Grønlandsudvalget 2015-16
GRU Alm.del Bilag 74
Offentligt
1652561_0001.png
Foreningen Kalaallit ilagiit Danmarkimi Den grønlandske Menighed i Danmark
København, den 27.06.2016
Udvalget vedr. Grønlandske Forhold
Folketinget, Christiansborg
1240 København K.
Vedrørende ønsket om bedre forhold for den Grønlandske Menighed i Danmark.
Vi henvender os til GrønlandsUdvalget og beder om hjælp, da vi igennem flere år ikke er kommet
videre med vores dialoger med de sidste 4 kirkeministre, for ønske om bedre forhold for den
grønlandske menighed i Danmark.
En plads i Folkekirken til ”danskere med grønlandske hjerter”
Grønlændere og danskere er historisk og kulturelt uløseligt bundet sammen. Vi lever sammen i
Rigsfællesskabet og vores historie, familier, erhverv, nutid og fremtid hænger sammen. Mellem 3-
4000 danskere bor lige nu i Grønland. Endnu flere har en historie med Grønland og holder af landet.
Det gælder også i høj grad den anden vej rundt: I dag bor der næsten 20.000 grønlændere i
Danmark (Grønlands Statistik siger cirka 15.000 ”1. generations grønlændere” – hertil kommer
efterkommere).
Mange af os har boet i Danmark i en menneskealder. Vi er danskere. Vi er fuldt ud integrerede i det
danske samfund. Men vi bærer samtidig den grønlandske kultur og det grønlandske sprog med os.
Vi er danskere med ”grønlandske hjerter”.
En grønlandsktalende præst har stor kirkelig, kulturel og social betydning
For de mange af os, som bruger Folkekirken, har kirken en ekstra betydning fordi den giver
mulighed for at vedligeholde forbindelsen til vores grønlandske arv. Vi mødes med andre
grønlændere i kirken – for mange af os er det et af de eneste steder, vi mødes med andre
grønlændere.
Til hverdag er vi jo ”bare” en del af det danske samfund og bidrager på linje med alle andre. Derfor
er det noget helt særligt og meget betydningsfuldt, når den kirkelige handling afholdes på
grønlandsk og vi får mulighed for at synge grønlandske salmer. Ligesom danskerne bruger vi
præsten til sjælesorg, begravelser, bryllupper, konfirmation, barnedåb mv. Muligheden for at kunne
gøre dette med en grønlandsktalende præst har enorm betydning. I dag sker det desværre meget
sjældent.
1
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 74: Henvendelse af 27/6-16 fra Den Grønlandske Menighed i Danmark om bedre forhold for den Grønlandske Menighed i Danmark (anmodning om foretræde for udvalget)
1652561_0002.png
1 præst til et helt land er for lidt
I Danmark er der i dag blot en enkelt grønlandsk præst til at servicere de omkring 20.000 herboende
grønlændere, som er bosat over hele landet.
Det siger sig selv, at det betyder, at de fleste af os ikke har mulighed for at opleve kirken på vores
førstesprog. Og det betyder, at muligheden for sjælesorg og særlige kirkelige handlinger udført af
en grønlandsk præst er noget, der er meget svært at opnå for de fleste herboende grønlændere.
Den første grønlandske præst er tilknyttet Århus stift og er bosiddende i Ålborg. Hun har så travlt at
hun ikke kan nå at opfylde alle de behov der er for kirkelig betjening fra herboende grønlændere,
hvorfor mange ansøgninger om afholdelse af dåb konfirmation bryllup dødsfald og sjælesorg og
andre kirkelige handlinger er næsten ikke eksisterende.
Præster:
1 præst til 2500 danskere i Danmark
1 præst til 1500 danskere i Grønland.
1 præst til 20.000 Grønlændere i Danmark
Andre grupper har muligheden
Vi mener, det er et rimeligt ønske, som vil ligestille os med andre typer af befolkningsgrupper under
den danske folkekirke, såsom det tyske mindretal i Sønderjylland.
Det
tyske mindretal
består i dag af omkring 15.000 personer, som er bosat i et relativt samlet
geografisk område. De betjenes af 4 præster, der indenfor rammerne af den danske folkekirke
udfører gudstjenester og anden kirkelig betjening på tysk.
I øvrigt henviser vi til
”Rapport fra Arbejdsgruppen om betjening af grønlændere, færinger
og nordiske statsborgere med ophold i Danmark” Kirkeministeriet – Marts 2011.
Denne
arbejdsgruppes anbefalinger , er ikke baseret på oplysninger fra den grønlandske mindretal i
Danmark og såkaldte aftaler med Selvstyret er ændret.
”Den Grønlandske Kirke i Danmark”:
Vi har en vision om Den grønlandske kirke i Danmark, hvor herboende grønlændere og
grønlændere på afrejse eller midlertidigt ophold, har mulighed for at kunne gå til gudstjenester på
grønlandsk og kan serviceres af grønlandsktalende præster og personale i kirkelige og sociale
spørgsmål.
En Grønlandsk Kirke i Danmark, på samme vis som Den Danske kirke i Frankrig eller Australien.
Et sted hvor focus ikke er på udsatte grønlændere, så det også kan være med til at ændre på
2
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 74: Henvendelse af 27/6-16 fra Den Grønlandske Menighed i Danmark om bedre forhold for den Grønlandske Menighed i Danmark (anmodning om foretræde for udvalget)
1652561_0003.png
fordomme og stigmatisering af grønlændere i Danmark og være med til at skabe en sund
integration.
Vi beder om at få økonomisk støtte til at vi kan arbejde videre med det, så der skabes en Sekretariat
og på den måde kan startes på en tryg og sund måde.
Fakta og baggrund
Nuværende forhold for dansk-grønlandske borgere i Danmark: Et stort behov men lille
kapacitet
Hvis en dansk-grønlandsk borger i Danmark ønsker at bruge præsten, som er ansat af Grønlands
Selvstyre, til eksempelvis kirkelige handlinger med grønlandsk præst, skal der ansøges om dette hos
provsten i Midtgrønlands Provsti. De fleste får afslag.
Der er indsat en præst under Århus Stift. Til 19.000 grønlændere, spredt over hele Danmark.
Fordeling af grønlændere i Danmark pr 1/1-2011 iflg Kirkeministeriet 2011:
Region
Hovedstaden : 4126
Region Sjælland: 1823
Region Nordjylland: 2178
Region Midtjylland: 3298
Region Syddanmark: 3262
Dansk-grønlændere betaler hvert år 16,3 mill. d.kr. i kirkeskat:
Grønlændere, som bor i Danmark, er skattepligtige, og vi betaler kirkeskat i den kommune, som vi
bor i – dvs. i hele landet og til mange forskellige sogne. Vi betaler årligt kr. 16.3 mill. kr til den
danske stat.
Danskere bosiddende i Grønland får høj grad af kirkeservice:
Der er 3-4 præster i Grønland til at foretage kirkelige handlinger for 4000 danskere. Denne service
betales af Selvstyret. I Rigsfællesskabets og ligestillingens ånd mener vi, at tiden må være inde til,
at også grønlændere i Danmark i højere grad end i dag kan få adgang til kirkelige handlinger på
deres modersmål.
Folkekirken er i grundloven understøttet af den danske stat.
Det primære formål er at udbrede
evangeliet. Vi har en grundlovssikret ret til at udøve vores religion, for en grønlænder vil det alt
andet lige, bedst kunne lade sig gøre på vores modersmål, som tilmed er et af 3 sprog i
rigsfællesskabet. Mange grønlændere benytter sig af deres respektive sogne og det ses bl.a. ved, at
en del grønlændere sidder i menighedsråd eller benytter de tilbud, som findes ude omkring.
Vi ønsker oprettelse af et menighedsråd (for hele Danmark)
og vi har appelleret til
Kirkeministeren om at bruge Menighedsrådsloven bekendtgørelse af lov om menighedsråd paragraf
5. Da det efter vores mening er den bedst egnede til vores mindretals forhold, hvor vi er spredt over
hele Danmark:
3
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 74: Henvendelse af 27/6-16 fra Den Grønlandske Menighed i Danmark om bedre forhold for den Grønlandske Menighed i Danmark (anmodning om foretræde for udvalget)
1652561_0004.png
§ 5. Ministeren for ligestilling og kirke kan efter forhandling med biskoppen bestemme, at der
oprettes menighedsråd for grupper af personer, der udgør en særlig menighed. Ministeren for
ligestilling og kirke fastsætter regler for sådanne menighedsråds sammensætning og beføjelser.
Vi har appelleret til Kirkeministeren om en normering på 3-4 grønlandsktalende præster.
Som situationen er nu, er der ansat en præst, som hovedsagelig varetager kirkelig betjening af
grønlændere bosiddende i Jylland. I det storkøbenhavnske/ sjællandske område har vi kun mulighed
for at koble os på de gudstjenester, som Jens-Christian Kleist afholder for patienter som bl.a. er i
behandling på Rigshospitalet. Mange får afslag på forespørgsler om begravelser, gudstjenester og
andre kirkelige handlinger- og ikke mindst sjælesorg.
I november har vi dannet en forening, som skal arbejde for bedre forhold for den grønlandske
menighed i Danmark. ”Den Grønlandske Menighed i Danmark”.
Vi ved i foreningen, at der er pågået et stort arbejde, men vi har efterhånden ventet på svar i flere år.
Det er den fjerde Kirkeminister vi har kontakter med. Ministerens svar plejer at være at de er i
kontakt med Det Grønlandske Selvstyre. Det undrer os , da vi som bosatte i Danmark betaler
kirkeskat i Danmark og ikke på Grønland.
Mange af vore medlemmer frekventerer kirkerne i deres respektive sogn, men behovet for at mødes
om en grønlandsktalende præst vises bl.a. ved, at der møder mindst 60 mennesker op til
gudstjeneste og til højtiderne op til 500 mennesker .
Institut for menneskerettigheder er udkommet med en rapport om grønlændere i Danmark i 2015, der
viser at det står meget slemt til med racisme , fordomme og stigmatisering. Menighedssituationen e også
omtalt.
Bedre forhold for herboende grønlændere vil kunne retfærdiggøre overfor
menneskerettighedskommissionen, at der bliver gjort noget aktivt for at grønlændere i Danmark og
får tilbudt muligheden for at gå til gudstjeneste, og andre tilbud , som en almindelig menighed får
på deres modersmål. Det kirkelige liv er et vigtigt element for mange grønlændere.
Vi beder om foretræde for Grønlandsudvalget for at uddybe vores henvendelse.
På vegne af Den Grønlandske Menighed i Danmark
Med venlig hilsen
Formand for Bestyrelsen
Henriette Berthelsen
4