PRESSEMEDDELELSE
Nuuk, Narsaq, Aarhus og København, d. 25. april 2016
Folkeafstemning om uran bør have følger for Kuannersuit/Kvanefjeld-projektet
Onsdag d. 27. april er en folkeafstemning om uranminedrift på dagsordenen i det grønlandske Landsting,
Inatsisartut. For to og et halvt år siden blev uranforbuddet ophævet med kun én stemmes flertal. To
beslutningsforslag bliver førstebehandlet: Ét fra Inuit Ataqatigiit (IA), der gør det muligt at bremse det
enorme uranmineprojekt i Kuannersuit/Kvanefjeld uranmineprojekt få kilometer fra byen Narsaq i
Sydgrønland, og ét fra Atassut, der ikke gør det. Et forslag om en folkeafstemning fra Partii Naleraq, der
ligeledes kan stoppe Kuannersuit-uranmineprojektet, bliver førstebehandlet d. 12. maj [1].
”Uranudvinding er så stort et spørgsmål i Grønland, hvor den har splittet befolkningen i to, at en
folkeafstemning om genindførelse af uranforbuddet er en demokratisk nødvendighed”,
udtaler Mikkel
Myrup, formand for Avataq, Grønlands Natur & Miljøforening.
”Men hvis den skal være mere end spil for
galleriet, må den have konsekvenser for Kuannersuit-projektet, som er det eneste uranmineprojekt på
dagsordenen i den nærmeste fremtid. Projektets omfang gør, at det kun er rimeligt, at befolkningen
spørges. Selvom uranet omtales som et biprodukt til udvindingen af sjældne jordarter, er det et faktum, at
Kuannersuit foruden verdens største forekomst af thorium også indeholder verdens næststørste forekomst
af uran”. [2]
Nogle af hovedargumenterne mod en folkeafstemning er, at den vil udløse erstatning til ejeren af
Kuannersuit, det australske mineselskab
Greenland Minerals and Energy Ltd (GMEL),
hvis GMEL ikke får lov
at udvinde uran, og gøre det sværere at finde udenlandske investorer til råstofsektoren i Grønland. Ingen af
argumenterne holder stik: Mineselskabet har hele tiden måttet forvente, at der ville komme en
folkeafstemning, eftersom en sådan efter ophævelsen af uran-nultolerancen er varslet af fire af de fem
partier, der er repræsenteret i Inatsisartut [3]. Hertil kommer, at GMEL kun har en efterforsknings- og ikke
en udvindingslicens, og et uranforbud ikke vil forhindre selskabet i at udvinde sjældne jordarter.
”En folkeafstemning, der resulterer i en genindførelse af uranforbuddet, vil ikke forringe Grønlands
internationale anseelse”,
udtaler Erik Jensen fra NOAH’s Urangruppe.
”Tværtimod signalerer den, at
Grønland er et retssamfund, der ikke er villig til at sælge ud af befolkningens sundhed, miljøet eller sin
selvstændighed til ressourcestærke mineselskaber. Et forbud giver også god økonomisk mening, eftersom
uranbrydning kommer på tværs af vigtige erhverv som fiskeri, fangst, landbrug og turisme. For nyligt
udtalte en ekspert i uranminedrift endda, at udgifterne til oprydning efter uranminedrift i nogle lande har
oversteget indtægterne”. [4]
Side
1
af
3