Indfødsretsudvalget 2015-16
IFU Alm.del Bilag 12
Offentligt
1558158_0001.png
Folketinget
Indfødsretsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ved møde i Indfødsretsudvalget den 19. marts 2015 meddelte udvalget Belal El-Khatib
dispensation fra kravet om selvforsørgelse. Ved brev af 3. september 2015 bekræftede
Indfødsretsudvalget endvidere, at man meddelte dispensation i sager, hvor der af Justits-
ministeriet blev afsendt optagebrev uden forbehold for ændrede retningslinjer. Dette
omfattede bl.a. den pågældende sag. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet ville
derfor under normale omstændigheder have optaget ham på det lovforslag om indføds-
rets meddelelse, der forventes fremsat den 29. oktober 2015.
Som jeg tilkendegav på samrådet i Indfødsretsudvalget den 8. september 2015, er det min
klare opfattelse, at en anti-demokrat som Belal El-Khatib på ingen måde bør tildeles et
dansk statsborgerskab.
Jeg har i de seneste uger i medierne erfaret, at Det Konservative Folkeparti, Liberal Allian-
ce og Dansk Folkeparti er af den opfattelse, at Belal El-Khatib ikke bør tildeles et dansk
statsborgerskab, og at Det Konservative Folkeparti agter at stille et ændringsforslag til det
lovforslag om indfødsrets meddelelse, der forventes fremsat den 29. oktober 2015, med
henblik på at få fjernet Belal El-Khatib fra lovforslaget.
Jeg skal derfor anmode udvalget om at tilkendegive, om Belal El-Khatib skal være omfattet
af ovennævnte lovforslag.
Henset til den korte tid til fremsættelsen af lovforslaget, skal jeg venligst anmode om at
modtage udvalgets tilkendegivelse senest den 23. oktober 2015.
Med venlig hilsen
21. oktober 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Kontornavn
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
36977191
Sagsbehandler
KLI
Ref.-nr.
Dokument nr.
2015-9301-0014
Inger Støjberg
Side
1/1