GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 60: Oversigt over identificerede hindringer inden for rigsfællesskabet

Grønlandsudvalget 2015-16
GRU Alm.del Bilag 60
Offentligt

Oversigt over hindringer inden for rigsfællesskabet

Dato

03-05-2016

Hindringer inden for rigsfællesskabet

Emne/hindring

Udbetaling af feriedagpenge

Beskrivelse

Feriedagpenge er en særlig form for arbejdsløshedsdagpenge. Der er bopælspligt i Danmark for at modtage

feriedagpenge fra en dansk a-kasse. I forbindelse med flytning til Færøerne kan der ikke udbetales ferie-

dagpenge, som der er optjent ret til i en dansk a-kasse.

Man optjener alene et antal dage med en betinget ret til feriedagpenge. På dage, hvor man ønsker at holde

ferie med feriedagpenge, skal man have ret til arbejdsløshedsdagpenge. Ved flytning fra Danmark til Fæ-

røerne mistes retten til arbejdsløshedsdagpenge og dermed retten til feriedagpenge.

Der optjenes kun ret til feriedagpenge på baggrund af ydelser udbetalt fra en dansk a-kasse.

Det betyder, at personer, der ikke tidligere har været medlem og modtaget ydelser fra en dansk a-kasse,

ikke vil have optjent ret til feriedagpenge.

GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 60: Oversigt over identificerede hindringer inden for rigsfællesskabet

Sprogundervisning

jobparathed

Sygedagpenge

ved

Borgere fra Grønland kan blive meldt jobparate i Danmark (i et dansk jobcenter) uden at have tilstrækkeli-

ge sprogkundskaber, hvilket rejser spørgsmål om tilbud om danskundervisning.

En person, der er bosiddende på Færøerne, og som er beskæftiget på et grønlandsk skib og betaler skat i

Grønland, har ikke mulighed for at bevare den færøske sociale sikring, og vedkommende er således afskå-

ret fra at modtage fx færøske sygedagpenge.

Det kræver grønlandsk adresse at få sygedagpenge (kaldet arbejdsmarkedsydelse) i Grønland, og ved-

kommende er derfor også afskåret fra at modtage ydelser efter grønlandsk lovgivning.

Ifølge nordisk konvention om social sikring er det muligt at fravige princippet om, at borgeren skal betale

sociale bidrag i arbejdslandet, hvorved vedkommende kan bevare retten til at være socialt sikret i bopæls-

landet. Den nordiske konvention finder imidlertid ikke anvendelse indenfor rigsfælleskabet.

For at modtage færøske sygedagpenge er det et krav, at man har fast bopæl på Færøerne og er fuldt skatte-

pligtig på Færøerne. Det betyder, at en person, der er fastboende i Danmark, men som arbejder og betaler

skat på Færøerne, ikke har ret til sygedagpenge efter færøsk lovgivning.

Retten til sygedagpenge efter dansk lovgivning er grundlæggende betinget af, at den indkomst, der indgår i

beregningsgrundlaget for udbetaling af sygedagpenge, kan beskattes i Danmark. Men der er i sygedagpen-

gelovens § 4, stk. 2, hjemmel til at udbetale sygedagpenge til en person, hvis indkomst ikke er beskattet i

Danmark, når indkomsten kan beskattes på Færøerne (eller i Grønland), og den pågældende ikke har –

eller ikke længere har – ret til sygedagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt efter lovgivningen for

Færøerne (og Grønland), og den pågældende i øvrigt enten har ophold i Danmark, eller har ophold på Fæ-

røerne eller i Grønland, og indtægten er erhvervet ved beskæftigelse i Danmark eller på dansk skib.

Efter denne bestemmelse vil en person, der er fastboende i Danmark, men som arbejder på Færøerne, såle-

des kunne have ret til danske sygedagpenge, hvis sygedagpengelovens øvrige betingelser er opfyldt.

Omkring 1.400 færøske patienter behandles hvert år uden for Færøerne, primært i Danmark. Færøske pati-

Sygedagpenge

Anvendelse af Cpr- numre

GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 60: Oversigt over identificerede hindringer inden for rigsfællesskabet

enter har ikke et dansk CPR-nummer, men et færøsk personnummer med tre cifre (p-tal). Når færøske pa-

tienter er i behandling i det danske sundhedssystem, tildeles de derfor et erstatningspersonnummer.

Ved udskrivelsen kan udskrivningsbreve og oplysninger om medicin ikke automatisk videresendes til det

digitale færøske journalsystem, som ikke kan modtage oplysninger om et ikke kendt personnummer. Der

er således risiko for informationstab ved udskrivelsen, hvilket kan have betydning for patientsikkerheden,

da læger på Færøerne ikke automatisk har adgang til supplerende oplysninger om laboratorieundersøgelser

samt fx patologi – og mikrobiologisvar.

Ved genindlæggelse i Danmark vil de færøske patienter ofte få et nyt erstatningspersonnummer, og alle

tidligere journaloplysninger er derfor ikke umiddelbart tilgængelige for behandlingen. Dette giver risiko

for endnu et informationstab og øger risikoen for, at patienten har flere journaler. Problemstillingen er ikke

isoleret til Færøerne, men gælder alle patienter uden et dansk CPR-nummer.

I Grønland har patienter danske CPR-numre og oplever ikke problemer med dette.

Det er en administrativ udfordring for de færøske myndigheder at aflønne en fagperson, der ikke har bopæl

Aflønning af fagperson

på Færøerne, i forbindelse med en transport af en færøsk patient fra Danmark til Færøerne, fordi der i den

færøske regulering kræves et færøsk personnummer, for at lønudbetalingen kan ske via en færøsk bank.

Et grønlandsk kørekort giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til

Kørekortområdet

at føre i Grønland, i indtil 90 dage efter det tidspunkt, hvor betingelsen om sædvanlig bopæl er opfyldt.

Ifølge kørekortbekendtgørelsen skal indehavere af et grønlandsk kørekort bestå en kontrollerende køreprø-

ve for at få ombyttet kørekortet til et dansk kørekort. Dette anses for at være nødvendigt, idet de grønland-

ske vej- og trafikforhold afviger væsentligt fra de danske, herunder i forbindelse med køreuddannelse,

manglende motorveje og landeveje samt næsten ingen lyskryds.

Manglende retsvirkninger af

Manglende retsvirkninger af ægteskab mellem to personer med samme køn og af registreret partnerskab

ægteskab mellem to perso-

kan have betydning i en række relationer, fx forsørgelsespligt, arveret, ret til sociale ydelser og forældre-

skab.

ner af samme køn.

GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 60: Oversigt over identificerede hindringer inden for rigsfællesskabet

Der er ikke taget stilling til, om medmoderskab etableret i Danmark kan tillægges retsvirkninger på Færø-

erne og i Grønland. Manglende retsvirkninger af medmoderskab kan have betydning i en række relationer,

fx forældreskab, forældremyndighed, forsørgelsespligt, arveret og ret til sociale ydelser.

Færøerne:

Hverken lov om registreret partnerskab eller lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn

gælder for Færøerne. Reglerne om medmoderskab gælder heller ikke for Færøerne.

Lovene kan sættes i kraft, men dette er ikke sket.

Lagtinget behandler et beslutningsforslag om ikraftsættelse af lovgivningen om ægteskab mellem to per-

soner af samme køn for Færøerne.

De involverede færøske og danske myndigheder samarbejder om forberedelse af en færøsk overtagelse af

person-, familie- og arveretten.

Grønland:

Lov om registreret partnerskab er sat i kraft for Grønland.

Lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn træder i kraft for Grønland den 1. april

2016.

Det er aftalt med Grønland, at lovgivningen om faderskab ajourføres, herunder at reglerne om medmoder-

skab sættes i kraft for Grønland.

Lov om social pension gælder ikke for Færøerne og Grønland. Dansk folke- eller førtidspension kan ikke

udbetales ved fast bopæl på Færøerne eller i Grønland.

Ved flytning fra Færøerne til Danmark standses den færøske folke- eller førtidspension. Der kan dog nor-

malt udbetales dansk folkepension uden fornyet ansøgning. En færøsk førtidspension tilkendt før 1. januar

2003 kan normalt konverteres til en dansk førtidspension efter tilsvarende danske regler fra før 1. januar

2003. Er den færøske førtidspension tilkendt efter 1. januar 2003, skal den pågældende ved flytning til

Danmark søge om førtidspension efter de gældende danske regler.

Social pension

GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 60: Oversigt over identificerede hindringer inden for rigsfællesskabet

Ved flytning fra Danmark til Færøerne udbetaler Færøerne den færøske folkepension. Folkepensionsalde-

ren på Færøerne er dog 67 år, i Danmark er den aktuelt 65 år. Ved dansk førtidspension tilkendt før 1. ja-

nuar 2003 er der normalt ret til en tilsvarende færøsk førtidspension. En tilkendt førtidspension efter lov

om social pension (førtidspension tilkendt efter regler herom gældende fra 1. januar 2003) kan ikke side-

stilles med en færøsk førtidspension, og derfor skal der ved flytning til Færøerne søges om førtidspension

efter færøske regler.

Ved flytning fra Grønland til Danmark standses den grønlandske folke- og førtidspension, og der kan sø-

ges om dansk folkepension eller førtidspension. Folkepensionsalderen i Grønland er 65 år.

Ved flytning fra Danmark til Grønland standses udbetalingen af den danske folke- eller førtidspension, og

den pågældende må søge om pension i Grønland. De grønlandske pensionsregler afviger væsentligt fra de

danske.

Årsagen til hindringerne er forskellig retstilstand inden for rigsfællesskabet. Nordisk konvention om social

sikring finder ikke anvendelse inden for rigsfællesskabet.

Der er nedsat en arbejdsgruppe på embedsmandsplan bestående af repræsentanter fra henholdsvis Færøer-

ne, Grønland og Danmark. Arbejdsgruppen skal bl.a. kortlægge landenes pensionsregler og afdække de

hindringer, som måtte opstå ved flytning inden for rigsfællesskabet, undersøge mulighed for overgangsreg-

ler ved flytning mellem rigsdelene, om principper i nordisk konvention om social sikring kan anvendes, og

beskrive hindringer, løsningsmuligheder og konsekvenser.

Det fremgår af den danske dagtilbudslov, at en kommune kan vælge at give forældre med børn i alderen

fra 24 uger til skolestart mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til pasning af egne børn i stedet for en

plads i dagtilbud. 38 procent af kommunerne har i 2015 valgt at give forældrene mulighed for at vælge et

tilskud, heraf overvejende til børn under 3 år.

Pasning af egne børn

GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 60: Oversigt over identificerede hindringer inden for rigsfællesskabet

Forældre kan ikke modtage tilskud til pasning af egne børn, hvis kommunalbestyrelsen i forbindelse med

iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter § 52 i lov om social service anser det for nødvendigt, at et

barn er optaget i et dagtilbud.

Det er en betingelse for at få tilskud, at forælderen ikke modtager offentlig overførselsindkomst (fx bar-

selsdagpenge eller pension) eller har arbejdsindtægt, ligesom ansøgeren skal have opholdt sig i landet i 7

ud af de seneste 8 år. I opgørelsen af, hvorvidt borgeren har opholdt sig i landet i perioden på 7 ud af 8 år,

indgår ikke bopæl på Færøerne eller i Grønland. Kravet om ophold, gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det

omfang de efter EU-retten er berettiget til ydelsen.

Færøerne

En handicapbil i Danmark eller på Færøerne bevilges ikke efter de samme betingelser. Kombinationen af

danske registreringsafgifter og sociallovgivning, herunder forskellig behovsvurdering, vanskeliggør flyt-

ning med handicapbil.

Handicapbil

Personer, der flytter fra Færøerne til Danmark, oplever, at de ikke kan medbringe handicapbil til Danmark,

idet de ikke opfylder betingelserne for bevilling af en handicapbil i Danmark.

Der er ikke erfaringer med hindringer for så vidt angår danske statsborgere, der medbringer en handicapbil

til Færøerne.

Overførsel af pensionsord-

Med ændringen af de færøske pensionsbeskatningsregler i 2012 blev det ikke længere muligt at spare op i

danske pensionskasser. Dette har medført en efterspørgsel for at samle pensionsordningerne i færøske pen-

ning

sionskasser. Ved overførsel af en dansk pensionsordning til udlandet, herunder til Færøerne, skal der beta-

les afgift til Danmark. Afgiften sikrer, at Danmark modtager skat, hvilket skal ses i lyset af, at Danmark

har givet fradrag for indbetalingerne. Ved kapitalpension udgør afgiften 52 pct., mens afgiften udgør 60

pct. ved overførsel af en ratepension eller en pensionsordning med løbende udbetalinger.

I medfør af Lægemiddelloven må private personer kun ind- og udføre (humane) lægemidler til eget for-

Medtagelse af lægemidler

brug efter tilladelse fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen har fastsat nærmere regler herom, herunder

GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 60: Oversigt over identificerede hindringer inden for rigsfællesskabet

fremgår det: ”Privatpersoner kan til personlig brug til sygdomsforebyggelse eller behandling ved indrejse

medbringe lovligt indkøbte lægemidler bestemt til human anvendelse.” samt ”Fra lande, der ikke er med-

lem af Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, kan der højst medbringes lægemidler til 3

måneders forbrug.”

Borgere fra Færøerne og Grønland kan derfor medbringe lægemidler til eget forbrug i indtil 3 måneder ved

rejser til Danmark, hvilket svarer til borgere fra andre 3. lande, mens borgere fra EU/EØS kan medbringe

lægemidler til længere tids forbrug. Dette skyldes at Grønland og Færøerne ikke er medlem af EU. Grøn-

land oplever ikke dette som et problem.

Arbejdsmarkedsuddannelser

Der blev i 2009 gennemført ændringer af lovgivningen vedrørende arbejdsmarkedsuddannelser, som gav

mulighed for at optage personer med bopæl og/eller beskæftigelse på Færøerne/i Grønland på ordinære

(AMU)

AMU-hold. De kan herefter også få AMU-bevis.

For personer med cpr-adresse eller reel og faktisk beskæftigelse i Danmark finansieres arbejdsmarkedsud-

dannelser af 1) en deltagerbetaling, som er fastsat på finansloven for den pågældende uddannelse, 2) et

statstilskud, der er fastsat efter de takster, der fremgår af finansloven for de pågældende arbejdsmarkeds-

uddannelser i de pågældende år for de pågældende institutioner og 3) eventuel betaling for en særlig tilret-

telæggelses- og afholdelsesform. Herudover er der mulighed for løntabsgodtgørelse (VEU-godtgørelse) og

tilskud til kost, logi og befordring. Der kan kun opnås tilskud til kost og logi, hvis deltageren er berettiget

til tilskud til befordring, og at der i øvrigt som udgangspunkt kræves mere end 120 km transport tur-retur

For personer med bopæl og/eller beskæftigelse på Færøerne/i Grønland på ordinære AMU-hold gælder, at

deltagelse på ordinære AMU-hold sker mod fuld deltagerbetaling, der omfatter pkt. 1-3 ovenfor, og uden

mulighed for godtgørelse eller tilskud til kost, logi og befordring. Uddannelsesstederne kan tilbyde perso-

nerne kost og logi efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

Europa-

Enhver, der har valgret til folketingsvalg (afholdt i Danmark), har også valgret til Europa-Parlamentet. En

af betingelserne for valgret til Folketinget er fast bopæl i riget, der også anses for opfyldt for visse perso-

Valgret

til

Parlamentet

GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 60: Oversigt over identificerede hindringer inden for rigsfællesskabet

ner, som midlertidigt har taget ophold i udlandet og fx agter at vende tilbage til riget inden for 2 år. Der

afholdes ikke Europa-Parlamentsvalg på Færøerne/i Grønland, da Færøerne og Grønland står uden for EU-

samarbejdet. Danske statsborgere med fast ophold på Færøerne/i Grønland har dermed ikke valgret til Eu-

ropa-Parlamentet, uanset at de har valgret til folketingsvalg (afholdt på Færøerne/i Grønland). Som følge

heraf har en dansk statsborger, der flytter fra Danmark til Færøerne/Grønland, ikke valgret til Europa-

Parlamentet, mens en dansk statsborger, som flytter fra Danmark til et tredjeland, bevarer sin valgret til

Europa-Parlamentet under forudsætning af, at betingelserne for at bevare valgretten til Folketinget i øvrigt

er opfyldt.

Tildeling af dansk admini-

Efter CPR-loven tildeles et dansk personnummer til en person, der skal folkeregistreres (bopælsregistreres)

strativt personnummer til

i CPR med bopæl i Danmark. Danske myndigheder kan herudover få adgang til at tildele såkaldte admini-

færinger bosat på Færøerne

strative personnumre til brug for myndighedens sagsbehandling. Det er ikke efter CPR-loven muligt at

give en myndighed adgang til at tildele et administrativt personnummer alene på baggrund af en persons

danske statsborgerskab eller vedkommendes eget ønske herom. CPR-loven gælder ikke for Færøerne. Fæ-

røerne ønsker, at det afklares, om der er et generelt behov for at kunne udstede danske personnumre til

færinger efter anmodning, eller om der bør findes sektorspecifikke løsninger for tildeling af et dansk ad-

ministrativt personnummer, hvis en færøsk sektormyndighed vurderer, at der er et konkret behov herfor i

forbindelse med en færings kontakt til danske myndigheder.

Kæledyr

Gældende regler for privat ikke-kommerciel flytning

Fra DK/GL

til FO: Det er de færøske myndigheders opfattelse, at Færøerne er i den unikke situation, at

der er flere smitsomme dyresygdomme, som aldrig er påvist på Færøerne, og at der med en videreførelse

af den nugældende, restriktive lovgivning og øernes isolerede beliggenhed i Atlanterhavet er forholdsvis

gode muligheder for at opretholde denne gode sygdomsstatus. Hunde og katte må kun indføres af personer

med fast bopæl på Færøerne eller personer, der flytter til Færøerne fra udlandet for at bo, da det ikke er

tilladt at medbringe kæledyr på ferierejser eller på midlertidige ophold af op til 3 måneders varighed. Det

er som udgangspunkt forbudt at indføre andre typer kæledyr til Færøerne. Dog kan privatpersoner, som har

fast bopæl på Færøerne eller personer, der flytter til Færøerne fra udlandet for at bo, få tilladelse hertil på

nærmere vilkår.

Fra DK

til GL: Man skal have en tilladelse til indførslen fra Grønlands Repræsentation i

GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 60: Oversigt over identificerede hindringer inden for rigsfællesskabet

København eller Fødevarestyrelsen alt efter dyrearten. Derudover skal visse andre krav være opfyldt. Det

er også muligt at få tilladelse til indførsel af andre typer af almindelige kæledyr på nærmere fastsatte vil-

kår.

Fra FO

til DK: Hunde og katte skal være id-mærket, ledsaget af et EU selskabsdyrspas, og de skal

være vaccineret mod rabies.

Fra FO

til GL: Man skal have en tilladelse til indførslen fra Grønlands Re-

præsentation i København eller Fødevarestyrelsen alt efter dyrearten. Foruden tilladelsen skal visse andre

krav være opfyldt.

Fra GL

til DK: Hunde og katte skal være id-mærket, ledsaget af et EU selskabs-

dyrspas, og de skal være vaccineret mod rabies. Det er dog ikke alle steder, at der er adgang til praktise-

rende dyrlæger i Grønland, hvorfor der er særlige krav for indførsel af hunde og katte fra Grønland, som

ikke har et gyldigt EU selskabsdyrspas. Der er pt. ikke nogen dyresundhedsmæssige krav for ikke-

kommerciel flytning af andre almindelige typer af kæledyr.

Nordiske grænsehindringer

Emne/hindring

Handicapbil

Beskrivelse

En handicapbil kan ikke medbringes ved flytning over grænser, idet der skal ansøges om en ny handi-

capbil i tilflytningslandet.

Reglerne om tilkendelse af en handicapbil er forskellig i de nordiske lande. Dette indebærer, at en per-

son, der i et land har ret til støtte, anskaffelse og vedligeholdelse af en handicapbil, ikke nødvendigvis

har den samme ret i et andet land.

I Danmark er der et lovbaseret krav om certificering indenfor forskellige erhvervsuddannelser som fx

sprøjtecertifikat for gartnere, vådrumscertifikat for byggeriets uddannelser og svejsecertificering for

smede m.v.

Certifikatet er en adgangsgivende kompetence til lovregulerede arbejdsområder. Alle medarbejdere in-

den for disse arbejdsområder i Danmark, hvor der er et dansk lovkrav om certificering, skal erhverve

Erhvervsuddannelser

GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 60: Oversigt over identificerede hindringer inden for rigsfællesskabet

Medicinal eksport

Kørekort området

dette certifikat uanset deres herkomst og uddannelse.

Færøerne er ikke medlem af EU og regnes derfor som et tredjeland indenfor medicinalområdet. Det be-

tyder, at færøske medicinalprodukter skal analyseres i EU og frigives af en QP (qualified person) inden-

for EU, inden de kan sælges i Danmark. Dette skyldes, at Færøerne som et tredjeland er underlagt stren-

gere krav for eksport af medicin til EU-lande, da Færøerne ikke er medlem af EU.

Færøerne er ikke omfattet af overenskomst af 12. november 1985 mellem Danmark, Finland, Norge og

Sverige om gensidig anerkendelse af kørekort og registrering af køretøjer.

Personer med færøsk kørekort, som tager bopæl i et andet nordisk land (bortset fra Danmark), har derfor

ikke krav på, at deres færøske kørekort anerkendes eller kan ombyttes i det pågældende land.

Justitsministeriet har aftalt med det færøske Innlandismalaradid, at Færøerne selv kan tage initiativ til at

kontakte de nordiske lande, som de ønsker at indgå aftaler med, og at Justitsministeriet står til rådighed

med faglig bistand m.v. De aftaler, som Færøerne måtte indgå, vil skulle godkendes af Danmark.