Grønlandsudvalget 2015-16
GRU Alm.del Bilag 31
Offentligt
1592336_0001.png
Notat til brug ved forsvarsministerens samråd i Forsvarsudvalget Torsdag den 28. januar 2016
Grønnedal -Gør problemet til en del af løsningen
Oprensning efter olieforureningen kan blive starten på forskningsaktiviteter på stedet
Omkring olieforureningen i Grønnedal er det Forsvaret, der har haft ansvaret for drift og
vedligehold af Grønnedal fra 1951. Det blev først varetaget af Søværnets Bygningstjeneste. Senere
overdraget til Forsvarets Bygningstjeneste, som senest er blevet til Forsvarets EjendomsStyrelse,
forkortet til FES. De var ansvarlige for, at olietanke var sikret med alarmer, der virkede ved
overfyldning, samt at de havde et underlag i form af en sump eller membran, der opsamler olie, hvis
der alligevel er noget, der flyder over. Mig bekendt er det lov i Danmark og har været det i mange,
mange år. Så det er jo tidligere, de skulle have haft travlt, nemlig med at forhindre den
olieforurening, som nu koster samfundet en masse penge at rydde op. Men Forsvaret har haft knapt
så travlt efter at skaden var sket.
Frem til 1990 var der i princippet kun olieforurening ved de 6 store olietanke langs Havnebakken.
Olietanke fra amerikanertiden. Først omkring det tidspunkt blev man opmærksom på, at der var en
betydelig olieforurening fra disse tanke - og formentlig noget ved elværket.
Frem til 1990 var der en form for fjernvarmeanlæg i hele stationsområdet, som udnyttede
spildvarmen fra elværket. Det betragtes endnu i dag som en moderne forureningsfri
opvarmningsmetode. På ”Halvtolv” boligområdet i Grønnedal, var der ligeledes opvarmning med
gas fra store gasflasker.
Den decentrale varmeplan
Men omkring 1990 besluttede man at gennemføre den "decentrale varmeplan", som betød, at man
nedlagde fjernvarmen i en stor del af stationsområdet, samt sluttede med opvarmning med gas på
”Halvtolv”.
I stedet for fjernvarmeledninger blev der nu opsat 21 oliefyr fordelt over hele Grønnedals-området.
Med 19 olietanke. Det er disse tanke, der så efterfølgende har givet anledning til miljøforurening i
selve bygningsområdet i Grønnedal. Angiveligt på grund af overfyldning af olietankene, som kan
have noget med håndteringen at gøre. Måske tankalarmer, der ikke virkede eller ikke var der. Samt
et manglende underlag, som kunne opsamle olie, hvis det alligevel løb over. Olieforurening andre
steder var ikke ukendt på det tidspunkt. Der var også lovgivning om det i Danmark og formentlig
også i Grønland?
Hvem er det, der ikke har udvist ansvarlighed og rettidig omhu omkring professionel drift og
vedligehold? Og har valgt en så forældet opvarmningsform og el-produktion?
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Dokumenter vedr. Grønnedal, fra Peter Barfoed, Nuuk
1592336_0002.png
Det skal nævnes, at 1990 var samtidig med, at man ved Nuuk startede på anlæg af vandkraftværket i
Buksefjorden. Med vedvarende forureningsfri energi. Det var ikke noget man holdt hemmeligt. Det
blev diskuteret i medierne gennem en årrække, inden det blev iværksat. Her kunne Forsvaret med
fordel have været med på en lytter og investeret i en moderne fremtidsrettet teknologi som
vandkraft i stedet for en opvarmningsmetode, der allerede var forældet, da den blev iværksat.
Mangel på rettidig omhu
Bryggerens elv løber gennem Grønnedal. Den kommer oppe fra Langesø, der med et vandspejl i
kote 282m over havet giver en fortrinlig faldhøjde til et bynært vandkraftværk. Ved en foreløbige
skrivebordsundersøgelser, som jeg har haft en norsk vandkraftekspert til at udarbejde, tyder det på,
at der kan produceres omkring 4x så meget energi som Grønnedal brugte. Der skal dog udføres
egentlig måling af den tilgængelige vandmængde.
Det må være en fordel for en militær organisation at have et vandkraftværk i baghaven, da det
betyder forsyningssikkerhed, og at man ikke er afhængig af tilførsel af fossile brændstoffer udefra.
Havde man i 1990 startet opførelsen af et bynært vandkraftværk ved Langesø, kunne det være
afskrevet 10 år senere, og man ville efterfølgende have haft gratis energi. Uden den betydelige
miljøforurening, man har nu. Den slags overvejelser burde naturligvis have været med i VAK-
rapporten fra 19. maj 2011, som var det ufuldstændige og fejlbehæftede beslutningsgrundlag for en
flytning fra Grønnedal. For så vidt burde der også være indgået en landingsbane, der kunne tage
STOL-fly og C-130 Hercules. Skitserne er lavet i flere omgange.
Nu har man fået et miljøoprydningsproblem, der langt overgår, hvad det havde kostet at anlægge et
vandkraftværk og en landingsbane. Så der har manglet ansvarlighed og visioner.
Men her har forsvaret allerede ved "udlysningen" (dansk = udbud) fra 20. december 2012 til 1. april
2013 skudt sig selv i foden ved at stille krav om, at den der overtager bygningerne, samtidig skal
overtage miljøoprydning efter Forsvaret. Helt uhørt og med det forventede resultat, at ingen
naturligvis var interesserede. Man har ved sin fremgang ved udbuddet totalt forkludret forløbet fra
starten.
Helt utrolig påhit. Og lige smart nok. Med selvstyret og Sermersooq kommune var det blot aftalt, at
forsvaret skulle sætte opgaven med bygningerne i udbud. Jævnfør et referat fra et møde fra den 29.
februar 2012. Man ville samtidig forhandle sig frem til en fordeling af udgifter til miljøoprydning
mellem det danske og det amerikanske forsvar. Så derfor om igen uden krav om, at den, der
overtager stedet, skal betale for miljøoprydningen efter forsvaret.
Forurening
At der er olieforurening i Grønnedal, er ingen hemmelighed. Enkelte steder er den betydelig. Men
det er på ingen måde det samme som, at hele bebyggelsen skal rives ned. Heller ikke nødvendigvis
de værst ramte huse. Forureningen i Grønnedal er ikke er værre end, at man skal vide, hvor den er.
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Dokumenter vedr. Grønnedal, fra Peter Barfoed, Nuuk
1592336_0003.png
Eller måle sig frem til den. Kun ganske få steder er den synlig i overfladen i form af oliefilm, og det
er primært neden for de seks store olietanke.
Her er olien sivet uantastet, siden man blev opmærksom på den - i hvert fald siden begyndelsen af
90-erne. Det var i 1995 man regnede ud, at miljøoprydningen ville koste 100 millioner kroner.
Hvorfor man opgav at flytte! Så man har efterfølgende haft 20-25 år i til ”ikke at have travlt”!
Det skal nævnes, at FBE, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, i notat fra 24. september
2010 omkring miljøoprydningen (udleveret ved ønske om agtindsigt), oplyser, at der ved et udbud
ikke skal beregnes omkostninger til camp (ved miljøoprydningen), da det forudsættes, at der under
nedrivning/ jordhåndtering og monitering efterlades egnede faciliteter til beboelse og opbevaring af
materiel i området.
Og i VAK-rapporten fra 19. maj 2011, Side 93, hvor VAK står for Værnsfælles Arktisk
Kommando, kan man læse:
”Der er i beregningen for placering for Nuuk taget udgangspunkt i, at der i Kangillinnguit skal
foretages en miljøoprydning. Rømning og eventuel nedbrydning af etablissementet i Kangillinnguit
er ikke medtaget i beregningen, idet faciliteternes fremtid ikke er afklaret. Udgiften til
miljøoprydning er estimeret til 33 millioner kroner.”
Det er så sidstnævnte udgift, der er vokset til mellem 125 til 300 millioner kroner, hvad så den store
forskel kan skyldes? Usikkerhed eller uenighed? Eller noget andet? Dog formentlig inklusiv
nedrivning - gud forbyde det! At faciliteternes fremtid ikke var afklaret betød, at de i hvert fald i
henhold til ovennævnte FBE-notat kunne bruges til Camp! Man havde nær sagt: Ja, naturligvis.
Hvad ellers?
Er der nogen, der har haft for travlt med kuglerammen her? I 1995 kunne man i Sermitsiaq den 7.
april læse, at en miljøoprydning i forbindelse med en flytning ville koste 100 millioner kroner, og
derfor blev opgivet! De 100 millioner, der med den almindelig prisudvikling var blevet til 140-150
millioner kroner i 2011.
Måske var det i 1995, man skulle have startet med at have travlt? For hvorfor vente med en
miljøoprydning til man flyttede?
Ny teknologi
Der sker dog heldigvis også udvikling inden for miljøoprydningsteknologi. Her er senest kommet
den såkaldte EK-metode, udviklet af US Army Research and Development Center i samarbejde
med et amerikansk specialistfirma Geosyntec Consultants, som i 2012 blev afprøvet i Danmark som
første fuldskalaforsøg i verden i samarbejde med Niras i Allerød. Med meget stor international
opmærksomhed. Nærmest overvældende. Med Region Hovedstaden som en meget tilfreds klient.
Afprøvet på oprensning af en giftgrund, hvor forureningen var forårsaget af klorerede
opløsningsmidler. Men metoden skulle være lige så effektiv i forbindelse med olieforurening,
tungmetaller etc.. I tillæg skulle den være billig! Og skånsom over for natur og landskab. EK står
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Dokumenter vedr. Grønnedal, fra Peter Barfoed, Nuuk
for elektro kinetik og består i, at man sætter spænding på området, der skal renses. Den korte
forklaring.
Hvis der for eksempel er forurening under et hus, så sætter man elektroder ned i jorden på hver side
af bygningen og med spændingen vandrer næringsstofferne derhen, hvor man vil have bakterierne,
der nedbryder for eksempel klor, eller olie eller andre forureningskilder, til at arbejde. Er afprøvet i
lerjord ned til 25 meters dybde og skulle også virke i permafrost. Samt naturligvis ved moræne som
i Grønnedal.
Derfor er det ikke nødvendigt at nedrive bygninger, blot fordi der er forurening under dem!
Og nu er det sådan at: "Amerikanerne har givet udtryk for, at de føler et medansvar med hensyn til
miljøproblematikken og bygningerne, men at en konkret økonomisk ansvarsfordeling må afvente
nærmere diplomatiske og juridiske drøftelser mellem det amerikanske og danske
forsvarsministerium. Dette arbejde vil Forsvarsministeriet umiddelbart iværksætte, idet
amerikanerne indledningsvist vil undersøge, hvorvidt amerikanske statslige institutioner har
interesse i at overtage Grønnedal”.
Det fremgår af ovennævnte mødereferat fra 29. februar 2012 mellem repræsentanter for forsvaret,
selvstyret og Sermersooq kommune. Da det nu er et par år siden, kunne det være interessant at høre,
hvor langt man er kommet med disse drøftelser? Og forsvaret arbejder jo hurtigt, læser jeg i en
artikel på KNR fra 26. nov. 2015. Og i Sermitsiaq fra den 26. april 2013. Side 34 – 38.
Forskning
For at vende sorg til glæde, ville det være oplagt at invitere US Army Research and Development
Center til i samarbejde med det amerikanske specialistfirma Geosyntec Consultants og sammen
med Niras til Grønnedal og andre interesserede, for eksempel en uddannelsesinstitution, Artek-
DTU, Asiaq/ Grønlands Forundersøgere etc., eventuelt internationale institutioner, og vupti har vi
den første forskningsstation på stedet. Samt udvikling af kompetence på en intelligent og smart
miljøoprydning, som der er stor international fokus og efterspørgsel på. I stort omfang også i
Grønland og i det øvrige Arktis! Faktisk en enestående chance. Så tak for det, men så brug den da
for pokker!
Og der er jo også plads og potentialer til andre forskningsaktiviteter i området.
For eksempel et gensyn med de franske forskere, der startede forskningsstation i Ivittuut i 2007 på
grund af Grønnedals nærhed. Og fik installeret helt nyt udstyr i juli 2011, for så i august 2011 at
modtage besked om, at Forsvaret nu flyttede. Selv om det var meldt ud i pressen, at en beslutning
om eventuel flytning først ville blive taget i 2014. Nogen gange er hurtig lig med forhastet!
Så man må forvente, at der kommer mange besøgende til Grønnedal, og der bliver behov for de
glimrende faciliteter, der er på stedet. Man gør altså problemet med olieforureningen til en del af
løsningen. Og udviser ansvarlighed over for samfundets værdier. Rettidig omhu, som én af søens
folk ville have sagt. Én der også interesserede sig for olie!
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Dokumenter vedr. Grønnedal, fra Peter Barfoed, Nuuk
Jeg vil jo afslutningsvis nævne, at Forsvaret fortsat driver Christiansø ved Bornholm, selv om fortet
blev nedlagt i 1856. Og det er også Forsvaret, der forhandler aftaler omkring sejlads til Christiansø,
for at sikre forbindelsen. Så det er ikke altid, man har lige travlt. Og godt at der er nogen, der her
passer på værdierne.
Men for at komme ud over de påståede juridiske problemer, der kunne være ved en overtagelse i
Grønnedal og ny forurening i den forbindelse, så kunne forsvaret jo overdrage området til et
udviklingsselskab, som de driver frem til en miljøoprydning på stedet er afsluttet og godkendt.
Altså bruge Christiansø-modellen!
Statens salg af kryolitaktier i 1985 i forbindelse med den nærliggende tidligere kryolitmine i Ivittuut
indbragte jo i øvrigt 700 millioner kroner, som var begyndelsen på Teknologifonden. Nogle af de
penge kunne jo passende bruges i Grønnedal og Ivittuut til fremadrettet til at give stedet et nyt liv.
De er jo indtjent blot fem kilometer fra Grønnedal. En brændstofafgift i Grønland kunne også være
med til at støtte en finansiering, lige som man kunne forestille sig støtte fra olieselskaber.
Bygningerne skal bruges, og forsvaret har spildt alt for meget af vores tid med et håbløst udbud med
klausul om, at den der overtager stedet også skal rydde op efter Forsvaret!
Havde forsvaret ikke forkludret udbuddet, men udført det, der var aftalt ved møde med selvstyret og
Sermersooq kommune den 29. februar 2012, så var bygningerne på nuværende tidspunkt formentlig
taget i brug af forskere, turister og uddannelsessøgende!
Med flytning fra Grønnedal deltager forsvaret ret beset i en decentralisering af bosætningen i
Grønland. Det kan jo sammenholdes med at den nuværende regering i Danmark planlægger at
udflytte 3900 statslige arbejdspladser til udkant Danmark. Blot med en forholdsmæssig større
konsekvens i Grønland. Og at man her flytter den forkerte vej. Og derfor er det særlig vigtigt, at en
ny anvendelse af området ved Grønnedal lykkes!
Husk i øvrigt: Grønnedal og Ivittuut er Verdenshistorie, Danmarkshistorie og Grønlandshistorie i
særklasse!
Af Peter Barfoed Nuuk 25.01 2015