IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 5: Lovudkast til forslag om ændring af lov om dansk indfødsret (Ophævelse af erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark mv.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Indfødsretsudvalget 2015-16
IFU Alm.del Bilag 5
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om dansk indfødsret

(Ophævelse af erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark

mv.)

§1

I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004, som

ændret bl.a. ved lov nr. 730 af 25. juni 2014 og senest ved lov nr. 534 af 29.

april 2015, foretages følgende ændringer:

§ 3 A

ophæves.

§ 4 A, stk. 1, 1. pkt.,

§ 12, stk. 4,

ændres ”§§ 3-4” til: ” §§ 3 og 4”.

I §

4 A, stk. 2, 1. pkt.,

§ 5, 1. pkt.,

ændres ”§§ 3, 3 A eller 4” til: ”§ 3

eller § 4”.

§2

I lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret

(Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk

indfødsret) foretages følgende ændring:

§ 4

indsættes som

stk. 2:

”Stk.

Erhverver en person indfødsret ved afgivelse af erklæring i med-

før af stk. 1, tilkommer indfødsretten også den pågældendes barn, herun-

der adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke

skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning

for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende har del i

forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år og

bosat her i riget. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptio-

nen har gyldighed efter dansk ret.”

§3

Loven træder i kraft den 1. marts 2016.

Stk. 2.

Loven finder alene anvendelse for erklæringer, der er afgivet over

for Statsforvaltningen efter lovens ikrafttræden.

Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet

Indfødsretskontoret

Slotsholmsgade 10

Post

1216 København K

Tel.

7226 8400

Mail

[email protected]

Web

www.uibm.dk

CVR-nr.

Ref.-nr.

36977191

2015-9300-0024

Side

1/22

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 5: Lovudkast til forslag om ændring af lov om dansk indfødsret (Ophævelse af erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark mv.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anord-

ning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de æn-

dringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Side

2/22

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Gældende ret

2.1. Grundlovens § 44

2.2. De gældende erklæringsbestemmelser

2.2.1. Erklæringsbestemmelser i indfødsretsloven

2.2.2. Erklæringsbestemmelser i lov om dobbelt statsborgerskab

2.3. Børns erhvervelse af indfødsret som bipersoner i erklærings- og natu-

ralisationssager

3. Lovforslagets indhold

3.1. Ophævelse af indfødsretslovens § 3 A

3.2. Ændring af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab

4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

7. Administrative konsekvenser for borgere

8. Miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

1.1.

Det fremgår af regeringsgrundlaget fra juni 2015, ”Sammen for fremti-

den”, at regeringen bl.a. vil stille nye og skærpede krav til udlændinge, der

ønsker at erhverve dansk indfødsret.

Det er regeringens grundlæggende opfattelse, at tildeling af indfødsret er

af stor betydning både for den enkelte ansøger og for det danske samfund,

og at der derfor skal stilles høje krav, der sikrer, at kun personer, som reelt

er integrerede og har vist, at de vil Danmark, tildeles indfødsret.

Regeringen finder ikke, at erklæringsadgangen i indfødsretslovens § 3 A,

som blev etableret ved lov nr. 730 af 25. juni 2014, hvorefter unge udlæn-

dinge, der er født og opvokset i Danmark, kan erhverve dansk indfødsret

ved over for Statsforvaltningen at afgive en erklæring herom, i tilstrækkelig

grad sikrer, at personer, som i dag erhverver dansk indfødsret i medfør af

bestemmelsen, reelt er integrerede i det danske samfund.

Side

3/22

På den baggrund foreslås det, at indfødsretslovens § 3 A ophæves, således

at unge udlændinge, som er født og opvokset i Danmark, vil være henvist

til at søge om dansk indfødsret ved naturalisation. De unge udlændinge vil i

den forbindelse blive stillet over for de almindelige betingelser for erhver-

velse af dansk indfødsret ved naturalisation, herunder de til enhver tid

gældende betingelser om danskkundskaber og kendskab til det danske

samfund, som er en forudsætning for at blive optaget på et lovforslag om

indfødsrets meddelelse.

Lovforslaget har således til formål at sikre, at dansk indfødsret alene tilde-

les personer, som reelt er integrerede i det danske samfund.

Indfødsretslovens erklæringsordning vil med lovforslaget fremover alene

omfatte statsborgere i andre nordiske lande og tidligere danske statsborge-

re, og dermed vil flere ansøgere blive henvist til at søge om dansk indføds-

ret ved naturalisation.

1.2.

Ved lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk

indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager

om dansk indfødsret), herefter ”lov om dobbelt statsborgerskab”, blev der i

tilknytning til indførelsen af fuld adgang til dobbelt statsborgerskab etable-

ret to tidsbegrænsede overgangsordninger, hvorefter visse tidligere danske

statsborgere og visse personer, der er optaget på en lov om indfødsrets

meddelelse med krav om løsning, kan erhverve dansk indfødsret ved at

afgive en skriftlig erklæring herom over for Statsforvaltningen, jf. lovens §§

3 og 4.

Erhverver en person, der er optaget på en lov om indfødsrets meddelelse

med krav om løsning, dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør

af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab, tilkommer indfødsretten ikke den

pågældendes barn, herunder adoptivbarn, selvom dette vil være tilfældet

for så vidt angår den oprindelige naturalisationssag, hvis den pågældende

bliver løst fra statsborgerretlige forhold til fremmede stater inden for den

lovfastsatte løsningsfrist.

Hvis en person derimod erhverver dansk indfødsret ved erklæring i medfør

af indfødsretslovens bestemmelser herom eller som tidligere dansk stats-

borger efter § 3, stk. 1, i lov om dobbelt statsborgerskab, tilkommer ind-

fødsretten som udgangspunkt også den pågældendes barn, herunder

adoptivbarn.

Det foreslås på den baggrund, at indfødsretten, hvis en person erhverver

dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af § 4 i lov om dobbelt

statsborgerskab, også tilkommer den pågældendes barn, herunder adop-

tivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være

Side

4/22

omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det vil være en forudsætning for et

barns erhvervelse af dansk indfødsret sammen med den erklærende, at

den erklærende har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet

er ugift, under 18 år og bosat her i riget. For et adoptivbarn vil det tillige

være en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.

2. Gældende ret

2.1. Grundlovens § 44

Efter grundlovens § 44 stk. 1, kan ingen udlænding opnå indfødsret uden

ved lov (naturalisation). Bestemmelsen indebærer, at det ikke kan overla-

des til administrative myndigheder eller til domstolene at træffe afgørelse

om tildeling af dansk indfødsret til udenlandske statsborgere og statsløse

personer.

Grundlovens § 44, stk. 1, antages dog ikke at være til hinder for, at der ved

lov fastsættes bestemmelse om, at dansk indfødsret opnås automatisk, når

visse faste kendsgerninger er til stede. Således er der f.eks. i den gældende

indfødsretslov regler om, i hvilke tilfælde dansk indfødsret erhverves ved

fødslen, ved forældrenes efterfølgende indgåelse af ægteskab og ved

adoption.

Bestemmelsen i grundlovens § 44, stk. 1, er heller ikke anset for at være til

hinder for fastsættelse af bestemmelser om udlændinges ret til at erhverve

dansk indfødsret, når nogle bestemte betingelser er opfyldt. Sådanne be-

stemmelser om erhvervelse af dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring

fremgår af henholdsvis indfødsretslovens §§ 3, 3 A og 4 og §§ 3 og 4 i lov

om dobbelt statsborgerskab. Der henvises til pkt. 2.2. nedenfor.

Der bliver ikke ved erhvervelse af indfødsret ved afgivelse af erklæring truf-

fet afgørelse af myndighederne om tildeling af indfødsret, idet det derimod

blot af myndighederne konstateres, om de betingelser, der er fastsat i lo-

ven, er opfyldt.

Såfremt betingelserne for at afgive erklæring ikke er tilstede, kan dansk

indfødsret kun tildeles ved, at den pågældende optages på et lovforslag om

indfødsrets meddelelse (naturalisation).

Lovforslag om indfødsrets meddelelse fremsættes i praksis to gange årligt

af udlændinge-, integrations- og boligministeren. Udformningen af lov-

forslagene sker på baggrund af retningslinjer fastlagt i en politisk aftale.

Ved aftalen tilkendegiver et flertal i Folketinget, hvilke betingelser perso-

ner, der optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, skal opfylde.

Side

5/22

I den forbindelse fastlægger partierne sædvanligvis også, under hvilke be-

tingelser sager vil skulle forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg med

henblik på udvalgets stillingtagen til, om der i den enkelte sag bør medde-

les dispensation fra de almindelige naturalisationsbestemmelser, som an-

søgeren ikke måtte opfylde. Den pågældende vil i givet fald blive optaget

på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Personer, der er optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, vil

således enten opfylde kravene i den gældende politiske aftale eller være

meddelt dispensation af Folketingets Indfødsretsudvalg.

De gældende retningslinjer er fastlagt i aftale af 5. oktober 2015 om ind-

fødsret. [Gældende fra 15. oktober 2015]

2.2. De gældende erklæringsbestemmelser

2.2.1. Erklæringsbestemmelser i indfødsretsloven

2.2.1.1.

De gældende bestemmelser i indfødsretsloven om erhvervelse af

dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring fremgår af lovens §§ 3, 3 A og 4,

hvorefter nordiske statsborgere, unge født og opvokset i Danmark samt

tidligere danske statsborgere under visse betingelser kan erhverve dansk

indfødsret ved afgivelse af erklæring herom.

2.2.1.2.

Efter indfødsretslovens § 3, stk. 1, erhverver den, der er statsbor-

ger i Finland, Island, Norge eller Sverige og opfylder betingelserne i be-

stemmelsens stk. 2 eller 3, dansk indfødsret ved at afgive skriftlig erklæring

herom over for Statsforvaltningen, Rigsombudsmanden på Færøerne eller

Rigsombudsmanden i Grønland.

Efter indfødsretslovens § 3, stk. 2, kan erklæring afgives af personer, der er

fyldt 18 år, men endnu ikke 23 år, på erklæringstidspunktet har bopæl her i

riget, har haft bopæl her i riget i sammenlagt mindst 10 år, heraf sammen-

lagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år, er ustraffede og ikke er idømt for-

anstaltninger efter straffelovens kapitel 9 og ikke er sigtede for en straffe-

lovsovertrædelse. I denne forbindelse sidestilles bopæl i et andet nordisk

land med bopæl her i riget, dog kun i det omfang bopælstiden i det andet

nordiske land ligger mindst 5 år forud for erklæringens afgivelse og før den

erklærendes fyldte 16. år, jf. § 3, stk. 4.

Det følger endvidere af indfødsretslovens § 3, stk. 3, at erklæring kan afgi-

ves af personer, der har erhvervet statsborgerret i Finland, Island, Norge

eller Sverige på anden måde end ved naturalisation, er fyldt 18 år, har haft

bopæl her i riget i de sidste 7 år og ikke i løbet af denne tid er idømt fri-

hedsstraf eller foranstaltning, der kan ligestilles med frihedsstraf.

Side

6/22

Efter indfødsretslovens § 3, stk. 5, kan personer, som på grund af en sigtel-

se for en lovovertrædelse ikke kan erhverve dansk indfødsret ved erklæ-

ring, jf. § 3, stk. 2, afgive ny erklæring inden for 1 år efter, at der er truffet

endelig afgørelse i sagen, selv om den pågældende forinden er fyldt 23 år,

hvis den pågældende ikke findes skyldig i lovovertrædelsen.

2.2.1.3.

Efter indfødsretslovens § 3 A, stk. 1, erhverver en udlænding, der

er født her i riget og opfylder betingelserne i bestemmelsens stk. 2, dansk

indfødsret ved at afgive skriftlig erklæring herom over for Statsforvaltnin-

gen.

Erklæring kan efter indfødsretslovens § 3 A, stk. 2, afgives af personer, der

har aflagt folkeskolens afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse med et samlet

karaktergennemsnit på mindst 02 eller er fyldt 18 år, ikke er fyldt 19 år, på

erklæringstidspunktet har bopæl her i riget, har haft bopæl her i riget i

sammenlagt mindst 12 år, heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sid-

ste 6 år, ikke er idømt eller meddelt en række nærmere fastsatte sanktio-

ner og ikke er sigtede for en lovovertrædelse.

Kravet i § 3 A, stk. 2, om, at den erklærende skal have aflagt folkeskolens

afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse med et samlet karaktergennemsnit

på mindst 02 eller være fyldt 18 år, finder ikke anvendelse for personer,

der er fyldt 15 år, og som ved lægeerklæring dokumenterer at have en

langvarig nedsættelse af funktionsevnen, som påvirker evnen til eller mu-

ligheden for at gennemføre ét eller flere af folkeskolens afsluttende prøve-

fag i 9. eller 10. klasse, jf. § 3 A, stk. 3.

Efter indfødsretslovens § 3 A, stk. 4, kan personer, som på grund af en sig-

telse for en lovovertrædelse ikke kan erhverve dansk indfødsret ved erklæ-

ring, jf. § 3 A, stk. 2, afgive ny erklæring inden for 1 år efter, at der er truf-

fet endelig afgørelse i sagen, selv om den pågældende forinden er fyldt 19

år, hvis den pågældende ved afgørelsen ikke er blevet idømt en sanktion

omfattet af stk. 2 eller meddelt tiltalefrafald eller advarsel efter stk. 2.

2.2.1.4.

Det følger af indfødsretslovens § 4, stk. 1, at har nogen, som ved

fødslen har erhvervet dansk indfødsret, og som har boet her i riget indtil

det fyldte 18. år, mistet indfødsretten, generhverver han, såfremt han har

haft bopæl her i de sidste 2 år, indfødsretten ved at afgive skriftlig erklæ-

ring herom over for Statsforvaltningen, Rigsombudsmanden på Færøerne

eller Rigsombudsmanden i Grønland. For så vidt angår kravet i § 4, stk. 1,

om, at den erklærende skal have boet her i riget indtil det fyldte 18. år,

ligestilles bopæl i et andet nordisk land indtil det fyldte 12. år med bopæl

her i riget, jf. § 4, stk. 3.

Side

7/22

Det følger endvidere af indfødsretslovens § 4, stk. 2, at den, der har mistet

dansk indfødsret og derefter vedblivende har været statsborger i et nordisk

land, generhverver indfødsretten, når han efter at have taget bopæl her i

riget over for Statsforvaltningen, Rigsombudsmanden på Færøerne eller

Rigsombudsmanden i Grønland afgiver skriftlig erklæring herom.

2.2.2. Erklæringsbestemmelser i lov om dobbelt statsborgerskab

2.2.2.1.

I lov om dobbelt statsborgerskab blev der i tilknytning til indførel-

sen af fuld adgang til dobbelt statsborgerskab etableret to tidsbegrænsede

overgangsordninger, hvorefter visse tidligere danske statsborgere og visse

personer, der er optaget på en lov om indfødsrets meddelelse med krav

om løsning, kan erhverve dansk indfødsret ved at afgive en skriftlig erklæ-

ring herom over for Statsforvaltningen, jf. lovens §§ 3 og 4.

2.2.2.2.

Det følger af § 3, stk. 1, i lov om dobbelt statsborgerskab, at tidlige-

re danske statsborgere, der har fortabt deres danske indfødsret i medfør af

§ 7 i lov om dansk indfødsret og opfylder betingelserne i § 3, stk. 2 og 3, i

lov om dobbelt statsborgerskab, erhverver dansk indfødsret ved inden for

5 år fra lovens ikrafttræden over for Statsforvaltningen at afgive skriftlig

erklæring herom.

I følge § 3, stk. 2, i lov om dobbelt statsborgerskab kan erklæring efter stk.

1 afgives af tidligere danske statsborgere, der ikke er idømt en ubetinget

frihedsstraf i perioden mellem fortabelsen af den danske indfødsret og

afgivelse af erklæring.

For tidligere danske statsborgere over 22 år, der er født i udlandet, er det i

tilfælde, hvor der ikke ved det fyldte 22. år er truffet afgørelse i medfør af §

8 i lov om dansk indfødsret, endvidere en betingelse, at de pågældende

inden det fyldte 22. år har haft bopæl her i riget eller har haft ophold her i

riget af sammenlagt mindst 1 års varighed, jf. § 3, stk. 3, i lov om dobbelt

statsborgerskab.

2.2.2.3.

Det følger endvidere af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab, at

personer, der er optaget på lov nr. 1224 af 18. december 2012 om indføds-

rets meddelelse eller senere love om indfødsrets meddelelse med krav om

løsning fra statsborgerretlige forhold til fremmede stater, og som ikke er

blevet løst, erhverver dansk indfødsret ved inden for 2 år fra lovens ikraft-

træden over for Statsforvaltningen at afgive skriftlig erklæring herom.

2.3. Børns erhvervelse af indfødsret som bipersoner i erklærings- og natura-

lisationssager

Side

8/22

2.3.1.

Erhverver en person dansk indfødsret omfatter indfødsretten i visse

tilfælde også den pågældendes børn, herunder adoptivbørn.

2.3.2.

Det følger således af indfødsretslovens § 5, stk. 1, at hvis en person

erhverver indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af §§ 3, 3 A eller 4,

tilkommer indfødsretten også den pågældendes barn, herunder adoptiv-

barn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være om-

fattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning for et barns

erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende har del i forældremyn-

digheden over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år og bosat her i ri-

get. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har gyl-

dighed efter dansk ret.

2.3.3.

Det følger endvidere af indfødsretslovens § 6, stk. 2, at reglerne i

indfødsretslovens § 5 tilsvarende finder anvendelse, hvis den, der naturali-

seres har børn, herunder adoptivbørn.

2.3.4.

Herudover følger det af § 3, stk. 4, i lov om dobbelt statsborgerskab,

at indfødsretten, hvis en tidligere dansk statsborger erhverver indfødsret

ved afgivelse af erklæring i medfør af § 3, stk. 1, også tilkommer den på-

gældendes barn, herunder adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er

angivet, at et barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret.

Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret efter

bestemmelsen, at den erklærende har del i forældremyndigheden over

barnet, og at barnet er ugift og under 18 år. For et adoptivbarn er det tillige

en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Ophævelse af indfødsretslovens § 3 A

Regeringen lægger vægt på, at kun personer, som reelt er integrerede i det

danske samfund og har vist, at de vil Danmark, tildeles dansk indfødsret.

Efter den nugældende erklæringsadgang i indfødsretslovens § 3 A stilles

der i relation til den unge udlændings danskkundskaber og kendskab til

danske samfundsforhold alene krav om, at den unge har aflagt folkeskolens

afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse med et samlet karaktergennemsnit

på mindst 02, og såfremt den unge er fyldt 18 år erhverver den unge dansk

indfødsret i henhold til bestemmelsen, selvom den pågældende ikke har

aflagt folkeskolens afsluttende prøver, dog forudsat at bestemmelsens øv-

rige betingelser er opfyldt.

Regeringen finder ikke, at ovenstående krav vedrørende danskkundskaber

og kendskab til danske samfundsforhold i tilstrækkelig grad sikrer, at unge

Side

9/22

udlændinge, som i dag tildeles dansk indfødsret i medfør af indfødsretslo-

vens § 3 A, reelt er integrerede i det danske samfund.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at der ikke over for denne gruppe af un-

ge udlændinge stilles krav om danskkundskaber på et vist niveau og kend-

skab til det danske samfund.

På denne baggrund foreslås det at ophæve adgangen til at erhverve dansk

indfødsret i medfør af den nugældende bestemmelse i indfødsretslovens §

3 A. Indfødsretslovens erklæringsordning vil herefter alene omfatte nordi-

ske statsborgere og tidligere danske statsborgere, jf. indfødsretslovens §§ 3

og 4. Der henvises til pkt. 2.2.1. ovenfor.

Personer, som ikke længere vil være omfattet af erklæringsordningen, vil

være henvist til at søge om dansk indfødsret ved naturalisation og skal

dermed bl.a. opfylde de krav i relation til danskkundskaber og kendskab til

danske samfundsforhold, som er en betingelse for at blive optaget på et

lovforslag om indfødsrets meddelelse.

3.2. Ændring af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab

3.2.1.

Formålet med lov om dobbelt statsborgerskab var at indføre fuld

adgang til dobbelt statsborgerskab.

På den baggrund indførte man bl.a. overgangsordningen i § 4 i lov om dob-

belt statsborgerskab, hvorefter personer, der er optaget på lov nr. 1224 af

18. december 2012 om indfødsrets meddelelse eller senere love om ind-

fødsrets meddelelse med krav om løsning fra statsborgerretlige forhold til

fremmede stater, og som ikke er blevet løst, erhverver dansk indfødsret

ved inden for 2 år fra lovens ikrafttræden over for Statsforvaltningen at

afgive skriftlig erklæring herom.

Som nævnt under pkt. 2.3. ovenfor tilkommer indfødsretten, hvis en per-

son erhverver dansk indfødsret ved naturalisation eller erklæring i medfør

af indfødsretslovens §§ 3, 3 A og 4 samt § 3, stk. 1, i lov om dobbelt stats-

borgerskab, som udgangspunkt også den pågældendes børn, herunder

adoptivbørn, jf. indfødsretslovens § 5, jf. § 6, stk. 2, og § 3, stk. 4, i lov om

dobbelt statsborgerskab.

Erhverver en person derimod dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring i

medfør af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab, tilkommer indfødsretten

ikke den pågældendes børn, herunder adoptivbørn, selvom dette vil være

tilfældet for så vidt angår den oprindelige naturalisationssag, hvis den på-

gældende bliver løst inden for den lovfastsatte løsningsfrist.

Side

10/22

Regeringen finder ikke, at det er hensigtsmæssigt og rimeligt, at personer

omfattet af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab skal vælge mellem enten

at lade sig løse inden for den lovfastsatte løsningsfrist med henblik på at få

eventuelle børn omfattet af indfødsretten eller at erhverve dansk indføds-

ret ved erklæring i medfør af § 4 uden krav om løsning med den konse-

kvens, at indfødsretten ikke vil tilkomme den pågældendes børn, herunder

adoptivbørn.

Børn af personer omfattet af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab bør lige-

stilles med børn af personer, der erhverver dansk indfødsret i medfør af de

øvrige erklæringsbestemmelser eller ved naturalisation.

Det foreslås på den baggrund, at indfødsretten, hvis en person erhverver

dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af § 4 i lov om dobbelt

statsborgerskab, også tilkommer den pågældendes barn, herunder adop-

tivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være

omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning for et barns

erhvervelse af dansk indfødsret sammen med den erklærende, at den er-

klærende har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift,

under 18 år og bosat her i riget. For et adoptivbarn vil det tillige være en

betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.

3.2.2.

Med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 1 (forslag til

§ 4, stk. 2, i lov om dobbelt statsborgerskab) sikres det fremadrettet, at

indfødsretten, når en person erhverver dansk indfødsret i medfør af § 4 i

lov om dobbelt statsborgerskab, som udgangspunkt også omfatter den

pågældendes barn, herunder adoptivbarn.

Den foreslåede bestemmelse omfatter imidlertid ikke børn af personer,

som indtil bestemmelsens ikrafttræden afgiver erklæring i henhold til § 4 i

lov om dobbelt statsborgerskab.

For også at imødegå disse børn finder regeringen, at der også for dem skal

etableres en hensigtsmæssig og rimelig ordning, hvorefter de kan erhverve

dansk indfødsret.

På den baggrund vil en ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation

fra en person, der ikke har erhvervet dansk indfødsret som følge af, at den

foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 1, ikke er trådt i kraft på

tidspunktet, hvor den pågældendes forælder eller adoptivforælder i med-

før af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab indgiver erklæring, blive forelagt

for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen

til, om der skal meddeles ansøgeren dispensation fra de almindelige natu-

ralisationsbetingelser.

Side

11/22

Det vil i den forbindelse være en forudsætning for at kunne ansøge om

dansk indfødsret ved naturalisation med henblik på forelæggelse for Folke-

tingets Indfødsretsudvalg, at barnet, herunder adoptivbarnet, på tidspunk-

tet for forælderens erhvervelse af dansk indfødsret i medfør af § 4 i lov om

dobbelt statsborgerskab opfyldte betingelserne i den foreslåede bestem-

melse i lovforslagets § 2, nr. 1 (forslag til § 4, stk. 2, i lov om dobbelt stats-

borgerskab).

Regeringen foreslår, at ordningen skal gælde for ansøgninger om dansk

indfødsret ved naturalisation indgivet af en person omfattet af den oven-

nævnte personkreds, i en periode på 12 måneder fra ikrafttrædelsen af

den foreslåede ændring i lov om dobbelt statsborgerskab. Det er regerin-

gens vurdering, at en periode på 12 måneder er tilstrækkelig til, at de på-

gældende kan orienteres om ordningen og nå at indgive en ansøgning.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 (forslag til § 4, stk. 2, i lov om dob-

belt satsborgerskab), og bemærkningerne hertil.

4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med Danmarks inter-

nationale forpligtelser, herunder Den europæiske konvention af 6. novem-

ber 1997 om statsborgerret.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

…

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgere

Den foreslåede ophævelse af indfødsretslovens § 3 A vil bevirke, at unge

udlændinge, som er født og opvokset i Danmark, ikke fremover vil kunne

erhverve dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring. De unge udlændinge

vil således på lige fod med andre udlændinge være henvist til at søge om

dansk indfødsret ved naturalisation.

Lovforslaget indebærer endvidere, at børn vil kunne erhverve dansk ind-

fødsret i forbindelse med en forælders afgivelse af erklæring i medfør af §

4 i lov om dobbelt statsborgerskab. Disse børn vil således ikke længere væ-

re henvist til at ansøge om dansk indfødsret ved naturalisation.

Side

12/22

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. oktober 2015 til den 27.

oktober 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner mv.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation,

Amnesty International, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes

Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Dan-

marks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgi-

verforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Danske

Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet,

Den Danske Dommerforening, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Centrale

Handicapråd, DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og

Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforenin-

gen, Domstolsstyrelsen, Finansrådet, Foreningen af Offentlige Anklagere,

Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Udlændingeretsad-

vokater, Færøernes Landsstyre, HK/Danmark, Indvandrerrådgivningen,

Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, Kommu-

nernes Landsforening, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Landsforenin-

gen Adoption og Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Lands-

organisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Lærernes Central-

organisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Naalakkersuisut (Grønlands Selv-

styre), Politiforbundet i Danmark, Præsidenterne for Østre og Vestre

Landsret, Red Barnet, RCT – Rehabiliterings- og Forskningscentret for Tor-

turofre, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigs-

ombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigspolitiet,

Rotary Denmark, Røde Kors Asylkontoret, Røde Kors Landskontoret, Rådet

for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, samt-

lige byretter, SOS mod Racisme, Statsborger.dk, Statsforvaltningen, Sydsle-

svigsk Forening, Sydslesvigudvalget, Uddannelsesforbundet, Uddannelses-

styrelsen, UNHCR, Ægteskab uden Grænser og 3F.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

Negative konsekven-

Side

13/22

ser/mindreudgifter

Økonomiske konse-

kvenser for stat,

kommuner og regio-

ner

Administrative konse-

kvenser for stat,

kommuner og regio-

ner

Økonomiske konse-

kvenser for erhvervs-

livet

Administrative konse-

kvenser for erhvervs-

livet

Administrative konse-

kvenser for borgere

ser/merudgifter

Ingen

Miljømæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-

retten

Visse børn erhverver

dansk indfødsret i

forbindelse med en

forælders afgivelse af

erklæring om erhver-

velse af dansk ind-

fødsret. Disse børn vil

således ikke længere

være henvist til at

søge om dansk ind-

fødsret ved naturali-

sation.

Ingen

Unge udlændinge, der

er født og opvokset i

Danmark, vil være hen-

vist til at søge dansk

indfødsret ved naturali-

sation. Disse personer

vil således ikke længere

kunne erhverve dansk

indfødsret ved afgivelse

af erklæring herom.

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 3 A erhverver en

udlænding, der er født i riget og opfylder de i bestemmelsen nærmere fast-

satte betingelser, dansk indfødsret ved at afgive skriftlig erklæring herom

over for Statsforvaltningen.

Side

14/22

Med henblik på at sikre, at udlændinge, der tildeles dansk indfødsret, reelt

er integrerede og har vist, at de vil Danmark, foreslås bestemmelsen i ind-

fødsretslovens § 3 A ophævet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 4 A, stk. 1, kan erklæring om erhver-

velse af indfødsret i medfør af §§ 3, 3 A og 4 alene afgives af personer, som

på tidspunktet for erklæringens afgivelse har lovligt ophold her i riget. Er-

klæring kan dog ikke afgives, hvis der verserer en sag mod den pågælden-

de, hvor der af anklagemyndigheden er nedlagt påstand om udvisning, eller

hvor anklagemyndigheden som vilkår for et tiltalefrafald har fastsat, at den

pågældende udvises.

Den foreslåede ændring af § 4 A, stk. 1, er en konsekvensændring af den

foreslåede ophævelse af bestemmelsen i § 3 A. Bestemmelsen i § 4 A, stk.

1, vil herefter alene omfatte erklæringer afgivet i henhold til indfødsretslo-

vens §§ 3 og 4.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 4, at til brug for kon-

stateringen af, om en person kan erhverve dansk indfødsret ved erklæring

efter §§ 3, 3 A og 4, kan den myndighed, der modtager erklæringen, ind-

hente oplysninger, også i elektronisk form, fra Det Centrale Kriminalregi-

ster.

Den foreslåede ændring af § 12, stk. 4, er en konsekvensændring af den

foreslåede ophævelse af bestemmelsen i § 3 A. Bestemmelsen i § 12, stk. 4,

vil herefter alene omfatte erklæringer afgivet i henhold til indfødsretslo-

vens §§ 3 og 4.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i § 4 A, stk. 2, afvises en erklæring afgivet

efter lovens §§ 3, 3 A eller 4 af den myndighed, som erklæringen er fremsat

over for, hvis myndigheden ikke finder, at betingelserne for at erhverve

dansk indfødsret ved erklæring er opfyldt. Afvisning af en erklæring kan

påklages til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Den foreslåede ændring af § 4 A, stk. 2, er en konsekvensændring af den

foreslåede ophævelse af bestemmelsen i § 3 A. Bestemmelsen i § 4 A, stk.

2, vil herefter alene omfatte erklæringer afgivet i henhold til indfødsretslo-

vens §§ 3 og 4.

Side

15/22

Det følger af den gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 5, at er-

hverver en person indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af §§ 3, 3

A eller 4, tilkommer indfødsretten også den pågældendes barn, herunder

adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal

være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning for et

barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende har del i foræl-

dremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år og bosat

her i riget. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har

gyldighed efter dansk ret.

Den foreslåede ændring af indfødsretslovens § 5, er en konsekvensændring

af den foreslåede ophævelse af bestemmelsen i § 3 A. Bestemmelsen i § 5

vil herefter alene omfatte erklæringer afgivet i henhold til indfødsretslo-

vens §§ 3 og 4.

Til § 2

Med den foreslåede bestemmelse i § 2 indføres der mulighed for, at ind-

fødsretten, hvis en person erhverver dansk indfødsret i medfør af § 4 i lov

om dobbelt statsborgerskab, også tilkommer den pågældendes barn, her-

under adoptivbarn.

Det følger således af den foreslåede bestemmelse, at hvis en person er-

hverver dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af § 4 i lov om

dobbelt statsborgerskab, tilkommer indfødsretten også den pågældendes

barn, herunder adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et

barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at det er en forud-

sætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende

har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift, under 18

år og bosat her i riget. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at

adoptionen har gyldighed efter dansk ret. Disse betingelser svarer til be-

stemmelsen om børns erhvervelse af dansk indfødsret som bipersoner i

indfødsretslovens § 5 og i det væsentlige til § 3, stk. 4, i lov om dobbelt

statsborgerskab.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. og 3.2. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til § 3

Bestemmelsen fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det foreslås,

at loven træder i kraft den 1. marts 2016.

Side

16/22

Loven finder dog alene anvendelse for erklæringer, der er afgivet over for

Statsforvaltningen efter lovens ikrafttræden.

Erklæringer, som er afgivet over for Statsforvaltningen i medfør af den

gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 3 A før lovens ikrafttræden,

men som endnu ikke er færdigbehandlet på tidspunktet for lovens ikraft-

træden, behandles således efter reglerne i den nugældende bestemmelse i

indfødsretslovens § 3 A.

Ligeledes behandles erklæringer, som er afgivet over for Statsforvaltningen

i medfør af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab før lovens ikrafttræden,

men som endnu ikke er færdigbehandlet på tidspunktet for lovens ikraft-

træden, efter den nugældende bestemmelse i § 4. Disse erklæringer vil

således ikke omfatte den erklærendes børn, herunder adoptivbørn, selvom

erklæringen færdigbehandles efter lovens ikrafttræden.

Den erklærendes børn, herunder adoptivbørn, vil dog i en periode på 12

måneder fra denne lovs ikrafttræden i visse tilfælde kunne ansøge om

dansk indfødsret ved naturalisation med henblik på, at ansøgningen fore-

lægges for Folketingets Indfødsretsudvalg. Indfødsretsudvalget vil således

kunne tage stilling til, om den pågældende bør meddeles dispensation fra

de naturalisationsbetingelser, som ikke måtte være opfyldt, og optages på

et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Der henvises til pkt. 3.2. i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Den foreslåede § 4 indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-

land, men at loven ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne

og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold

tilsiger.

Side

17/22

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om dansk indfødsret, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 422 af 7. juni

2004, som ændret bl.a. ved lov nr.

730 af 25. juni 2014 og senest ved

lov nr. 534 af 29. april 2015, fore-

tages følgende ændringer:

§ 3 A.

En udlænding, der er født

§ 3 A

ophæves.

her i riget og opfylder betingelser-

ne i stk. 2, erhverver dansk ind-

fødsret ved over for statsforvalt-

ningen at afgive skriftlig erklæring

herom.

Stk. 2.

Erklæring kan afgives af per-

soner, der

1) har aflagt folkeskolens af-

sluttende prøver i 9. eller

10. klasse med et samlet

karaktergennemsnit

på

mindst 02 eller er fyldt 18

år,

2) ikke er fyldt 19 år,

3) på

erklæringstidspunktet

har bopæl her i riget,

4) har haft bopæl her i riget i

sammenlagt mindst 12 år,

heraf sammenlagt mindst 5

år inden for de sidste 6 år,

5) ikke er idømt

a) bøde på 3.000 kr. og

derover,

b) 20 dagbøder og derover

for overtrædelse af

straffeloven,

c) bøde for spirituskørsel,

d) bøde for overtrædelse

af lov om euforiserende

Side

18/22

stoffer,

e) bøde for overtrædelse

af straffelovens kapitel

12 og 13,

f) betinget eller ubetinget

frihedsstraf, eller

g) forvaring, anbringelses-

eller behandlingsdom

eller ungdomssanktion,

6) ikke er meddelt tiltalefra-

fald med vilkår, jf. retspleje-

lovens § 723,

7) ikke er meddelt advarsel ef-

ter lov om euforiserende

stoffer, og

8) ikke er sigtede for en lov-

overtrædelse.

Stk. 3.

Stk. 2, nr. 1, finder ikke an-

vendelse for personer, der er fyldt

15 år, og som ved lægeerklæring,

jf. bilag 1, dokumenterer at have

en langvarig nedsættelse af funkti-

onsevnen, som påvirker evnen til

eller muligheden for at gennemfø-

re ét eller flere af folkeskolens af-

sluttende prøvefag i 9. eller 10.

klasse.

Stk. 4.

Personer, som på grund af

en sigtelse for en lovovertrædelse

ikke kan erhverve dansk indfødsret

ved erklæring, jf. stk. 2, nr. 8, kan

afgive ny erklæring inden for 1 år

efter, at der er truffet endelig afgø-

relse i sagen, selv om den pågæl-

dende forinden er fyldt 19 år, hvis

den pågældende ved afgørelsen

ikke er blevet idømt en sanktion

omfattet af stk. 2, nr. 5, eller med-

delt tiltalefrafald eller advarsel

efter stk. 2, nr. 6 og 7.

§ 4 A.

Erklæring om erhvervelse af

§ 4 A, stk. 1, 1. pkt.,

ændres ”§§

indfødsret i medfør af §§ 3-4 kan 3-4” til: ”§§ 3 og 4”.

alene afgives af personer, som på

tidspunktet for erklæringens afgi-

Side

19/22

velse har lovligt ophold her i riget.

Erklæring kan dog ikke afgives, hvis

der verserer en sag mod den på-

gældende, hvor der af anklage-

myndigheden er nedlagt påstand

om udvisning, eller hvor anklage-

myndigheden som vilkår for et til-

talefrafald har fastsat, at den på-

gældende udvises.

Stk. 2.

En erklæring afgivet efter

I §

4 A, stk. 2, 1. pkt.,

ændres ”§§

lovens §§ 3, 3 A eller 4 afvises af 3, 3 A eller 4” til: ”§ 3 eller § 4”.

den myndighed, som erklæringen

er fremsat over for, hvis myndig-

heden ikke finder, at betingelserne

for at erhverve dansk indfødsret

ved erklæring er opfyldt. Afvisning

af en erklæring kan påklages til

Ministeriet for Flygtninge, Indvan-

drere og Integration.

§ 5.

Erhverver en person indfødsret

§ 5, 1. pkt.,

ændres ”§§ 3, 3 A

ved afgivelse af erklæring i medfør eller 4” til: ”§ 3 eller § 4”.

af §§ 3, 3 A eller 4, tilkommer ind-

fødsretten også den pågældendes

barn, herunder adoptivbarn, med-

mindre det udtrykkeligt er angivet,

at et barn ikke skal være omfattet

af erhvervelsen af indfødsret. Det

er en forudsætning for et barns

erhvervelse af dansk indfødsret, at

den erklærende har del i foræl-

dremyndigheden over barnet, og at

barnet er ugift, under 18 år og bo-

sat her i riget. For et adoptivbarn

er det tillige en betingelse, at

adoptionen har gyldighed efter

dansk ret.

§ 12.

Ved indgivelse af ansøgning

om dansk indfødsret ved naturali-

sation for ansøgere, der er fyldt 18

år, og ved indgivelse af ansøgning

om bevis for eller bevarelse af

dansk indfødsret betales et gebyr

på 1.200 kr. Ved afgivelse af erklæ-

Side

20/22

ring om dansk indfødsret betales et

gebyr på 1.100 kr. Der betales ikke

gebyr for børn, der er omfattet af

forældres erklæring eller ansøg-

ning om dansk indfødsret, jf. § 5 og

§ 6, stk. 2. Der betales kun gebyr

en gang for ansøgning om naturali-

sation, en gang for ansøgning om

bevis for dansk indfødsret, en gang

for ansøgning om bevarelse af

dansk indfødsret og en gang for

afgivelse af erklæring om dansk

indfødsret. Det påhviler ansøgeren

og den erklærende at dokumente-

re, at eventuelle gebyrer tidligere

er betalt. Gebyrerne betales ikke

tilbage, hvis ansøgningen ikke imø-

dekommes, eller hvis erklæringen

afvises.

Stk. 2-3.

(Udelades)

Stk. 4.

Til brug for konstateringen

I § 12, stk. 4,

ændres ”§§ 3-4” til:

af, om en person kan erhverve ”§§ 3 og 4”.

dansk indfødsret ved erklæring

efter §§ 3-4, kan den myndighed,

der modtager erklæringen, indhen-

te oplysninger, også i elektronisk

form, fra Det Centrale Kriminalre-

gister.

Stk. 5-8.

(Udelades)

§2

I lov nr. 1496 af 23. december 2014

om ændring af lov om dansk ind-

fødsret (Accept af dobbelt stats-

borgerskab og betaling af gebyr i

sager om dansk indfødsret) foreta-

ges følgende ændring:

§ 4.

Den, der er

optaget på lov nr.

1224 af 18. december 2012 om

indfødsrets meddelelse eller sene-

re love om indfødsrets meddelelse

med krav om løsning fra statsbor-

gerretlige forhold til fremmede

Side

21/22

stater, og som ikke er blevet løst,

erhverver dansk indfødsret ved

inden for 2 år fra lovens ikrafttræ-

den, jf. § 2, over for statsforvalt-

ningen at afgive skriftlig

erklæring

herom.

§ 4

indsættes som

stk. 2:

”Stk.

Erhverver en person ind-

fødsret ved afgivelse af erklæring i

medfør af stk. 1, tilkommer ind-

fødsretten også den pågældendes

barn, herunder adoptivbarn, med-

mindre det udtrykkeligt er angivet,

at et barn ikke skal være omfattet

af erhvervelsen af indfødsret. Det

er en forudsætning for et barns

erhvervelse af dansk indfødsret, at

den erklærende har del i foræl-

dremyndigheden over barnet, og at

barnet er ugift, under 18 år og bo-

sat her i riget. For et adoptivbarn

er det tillige en betingelse, at

adoptionen har gyldighed efter

dansk ret.”

§3

Loven træder i kraft den 1. marts

2016.

Stk. 2.

Loven finder alene anven-

delse for erklæringer, der er afgivet

over for Statsforvaltningen efter

lovens ikrafttræden.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, men kan ved kongelig

anordning helt eller delvist sættes i

kraft for Færøerne og Grønland

med de ændringer, som de færø-

ske og grønlandske forhold tilsiger.

Side

22/22