12. april 2016
J.nr. 15-0694798
Redegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med
spil
Skriftlig redegørelse
Skatteministeren
(Karsten Lauritzen) og
finansministeren
(Claus Hjort Frederiksen)
1. I
NDLEDNING
Folketinget vedtog lov nr. 223 af 22. marts 2011 om regulering af visse spil i Grønland.
Det fremgår af § 35 stk. 3, at »Finansministeren
og skatteministeren afgiver inden den 1. januar
2016 en redegørelse med henblik på eventuel revision af størrelsen af beløbet til Grønlands Selvstyre
nævnt i stk. 1.«
Det er hensigten, at
Redegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil
skal
afdække, hvorvidt beløbet til Grønlands Selvstyre er i overensstemmelse med den danske
stats indtægter fra spil i Grønland efter den delvise liberalisering.
Som følge af den delvise liberalisering af spilmarkedet i Danmark, jf. lov nr. 848 af 1. juli
2010, blev der gennemført en ny regulering af visse spil i Grønland, lov nr. 223 af 22.
marts 2011 (herefter loven). Med loven blev overførslen til Grønlands Selvstyre af Dan-
ske Spils overskud fra spil i Grønland ændret, således at Grønlands Selvstyre fremadrettet
fik et fast årligt beløb. Beløbet blev fastlagt på baggrund af et skøn over spil i Grønland
efter den delvise liberalisering.
Det var oprindeligt forventet, at loven skulle træde i kraft den 1. januar 2011, og dermed
ville redegørelsen dække en periode på fire år (2011-2014). Ikrafttrædelsen af loven blev
dog ligesom spillelovgivningen for Danmark udskudt til den 1. januar 2012. Redegørelsen
omfatter derfor perioden fra 2012 til 2015.
Redegørelsen blev sendt i høring hos Grønlands Selvstyre den 21. december 2015 og den
1. marts 2016. Efter aftale med Grønlands Selvstyre har den endelige redegørelse afventet
Danske Spils endelige regnskabstal for 2015.
Skønnet for den danske stats indtægter fra spil i Grønland tager udgangspunkt i samme
opgørelsesmetode som ved fastsættelsen af det faste beløb i forbindelse med loven.
Den foreliggende redegørelse indeholder i pkt. 2 baggrunden for ændringen af beløbet til
Grønland i forbindelse med den delvise liberalisering af spilmarkedet i Danmark. Pkt. 3