Indfødsretsudvalget 2015-16
IFU Alm.del Bilag 5
Offentligt
1555899_0001.png
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om dansk indfødsret
(Ophævelse af erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark
mv.)
§1
I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004, som
ændret bl.a. ved lov nr. 730 af 25. juni 2014 og senest ved lov nr. 534 af 29.
april 2015, foretages følgende ændringer:
1.
§ 3 A
ophæves.
2.
I
§ 4 A, stk. 1, 1. pkt.,
og
§ 12, stk. 4,
ændres ”§§ 3-4” til: ” §§ 3 og 4”.
3.
I §
4 A, stk. 2, 1. pkt.,
og
§ 5, 1. pkt.,
ændres ”§§ 3, 3 A eller 4” til: ”§ 3
eller § 4”.
§2
I lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret
(Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk
indfødsret) foretages følgende ændring:
1.
I
§ 4
indsættes som
stk. 2:
”Stk.
2.
Erhverver en person indfødsret ved afgivelse af erklæring i med-
før af stk. 1, tilkommer indfødsretten også den pågældendes barn, herun-
der adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke
skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning
for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende har del i
forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år og
bosat her i riget. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptio-
nen har gyldighed efter dansk ret.”
§3
Loven træder i kraft den 1. marts 2016.
Stk. 2.
Loven finder alene anvendelse for erklæringer, der er afgivet over
for Statsforvaltningen efter lovens ikrafttræden.
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Indfødsretskontoret
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
36977191
2015-9300-0024
Side
1/22
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 5: Lovudkast til forslag om ændring af lov om dansk indfødsret (Ophævelse af erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark mv.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
§4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anord-
ning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de æn-
dringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Side
2/22
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 5: Lovudkast til forslag om ændring af lov om dansk indfødsret (Ophævelse af erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark mv.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
2. Gældende ret
2.1. Grundlovens § 44
2.2. De gældende erklæringsbestemmelser
2.2.1. Erklæringsbestemmelser i indfødsretsloven
2.2.2. Erklæringsbestemmelser i lov om dobbelt statsborgerskab
2.3. Børns erhvervelse af indfødsret som bipersoner i erklærings- og natu-
ralisationssager
3. Lovforslagets indhold
3.1. Ophævelse af indfødsretslovens § 3 A
3.2. Ændring af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab
4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
7. Administrative konsekvenser for borgere
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
1.1.
Det fremgår af regeringsgrundlaget fra juni 2015, ”Sammen for fremti-
den”, at regeringen bl.a. vil stille nye og skærpede krav til udlændinge, der
ønsker at erhverve dansk indfødsret.
Det er regeringens grundlæggende opfattelse, at tildeling af indfødsret er
af stor betydning både for den enkelte ansøger og for det danske samfund,
og at der derfor skal stilles høje krav, der sikrer, at kun personer, som reelt
er integrerede og har vist, at de vil Danmark, tildeles indfødsret.
Regeringen finder ikke, at erklæringsadgangen i indfødsretslovens § 3 A,
som blev etableret ved lov nr. 730 af 25. juni 2014, hvorefter unge udlæn-
dinge, der er født og opvokset i Danmark, kan erhverve dansk indfødsret
ved over for Statsforvaltningen at afgive en erklæring herom, i tilstrækkelig
grad sikrer, at personer, som i dag erhverver dansk indfødsret i medfør af
bestemmelsen, reelt er integrerede i det danske samfund.
Side
3/22
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 5: Lovudkast til forslag om ændring af lov om dansk indfødsret (Ophævelse af erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark mv.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
På den baggrund foreslås det, at indfødsretslovens § 3 A ophæves, således
at unge udlændinge, som er født og opvokset i Danmark, vil være henvist
til at søge om dansk indfødsret ved naturalisation. De unge udlændinge vil i
den forbindelse blive stillet over for de almindelige betingelser for erhver-
velse af dansk indfødsret ved naturalisation, herunder de til enhver tid
gældende betingelser om danskkundskaber og kendskab til det danske
samfund, som er en forudsætning for at blive optaget på et lovforslag om
indfødsrets meddelelse.
Lovforslaget har således til formål at sikre, at dansk indfødsret alene tilde-
les personer, som reelt er integrerede i det danske samfund.
Indfødsretslovens erklæringsordning vil med lovforslaget fremover alene
omfatte statsborgere i andre nordiske lande og tidligere danske statsborge-
re, og dermed vil flere ansøgere blive henvist til at søge om dansk indføds-
ret ved naturalisation.
1.2.
Ved lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk
indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager
om dansk indfødsret), herefter ”lov om dobbelt statsborgerskab”, blev der i
tilknytning til indførelsen af fuld adgang til dobbelt statsborgerskab etable-
ret to tidsbegrænsede overgangsordninger, hvorefter visse tidligere danske
statsborgere og visse personer, der er optaget på en lov om indfødsrets
meddelelse med krav om løsning, kan erhverve dansk indfødsret ved at
afgive en skriftlig erklæring herom over for Statsforvaltningen, jf. lovens §§
3 og 4.
Erhverver en person, der er optaget på en lov om indfødsrets meddelelse
med krav om løsning, dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør
af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab, tilkommer indfødsretten ikke den
pågældendes barn, herunder adoptivbarn, selvom dette vil være tilfældet
for så vidt angår den oprindelige naturalisationssag, hvis den pågældende
bliver løst fra statsborgerretlige forhold til fremmede stater inden for den
lovfastsatte løsningsfrist.
Hvis en person derimod erhverver dansk indfødsret ved erklæring i medfør
af indfødsretslovens bestemmelser herom eller som tidligere dansk stats-
borger efter § 3, stk. 1, i lov om dobbelt statsborgerskab, tilkommer ind-
fødsretten som udgangspunkt også den pågældendes barn, herunder
adoptivbarn.
Det foreslås på den baggrund, at indfødsretten, hvis en person erhverver
dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af § 4 i lov om dobbelt
statsborgerskab, også tilkommer den pågældendes barn, herunder adop-
tivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være
Side
4/22
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 5: Lovudkast til forslag om ændring af lov om dansk indfødsret (Ophævelse af erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark mv.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det vil være en forudsætning for et
barns erhvervelse af dansk indfødsret sammen med den erklærende, at
den erklærende har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet
er ugift, under 18 år og bosat her i riget. For et adoptivbarn vil det tillige
være en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.
2. Gældende ret
2.1. Grundlovens § 44
Efter grundlovens § 44 stk. 1, kan ingen udlænding opnå indfødsret uden
ved lov (naturalisation). Bestemmelsen indebærer, at det ikke kan overla-
des til administrative myndigheder eller til domstolene at træffe afgørelse
om tildeling af dansk indfødsret til udenlandske statsborgere og statsløse
personer.
Grundlovens § 44, stk. 1, antages dog ikke at være til hinder for, at der ved
lov fastsættes bestemmelse om, at dansk indfødsret opnås automatisk, når
visse faste kendsgerninger er til stede. Således er der f.eks. i den gældende
indfødsretslov regler om, i hvilke tilfælde dansk indfødsret erhverves ved
fødslen, ved forældrenes efterfølgende indgåelse af ægteskab og ved
adoption.
Bestemmelsen i grundlovens § 44, stk. 1, er heller ikke anset for at være til
hinder for fastsættelse af bestemmelser om udlændinges ret til at erhverve
dansk indfødsret, når nogle bestemte betingelser er opfyldt. Sådanne be-
stemmelser om erhvervelse af dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring
fremgår af henholdsvis indfødsretslovens §§ 3, 3 A og 4 og §§ 3 og 4 i lov
om dobbelt statsborgerskab. Der henvises til pkt. 2.2. nedenfor.
Der bliver ikke ved erhvervelse af indfødsret ved afgivelse af erklæring truf-
fet afgørelse af myndighederne om tildeling af indfødsret, idet det derimod
blot af myndighederne konstateres, om de betingelser, der er fastsat i lo-
ven, er opfyldt.
Såfremt betingelserne for at afgive erklæring ikke er tilstede, kan dansk
indfødsret kun tildeles ved, at den pågældende optages på et lovforslag om
indfødsrets meddelelse (naturalisation).
Lovforslag om indfødsrets meddelelse fremsættes i praksis to gange årligt
af udlændinge-, integrations- og boligministeren. Udformningen af lov-
forslagene sker på baggrund af retningslinjer fastlagt i en politisk aftale.
Ved aftalen tilkendegiver et flertal i Folketinget, hvilke betingelser perso-
ner, der optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, skal opfylde.
Side
5/22
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 5: Lovudkast til forslag om ændring af lov om dansk indfødsret (Ophævelse af erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark mv.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
I den forbindelse fastlægger partierne sædvanligvis også, under hvilke be-
tingelser sager vil skulle forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg med
henblik på udvalgets stillingtagen til, om der i den enkelte sag bør medde-
les dispensation fra de almindelige naturalisationsbestemmelser, som an-
søgeren ikke måtte opfylde. Den pågældende vil i givet fald blive optaget
på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Personer, der er optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, vil
således enten opfylde kravene i den gældende politiske aftale eller være
meddelt dispensation af Folketingets Indfødsretsudvalg.
De gældende retningslinjer er fastlagt i aftale af 5. oktober 2015 om ind-
fødsret. [Gældende fra 15. oktober 2015]
2.2. De gældende erklæringsbestemmelser
2.2.1. Erklæringsbestemmelser i indfødsretsloven
2.2.1.1.
De gældende bestemmelser i indfødsretsloven om erhvervelse af
dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring fremgår af lovens §§ 3, 3 A og 4,
hvorefter nordiske statsborgere, unge født og opvokset i Danmark samt
tidligere danske statsborgere under visse betingelser kan erhverve dansk
indfødsret ved afgivelse af erklæring herom.
2.2.1.2.
Efter indfødsretslovens § 3, stk. 1, erhverver den, der er statsbor-
ger i Finland, Island, Norge eller Sverige og opfylder betingelserne i be-
stemmelsens stk. 2 eller 3, dansk indfødsret ved at afgive skriftlig erklæring
herom over for Statsforvaltningen, Rigsombudsmanden på Færøerne eller
Rigsombudsmanden i Grønland.
Efter indfødsretslovens § 3, stk. 2, kan erklæring afgives af personer, der er
fyldt 18 år, men endnu ikke 23 år, på erklæringstidspunktet har bopæl her i
riget, har haft bopæl her i riget i sammenlagt mindst 10 år, heraf sammen-
lagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år, er ustraffede og ikke er idømt for-
anstaltninger efter straffelovens kapitel 9 og ikke er sigtede for en straffe-
lovsovertrædelse. I denne forbindelse sidestilles bopæl i et andet nordisk
land med bopæl her i riget, dog kun i det omfang bopælstiden i det andet
nordiske land ligger mindst 5 år forud for erklæringens afgivelse og før den
erklærendes fyldte 16. år, jf. § 3, stk. 4.
Det følger endvidere af indfødsretslovens § 3, stk. 3, at erklæring kan afgi-
ves af personer, der har erhvervet statsborgerret i Finland, Island, Norge
eller Sverige på anden måde end ved naturalisation, er fyldt 18 år, har haft
bopæl her i riget i de sidste 7 år og ikke i løbet af denne tid er idømt fri-
hedsstraf eller foranstaltning, der kan ligestilles med frihedsstraf.
Side
6/22
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 5: Lovudkast til forslag om ændring af lov om dansk indfødsret (Ophævelse af erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark mv.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Efter indfødsretslovens § 3, stk. 5, kan personer, som på grund af en sigtel-
se for en lovovertrædelse ikke kan erhverve dansk indfødsret ved erklæ-
ring, jf. § 3, stk. 2, afgive ny erklæring inden for 1 år efter, at der er truffet
endelig afgørelse i sagen, selv om den pågældende forinden er fyldt 23 år,
hvis den pågældende ikke findes skyldig i lovovertrædelsen.
2.2.1.3.
Efter indfødsretslovens § 3 A, stk. 1, erhverver en udlænding, der
er født her i riget og opfylder betingelserne i bestemmelsens stk. 2, dansk
indfødsret ved at afgive skriftlig erklæring herom over for Statsforvaltnin-
gen.
Erklæring kan efter indfødsretslovens § 3 A, stk. 2, afgives af personer, der
har aflagt folkeskolens afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse med et samlet
karaktergennemsnit på mindst 02 eller er fyldt 18 år, ikke er fyldt 19 år, på
erklæringstidspunktet har bopæl her i riget, har haft bopæl her i riget i
sammenlagt mindst 12 år, heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sid-
ste 6 år, ikke er idømt eller meddelt en række nærmere fastsatte sanktio-
ner og ikke er sigtede for en lovovertrædelse.
Kravet i § 3 A, stk. 2, om, at den erklærende skal have aflagt folkeskolens
afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse med et samlet karaktergennemsnit
på mindst 02 eller være fyldt 18 år, finder ikke anvendelse for personer,
der er fyldt 15 år, og som ved lægeerklæring dokumenterer at have en
langvarig nedsættelse af funktionsevnen, som påvirker evnen til eller mu-
ligheden for at gennemføre ét eller flere af folkeskolens afsluttende prøve-
fag i 9. eller 10. klasse, jf. § 3 A, stk. 3.
Efter indfødsretslovens § 3 A, stk. 4, kan personer, som på grund af en sig-
telse for en lovovertrædelse ikke kan erhverve dansk indfødsret ved erklæ-
ring, jf. § 3 A, stk. 2, afgive ny erklæring inden for 1 år efter, at der er truf-
fet endelig afgørelse i sagen, selv om den pågældende forinden er fyldt 19
år, hvis den pågældende ved afgørelsen ikke er blevet idømt en sanktion
omfattet af stk. 2 eller meddelt tiltalefrafald eller advarsel efter stk. 2.
2.2.1.4.
Det følger af indfødsretslovens § 4, stk. 1, at har nogen, som ved
fødslen har erhvervet dansk indfødsret, og som har boet her i riget indtil
det fyldte 18. år, mistet indfødsretten, generhverver han, såfremt han har
haft bopæl her i de sidste 2 år, indfødsretten ved at afgive skriftlig erklæ-
ring herom over for Statsforvaltningen, Rigsombudsmanden på Færøerne
eller Rigsombudsmanden i Grønland. For så vidt angår kravet i § 4, stk. 1,
om, at den erklærende skal have boet her i riget indtil det fyldte 18. år,
ligestilles bopæl i et andet nordisk land indtil det fyldte 12. år med bopæl
her i riget, jf. § 4, stk. 3.
Side
7/22
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 5: Lovudkast til forslag om ændring af lov om dansk indfødsret (Ophævelse af erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark mv.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Det følger endvidere af indfødsretslovens § 4, stk. 2, at den, der har mistet
dansk indfødsret og derefter vedblivende har været statsborger i et nordisk
land, generhverver indfødsretten, når han efter at have taget bopæl her i
riget over for Statsforvaltningen, Rigsombudsmanden på Færøerne eller
Rigsombudsmanden i Grønland afgiver skriftlig erklæring herom.
2.2.2. Erklæringsbestemmelser i lov om dobbelt statsborgerskab
2.2.2.1.
I lov om dobbelt statsborgerskab blev der i tilknytning til indførel-
sen af fuld adgang til dobbelt statsborgerskab etableret to tidsbegrænsede
overgangsordninger, hvorefter visse tidligere danske statsborgere og visse
personer, der er optaget på en lov om indfødsrets meddelelse med krav
om løsning, kan erhverve dansk indfødsret ved at afgive en skriftlig erklæ-
ring herom over for Statsforvaltningen, jf. lovens §§ 3 og 4.
2.2.2.2.
Det følger af § 3, stk. 1, i lov om dobbelt statsborgerskab, at tidlige-
re danske statsborgere, der har fortabt deres danske indfødsret i medfør af
§ 7 i lov om dansk indfødsret og opfylder betingelserne i § 3, stk. 2 og 3, i
lov om dobbelt statsborgerskab, erhverver dansk indfødsret ved inden for
5 år fra lovens ikrafttræden over for Statsforvaltningen at afgive skriftlig
erklæring herom.
I følge § 3, stk. 2, i lov om dobbelt statsborgerskab kan erklæring efter stk.
1 afgives af tidligere danske statsborgere, der ikke er idømt en ubetinget
frihedsstraf i perioden mellem fortabelsen af den danske indfødsret og
afgivelse af erklæring.
For tidligere danske statsborgere over 22 år, der er født i udlandet, er det i
tilfælde, hvor der ikke ved det fyldte 22. år er truffet afgørelse i medfør af §
8 i lov om dansk indfødsret, endvidere en betingelse, at de pågældende
inden det fyldte 22. år har haft bopæl her i riget eller har haft ophold her i
riget af sammenlagt mindst 1 års varighed, jf. § 3, stk. 3, i lov om dobbelt
statsborgerskab.
2.2.2.3.
Det følger endvidere af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab, at
personer, der er optaget på lov nr. 1224 af 18. december 2012 om indføds-
rets meddelelse eller senere love om indfødsrets meddelelse med krav om
løsning fra statsborgerretlige forhold til fremmede stater, og som ikke er
blevet løst, erhverver dansk indfødsret ved inden for 2 år fra lovens ikraft-
træden over for Statsforvaltningen at afgive skriftlig erklæring herom.
2.3. Børns erhvervelse af indfødsret som bipersoner i erklærings- og natura-
lisationssager
Side
8/22
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 5: Lovudkast til forslag om ændring af lov om dansk indfødsret (Ophævelse af erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark mv.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
2.3.1.
Erhverver en person dansk indfødsret omfatter indfødsretten i visse
tilfælde også den pågældendes børn, herunder adoptivbørn.
2.3.2.
Det følger således af indfødsretslovens § 5, stk. 1, at hvis en person
erhverver indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af §§ 3, 3 A eller 4,
tilkommer indfødsretten også den pågældendes barn, herunder adoptiv-
barn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være om-
fattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning for et barns
erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende har del i forældremyn-
digheden over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år og bosat her i ri-
get. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har gyl-
dighed efter dansk ret.
2.3.3.
Det følger endvidere af indfødsretslovens § 6, stk. 2, at reglerne i
indfødsretslovens § 5 tilsvarende finder anvendelse, hvis den, der naturali-
seres har børn, herunder adoptivbørn.
2.3.4.
Herudover følger det af § 3, stk. 4, i lov om dobbelt statsborgerskab,
at indfødsretten, hvis en tidligere dansk statsborger erhverver indfødsret
ved afgivelse af erklæring i medfør af § 3, stk. 1, også tilkommer den på-
gældendes barn, herunder adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er
angivet, at et barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret.
Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret efter
bestemmelsen, at den erklærende har del i forældremyndigheden over
barnet, og at barnet er ugift og under 18 år. For et adoptivbarn er det tillige
en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Ophævelse af indfødsretslovens § 3 A
Regeringen lægger vægt på, at kun personer, som reelt er integrerede i det
danske samfund og har vist, at de vil Danmark, tildeles dansk indfødsret.
Efter den nugældende erklæringsadgang i indfødsretslovens § 3 A stilles
der i relation til den unge udlændings danskkundskaber og kendskab til
danske samfundsforhold alene krav om, at den unge har aflagt folkeskolens
afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse med et samlet karaktergennemsnit
på mindst 02, og såfremt den unge er fyldt 18 år erhverver den unge dansk
indfødsret i henhold til bestemmelsen, selvom den pågældende ikke har
aflagt folkeskolens afsluttende prøver, dog forudsat at bestemmelsens øv-
rige betingelser er opfyldt.
Regeringen finder ikke, at ovenstående krav vedrørende danskkundskaber
og kendskab til danske samfundsforhold i tilstrækkelig grad sikrer, at unge
Side
9/22
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 5: Lovudkast til forslag om ændring af lov om dansk indfødsret (Ophævelse af erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark mv.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
udlændinge, som i dag tildeles dansk indfødsret i medfør af indfødsretslo-
vens § 3 A, reelt er integrerede i det danske samfund.
Det bemærkes i tilknytning hertil, at der ikke over for denne gruppe af un-
ge udlændinge stilles krav om danskkundskaber på et vist niveau og kend-
skab til det danske samfund.
På denne baggrund foreslås det at ophæve adgangen til at erhverve dansk
indfødsret i medfør af den nugældende bestemmelse i indfødsretslovens §
3 A. Indfødsretslovens erklæringsordning vil herefter alene omfatte nordi-
ske statsborgere og tidligere danske statsborgere, jf. indfødsretslovens §§ 3
og 4. Der henvises til pkt. 2.2.1. ovenfor.
Personer, som ikke længere vil være omfattet af erklæringsordningen, vil
være henvist til at søge om dansk indfødsret ved naturalisation og skal
dermed bl.a. opfylde de krav i relation til danskkundskaber og kendskab til
danske samfundsforhold, som er en betingelse for at blive optaget på et
lovforslag om indfødsrets meddelelse.
3.2. Ændring af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab
3.2.1.
Formålet med lov om dobbelt statsborgerskab var at indføre fuld
adgang til dobbelt statsborgerskab.
På den baggrund indførte man bl.a. overgangsordningen i § 4 i lov om dob-
belt statsborgerskab, hvorefter personer, der er optaget på lov nr. 1224 af
18. december 2012 om indfødsrets meddelelse eller senere love om ind-
fødsrets meddelelse med krav om løsning fra statsborgerretlige forhold til
fremmede stater, og som ikke er blevet løst, erhverver dansk indfødsret
ved inden for 2 år fra lovens ikrafttræden over for Statsforvaltningen at
afgive skriftlig erklæring herom.
Som nævnt under pkt. 2.3. ovenfor tilkommer indfødsretten, hvis en per-
son erhverver dansk indfødsret ved naturalisation eller erklæring i medfør
af indfødsretslovens §§ 3, 3 A og 4 samt § 3, stk. 1, i lov om dobbelt stats-
borgerskab, som udgangspunkt også den pågældendes børn, herunder
adoptivbørn, jf. indfødsretslovens § 5, jf. § 6, stk. 2, og § 3, stk. 4, i lov om
dobbelt statsborgerskab.
Erhverver en person derimod dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring i
medfør af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab, tilkommer indfødsretten
ikke den pågældendes børn, herunder adoptivbørn, selvom dette vil være
tilfældet for så vidt angår den oprindelige naturalisationssag, hvis den på-
gældende bliver løst inden for den lovfastsatte løsningsfrist.
Side
10/22
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 5: Lovudkast til forslag om ændring af lov om dansk indfødsret (Ophævelse af erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark mv.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Regeringen finder ikke, at det er hensigtsmæssigt og rimeligt, at personer
omfattet af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab skal vælge mellem enten
at lade sig løse inden for den lovfastsatte løsningsfrist med henblik på at få
eventuelle børn omfattet af indfødsretten eller at erhverve dansk indføds-
ret ved erklæring i medfør af § 4 uden krav om løsning med den konse-
kvens, at indfødsretten ikke vil tilkomme den pågældendes børn, herunder
adoptivbørn.
Børn af personer omfattet af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab bør lige-
stilles med børn af personer, der erhverver dansk indfødsret i medfør af de
øvrige erklæringsbestemmelser eller ved naturalisation.
Det foreslås på den baggrund, at indfødsretten, hvis en person erhverver
dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af § 4 i lov om dobbelt
statsborgerskab, også tilkommer den pågældendes barn, herunder adop-
tivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være
omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning for et barns
erhvervelse af dansk indfødsret sammen med den erklærende, at den er-
klærende har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift,
under 18 år og bosat her i riget. For et adoptivbarn vil det tillige være en
betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.
3.2.2.
Med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 1 (forslag til
§ 4, stk. 2, i lov om dobbelt statsborgerskab) sikres det fremadrettet, at
indfødsretten, når en person erhverver dansk indfødsret i medfør af § 4 i
lov om dobbelt statsborgerskab, som udgangspunkt også omfatter den
pågældendes barn, herunder adoptivbarn.
Den foreslåede bestemmelse omfatter imidlertid ikke børn af personer,
som indtil bestemmelsens ikrafttræden afgiver erklæring i henhold til § 4 i
lov om dobbelt statsborgerskab.
For også at imødegå disse børn finder regeringen, at der også for dem skal
etableres en hensigtsmæssig og rimelig ordning, hvorefter de kan erhverve
dansk indfødsret.
På den baggrund vil en ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation
fra en person, der ikke har erhvervet dansk indfødsret som følge af, at den
foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 1, ikke er trådt i kraft på
tidspunktet, hvor den pågældendes forælder eller adoptivforælder i med-
før af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab indgiver erklæring, blive forelagt
for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen
til, om der skal meddeles ansøgeren dispensation fra de almindelige natu-
ralisationsbetingelser.
Side
11/22
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 5: Lovudkast til forslag om ændring af lov om dansk indfødsret (Ophævelse af erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark mv.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Det vil i den forbindelse være en forudsætning for at kunne ansøge om
dansk indfødsret ved naturalisation med henblik på forelæggelse for Folke-
tingets Indfødsretsudvalg, at barnet, herunder adoptivbarnet, på tidspunk-
tet for forælderens erhvervelse af dansk indfødsret i medfør af § 4 i lov om
dobbelt statsborgerskab opfyldte betingelserne i den foreslåede bestem-
melse i lovforslagets § 2, nr. 1 (forslag til § 4, stk. 2, i lov om dobbelt stats-
borgerskab).
Regeringen foreslår, at ordningen skal gælde for ansøgninger om dansk
indfødsret ved naturalisation indgivet af en person omfattet af den oven-
nævnte personkreds, i en periode på 12 måneder fra ikrafttrædelsen af
den foreslåede ændring i lov om dobbelt statsborgerskab. Det er regerin-
gens vurdering, at en periode på 12 måneder er tilstrækkelig til, at de på-
gældende kan orienteres om ordningen og nå at indgive en ansøgning.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 (forslag til § 4, stk. 2, i lov om dob-
belt satsborgerskab), og bemærkningerne hertil.
4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med Danmarks inter-
nationale forpligtelser, herunder Den europæiske konvention af 6. novem-
ber 1997 om statsborgerret.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for borgere
Den foreslåede ophævelse af indfødsretslovens § 3 A vil bevirke, at unge
udlændinge, som er født og opvokset i Danmark, ikke fremover vil kunne
erhverve dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring. De unge udlændinge
vil således på lige fod med andre udlændinge være henvist til at søge om
dansk indfødsret ved naturalisation.
Lovforslaget indebærer endvidere, at børn vil kunne erhverve dansk ind-
fødsret i forbindelse med en forælders afgivelse af erklæring i medfør af §
4 i lov om dobbelt statsborgerskab. Disse børn vil således ikke længere væ-
re henvist til at ansøge om dansk indfødsret ved naturalisation.
Side
12/22
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 5: Lovudkast til forslag om ændring af lov om dansk indfødsret (Ophævelse af erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark mv.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1555899_0013.png
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. oktober 2015 til den 27.
oktober 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-
tioner mv.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation,
Amnesty International, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes
Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Dan-
marks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgi-
verforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Danske
Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet,
Den Danske Dommerforening, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Centrale
Handicapråd, DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og
Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforenin-
gen, Domstolsstyrelsen, Finansrådet, Foreningen af Offentlige Anklagere,
Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Udlændingeretsad-
vokater, Færøernes Landsstyre, HK/Danmark, Indvandrerrådgivningen,
Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, Kommu-
nernes Landsforening, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Landsforenin-
gen Adoption og Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Lands-
organisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Lærernes Central-
organisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Naalakkersuisut (Grønlands Selv-
styre), Politiforbundet i Danmark, Præsidenterne for Østre og Vestre
Landsret, Red Barnet, RCT – Rehabiliterings- og Forskningscentret for Tor-
turofre, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigs-
ombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigspolitiet,
Rotary Denmark, Røde Kors Asylkontoret, Røde Kors Landskontoret, Rådet
for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, samt-
lige byretter, SOS mod Racisme, Statsborger.dk, Statsforvaltningen, Sydsle-
svigsk Forening, Sydslesvigudvalget, Uddannelsesforbundet, Uddannelses-
styrelsen, UNHCR, Ægteskab uden Grænser og 3F.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekven-
Negative konsekven-
Side
13/22
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 5: Lovudkast til forslag om ændring af lov om dansk indfødsret (Ophævelse af erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark mv.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1555899_0014.png
ser/mindreudgifter
Økonomiske konse-
kvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Administrative konse-
kvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Økonomiske konse-
kvenser for erhvervs-
livet
Administrative konse-
kvenser for erhvervs-
livet
Administrative konse-
kvenser for borgere
ser/merudgifter
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Miljømæssige konse-
kvenser
Forholdet til EU-
retten
Visse børn erhverver
dansk indfødsret i
forbindelse med en
forælders afgivelse af
erklæring om erhver-
velse af dansk ind-
fødsret. Disse børn vil
således ikke længere
være henvist til at
søge om dansk ind-
fødsret ved naturali-
sation.
Ingen
Unge udlændinge, der
er født og opvokset i
Danmark, vil være hen-
vist til at søge dansk
indfødsret ved naturali-
sation. Disse personer
vil således ikke længere
kunne erhverve dansk
indfødsret ved afgivelse
af erklæring herom.
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 3 A erhverver en
udlænding, der er født i riget og opfylder de i bestemmelsen nærmere fast-
satte betingelser, dansk indfødsret ved at afgive skriftlig erklæring herom
over for Statsforvaltningen.
Side
14/22
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 5: Lovudkast til forslag om ændring af lov om dansk indfødsret (Ophævelse af erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark mv.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Med henblik på at sikre, at udlændinge, der tildeles dansk indfødsret, reelt
er integrerede og har vist, at de vil Danmark, foreslås bestemmelsen i ind-
fødsretslovens § 3 A ophævet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 4 A, stk. 1, kan erklæring om erhver-
velse af indfødsret i medfør af §§ 3, 3 A og 4 alene afgives af personer, som
på tidspunktet for erklæringens afgivelse har lovligt ophold her i riget. Er-
klæring kan dog ikke afgives, hvis der verserer en sag mod den pågælden-
de, hvor der af anklagemyndigheden er nedlagt påstand om udvisning, eller
hvor anklagemyndigheden som vilkår for et tiltalefrafald har fastsat, at den
pågældende udvises.
Den foreslåede ændring af § 4 A, stk. 1, er en konsekvensændring af den
foreslåede ophævelse af bestemmelsen i § 3 A. Bestemmelsen i § 4 A, stk.
1, vil herefter alene omfatte erklæringer afgivet i henhold til indfødsretslo-
vens §§ 3 og 4.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 4, at til brug for kon-
stateringen af, om en person kan erhverve dansk indfødsret ved erklæring
efter §§ 3, 3 A og 4, kan den myndighed, der modtager erklæringen, ind-
hente oplysninger, også i elektronisk form, fra Det Centrale Kriminalregi-
ster.
Den foreslåede ændring af § 12, stk. 4, er en konsekvensændring af den
foreslåede ophævelse af bestemmelsen i § 3 A. Bestemmelsen i § 12, stk. 4,
vil herefter alene omfatte erklæringer afgivet i henhold til indfødsretslo-
vens §§ 3 og 4.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i § 4 A, stk. 2, afvises en erklæring afgivet
efter lovens §§ 3, 3 A eller 4 af den myndighed, som erklæringen er fremsat
over for, hvis myndigheden ikke finder, at betingelserne for at erhverve
dansk indfødsret ved erklæring er opfyldt. Afvisning af en erklæring kan
påklages til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Den foreslåede ændring af § 4 A, stk. 2, er en konsekvensændring af den
foreslåede ophævelse af bestemmelsen i § 3 A. Bestemmelsen i § 4 A, stk.
2, vil herefter alene omfatte erklæringer afgivet i henhold til indfødsretslo-
vens §§ 3 og 4.
Side
15/22
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 5: Lovudkast til forslag om ændring af lov om dansk indfødsret (Ophævelse af erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark mv.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Det følger af den gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 5, at er-
hverver en person indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af §§ 3, 3
A eller 4, tilkommer indfødsretten også den pågældendes barn, herunder
adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal
være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning for et
barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende har del i foræl-
dremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år og bosat
her i riget. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har
gyldighed efter dansk ret.
Den foreslåede ændring af indfødsretslovens § 5, er en konsekvensændring
af den foreslåede ophævelse af bestemmelsen i § 3 A. Bestemmelsen i § 5
vil herefter alene omfatte erklæringer afgivet i henhold til indfødsretslo-
vens §§ 3 og 4.
Til § 2
Med den foreslåede bestemmelse i § 2 indføres der mulighed for, at ind-
fødsretten, hvis en person erhverver dansk indfødsret i medfør af § 4 i lov
om dobbelt statsborgerskab, også tilkommer den pågældendes barn, her-
under adoptivbarn.
Det følger således af den foreslåede bestemmelse, at hvis en person er-
hverver dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af § 4 i lov om
dobbelt statsborgerskab, tilkommer indfødsretten også den pågældendes
barn, herunder adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et
barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret.
Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at det er en forud-
sætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende
har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift, under 18
år og bosat her i riget. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at
adoptionen har gyldighed efter dansk ret. Disse betingelser svarer til be-
stemmelsen om børns erhvervelse af dansk indfødsret som bipersoner i
indfødsretslovens § 5 og i det væsentlige til § 3, stk. 4, i lov om dobbelt
statsborgerskab.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. og 3.2. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til § 3
Bestemmelsen fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det foreslås,
at loven træder i kraft den 1. marts 2016.
Side
16/22
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 5: Lovudkast til forslag om ændring af lov om dansk indfødsret (Ophævelse af erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark mv.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Loven finder dog alene anvendelse for erklæringer, der er afgivet over for
Statsforvaltningen efter lovens ikrafttræden.
Erklæringer, som er afgivet over for Statsforvaltningen i medfør af den
gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 3 A før lovens ikrafttræden,
men som endnu ikke er færdigbehandlet på tidspunktet for lovens ikraft-
træden, behandles således efter reglerne i den nugældende bestemmelse i
indfødsretslovens § 3 A.
Ligeledes behandles erklæringer, som er afgivet over for Statsforvaltningen
i medfør af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab før lovens ikrafttræden,
men som endnu ikke er færdigbehandlet på tidspunktet for lovens ikraft-
træden, efter den nugældende bestemmelse i § 4. Disse erklæringer vil
således ikke omfatte den erklærendes børn, herunder adoptivbørn, selvom
erklæringen færdigbehandles efter lovens ikrafttræden.
Den erklærendes børn, herunder adoptivbørn, vil dog i en periode på 12
måneder fra denne lovs ikrafttræden i visse tilfælde kunne ansøge om
dansk indfødsret ved naturalisation med henblik på, at ansøgningen fore-
lægges for Folketingets Indfødsretsudvalg. Indfødsretsudvalget vil således
kunne tage stilling til, om den pågældende bør meddeles dispensation fra
de naturalisationsbetingelser, som ikke måtte være opfyldt, og optages på
et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Der henvises til pkt. 3.2. i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Til § 4
Den foreslåede § 4 indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land, men at loven ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne
og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Side
17/22
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 5: Lovudkast til forslag om ændring af lov om dansk indfødsret (Ophævelse af erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark mv.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om dansk indfødsret, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 422 af 7. juni
2004, som ændret bl.a. ved lov nr.
730 af 25. juni 2014 og senest ved
lov nr. 534 af 29. april 2015, fore-
tages følgende ændringer:
§ 3 A.
En udlænding, der er født
1.
§ 3 A
ophæves.
her i riget og opfylder betingelser-
ne i stk. 2, erhverver dansk ind-
fødsret ved over for statsforvalt-
ningen at afgive skriftlig erklæring
herom.
Stk. 2.
Erklæring kan afgives af per-
soner, der
1) har aflagt folkeskolens af-
sluttende prøver i 9. eller
10. klasse med et samlet
karaktergennemsnit
mindst 02 eller er fyldt 18
år,
2) ikke er fyldt 19 år,
3) på
erklæringstidspunktet
har bopæl her i riget,
4) har haft bopæl her i riget i
sammenlagt mindst 12 år,
heraf sammenlagt mindst 5
år inden for de sidste 6 år,
5) ikke er idømt
a) bøde på 3.000 kr. og
derover,
b) 20 dagbøder og derover
for overtrædelse af
straffeloven,
c) bøde for spirituskørsel,
d) bøde for overtrædelse
af lov om euforiserende
Side
18/22
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 5: Lovudkast til forslag om ændring af lov om dansk indfødsret (Ophævelse af erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark mv.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
stoffer,
e) bøde for overtrædelse
af straffelovens kapitel
12 og 13,
f) betinget eller ubetinget
frihedsstraf, eller
g) forvaring, anbringelses-
eller behandlingsdom
eller ungdomssanktion,
6) ikke er meddelt tiltalefra-
fald med vilkår, jf. retspleje-
lovens § 723,
7) ikke er meddelt advarsel ef-
ter lov om euforiserende
stoffer, og
8) ikke er sigtede for en lov-
overtrædelse.
Stk. 3.
Stk. 2, nr. 1, finder ikke an-
vendelse for personer, der er fyldt
15 år, og som ved lægeerklæring,
jf. bilag 1, dokumenterer at have
en langvarig nedsættelse af funkti-
onsevnen, som påvirker evnen til
eller muligheden for at gennemfø-
re ét eller flere af folkeskolens af-
sluttende prøvefag i 9. eller 10.
klasse.
Stk. 4.
Personer, som på grund af
en sigtelse for en lovovertrædelse
ikke kan erhverve dansk indfødsret
ved erklæring, jf. stk. 2, nr. 8, kan
afgive ny erklæring inden for 1 år
efter, at der er truffet endelig afgø-
relse i sagen, selv om den pågæl-
dende forinden er fyldt 19 år, hvis
den pågældende ved afgørelsen
ikke er blevet idømt en sanktion
omfattet af stk. 2, nr. 5, eller med-
delt tiltalefrafald eller advarsel
efter stk. 2, nr. 6 og 7.
§ 4 A.
Erklæring om erhvervelse af
2.
I
§ 4 A, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”§§
indfødsret i medfør af §§ 3-4 kan 3-4” til: ”§§ 3 og 4”.
alene afgives af personer, som på
tidspunktet for erklæringens afgi-
Side
19/22
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 5: Lovudkast til forslag om ændring af lov om dansk indfødsret (Ophævelse af erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark mv.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
velse har lovligt ophold her i riget.
Erklæring kan dog ikke afgives, hvis
der verserer en sag mod den på-
gældende, hvor der af anklage-
myndigheden er nedlagt påstand
om udvisning, eller hvor anklage-
myndigheden som vilkår for et til-
talefrafald har fastsat, at den på-
gældende udvises.
Stk. 2.
En erklæring afgivet efter
3.
I §
4 A, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”§§
lovens §§ 3, 3 A eller 4 afvises af 3, 3 A eller 4” til: ”§ 3 eller § 4”.
den myndighed, som erklæringen
er fremsat over for, hvis myndig-
heden ikke finder, at betingelserne
for at erhverve dansk indfødsret
ved erklæring er opfyldt. Afvisning
af en erklæring kan påklages til
Ministeriet for Flygtninge, Indvan-
drere og Integration.
§ 5.
Erhverver en person indfødsret
3.
I
§ 5, 1. pkt.,
ændres ”§§ 3, 3 A
ved afgivelse af erklæring i medfør eller 4” til: ”§ 3 eller § 4”.
af §§ 3, 3 A eller 4, tilkommer ind-
fødsretten også den pågældendes
barn, herunder adoptivbarn, med-
mindre det udtrykkeligt er angivet,
at et barn ikke skal være omfattet
af erhvervelsen af indfødsret. Det
er en forudsætning for et barns
erhvervelse af dansk indfødsret, at
den erklærende har del i foræl-
dremyndigheden over barnet, og at
barnet er ugift, under 18 år og bo-
sat her i riget. For et adoptivbarn
er det tillige en betingelse, at
adoptionen har gyldighed efter
dansk ret.
§ 12.
Ved indgivelse af ansøgning
om dansk indfødsret ved naturali-
sation for ansøgere, der er fyldt 18
år, og ved indgivelse af ansøgning
om bevis for eller bevarelse af
dansk indfødsret betales et gebyr
på 1.200 kr. Ved afgivelse af erklæ-
Side
20/22
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 5: Lovudkast til forslag om ændring af lov om dansk indfødsret (Ophævelse af erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark mv.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
ring om dansk indfødsret betales et
gebyr på 1.100 kr. Der betales ikke
gebyr for børn, der er omfattet af
forældres erklæring eller ansøg-
ning om dansk indfødsret, jf. § 5 og
§ 6, stk. 2. Der betales kun gebyr
en gang for ansøgning om naturali-
sation, en gang for ansøgning om
bevis for dansk indfødsret, en gang
for ansøgning om bevarelse af
dansk indfødsret og en gang for
afgivelse af erklæring om dansk
indfødsret. Det påhviler ansøgeren
og den erklærende at dokumente-
re, at eventuelle gebyrer tidligere
er betalt. Gebyrerne betales ikke
tilbage, hvis ansøgningen ikke imø-
dekommes, eller hvis erklæringen
afvises.
Stk. 2-3.
(Udelades)
Stk. 4.
Til brug for konstateringen
2.
I § 12, stk. 4,
ændres ”§§ 3-4” til:
af, om en person kan erhverve ”§§ 3 og 4”.
dansk indfødsret ved erklæring
efter §§ 3-4, kan den myndighed,
der modtager erklæringen, indhen-
te oplysninger, også i elektronisk
form, fra Det Centrale Kriminalre-
gister.
Stk. 5-8.
(Udelades)
§2
I lov nr. 1496 af 23. december 2014
om ændring af lov om dansk ind-
fødsret (Accept af dobbelt stats-
borgerskab og betaling af gebyr i
sager om dansk indfødsret) foreta-
ges følgende ændring:
§ 4.
Den, der er
optaget på lov nr.
1224 af 18. december 2012 om
indfødsrets meddelelse eller sene-
re love om indfødsrets meddelelse
med krav om løsning fra statsbor-
gerretlige forhold til fremmede
Side
21/22
IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 5: Lovudkast til forslag om ændring af lov om dansk indfødsret (Ophævelse af erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark mv.), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
stater, og som ikke er blevet løst,
erhverver dansk indfødsret ved
inden for 2 år fra lovens ikrafttræ-
den, jf. § 2, over for statsforvalt-
ningen at afgive skriftlig
erklæring
herom.
1.
I
§ 4
indsættes som
stk. 2:
”Stk.
2.
Erhverver en person ind-
fødsret ved afgivelse af erklæring i
medfør af stk. 1, tilkommer ind-
fødsretten også den pågældendes
barn, herunder adoptivbarn, med-
mindre det udtrykkeligt er angivet,
at et barn ikke skal være omfattet
af erhvervelsen af indfødsret. Det
er en forudsætning for et barns
erhvervelse af dansk indfødsret, at
den erklærende har del i foræl-
dremyndigheden over barnet, og at
barnet er ugift, under 18 år og bo-
sat her i riget. For et adoptivbarn
er det tillige en betingelse, at
adoptionen har gyldighed efter
dansk ret.”
§3
Loven træder i kraft den 1. marts
2016.
Stk. 2.
Loven finder alene anven-
delse for erklæringer, der er afgivet
over for Statsforvaltningen efter
lovens ikrafttræden.
§4
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig
anordning helt eller delvist sættes i
kraft for Færøerne og Grønland
med de ændringer, som de færø-
ske og grønlandske forhold tilsiger.
Side
22/22