Grønlandsudvalget 2015-16
GRU Alm.del Bilag 31
Offentligt
1592338_0001.png
EK-Bio renser forurenet jord - NIRAS
Side 1 af 1
NIRAS-projekt hædres af det amerikanske
forsvar
Banebrydende metode til jordoprensning med elektrokinetik vinder grøn innovationspris
i USA. På baggrund af NIRAS’ pilotprojekt i Skuldelev skal metoden nu testes før
anvendelse på det amerikanske forsvars forurenede grunde over hele USA
NIRAS og Region Hovedstaden havde i efteråret 2011 verdenspremiere på en nyudviklet metode
til oprensning af kraftig forurening i leret jord. EK-Bio hedder metoden, der med elektrokinese
oprenser jord, der er vanskeligt at nå med traditionelle metoder.
Pilotprojektet, der blev gennemført i samarbejde med det amerikanske specialistfirma Geosyntec
Consultants og elektrokinetik-eksperten Dr. David Gent fra US Army Research and Development
Center, har nu opnået stor anerkendelse blandt eksperter i det amerikanske forsvar.
Innovationspris og projekter i USA
Dr. David Gent er netop blevet tildelt en Green Innovation (Sustainability) Award af US Army for
hans rolle i udvikling og validering af metoden på pilotforsøget i Skuldelev.
Derudover har vores samarbejdspartnere Geosyntec sammen med Dr. David Gent vundet et
teknologi-demonstrationsprojekt med EK-Bio-metoden for det amerikanske forsvarsministerium
(DoD). Projektet skal udføres på Naval Air Station Jacksonville, Florida og er kommet i hus på
baggrund af de lovende resultater fra Skuldelev pilotforsøget. Lever det amerikanske projekt op til
de danske resultater, ønsker forsvaret at anvende metoden kommercielt på deres forurenede
lergrunde tværs over det store land.
NIRAS gennemfører over de næste 6 år fuld-skala oprensning af jord og grundvand på Skuldelev-
grunden, der er kraftigt forurenet med chlorerede opløsningsmidler. Projektet udføres for Region
Hovedstaden i samarbejde med Geosyntec Consultants og Dr. David Gent.
http://www.niras.dk/aktuelt/nyheder/2013/ek-bio-vinder-pris-i-usa.aspx
30-10-2015