Grønlandsudvalget 2015-16
GRU Alm.del Bilag 66
Offentligt
1641703_0001.png
Udspil fra Inuit Ataqatigiit Folketingimi
Senest opdateret den 12. maj 2016
Styrket inklusion af grønlændere i Danmark
– input til en national handlingsplan
I følgende notat præsenterer Inuit Ataqatigiit Folketingimi en række konkrete forslag til en forbedret og
styrket inklusion af grønlændere i Danmark. Forslagene skal ses som input til en kommende national
handlingsplan. Grundlaget for en styrket indsats for grønlændere i Danmark er et erklæret mål fra regeringen
om at styrke inklusionen af grønlændere i Danmark, herunder forbedre vilkårene for socialt udsatte
grønlændere.
1
Baggrund
Det påvises jævnligt, at grønlændere bosiddende i Danmark er i markant højere risiko for at blive socialt
udsatte and andre grupper i Danmark senest ved rapporter fra SFI, Institut for Menneskerettigheder og Rådet
for Social Udsatte.
Ifølge Danmarks Statistik er grønlændere i Danmark betegnet som borgere født i Grønland.
2
I 2016 var tallet
16.202 personer i flg. Danmarks Statistik. Antallet af grønlændere bosiddende i Danmark vokser med ca. 2 %
årligt. Således er antallet af grønlændere der bor i Danmark steget med 17 % fra 2008-2016. Der er altså tale
om en stigende befolkningsgruppe i det danske samfund.
Mange voksne, der kan arbejde, flytter fra Grønland til Danmark. Det mener Inuit Ataqatigiit er et tab for
Grønland, hvorfor både Grønland og Danmark aktivt skal arbejde for en samlet indsats for dem, der er klar
til at komme hjem. Samtidigt skal grønlændere der ønsker at blive i Danmark, have en god start på deres
tilværelse. Det sker bl.a. ved velforberedt modtagelse og en styrket inklusionsindsats. Grønlændere
bosiddende i Danmark bor spredt ud over hele Danmark. Faktisk bor kun 1/3 bor i de fem større byer
København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg.
Størstedelen, omkring 80 % af grønlændere bosiddende i Danmark, er velfungerende, mens 6-20 % har
sociale problemer. Det vurderes, at
1.000-1.500
grønlændere bosiddende i Danmark er socialt udsatte, dvs.
6-10 %
3
. Nogle bliver socialt udsatte i mødet med danske samfund.
4
Det vurderes at mere end 50 % af
herboende grønlændere i den arbejdsdygtige alder er i arbejde, betaler skat og bidrager til det danske
samfund
5
. Herudover er der ca. 1.000 grønlandske studerende i Danmark.
6
Mange yder derudover en frivillig
indsats for grønlændere bosiddende i Danmark.
Hidtidig indsats
Indsatsen for grønlændere i Danmark har været præget af, at statslige danske myndigheder har forsøgt sig
med indsatser som ”strategien for socialt udsatte”, med et særligt fokus på
udsatte
grønlændere. Derudover
har der været meget lidt opmærksomhed omkring grønlændere bosat i Danmark, som samlet gruppe, med
en særlig identitet og særlige behov. De fleste kommuner har ikke haft særlige indsatser over for
grønlændere i kommunen, mens få kommuner (som f.eks. Aalborg på det seneste) har gjort mere.
1
2
Sammen for fremtiden, regeringsgrundlag 2015-2019, juni 2015
Den nordatlantiske gruppe i Folketinget, DNAG, foreslog dog at man tæller1.,2. og 3. generations grønlændere med i
den samlet statistik, Grønlændere bosiddende i Danmark, DNAG, 2007
3
Socialstyrelsens kortlægning, 2012. Det er ikke lavet en vurdering siden da.
4
5
Grønlændere i Danmark, SFI, 2015
Grønlændere bosiddende i Danmark, Den Nordatlantiske Gruppe, DNAG, 2011
6
Det grønlandske hus, København den 12. maj 2016
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Notat: Styrket inklusion af grønlændere i Danmark – input til en national handlingsplan
1641703_0002.png
Udspil fra Inuit Ataqatigiit Folketingimi
Senest opdateret den 12. maj 2016
Den danske regering afsatte 13,4 mio. kr. i 2013 til strategien for udsatte grønlændere i Danmark. Indsatsen
forløb i de fem byer København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg og var målrettet sårbare børnefamilier
og nytilflyttere fra Grønland. Ca. en tredjedel af grønlændere bosiddende i Danmark bor i de 5 byer,
København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg
7
. Strategien for udsatte grønlændere gælder kun for disse
fem byer. 2/3 af grønlændere bosiddende i Danmark bor altså i områder, som ikke er omfattet af strategien.
Strategien udløber ved udgangen af 2016. Forinden udarbejdes en erfaringsopsamling af indsatsen med
henblik på at vurdere hvorvidt strategien skal fortsætte og udvides til at omfatte andre kommuner.
8
Formålet
er på længere sigt, at nedbringe antallet af socialt udsatte grønlændere i Danmark.
Der findes ikke i dag et ensartet modtageapparat i danske kommuner eller formelt ensartet samarbejde
mellem grønlandske og danske kommuner om inklusion af grønlændere der vælger at bosætte sig i Danmark.
Dog har nogle grønlandske byer venskabsbyer i Danmark, f.eks. har Aalborg og Kommuneqarfik Sermersooq
et formaliseret samarbejde
9
.
Ud over de 5 medvirkende byer i strategien for udsatte grønlændere i Danmark, vurderes det af De
Grønlandske Huse og Foreningen Grønlandske Børn, at der ligeledes er behov for en mere varig og
inklusionsindsats i Vejle, Fredericia, Viborg og Kolding, hvor mange grønlændere bor og hvor netop en
inklusionsindsat er efterspurgt.
10
I 2015 blev der på baggrund af bl.a. Inuit Ataqatigiits input til finanslovsforhandlingerne afsat 4 mio. kr. årligt
i 2015 og 2016 til inklusionsindsats i de 4 byer med grønlandske huse, København, Aarhus, Odense og
Aalborg. Endelig er der afsat faste midler på finansloven til projektet ”Et bedre liv i Danmark”, som ledes af
Foreningen Grønlandske Børn.
Behov for styrket indsats
Udfordringerne med et voksende antal grønlændere i Danmark, med en svær start på tilværelsen i Danmark,
samt med sprog- og kulturelle vanskeligheder, kræver aktiv politiske handlinger. Regeringen bør derfor
udarbejde en national handlingsplan for inklusion af grønlændere bosiddende i Danmark. En handlingsplan,
som skal sikre en bedre inklusion generelt og med tilbud for grønlændere på tværs af alder og sociale skel.
Det er af afgørende betydning, at der sker en vedvarende indsats over for grønlændere i Danmark. Det er
ligeledes helt afgørende, at det grønlandske civilsamfund styrkes for i højere grad at kunne bidrage til løfte
opgaven med en bedre inklusion af grønlændere i Danmark.
Ud over en overordnet indsats i forhold til hele gruppen af grønlændere i Danmark, er der stadig behov for
en styrket indsats i forhold til særligt udsatte grønlændere. Målet er en tidlig, forebyggende og opsøgende
indsats overfor særligt ny tilflyttere og sårbare familier.
Fra Inuit Ataqatigiit Folketingimi er det et mål, at inklusionsindsatsen skal være vedvarende, hvorfor vi
opfordrer til at indsatsen finansieres fast via finansloven og ikke kun igennem de skiftende satspuljemidler.
Erfaringerne har vist, at næsten alle projekter stopper når puljepengene slipper op. For at sikre vedvarende
forbedringer og indsatser, der virker, er der behov for en mere langsigtet national handlingsplan som bunder
7
8
9
Socialstyrelsens kortlægning af grønlændere i Danmark, 2012
Strategi for udsatte grønlændere, Socialstyrelsen, 2013
https://sermersooq.gl/da/2015/08/18/styrket-samarbejde-med-aalborg/
Evaluering af forældreindsatsen Bedre liv i Danmark af Foreningen Grønlandske Børn, 2016. Det grønlandske hus i hhv. Aarhus og
Odense peger desuden på et behov i Randers og Svendborg.
10
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Notat: Styrket inklusion af grønlændere i Danmark – input til en national handlingsplan
Udspil fra Inuit Ataqatigiit Folketingimi
Senest opdateret den 12. maj 2016
i tidlig opsøgende vejledning og bedre adgang til sprog, kultur og sociale indsatser for grønlændere
bosiddende i Danmark.
National handlingsplan for grønlændere bosiddende i Danmark:
Der er behov for, at Social- og Indenrigsministeriet laver en
handlingsplan for inklusion
og lige muligheder
for grønlændere i Danmark. Diskrimination og ulige muligheder rammer ikke bare udsatte grønlændere, men
hele gruppen af grønlændere i Danmark.
Inuit Ataqatigiit anbefaler, at Social- og Indenrigsministeriet nedsætter et
Råd for Grønlændere i Danmark,
inspireret af Det Centrale Handicapråd, Rådet for Etniske Minoriteter, Ældreforum, Børnerådet osv. Et sådan
råd vil kunne styrke bevidstheden om grønlændere i Danmark som andet og mere end udsatte grønlændere.
Et Råd for Grønlændere i Danmark vil kunne sikre, at der nu og i fremtiden er en aktiv indsats for bedre
inklusion af grønlændere i Danmark og styrke repræsentationen af grønlændere i Danmark. Medlemmer af
Rådet kunne bl.a. være grønlandske civilsamfundsorganisationer, grønlandske folketingsmedlemmer, KL, de
grønlandske huse og eksperter.
Det grønlandske civilsamfund i Danmark gør allerede en stor indsats, men der er grundlag for, at
civilsamfundet bliver inddraget mere både på statsligt og på kommunalt niveau. Bedre inddragelse af
civilsamfundet er en forudsætning for, at politikker på statsligt og kommunalt niveau kommer til at virke. I
dag er civilsamfundet meget sparsomt finansieret. Der er behov for
øremærkede midler til at styrke det
grønlandske civilsamfund
på statsligt og kommunalt niveau.
Det bør tilstræbes, at det grønlandske civilsamfund får pladser i relevante statslige og kommunale råd og
nævn, som f.eks. Rådet for Etniske Minoriteter og kommunale integrationsråd.
Endelig er det af afgørende betydning, at der løbende tilvejebringes
ny data og statistik
om livsforholdene
for grønlændere i Danmark. Data og statistik er en forudsætning for udarbejdelsen af mål for indsatsen og
evalueringen heraf.
For at styrke inklusionen af grønlændere bosiddende i Danmark bør en national handlingsplan have særligt
fokus på følgende områder:
Sprog
Kultur
Velfærd
Dette bør udmøntes konkret ved bl.a. følgende indsatser:
1. Sprogpolitik
-
Der skal skabes bedre adgang til
sprogundervisning
i dansk og grønlandsk for grønlændere
bosiddende i Danmark. Det skal være muligt for grønlændere at få målrettet, specialiseret
sprogundervisning, f.eks. akademisk dansk til studerende, beskæftigelsesfremmende
sprogundervisning og mulighed for grønlandsk sprogundervisning på tværs af kommuner.
Der skal sikres bedre adgang til
kompetent tolkebistand.
Bedre oplysning til borgere og myndigheder
om tolkemuligheder skal sikres. Adgangen til tolkning skal bedres og der skal sikres efteruddannelse
til tolke fra grønlandsk til dansk, evt. ved regionale tolkecentre.
Der skal sikres forbedret adgang til at udøve
religion
på grønlandsk. I dag er der kun én grønlandsk
præst i Danmark ansat under det danske kirkeministerium. Herudover har Grønlands Selvstyre ansat
-
-
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Notat: Styrket inklusion af grønlændere i Danmark – input til en national handlingsplan
Udspil fra Inuit Ataqatigiit Folketingimi
Senest opdateret den 12. maj 2016
en præst til at betjene grønlandske borgere, som ufrivilligt er i Danmark. Der bør etableres et
menighedsråd og afsættes midler til min. 2 præster til grønlændere i Danmark.
2. Kulturpolitik
-
-
Der bør afsættes
øremærket midler til grønlandske kulturprojekter,
da de med til at øge viden om
den fælles historie i Rigsfællesskabet og sikre øget viden om Grønland i Danmark.
Danmarks Radio er forpligtet via medieforliget til at
øge oplysning om Rigsfællesskabet,
herunder
den fælles historie. Et nuanceret billede af dagens Grønland kan ske igennem større viden og
forståelse for Grønland og grønlændere generelt.
Folkeskolens læringsmål bør ændres, så
undervisning om Grønland og Rigsfællesskabet er
obligatorisk.
Undervisningen om Grønland og Rigsfællesskabet i de danske folkeskoler bør ligeledes
styrkes og understøttes af skoletjenester i de grønlandske huse, samt igennem ny materiale om det
moderne Grønland.
Der skal
udvikles og tilbydes målrettede kurser i grønlandsk kulturforståelse
for offentligt ansatte.
-
-
3. Styrket velfærdsindsats
-
-
Strategi
for socialt udsatte grønlændere
videreudvikles og udvides
til også at omfatte flere byer,
som bl.a. Vejle, Fredericia, Viborg og Kolding.
Regeringen indgår dialog med KL om at forpligte kommunerne til at styrke inklusionen for
grønlændere i Danmark.
Tidlig inklusion og kontakt til nytilflyttere
sikres også igennem kommunale
indsatser. Velkomstindsatsen styrkes og underretningspligten for sårbare børnefamilier overholdes
både i Grønland og Danmark, så kommunerne tidligt kommer i kontakt med borgerne på tværs af
begge lande. Der bør tilbydes bistand og vejledning ved ønske om at vende tilbage til Grønland.
Kommunerne forpligtes til en inklusionsindsats over for grønlændere i deres kommune ved at lade
det indgå i aftale mellem regeringen og KL.
Regeringen indgår dialog med Grønland om at styrke den enkeltes indsats for at
sikre en velforberedt
start i Danmark.
Social- og Indenrigsministeriet udvikler løsningsforslag til, hvordan socialt udsatte grønlændere
hurtigt kan få en adresse i Danmark
og få hjælp til at undgå hjemløshed og social deroute.
Inklusionsindsats i de grønlandske huse evalueres
med henblik på at tage stilling til det fremtidige
behov.
-
-
-
-