disse opgaver gradvist blevet overtaget af

staten. Det er sket ved, at der efterhånden er blevet

skabt et system, hvor alle samfundets borgere

har ret til at få økonomisk og praktisk hjælp ud fra

ensartede kriterier.

Taler man om velfærd i bredeste forstand, er

den første afgørende reform indførelsen af 7 års

skolepligt i 1814 - med gratis undervisning for alle.

Ellers blev de første skridt til det velfærdssamfund,

man kender i dag, taget i 1890’erne. Det skete i en

tid, hvor der skete mange ændringer i det danske

samfund, økonomisk, politisk og socialt. Landbruget

blev lagt om. Industrien voksede frem. Demokratiet

begyndte at tage form. Alt dette ændrede på relativt

få år det danske samfund markant, herunder

også de sociale forhold. Med ændringerne af

det gamle landbrugs- og håndværkersamfund

forsvandt en række private sociale ordninger. I

stedet begyndte staten i stigende omfang at tage

sig af de borgere, der havde behov for hjælp.

for, hvem der kunne tildeles sociale ydelser ved

sygdom, ulykke, arbejdsløshed og alderdom. Der

Velfærdssamfundet var så småt på vej.

I starten af 1930’erne blev der gennemført en større

socialreform. Med reformen blev 55 socialpolitiske

gennemført mere klare regler for, hvornår den

enkelte borger kunne få hjælp.

De vigtigste spor frem mod det nuværende

velfærdssamfund blev lagt i 1950’erne og 1960’erne.

velfærdssamfundet etableret. Det var også i denne

periode, at udvidelsen af velfærdsydelser for alvor

tog fart, og det sociale sikkerhedsnet blev udbygget

blandt andet med folkepensionslovene i 1956 og

i 1964. Tidligere havde staten især hjulpet den

enkelte borger, der blev berørt af arbejdsløshed,

sygdom og ulykke, og ved alderdom. Men i denne

periode begyndte velfærdssamfundet også at

omfatte en række serviceydelser inden for især

social- og sundhedssektoren. Det gjaldt ikke mindst

børnepasning og hjemmehjælp til ældre. Hjælpen

til den nødstedte borger blev efterhånden suppleret

med serviceydelser, som hele befolkningen kunne

nyde godt af, rig såvel som fattig.

122

DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Det var dog fra midten af 1960’erne til slutningen af

1970’erne, den store udbygning af serviceydelserne

fandt sted. Det skete samtidig med, at næsten alle

gifte kvinder kom ud på arbejdsmarkedet, og den

hjemmegående husmor næsten forsvandt. Fra 1980

til 2000-årene er denne udvikling fortsat med, at

bliver antallet af modtagere af velfærdsydelser højt.

Dermed bliver også udgifterne høje. Hvis der er

et job. Dermed stiger også de skattebetalinger, som

I perioden fra 1960’erne og frem til omkring år 2000

overtagelse af børnepasning og ældrepleje

mv., der har gjort dette muligt. Efterhånden får

næsten alle børn mellem 1 og 6 år børnepasning

skole. Samtidig blev barsels- og forældreorloven

1970’erne til de 50 uger med fulde dagpenge, der

gælder i dag for personer, der er i arbejde på fuld

tid. Hertil kan faderen få to uger, og 32 af de 50

uger kan frit fordeles mellem faderen og moderen.

Overenskomsterne supplerer ofte, så der er fuld løn

i dele af eller hele barselsperioden.

Netop udbygningen af omsorgen for børn og ældre

og af barsels- og forældreorloven er nok det

vigtigste træk ved den nordiske velfærdsmodel.

Det er også fulgt af en vækst i kvindernes

uddannelsesniveau, der efterhånden ikke blot har

indhentet, men også overhalet mændenes.

Samfundsøkonomiens udvikling betyder meget

for, hvilke ydelser staten kan tilbyde den enkelte

borger. I 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne

var der kraftig økonomisk vækst. Væksten i den

trods krisen. Men i slutningen af 1970’erne kunne

den økonomiske vækst i samfundet ikke følge med.

Derfor blev det nødvendigt at bremse op i 1980’erne.

Det gjaldt også fx for børnepasningen, selv om

behovet var stort. Først i 1990’erne og 00’erne blev

udbygningen fuldført.

Befolkningens sammensætning betyder også meget

for velfærdssamfundets indtægter og udgifter. Det

er især den del af befolkningen, der arbejder, som

har behov for hjælp. Med mange børn og ældre

gunstige betingelser er imidlertid ved at ændre sig.

For det første stiger levealderen. Siden 1995 er

rest-levetiden for 60-årige steget efter i mange

år at have ligget næsten stille. Fra 1991-95 havde

en 60-årig mand gennemsnitligt 17,45 år tilbage

at leve i. I 2010-14 var det steget til 21,18 år. For

60-årige kvinder er restlevetiden steget fra 21.50

år til 24,21 år. Det skyldes formentlig både sundere

arbejdsforhold og levevis, og at behandlingen i

sundhedsvæsenet er blevet bedre.

udbygningen af velfærdssamfundet, fordi det betød

arbejdsmarkedet og færre børn. Denne kombination

Det skyldes, at der blev født få børn i 1920’erne

og 1930’erne, men mange børn lige efter 2.

Verdenskrig. Kvinderne er samtidig kommet ud på

arbejdsmarkedet, næsten i samme omfang som

mændene. Derimod blev der født færre børn.

DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

For det andet er det ikke længere de små

årgange fra 1920’erne og 1930’erne, der går på

pension, men store årgange fra 1945 og frem.

De er større end de årgange, der kommer ind på

arbejdsmarkedet. Det betyder, at befolkningen i

den erhvervsaktive alder bliver mindre, samtidig

med, at der bliver markant flere ældre. En løsning

kan være at udvide den erhvervsaktive alder.

Derfor besluttede et stort flertal i Folketinget

i 2006, at pensionsalderen skal følge med den

gennemsnitlige rest-levetid for 60-årige.

Et andet middel er at øge erhvervsdeltagelsen for

Det er blandt andet lykkedes for mange danskere

med indvandrerbaggrund, hvor beskæftigelsen steg

markant i perioden 1996-2007. Under krisen er

beskæftigelsen faldet både for personer med dansk

baggrund og for personer med indvandrerbaggrund.

Det betyder, at den procent, der skal betales i skat,

stiger for høje indkomster (progressiv beskatning).

Også kontantydelserne omfordeler. De gives

især til dem, der ikke kan arbejde (pensionister,

førtidspensionister, studerende, arbejdsløse,

syge, personer på barsels- og forældreorlov mv.).

Børnefamilier får dog også kontante ydelser, Det er

begrundet med, at de har større udgifter. Endelig

er der kontante ydelser til en række svage grupper

med små indkomster, bl.a. boligstøtte.

Serviceydelserne går til alle borgere med behov

sikre, at Danmark kan forblive et af verdens rigeste

lande og dermed have råd til at fastholde og udvikle

velfærden. Det er blandt andet også nødvendigt

at sikre, at den danske arbejdsstyrke er blandt de

bedst uddannede i verden, og at Danmark er i stand

til i nødvendigt omfang at tiltrække højtuddannet

arbejdskraft fra udlandet. Dét vil styrke dansk

erhvervslivs muligheder for at klare sig i den

stadig hårdere konkurrence på det globale marked.

Desuden betyder både den teknologiske udvikling

ufaglærte jobs falder. Derfor er det af afgørende

i meget høj grad til at mindske forskellene i

levestandard mellem borgerne.

og er med til at sikre, at alle har mulighed for

at arbejde og deltage i samfundslivet. Mange

serviceydelser retter sig dog mod grupper, der

typisk har små indkomster, f.eks. ældrepleje.

end i dag får sig en uddannelse.

Det danske velfærdssamfund er kendetegnet ved

en betydelig økonomisk omfordeling. Sammenlignet

med andre lande har det danske samfund en høj

grad af økonomisk lighed. Denne omfordeling sker

både gennem skattesystemet og velfærdsstatens

ydelser. Indkomstskatten bygger på det princip, at

de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder.

124

DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Det danske velfærdssamfund bygger på et princip

om, at den enkelte borger har både rettigheder og

pligter. Borgere, der opfylder visse betingelser, har

ret til velfærdssamfundets ydelser. Men den enkelte

borger har også pligt til at bidrage til fællesskabet.

Dels ved at betale skat, dels ved at arbejde, hvis man

kan. Står man uden for arbejdsmarkedet og modtager

hjælp, har man også pligt til selv at gøre en aktiv

indsats for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det

gælder både mænd og kvinder.

Den danske model for velfærdssamfundet har

mange træk til fælles med de andre nordiske landes.

Ofte taler man om den nordiske model.

Velfærdssamfundet forandrer og fornyer

sig hele tiden. Blandt andet suppleres de

arbejdsmarkedets parter og i mindre omfang af rent

private ordninger. Arbejdsmarkedets parter spiller

især en stor rolle på pensionsområdet. Her er der

også et stort privat marked, hvor den enkelte kan

spare op til sin pension.

for ordningerne, selv om det nogle gange er private

virksomheder, som leverer serviceydelserne. På en

og private leverandører. Det gælder for eksempel

hjemmehjælp. På sundhedsområdet er der etableret

private sygehuse og klinikker. De fungerer i et

vist omfang som alternativ eller supplement til de

DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

3. VELFÆRDSSAMFUNDETS

OPGAVER OG AKTØRER

3.1.

VELFÆRDSSAMFUNDETS

OPGAVER

Velfærdssamfundet stiller en lang række ydelser

til rådighed for borgerne. Det er almindeligt at tale

om, at den offentlige sektor udfører to forskellige

slags velfærdsopgaver.

For det andet leverer den offentlige sektor en

række offentlige serviceydelser navnlig inden

borgere, der har vanskeligt ved at klare sig selv. Den

for dem, der har behov for økonomisk hjælp.

for social-, sundheds- og uddannelsesområdet.

Det drejer sig for eksempel om vuggestuer og

børnehaver, hospitaler, ældrepleje og mange

former for uddannelse.

udgifter går til indkomstoverførsler. De omfatter

blandt andet folkepension, førtidspension, statens

uddannelsesstøtte (SU), barselsdagpenge, børne-/

ungeydelse, boligstøtte, dagpenge ved arbejdsløshed

og sygdom, kontanthjælp og integrationsydelse.

DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

3.2.

AKTØRER

Folketinget og regeringen fastlægger via lovgivning

rammerne for det danske velfærdssamfund. Men

det er i vidt omfang kommunerne og regionerne, der

fylder lovens rammer ud. Det er dem, der i praksis

Regionernes mest omfattende opgave er at drive

størstedelen af sundhedsvæsenet. Det gælder

Indtil strukturreformen trådte i kraft den 1. januar

2007 var landet opdelt i 270 kommuner og 14

amter. Ved strukturreformen blev amterne nedlagt

og erstattet af fem regioner. Kommunernes antal

blev reduceret til 98, idet mange små kommuner

blev lagt sammen. Samtidig blev regionernes

opgaver færre end amternes, idet regionerne

først og fremmest står for at drive sygehusene.

del opgaver fra de tidligere amter, og samtidig blev

den statslige arbejdsformidling lagt sammen med

den kommunale indsats for andre typer af ledige til

nutidens jobcentre.

I Danmark er velfærdssamfundet således som

Kommunerne løser mange forskellige

velfærdsopgaver. Kommunerne skal i videst muligt

omfang fungere som borgernes hovedindgang til

en lang række af de opgaver, der er tættest på den

enkelte borger. Det gælder blandt andet:

– børnepasning i blandt andet vuggestuer og

børnehaver

– folkeskolen

– ældrepleje

blandt andet krisecentre, besøgsordninger, kontakt-

og væresteder mv. De opgaver, der løses ved hjælp

af frivillige, er således typisk en række supplerende

– tildeling af en lang række sociale ydelser

opgaver. I Danmark er det sjældent, at frivillige

organisationer står for den grundlæggende service.

Når det gælder indsatsen for at hjælpe ledige

tilbage i beskæftigelse, foregår det i lokale jobcentre

placeret i kommunerne. Endelig har kommunerne

på sundhedsområdet ansvaret for bl.a. pleje

og genoptræning efter hospitalsindlæggelse,

hjemmesygeplejen, behandling af alkohol-

I 2014 dannede en lille gruppe borgere

i Vendsyssel (vendelboere) foreningen

”Venligboerne”, der skulle hjælpe nyankomne

flygtninge med en hurtig integration. Det

inspirerede hurtigt mange andre, så der i løbet af

2015 blev dannet grupper over hele landet.

dermed til private virksomheder, der betales af

tradition for at inddrage frivillige organisationer i at

løse de fælles opgaver. Der er i Danmark således

de seneste årtier er det blevet mere almindeligt

at lade private virksomheder udføre nogle af

velfærdsopgaverne, dog sådan, at det stadig er

Staten løser en række overordnede opgaver som for

eksempel politi, retsvæsen og forsvar samt opgaver

som for eksempel ungdomsuddannelser (gymnasier

mv.), de videregående uddannelser og forskning.

Staten administrerer endvidere al skatteopkrævning.

alle borgere med bopæl i landet ret til lægehjælp mv.

Regionerne har også opgaver vedrørende regional

udvikling og driften af visse specialiserede sociale

institutioner. Regionerne driver sammen med

og stofmisbrug, den kommunale tandpleje,

socialpsykiatri og forebyggelse mv. herunder også

tilbud om hjælp til rygestop.

127

DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

4. VELFÆRDSSAMFUNDETS

FINANSIERING

end én, der ikke har så høj indkomst. Siden 2009

og fremmest gennem skatter på indkomst og

gennem afgifter mv. Det er staten og kommunerne,

der har ret til at udskrive skat. Indkomstskatten

blev indført i 1903, dog med en markant lavere

skatteprocent end i dag. Indkomstskatten betyder,

at næsten alle indkomster er skattepligtige, uanset

hvor de kommer fra. Den danske indkomstskat

bygger på princippet om progressiv beskatning.

Det betyder, at en person med høj indkomst betaler

en større andel af sin indkomst til skattevæsenet

er der foruden arbejdsmarkedsbidraget dog kun

to satser for almindelig indkomst, så der er en

ekstra skat (topskat) på 15 pct. for indkomst over

en vis størrelse. Det betyder også, at man betaler

mere i skat af den sidst tjente krone end af den

første, når man tjener over et vist beløb. Ud over

indkomstskatten får staten og kommunerne også

indtægter fra moms og afgifter, ejendomsskatter,

selskabsskat samt beskatning af afkast på

pensionsopsparing (såkaldt PAL-skat).

128

DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

5. DEN DANSKE ØKONOMI

Det danske samfund har to gange i de seneste

århundreder skiftet produktionstype. Første

gang var i 1960’erne, hvor Danmark gik fra

at være et landbrugsland til at udvikle sig

til et industrisamfund. Anden gang var, da

industrisamfundet gradvist udviklede sig til et

videns- og servicesamfund.

Landbruget har traditionelt været det vigtigste

erhverv i Danmark. I slutningen af 1800-tallet

arbejdede hovedparten af befolkningen inden

for landbrugssektoren. I samme periode blev de

første større industrivirksomheder grundlagt i

Danmark. Industrien voksede hurtigt, og omkring

1960 havde den fået større økonomisk betydning

for dansk økonomi end landbruget. Fra begyndelsen

af 1970’erne faldt andelen af beskæftigede inden

for industrien, og servicesektoren voksede. I dag er

Danmark har en åben økonomi, hvor handel med

udlandet altid har spillet en væsentlig rolle. Dels

ligger Danmark godt placeret mellem Østersøen

og verdenshavene og grænser op til mange lande.

Dels mangler Danmark mange råvarer, så det har

været nødvendigt at handle med omverdenen.

I dag er det især de øvrige EU-lande, Norge og

USA, som Danmark handler med. Danmark vil

dog også gerne kunne handle med andre lande.

Blandt andet derfor er Danmark i dag medlem

af en række internationale organisationer, der

ligesom EU også arbejder for mere fri handel.

Det gælder for eksempel OECD (Organisationen

for økonomisk samarbejde og udvikling) og WTO

(Verdenshandelsorganisationen).

en tredjedel af alle beskæftigede arbejder i dag i

og industrivarer er dog steget, selv om antallet af

ansatte er faldet. Det skyldes især mekaniseringen

af produktionen og den hurtige teknologiske

udvikling i disse sektorer.

De fleste private virksomheder i Danmark er

små eller mellemstore. Der er kun få store

virksomheder, men de spiller alligevel en

væsentlig rolle for den danske økonomi. Da

landbruget gennem århundreder har været

et centralt erhverv, er en del af industrien

stadig knyttet til og forarbejder råvarer fra

landbruget. Men det er også lykkedes for danske

virksomheder at finde områder eller nicher,

hvor de har særlige kompetencer og styrke til

at konkurrere på verdensmarkedet. Det gælder

eksempelvis inden for rederivirksomhed,

medicinalindustri og fødevareindustri samt for

produkter som vindmøller og høreapparater.

Novo Nordisk.

DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

6. ARBEJDSMARKEDET

Traditionen er mere end 100 år gammel.

det danske arbejdsmarked, og det gælder ikke kun

mændene. Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet

er et af de mest markante træk ved udviklingen på

det danske arbejdsmarked de seneste 50 år. Antallet

af kvinder på arbejdsmarkedet er fordoblet siden

1960. I begyndelsen var det meget almindeligt, at

kvinderne arbejdede på deltid, det vil sige færre

Under den tidlige industrialisering i slutningen

af 1800-tallet opstod der gradvist en større

arbejderklasse i byerne. Arbejderne fandt sammen i

Landsorganisationen i Danmark, det nuværende LO,

der har til formål at kæmpe for bedre arbejdsforhold

mv. Som svar herpå slog også arbejdsgiverne sig

sammen i Dansk Arbejdsgiverforening, som i dag

hedder DA. Forholdet mellem de to parter var i

cirka 75 procent af kvinderne i den erhvervsaktive

alder tilknyttet arbejdsstyrken.

Desuden er det danske arbejdsmarked kendetegnet

ved, at arbejdskraften generelt er godt uddannet. Det

skyldes blandt andet, at der i Danmark er lange og

stærke traditioner for uddannelse, efteruddannelse

og videreuddannelse.

og arbejdsgivere. En sådan aftale kaldes en

er kendt som Septemberforliget.

Septemberforliget kaldes ofte for arbejdsmarkedets

grundlov. Forliget betyder, at LO og DA anerkender

hinanden som berettigede til at forhandle på

deres medlemmers vegne. De kan altså indgå

6.1.

DEN DANSKE

ARBEJDSMARKEDSMODEL

Man taler ofte om en særlig dansk

arbejdsmarkedsmodel. Den består i, at det er

arbejdsmarkedets parter, det vil sige fagforeninger

og arbejdsgiverforeninger, der selv aftaler løn og

arbejdsvilkår på arbejdsmarkedet. Staten blander

sig ikke, så længe parterne selv er i stand til at indgå

aftaler på disse områder.

Den danske aftalemodel på arbejdsmarkedet

bygger på tre centrale elementer. For det

første er hovedparten af arbejdsstyrken

organiseret i fagforeninger. For det andet er

en stor del af arbejdsmarkedet dækket af

kollektive overenskomster. Og for det tredje er

arbejdsmarkedet præget af et trepartssamarbejde

mellem lønmodtagere, arbejdsgivere og staten.

overenskomst, og den fastlægger typisk løn- og

arbejdsvilkår. Septemberforliget slår også fast, at

det er arbejdsgiveren, der leder og fordeler arbejdet,

og som kan ansætte og afskedige medarbejdere.

Endelig indebærer forliget en såkaldt fredspligt. Det

betyder, at strejke og lockout ikke er tilladt, når der

er indgået en overenskomst.

DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Disse grundlæggende principper ligger den dag i

dag til grund for de aftaler, der indgås på det danske

arbejdsmarked. Det er også arbejdsmarkedets

måtte opstå. Staten blander sig mindst muligt.

Grundtanken er, at arbejdsmarkedets parter

hurtigere og bedre kan tilpasse aftalerne til den

enkelte branche eller den enkelte virksomhed.

Og når parterne selv har været med til at indgå

en aftale, så accepterer de også dens vilkår. Det

betyder blandt andet også, at man ikke har nogen

lovgivning om mindsteløn i Danmark. Mindstelønnen

har parterne aftalt i deres overenskomst eller en

individuel aftale.

Arbejdsmarkedets parter bliver normalt

også inddraget i at udforme den del af

arbejdsmarkedspolitikken, der fastsættes

gennem lovgivning. Det gælder for eksempel

regler om arbejdsmiljø, arbejdsformidling,

arbejdsmarkedsuddannelser og

arbejdsløshedsforsikring.

Samarbejdet mellem lønmodtagere, arbejdsgivere

og staten sikrer et arbejdsmarked, der både

lønmodtagerne. Fleksibiliteten består i, at det er

nemt for arbejdsgiverne at afskedige folk, når

økonomien er dårlig, og let at ansætte folk, når det

går godt. Trygheden består i, at lønmodtagerne

har en økonomisk sikkerhed, hvis de mister deres

job. De er også sikret hjælp til at prøve at komme

tilbage på arbejdsmarkedet, for eksempel gennem

jobhenvisning. Den danske arbejdsmarkedsmodel

DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

6.2.

HØJ ORGANISATIONSGRAD OG

FORENINGSFRIHED

Der er foreningsfrihed i Danmark. Det betyder

af arbejdstagerne fagligt organiseret. Omkring 70

procent af de danske arbejdstagere er medlem

af en fagforening. Fagforeningen arbejder for at

sikre medlemmerne de bedst mulige vilkår på

arbejdspladserne. Der er fagforeninger både for

blandt andet, at den enkelte lønmodtager selv må

beslutte, om han eller hun ønsker at være medlem

af en fagforening og i givet fald hvilken. Det

betyder også, at det er forbudt for en arbejdsgiver

at afskedige en medarbejder, fordi denne ikke

er medlem af en fagforening. Heller ikke i

forbindelse med nyansættelse må en arbejdsgiver

Både fagforeningerne og arbejdsgivernes

organisationer er samlet i landsdækkende

forbund og hovedorganisationer. De to største

organisationer på arbejdsmarkedet er LO og

DA. LO repræsenterer lønmodtagerne. LO er en

paraplyorganisation for i alt 18 faglige forbund

og organiserer cirka 1 mio. medlemmer. DA er

arbejdsgivernes organisation og organiserer

cirka 24.000 virksomheder inden for blandt andet

industri, handel, transport, service og byggeri.

Næsten 80 procent af det danske arbejdsmarked er

dækket af kollektive overenskomster. En kollektiv

overenskomst er en aftale mellem en fagforening

og en arbejdsgiver eller arbejdsgiverorganisation

om løn- og arbejdsvilkår inden for et bestemt

område, som parterne selv afgrænser i aftalen. En

arbejdsgiver, som har indgået en overenskomst,

er forpligtet til at give alle de ansatte de løn- og

arbejdsvilkår, som fremgår af overenskomsten.

Det gælder for eksempel aftaler om løn, pension,

arbejdstid, ferie og opsigelse.

Dansk Arbejdsgiverforening.

LO’s hovedkvarter.

stille krav om, at en medarbejder skal være

medlem af en bestemt fagforening.

DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

KAPITEL 4

DANMARK OG OMVERDENEN

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

1. INDLEDNING

Omfanget af det internationale samarbejde er

vokset siden afslutningen på 2. Verdenskrig.

Danmark deltager i vidt omfang i dette

samarbejde. Det har givet Danmark indflydelse

på forhold, der rækker ud over landets grænser.

Men beslutningerne i disse internationale

organisationer er samtidig med til at fastlægge

rammerne for det danske samfund. Det

internationale og især det europæiske samarbejde

har på denne måde stor betydning for Danmark.

Danmark er i dag medlem af en række

internationale organisationer. Det er ofte for

at fremme danske politiske og økonomiske

interesser samt for at beskytte landets

sikkerhed. På europæisk plan drejer det sig

især om EU. Samarbejdet i EU er nemlig særligt

omfattende og spiller en stor rolle for Danmark.

Desuden er Danmark blandt andet medlem af FN,

NATO, WTO og Europarådet. Danmark samarbejder

også med de øvrige nordiske lande: Sverige,

Norge, Finland og Island. Det foregår blandt andet

i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd.

DANMARK OG OMVERDENEN

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

2. DANMARK I EUROPA

2.1.

DEN EUROPÆISKE UNION

EU’s formål er at løse fælles europæiske

problemer. Unionen skal styrke samarbejdet på

områder, der bedst klares af EU’s medlemslande

i fællesskab. EU’s generelle målsætninger er at

fremme økonomisk og social udvikling, at styrke

Europas rolle i verden, at styrke beskyttelse af de

europæiske borgeres rettigheder og interesser og at

sikre frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Målsætningerne bliver ført ud i livet gennem

en række konkrete politikker. Den økonomiske

og sociale udvikling er for eksempel blevet

fremmet ved at oprette et indre marked for varer,

tjenesteydelser, kapital og arbejdstagere. Politikker

for regional udvikling og miljøbeskyttelse har haft

samme formål.

Samarbejdet i EU bygger på traktater (aftaler)

mellem de enkelte medlemsstater. I traktaterne er

det fastlagt, hvad medlemslandene skal samarbejde

om. EU-samarbejdet bygger i dag især på to

traktater, nemlig Traktaten om Den Europæiske

Union og Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsområde. EU-samarbejdet omfatter i dag en

lang række forskellige samfundsområder. Og EU kan

vedtage lovgivning, der gælder på samme måde som

den lovgivning, Folketinget og de andre nationale

parlamenter vedtager.

EU-samarbejdet kan omfatte forhold, som ikke

er omfattet af traktaten. Det kan ske ved, at

landene i fællesskab formulerer målsætninger

for bestemte politik-områder og så rapporterer

om, hvad man har gjort. Det kaldes også den åbne

koordinationsmetode. Dette samarbejde er dog

ikke bindende for medlemsstaterne. Ud over dette

bruges også anbefalinger, retningslinjer mv., som

ikke er bindende.

Den Europæiske Unions historie

2. Verdenskrig efterlod store dele af Europa

med enorme ødelæggelser. Krigen havde først

og fremmest kostet mange menneskeliv. Både

i befolkningerne og blandt politikere var der et

stærkt ønske om at undgå nye krige. Det skulle ske

gennem et øget samarbejde mellem de europæiske

forebygges. Der skulle i stedet sikres fredelige

løsninger. Det var også nødvendigt at prøve at

genrejse Europa socialt og økonomisk efter krigens

ødelæggelser. Samtidig var det politiske verdenskort

ændret. Europa var ikke længere centrum for

verdens begivenheder. Den rolle var overtaget af de

to nye supermagter: USA og Sovjetunionen.

I årene efter 2. Verdenskrig blev der således

fælles formål var at styrke samarbejdet på tværs

af landegrænserne. Nogle af disse organisationer

byggede på traditionelle former for internationalt

samarbejde, det vil sige frivillige aftaler, hvor

alle de samarbejdende stater skulle være enige

om de fælles initiativer. Det gjaldt for eksempel

Europa-Parlamentet.

DANMARK OG OMVERDENEN

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Men der opstod på samme tid tanker om at etablere

et tættere og mere forpligtende samarbejde mellem

de europæiske lande. Dette førte til dannelsen af

Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab i 1952.

Samarbejdet omfattede kul- og stålindustrierne,

som havde været grundlaget for at producere

krigsmateriel under 2. Verdenskrig. Netop ved

at samarbejde om disse sektorer håbede man at

gøre enhver krig mellem landene umulig. Frankrig,

Tyskland, Italien, Belgien, Nederlandene og

Luxembourg deltog i dette samarbejde.

Nogle få år senere besluttede de seks lande

at gå et skridt videre. Kul- og Stålfællesskabet

blev i 1958 udvidet med Det Europæiske

Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske

Atomenergifællesskab. Disse tre fællesskaber

blev senere til De Europæiske Fællesskaber

(EF). Samarbejdet blev nu et bredere økonomisk

hindringer for indbyrdes handel mellem landene og

dermed etablere et mere fælles marked.

I 1960’erne og 1970’erne var medlemsstaterne ofte

uenige om, hvordan samarbejdet skulle foregå. Der

af dem kunne opnå alle landes opbakning.

I 1980’erne var en række lande igen klar til at

udvikle samarbejdet. Det lykkedes første gang i

1987 med Den Europæiske Fællesakt. Den kom

i Danmark til at hedde EF-pakken. Formålet

var at gennemføre et indre marked, hvor varer,

tjenesteydelser, personer og kapital kunne bevæge

handelshindringer mellem landene. Samtidig blev

samarbejdet udvidet til også at omfatte blandt andet

et stærkere samarbejde om miljøpolitik.

Lars Løkke Rasmussen og EU-præsident Donald Tusk.

DANMARK OG OMVERDENEN

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

I 1989 skete der store politiske omvæltninger i

Østeuropa. I det lys blev medlemsstaterne enige om

en betydelig udvidelse af EF-samarbejdet. Det førte

til Maastricht-, Amsterdam- og Nice-traktaterne

og senere til udvidelsen mod øst. Maastricht-

traktaten indebar blandt andet, at der skulle

oprettes en økonomisk og monetær union (ØMU’en).

Oprettelsen af ØMU’en indebar en samordning af

medlemsstaternes økonomiske politik, og at der

skulle indføres en fælles europæisk valuta (euroen).

Euroen blev i form af sedler og mønter indført i

12 af medlemsstaterne i 2002. Fremover skulle

EU-samarbejdet også omfatte en fælles udenrigs-

og sikkerhedspolitik. Desuden blev spørgsmål

en del af samarbejdet. Også på andre politiske

områder blev det indbyrdes samarbejde styrket. Det

gjaldt blandt andet arbejdsmarked og miljø. Med

Maastricht-traktaten skiftede EF samtidig navn til

Den Europæiske Union (EU).

Med Nice-traktaten, der trådte i kraft i 2003, blev

EU gjort klar til en stor udvidelse i 2004. Her

blev ti nye lande medlem af samarbejdet. Det

blev samtidig besluttet at undersøge, om der var

behov for en ny traktat. Det førte til, at der blev

skrevet et udkast til en traktat om en forfatning

for Europa. Den havde blandt andet til formål at

afklare EU’s mål og opbygning og samle det i ét

fælles dokument. Men ved folkeafstemninger i 2005

den nye forfatningstraktat. Det blev derfor efter en

tænkepause besluttet formelt at bygge videre på det

eksisterende samarbejde med Lissabon-traktaten,

som trådte i kraft 1. december 2009. Med Lissabon-

beslutninger vedrørende politisamarbejde og det

der fastsat klare regler for, hvordan en medlemsstat

kan melde sig ud af EU. Oprindelig var der seks

lande i samarbejdet: Frankrig, Tyskland, Italien,

Belgien, Nederlandene og Luxembourg.

EU bygger på en række grundprincipper.

Et af dem kaldes nærhedsprincippet eller

subsidiaritetsprincippet. Det betyder, at EU ikke skal

tage sig af sager, som bedre kan løses på nationalt

eller lokalt niveau i den enkelte medlemsstat. Et

andet princip er, at EU kun kan vedtage lovgivning på

de områder, der er nævnt i traktaterne.

Det kaldes legalitetsprincippet.

EU-samarbejdet går videre end det traditionelle

internationale samarbejde. Det siges ofte, at EU er

et overstatsligt samarbejde. Forskellene er vigtige

at forstå.

EU-landene samarbejder i dag på næsten alle

samfundsområder. Samarbejdet omfatter

blandt andet miljøbeskyttelse, sociale forhold,

beskæftigelse, arbejdsmarked, uddannelse, regional

udvikling og udenrigspolitiske spørgsmål. Men der

er stor forskel på, hvor omfattende samarbejdet

er på de enkelte politikområder. På nogle områder

udarbejdes der fælles europæisk lovgivning.

På andre områder nøjes EU med at understøtte

medlemsstaternes nationale politikker. Det kan for

eksempel ske gennem handlingsprogrammer.

– 1973: Storbritannien, Irland og Danmark

– 1981: Grækenland

– 1986: Spanien og Portugal

– 1990: Det tidligere DDR blev med Tysklands

samling en del af EU

– 1995: Østrig, Finland og Sverige

– 2004: Cypern, Tjekkiet, Estland, Letland,

Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovakiet og Slovenien

– 2007: Bulgarien og Rumænien.

– 2013: Kroatien

så EU i dag består af 28 medlemsstater:

EU i dag

DANMARK OG OMVERDENEN

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

EU-lande 2013.

DANMARK OG OMVERDENEN

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Det traditionelle internationale samarbejde er et

samarbejde mellem stater. Her bliver en stat ikke

forpligtet til noget, den ikke er enig i. Typisk skal

de nationale parlamenter give samtykke til, at en

stats regering kan indgå en aftale med andre stater.

Når staterne har indgået en aftale, har den ikke

altid automatisk virkning som lov. I Danmark skal

en aftale med en anden stat først indarbejdes i den

nationale lovgivning af regeringen og Folketinget.

I EU-samarbejdet har medlemsstaterne givet EU

noget af den magt, som før lå hos de nationale

parlamenter og myndigheder. Det gælder også

den lovgivende magt, som i Danmark er hos

regeringen og Folketinget. Det kaldes at afgive

selvbestemmelsesret (suverænitet). Samarbejdet i

EU betyder, at der nu kan vedtages EU-lovgivning,

der gælder direkte for borgerne i det enkelte

medlemsland. EU-reglerne har altså samme

mange beslutninger i EU desuden ved såkaldte

vedtages, uden at samtlige medlemsstater er enige.

Et land kan med andre ord blive stemt ned, men

alligevel være bundet af beslutningen. Desuden er

der dannet en række institutioner, som fungerer

uafhængigt af medlemsstaterne. Det drejer sig især

om Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og

EU-Domstolen. Alle disse forhold gør EU anderledes

end det traditionelle internationale samarbejde.

medlemmer skal stemme for. Det er altså ikke nok

en folkeafstemning, for at Danmark kan deltage i det

internationale samarbejde.

Danmark har været medlem af EU siden 1973.

af danskerne ja til EF, som det hed dengang. Op

til folkeafstemningen var der meget debat om

Danmarks deltagelse i EF. Mange i Danmark

var bekymrede over udsigten til at stå uden for

samarbejdet. Andre var mere bekymrede for, at

Danmark ville miste selvbestemmelsesret.

Siden har befolkningen ofte været splittet i

holdningen til EU, særligt i forbindelse med

afholdelse af folkeafstemninger. Blandt andet har

der været forskellige meninger om, hvor Danmark

har ment, at Danmark i EU opnår mulighed for at

En anden gruppe har derimod ment, at Danmark

som medlem tværtimod mister muligheder for selv

at bestemme. Debatten om EU handler også om

demokratiet i EU. På den ene side kritiseres EU for at

have et demokratisk underskud, blandt andet fordi

det oftest er medlemsstaternes regeringer, der i

sidste ende vedtager EU-lovgivning i Ministerrådet.

På den anden side fremhæves, at EU er mere

demokratisk end det traditionelle internationale

samarbejde, blandt andet fordi Unionen har et

Danmark og EU

På bestemte områder har EU fået adgang til

at vedtage lovgivning, som Folketinget ellers

skulle vedtage. EU har for eksempel adgang til

at vedtage regler, som fjerner handelshindringer

mellem medlemsstaterne. Danmark har altså

med sit medlemskab af EU afgivet noget af sin

selvbestemmelsesret. Det giver den danske

grundlov mulighed for. Der stilles dog ganske

kræver nemlig, at fem sjettedele af Folketingets 179

folkevalgt parlament. Tilmed har dette parlament

efterhånden fået væsentligt større magt. Det har

også fået nogle af de institutioner, man kender fra

bl.a. nordiske parlamenter så som ombudsmand,

Siden danskerne sagde ja i 1972, har der været

afholdt seks folkeafstemninger om ændringer i EU-

samarbejdet. Og hver gang har befolkningen været

DANMARK OG OMVERDENEN

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Og det kræver normalt tilslutning fra både Rådet

og Europa-Parlamentet at vedtage EU-lovgivning.

særaftale med de andre EU-lande. Særaftalen er

kendt som Edinburgh-afgørelsen. Den indebærer, at

der er dele af EU-samarbejdet, som Danmark ikke

Den blev bagefter sendt ud til en folkeafstemning,

danskerne ja.

Når der forhandles i Rådet, er regeringen

repræsenteret med en minister, der stemmer på

Danmarks vegne. Rådet er som nævnt med til at

vedtage lovgivning, der gælder direkte i Danmark,

eller som Danmark er forpligtet til selv at indføre.

Fordi samarbejdet er så vidtgående, begyndte man

tidligt at diskutere, hvordan Folketinget kan føre

kontrol med regeringens forhandlinger i EU.

den fælles valuta (euroen), forsvarsområdet

og dele af samarbejdet om en fælles rets- og

udlændingepolitik (retsforbeholdet). Forbeholdet om

unionsborgerskabet har dog mistet sin betydning

efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden. Danmarks

forbehold over for unionsborgerskabet blev indført

for at garantere, at unionsborgerskabet ikke skulle

udvikle sig til noget på linje med det nationale

statsborgerskab eller helt træde i stedet for dette.

Med Amsterdam-traktatens ikrafttræden i 1999 kom

dette til at gælde for alle medlemsstater.

Retsforbeholdet indebærer, at Danmark ikke

deltager i samarbejdet på en række retlige

områder, eksempelvis den fælles udlændinge- og

asylpolitik. I 2015 var der folkeafstemning om,

hvorvidt retsforbeholdet skulle omdannes til

en tilvalgsordning. Tilvalgsordningen ville give

Danmark mulighed for selv at bestemme, hvilke dele

af det retlige EU-samarbejde som Danmark ville

deltage i, men samtidig muligheden for at vælge at

stå uden for andre områder. Ved folkeafstemningen

den 3. december 2015 stemte danskerne nej til en

omdannelse af retsforbeholdet. Danmark deltager

herefter ikke i samarbejdet med de andre EU-lande

Kort fortalt er det hovedreglen, at Europa-

Kommissionen stiller forslag om ny EU-lovgivning.

Det er så Rådet og Europa-Parlamentet, der i

Danmark er som medlem af EU med til at

beslutte ny lovgivning i EU. Den danske regering

repræsenterer landet i Rådet for Den Europæiske

Union, der normalt blot kaldes Ministerrådet

eller Rådet. Rådet har sammen med Europa-

Parlamentet den lovgivende funktion i EU.

fællesskab eller i samarbejde vedtager eller

forkaster forslaget.

Parlamentet, Europa-Kommissionen og EU-

Domstolen. I den danske grundlov er der regler for,

hvordan Folketinget vedtager en lov. På samme vis

Det førte til, at man oprettede et særligt udvalg i

Folketinget. Det kaldes i dag for Europaudvalget.

Her er medlemmer fra alle Folketingets partier

repræsenteret. Udvalgets opgave er først og

fremmest at føre kontrol med den danske EU-

politik. I større sager skal regeringen derfor

spørge Europaudvalget til råds, før den tager til

forhandlinger i Rådet. Europaudvalget giver på

den baggrund regeringen et forhandlingsmandat.

Mandatet fastlægger Danmarks holdning til sagen,

herunder om regeringen kan stemme for eller

imod et forslag. Europaudvalget giver på denne

måde Folketinget en mulighed for at styre, hvordan

regeringen stemmer i EU-sager.

beslutningsprocesser

DANMARK OG OMVERDENEN

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

De forskellige måder at træffe beslutninger på

afspejler, hvor stor indflydelse de forskellige

institutioner har. I de fleste tilfælde er Europa-

Parlamentet sidestillet med Rådet. Det betyder,

at begge parter skal godkende et forslag. I

enkelte tilfælde er det stadig Rådet – altså

medlemsstaternes ministre – der træffer

beslutning, mens Europa-Parlamentet blot skal

tages med på råd. På nogle områder kræves der

enstemmighed (enighed).

Her kan ét medlemsland altså nedlægge veto og

dermed hindre, at der vedtages fælles EU-regler.

Det kan være svært at arbejde med i et samarbejde

mellem 28 medlemslande. Lissabon-traktaten

ændrede derfor reglerne for afstemninger i Rådet,

Rådet (Rådet for Den Europæiske

Union)

Rådet er medlemsstaternes forsamling.

Medlemmerne af Rådet er ministre fra alle

medlemsstaternes regeringer. Rådet består i

praksis af skiftende fagministre, én fra hvert

land. Når der skal drøftes miljøspørgsmål, er det

for eksempel alle miljøministrene, der mødes.

Rådets medlemmer er altså ikke direkte valgt af

de europæiske vælgere, men repræsenterer deres

nationale regeringer.

Rådet udøver sammen med Europa-Parlamentet

EU’s lovgivende funktioner. Det betyder, at

vedtagelse af EU-lovgivning som udgangspunkt

kræver tilslutning fra både Rådet og Europa-

Parlamentet. På enkelte områder skal Europa-

procent af landene (mindst 16 ud af 28 lande)

stemmer ja, og at de samtidig repræsenterer

Parlamentet imidlertid kun høres, men det er Rådet,

Når Rådet skal stemme om et forslag, gælder

medlemsstater kan altså blive stemt ned. Det

beslutninger dog, uden at nogen stemmer imod.

der forskellige regler. På en række områder skal

alle medlemsstater være enige, før et forslag kan

normalt, at mindst 55 pct. af medlemslandene skal

Det Europæiske Råd (EU-topmøder)

Den danske statsminister er med i Det Europæiske

Råd. Det består af alle EU-landenes stats- og

regeringschefer, en formand, som vælges for

en periode af to et halvt år, samt formanden for

Europa-Kommissionen. Herudover deltager EU’s

højtstående repræsentant for udenrigsanliggender

og sikkerhedspolitik (EU’s ”udenrigsminister”),

som også er næstformand i Kommissionen, i

arbejdet. EU’s højtstående repræsentant for

udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik er valgt

af Det Europæiske Råd for en fem-årig periode.

Det Europæiske Råd mødes som minimum fire

gange hvert år på EU-topmøderne. Her fastlægger

stats- og regeringscheferne de overordnede

politiske rammer for samarbejdet. De tager

også beslutninger om andre vigtige politiske

spørgsmål. Det kan for eksempel være om EU’s

udvidelse, EU’s traktater eller EU’s politik på

den globale scene. Beslutningerne træffes som

hovedregel ved enighed.

støtte beslutningen. Dette vil sige mindst 16 af

EU’s 28 medlemslande. Disse lande skal samtidig

samlede befolkning. For at blokere en beslutning

kræves mindst 4 lande, der repræsenterer mindst

35 pct. af befolkningen i EU.

Europa-Kommissionen

Europa-Kommissionen har i dag 28 medlemmer

(kommissærer), én fra hver medlemsstat.

Kommissærerne udpeges på grundlag af forslag fra

de enkelte medlemsstater. Kommissærerne skal

være uafhængige. Det vil sige, at de kun skal arbejde

for EU’s interesser. Europa-Kommissionen ledes af

en formand, som vælges af Europa-Parlamentet på

baggrund af forslag fra Det Europæiske Råd. Dernæst

skal Parlamentet godkende den samlede Europa-

grundig evaluering af de enkelte kandidater.

141

DANMARK OG OMVERDENEN

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Medlemmerne af Europa-Kommissionen udnævnes

for en femårig periode. De har ligesom de danske

ministre ansvar for hver sit særlige område. For

eksempel er der udpeget en kommissær for vækst

og beskæftigelse, en kommissær for konkurrence,

en kommissær for landbrug og landdistrikter, en

kommissær for klima og energi, en kommissær for

sammen med deres landsmænd. De er grupperet

i partier eller grupper ud fra deres politiske

holdninger. Siden de første direkte valg til Europa-

Parlamentet i 1979 har forsamlingen fået stadig

større betydning i det europæiske samarbejde. I

på EU’s lovgivning. Desuden er Europa-Parlamentet

med til at føre kontrol med blandt andre Europa-

Kommissionen. Europa-Parlamentet kan tvinge

Europa-Kommissionen skal komme med konkrete

forslag til ny lovgivning. Den skal også tage andre

initiativer, der kan føre traktaternes og EU-

topmødernes overordnede politiske målsætninger

ud i livet. Det er primært Europa-Kommissionen, der

har ret til at foreslå ny lovgivning.

Europa-Kommissionen kontrollerer også, om

medlemsstaterne retter sig efter EU-lovgivningen.

Hvis et land ikke gør det, kan Europa-

Kommissionen rejse en sag imod det pågældende

land ved EU-Domstolen.

Europa-Kommissionen til at træde tilbage. Det sker

ved mistillidsvotum. Europa-Parlamentet kan også

stille spørgsmål til Rådet og Europa-Kommissionen.

Europa-Parlamentet kan også opfordre dem

begge til at tage nye politiske initiativer. Europa-

Parlamentet kan dog ikke stille forslag til ny EU-

lovgivning. Det er primært Europa-Kommissionen,

der har denne ret.

2.2.

EUROPARÅDET

Danmark har været medlem af Europarådet, siden

EU-Domstolen

Den Europæiske Unions Domstol – i daglig tale

ofte kaldet EU-Domstolen – består af 28 dommere,

én fra hver medlemsstat. EU-Domstolens opgave

er at sikre, at EU-lovgivningen bliver overholdt.

mellem to medlemsstater og mellem EU og den

enkelte medlemsstat. EU-Domstolen kan også

bestemme, hvordan EU-reglerne skal forstås. Hvis

en national domstol i et medlemsland er i tvivl om

dét, kan den spørge EU-Domstolen.

det blev oprettet i 1949. Europarådet bestod i 1949

af 10 vesteuropæiske demokratier. I dag er 47

europæiske stater medlem. Europarådet er ikke en

EU-institution. Det er en selvstændig organisation

i Europa. Før et land kan blive medlem, skal det

anerkende sine borgeres personlige og politiske

friheder. Europarådets formål er at sikre et tæt

samarbejde mellem sine medlemsstater på en

lang række politiske områder. Målet er også at

udbygge den fælles europæiske kulturarv og

idealerne om demokrati.

Europarådet står blandt andet bag udarbejdelsen

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet er den folkevalgte forsamling

i det europæiske samarbejde. Det består af 751

repræsentanter fra de 28 EU-lande. Danmark

har i dag 13 medlemmer af Europa-Parlamentet.

De blev valgt ved det seneste valg til Europa-

Parlamentet i 2014. Europa-Parlamentet blev frem

til 1979 sammensat af medlemmer af de nationale

parlamenter. Men siden 1979 er medlemmerne valgt

ved direkte valg i alle medlemsstater. Disse valg

afholdes hvert femte år, også i Danmark. Enhver

borger i en EU-medlemsstat kan stemme ved valg til

Europa-Parlamentet. Det gælder også, selv om den

pågældende borger bor i en medlemsstat, hvor han

eller hun ikke er statsborger.

Medlemmerne af Europa-Parlamentet sidder ikke

af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

fra 1950. Det har også oprettet en domstol på

menneskerettighedsområdet - Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol - som skal sikre,

at konventionen overholdes. Ved at tiltræde

konventionen har Danmark forpligtet sig til

at overholde de grundlæggende friheds- og

menneskerettigheder. Det vil blandt andet sige

ytrings-, forsamlings- og religionsfrihed. I 1992 blev

Menneskerettighedskonventionen formelt indbygget

i dansk lov. Den står dermed på linje med andre

love, men under grundloven. Danmark har samtidig

anerkendt, at enkeltpersoner på en række bestemte

vilkår kan indbringe en sag mod Danmark for Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

142

DANMARK OG OMVERDENEN

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

3. DANMARK I NORDEN

Danmark deltager også i et nordisk samarbejde.

Det omfatter de fem nordiske lande: Danmark,

Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne,

Grønland og Åland. Åland er en del af Finland. Det

nordiske samarbejdes formål er at styrke de politiske,

økonomiske og kulturelle bånd i Norden. Det nordiske

samarbejde omfatter både folkevalgte politikere og

ministre samt embedsmænd. De samarbejder blandt

andet i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd.

Nordisk Råds medlemmer er politikere fra de

nationale parlamenter, som bliver udvalgt af

deres partier.

Danske ministre deltager i Nordisk Ministerråds

arbejde. Her samarbejder de nordiske

regeringer med deltagelse af repræsentanter fra

selvstyreregeringerne om en lang række politiske

spørgsmål, der har fælles nordisk interesse. Det kan

for eksempel dreje sig om miljø, kultur og forskning.

De sager, Nordisk Ministerråd arbejder med, er ofte

rejst af Nordisk Råd.

I de senere år er de tre baltiske lande Estland,

Letland og Litauen begyndt at deltage i samarbejdet,

som da ofte kaldes NB8 efter de otte nordiske og

baltiske lande

Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd introducerede

nordiske samarbejde. Svanen med de otte vingefjer

repræsenterer de fem nordiske lande Danmark,

Finland, Island, Norge og Sverige og de tre

selvstyreområder

Færøerne, Grønland og Åland.

DANMARK OG OMVERDENEN

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

4. DANMARKS GLOBALE SAMARBEJDE

De internationale forbindelser stopper ikke ved Europa og Norden.

Danmark er også medlem af mange organisationer, der beskæftiger

sig med større regionale eller globale spørgsmål. Nogle af de

vigtigste er FN og NATO. Danmark har også et stort samarbejde

om udvikling med en række udviklingslande i blandt andet Afrika,

Latinamerika og Asien.

4.1.

FN (DE FORENEDE NATIONER)

FN (De Forenede Nationer) er en

verdensomspændende organisation, som består af

selvstændige stater. FN blev grundlagt i 1945 kort

efter afslutningen af 2. Verdenskrig.

af et langt mere komplekst billede. Andre typer

bliver i stadig stigende grad også behandlet af

og i dag er medlemstallet 193. Selv om verden

har ændret sig meget siden 1945, er FN stort

set organiseret på samme måde som ved

organisationens grundlæggelse.

FN’s vigtigste opgaver ligger inden for

hovedområderne fred og sikkerhed,

menneskerettigheder, udviklingsaktiviteter samt

humanitære indsatser. Spørgsmål som konflikter,

økonomi, fattigdom, sult, sygdomme og miljø

er derfor centrale for FN’s arbejde. Desuden

arbejder FN med mange tværgående emner, for

eksempel børns vilkår, kvinders rettigheder,

kultur og uddannelse.

FN har seks hovedorganer, nemlig

Generalforsamlingen, Sikkerhedsrådet,

Det Økonomiske og Sociale Råd,

Formynderskabsrådet, Den Internationale Domstol

og FN-sekretariatet. FN’s hovedkvarter ligger i

New York, men nogle af dets underorganisationer

har hovedsæde andre steder i verden, blandt

andet i Geneve, Nairobi og Wien. Den øverste leder

i FN er FN’s generalsekretær.

Sikkerhedsrådets hovedopgave er at behandle

sikkerhed. Sikkerhedsrådet behandler løbende

Latinamerika. Da FN-pagten blev underskrevet,

Sikkerhedsrådet har fem faste (permanente)

medlemmer. Det er Rusland, Kina, Storbritannien,

USA og Frankrig. Disse fem lande har vetoret. Det

vil sige, at hvis blot ét af disse lande stemmer

imod en beslutning, kan den ikke gennemføres.

Sikkerhedsrådet har ti øvrige medlemslande.

De bliver udvalgt af Generalforsamlingen for to

år ad gangen. Danmark har været medlem af

Sikkerhedsrådet i perioderne 1953-54, 1967-1968,

1985-1986 og 2005-2006.

tværgående temaer som for eksempel terrorisme,

masseødelæggelsesvåben, hiv/aids og beskyttelse

ustabilitet i nabolande og andre nærtliggende lande.

var den helt dominerende trussel fortsat

144

DANMARK OG OMVERDENEN

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

4.2.

NATO

Danmark er medlem af forsvarsalliancen NATO

(Den Nordatlantiske Traktatorganisation). I NATO

samarbejder en række europæiske lande samt

Tyrkiet, USA og Canada. Organisationen blev

oprettet i 1949 som et fælles forsvar imod den

kommunistiske stormagt Sovjetunionen. Danmark

har været med fra starten. I alt omfatter NATO fra

2009 28 medlemslande, herunder alle EU-lande på

nær Østrig, Irland, Sverige og Finland.

Til daglig ledes NATO af en generalsekretær. Til

NATO-samarbejdet bygger på solidaritet imellem

medlemsstaterne. Det betyder, at alle NATO-lande

betragter angreb på én af medlemsstaterne som

et angreb på hele alliancen. Siden Den Kolde Krig

sluttede omkring 1990, har NATO’s indsats gradvist

ændret sig. Målet er stadig at skabe fred, sikkerhed

og stabilitet i medlemslandene. Men midlerne

har i stigende grad været at fremme demokrati,

menneskerettigheder og vestlige retsprincipper

rundt om i verden. Efter terrorangrebet i New

Jens Stoltenberg. Generalsekretæren er ansvarlig

for, at der bliver afholdt møder i NATO-rådet.

Her træffer medlemsstaterne de vigtigste

politiske beslutninger ved enstemmighed.

Medlemsstaternes udenrigsministre og

forsvarsministre mødes regelmæssigt.

denne post valgte NATO i 2009 den tidligere danske

statsminister Anders Fogh Rasmussen, der i 2014

York i september 2001 tog NATO i 2002 et nyt

skridt i sit samarbejde. NATO besluttede at

styrke sin evne til at imødegå enhver trussel mod

medlemsstaternes militære styrker, befolkninger

og territorier, herunder også terrortrusler. I dag

diskuteres også risikoen for cyberangreb via

internettet. Tidligere var NATO kun klar til at

reagere på trusler fra andre nationer.

Sikkerhedsrådet.

DANMARK OG OMVERDENEN

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

4.3.

INTERNATIONALT SAMARBEJDE

OM UDVIKLING

Danmark støtter bekæmpelsen af fattigdom i

mange af verdens fattigste lande. Denne støtte

kaldes internationalt udviklingssamarbejde. I

samarbejde med udviklingslandene og diverse

organisationer forsøger Danmark at sætte ind,

er størst. Ligestilling, god regeringsførelse,

menneskerettigheder og demokrati,

privatsektorudvikling samt hensyn til miljøet er

afgørende elementer i at sikre en bæredygtig

udvikling, der kan føre til bekæmpelse af

fattigdom. Disse elementer er derfor vigtige for

dansk udviklingsbistand.

FN’s medlemsstater vedtog ved et topmøde i New

York i september 2015 de nye verdensmål for

bæredygtig udvikling, der danner rammen for den

globale udviklingsindsats de næste 15 år.

De 17 nye verdensmål er meget ambitiøse og

spænder bredt. Udover fattigdomsbekæmpelse og

social udvikling har verdensmålene også fokus på

økonomisk og miljømæssig udvikling og inkluderer

mål for fred og sikkerhed. Med verdensmålene

har FN’s medlemslande således blandt andet

uddannelse til alle, bedre sundhed, anstændige jobs

og bæredygtig vækst i alle lande. Verdensmålene

viser, hvor vi skal hen inden år 2030.

En del af den danske udviklingsbistand gives som

direkte bistand til udviklingslandene. Det er i 2015

blevet besluttet at prioritere udviklingssamarbejdet,

så indsatsen fremover vil være fokuseret på 14

prioritetslande, hovedsagligt i Afrika.. Danmark giver

derudover bistand gennem bidrag til internationale

organisationer såsom EU, FN og Verdensbanken.

Endelig giver Danmark bistand gennem private

organisationer og civilsamfundsorganisationer..

Udviklingsbistanden blev i 2015/2016 kraftigt

beskåret, Danmark hører dog fortsat til den

håndfuld af lande i verden, som opfylder FN’s

målsætning om, at lande skal give 0,7 procent af

bruttonationalindkomsten (BNI) i udviklingsbistand.

Den danske udviklingsbistand har blandt

andet sigtet på at forbedre sociale forhold

som for eksempel sundhedsfaciliteter og

uddannelsesmuligheder, at øge den økonomiske

vækst gennem for eksempel udvikling af landbrug,

infrastruktur og erhvervsliv, at beskytte miljøet og

at fremme demokrati og menneskerettigheder samt

god regeringsførelse.

DANMARK OG OMVERDENEN

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Den danske udviklingsbistand sigter blandt andet

på at forbedre sociale forhold som for eksempel

sundhedsfaciliteter og uddannelsesmuligheder, at

øge den økonomiske vækst gennem for eksempel

udvikling af landbrug, infrastruktur og erhvervsliv,

at beskytte miljøet og at fremme demokrati og

menneskerettigheder samt god regeringsførelse.

En del af den danske udviklingsbistand gives som

direkte bistand til udviklingslandene. Det er i 2015

blevet besluttet at prioritere udviklingssamarbejdet,

så indsatsen fremover vil være fokuseret på 14

prioritetslande, hovedsagligt i Afrika.

Danmark giver derudover bistand gennem bidrag

til internationale organisationer såsom EU,

FN og Verdensbanken. Endelig giver Danmark

bistand gennem private organisationer og

civilsamfundsorganisationer.

Danmark er et ud af kun en håndfuld

lande i verden, som opfylder FN’s

målsætning om, at lande skal give 0,7

procent af bruttonationalindkomsten (BNI) i

udviklingsbistand.

FN-Flaget.

147

DANMARK OG OMVERDENEN

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 80: Orientering om læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

– danske samfundsforhold, dansk kultur og historie

Udgiver:

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: +45 7226 8400

E-post: [email protected]

www.uibm.dk

Redaktion:

Læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

– danske samfundsforhold, dansk kultur og historie

er en opdatering af Danmark før og nu fra april

2007.

Opdateringen er foretaget af Udlændinge-,

Integrations- og Boligministeriet med

konsulentbistand.

Redaktionen er afsluttet marts 2016.

Elektronisk ISBN: 978-87-93396-05-0

Design: Cadpeople A/S

Fotos: Scanpix, Polfoto, Cadpeople,