Indfødsretsudvalget 2015-16
IFU Alm.del Bilag 11
Offentligt
2015/2 LSF xxx
Offentliggørelsesdato: xx-yy-2015
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Den fulde tekst
Fremsat den 11. november 2015 af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)
Forslag
til
Lov om Indfødsretsprøven af 2015
§ 1.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren bemyndiges til at etablere Indfødsretsprøven af 2015.
Stk. 2.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte regler om etablering og afholdelse af
Indfødsretsprøven af 2015, herunder regler om udpegning af prøveafholdere, om betingelser for deltagelse i prøven, om
opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven, om prøvens gennemførelse, om tilsyn samt om klageadgang mv.
§ 2.
Loven træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 2.
Lov nr. 1456 af 17. december 2013 om statsborgerskabsprøve ophæves.
§ 3.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse
landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
 IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 11: Lovudkast til forslag om indfødsretsprøven af 2015, fra udlændinge-, intregrations- og boligministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Den 5. oktober 2015 indgik regeringen en aftale om indfødsret med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti. Aftalen om indfødsret indeholder de generelle retningslinjer for udlændinge-,
integrations- og boligministerens udarbejdelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse (naturalisation). Aftalen er
optrykt som bilag til cirkulæreskrivelse nr. xx af xx-yy-2015 om naturalisation.
Det følger af aftalen, at det bl.a. er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren
dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for Indfødsretsprøven af 2015,
jf. herved aftalens § 24, stk. 3. Aftalen indebærer således, at ansøgere fremover skal bestå Indfødsretsprøven af 2015.
Med lovforslaget bemyndiges udlændinge-, integrations- og boligministeren til at etablere Indfødsretsprøven af 2015 og
til at fastsætte nærmere regler om prøvens etablering og afholdelse. Lovforslaget skaber således den fornødne
lovgivningsmæssige ramme for udmøntning af de dele af aftalen af 5. oktober 2015 om indfødsret, som omhandler
Indfødsretsprøven af 2015.
Lovforslaget indebærer, at Indfødsretsprøven af 2015 udarbejdes af udlændinge-, integrations- og boligministeren.
Prøven etableres som en skriftlig prøve, hvor ansøgeren skal besvare et antal spørgsmål om danske samfundsforhold,
dansk kultur og historie. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet fastlægger det nærmere indhold af prøven og
prøvens faglige og sproglige niveau.
Lovforslaget indebærer endvidere, at udlændinge-, integrations- og boligministeren bemyndiges til at fastsætte regler
om prøvens etablering og afholdelse. Bemyndigelsen påtænkes anvendt til at fastsætte regler om bl.a. udpegning af
prøveafholdere, om betingelser for deltagelse i prøven, om gennemførelsen af prøven, om tilsyn, om klageadgang mv.
2. Lovforslagets baggrund
2.1. Indledning
Efter grundlovens § 44 kan ingen udlænding opnå indfødsret uden ved lov (naturalisation). Naturalisation beror derfor
udelukkende på lovgivningsmagtens bestemmelse. Lovforslag om indfødsrets meddelelse fremsættes i praksis to gange
årligt af udlændinge-, integrations- og boligministeren.
Den 5. oktober 2015 indgik regeringspartiet Venstre med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti en aftale om indfødsret, jf. cirkulæreskrivelse nr. x af xx. yy 2015 om naturalisation.
Aftalen indeholder de generelle retningslinjer for udlændinge-, integrations- og boligministerens udarbejdelse af
lovforslag om indfødsrets meddelelse (naturalisation). Retningslinjerne beskriver de krav, der skal være opfyldt, for at
regeringen uden forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg kan optage en ansøger på et lovforslag om indfødsrets
meddelelse. Personer, der er optaget på regeringens lovforslag om indfødsrets meddelelse, vil enten opfylde kravene i
disse retningslinjer eller være optaget på lovforslaget efter forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg.
Det følger af aftalens § 1, at personer, der opfylder betingelserne i aftalen for så vidt angår ophold, alder, vandel,
forfalden gæld til det offentlige, selvforsørgelse, danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk
kultur og historie, optages på regeringens lovforslag om indfødsrets meddelelse. Optagelse er dog betinget af, at
ansøgeren afgiver de erklæringer på tro og love, som er nødvendige for Folketingets behandling af ansøgningen jf.
aftalens § 1, 2. pkt.
Det er i henhold til aftalen således bl.a. en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at
ansøgeren dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for at have bestået
Indfødsretsprøven af 2015, jf. aftalens § 24, stk. 3. Der henvises nærmere herom til afsnit 3.
2.2. Statsborgerskabsprøven
 IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 11: Lovudkast til forslag om indfødsretsprøven af 2015, fra udlændinge-, intregrations- og boligministeren
Statsborgerskabsprøven blev etableret som følge af en politisk aftale om indfødsret, der den 23. maj 2013 blev indgået
mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten, jf. cirkulæreskrivelse nr. 9253
af 6. juni 2013 om naturalisation.
Efter § 24, stk. 2, i cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation var det således en betingelse for
optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterede at have bestået en
statsborgerskabsprøve, der vægtede aspekter af det hverdagsliv og det aktive politiske liv, som møder borgerne i et
moderne samfund.
Ved lov nr. 1456 af 17. december 2013 om statsborgerskabsprøve blev justitsministeren efter forhandling med
undervisningsministeren bemyndiget til at etablere en statsborgerskabsprøve. Loven bemyndigede desuden
justitsministeren til efter forhandling med undervisningsministeren at fastsætte regler om etablering, administration og
afholdelse af statsborgerskabsprøven, herunder regler om udpegning af prøveafholdere, om betingelser for deltagelse i
prøven, om opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven, om prøvens gennemførelse, om tilsyn og om klageadgang mv.
Med hjemmel i lov om statsborgerskabsprøve udstedte justitsministeren efter forhandling med undervisningsministeren
den 8. april 2014 bekendtgørelse nr. 370 om statsborgerskabsprøven. Bekendtgørelsen om statsborgerskabsprøven
fastsætter nærmere regler om bl.a. prøvens form og indhold, prøvetermin, tilmelding, hjælpemidler, bortvisning fra
prøve, prøvens afholdelse, bedømmelse, prøveprotokol og prøvebeviser, tilsyn, dispensation, klager og indberetninger
til ministeriet.
2.3. Aftale af 5. oktober 2015 om indfødsret
Den 5. oktober 2015 indgik regeringspartiet Venstre med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti en aftale om indfødsret, jf. cirkulæreskrivelse nr. x af xx.yy 2015 om naturalisation.
Aftalen trådte i kraft den 15. oktober 2015, jf. aftalens § 33, stk. 1.
Det fremgår af aftalens § 33, stk. 1, at aftalen gælder for behandlingen af alle ansøgninger om naturalisation uanset
tidspunktet for ansøgningens indgivelse. Ansøgninger og anmodninger om genoptagelse, der er modtaget i Udlændinge-
, Integrations- og Boligministeriet inden den 15. august 2014, samt ansøgninger og anmodninger modtaget den 15.
august 2014 eller senere, og som er færdigbehandlet med tilkendegivelse om optagelse på et lovforslag om indfødsrets
meddelelse uden forbehold for nye retningslinjer, behandles efter cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om
naturalisation, jf. aftalens § 33, stk. 2.
Det følger af aftalens § 24, stk. 1, at det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at
ansøgeren dokumenterer danskkundskaber ved bevis for at have bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3 eller en
af de prøver, der er angivet i bilag 3.a til aftalen.
Det fremgår derudover af aftalens § 23, stk. 1, at det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets
meddelelse, at ansøgeren er selvforsørgende, det vil sige, at ansøgeren ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik eller integrationsloven inden for det seneste år forud for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets
meddelelse. Endvidere må ansøgeren i forbindelse med fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse i de
seneste 5 år forud for lovforslagets fremsættelse ikke have modtaget den i § 23, stk. 1, nævnte offentlige hjælp i en
periode på sammenlagt mere end 6 måneder, jf. aftalens § 23, stk. 2.
For ansøgere, der opfylder selvforsørgelseskravet i aftalens § 23, stk. 1, og som i forbindelse med fremsættelse af et
lovforslag om indfødsrets meddelelse i de seneste 9 år ikke har modtaget den i § 23, stk. 1, nævnte offentlige hjælp i en
periode på sammenlagt mere end 6 måneder, er det en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets
meddelelse, at ansøgeren dokumenterer danskkundskaber ved bevis for at have bestået danskuddannelsernes Prøve i
Dansk 2 eller en af de i aftalens bilag 3.b angivne prøver, jf. aftalens § 24, stk. 2.
Af aftalens § 24, stk. 3, følger det endvidere, at det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets
meddelelse, at ansøgeren dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for at
have bestået Indfødsretsprøven af 2015.
Indfødsretsprøven af 2015 erstatter statsborgerskabsprøven, således at optagelse på regeringens lovforslag om
indfødsrets meddelelse fremover vil forudsætte, at ansøgerne bl.a. opfylder aftalens betingelse om en bestået
Indfødsretsprøve af 2015.
 IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 11: Lovudkast til forslag om indfødsretsprøven af 2015, fra udlændinge-, intregrations- og boligministeren
Aftalens § 24, stk. 3, om Indfødsretsprøven af 2015 træder dog først i kraft samtidig med ikrafttrædelsen af denne lov,
jf. aftalens § 33, stk. 3. Det forventes på den baggrund, at den første Indfødsretsprøve af 2015 vil blive afholdt i juni
2016.
Der vil fortsat blive afholdt statsborgerskabsprøve, indtil den første Indfødsretsprøve af 2015 kan afholdes.
Det følger af aftalens § 33, stk. 5, at for ansøgninger, herunder anmodninger om genoptagelse, som er indgivet før den
1. juli 2016 finder § 24, stk. 2, om bevis for en bestået statsborgerskabsprøve i cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni
2013 om naturalisation fortsat anvendelse. Ansøgere, der har bestået indfødsretsprøven aflagt ved prøveterminen maj
2007 til og med prøveterminen december 2013, vil blive anset for at opfylde betingelsen i § 24, stk. 2, om bevis for en
bestået statsborgerskabsprøve i cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation.
Det følger endvidere af aftalens § 33, stk. 6, at ansøgere, der har bestået indfødsretsprøven aflagt ved prøveterminen
december 2008 til og med prøveterminen december 2013, vil blive anset for at opfylde betingelsen i aftalens § 24, stk.
3, om dokumentation for at have bestået Indfødsretsprøven af 2015.
2.3.1. Ansøgere, der er undtaget fra kravet om dokumentation for bestået Indfødsretsprøve af 2015.
Det følger af aftalens bilag 4, at visse grupper af ansøgere er undtaget fra kravet om dokumentation for at have bestået
Indfødsretsprøven af 2015.
Det gælder:
1. Børn under 12 år.
2. Børn, der er fyldt 12 år, men endnu ikke har aflagt Folkeskolens afgangsprøve (9. eller 10. klasse), jf. dog
kravet i aftalens bilag 3, pkt. 19, om bl.a. en udtalelse fra ansøgerens skole om, at ansøgerens kendskab til
danske samfundsforhold, dansk kultur og historie er på et niveau svarende til dét, der kan forventes af et barn
på den pågældende ansøgers alderstrin.
3. Ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland.
4. Svensk- eller norsktalende ansøgere.
5. Personer født i Sydslesvig, som helt eller delvist har gået i dansk skole, og som under ophold i Sydslesvig har
vist tilknytning til danske forhold.
6. Ansøgere omfattet af aftalens § 12, som har bopæl i udlandet.
2.3.2. Dispensation fra kravet om dokumentation for bestået Indfødsretsprøve af 2015
Det følger af aftalens § 24, stk. 4, at hvor ganske særlige forhold taler herfor, forelægges det for Folketingets
Indfødsretsudvalg, om der kan dispenseres fra kravet om dokumentation for bestået Prøve i Dansk 3, jf. aftalens § 24,
stk. 1, samt Indfødsretsprøven af 2015.
Forelæggelse efter § 24, stk. 4, vil ske, hvis ansøgeren lægeligt diagnosticeres med en langvarig fysisk, psykisk,
sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til – eller har rimelig udsigt til – at
kunne opfylde kravet om dokumentation for bestået Prøve i Dansk 3 samt Indfødsretsprøven af 2015, herunder ved
prøveaflæggelse på særlige vilkår og ved brug af hjælpemidler. Det er herudover en forudsætning for forelæggelse, at
ansøgeren afgiver oplysning på tro og love om deltagelse i Danskuddannelse 1, 2 eller 3 samt forsøg på at tage Prøve i
Dansk 3 og Indfødsretsprøven af 2015. Hvis ansøgeren ikke har deltaget i Danskuddannelse 1, 2 eller 3 og ikke har
forsøgt at tage Prøve i Dansk 3 og Indfødsretsprøven af 2015, herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår og ved
brug af hjælpemidler, vil forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg dog ske, hvis ansøgeren kan fremlægge
dokumentation for, at en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse er årsagen til såvel
den manglende deltagelse i danskundervisning som de manglende forsøg på at tage Prøve i Dansk 3 og
Indfødsretsprøven af 2015.
For ansøgere, der opfylder selvforsørgelseskravet, jf. aftalens § 23, stk. 1, og som i forbindelse med fremsættelse af et
lovforslag om indfødsrets meddelelse i de seneste 9 år ikke har modtaget den i aftalens § 23, stk. 1, nævnte offentlige
 IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 11: Lovudkast til forslag om indfødsretsprøven af 2015, fra udlændinge-, intregrations- og boligministeren
hjælp i en periode på sammenlagt mere end 6 måneder, kan det, hvor ganske særlige forhold taler herfor, forelægges for
Folketingets Indfødsretsudvalg, om der kan dispenseres fra kravet om dokumentation for bestået Prøve i Dansk 2, jf.
aftalens § 24, stk. 2, samt Indfødsretsprøven af 2015. Forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren lægeligt diagnosticeres med
en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til –
eller har rimelig udsigt til – at kunne opfylde kravet om dokumentation for bestået Prøve i Dansk 2 og
Indfødsretsprøven af 2015, herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår og ved brug af hjælpemidler. Det er
herudover en forudsætning for forelæggelse, at ansøgeren afgiver oplysning på tro og love om deltagelse i
Danskuddannelse 1, 2 eller 3 samt forsøg på at tage Prøve i Dansk 2 og Indfødsretsprøven af 2015. Hvis ansøgeren ikke
har deltaget i Danskuddannelse 1, 2 eller 3 og ikke har forsøgt at tage Prøve i Dansk 2 og Indfødsretsprøven af 2015,
herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår og ved brug af hjælpemidler, vil forelæggelse for Folketingets
Indfødsretsudvalg dog ske, hvis ansøgeren kan fremlægge dokumentation for, at en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk
eller intellektuel funktionsnedsættelse er årsagen til såvel den manglende deltagelse i danskundervisning som de
manglende forsøg på at tage Prøve i Dansk 2 og Indfødsretsprøven af 2015.
De forhold, der er omtalt i aftalens § 24, stk. 4, 2. og 4. pkt., og stk. 5, 2. og 4. pkt., skal være dokumenteret ved en
erklæring fra en person med lægefaglig baggrund, jf. dog stk. 7 i aftalens § 24. Det skal af erklæringen bl.a. fremgå om
behandlingsmulighederne er udtømte, om den pågældende er ude af stand til at bestå en prøve, som anført i aftalens §
24, stk. 1 eller 2 og stk. 3, og om den pågældende fremover vil blive i stand til at tilegne sig dansk på det krævede
niveau, jf. aftalens § 24, stk. 6.
Hvor ansøgeren har en langvarig funktionsnedsættelse på baggrund af en psykisk lidelse, skal de forhold, der er omtalt i
aftalens § 24, stk. 4, 2. og 4. pkt. og stk. 5, 2. og 4. pkt., være dokumenteret ved en erklæring fra en speciallæge i
psykiatri eller en person med anden lægefaglig baggrund baseret på en forudgående psykiatrisk udredning af ansøgeren,
jf. aftalens § 24, stk. 7.
En forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der kan dispenseres
fra kravet om dokumentation for danskkundskaber samt Indfødsretsprøven af 2015, er ikke ensbetydende med, at
ansøgeren meddeles dispensation, jf. aftalens § 24, stk. 8.
3. Generelt om Indfødsretsprøven af 2015
Som anført i afsnit 2 er det en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren
dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for Indfødsretsprøven af 2015,
jf. aftalens § 24, stk. 3.
Indfødsretsprøven af 2015 udarbejdes af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet på grundlag af aftalen om
indfødsret af 5. oktober 2015. Prøven etableres som en skriftlig prøve, hvor ansøgeren skal besvare et antal spørgsmål
om danske samfundsforhold, dansk kultur og historie i overensstemmelse med aftalen om indfødsret. Det er hensigten,
at prøven skal indeholde spørgsmål, hvis besvarelse kan bedømmes objektivt. Der kan f.eks. være tale om spørgsmål,
hvor prøvedeltageren skal angive det korrekte svar blandt flere svarmuligheder (multiple-choice-spørgsmål). Det
dansksproglige niveau for prøven fastsættes under hensyn til det dansksproglige krav ved meddelelse af dansk
indfødsret ved naturalisation. Det påtænkes, at ansøgeren skal besvare 40 spørgsmål, hvoraf mindst 32 skal besvares
korrekt for at bestå prøven. Det endelige indhold af prøven og prøvens faglige og sproglige niveau fastlægges af
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Etablering af Indfødsretsprøven af 2015 indebærer, at der udarbejdes lærebogsmateriale, som skal danne grundlag for
35 af de spørgsmål, der stilles til prøven. Ud over de 35 spørgsmål, der relaterer sig til lærebogsmaterialet, stilles fem
spørgsmål der vedrører aktuelle forhold. Lærebogsmaterialet skal give den enkelte ansøger mulighed for at forberede
sig til prøven. Endvidere etableres et ikke offentligt tilgængeligt prøvegrundlag (prøvebank), der skal danne grundlag
for udarbejdelsen af de enkelte prøvesæt.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet vil i forbindelse med udarbejdelse af lærebogsmateriale og i forbindelse
med udarbejdelse af spørgsmål inddrage den nødvendige sagkundskab.
 IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 11: Lovudkast til forslag om indfødsretsprøven af 2015, fra udlændinge-, intregrations- og boligministeren
Indfødsretsprøven af 2015 vil blive afholdt to gange årligt. Prøven påtænkes afholdt af prøveafholdende udbydere af
danskuddannelse på linje med den nuværende statsborgerskabsprøve. Ved seneste statsborgerskabsprøve var der 45
sprogcentre, hvor prøven kunne tages.
Det er hensigten, at der på sigt skal etableres et digitalt prøvesystem, således at prøverne kan afholdes og bedømmes
digitalt. Af kontrolhensyn mv. vil digitale prøver også blive afholdt på godkendte sprogcentre.
4. Lovforslagets indhold
Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til udlændinge-, integrations- og boligministeren til at etablere
Indfødsretsprøven af 2015 og til at fastsætte nærmere regler om prøvens etablering og afholdelse m.v.
Prøveberettiget vil være enhver udlænding uanset alder og opholdstid i Danmark, der har ansøgt eller vil ansøge om
dansk indfødsret.
Bemyndigelsen påtænkes anvendt til ved bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler bl.a. om udpegning af
prøveafholdere, tidspunktet for prøvernes afholdelse, tilmelding til prøven, betingelser for deltagelse i prøven, prøvens
gennemførelse, bedømmelse, klageadgang samt om udstedelse og udformning af prøvebeviser. Der påtænkes endvidere
bl.a. fastsat nærmere regler om betaling af gebyr for deltagelse i prøven.
Den foreslåede bemyndigelse påtænkes således anvendt til at fastsætte regler af mere administrativ karakter vedrørende
prøvens etablering og afholdelse.
Der følger ikke af lovforslaget nogen nærmere regulering af indholdet af Indfødsretsprøven af 2015, herunder af, hvilke
spørgsmål der skal indgå i prøven, og af prøvens niveau. Selve Indfødsretsprøven af 2015 udarbejdes af Udlændinge-,
Integrations- og Boligministeriet og etableres som en skriftlig prøve. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
fastlægger det nærmere indhold af prøven og prøvens faglige og sproglige niveau. Styrelsen for International
Rekruttering og Integration har ansvaret for den løbende prøveafholdelse, tilsyn og den løbende udarbejdelse af
prøvesæt til hver prøvetermin.
5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, Arbejdsmarkedets
Tillægspension, Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådet Ydelsesudvalg, Børne og Kulturchefforeningen, Børnerådet,
Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Danes Worldwide, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Flygtningehjælp, Dansk Oplysnings Forbund, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,
Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Vejlederforening , Datatilsynet, De Danske Sprogcentre
(DDS), Den Danske Dommerforening, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Centrale Handicapråd, Dignity – Dansk
Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, Finansrådet, FOA – Foreningen af Offentlige Ansatte, FOF’s Landsorganisation, Folkehøjskolernes
Forening i Danmark, FORA, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark,
Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af
Udlændingeretsadvokater, Foreningen Nydansker, Fredsfonden, Frivilligrådet, Færøernes Landsstyre, HK/Danmark,
Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kirkernes
 IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 11: Lovudkast til forslag om indfødsretsprøven af 2015, fra udlændinge-, intregrations- og boligministeren
1557811_0007.png
Integrationstjeneste, KL, Landsforeningen Adoption og Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes
Hovedorganisation, Liberalt Oplysningsforbund, Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisation, Mellemfolkeligt
Samvirke, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Oplysningsforbundenes Fællesråd, Politiforbundet i Danmark,
Praktiserende Lægers Organisation, Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Red Barnet, Rigsadvokaten,
Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Retspolitisk Forening,
Rådet for Socialt Udsatte, Røde Kors Asylkontoret, Røde Kors Landskontoret, Rådet for Etniske Minoriteter,
Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, samtlige byretter, SOS mod racisme, Statsborger.dk, Statsforvaltningen,
Sydslesvigsk Forening, Sydslesvigudvalget, Uddannelsesforbundet, Udbetaling Danmark, UNHCR, Ægteskab uden
Grænser og 3F.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og amtskommuner
Økonomiske konsekvenser for
Erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
Erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser for
Borgerne
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 1
indeholder bemyndigelse til udlændinge-, integrations- og boligministeren til at
etablere Indfødsretsprøven af 2015.
Indfødsretsprøven af 2015 udarbejdes af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet og etableres som en skriftlig
prøve, hvor ansøgeren skal besvare et antal spørgsmål om danske samfundsforhold, dansk kultur og historie.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet vil i den forbindelse fastlægge det nærmere indhold af prøven og
prøvens faglige og sproglige niveau. Der kan henvises til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger.
Det følger af forslaget om at etablere et prøvegrundlag til Indfødsretsprøven af 2015, at hverken prøvegrundlag eller
afholdte prøver vil være offentligt tilgængelige.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
indeholder bemyndigelse til udlændinge-, integrations- og boligministeren til at
fastsætte nærmere regler om etablering og afholdelse af Indfødsretsprøven af 2015, herunder regler om udpegning af
prøveafholdere, om betingelser for deltagelse i prøven, om opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven og om prøvens
gennemførelse m.v.
Bemyndigelsen påtænkes anvendt til bl.a. at fastsætte nærmere regler om udpegning af prøveafholdere og om
prøveafholderens opgaver i forbindelse med prøvens afholdelse. Ved udpegning af prøveafholdere vil ministeriet bl.a.
lægge vægt på, at den enkelte prøveafholder har erfaring med afholdelse af prøver. Prøveafholdelse kan foregå hos
såvel offentlige som private, herunder selvejende, institutioner.
Der påtænkes endvidere bl.a. fastsat regler om betingelser for deltagelse i prøven, tilmelding til prøven, herunder krav
om billedlegitimation ved deltagelse i indfødsretsprøven, om tidspunktet for prøvens afholdelse og om gennemførelse af
 IFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 11: Lovudkast til forslag om indfødsretsprøven af 2015, fra udlændinge-, intregrations- og boligministeren
prøven, herunder regler om brug af hjælpemidler og om adgang til aflæggelse af prøven på særlige vilkår for
prøvedeltagere med særlige behov. Bemyndigelsen påtænkes ligeledes anvendt til at fastsætte regler om bedømmelse af
prøven og om prøvegrundlaget.
Der vil desuden blive fastsat regler om bortvisning fra prøven og om adgang til annullation af et prøveresultat i tilfælde,
hvor prøvedeltageren uretmæssigt har skaffet sig eller givet en anden prøvedeltager hjælp til besvarelse af prøven eller i
øvrigt har overtrådt reglerne om afholdelse af prøven.
Bemyndigelsen påtænkes desuden anvendt til at fastsætte regler om opkrævning af et gebyr hos personer, der indstiller
sig til prøven. Gebyret har til formål at dække de gennemsnitlige omkostninger, der er forbundet med afholdelse af
indfødsretsprøven hos de udpegede prøveafholdere, og opkræves af prøveafholderne i forbindelse med tilmelding til
prøven. Fastsættelse af gebyrets størrelse foretages, når ministeriet har truffet aftale om de enkelte prøveafholderes
udgifter til afholdelse af prøven.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil føre tilsyn med afholdelse af prøver, og der vil i den
forbindelse blive fastsat nærmere regler om styrelsens tilsyn, herunder regler om indhentning af oplysninger fra
prøveafholdere, ligesom der vil blive fastsat regler om klageadgang til Styrelsen for International Rekruttering og
Integration.
Til § 2
Det foreslås i bestemmelsen i § 2, at loven træder i kraft den 1. januar 2016. Samtidig ophæves lov nr. 1456 af 17.
december 2013 om statsborgerskabsprøve.
Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt indebærer, at statsborgerskabsprøven fortsat vil blive afholdt ved prøveterminen
december 2015. Den første Indfødsretsprøve af 2015 forventes at blive afholdt i juni 2016.
Det bemærkes, at det følger af cirkulæreskrivelse nr. x af xx. yy 2015 om naturalisation, at ansøgere, der har bestået
indfødsretsprøven aflagt ved prøveterminen december 2008 til og med prøveterminen december 2013, vil blive anset
for at opfylde betingelsen om dokumentation for at have bestået Indfødsretsprøven af 2015, jf. aftalens § 33, stk. 6.
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at loven ved kgl.
anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og
grønlandske forhold tilsiger.