Indfødsretsudvalget 2015-16
IFU Alm.del Bilag 48
Offentligt
1587304_0001.png
Folketinget
Indfødsretsudvalget
Christiansborg
1240 København K
12. januar 2016
Klage over Nordsjællands Politis afgørelse af 4. december 2015 i sagen om speciallægen,
der har udarbejdet en række enslydende erklæringer i indfødsretssager
Justitsministeriet (nu Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet) indgav den 28. april
2015 en anmeldelse til Nordsjællands Politi af en speciallæge i psykiatri samt 64 af dennes
patienter, der havde indsendt enslydende lægeerklæringer i deres indfødsretssager.
Baggrunden for anmeldelsen var, at der efter Justitsministeriets opfattelse kunne rejses
tvivl om, hvorvidt de pågældende erklæringer var udfærdiget efter en individuel udred-
ning af de enkelte patienter, og hvorvidt erklæringerne i øvrigt levede op til de lægefaglige
standarder på området. Ministeriet vurderede i den forbindelse, at der var begrundet
mistanke om, at speciallægen havde overtrådt i hvert fald straffelovens § 175, stk. 1, om
afgivelse af urigtig erklæring i pligtforhold og for ansøgernes vedkommende straffelovens
§ 175, stk. 2, om brug af falsk erklæring udstedt ved pligtforhold.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har den 8. december 2015 modtaget Nord-
sjællands Politis afgørelse af 4. december 2015 i sagen.
Det fremgår af afgørelsen, at Nordsjællands Politi har besluttet at opgive sigtelsen mod
speciallægen for overtrædelse af straffelovens § 175, stk. 1, ligesom det er blevet beslut-
tet at standse efterforskningen vedrørende de 64 ansøgere for overtrædelse af straffelo-
vens § 175, stk. 2.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har ved brev af 4. januar 2016 påklaget
Nordsjællands Politis afgørelse i sagen til Statsadvokaten i København.
Ministeriets klage vedrører alene den del af Nordsjællands Politis afgørelse, der omhand-
ler speciallægen. Klagen omfatter således ikke Nordsjællands Politis beslutning om at
indstille efterforskningen mod de 64 ansøgere.
Ministeriet vil i den nærmeste fremtid tage kontakt til Indfødsretsudvalget med henblik på
drøftelse af spørgsmålet om den videre behandling af de pågældende ansøgeres indføds-
retssager.
Med venlig hilsen
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Indfødsretskontoret
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
36977191
Sagsbehandler
KLI
Ref.-nr.
Dokument nr.
2015-9309-0145
Inger Støjberg
Side
1/1