IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 117: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Krav om forældremyndighedsindehavers samtykke og vandel, når børn som bipersoner erhverver dansk indfødsret)

Indfødsretsudvalget 2015-16
IFU Alm.del Bilag 117
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om dansk indfødsret

(Krav om forældremyndighedsindehavers samtykke og vandel, når børn som bipersoner erhverver dansk

indfødsret)

§1

I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004, som ændret bl.a. ved lov nr. 729 af

25. juni 2014 og senest ved lov nr. 110 af 8. februar 2016, foretages følgende ændringer:

§ 5

indsættes som

3. pkt.:

”Er barnet undergivet fælles forældremyndighed, skal den anden forældremyndighedsindehaver

meddele samtykke til, at barnet erhverver indfødsret med den erklærende.”

3. pkt. bliver herefter 4. pkt.

§ 6

indsættes som

stk. 3:

”Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse, såfremt et barn ved lov undtages en forælders

naturalisation.”

§2

I lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt

statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret), som ændret ved lov nr. 111 af 8. februar

2016 om ændring af lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Omfattelse af børn som bipersoner ved

afgivelse af erklæring i medfør af reglerne om dobbelt statsborgerskab) foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 4

§ 4, stk. 2

indsættes som

3. pkt.:

”Er barnet undergivet fælles forældremyndighed, skal den anden forældremyndighedsindehaver

meddele samtykke til, at barnet erhverver indfødsret med den erklærende.”

3. pkt. bliver herefter 4. pkt.

§3

Loven træder i kraft 1. januar 2017.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i

kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsigter.

IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 117: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Krav om forældremyndighedsindehavers samtykke og vandel, når børn som bipersoner erhverver dansk indfødsret)

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Gældende ret

2.1. Grundlovens § 44

2.2. Erhvervelse af indfødsret ved afgivelse af erklæring

2.2.1. Erklæringsbestemmelser i indfødsretsloven

2.2.2. Erklæringsbestemmelser i lov om dobbelt statsborgerskab

2.3. Erhvervelse af indfødsret ved naturalisation

2.4. Børns erhvervelse af indfødsret som bipersoner i erklærings- og naturalisationssager

2.4.1. Børns erhvervelse af indfødsret som bipersoner i erklæringssager

2.4.2. Børns erhvervelse af indfødsret som bipersoner i naturalisationssager

3. Lovforslagets indhold

3.1. Krav om forældremyndighedsindehavers samtykke, når børn som bipersoner erhverver dansk

indfødsret

3.2. Krav om vandel, når børn som bipersoner erhverver dansk indfødsret ved naturalisation

4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

7. Administrative konsekvenser for borgere

8. Miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1.

Lovforslaget har til formål at præcisere betingelserne for, i hvilke tilfælde et barn erhverver

dansk indfødsret som biperson til en af sine forældre. Børn, der automatisk erhverver dansk indfødsret ved

en forælders erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring eller naturalisation, betegnes i praksis som

bipersoner.

Erhverver en person dansk indfødsret ved erklæring eller naturalisation, tilkommer indfødsretten også den

pågældendes barn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være omfattet af

erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den

erklærende har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år og bosat her i

riget. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.

1.2.

Der stilles i praksis endvidere krav om, at den anden forældremyndighedsindehaver, hvis

barnet er undergivet fælles forældremyndighed, meddeler samtykke til, at barnet erhverver dansk

indfødsret. Denne praksis har baggrund i det grundlæggende princip efter forældreansvarsloven, hvorefter

væsentlige beslutninger om barnets forhold kræver enighed mellem forældrene, jf. § 3 i

forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1820 af 23. december 2015 med senere ændringer.

Det foreslås med lovforslaget, at kravet om samtykke fra den anden forældremyndighedsindehaver for et

barns erhvervelse af dansk indfødsret som biperson indsættes i indfødsretsloven.

1.3.

Der stilles i sager om naturalisation desuden krav om, at en biperson ikke må have begået de

former for kriminalitet, som udløser karenstid, eller som helt udelukker en ansøger om dansk indfødsret fra

at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Kravet om vandel for bipersoner i naturalisationssager praktiseres på baggrund af en tilkendegivelse fra

Folketingets Indfødsretsudvalg afgivet i 1997 i forbindelse med behandlingen af en række konkrete

naturalisationssager.

I praksis vil et barn, der ikke opfylder vandelskravet, blive undtaget en forælders naturalisation ved, at det

angives direkte i lovforslag om indfødsrets meddelelse, at barnet ikke skal være omfattet.

Det foreslås med lovforslaget, at der i indfødsretslovens § 6 indsættes et 3. stykke, hvoraf det følger, at et

barn, der undtages en forælders naturalisation i lovforslag om indfødsrets meddelelse, ikke erhverver

dansk indfødsret.

2. Gældende ret

2.1.

Grundlovens § 44

Efter grundlovens § 44, stk. 1, kan ingen udlænding få dansk indfødsret uden ved lov (naturalisation).

Bestemmelsen indebærer et delegationsforbud, og det kan således ikke overlades til administrative

myndigheder eller domstolene at træffe afgørelse om tildeling af dansk indfødsret til udenlandske

statsborgere og statsløse personer.

Grundlovens § 44, stk. 1, er ikke til hinder for, at der ved lov fastsættes bestemmelse om, at dansk

indfødsret automatisk opnås, når visse faste kendsgerninger er til stede. Således er der f.eks. i den

gældende indfødsretslov fastsat regler om, i hvilke tilfælde dansk indfødsret erhverves ved fødslen, jf. § 1,

ved forældrenes efterfølgende indgåelse af ægteskab, jf. § 2, og ved adoption, jf. § 2 A.

Grundlovens § 44, stk. 1, anses heller ikke for at være til hinder for fastsættelse af bestemmelser om, at

udlændinge kan erhverve dansk indfødsret ved at erklære, at nogle bestemte i loven fastsatte betingelser

er opfyldt. Sådanne bestemmelser om erhvervelse af dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring fremgår af

henholdsvis indfødsretslovens §§ 3 og 4 samt §§ 3 og 4 i lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af

lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk

indfødsret) som senere ændret ved lov nr. 111 af 8. februar 2016 om ændring af lov om ændring af lov om

dansk indfødsret (Omfattelse af børn som bipersoner ved afgivelse af erklæring i medfør af reglerne om

dobbelt statsborgerskab) – herefter lov om dobbelt statsborgerskab. Der henvises til pkt. 2.2. nedenfor.

Myndighederne træffer således ikke afgørelse om tildeling af dansk indfødsret, men har blot til opgave at

konstatere, at den pågældende opfylder de betingelser, som er fastsat i loven.

Såfremt betingelserne for at afgive erklæring ikke er til stede, kan dansk indfødsret kun tildeles ved, at den

pågældende optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse (naturalisation). Der henvises til pkt. 2.3.

nedenfor.

2.2.

2.2.1.

Erhvervelse af indfødsret ved afgivelse af erklæring

Erklæringsbestemmelser i indfødsretsloven

De gældende bestemmelser i indfødsretsloven om erhvervelse af dansk indfødsret ved afgivelse af

erklæring fremgår af lovens §§ 3 og 4, hvorefter nordiske statsborgere og tidligere danske statsborgere

under visse betingelser kan erhverve dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring herom.

2.2.1.1.

Efter indfødsretslovens § 3, stk. 1, erhverver den, der er statsborger i Finland, Island, Norge

eller Sverige og opfylder betingelserne i bestemmelsens stk. 2 eller 3, dansk indfødsret ved at afgive skriftlig

erklæring herom over for Statsforvaltningen, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i

Grønland.

Efter indfødsretslovens § 3, stk. 2, kan erklæring afgives af personer, der er fyldt 18 år, men endnu ikke 23

år, på erklæringstidspunktet har bopæl her i riget, har haft bopæl her i riget i sammenlagt mindst 10 år,

heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år, er ustraffede og ikke er idømt foranstaltninger efter

straffelovens kapitel 9 og ikke er sigtede for en straffelovsovertrædelse. I denne forbindelse sidestilles

bopæl i et andet nordisk land med bopæl her i riget, dog kun i det omfang bopælstiden i det andet nordiske

land ligger mindst 5 år forud for erklæringens afgivelse og før den erklærendes fyldte 16. år, jf. § 3, stk. 4.

Det følger endvidere af indfødsretslovens § 3, stk. 3, at erklæring kan afgives af personer, der har erhvervet

statsborgerret i Finland, Island, Norge eller Sverige på anden måde end ved naturalisation, er fyldt 18 år,

har haft bopæl her i riget i de sidste 7 år og ikke i løbet af denne tid er idømt frihedsstraf eller

foranstaltning, der kan ligestilles med frihedsstraf.

Efter indfødsretslovens § 3, stk. 5, kan personer, som på grund af en sigtelse for en lovovertrædelse ikke

kan erhverve dansk indfødsret ved erklæring, jf. § 3, stk. 2, afgive ny erklæring inden for 1 år efter, at der er

truffet endelig afgørelse i sagen, selv om den pågældende forinden er fyldt 23 år, hvis den pågældende ikke

findes skyldig i lovovertrædelsen.

2.2.1.2.

Det følger af indfødsretslovens § 4, stk. 1, at har nogen, som ved fødslen har erhvervet

dansk indfødsret, og som har boet her i riget indtil det fyldte 18. år, mistet indfødsretten, generhverver

han, såfremt han har haft bopæl her i de sidste 2 år, indfødsretten ved at afgive skriftlig erklæring herom

over for Statsforvaltningen, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland. For så

vidt angår kravet i § 4, stk. 1, om, at den erklærende skal have boet her i riget indtil det fyldte 18. år,

ligestilles bopæl i et andet nordisk land indtil det fyldte 12. år med bopæl her i riget, jf. § 4, stk. 3.

Det følger endvidere af indfødsretslovens § 4, stk. 2, at den, der har mistet dansk indfødsret og derefter

vedblivende har været statsborger i et nordisk land, generhverver indfødsretten, når han efter at have

taget bopæl her i riget over for Statsforvaltningen, Rigsombudsmanden på Færøerne eller

Rigsombudsmanden i Grønland afgiver skriftlig erklæring herom.

2.2.1.3.

Det følger af indfødsretslovens § 4 A, stk. 1, at erklæring om erhvervelse af dansk indfødsret i

medfør af §§ 3 og 4 alene kan afgives af personer, som på tidspunktet for erklæringens afgivelse har lovligt

ophold her i riget. En erklæring kan endvidere ikke afgives, hvis der verserer en sag mod den pågældende,

hvor der af anklagemyndigheden er nedlagt påstand om udvisning, eller hvor anklagemyndigheden som

vilkår for et tiltalefrafald har fastsat, at den pågældende udvises.

Det følger endvidere af indfødsretslovens § 4 A, at en erklæring afgivet efter §§ 3 eller 4 afvises i henhold til

stk. 2 af den myndighed, som erklæringen er fremsat over for, hvis myndigheden ikke finder, at

betingelserne for at erhverve dansk indfødsret ved erklæring er opfyldt. Afvisning af en erklæring kan

påklages til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

2.2.2.

Erklæringsbestemmelser i lov om dobbelt statsborgerskab

I lov om dobbelt statsborgerskab blev der i tilknytning til indførelsen af fuld adgang til dobbelt

statsborgerskab etableret to tidsbegrænsede overgangsordninger, hvorefter visse tidligere danske

statsborgere og visse personer, der er optaget på en lov om indfødsrets meddelelse med krav om løsning,

kan erhverve dansk indfødsret ved at afgive en skriftlig erklæring herom over for Statsforvaltningen, jf.

lovens §§ 3 og 4.

2.2.2.1.

Det følger af § 3, stk. 1, i lov om dobbelt statsborgerskab, at tidligere danske statsborgere,

der har fortabt deres danske indfødsret i medfør af den nu ophævede § 7 i lov om dansk indfødsret og

opfylder betingelserne i § 3, stk. 2 og 3, i lov om dobbelt statsborgerskab, erhverver dansk indfødsret ved

inden for 5 år fra lovens ikrafttræden over for Statsforvaltningen at afgive skriftlig erklæring herom.

I følge § 3, stk. 2, i lov om dobbelt statsborgerskab kan erklæring efter stk. 1 afgives af tidligere danske

statsborgere, der ikke er idømt en ubetinget frihedsstraf i perioden mellem fortabelsen af den danske

indfødsret og afgivelse af erklæring.

For tidligere danske statsborgere over 22 år, der er født i udlandet, er det i tilfælde, hvor der ikke ved det

fyldte 22. år er truffet afgørelse i medfør af § 8 i lov om dansk indfødsret, endvidere en betingelse, at de

pågældende inden det fyldte 22. år har haft bopæl her i riget eller har haft ophold her i riget af sammenlagt

mindst 1 års varighed, jf. § 3, stk. 3, i lov om dobbelt statsborgerskab.

2.2.2.2.

Det følger endvidere af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab, at personer, der er optaget på

lov nr. 1224 af 18. december 2012 om indfødsrets meddelelse eller senere love om indfødsrets meddelelse

med krav om løsning fra statsborgerretlige forhold til fremmede stater, og som ikke er blevet løst,

erhverver dansk indfødsret ved inden for 2 år fra lovens ikrafttræden over for Statsforvaltningen at afgive

skriftlig erklæring herom.

2.3.

Erhvervelse af indfødsret ved naturalisation

2.3.1.

Det fremgår af indfødsretslovens § 6, stk. 1, at indfødsret kan erhverves ved naturalisation i

henhold til grundloven.

Lovforslag om indfødsrets meddelelse fremsættes i praksis to gange årligt af udlændinge-, integrations- og

boligministeren. Udformningen af lovforslagene sker på baggrund af retningslinjer fastlagt i en politisk

aftale. Ved aftalen tilkendegiver et flertal i Folketinget, hvilke betingelser personer, der optages på et

lovforslag om indfødsrets meddelelse, skal opfylde.

I den forbindelse fastlægger partierne endvidere i vidt omfang, under hvilke betingelser sager skal

forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der i den

enkelte sag bør meddeles dispensation fra de almindelige naturalisationsbestemmelser, som ansøgeren

ikke måtte opfylde. Hvis Indfødsretsudvalget meddeler dispensation, vil den pågældende blive optaget på

et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Personer, der er optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, vil således enten opfylde

betingelserne i den gældende politiske aftale eller være meddelt dispensation af Folketingets

Indfødsretsudvalg.

2.3.2.

De gældende retningslinjer for erhvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation er fastlagt i

aftale af 5. oktober 2015 om indfødsret, jf. cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om

naturalisation.

Betingelserne, som ansøgere om dansk indfødsret skal opfylde for at blive optaget på et lovforslag om

indfødsrets meddelelse, fremgår af cirkulæreskrivelsen. En af betingelserne er, at ansøgere skal opfylde et

vandelskrav.

2.3.2.1.

De gældende betingelser om vandel fremgår af cirkulæreskrivelsen §§ 19-21 samt bilag 2 til

cirkulæreskrivelsen.

Det følger af cirkulæreskrivelsens § 19, stk. 2, at ansøgere, der er idømt en ubetinget frihedsstraf på mindst

60 dage for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 (om bl.a. terrorisme), der er idømt udvisning for

bestandig eller idømt ubetinget frihedsstraf i 1 �½ år eller derover, ikke kan optages på et lovforslag om

indfødsrets meddelelse.

Det følger endvidere af cirkulæreskrivelsens § 19, stk. 3, at ansøgere, der i øvrigt er straffet eller har

modtaget en strafferetlig sanktion, ikke kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse før udløbet

af en vis karenstid, jf. oversigten i cirkulæreskrivelsens bilag 2.

2.3.2.2.

Af cirkulæreskrivelsens bilag 2 følger nedenstående karenstider for personer, der er straffet

eller har modtaget en strafferetlig sanktion:

Bødestraf

1) Bøder på 3.000 kr. og derover (eller 20 dagbøder og derover for overtrædelse af straffeloven): 4 år

og 6 måneder fra gerningstidspunktet.

2) Bøder for spiritus- eller promillekørsel - uanset bødestørrelsen: 4 år og 6 måneder fra

gerningstidspunktet.

3) Bøder for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer - uanset bødestørrelsen: 6 år fra

gerningstidspunktet.

4) Bøder for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13: 9 år fra gerningstidspunktet.

Frihedsstraffe og betingede domme

5) Ubetinget frihedsstraf op til 60 dage: 12 år fra straffens udståelse (prøveløsladelsestidspunktet), jf.

dog pkt. 6.

6) Ubetinget frihedsstraf op til 60 dage for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13: 18 år fra

straffens udståelse (prøveløsladelsestidspunktet).

7) Ubetinget frihedsstraf på 60 dage og op til 6 måneder: 15 år fra straffens udståelse

(prøveløsladelsestidspunktet).

8) Ubetinget frihedsstraf på 6 måneder og op til 1 år:18 år fra straffens udståelse

(prøveløsladelsestidspunktet).

9) Ubetinget frihedsstraf på 1 år og op til 1�½ år: 27 år fra straffens udståelse

(prøveløsladelsestidspunktet).

10) Hvis en ubetinget frihedsstraf anses for udstået ved varetægtsfængslingen, regnes karenstiden, jf.

pkt. 5-9, fra løsladelsen fra varetægtsfængsling.

11) En straf, som er delvist eftergivet ved benådning, er til hinder for optagelse på et lovforslag om

indfødsrets meddelelse i den periode, som den del af straffen, der skal udstås, isoleret betragtet

ville give anledning til, jf. pkt. 5-9. En straf, som er helt eftergivet ved benådning: 4 år og 6 måneder

efter udløbet af den prøvetid, der er fastsat som betingelse for eftergivelsen.

12) Betingede domme med vilkår om samfundstjeneste: 7 år og 6 måneder fra dommens afsigelse.

Andre betingede domme: 6 år fra dommens afsigelse, dog altid indtil udløbet af den prøvetid, der er

fastsat i dommen.

13) En delvis betinget dom er til hinder for optagelse på et lovforslag i den periode, som den ubetingede

del af frihedsstraffen isoleret betragtet ville give anledning til, jf. pkt. 5-9.

Foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9

14) Forvaring, jf. straffelovens § 70: 30 år fra foranstaltningens ophævelse.

15) Anbringelsesdomme: 12 år fra foranstaltningens ophævelse, dog mindst 15 år fra dommens

afsigelse.

16) Behandlingsdomme: 9 år fra foranstaltningens ophævelse, dog mindst 12 år fra dommens afsigelse.

17) Domme til ambulant behandling: 6 år fra foranstaltningens ophævelse, dog mindst 9 år fra

dommens afsigelse.

18) Domme til ungdomssanktion, jf. straffelovens § 74 a: 6 år fra foranstaltningens ophør.

Andre sanktioner

19) Tiltalefrafald med vilkår, jf. retsplejelovens § 723: 4 år og 6 måneder fra tiltalefrafaldets meddelelse,

dog kun 3 år ved vilkår om ungdomskontrakt.

20) Advarsler for overtrædelse af lov om euforiserende: 3 år fra gerningstidspunktet.

21) Hvis ansøgeren har modtaget en udvisningsdom, der ikke er effektueret, regnes den forlangte

opholdsperiode, jf. retningslinjernes kap. 3, fra det tidspunkt, hvor det idømte indrejseforbud ville

udløbe, når det regnes fra dommens afsigelse.

2.3.2.3.

Det følger af cirkulæreskrivelsens § 19, stk. 4, at hvis ansøgeren har været straffet (eller

modtaget en strafferetlig sanktion) flere gange for ligeartet kriminalitet, forlænges karenstiden med 3 år for

hver gang.

Kriminalitet anses for ligeartet, hvis det drejer sig om overtrædelser af bestemmelser i samme lov, dog for

så vidt angår overtrædelser af straffeloven og færdselsloven bestemmelser i samme kapitel.

Straffelovsovertrædelser, hvori der indgår vold eller trusler om vold, anses dog altid for ligeartet. Kun

sanktioner, der udløser karenstid, har gentagelsesvirkning.

Den samlede karenstid beregnes med udgangspunkt i den straf, der isoleret betragtet medfører den

karenstid, der udløber senest.

2.3.2.4.

Det fremgår af cirkulæreskrivelsens § 19, stk. 5, at en ansøger, der er sigtet for en

lovovertrædelse, ikke kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

2.3.2.5.

Det følger af cirkulæreskrivelsens § 19, stk. 6, at hvor ganske særlige forhold taler herfor,

forelægges det for Folketingets Indfødsretsudvalg, om der kan dispenseres fra betingelserne om karens.

Forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren er blevet straffet med en bøde i niveauet fra 3.000 kr. til og med

10.000 kr. for overtrædelse af anden lovgivning end straffeloven, færdselsloven, lov om euforiserende

stoffer og våbenloven, og den pågældende bøde indebærer, at ansøgeren ikke kan optages på et lovforslag

om indfødsrets meddelelse.

2.3.2.6.

Det følger af cirkulæreskrivelsens § 21, at hvis justitsministeren meddeler, at det af Politiets

Efterretningstjeneste vurderes, at en ansøger kan være en fare for landets sikkerhed, forelægges sagen for

Folketingets Indfødsretsudvalg med indstilling om udelukkelse af den pågældende fra optagelse på et

lovforslag om indfødsrets meddelelse i en nærmere angiven periode.

2.4.

Børns erhvervelse af indfødsret som bipersoner i erklærings- og naturalisationssager

Erhverver en person dansk indfødsret, tilkommer indfødsretten som udgangspunkt også den pågældendes

børn, herunder adoptivbørn. Børn, der automatisk erhverver dansk indfødsret ved en forælders erhvervelse

af dansk indfødsret ved erklæring eller naturalisation, betegnes i praksis som bipersoner.

2.4.1.

Børns erhvervelse af indfødsret som bipersoner i erklæringssager

2.4.1.1.

Det følger af indfødsretslovens § 5, at erhverver en person indfødsret ved afgivelse af

erklæring i medfør af §§ 3 og 4, tilkommer indfødsretten også den pågældendes barn, herunder

adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af

indfødsret. Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende har del i

forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år og bosat her i riget. For et

adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.

Under samme betingelser tilkommer indfødsretten også den pågældendes barn efter § 4, stk. 2, i lov om

dobbelt statsborgerskab, når en person, der er optaget på lov nr. 1224 af 18. december 2012 om

indfødsrets meddelelse eller senere love om indfødsrets meddelelse med krav om løsning fra

statsborgerretlige forhold til fremmede stater, erhverver indfødsret ved afgivelse af erklæring.

2.4.1.2.

Det følger endvidere af § 3, stk. 4, i lov om dobbelt statsborgerskab, at erhverver en tidligere

dansk statsborger indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af § 3, stk. 1, tilkommer indfødsretten også

den pågældendes barn, herunder adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal

være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk

indfødsret, at den erklærende har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift og under 18

år. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.

2.4.1.3.

Der stilles i sager om erhvervelse af dansk indfødsret som biperson ved erklæring endvidere i

praksis krav om, at den anden forældremyndighedsindehaver, hvis barnet er undergivet fælles

forældremyndighed, meddeler samtykke til, at barnet erhverver indfødsret sammen med den erklærende

forælder. Denne praksis har baggrund i det grundlæggende princip efter forældreansvarsloven, hvorefter

væsentlige beslutninger om barnets forhold kræver enighed mellem forældrene, jf. forældreansvarslovens

§ 3.

Hvilke beslutninger om barnets forhold, der må anses som ”væsentlige” efter § 3 i forældreansvarsloven er

ikke nærmere defineret i loven. I forarbejderne til bestemmelsen anføres en række eksempler på

beslutninger, der må anses som værende væsentlige i lovens forstand. Bl.a. nævnes spørgsmålet om

barnets flytning til udlandet, herunder udrejse til Grønland og Færøerne, barnets religion og væsentlige

lægelige indgreb. Også andre forhold, der kan indebære overvejelser med længere tidsperspektiv for

barnet, f.eks. valg af skoleretning, videreuddannelse mv., vil som udgangspunkt kræve enighed mellem

forældrene.

Som følge af at dansk indfødsret medfører en række rettigheder og pligter, ligesom indfødsretten kan få

betydning for barnets rettigheder og pligter i forhold til fremmede stater, anses beslutningen om et barns

erhvervelse af dansk indfødsret som en væsentlig beslutning om barnets forhold omfattet af

forældreansvarslovens § 3.

2.4.1.4.

Et barn erhverver således - hvis barnet opfylder de ovenfor nævnte betingelser – automatisk

dansk indfødsret som biperson til forælderen på det tidspunkt, hvor forælderen erhverver dansk indfødsret

ved erklæring. Det vil sige på tidspunktet for erklæringens afgivelse.

2.4.2.

Børns erhvervelse af indfødsret som bipersoner i naturalisationssager

2.4.2.1.

Det fremgår af indfødsretslovens § 6, stk. 2, at reglerne i indfødsretslovens § 5 tilsvarende

finder anvendelse, hvis den, der naturaliseres, har børn, herunder adoptivbørn.

Et barn erhverver således automatisk dansk indfødsret ved naturalisation som biperson, medmindre det

udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en

forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at forælderen har del i forældremyndigheden

over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år og bosat her i riget. For et adoptivbarn er det tillige en

betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.

2.4.2.2.

Et barn erhverver dansk indfødsret ved naturalisation som biperson på det tidspunkt, hvor

forælderen erhverver dansk indfødsret. Det vil sige på tidspunktet for ikrafttræden af den lov om

indfødsrets meddelelse, som forælderen er omfattet af.

2.4.2.3.

Betingelsen om, at et barn erhverver dansk indfødsret ved naturalisation som biperson,

medmindre det udtrykkeligt er angivet, at barnet ikke skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret,

anvendes sådan, at forælderen i forbindelse med ansøgningen kan tilkendegive, at et barn ikke skal være

omfattet af naturalisationen.

2.4.2.4.

I forbindelse med naturalisationen angives det direkte i lovteksten til lovforslag om

indfødsrets meddelelse, hvis en ansøgers barn ikke skal være omfattet. I praksis sker det ved, at der efter

forælderens navn på lovforslaget om indfødsrets meddelelse anføres ”dog

uden virkning for ansøgerens

barn født xxxx

(barnets fødselsår)”.

Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til § 1, nr. 6, i lov nr. 1018 af 23. december 1998 om

ændring af lov om dansk indfødsret, lov om offentlig auktion ved auktionsledere og lov om vagtvirksomhed

(Ratifikation af Europarådskonventionen af 6. november 1997 om statsborgerret og ophævelse af krav om

dansk indfødsret m.v.), hvoraf det bl.a. fremgår, at: ”I

sådanne tilfælde kan undtagelsen ikke alene være et

ønske fra den pågældende ansøgers side, men kan også skyldes, at det er konstateret, at barnet ikke

opfylder betingelserne for naturalisation. Folketingets indfødsretsudvalg har tilkendegivet, at et barn i

sådanne tilfælde ikke kan naturaliseres som biperson til forældrene.”

2.4.2.5.

I praksis stilles der krav om, at barnet ikke må have begået de former for kriminalitet, som

udløser karenstid, eller som helt udelukker en ansøger om dansk indfødsret fra at blive optaget på et

lovforslag om indfødsrets meddelelse. Der henvises til pkt. 2.3.2. ovenfor.

Kravet om vandel for bipersoner i naturalisationssager praktiseres på baggrund af en tilkendegivelse fra

Folketingets Indfødsretsudvalg om, at bipersoner, der er sigtede eller straffet af betydning for

naturalisationssagen, skal udtages fra lovforslag om indfødsrets meddelelse. Tilkendegivelsen er afgivet i

1997 i forbindelse med behandlingen af en række konkrete naturalisationssager.

2.4.2.6.

Der stilles i praksis endvidere krav om, at den anden forældremyndighedsindehaver, hvis

barnet er undergivet fælles forældremyndighed, meddeler samtykke til, at barnet erhverver dansk

indfødsret. Denne praksis har baggrund i det grundlæggende princip efter forældreansvarsloven, hvorefter

væsentlige beslutninger om barnets forhold kræver enighed mellem forældrene, jf. forældreansvarslovens

§ 3. Der henvises til pkt. 2.4.1.3. ovenfor.

3. Lovforslagets indhold

Formålet med lovforslaget er at præcisere betingelserne for, i hvilke tilfælde et barn erhverver dansk

indfødsret som biperson til en af sine forældre.

3.1.

indfødsret

Krav om forældremyndighedsindehavers samtykke, når børn som bipersoner erhverver dansk

3.1.1.1.

Som beskrevet under pkt. 2.4.1.3. og 2.4.2.6. ovenfor stilles der ved erhvervelse af dansk

indfødsret som biperson i praksis krav om, at den anden forældremyndighedsindehaver, hvis barnet er

undergivet fælles forældremyndighed, meddeler samtykke til, at barnet erhverver dansk indfødsret. Denne

praksis har baggrund i det grundlæggende princip efter forældreansvarsloven, hvorefter væsentlige

beslutninger om barnets forhold kræver enighed mellem forældrene, jf. forældreansvarslovens § 3.

Kravet om samtykke stilles ud fra den betragtning, at erhvervelse af dansk indfødsret er en væsentlig

beslutning om barnets forhold efter forældreansvarslovens § 3. Dansk indfødsret medfører en række

rettigheder og pligter, ligesom indfødsretten kan få betydning for barnets rettigheder og pligter i forhold til

fremmede stater.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, at kravet om samtykke fra den anden

forældremyndighedsindehaver for en bipersons erhvervelse af dansk indfødsret indsættes i

indfødsretsloven, således at det tydeliggøres, hvilke betingelser et barn skal opfylde for at erhverve dansk

indfødsret som biperson.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2 og bemærkningerne hertil.

3.2.

Krav om vandel, når børn som bipersoner erhverver dansk indfødsret ved naturalisation

3.2.1.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2, at der i indfødsretslovens § 6 indsættes et 3. stykke,

hvoraf det følger, at et barn, der undtages en forælders naturalisation i lovforslag om indfødsrets

meddelelse, ikke erhverver dansk indfødsret. Bestemmelsen foreslås indsat for at præcisere, at et barn ud

over de tilfælde, der fremgår af indfødsretslovens § 6, stk. 2, jf. § 5, i visse situationer ikke automatisk

erhverver dansk indfødsret som biperson i forbindelse med en forælders naturalisation.

Det bemærkes, at det allerede i dag er muligt at undtage et barn en forælders naturalisation. Der henvises i

den forbindelse til bemærkningerne til § 1, nr. 6, i lov nr. 1018 af 23. december 1998, hvoraf det bl.a.

fremgår

”… at det i forbindelse med naturalisation angives direkte i lovteksten til loven om indfødsrets

meddelelse, hvis ansøgerens barn ikke skal være omfattet. I sådanne tilfælde kan undtagelsen ikke alene

være et ønske fra den pågældende ansøgers side, men kan også skyldes, at det er konstateret, at barnet

ikke opfylder betingelserne for naturalisation.”

3.2.2.

Som beskrevet under pkt. 2.4.2.5. ovenfor stilles der i sager om naturalisation i praksis krav

om, at en biperson ikke må have begået de former for kriminalitet, som udløser karenstid, eller som helt

udelukker en ansøger om dansk indfødsret fra at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Kravet om vandel for bipersoner i naturalisationssager praktiseres på baggrund af en tilkendegivelse fra

Folketingets Indfødsretsudvalg om, at bipersoner, der er sigtede eller straffet af betydning for

naturalisationssagen, skal udtages fra lovforslag om indfødsrets meddelelse. Tilkendegivelsen er afgivet i

1997 i forbindelse med behandlingen af en række konkrete naturalisationssager.

I praksis vil et barn, der ikke opfylder vandelskravet, blive undtaget en forælders naturalisation ved, at det

angives direkte i lovforslag om indfødsrets meddelelse, at barnet ikke skal være omfattet.

3.2.3.

Ved indførelsen af et nyt 3. stykke i indfødsretslovens § 6, præciseres det, at børn, der ved

lov undtages en forælders naturalisation, ikke erhverver dansk indfødsret, uanset at de i § 6, stk. 2, jf. § 5,

2. til sidste pkt., angivne forudsætninger for at erhverve dansk indfødsret som biperson til en forælder er

opfyldt.

Bestemmelsen forudsættes anvendt i tilfælde, hvor et barn ikke opfylder det gældende vandelskrav som

fastsat i cirkulæreskrivelse om naturalisation, dvs. har begået kriminalitet, som udløser karenstid, eller

kriminalitet, som helt udelukker en ansøger om dansk indfødsret fra at blive optaget på et lovforslag om

indfødsret meddelelse.

Bestemmelsen forudsættes herunder anvendt i tilfælde, hvor justitsministeren i medfør af proceduren

beskrevet i cirkulæreskrivelse om naturalisation om personer, der af Politiets Efterretningstjeneste

vurderes at kunne være en fare for landets sikkerhed, meddeler, at Politiets Efterretningstjeneste vurderer,

at et barn kan være en fare for landets sikkerhed. Sagen vil i et sådant tilfælde blive forelagt for

Folketingets Indfødsretsudvalg med indstilling om udelukkelse af det pågældende barn fra optagelse på et

lovforslag om indfødsrets meddelelse i en nærmere angiven periode.

Bestemmelsen forudsættes endvidere anvendt i tilfælde, hvor et barn på tidspunktet for forælderens

optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse er sigtet for en lovovertrædelse. Et barn vil således ikke

erhverve dansk indfødsret som biperson ved en forælders naturalisation, hvis barnet på tidspunktet for

forælderens optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse er sigtet for en lovovertrædelse.

3.2.4.

Med indførelsen af bestemmelsen i indfødsretslovens § 6, stk. 3, tydeliggøres det endvidere,

at i tilfælde, hvor ansøgeren udtrykkeligt i forbindelse med ansøgningen har angivet, at et barn ikke skal

omfattes af erhvervelsen af indfødsret, jf. § 6, stk. 2, jf. § 5, 1. pkt., angives det direkte i lovteksten til

lovforslag om indfødsrets meddelelse, at barnet ikke er omfattet af erhvervelsen af dansk indfødsret.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder

Den europæiske konvention af 6. november 1997 om statsborgerret.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser fra borgere.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. august 2016 til den 19. september 2016 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty International, Børnerådet,

Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening,

Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske

Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Centrale

Handicapråd, DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om

Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finansrådet, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, HK/Danmark,

Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, Kommunernes

Landsforening, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Landsforeningen Adoption og Samfund,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation,

Lærernes Centralorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre),

Politiforbundet i Danmark, Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Red Barnet, Retspolitisk Forening,

Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland,

Rigspolitiet, Rotary Denmark, Røde Kors Asylafdeling, Røde Kors Landskontoret, Rådet for Etniske

Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, samtlige byretter, SOS mod Racisme,

Statsborger.dk, Statsforvaltningen, Sydslesvigsk Forening, Sydslesvigudvalget, Uddannelsesforbundet,

Styrelsen for Videregående Uddannelser, UNHCR, Ægteskab uden Grænser og 3F.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgere

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Ingen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med den forslåede ændring af indfødsretslovens § 5 vil kravet om den anden

forældremyndighedsindehaveres samtykke for en bipersons erhvervelse af dansk indfødsret fremgå direkte

af indfødsretsloven.

Formålet med den forslåede ændring er at tydeliggøre, hvilke betingelser et barn skal opfylde for at

erhverve dansk indfødsret som biperson.

Ved erhvervelse af dansk indfødsret som biperson stilles der i praksis krav om, at den anden

forældremyndighedsindehaver, hvis barnet er undergivet fælles forældremyndighed, meddeler samtykke

til, at barnet erhverver dansk indfødsret. Denne praksis har baggrund i det grundlæggende princip efter

forældreansvarsloven, hvorefter væsentlige beslutninger om barnets forhold kræver enighed mellem

forældrene, jf. forældreansvarslovens § 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Med den forslåede ændring indsættes der i indfødsretslovens § 6 et 3. stykke, hvoraf det følger, at et barn,

der undtages en forælders naturalisation i lovforslag om indfødsrets meddelelse, ikke erhverver dansk

indfødsret.

Forslaget har til formål at præcisere, at et barn ud over de tilfælde, der fremgår af indfødsretslovens § 6,

stk. 2, jf. § 5, i visse situationer ikke automatisk erhverver dansk indfødsret som biperson i forbindelse med

en forælders naturalisation, uanset at de i § 6, stk. 2, jf. § 5, 2. til sidste pkt., angivne forudsætninger for at

erhverve dansk indfødsret som biperson til en forælder er opfyldt.