Grønlandsudvalget 2015-16
GRU Alm.del Bilag 22
Offentligt
1579361_0001.png
R
IGSOMBUDSMANDEN I
G
RØNLAND
Samtlige ministerier mv.
Dato: 4. december 2015
J.nr.: 323-0001
Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
Indhold:
Ny meningsmåling: koalitionen bevarer snævert flertal
Inatsisartuts efterårssamling afsluttet - highlights
Status for mineprojekter
Ændret sammensætning af Naalakkersuisut
Whistleblowerordning – ny portal
Børnetalsmand rejser kritik efter rundrejse
Royal Arctic Line: Ny strategi
Udnævnelser: Ny repæsentationschef i København, 3 ny departementschefer i Nuuk
***
Meningsmåling: Koalitionen bevarer flertal, fremgang for IA
Avisen Sermitsiaq bragte i uge 48 en meningsmåling, udarbejdet i samarbejde med HS
Analyse. Meningsmålingen er den første siden valg til Inatsisartut i november 2014.
Målingen viser en mindre tilbagegang for Siumut og Demokraterne, mens det tredje
koalitionsparti, Atassut, får en mindre fremgang. Samlet set ville SDA-koalitionen ifølge
målingen opnå 16 af Inatsisartuts 31 mandater. Oppositionspartiet Inuit Ataqatigiit går et
mandat frem i målingen og bliver Inatsisartuts største parti.
Meningsmålingen viser følgende tilslutning til partierne:
Parti
Valg
november 14
Meningsmåling +/-
November 15
Valg
14/november
15
7,4 (2)
+0,8
11,2 (3)
-0,7 (-1)
Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi
Telefon: (+299) 32 10 01
Telefax: (+299) 32 41 71
E-mail: [email protected]
www.rigsombudsmanden.gl
Atassut
Demokraterne
6,6 (2)
11,9 (4)
Rigsombudsmanden i Grønland
Indaleeqqap Aqqutaa 3
Postboks 1030
3900 Nuuk
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 22: Indberetning december 20015 fra Rigsombudsmanden i Grønland
1579361_0002.png
2
IA
Partii Inuit
Partii Naleraq
Siumut
I alt
33,5 (11)
1,6 (0)
11,7 (3)
34,7 (11)
100,0 (31)
36,8 (12)
0,9 (0)
10,0 (3)
33,7 (11)
100,0 (31)
+3,3 (+1)
-0,7
-1,7
-1,0
Kilde: Sermitsiaq. Mandattal i parentes
Som ved tidligere meningsmålinger har en meget stor andel af de adspurgte svaret, at de
ikke ved, hvilket parti de ville stemme på, hvis der var valg i dag. Ved denne undersøgelse
har 28 pct. svaret ”ved ikke”.
I forbindelse med meningsmålingen blev der spurgt til vælgernes tilfredshed med det
siddende landsstyre. På en skala fra 1-5 fik det samlede Naalakkersuisut en bedømmelse på
2,6. Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur og Kirke Nivi Olsen (D) var undersøgelsens
topscorer med en bedømmelse på 3,6, mens formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen,
blev bedømt til 2,9.
Inatsisartuts efterårssamling afsluttet
Inatsisartut afsluttede 2. december sin efterårssamling. Under samlingen var bl.a.
nedenstående til debat:
Finanslov 2016
Inatsisartut vedtog med koalitionens stemmer finanslov for 2016 (FL16).
Der budgetteres
på FL16 med et underskud på drifts- og anlægssaldoen (DA) på hhv. 57 mio. kr. i 2016 og
42 mio. kr. i 2017, mens der ventes et mindre overskud i 2018 og et noget større overskud i
2019:
Landskassens drifts- og udlånsbudget (DA-saldo), 2014-2019. Mio. kr.
Indtægter
Driftsudgifter mv.
Anlægsudgifter
DAU-saldo
DA-saldo
R
2014
6.630
5.888
896
-154
-222
FL
2015
6.513
5.942
598
-27
-64
FL
2016
6.594
6.009
686
-100
-57
BO
2017
6.560
5.891
743
-74
-42
BO
2018
6.575
5.885
627
64
31
BO
2019
6.574
5.877
561
136
98
Det er landsstyrets målsætning, at der samlet set skal være balance på DA-saldoen i
finanslovsperioden 2016-2019. DA-saldoen udviser i perioden et gennemsnitligt overskud
på godt 7 mio. kr. Udviklingen i DA-saldoen følger de seneste års mønster med underskud
i begyndelsen finansperioden og overskud i især slutningen af finanslovsperioden.
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 22: Indberetning december 20015 fra Rigsombudsmanden i Grønland
3
Formand for Grønlands Økonomiske Råd, Torben M. Andersen udtalte efter vedtagelsen af
finansloven til Sermitsiaq, at: ”Koalitionen har vedtaget en defensiv finanslov for 2016.
Det er en profil, der er set før, hvor man har underskud og håber, at der i fremtiden vil
komme nogle overskud, der retter finanserne op. Men det har ikke været tilfældet indtil nu.
Dermed kan man sige, at man skubber nogle problemer foran sig, som ikke er egentlig løst
med finansloven.”
De økonomiske konsekvenser af de nye Inatsisartutlove om førtidspension, alderspension
og boligsikring er indarbejdet i finansloven ligesom de økonomiske konsekvenser af
Inatsisartuts vedtagelse af nye afgifter på hellefisk, makrel, sild og lodde samt en
afgiftspakke for afgifter på sukker, fyrværkeri og snustobak.
Der forudsættes på FL16 markant øgede indtægter fra afgifter på rejer. Landsstyret har på
baggrund af den biologiske rådgivning fra Grønlands Naturinstitut beslutte at øge
rejekvoten fra 73.000 tons i år til 87.000 tons i 2016. Det forventes ifølge landsstyret, at
medføre øgede indtægt til landskassen på 45 mio. kr. i 2016. I budgetoversalgsårene 2017-
2019 er der forudsat øgede indtægt på 60 mio. kr. årligt fra afgifter på rejer i forhold til
2015.
Der forudsættes på FL16 også øgede indtægter fra landsskat på 10-15 mio. kr. årligt i
finanslovsperioden som følge af det nuværende opsving, der især er drevet af stigende
bygge- og anlægsaktivitet.
Torben M. Andersen har herom udtalt til Sermitsiaq, at: ”I finansloven tages ingen
afgørende initiativer for den økonomiske udvikling. Det lykkedes med lodder og trisser at
få skabt et kompromis omkring en finanslov, som hænger nogenlunde sammen, men den
løser ikke samfundets grundlæggende problemer om, at udgifterne løber fra indtægterne.
De reformer, der gennemføres, er langt fra tilstrækkelige. Man kan ikke kalde dem
gennemgribende reformer. På skatteområdet er der en tilretning, omkring førtidspensionen
og alderspensionen er der sket nogle tilpasninger.”
Debat om grundlovsforberedende arbejde
Der var til efterårssamlingen fremsat tre forslag om at indlede arbejde om en grønlandsk
forfatning. Forslagene behandledes under ét. Alle tre beslutningsforslag forholdt sig til
spørgsmålet om et grundlovsforberedende arbejde som et nødvendigt skridt på vejen mod
selvstændighed. Debatten kom derfor i første række til at omhandle de bindinger, som
rigsfællesskabet pålægger Grønland og de fordele, der vil være ved selvstændighed. Mens
Siumuts og IAs ordførere fortrinsvis forholdt sig til den nationale og kulturelle styrkelse,
der ville følge heraf, mente Partii Naleraqs ordfører, at der ville være økonomiske fordele
forbundet med selvstændighed: ”Når vores land bliver selvstændigt, vil vi opleve, at der er
mange vi kan arbejde sammen med, og vi vil økonomisk fremstå meget stærkere. Vi vil
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 22: Indberetning december 20015 fra Rigsombudsmanden i Grønland
4
kunne oprette forbindelse og handel med andre regeringer, og det vil gøre vores økonomi
stærkere, ikke mindst fordi vi har uanede ressourcer som vi ikke bruger, og dette vil uden
tvivl medføre, at det grønlandske samfund kan tage et stort skridt i udviklingen”.
Partiet Demokraterne var, som det eneste parti, modstander af forslagene, idet man anførte,
at Grønland ”ikke er i nærheden af at være klar til at udråbe en selvstændig stat”. Man
påpegede, at der fortsat udestår en lang række områder, som kan overtages efter
selvstyreloven, men som ikke er overtaget af økonomiske og ressourcemæssige årsager.
Man pegede endvidere på de udgifter, der afholdes af Staten på områder, som ikke kan
overtages og konkluderede, at der mindst manglede 5 mia. kr., før det kunne være realistisk
at tale om selvstændighed. Demokraterne mente derfor, at beslutningsforslagene var udtryk
for ”urealistisk populisme”. På trods heraf erklærede Demokraterne sig dog i debattens løb
villige til at indgå i et grundlovsforberedende arbejde, hvis dette skulle blive igangsat, idet
man – som alle øvrige partier – lagde vægt på, at et sådant arbejde skulle være så bredt
som muligt.
En del af debatten beskæftigede sig med, hvilke udgifter der ville være forbundet med et
grundlovsforberedende arbejde. Gennem en sidestilling med Selvstyrekommissionens
arbejde nåede man frem til, at det ville være nødvendigt at afsætte 16-20 mio. kr. til
arbejdet. Atassuts ordfører pegede på, at Danmark havde tilbudt at bistå i arbejdet og lagde
vægt på, at Danmark blev inddraget i arbejdet. Siumut, IA og Partii Naleraq lagde stor
vægt på, at arbejdet skulle være grundigt og i løbende dialog med borgerne, således at alle
borgere ville kunne føle ejerskab til processen og til det endelige resultat.
Debatten afsluttedes med vedtagelse af Naalakkersuisuts ændringsforslag, gående ud på, at
Naalakkersuisut pålægges at præsentere en redegørelse senest ved Inatsisartuts
efterårssamling 2016 med henblik på at tilvejebringe et oplyst grundlag for beslutning om
eventuel nedsættelse af en forfatningskommission.
Genforhandling af Forsvarsaftalen af 1951
IA og Partii Naleraq havde begge fremsat beslutningsforslag om evaluering og/eller
genforhandling af Forsvarsaftalen af 1951 (vedrørende den amerikanske, militære
tilstedeværelse i Grønland).
Der var overordnet set enighed blandt Inatsisartuts partier om, at der er behov for en
evaluering af aftalekomplekset med henblik på at styrke Grønlands udbytte af aftalen.
Forslagsstiller Sara Olsvig (IA) fremhævede i sin begrundelse, at den foreslåede evaluering
ville kunne
”bidrage til at afklare den forsvarspolitiske kompetencefordeling mellem
Selvstyret og Danmark, herunder hvilke beføjelser Selvstyret konkret besidder ift. en
eventuel genforhandling af forsvarsaftalen.”
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 22: Indberetning december 20015 fra Rigsombudsmanden i Grønland
5
Partii Naleraqs ordførerindlæg indeholdt en række overvejelser vedrørende Danmarks
udbytte af den amerikanske tilstedeværelse i Grønland, og ordføreren henviste flere gange
til tidl. udenrigsminister Martin Lidegaards angivelige ’indrømmelse’ 4. januar 2015 af
Grønlands betydning for Danmark, ligesom han støttede sig til Gudmundur Alfredssons
doktorafhandling om forholdet mellem Grønland, Danmark og USA. Afsluttende udtalte
ordføreren, at Naalakkersuisut burde kræve af den danske regering, at regeringen ”flytter
sine soldater tilbage til Kangilinnguit (Grønnedal), i stedet for at vise sig i Grønlands
hovedstad som en besættende magt. Man skal ikke lege med os! Vi ved godt, hvad
hensigten er; det er suverænitetshåndhævelse – de lægger ikke skjul på at vise hvem der
bestemmer, og det har de allerede indrømmet”.
Denne sidste udtalelse medførte en
længerevarende debat i salen, idet samtlige tilstedeværende ordførere fra de øvrige partier
– Siumut var ikke til stede i salen – tog afstand fra denne udtalelse og søgte at bibringe
ordføreren et andet syn på forsvarets tilstedeværelse i Grønland og på flytningen fra
Grønnedal. 2. behandling af punkterne er udskudt til Inatsisartuts forårssamling 2016.
Landingsbaner
Spørgsmålet om etablering af regionale landingsbaner eller forlængelse af eksisterende har
længe været et varmt emne i grønlandsk politik. Særligt under de to seneste valgkampe var
emnet meget aktivt, og det indgår som et særligt element i koalitionsaftalen. På baggrund
heraf fremlagde naalakkersuisoq for infrastruktur, Knud Kristiansen, en samlet
lufthavnspakke for Inatsisartut. Med et stort flertal vedtog Inatsisartut lufthavnspakken,
som omfatter:
En ny Qaqortoq-lufthavn på 1.200 meter
En ny Ittoqqortoormiit-lufthavn 650 meter
En forlænget 'international lufthavn' i Ilulissat på 2.200 meter
En forlænget 'international lufthavn' i Nuuk på 1.800 meter
En forlænget 'nordatlantisk lufthavn' i Tasiilaq på 1.200 meter
Yderligere kvalificering og perspektivering af reinvesteringsbehovet i lufthavn og
anlæg i Kangerlusuaq.
Beslutningsforslaget har form af en hensigtserklæring, da det stadig vil være op til
Inatsisartut, hvordan den endelige struktur skal udformes, hvordan prioriteringen skal
være, og hvorledes det forventede finansieringsbehov på ca. 2 mia. kr. skal tilvejebringes.
Som opfølgning har koalitionens partier efterfølgende indgået en aftale om investeringer i
infrastruktur. Det fremgår af denne aftale, at anlæggelse af lufthavnene i videst muligt
omfang skal ske ved benyttelse af OPP-aftaler med henblik på at sikre udefrakommende
finansiering og ekstern know-how.
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 22: Indberetning december 20015 fra Rigsombudsmanden i Grønland
6
Af en pressemeddelelse fra Naalakkersuisoq Knud Kristiansen efter vedtagelsen fremgår
det, at Naalakkersuisut og Anlægsudvalget er enige om, at lufthavnene i Ilulissat og Nuuk
bør prioriteres, idet de begge er relativt gennemanalyserede, har en forholdsvis høj
rentabilitet og umiddelbart efter ibrugtagningen kan medvirke til at generere indtjening til
gennemførelse af andre mindre gunstige delelementer i den samlede plan. Naalakkersuisoq
for bolig, byggeri og infrastruktur vil i den nærmeste fremtid nedsætte en styregruppe, som
skal stå for koordinering af Naalakkersuisuts vision om en pålidelig, tidssvarende og
sammenhængende luftfartsinfrastruktur til alle i Grønland.
Redegørelse om mulig overtagelse af sagsområder
Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede havde til samlingen fremsat et
beslutningsforslag med følgende ordlyd:
”Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at udarbejde en
redegørelse til Inatsisartut vedrørende den mulige hjemtagning af de i bilag 1 til
selvstyreloven anførte områder. Redegørelsen, der skal forelægges Inatsisartut senest på
FM2018, skal for hvert enkelt område redegøre for følgende:
a. Hvad koster området Staten at drive i dag, og hvad vil det koste Grønland at drive
området forsvarligt?
b. Hvilke forudsætninger skal opfyldes, såfremt Grønlands Selvstyre på forsvarlig vis skal
kunne varetage driften af området?
c. Hvilke fordele og ulemper vil der være ved en hjemtagelse af området?
d. Anser Naalakkersuisut hjemtagelsen af området som en opgave, der bør prioriteres på
kort, mellemlangt eller langt sigt?”
Der var bred tilslutning til forslaget. Et enigt Lovudvalg indstillede forslaget til vedtagelse,
men opfordrede Naalakkersuisut til at fremskynde forelæggelsen af resultatet til
efterårssamlingen 2017 eller tidligere. Naalakkersuisut angav i sin besvarelse, at man ville
bestræbe sig på at forelægge resultatet som ønsket af Lovudvalget, men der var tale om et
omfattende arbejde, som dels ville kræve et nært samarbejde med rigsmyndighederne, dels
et internt analysearbejde.
Hjemtagelse af administrationen af luftrummet
Inatsisartuts Anlægsudvalg havde til samlingen fremsat beslutningsforslag med følgende
ordlyd:
”Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at kontakte den danske
regering med henblik på, at rigsfællesskabet indleder drøftelser med de Canadiske og
Islandske myndigheder angående hjemtagelse af administrationen af luftrummet over
Nordatlanten og Grønland.”
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 22: Indberetning december 20015 fra Rigsombudsmanden i Grønland
7
Det fremgik af begrundelsen, at det var udvalgets opfattelse, at der med Naviairs flytning
til Nuuk, med øget satellitbaseret overvågning af luftrummet og med oprettelsen af lokal
uddannelse af AFIS-operatører var skabt grundlag for, at man kunne hjemtage opgaven.
Forslagsstillerne fandt, at en eventuel hjemtagelse skulle forberedes grundigt i samarbejde
med rigsmyndighederne.
Naalakkersuisoq for bolig, byggeri og infrastruktur, Knud Kristiansen anførte i sit svar, at
man havde et særdeles godt samarbejde med de relevante, danske myndigheder, og at man
derfor havde tillid til, at grønlandske interesser blev varetaget på bedt mulig vis.
Hjemtagelse af luftfartsområdet indgik i koalitionsaftalen, hvorfor Naalakkersuisut
tilsluttede sig forslaget.
Status for mineprojekter
Atter en aktiv mine i Grønland
I børsmeddelelse i starten af december meddelte selskabet True North Gems, at man har
indledt udvinding af rubiner og lyserøde safirer i området ved Qeqertarsuatsiaat.
Procesanlægget til at bearbejde ædelstenene mangler stadig, men maskinerne oplyses at
være på vej til Grønland, hvor de skal monteres. Den fulde idriftsættelse ventes at ske i
første kvartal 2016.
Kvanefjeldsprojektet – GME
Den australske virksomhed Greenland Minerals and Energy, GME, der har planer om en
stor mine ved Kvanefjeld ved Narsaq i Sydgrønland for sjældne jordarters metaller og
uran, meddeler at en række forhørings-godkendelser er gennemført.
Kvanefjeldsprojekter er det første af sin art, som nu har gennemført en for-høring, der er et
forsøg på at inddrage befolkningen tidligere i processen.
GMEs planer omfatter i øjeblikket etablering af et behandlingsanlæg i Grønland. Hvis
denne del af planen gennemføres, vil det øge antallet af lokale arbejdspladser markant.
GME søger fortsat investorer, der kan bidrage med knap 9 mia. kr.
Borgermøder om zinkmine
Det australske mineralselskab Ironbark Zinc Ltd. har søgt om tilladelse til at etablere en
bly- og zinkmine ved Citronen Fjord i Nordøstgrønland. Der er tale om et projekt, der vil
kunne skabe ca. 470 arbejdspladser i minen samt leverancer fra grønlandske virksomheder.
Desuden forventes der skatteindtægter til Grønland på mellem 4 og 5 milliarder kroner i
minens levetid.
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 22: Indberetning december 20015 fra Rigsombudsmanden i Grønland
8
Selskabets VVM-miljørapport og VSB-rapport om samfundsmæssig bæredygtighed er i
høring indtil midten af december i år. Alle skriftlige høringssvar samt spørgsmål og
kommentarer under høringsmøderne skal nu bearbejdes og udgives i en hvidbog. Herefter
skal VVM- og VSB-rapporterne opdateres, inden Naalakkersuisut kan tage stilling til om
man vil godkende projektet.
Naalakkersuisut gennemførte i november måned en række borgermøder om projektet, og
der forudses flere borgermøder efter nytår.
Ændret sammensætning af Naalakkersuisut
Naalakkersuisoq for Finanser mv. Andreas Uldum blev i starten af november sygemeldt
for foreløbig 3 måneder. Formand for Naalakkersuisut besluttede herefter at tildele Vittus
Qujaukitsoq, Siumut ansvarsområderne Finanser, Råstoffer og Udenrigsanliggender, mens
Randi Vestergaard Evaldsen, Demokraatit, tildeltes ansvar for Erhverv, Arbejdsmarked og
Handel.
Sammensætningen af Naalakkersuisut er herefter følgende:
1. Kim Kielsen, Siumut, forbliver formand for Naalakkersuisut
2. Knud Kristiansen, Atassut, forbliver Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og
Infrastruktur.
3. Vittus Qujaukitsoq, Siumut, bliver Naalakkersuisoq for Finanser, Råstoffer og
Udenrigsanliggender.
4. Karl-Kristian Kruse, Siumut, forbliver Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug.
5. Martha Lund Olsen, Siumut, forbliver Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og
Sociale Anliggender.
6. Doris Jakobsen, Siumut, forbliver Naalakkersuisoq for Sundhed og Nordiske
Samarbejde.
7. Nivi Olsen, Demokraatit, forbliver Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning
og Kirke.
8. Mala Høy Kúko, Atassut, forbliver Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Justitsområdet.
9. Randi Vestergaard Evaldsen, Demokraatit, bliver Naalakkersuisoq for Erhverv,
Arbejdsmarked og Handel.
10. Andreas Uldum, Demokraatit, medlem af Naalakkersuisut (orlov).
Det kan yderligere oplyses, at Randi Vestergaard Evaldsen under Andreas Uldums
sygeorlov varetager hvervet som formand for partiet Demokraterne.
Whistleblowerportal åbnet
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 22: Indberetning december 20015 fra Rigsombudsmanden i Grønland
9
Naalakkersuisut besluttede i foråret at indføre en whistleblower-ordning i Selvstyret, som
omfatter centraladministrationen og de underliggende enheder. I december blev portalen
for ordningen lanceret.
Selvstyrets økonomi- og personalestyrelse, der har det administrative ansvar for
whistleblower-ordningen, vil i den kommende tid igangsætte initiativer, der skal oplyse om
brugen af portalen til Selvstyrets medarbejdere, herunder hvornår det er relevant at bruge
ordningen.
Organisationen Transparency International Greenland har budt den ny ordning velkommen
og så gerne, at den blev udvidet til også at omfatte de selvstyreejede aktieselskaber. Man
advarer dog om, at det i visse situationer kan være vanskeligt at garantere anonymitet for
whistleblowere fordi befolkningen og administrationen er så lille, at man vil kunne slutte
sig til, hvem der har anmeldt et forhold. Det er organisationens vurdering, at der ikke
forekommer korruption i Grønland, men at der er risiko for problemer vedrørende habilitet
, f.eks. i forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere eller udbud af offentlige
opgaver.
Børnetalsmand bekymret
Børnetalsmanden, Børnerådet og Børnerettighedsinstitutionen MIO blev etableret 1. marts
2012 efter Inatsisartutbeslutning. Børnetalsmanden har til opgave at sikre og fremme børn
og unges interesser i samfundet med udgangspunkt i FN’s Børnekonvention.
Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge gennemførte i efteråret en rundrejse til byer og bygder
i Qaasuitsup Kommunia. I en efterfølgende pressemeddelelse og en ’bekymringsskrivelse’
påpegede børnetalsmanden en række kritisable forhold især for børn i visse bygder og
udtalte, at ”..det er børnetalsmandens opfattelse, at den massive mangel på opmærksomhed
og interesse for børn gør, at man ikke lever op til Børnekonventionens artikel 19.
Baggrunden for dette er bl.a. mangelende reaktion og handling på underretninger om
mistrivsel hos børn, overgreb mod børn og manglende fritidstilbud, som kan sikre omsorg
og beskyttelse”. Det fremgår af børnetalsmandens udtalelser, at alkohol- og hashmisbrug
og ludomani i nogle bygder er så udbredt, at børnene lider alvorligt herunder.
Børnetalsmandens udtalelser afstedkom en omfattende debat om spørgsmålet. Lærernes og
pædagogernes faglige organisationer bakkede op om børnetalsmandens udtalelser, mens
Qaasuitsup Kommunia til indledning afviste anklagerne. Kommunen har dog efterfølgende
arbejdet med sagen og har meddelt, at man dels vil åbne et nyt børnehjem, dels generelt vil
tilføre flere ressourcer til børneområdet i 2016 med henblik på at komme de problemer til
livs, som er omtalt i børnetalsmandens rejserapport.
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 22: Indberetning december 20015 fra Rigsombudsmanden i Grønland
10
Royal Arctic Line: ny strategi
Den selvstyreejede rederivirksomhed Royal Arctic Line, RAL, har offentliggjort en ny
strategi. Virksomheden har gennem nogle år været under pres, bl.a. som følgende af
faldende fragtmængder. I første halvår af 2015 havde rederiet et underskud på 15,1 mio. kr.
før skat mod et underskud på 31 mio. kr. før skat i samme periode sidste år. Samtidig er
der investeret i nye skibe og ny terminal i Nuuk.
Som led i den ny strategi vil RALs selskaber Royal Arctic Logistics og Royal Arctic
Bygdeservice indgå i moderselskabet, mens selskaberne Aalborg Stevedore Company og
Arctic Base Supply helt vil blive solgt fra. I alt forventes ændringerne at berøre 120 jobs i
Ålborg.
Udnævnelser
Ny repræsentationschef i København
Cand.jur. Lida Skifte Lennert er udpeget som chef for Grønlands repræsentation i
København. Lida Skifte Lennert har siden 2008 bestridt stillingen som repræsentationschef
i Grønlands Repræsentation i Bruxelles. Forinden har Lida Skifte Lennert bl.a. varetaget
stillinger som afdelingschef og specialkonsulent i Grønlands Hjemmestyre. Lida Skifte
Lennert har bl.a. været bestyrelsesmedlem i Grønlandsbanken A/S og Nunaoil A/S samt
medlem af Konkurrencenævnet i Grønland. Den ny repræsentationschef tiltræder sin
stilling den 1. april 2016.
Repræsentationschefstillingen for Grønlands Repræsentation i København har været
midlertidig besat siden september 2014.
Ny departementschef - Sundhed
Cand.scient. Lone Nukaaraq Møller er pr. 1. dcember 2015 udnævnt som departementschef
i Departementet for Sundhed.
Lone Nukaaraq Møller har en karrieremæssig baggrund i Grønlands Selvstyre, herunder
varetagelse af lederstilling i Finansdepartementet og i børnerettighedsinstitutionen MIO
samt koordinatorstillinger i forebyggelsesafdelingen Paarisa og i forskningsafdelingen
under Departementet for Uddannelse og Forskning. Senest har Lone Nukaaraq Møller
været konstitueret som departementschef i Departementet for Sundhed siden august 2015.
Lone Nukaaraq Møller er født i Qasigiannguit og uddannet inden for biologi og
epidemiske sygdomme i Grønland
Ny departementschef – Natur, Miljø og Justitsområdet
Cand.scient. Mette Skarregaard Pedersen er pr. 1. november 2015 udnævnt som
departementschef i Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet.
Mette Skarregaard Pedersen har en karrieremæssig baggrund i Grønlands Selvstyre og i
den kommunale forvaltning, herunder varetagelse af flere lederstillinger inden for
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 22: Indberetning december 20015 fra Rigsombudsmanden i Grønland
11
miljøområdet. Mette Skarregaard Pedersen har senest
været konstitueret som
departementschef i Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet siden februar 2015.
Ny departementschef - Råstofdepartementet
Jørgen T. Hammeken-Holm er pr. 10. september 2015 udnævnt som departementschef i
Råstofdepartementet.
Jørgen T. Hammeken-Holm har en lang karrieremæssig baggrund i Grønlands Selvstyre,
herunder varetagelse af flere chefstillinger inden for råstofområdet. Jørgen T. Hammeken-
Holm har senest været konstitueret som departementschef i Råstofdepartementet.
Med venlig hilsen
Mikaela Engell