Grønlandsudvalget 2015-16
GRU Alm.del Bilag 73
Offentligt
1652374_0001.png
Civilafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. april 2016
Nordatlantenheden
Morten Søndergård
Pedersen
2014-411-0050
1854959
Udkast til
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejelov for Grønland og
kriminallov for Grønland
(Telefonforkyndelse, magtanvendelse i grønlandske anstalter samt tilhold,
opholdsforbud og bortvisning m.v.)
§1
I retsplejelov for Grønland, lov nr. 305 af 30. april 2008, som ændret
ved lov nr. 1388 af 23. december 2012, § 2 i lov nr. 735 af 25. juni 2014,
lov nr. 740 af 25. juni 2014 og § 3 i lov nr. 103 af 3. februar 2016,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 54
indsættes efter nr. 14 som nyt nummer:
»15) Sager om prøvelse af afgørelser om tilhold, opholdsforbud og
bortvisning.«
Nr. 15 bliver herefter nr. 16.
2.
I
§ 55
ændres »og søforklaringer« til: »søforklaringer«, og efter »jf.
§ 54, nr. 12,« indsættes: »og sager om prøvelse af afgørelser om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning, jf. § 54, nr. 15,«.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
3.
I
§ 57, stk. 1,
ændres »nr. 15.« til: »nr. 16.«
4.
Efter § 129 indsættes:
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
Ȥ 129 a.
Anvendelse af kommunikation pr. sms kan ske, hvis
1) der er tale om en efterfølgende bekræftelse på en telefonforkyndelse,
eller
2) der er tale om en påmindelse til den, der skal give møde i retten, om tid
og sted for det pågældende retsmøde.«
5.
I
§ 133, stk. 1, nr. 2,
ændres »postforkyndelse eller« til:
»postforkyndelse,«.
6.
I
§ 133, stk. 1, nr. 3,
ændres »brevforkyndelse.« til: »brevforkyndelse
eller«.
7.
I
§ 133, stk. 1,
indsættes som
nr. 4:
»4) telefonforkyndelse.«
8.
I
§ 133
indsættes som
stk. 5
og
6:
»Stk. 5.
Telefonforkyndelse sker ved, at den meddelelse, der skal
forkyndes, med eventuelle bilag telefonisk gives den pågældende, der
forinden eller efterfølgende får tilsendt eller overdraget dokumentet og
efterfølgende får tilsendt en bekræftelse på forkyndelsen. Ved
telefonforkyndelse anses meddelelsen for forkyndt, hvis personen
vedkender sig at være den person, der skal ske forkyndelse for, og
personen må antages at have forstået telefonsamtalen. Forkyndelsen anses
for sket den dag, meddelelsen telefonisk gives den pågældende.
Stk. 6.
Forkyndelsesformerne i stk. 1, nr. 1-3, kan anvendes, når der skal
ske forkyndelse for selskaber, foreninger, fonde og boer m.v. (juridiske
personer).«
9.
I
§ 134
indsættes efter »Brevforkyndelse«: »og telefonforkyndelse«.
10.
I
§ 139, stk. 2,
ændres »personer til som stævningsmand at foretage
forkyndelser«
til:
»stævningsmænd
til
at
foretage
stævningsmandsforkyndelser og telefonforkyndelser«.
11.
I
§ 139, stk. 3,
ændres »som stævningsmand at foretage enkelte
forkyndelser« til: »at foretage enkelte stævningsmandsforkyndelser og
telefonforkyndelser«.
12.
I
§ 420, stk. 1,
indsættes efter »offentlig påtale,«: »eller krænkelse som
nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning«.
2
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
§2
I kriminallov for Grønland, lov nr. 306 af 30. april 2008, som ændret
ved § 1 i lov nr. 735 af 25. juni 2014 og § 4 i lov nr. 103 af 3. februar
2016, foretages følgende ændringer:
1.
§ 94, stk. 2,
ophæves.
2.
I
§ 173
udgår »Justitsministeriet,«.
3.
I
§ 222, stk. 2,
ændres »skub og stav« til: »skjold, stav og peberspray«.
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den […]
Stk. 2.
Kriminallovens § 94, stk. 2, som ophævet ved denne lovs § 2,
nr. 1, finder fortsat anvendelse ved overtrædelse af advarsler meddelt før
lovens ikrafttræden.
3
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Telefonforkyndelse mv.
2.1. Gældende ret
2.1.1. Pligt til forkyndelse
2.1.2. Forkyndelsesformer
2.1.3. Beskikkelse af stævningsmænd
2.2. Lovforslagets udformning
2.2.1. Indførelse af regler om telefonforkyndelse
2.2.2. Fremgangsmåden ved telefonforkyndelse
2.2.3. Forkyndelse for den pågældende
2.2.4. Forkyndelse for juridiske personer
2.2.5. Bekræftelse og påmindelse pr. sms
2.2.6. Geografiske forhold
2.2.7. Anke ved forkyndelse
2.2.8. Frister
2.2.9. Hemmelige telefonnumre
2.2.10. Beskikkelse af stævningsmænd mv.
3. Magtanvendelse i grønlandske anstalter
3.1. Gældende ret
3.2. Lovforslagets udformning
4
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
3.2.1. Anvendelse af skjold
3.2.2. Anvendelse af peberspray
3.2.3. Anvendelse af skub
4. Tilhold, opholdsforbud og bortvisning
5. Kriminalforsorgens organisation
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder mv.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Forkyndelse har til formål at sikre, at en meddelelse kommer frem til
adressaten, så adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med
indholdet, samt at sikre den, der har iværksat forkyndelsen, det fornødne
bevis for, at meddelelsen er kommet frem, så de retsvirkninger, der er
knyttet til forkyndelsen, kan indtræde.
Reglerne om forkyndelse af processuelle meddelelser i civile sager og
kriminalsager i Grønland findes i den grønlandske retsplejelovs kapitel 11
(§§ 129-140) og i bekendtgørelse nr. 1357 af 15. december 2009 om
forkyndelse af processuelle meddelelser i Grønland.
Den grønlandske retsplejelov trådte i kraft den 1. januar 2010, og reglerne
om forkyndelse af processuelle meddelelser er ikke ændret siden lovens
ikrafttræden.
I Danmark blev der i 2009 af Justitsministeriet nedsat en arbejdsgruppe,
der skulle foretage en gennemgang af regler og praksis vedrørende
forkyndelse i den danske retsplejelov og på baggrund heraf vurdere,
5
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
hvordan forkyndelse kan gennemføres mere effektivt under hensyntagen til
retssikkerheden og formålet.
Baggrunden herfor var, at der på daværende tidspunkt anvendtes
betydelige ressourcer ved retterne og hos politiet på at få forkyndt
indkaldelser mv. i både civile sager og i kriminalsager. Det forekom
endvidere jævnligt, at manglende rettidig forkyndelse eller udeblivelse fra
modtageren af forkyndelsen medførte omberammelser og udsættelser af
retsmøder.
Arbejdsgruppen afgav betænkning i november 2011 (nr. 1528), og
reglerne om forkyndelse i den danske retsplejelov blev på baggrund af
betænkningen ændret ved lov nr. 1242 af 18. december 2012. Det indebar
bl.a., at der blev indført mulighed for telefonforkyndelse og mulighed for,
at retterne og politiet kan sende sms-påmindelser til personer, der skal
møde i retten.
Der har fra flere sider – bl.a. fra Grønlands Landsret, Retten i Grønland og
Politimesteren i Grønland – været fremsat ønske om at indføre tilsvarende
regler om telefonforkyndelse i Grønland. Justitsministeriet har endvidere i
2015 i Rådet for Grønlands Retsvæsen tilkendegivet, at man vil indføre
regler om telefonforkyndelse i Grønland, hvilket Rådet tog positivt til
efterretning.
Nærværende lovforslag har på den baggrund til formål at indføre mulighed
for telefonforkyndelse og mulighed for at sende sms-påmindelser til
personer, der skal møde i retten, i Grønland. Med henblik herpå lægges der
med lovforslaget op til at foretage de nødvendige ændringer af den
grønlandske retsplejelov.
Ud over reglerne om telefonforkyndelse lægges der med lovforslaget op til
at ændre den grønlandske kriminallov med henblik på at give ansatte ved
de grønlandske anstalter mulighed for at anvende peberspray og skjold
over for de indsatte. Forslaget har baggrund i en anbefaling herom fra
Rådet for Grønlands Retsvæsen.
Endelig lægges der med lovforslaget op til at foretage visse ændringer af
den grønlandske kriminallov og den grønlandske retsplejelov, som har
sammenhæng med en samtidig ikraftsættelse for Grønland ved kongelig
anordning af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.
6
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
2. Telefonforkyndelse mv.
2.1. Gældende ret
2.1.1. Pligt til forkyndelse
Efter § 129, stk. 1, i den grønlandske retsplejelov skal meddelelser fra
retten forkyndes, når det er bestemt ved lov.
Herudover indeholder den grønlandske retsplejelovs § 129, stk. 2, en regel
om, at meddelelser fra retten gives på den måde, som retsformanden
bestemmer, medmindre loven indeholder anden bestemmelse herom.
En part i en civil sag kan give afkald på at få underretning om processuelle
meddelelser ved forkyndelse, jf. den grønlandske retsplejelovs § 130. Har
en part antaget en advokat til at udføre sagen, kan forkyndelse vedrørende
sagen endvidere ske for advokaten, jf. lovens § 131, stk. 1. Parten kan
endvidere udpege en person, over for hvem forkyndelsen kan ske, jf.
lovens § 131, stk. 2.
Der er efter den grønlandske retsplejelov bl.a. krav om forkyndelse af
anklageskrift og ankemeddelelse i kriminalsager, jf. §§ 441 og 539, og af
stævning og ankestævning i civile sager, jf. §§ 219 og 503, samt ved
indkaldelse af vidner, jf. § 148.
2.1.2. Forkyndelsesformer
Forkyndelse kan ske ved, at meddelelsen afleveres til den pågældende af
en polititjenestemand, en kommunefoged eller en stævningsmand
(stævningsmandsforkyndelse), hvorved den pågældende opfordres til på
stedet at bekræfte modtagelsen, jf. den grønlandske retsplejelovs § 133,
stk. 1, nr. 1.
Forkyndelsen kan endvidere ske ved, at meddelelsen på samme måde som
ved stævningsmandsforkyndelse afleveres til den pågældende, dog ved at
postvæsenet forestår afleveringen (postforkyndelse), jf. den grønlandske
retsplejelovs § 133, stk. 1, nr. 2.
Endelig kan der efter den grønlandske retsplejelovs § 133, stk. 1, nr. 3, ske
forkyndelse ved, at den skriftlige meddelelse sendes til personen sammen
7
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
med en anmodning om, at vedkommende underskriver og returnerer en
vedlagt bekræftelse for modtagelsen (brevforkyndelse).
De forskellige forkyndelsesformer er sideordnede. Den, der iværksætter
forkyndelse, vælger således selv, på hvilken måde forkyndelse skal ske, jf.
§ 1, stk. 1, i bekendtgørelse om forkyndelse af processuelle meddelelser i
Grønland. Dog kan private ikke iværksætte postforkyndelse uden rettens
medvirken, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.
For så vidt angår stævningsmandsforkyndelse og postforkyndelse følger
det af retsplejelovens § 135, stk. 1, at dette så vidt muligt bør ske for den
pågældende personligt på hans bopæl, midlertidige opholdssted eller
arbejdssted. Forkyndelse for den pågældende personligt er dog gyldig,
uanset hvor den sker.
Hvis den pågældende ikke selv træffes, kan forkyndelse ske på bopælen
eller opholdsstedet for personer, der hører til husstanden, eller, hvis den
pågældende bor til leje i en andens bolig, for udlejeren eller dennes
ægtefælle, for så vidt de pågældende træffes på bopælen eller
opholdsstedet, ligesom forkyndelse kan ske på den pågældendes
arbejdssted over for arbejdsgiveren eller dennes repræsentant eller, for så
vidt angår selvstændigt erhvervsdrivende, på den pågældendes kontor,
værksted eller forretningslokale over for personer, der er ansat i
virksomheden, jf. den grønlandske retsplejelovs § 135, stk. 2, nr. 1 og 2.
For søfolks vedkommende kan forkyndelsen ske på det skib, hvortil de
hører, for en til skibet hørende person eller på rederiets kontor for rederen
eller dennes repræsentant, jf. § 135, stk. 2, nr. 3. I disse tilfælde kan
forkyndelse dog ikke ske for personer under 18 år, jf. § 135, stk. 3.
Ved
postforkyndelse
overgives
forsendelsen
og
ved
stævningsmandsforkyndelse en genpart af meddelelsen og eventuelle bilag
til den, for hvem forkyndelse sker. Sker forkyndelse ikke over for
vedkommende personligt, anføres på forsendelsen eller genparten af
meddelelsen, hvornår og over for hvem forkyndelse er sket, jf. lovens
§ 135, stk. 4.
Nægter en person, for hvem forkyndelse kan ske efter den grønlandske
retsplejelovs § 135, stk. 2, uden rimelig grund at modtage forkyndelse,
eller undlader vedkommende, efter at forkyndelse er sket, at overlevere det
modtagne til adressaten for forkyndelsen, selv om dette kunne være sket
uden væsentlig merudgift eller besvær, kan han ved rettens beslutning
8
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
tilpligtes at erstatte de omkostninger, der er en følge af hans nægtelse eller
undladelse, jf. lovens § 135, stk. 5.
Ved brevforkyndelse anses meddelelsen for forkyndt den dag, modtageren
anfører at have modtaget meddelelsen, jf. den grønlandske retsplejelovs §
133, stk. 4. Er der ikke anført nogen modtagelsesdag, eller er den angivne
modtagelsesdag senere end datoen i poststemplet på tilbagesendelsen,
anses forkyndelse for sket på poststemplets dato.
Efter den grønlandske retsplejelovs § 134 kan brevforkyndelse kun ske for
den pågældende personlig, jf. dog lovens § 131 om forkyndelse for
advokater eller udpegede personer.
Ud over de ovennævnte almindelige forkyndelsesregler indeholder den
grønlandske retsplejelov bl.a. regler om forkyndelse i den øvrige del af
riget eller i udlandet samt om forkyndelse i Statstidende eller i
Atuagagdliutit (AG/Grønlandsposten), jf. §§ 136 og 137.
Det følger endvidere af den grønlandske retsplejelovs § 132, stk. 1, at en
beslutning om tidspunktet for et nyt møde eller for en retshandlings
foretagelse, der træffes i et retsmøde, anses for at være forkyndt for de
personer, der er til stede i retsmødet. Efter § 132, stk. 2, anses beslutningen
efter bestemmelsens stk. 1 endvidere for at være forkyndt for personer, der
har været lovligt tilsagt til mødet, men som enten er udeblevet eller
uberettiget har forladt mødet, forinden beslutningen blev truffet. Retten
skal dog give de pågældende meddelelse om beslutningen, hvis denne må
antages at være af særlig interesse for dem.
Efter den grønlandske retsplejelovs § 138, stk. 1, er en forkyndelse gyldig,
selv om meddelelsen ikke kommer til vedkommendes kundskab. Er det
dokument, der skal forkyndes, kommet vedkommende i hænde, anses
forkyndelse for sket, selv om forkyndelsen ikke er foretaget i
overensstemmelse med reglerne i lovens §§ 133-135, jf. § 138, stk. 2.
2.1.3. Beskikkelse af stævningsmænd
Det fremgår af § 139, stk. 2, i den grønlandske retsplejelov, at
Politimesteren i Grønland for hver retskreds beskikker det nødvendige
antal personer til som stævningsmænd at foretage forkyndelser af retlige
meddelelser. Det fremgår ligeledes, at en forkyndelse er gyldig, selv om
9
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
stævningsmanden har handlet
vedkommende er beskikket.
uden
for
den
retskreds,
hvortil
Endvidere er der efter den grønlandske retsplejelovs § 139, stk. 3,
mulighed for, at politiet eller retsformanden om nødvendigt kan
bemyndige en dertil egnet person til som stævningsmand at foretage
enkelte forkyndelser.
Polititjenestemænd og kommunefogeder kan uden særlig beskikkelse
foretage forkyndelse, jf. den grønlandske retsplejelovs § 139, stk. 1.
2.2. Lovforslagets udformning
2.2.1. Indførelse af regler om telefonforkyndelse
Som beskrevet under pkt. 1 blev der med ændringen af den danske
retsplejelov i 2012 skabt mulighed for at foretage telefonisk forkyndelse af
processuelle meddelelser i civile sager og straffesager i Danmark. Der blev
endvidere givet mulighed for, at en telefonisk forkyndelse kan bekræftes
pr. sms, samt at der kan sendes en påmindelse pr. sms til den, der skal
møde i retten, om tid og sted for det pågældende retsmøde.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at de hensyn, der lå til grund for
indførelsen af regler om telefonforkyndelse i Danmark, i vidt omfang er
identiske med de hensyn, der gør sig gældende i forhold til Grønland, og
det foreslås derfor at indføre tilsvarende regler i den grønlandske
retsplejelov.
Det foreslås således, at det i § 133, stk. 1, i den grønlandske retsplejelov,
som fastsætter de mulige forkyndelsesformer, tilføjes, at forkyndelse kan
ske i form af telefonforkyndelse.
Telefonforkyndelse vil som udgangspunkt kunne benyttes i alle typer sager
og for alle dokumenter. Visse dokumenter vil dog være særligt egnede til
at være genstand for telefonisk forkyndelse, f.eks. indkaldelser,
konkursbegæringer og retsmødebegæringer. Omvendt kan f.eks.
stævninger i civile sager og anklageskrifter konkret være for omfattende
og komplicerede til at være egnede til telefonisk forkyndelse. Det er op til
myndigheden at vurdere, om et konkret dokument er egnet til
telefonforkyndelse.
10
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
Hvis lovforslaget vedtages, vil de nærmere regler om telefonforkyndelse
skulle fastsættes administrativt i medfør af den grønlandske retsplejelovs
§ 140, stk. 1, 1. pkt. (der ikke foreslås ændret), hvorefter justitsministeren
fastsætter nærmere regler om forkyndelse og regler om vederlaget til
stævningsmænd.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5-7 (den grønlandske retsplejelovs
§ 133, stk. 1).
2.2.2. Fremgangsmåden ved telefonforkyndelse
Det foreslås, at der i den grønlandske retsplejelovs § 133 indsættes et nyt
stykke, som fastsætter, at telefonforkyndelse sker ved, at den meddelelse,
der skal forkyndes, med eventuelle bilag telefonisk gives den pågældende,
der forinden eller efterfølgende får tilsendt eller overdraget dokumentet og
efterfølgende får tilsendt en bekræftelse på forkyndelsen. Ved
telefonforkyndelse anses meddelelsen for forkyndt, hvis personen
vedkender sig at være den person, der skal ske forkyndelse for, og
personen må antages at have forstået telefonsamtalen. Forkyndelsen anses
for sket den dag, meddelelsen telefonisk gives den pågældende.
Ved telefonforkyndelse skal meddelelsen med eventuelle bilag således
sendes eller overdrages forinden eller efterfølgende til den pågældende.
Den pågældendes modtagelse af dokumentet vil dog ikke være en
betingelse for at anse forkyndelse for sket. Hvis myndigheden har sendt
dokumentet, men den pågældende ikke modtager det, er det således hans
eller hendes eget ansvar at bede om genfremsendelse. Forkyndelsen skal
anses for sket den dag, meddelelsen telefonisk gives den pågældende.
Henset til, at meddelelsen med eventuelle bilag forinden eller
efterfølgende overdrages til den pågældende, er det Justitsministeriets
opfattelse, at det ikke er nødvendigt, at dokumentet i sin helhed læses op i
forbindelse med telefonsamtalen. Såfremt den pågældende ønsker det, kan
det dog kræves, at der sker en oplæsning af dokumentet i sin helhed.
Myndigheden skal vejlede den pågældende om adgangen hertil.
Ved telefonforkyndelse påhviler det den person, der foretager
telefonforkyndelsen, at vurdere, om den person, der skal forkyndes for, må
antages at have forstået telefonsamtalen. Man kunne f.eks. forestille sig, at
den pågældende forekommer ude af stand til at forstå en besked af den
omhandlede karakter på grund af sygdom eller handicap eller på grund af
11
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
påvirkning af alkohol eller lignende. I sådanne tilfælde kan forkyndelse
ikke anses for sket, og en anden forkyndelsesform må derfor anvendes i
stedet. Man kunne endvidere forestille sig, at den person, der skal
forkyndes for, ikke – eller ikke særligt godt – taler dansk, eller den
medarbejder, der skal foretage telefonforkyndelsen, ikke taler grønlandsk.
I sådanne tilfælde påhviler der den person, der forestår forkyndelsen, en
særlig forpligtelse til at sikre sig, at den person, der skal forkyndes for,
reelt har forstået indholdet af forkyndelsen. Såfremt dette ikke er tilfældet
kan forkyndelse ikke anses for sket, og en anden forkyndelsesform må
derfor anvendes i stedet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8 (den grønlandske retsplejelovs
§ 133, stk. 5).
2.2.3. Forkyndelse for den pågældende
Det er Justitsministeriets opfattelse, at telefonforkyndelse alene skal kunne
foretages over for den pågældende selv.
Det foreslås derfor, at det i den grønlandske retsplejelovs § 134, som
fastsætter, at brevforkyndelse kun kan ske for adressaten personligt,
tilføjes, at dette også gælder for telefonforkyndelse.
Telefonforkyndelse bør også kunne ske på arbejdspladsen, men kun for
den pågældende selv. Den forkyndende myndighed skal således kunne
rette henvendelse til arbejdspladsen og bede om at tale med den
pågældende. Den, der foretager forkyndelsen, må dog ikke oplyse over for
arbejdsstedet, hvad henvendelsen angår.
Det er i øvrigt vigtigt, at den forkyndende myndighed sikrer sig, at
personen, som myndigheden har rettet telefonisk henvendelse til,
vedkender sig at være den person, der skal ske forkyndelse for.
Myndigheden bør derfor foretage kontrol af den pågældendes fødselsdato.
Det forekommer således, at en person er registreret som ejer af flere af
husstandens telefoner. F.eks. vil forældre ofte være registreret som ejere af
deres børns mobiltelefoner. Endvidere benyttes telefoner med taletidskort i
vidt omfang i Grønland, og ejeren af disse bliver alene registreret ved
oprettelsen af nummeret. Ved en overdragelse sker der i langt de fleste
tilfælde ikke en omregistrering af ejeren af taletidskortet. I disse tilfælde
bør myndigheden ligeledes være særligt opmærksom i forbindelse med
identifikationen af den pågældende. Det samme gør sig gældende, når
12
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
myndigheden foretager telefonforkyndelse på arbejdspladsen. Hvis den
pågældende ikke vil oplyse sin identitet, eller hvis der i øvrigt er tvivl om
den pågældendes identitet, må der således anvendes en anden
forkyndelsesform.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9 (den grønlandske retsplejelovs
§ 134).
2.2.4. Forkyndelse for juridiske personer
Der er ikke i den gældende grønlandske retsplejelov særlige regler om
forkyndelse for juridiske personer, hvorfor det må antages, at der er
adgang til at anvende alle lovens forkyndelsesformer over for disse.
Justitsministeriet finder ikke, at der bør være adgang til at anvende
telefonforkyndelse over for juridiske personer. Dette skyldes, at der –
navnlig for så vidt angår større virksomheder – vil være risiko for, at den,
der modtager telefonforkyndelsen, ikke videregiver meddelelsen – eller
ikke videregiver den korrekt – til rette vedkommende i virksomheden.
Det foreslås derfor, at der i den grønlandske retsplejelovs § 133 indsættes
et nyt stykke, som fastsætter, at forkyndelse over for juridiske personer
alene kan ske i form af stævningsmandsforkyndelse, postforkyndelse og
brevforkyndelse.
Ved ”selskaber, foreninger, fonde og boer mv. (juridiske personer)”
forstås, medmindre andet er bestemt, enhver juridisk person, herunder
aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde,
boer og myndigheder.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8 (den grønlandske retsplejelovs
§ 133, stk. 6).
2.2.5. Bekræftelse og påmindelse pr. sms
Justitsministeriet finder, at en efterfølgende bekræftelse
telefonforkyndelse til en mobiltelefon bør kunne ske pr. sms.
af
en
Justitsministeriet finder endvidere, at det vil være et egnet middel til at
reducere antallet af udeblivelser fra retsmøder, at politiet og domstolene
får adgang til at sende en påmindelse pr. sms til en person, der skal møde i
13
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
retten. Det er i sagens natur alene relevant at sende påmindelser, hvis der
skal ske personligt fremmøde i retten.
Det foreslås derfor, at der indsættes en ny § 129 a i den grønlandske
retsplejelov, som fastsætter, at der kan ske anvendelse af kommunikation
pr. sms, hvis der er tale om en bekræftelse på en telefonforkyndelse eller
en påmindelse til en person, der skal give møde i retten, om tid og sted for
retsmødet.
Hvis telefonforkyndelsen er sket til en fastnettelefon, og der derfor ikke er
mulighed for at sende en bekræftelse pr. sms, vil bekræftelse skulle
foretages ved almindeligt brev.
Påmindelser vil særligt være relevant i sager, hvor der sker berammelse
lang tid forud for retsmødet.
Påmindelsen bør af sikkerhedsmæssige årsager og for at beskytte
personlige oplysninger begrænses til indeholde tekst som ”Husk retsmøde
[dato/kl.] i [retten]”, og ikke angive, hvilken afdeling (f.eks. fogedretten)
den pågældende skal møde i. Der må således ikke ske fremsendelse af
fortrolige oplysninger pr. sms.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 (den grønlandske retsplejelovs
§ 129 a).
2.2.6. Geografiske forhold
Der vil ved telefonforkyndelse kunne ske forkyndelse overalt i verden og
derved også i en situation, hvor den pågældende eksempelvis er bortrejst
fra Grønland i en periode, uden at retten er bekendt hermed.
I disse situationer bør domstolene efter Justitsministeriets opfattelse, inden
for rammerne af de gældende regler på området, anlægge en mere lempelig
vurdering ved anmodninger om udsættelse af sagen, når det er åbenbart, at
vedkommende ikke har praktisk mulighed for at være til stede i retten.
Det samme gør sig gældende ved spørgsmål om, hvorvidt en udeblivelse i
sådanne tilfælde har karakter af lovligt forfald. Her bør der ligeledes efter
omstændighederne anlægges en lempelig vurdering ved indgivelse af
anmodning om genoptagelse af en sag efter den grønlandske retsplejelovs
§ 232, stk. 1, 2. pkt.
14
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
2.2.7. Anke ved forkyndelse
Det kan forekomme, at den pågældende – ved telefonforkyndelse af en
kriminaldom – oplyser, at vedkommende ønsker at anke dommen. Det
fremgår af den grønlandske retsplejelovs § 538, stk. 2, at en
ankemeddelelse kan fremsættes mundtligt til den person, som foretager
forkyndelsen, og som i så fald skal gøre notat herom. Denne regel vil efter
Justitsministeriets opfattelse også finde anvendelse ved telefonforkyndelse.
2.2.8. Frister
I den grønlandske retsplejelov er der fastsat en række frister, der regnes fra
forkyndelsen. F.eks. indeholder lovens § 150, stk. 2, en frist for begæring
om omgørelse af en beslutning, hvorved bøde eller erstatning er pålagt et
fraværende vidne (14 dage fra forkyndelse af beslutningen
). Det følger endvidere af lovens § 219, at retten ved forkyndelse af en
stævning vejleder om, hvad sagsøgte skal foretage sig for at varetage sine
interesser i sagen inden en frist, der fastsættes af retten, og som regnes fra
stævningens forkyndelse. Hertil kommer regler, der indeholder frister for
myndighedernes forkyndelse, f.eks. lovens § 441, stk. 2, hvorefter
anklageskrift og indkaldelse med oplysning om hovedforhandlingen skal
forkyndes for tiltalte senest 1 uge før, hovedforhandlingen finder sted.
Når der foretages telefonforkyndelse, er det derfor vigtigt, at der er
opmærksomhed på sådanne tidsfrister. Det forudsættes i den forbindelse,
at telefonforkyndelse ikke anvendes, hvis brevet med de dokumenter, der
skal forkyndes, ikke kan forventes modtaget hos adressaten inden fristen.
I relation til de frister, der regnes fra forkyndelsen, f.eks. den nævnte frist i
den grønlandske retsplejelovs § 150, stk. 2, forudsættes det, at meddelelsen
med eventuelle bilag overgives til afsendelse umiddelbart efter, at
telefonforkyndelsen har fundet sted (medmindre meddelelsen med
eventuelle bilag er blevet fremsendt inden telefonforkyndelsen).
For så vidt angår frister, der alene er minimumsfrister, f.eks. ovennævnte
frist efter den grønlandske retsplejelovs § 265, stk. 2, forudsættes det, at
der i forbindelse med fastsættelsen af svarfristen tages behørigt hensyn til,
at der er sket telefonforkyndelse, og at meddelelsen med eventuelle bilag
derfor først på et senere tidspunkt vil være kommet frem til modtageren og
således vil kunne danne grundlag for udarbejdelse af svarskrift
15
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
(medmindre meddelelsen med eventuelle bilag allerede er blevet fremsendt
inden telefonforkyndelsen).
2.2.9. Hemmelige telefonnumre
Det er en forudsætning for effektivt at kunne gennemføre
telefonforkyndelse, at den, der skal foretage forkyndelse, har adgang til
oplysninger om relevante telefonnumre, herunder hemmelige
telefonnumre.
Teleområdet er i Grønland et overtaget sagsområde, og ændringer på
området skal derfor foretages af Grønlands Selvstyre. Det vil således være
en forudsætning for, at der kan ske telefonforkyndelse for personer med
hemmelige telefonnumre i Grønland, at der i grønlandsk lovgivning skabes
adgang til oplysninger om hemmelige telefonnumre for de myndigheder,
der skal foretage telefonforkyndelse.
Den forkyndende myndighed skal i den forbindelse sikre, at adgangen til
oplysningerne kun anvendes i forbindelse med telefonforkyndelser, og at
kun de personer, der er beskikket mv. til at foretage telefonforkyndelse,
har adgang til oplysningerne.
2.2.10. Beskikkelse af stævningsmænd mv.
Stævningsmandsforkyndelser foretages efter den gældende grønlandske
retsplejelov af polititjenestemænd, kommunefogeder og stævningsmænd
beskikket af Politimesteren i Grønland. Det er Justitsministeriets
opfattelse, at telefonforkyndelse ligeledes bedst varetages af disse
persongrupper.
Endvidere finder Justitsministeriet, at politiet og retsformanden om
nødvendigt skal have mulighed for at bemyndige en dertil egnet person til
som stævningsmand at foretage enkelte telefonforkyndelser på samme
måde, som det efter gældende ret er muligt at bemyndige personer til at
foretage stævningsmandsforkyndelser.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at polititjenestemænd og
kommunefogeder på baggrund af formuleringen af den grønlandske
16
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
retsplejelovs § 139, stk. 1 – ud over stævningsmandsforkyndelse – vil have
mulighed for at foretage telefonforkyndelse uden særlig beskikkelse.
Det foreslås endvidere med ændringen af den grønlandske retsplejelovs
§ 139, stk. 2, at stævningsmænd, der er beskikket af Politimesteren i
Grønland – ud over stævningsmandsforkyndelse –skal kunne foretage
telefonforkyndelse.
Det foreslås endelig, at det i den grønlandske retsplejelovs § 139, stk. 3,
fastsættes, at politiet og retsformanden om nødvendigt skal have mulighed
for at bemyndige en dertil egnet person til – ud over enkelte
stævningsmandsforkyndelser – at foretage enkelte telefonforkyndelser.
Det forudsættes, at den beskikkende eller bemyndigende myndighed i
forbindelse med beskikkelsen eller bemyndigelsen instruerer den
beskikkede eller bemyndigede i, hvordan den pågældende skal foretage
stævningsmandsforkyndelser og telefonforkyndelser, og i øvrigt vejleder
den beskikkede eller bemyndigede med hensyn til dennes pligter.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10 og 11 (den grønlandske
retsplejelovs § 139, stk. 2 og 3).
3. Magtanvendelse i grønlandske anstalter
3.1. Gældende ret
Kriminallovens § 222 regulerer kriminalforsorgens magtanvendelse over
for den indsatte ved fuldbyrdelse af domme med anstaltsanbringelse i
Grønland.
Kriminallovens § 222 er nyaffattet i den nugældende kriminallov, lov
nr. 306 af 30. april 2008, der trådte i kraft i 1. januar 2010, men
bestemmelsen er stort set en videreførelse af retstilstanden inden
ændringen af bestemmelsen. Der er hverken i betænkning nr. 1442/2004
om det grønlandske retsvæsen, som loven bygger på, eller i forarbejderne
til kriminalloven (lovforslag nr. L 35, fremsat den 12. december 2007)
givet nogen nærmere begrundelse for valget af magtanvendelsesformer.
Efter kriminallovens § 222, stk. 1, kan en institution anvende magt over
for en indsat, hvis det er nødvendigt for at afværge truende vold eller
overvinde voldsom modstand, for at hindre selvmord eller anden
selvbeskadigelse, for at hindre undvigelse eller standse undvegne eller for
17
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
at gennemtvinge en påbudt foranstaltning, når øjeblikkelig gennemførelse
af denne er nødvendig, og den indsatte afviser eller undlader at følge
personalets anvisninger herom.
Magtanvendelsen kan i medfør af kriminallovens § 222, stk. 2, ske ved
greb, skub og stav.
Det almindelige proportionalitetsprincip finder anvendelse efter
kriminallovens § 222, stk. 3, hvorefter magtanvendelse ikke må
gennemføres, hvis det efter indgrebets formål og den krænkelse og det
ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et
uforholdsmæssigt indgreb.
Magtanvendelse skal endvidere foretages så skånsomt, som
omstændighederne tillader, jf. kriminallovens § 222, stk. 4, og der skal
gennemføres lægetilsyn efter magtanvendelse, hvis der er mistanke om
sygdom, herunder om tilskadekomst, hos den indsatte i forbindelse med
anvendelsen af magt, eller hvis den indsatte anmoder om lægehjælp.
Efter kriminallovens § 222, stk. 5, fastsætter ledelsen af Kriminalforsorgen
i Grønland regler om anvendelse af magt over for indsatte. På baggrund af
denne bestemmelse har Kriminalforsorgen i Grønland udstedt
bekendtgørelse nr. 1161 af 7. december 2009 om anvendelse af magt over
for indsatte i anstalter (magtanvendelsesbekendtgørelsen).
Ifølge magtanvendelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 2, kan magtanvendelse
kun ske ved greb og stav. Selv om skub i medfør af kriminalloven er et
lovligt magtmiddel i Grønland, fremgår det således modsætningsvist af
den nævnte bestemmelse i magtanvendelsesbekendtgørelsens, at skub ikke
kan anvendes i de grønlandske institutioner.
Baggrunden herfor er, at muligheden for magtanvendelse ved skub i de
danske anstalter og arresthuse blev ophævet ved cirkulære nr. 6 af 8.
januar 1996. Dette magtmiddel er således ikke lovliggjort i
straffuldbyrdelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1242 af 11. november
2015, der ikke gælder (og ikke kan sættes i kraft) for Grønland.
Skjold var et lovligt magtmiddel i Grønland, indtil den nugældende
kriminallov, jf. § 34, stk. 2, i bekendtgørelse af 20. april 2006 om
anstaltsophold i Grønland udstedt af politimesteren i Grønland. Det
fremgår hverken af betænkning 1442/2004 om det grønlandske retsvæsen
18
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
eller af forarbejderne til den gældende kriminallov (lovforslag nr. L 35,
fremsat den 12. december 2007), hvorfor skjold udgik som lovligt
magtmiddel med den nye kriminallov. Skjold er fortsat et lovligt
magtmiddel i Danmark efter straffuldbyrdelsesloven.
De skjolde, som anvendes af kriminalforsorgen, er fremstillet af
polycarbonat, og findes i to typer, der begge vejer 3,5 kg. og er 55,5 cm
brede, men som er henholdsvis er 112,5 cm og 92,5 cm høje.
Skjoldet anvendes ved, at det holdes op foran kroppen for at beskytte den
øverste del af benene og kroppen. Den ansatte i institutionen går herefter
forsigtigt frem mod den indsatte, samtidig med at den indsatte anmodes
om at lægge sig ned på maven, således at man ved brug af mindst mulig
magt kan få lagt den indsatte i håndjern og ført den pågældende videre til
et sikkert sted. Hvis den indsatte ikke følger personalets anvisninger,
forsøges den pågældende presset op i et hjørne for derefter at blive trukket
ned under skjoldene og herefter lagt i håndjern.
Peberspray blev indført som lovligt magtmiddel i de danske fængsler, i
første omgang som en forsøgsordning i visse af kriminalforsorgens
institutioner ved lov nr. 348 af 6. maj 2009, og herefter som et permanent
magtmiddel ved lov nr. 183 af 8. marts 2011.
Peberspray er en væske, der består af et peberekstrakt, og som ved hjælp af
en drivgas sprøjtes mod den, som den koncentrerede stråle rettes imod. Det
aktive stof i peberspray er capsaicin (oleoresin capsicum).
Pebersprayen udsender en tynd, komprimeret stråle, som virker i en
afstand af op til 6-7 meter. Pebersprayen skal ramme den pågældende i
ansigtet/panden for at virke optimalt og forårsager akut øjenkrampe med
deraf følgende midlertidig blindhed, som varer i ca. 30-45 minutter, og
peberspray er derfor effektivt som middel til pacificering. Virkningen
indtræffer øjeblikkeligt, selv hvis den pågældende har lukket øjnene under
påvirkningen, fordi pebersprayen vil virke, når vedkommende blinker med
øjnene. Foruden akut øjenkrampe giver peberspray svien i huden, irritation
af slimhinderne og hoste, og desuden vil den pågældende, der rammes,
blive desorienteret og føle ubehag.
Generne efter anvendelse af peberspray kan afhjælpes ved at skylle
ansigtet og øjnene med vand, gerne i et stykke tid, da det lindrer smerterne
og skyller peberpartiklerne væk. Virkningen forsvinder helt efter ca. 2
19
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
timer, men hvis ansigtet og øjnene skylles, forsvinder smerterne efter ca.
45 minutter.
3.2. Lovforslagets udformning
3.2.1. Anvendelse af skjold
Direktoratet for Kriminalforsorgen og Kriminalforsorgen i Grønland har
oplyst, at skjold er et nyttigt og skånsomt magtmiddel, og har på den
baggrund foreslået, at det genindføres som magtmiddel bl.a. med henblik
på at beskytte personalet i de grønlandske institutioner.
På den baggrund har Rådet for Grønlands Retsvæsen anbefalet, at der
snarest muligt tilvejebringes hjemmel til, at der kan anvendes skjold i de
grønlandske institutioner. Det foreslås derfor, at kriminalloven ændres i
overensstemmelse hermed.
Det forudsættes, at skjold kun anvendes ved pacificering af den indsatte,
såfremt det er nødvendigt for at afværge truende vold, betvinge voldsom
modstand eller for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse. Skjold
bør endvidere kun anvendes, når andre lempeligere midler har været
forsøgt eller åbenbart vil være utilstrækkelige.
Hvis lovforslaget vedtages, forudsættes det, at Kriminalforsorgen i
Grønland i overensstemmelse hermed i magtanvendelsesbekendtgørelsen
fastsætter nærmere bestemmelser om brugen af skjold i de grønlandske
institutioner i medfør af kriminallovens § 222, stk. 5.
Kriminallovens almindelige regler om magtanvendelse vil i øvrigt finde
anvendelse på brug af skjold som magtmiddel. Brug af skjold vil således
skulle ske i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og
skånsomhedsprincippet, ligesom der efter brug af skjold efter
omstændighederne skal gennemføres lægetilsyn, jf. kriminallovens § 222,
stk. 3 og 4.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3 (kriminallovens § 222, stk. 2).
3.2.2. Anvendelse af peberspray
Erfaringerne med indførelse af peberspray som magtmiddel i danske
fængsler har bl.a. vist, at muligheden for at anvende peberspray har en
præventiv effekt, idet truslen om anvendelse af midlet i mange situationer
20
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
har betydet, at den indsatte har efterkommet personalets anvisninger, og at
det således ikke har været nødvendigt at anvende magt. Erfaringerne har
endvidere vist, at anvendelse af peberspray i mange situationer har hindret,
at der var behov for yderligere magtanvendelse, ligesom muligheden for
anvendelse af peberspray har bidraget til en højere grad af tryghed hos
kriminalforsorgens personale.
Direktoratet for Kriminalforsorgen og Kriminalforsorgen i Grønland har
oplyst, at man i forbindelse med ændringen af straffuldbyrdelsesloven i
Danmark ikke fandt det nødvendigt at indføre peberspray som lovligt
magtmiddel i de åbne grønlandske anstalter, men at det i flere tilfælde,
navnlig i Anstalten i Nuuk, har vist sig, at peberspray ville have været et
nyttigt magtmiddel, som dels kunne have forebygget mere risikofyldte
former for fysisk magtanvendelse og dels kunne have styrket personalets
tryghed og dermed håndteringen af sikkerhedstruende episoder. Mulighed
for at anvende peberspray i de grønlandske institutioner vil endvidere
kunne forebygge, at det er nødvendigt at tilkalde politiet ved tilspidsede
situationer. Hertil kommer, at det vil være vigtigt at have hjemmel til at
anvende peberspray, når en ny anstalt med et lukket afsnit i Nuuk
forventes taget i brug i første halvdel af 2018.
På den baggrund har Rådet for Grønlands Retsvæsen anbefalet, at der
snarest muligt tilvejebringes hjemmel til at anvende peberspray som
magtmiddel i de grønlandske institutioner. Det foreslås derfor, at
kriminalloven ændres i overensstemmelse hermed.
Hvis lovforslaget vedtages, forudsættes det, at Kriminalforsorgen i
Grønland fastsætter nærmere regler om anvendelsen af peberspray som
magtmiddel i magtanvendelsesbekendtgørelsen i medfør af kriminallovens
§ 222, stk. 5.
Der bør i den forbindelse fastsættes regler om, at der – før peberspray
tages i brug mod en person – så vidt muligt skal ske orientering af den
pågældende om, at institutionen har til hensigt at bruge peberspray, hvis
ikke institutionens påbud efterkommes, og at det så vidt muligt skal sikres,
at den pågældende har mulighed for at efterkomme påbuddet.
Der bør endvidere fastsættes regler om, at institutionen så vidt muligt og i
fornødent omfang skal tilbyde at afhjælpe gener, der er forårsaget af, at en
indsat har været udsat for peberspray.
21
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
Der bør endelig blive fastsat regler om, hvornår og af hvem peberspray
kan bæres.
Kriminallovens almindelige regler om magtanvendelse vil med forslaget
finde anvendelse på brug af peberspray som magtmiddel. Brug af
peberspray vil således skulle ske i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet og skånsomhedsprincippet, ligesom der efter
brug af peberspray efter omstændighederne skal gennemføres lægetilsyn,
jf. kriminallovens § 222, stk. 3 og 4.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3 (kriminallovens § 222, stk. 2).
3.2.3 Anvendelse af skub
Henset til at skub som beskrevet under pkt. 3.1.1 ikke længere er et lovligt
magtmiddel, foreslås det, at retstilstanden lovfæstes i kriminalloven,
således at skub ikke længere er et lovligt magtmiddel efter loven.
Der foreslås derimod ikke nogen ændring i retstilstanden for så vidt angår
anvendelse af greb og stav.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3 (kriminallovens § 222, stk. 2).
4. Ændringer som følge af ikraftsættelse for Grønland af lov om
tilhold, opholdsforbud og bortvisning
Naalakkersuisut har anmodet Justitsministeriet om, at lov om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning (lov nr. 112 af. 3. februar 2012) sættes i
kraft for Grønland. Justitsministeriet har på den baggrund udarbejdet et
udkast til kongelig anordning om ikraftsættelse af loven for Grønland.
Loven indeholder en særlig hurtig og let adgang til domstolsprøvelse af
afgørelser om opholdsforbud og bortvisning. I udkastet til kongelig
anordning er det fastsat, at sådanne sager henlægges til kredsretterne, der i
medfør af retsplejelovens § 55 er første instans i kriminalsager.
Afgørelser om tilhold er derimod ikke omfattet af adgangen til en særlig
hurtig domstolsprøvelse, og sådanne sager vil således skulle følge de
almindelige regler for domstolsprøvelse af forvaltningsafgørelser. Dette
indebærer bl.a., at de skal behandles af Retten i Grønland, jf. § 57, stk. 1,
og der er ikke hjemmel til at ændre herpå i den kongelige anordning.
22
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
Det er efter Justitsministeriets opfattelse uhensigtsmæssigt, at sager om
tilhold – selv om reglerne i §§ 17-20 om domstolsprøvelse i lov om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning kun finder anvendelse for så vidt angår sager
om opholdsforbud og bortvisning – skal behandles af Retten i Grønland,
når der i udkastet til kongelig anordning lægges op til, at sager om
bortvisning og opholdsforbud skal behandles af kredsretterne.
Det foreslås på den baggrund, at det i den grønlandske retsplejelov
fastsættes, at sager om prøvelse af afgørelser om tilhold, opholdsforbud og
bortvisning henhører under kredsretterne, og at der således foretages de
nødvendige ændringer af lovens §§ 54, 55 og 57.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-3 (retsplejelovens §§ 54, 55 og 57).
Som følge af, at der lægges op til, at lov om tilhold, opholdsforbud og
bortvisning sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning, bliver
kriminallovens § 94, stk. 2, om dom for overtrædelse af en advarsel, der er
meddelt den pågældende af politiet inden for de sidste 5 år (tilhold),
overflødig, idet lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning indeholder
en tilsvarende bestemmelse.
Kriminallovens § 94, stk. 2, foreslås på den baggrund ophævet. Der
foreslås imidlertid indsat en overgangsbestemmelse, der sikrer, at
overtrædelse af tilhold givet før ikrafttrædelse af lov om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning, fortsat kan sanktioneres efter
bestemmelsen.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 (kriminallovens § 94, stk. 2), og
§ 3, stk. 2.
Med vedtagelsen af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning foretoges
bl.a. en ændring af reglerne om edition i den danske retsplejelovs § 804,
stk. 1. Ændringen havde til formål at sikre, at det ville være muligt ved
edition – det vil sige pålæg til en ikke-mistænkt om forevisning eller
udlevering af genstande – at fremskaffe oplysninger om f.eks. anonyme
henvendelser via internettet.
Der kan således være behov for at foretage edition med henblik på at
vurdere, om betingelserne for meddelelse af tilhold er opfyldt. Det vil
f.eks. skulle afgøres efter editionsreglerne, om det kan pålægges nogen at
23
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
udlevere oplysninger til politiet om, hvem der er indehaver af en kendt e-
mail-adresse.
Det foreslås på den baggrund, at det – ligesom i den danske retsplejelov –
præciseres, at der er adgang til edition, når mistanken angår
fredskrænkelse, som kan begrunde tilhold, selv om der ikke er tale om
efterforskning af en lovovertrædelse. Indgrebet bør således kunne
foretages, når der foreligger gentagne krænkelser, eller når der foreligger
en enkelt krænkelse af en sådan grovhed, at krænkelsen i sig selv kan give
grundlag for tilhold.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12 (den grønlandske retsplejelovs
§ 420, stk. 1).
5. Kriminalforsorgens organisation
Ved lov nr. 739 af 25. juni 2014 om ændring af straffeloven, lov om
fuldbyrdelse af straf mv., retsplejeloven og lov om Offerfonden blev der
bl.a. foretaget ændringer af straffuldbyrdelsesloven med henblik på at
afskaffe den hidtil gældende ordning, hvor Direktoratet for
Kriminalforsorgen havde direkte referat til justitsministeren.
Det foreslås på den baggrund, at kriminallovens § 173 konsekvensrettes, så
bestemmelsens ordlyd kommer til at afspejle den nye ordning, hvor
Direktoratet for Kriminalforsorgen har fået samme organisatoriske
placering, som almindeligvis gælder for direktorater og styrelser.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2 (kriminallovens § 173).
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at have begrænsede positive økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige.
Det vurderes således, at indførelsen af telefonforkyndelse hos politiet vil
indebære en stigning i antallet af administrative forkyndelser. Dette vil
således kunne frigøre enkelte operative ressourcer, der vil kunne
prioriteres til andre opgaver.
Lovforslaget vurderes endvidere at have enkelte positive konsekvenser for
sagsbehandlingstiden ved retterne i Grønland. Manglende forkyndelse
24
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
indebærer, at sagerne må udsættes, og lovforslaget kan således medvirke
til stabilisering af sagsbehandlingstiden.
I forhold til indførelsen af skjold og peberspray i kriminalforsorgen i
Grønland vurderes det, at lovforslaget vil kunne indebære enkelte udgifter,
som dog afholdes indenfor den eksisterende økonomiske ramme.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Muligheden for at sende sms-påmindelser til personer, der skal møde i
retten, vurderes at have begrænsede positive økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet, idet det vil medvirke til, at færre retsmøder
udsættes.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Muligheden for at sende sms-påmindelser til personer, der skal møde i
retten, vurderes at have begrænsede positive administrative konsekvenser
for borgerne, idet det vil medvirke til, at færre retsmøder udsættes.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. april 2016 til den 20. maj
2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv.:
Grønlands
Landsret,
Retten
i
Grønland,
Domstolsstyrelsen,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Politimesteren i Grønland, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, Kriminalforsorgen i Grønland, Den Danske
Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen,
Kredsdommerforeningen, Foreningen af Offentlige Anklagere,
Politiforbundet i Danmark, Grønlands Politiforening, Advokatrådet,
Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Grønlandske
25
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
1652374_0026.png
Advokater,
Forsvarerforeningen
i
Grønland,
Institut
for
Menneskerettigheder,
Retspolitisk
Forening,
Fængselsforbundet,
Faggruppen
af
Socialrådgivere
i
Kriminalforsorgen,
Dansk
Socialrådgiverforening, Foreningen af Socialchefer i Danmark,
Inspektørforeningen i Kriminalforsorgen, Kriminalforsorgsforeningen,
Landsforeningen KRIM, Landsforeningen af Kvindekrisecentre,
Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Joan-Søstrene, Danner, Mødrehjælpen,
Offerrådgivningen i Danmark, Dansk Anti-Stalking Forening.
Et udkast til lovforslag er endvidere forelagt Grønlands Selvstyre til
udtalelse.
12. Sammenfattende skema
Positive
Negative
konsekvenser/mindreu konsekvenser/merud
dgifter
gifter
Økonomiske
Begrænsede positive Ingen af betydning
konsekvenser for stat, konsekvenser
kommuner og regioner
Administrative
Ingen af betydning
Ingen af betydning
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Økonomiske
Begrænsede positive Ingen af betydning
konsekvenser
for konsekvenser
erhvervslivet
Administrative
Begrænsede positive Ingen af betydning
konsekvenser
for konsekvenser
erhvervslivet
Miljømæssige
Ingen
Ingen
konsekvenser
Administrative
Begrænsede positive Ingen af betydning
konsekvenser for borgerne konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
26
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
(retsplejelov for Grønland)
Til nr. 1 (§ 54)
Forslaget indebærer, at sager om prøvelse af afgørelser om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning føjes til listen over sager, som efter den
grønlandske retsplejelovs § 54 hører under domstolene.
Forslaget til § 55 om, at sager om prøvelse af afgørelser om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning skal behandles ved kredsretterne i første
instans, gør det nødvendigt at nævne sagerne udtrykkeligt i § 54, idet de
ellers ville skulle behandles af Retten i Grønland, jf. § 57.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 55)
Det foreslås, at sager om prøvelse af afgørelser om tilhold, opholdsforbud
og bortvisning behandles af kredsretterne i første instans.
Behandlingen af sager om prøvelse af afgørelser om opholdsforbud og
bortvisning er reguleret i lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning, som sættes i kraft for Grønland ved
kongelig anordning, og det følger bl.a. heraf, at der er en særlig hurtig og
let adgang til domstolsprøvelse af disse sager, samt at de skal behandles af
kredsretterne efter de regler, der gælder for kriminalretsplejen.
Med forslaget fastsættes det, at også tilholdssager – som ikke er omfattet
af de særlige regler om domstolsprøvelse i §§ 17-20 i lov om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning – behandles af kredsretterne i første instans.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3 (§ 57)
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter sager om
prøvelse af afgørelser om tilhold, opholdsforbud og bortvisning indsættes
som nr. 15 på listen over sager, som hører under domstolene, og
bestemmelsens nuværende nr. 15 bliver derfor til nr. 16.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
27
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
Til nr. 4 (§ 129 a)
Med den foreslåede bestemmelse indføres der adgang til, at myndigheder
uden samtykke kan sende en efterfølgende bekræftelse på en
telefonforkyndelse og påmindelse om tid og sted for retsmøde pr. sms.
Påmindelser vil særligt være relevant i sager, hvor der sker berammelse
lang tid forud for retsmødet.
Påmindelsen bør af sikkerhedsmæssige årsager og for at beskytte
personlige oplysninger begrænses til indeholde tekst som ”Husk retsmøde
[dato/kl.] i [retten]”, og ikke angive, hvilken afdeling (f.eks. fogedretten)
den pågældende skal møde i. Der må således ikke ske fremsendelse af
fortrolige oplysninger pr. sms.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5 (§ 133, stk. 1, nr. 2)
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter der i den
grønlandske retsplejelovs § 133, stk. 1, indsættes et nyt nummer.
Til nr. 6 (§ 133, stk. 1, nr. 3)
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter der i den
grønlandske retsplejelovs § 133, stk. 1, indsættes et nyt nummer.
Til nr. 7 (§ 133, stk. 1, nr. 4)
Det foreslås med bestemmelsen, at telefonforkyndelse indføres som ny
forkyndelsesform.
Efter
den
foreslåede
bestemmelse
sker
telefonforkyndelse ved, at den meddelelse, der skal forkyndes, med
eventuelle bilag telefonisk gives den pågældende, der forinden eller
efterfølgende får tilsendt eller overdraget dokumentet og efterfølgende får
tilsendt en bekræftelse på forkyndelsen pr. sms eller ved almindeligt brev.
Den pågældende kan kræve, at dokumentet i sin helhed læses op i
forbindelse med telefonsamtalen. Myndigheden skal vejlede den
pågældende om adgangen hertil.
28
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
Som udgangspunkt kan der ske telefonforkyndelse af alle typer af
dokumenter. Visse typer af dokumenter vil dog være særligt egnede til at
være genstand for telefonisk forkyndelse, f.eks. indkaldelser,
konkursbegæringer og retsmødebegæringer. Omvendt kan f.eks.
stævninger i civile sager og anklageskrifter konkret være for omfattende
og komplicerede til at være egnede til telefonisk forkyndelse. Det er op til
myndigheden at vurdere, om et konkret dokument er egnet til
telefonforkyndelse.
Myndigheden meddeler den pågældende, at meddelelsen med eventuelle
bilag vil blive fremsendt til den pågældende. Meddelelsen sendes til den
pågældendes folkeregisteradresse eller en anden adresse efter den
pågældendes ønske. Den pågældendes modtagelse af dokumentet er dog
ikke en betingelse for at anse forkyndelse for sket. Hvis myndigheden har
sendt dokumentet, men den pågældende ikke modtager det, er det således
hans eller hendes eget ansvar at bede om genfremsendelse. Myndigheden
meddeler ved forkyndelsen den pågældende dette og oplyser den
pågældende om, hvortil henvendelse skal rettes, hvis dokumentet ikke
kommer frem. Den pågældende har også mulighed for at aftale med
myndigheden, at vedkommende afhenter dokumentet hos myndigheden.
Den pågældende er herefter selv ansvarlig for afhentning af dokumentet.
Det kan endvidere aftales, at dokumentet via fax eller e-mail sendes til en
anden myndighed, f.eks. kommunens kontor i en bygd, hvis den, der
forkyndes for, befinder sig på den pågældende myndigheds kontor i
forbindelse med forkyndelsen. Modtageren af forkyndelsen er herefter
ligeledes selv ansvarlig for modtagelsen af dokumentet.
Myndigheden, der foretager telefonforkyndelse, skal umiddelbart efter
telefonsamtalen sende en bekræftelse til den pågældende. Denne
bekræftelse kan sendes pr. sms eller – ved forkyndelse på en fastnettelefon
– ved brev til adressen, hvortil fastnettelefonen er tilknyttet.
Fremsendelsen af en bekræftelse er dog ikke en gyldighedsbetingelse i
forhold til forkyndelsen.
Det forudsættes i øvrigt, at telefonforkyndelse ikke anvendes, hvis brevet
med dokumenterne ikke kan forventes modtaget inden en bestemt frist.
Dette vil navnlig være relevant, når der skal ske forkyndelse efter f.eks.
den grønlandske retsplejelovs § 441, stk. 2, om indkaldelse af tiltalte.
I relation til frister, der regnes fra forkyndelsen, f.eks. fristen i den
grønlandske retsplejelovs § 150, stk. 2, for begæring om omgørelse af en
29
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
beslutning, skal der sørges for, at meddelelsen med eventuelle bilag
afsendes umiddelbart efter, at telefonforkyndelsen har fundet sted.
For så vidt angår frister, der alene er minimumsfrister, forudsættes det, at
der i forbindelse med fastsættelsen af svarfristen tages behørigt hensyn til,
at der er sket telefonforkyndelse, og at meddelelsen med eventuelle bilag
derfor først vil nå frem til modtageren og danne grundlag for udarbejdelse
af svarskrift nogle dage senere.
Ved telefonforkyndelse vil der kunne ske forkyndelse overalt i verden og
derved også i en situation, hvor den pågældende eksempelvis er bortrejst
fra Grønland i en periode, uden at retten er bekendt hermed. Det
forudsættes, at domstolene i sådanne tilfælde – inden for rammerne af de
gældende bestemmelser på området – anlægger en mere lempelig
vurdering ved anmodninger om udsættelse af sagen, når det er åbenbart, at
vedkommende ikke har praktisk mulighed for at komme til stede i retten.
Det samme gør sig gældende ved spørgsmål om, hvorvidt en udeblivelse i
sådanne tilfælde har karakter af lovligt forfald. På tilsvarende måde bør der
efter omstændighederne anlægges en lempelig vurdering ved indgivelse af
anmodning om genoptagelse af en sag efter den grønlandske retsplejelovs
§ 232, stk. 1, 2. pkt.
De nærmere regler om telefonforkyndelse vil blive fastsat administrativt i
medfør af den grønlandske retsplejelovs § 140, stk. 1, 1. pkt. (der ikke
foreslås ændret), hvorefter justitsministeren fastsætter nærmere regler om
forkyndelse og regler om vederlaget til stævningsmænd.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1, 2.2.2, 2.2.5, 2.2.6 og 2.2.8 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8 (§ 133, stk. 5
og
6)
Den foreslåede bestemmelse i § 133, stk. 5, beskriver fremgangsmåden
ved telefonforkyndelse, som der indføres mulighed for i lovforslagets § 1,
nr. 7.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7.
30
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
Med den foreslåede bestemmelse i § 133, stk. 6, fastsættes det, hvilke
forkyndelsesformer der kan anvendes, når der skal ske forkyndelse for
selskaber, foreninger, fonde og boer mv. (juridiske personer).
De forkyndelsesformer, der kan anvendes i forhold til juridiske personer,
er forkyndelsesformerne nævnt i den grønlandske retsplejelovs § 133,
stk. 1, nr. 1-3, dvs. stævningsmandsforkyndelse, postforkyndelse og
brevforkyndelse. Der kan således ikke anvendes telefonforkyndelse over
for juridiske personer.
Ved ”selskaber, foreninger, fonde og boer mv. (juridiske personer)”
forstås, medmindre andet er bestemt, enhver juridisk person, herunder
aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde,
boer og myndigheder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 9 (§ 134)
Med den foreslåede tilføjelse til § 134 fastsættes det, at telefonforkyndelse
ligesom brevforkyndelse alene kan foretages over for den pågældende
selv.
Telefonforkyndelse bør også kunne ske på arbejdspladsen, men kun for
den pågældende selv. Den forkyndende myndighed skal således kunne
rette henvendelse til arbejdspladsen og bede om at tale med den
pågældende. Den, der foretager forkyndelsen, må dog ikke oplyse over for
arbejdsstedet, hvad henvendelsen angår.
Det er i øvrigt vigtigt, at den forkyndende myndighed sikrer sig, at
personen, som myndigheden har rettet telefonisk henvendelse til,
vedkender sig at være den person, der skal ske forkyndelse for.
Myndigheden bør således foretage kontrol af den pågældendes
fødselsdato. Det forekommer endvidere, at en person er registreret som
ejer af flere af husstandens telefoner. F.eks. vil forældre ofte være
registreret som ejere af deres børns mobiltelefoner. Endvidere benyttes
telefoner med taletidskort i vidt omfang i Grønland, og ejeren af disse
bliver alene registreret ved oprettelsen af nummeret. Ved en overdragelse
sker der i langt de fleste tilfælde ikke en omregistrering af ejeren af
31
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
taletidskortet. I disse tilfælde bør myndigheden være særligt opmærksom i
forbindelse med identifikationen af den pågældende. Det samme gør sig
gældende, når myndigheden foretager telefonforkyndelse på
arbejdspladsen. Hvis den pågældende ikke vil oplyse sin identitet, eller
hvis der i øvrigt er tvivl om den pågældendes identitet, må der således
anvendes en anden forkyndelsesform.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 10 (§ 139, stk. 2)
Det foreslås med ændringen af § 139, stk. 2, at stævningsmænd, der er
beskikket af Politimesteren i Grønland, skal kunne foretage både
stævningsmandsforkyndelser og telefonforkyndelser.
Det forudsættes, at den beskikkende myndighed i forbindelse med
beskikkelsen instruerer den beskikkede i, hvordan den pågældende skal
foretage stævningsmandsforkyndelser og telefonforkyndelser, og i øvrigt
vejleder den beskikkede med hensyn til dennes pligter.
Der henvises til pkt. 2.2.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11 (§ 139, stk. 3)
Det foreslås med ændringen af § 139, stk. 3, at politiet og retsformanden
om nødvendigt skal have mulighed for at bemyndige en dertil egnet person
til at foretage enkelte stævningsmandsforkyndelser og telefonforkyndelser.
Den gældende bestemmelse indeholder allerede hjemmel til, at politiet og
retsformanden
kan
bemyndige
personer
til
at
foretage
stævningsmandsforkyndelser.
Det forudsættes, at den bemyndigende myndighed i forbindelse med
bemyndigelsen instruerer den bemyndigede i, hvordan den pågældende
skal foretage stævningsmandsforkyndelser og telefonforkyndelser, og i
øvrigt vejleder den bemyndigede med hensyn til dennes pligter.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.10 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 12 (§ 420, stk. 1)
32
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
Den foreslåede ændring af den grønlandske retsplejelovs § 420, stk. 1, har
til formål at sikre, at der kan foretages edition i tilfælde, hvor der
foreligger en krænkelse omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning, som sættes i kraft for Grønland ved
kongelig anordning. Det vil bl.a. indebære, at der i sådanne tilfælde kan
meddeles pålæg om at forevise eller udlevere oplysninger om, hvem der er
indehaver af en bestemt e-mail-adresse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
(kriminallov for Grønland)
Til nr. 1 (§ 94, stk. 2)
Forslaget om ophævelse af kriminallovens § 94, stk. 2, er en konsekvens
af, at lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og
bortvisning sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning og derfor
erstatter kriminallovens regler herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 173)
Ændringen af kriminallovens § 173 er en konsekvens af, at det direkte
referat til justitsministeren, som direktøren for kriminalforsorgen havde
indtil den 6. maj 2015, blev ophævet ved cirkulæreskrivelse nr. 9286 af 30.
april 2015. Dette indebærer, at Direktoratet for Kriminalforsorgen ikke
længere
omtales
som
Justitsministeriet,
Direktoratet
for
Kriminalforsorgen, men alene som Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3 (§ 222, stk. 2)
Det foreslås, at kriminallovens § 222, stk. 2, om hvilke former for
magtanvendelse der kan anvendes af Kriminalforsorgen i Grønland overfor
indsatte ved fuldbyrdelse af domme med anstaltsanbringelse, ændres,
33
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
således at bestemmelsen ud over greb og stav kommer til at omfatte skjold
og peberspray. Skub udgår derimod af bestemmelsen.
Skjold foreslås at kunne anvendes i de grønlandske institutioner til at
pacificere en indsat, såfremt det er nødvendigt for at afværge truende vold,
betvinge voldsom modstand eller for at hindre selvmord eller anden
selvbeskadigelse. Skjold skal kun anvendes, når andre lempeligere midler
har været forsøgt eller åbenbart vil være utilstrækkelige. Det forudsættes i
den forbindelse, at Kriminalforsorgen i Grønland i overensstemmelse
hermed
i
den
grønlandske
magtanvendelsesbekendtgørelse
(bekendtgørelse nr. 1161 af 7. december 2009) fastsætter nærmere
bestemmelser om brugen af skjold i de grønlandske institutioner.
Det forudsættes endvidere, at Kriminalforsorgen i Grønland fastsætter
nærmere regler om anvendelsen af peberspray som magtmiddel i
magtanvendelsesbekendtgørelsen. Der skal således fastsættes regler om, at
der, før peberspray tages i brug mod en person, så vidt muligt skal ske
orientering af den pågældende om, at institutionen har til hensigt at bruge
peberspray, hvis ikke institutionens påbud efterkommes, og at det så vidt
muligt skal sikres, at den pågældende har mulighed for at efterkomme
påbuddet. Der skal endvidere fastsættes regler om, at institutionen så vidt
muligt og i fornødent omfang skal tilbyde at afhjælpe gener, der er
forårsaget af, at en indsat har været udsat for peberspray. Der skal endelig
fastsættes regler om, hvornår og af hvem peberspray kan bæres.
Selv om skub i medfør af kriminalloven er et lovligt magtmiddel i
Grønland, er det bestemt i magtanvendelsesbekendtgørelsen, at skub ikke
kan anvendes i de grønlandske institutioner. Det foreslås på den baggrund,
at retstilstanden lovfæstes i kriminalloven, således at skub udgår af § 222,
stk. 2, som lovligt magtmiddel.
Der lægges ikke med forslaget op til at ændre på, hvornår det vil være
muligt at anvende magtmidler, jf. § 222, stk. 1, ligesom magtanvendelse
fortsat ikke må gennemføres, hvis det efter indgrebets formål og den
krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være
et uforholdsmæssigt indgreb, jf. stk. 3, og magtanvendelse skal fortsat
foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader, jf. stk. 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3
34
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
Bestemmelsen fastsætter i
stk. 1
lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Det
foreslås, at loven træder i kraft den […]
I
stk. 2
fastsættes det, at kriminallovens § 94, stk. 2, som ophævet ved
denne lovs § 2, nr. 1, fortsat finder anvendelse ved overtrædelse af
advarsler meddelt før lovens ikrafttræden.
En sådan bestemmelse er nødvendig for at sikre, at overtrædelse af et
tilhold, der er givet inden ikraftsættelse af lov om tilhold, opholdsforbud
og bortvisning, fortsat efter lovens ikrafttræden vil være strafbart efter
kriminalloven.
35
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I retsplejelov for Grønland,
lov nr. 305 af 30. april 2008, som
ændret ved lov nr. 1388 af 23.
december 2012, § 2 i lov nr. 735
af 25. juni 2014, lov nr. 740 af
25. juni 2014 og § 3 i lov nr. 103
af 3. februar 2016, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 54
indsættes efter nr. 14
som nyt nummer:
»15) Sager om prøvelse af
afgørelser om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning.«
Nr. 15 bliver herefter nr. 16.
§ 55.
Kredsretterne er 1. instans
for kriminalsager, jf. § 54, nr. 2,
skiftesager, jf. § 54, nr. 3, sager om
umyndiggørelse og værgemål, jf. §
54, nr. 4, faderskabssager, jf. § 54,
nr.
5,
ægteskabs-
og
forældremyndighedssager, jf. § 54,
nr. 6, notarialforretninger, jf. § 54,
nr. 11, og søforklaringer, jf. § 54,
nr. 12, i det omfang sagerne ikke i
medfør af lovgivningen er henlagt
til Retten i Grønland som 1.
instans.
§ 57.
Retten i Grønland er 1.
instans for civile retssager, jf. § 54,
nr. 1, sager om prøvelse af
2.
I
§ 55
ændres »og
søforklaringer«
til:
»søforklaringer«, og efter »jf. §
54, nr. 12,« indsættes: »og sager
om prøvelse af afgørelser om
tilhold,
opholdsforbud
og
bortvisning, jf. § 54, nr. 15,«.
3.
I
§ 57, stk. 1,
ændres »nr. 15.«
til: »nr. 16.«
36
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
administrativt
bestemt
frihedsberøvelse, jf. § 54, nr. 7,
sager om prøvelse af adoption uden
samtykke, jf. § 54, nr. 8, sager om
forbud, bevissikring ved krænkelse
af immaterialrettigheder, arrest,
tvangssalg
og
prøvelse
af
fogedforretninger, jf. § 54, nr. 9,
registreringsvirksomhed
(tinglysning), jf. § 54, nr. 10,
udmeldelse af syns- og skønsmænd
uden for retsplejen, for så vidt den
ikke
kan
foretages
af
rigsombudsmanden, jf. § 54, nr. 13,
optagelse af beviser, som ikke sker
til brug for en verserende sag, jf. §
54, nr. 14, og andre sager, som i
medfør af lovgivningen er henlagt
til domstolene, jf. § 54, nr. 15.
Stk. 2-3.
(Udelades)
4.
Efter § 129 indsættes:
Ȥ 129 a.
Anvendelse af
kommunikation pr. sms kan ske,
hvis
1) der er tale om en efterfølgende
bekræftelse
på
en
telefonforkyndelse, eller
2) der er tale om en påmindelse
til den, der skal give møde i
retten, om tid og sted for det
pågældende retsmøde.«
§ 133.
Forkyndelse kan ske i
form af
1) stævningsmandsforkyndelse,
2) postforkyndelse eller
3) brevforkyndelse.
Stk. 2-4.
(Udelades)
5.
I
§ 133, stk. 1, nr. 2,
ændres
»postforkyndelse
eller«
til:
»postforkyndelse,«.
6.
I
§ 133, stk. 1, nr. 3,
ændres
37
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
»brevforkyndelse.«
»brevforkyndelse eller«.
til:
7.
I
§ 133, stk. 1,
indsættes som
nr. 4:
»4) telefonforkyndelse.«
8.
I
§ 133
indsættes som
stk. 5
og
6:
»Stk. 5.
Telefonforkyndelse
sker ved, at den meddelelse, der
skal forkyndes, med eventuelle
bilag telefonisk gives den
pågældende, der forinden eller
efterfølgende får tilsendt eller
overdraget
dokumentet
og
efterfølgende får tilsendt en
bekræftelse på forkyndelsen.
Ved telefonforkyndelse anses
meddelelsen for forkyndt, hvis
personen vedkender sig at være
den person, der skal ske
forkyndelse for, og personen må
antages
at
have
forstået
telefonsamtalen. Forkyndelsen
anses for sket den dag,
meddelelsen telefonisk gives den
pågældende.
Stk. 6.
Forkyndelsesformerne
i stk. 1, nr. 1-3, kan anvendes,
når der skal ske forkyndelse for
selskaber, foreninger, fonde og
boer m.v. (juridiske personer).«
§ 134.
Brevforkyndelse kan kun
ske over for adressaten personligt,
jf. dog § 131.
§ 139.
(Udelades)
Stk. 2.
Politimesteren beskikker
i øvrigt for hver retskreds det
9.
I
§ 134
indsættes efter
»Brevforkyndelse«:
»og
telefonforkyndelse«.
10.
I
§ 139, stk. 2,
ændres
»personer
til
som
38
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
nødvendige antal personer til som
stævningsmand
at
foretage
forkyndelser af retlige meddelelser.
En forkyndelse er gyldig, selv om
stævningsmanden har handlet uden
for
den
retskreds,
hvortil
vedkommende er beskikket.
Stk.
3.
Politiet
eller
retsformanden kan om nødvendigt
bemyndige en dertil egnet person
til som stævningsmand at foretage
enkelte forkyndelser.
stævningsmand
at
foretage
forkyndelser«
til:
»stævningsmænd til at foretage
stævningsmandsforkyndelser og
telefonforkyndelser«.
11.
I
§ 139, stk. 3,
ændres »som
stævningsmand
at
foretage
enkelte forkyndelser« til: »at
foretage
enkelte
stævningsmandsforkyndelser og
telefonforkyndelser«.
12.
I
§ 420, stk. 1,
indsættes efter
»offentlig
påtale,«:
»eller
krænkelse som nævnt i § 2, stk.
1, nr. 1, i lov om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning«.
§
420.
Som
led
i
efterforskningen
af
en
lovovertrædelse, der er undergivet
offentlig påtale, kan retten give en
person, der ikke er mistænkt, pålæg
om at forevise eller udlevere
genstande (edition), hvis der er
grund til at antage, at en genstand,
som den pågældende har rådighed
over, kan tjene som bevis, bør
konfiskeres
eller
ved
lovovertrædelsen er frataget nogen,
som kan kræve den tilbage.
Stk. 2-5.
(Udelades)
§2
I kriminallov for Grønland,
lov nr. 306 af 30. april 2008, som
ændret ved § 1 i lov nr. 735 af
25. juni 2014 og § 4 i lov nr. 103
af 3. februar 2016, foretages
følgende ændringer:
§ 94.
(Udelades)
Stk. 2.
Det samme gælder den,
som trods advarsel, der er meddelt
1.
§ 94, stk. 2,
ophæves.
39
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Lovudkast - Lovforslag og høringsliste om ændring af retsplejeloven for Grønland og kriminalisering for Grønland, fra justitsministeren
den pågældende af politiet inden
for de sidste 5 år, trænger ind på
nogen, forfølger denne med
skriftlige henvendelser eller på
anden lignende måde forulemper
vedkommende.
§
173.
Ledelsen
af
Kriminalforsorgen i Grønland, der
hører under Justitsministeriet,
Direktoratet for Kriminalforsorgen,
varetager
fuldbyrdelsen
af
foranstaltninger fastsat efter denne
lov, jf. dog §§ 177, 239 og 240.
2.
I
§ 173
udgår
»Justitsministeriet,«.
§ 222.
(Udelades)
Stk. 2.
Magtanvendelse kan ske
ved greb, skub og stav.
Stk. 3-5.
(Udelades)
3.
I
§ 222, stk. 2,
ændres »skub
og stav« til: »skjold, stav og
peberspray«.
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft
den […]
Stk. 2.
Kriminallovens § 94,
stk. 2, som ophævet ved denne
lovs § 2, nr. 1, finder fortsat
anvendelse ved overtrædelse af
advarsler meddelt før lovens
ikrafttræden.
40