Grønlandsudvalget 2015-16
GRU Alm.del Bilag 21
Offentligt
1586074_0001.png
 
Vision 125
-
Vejen til et arktisk tekniskvidenskabeligt
universitetscenter
Forretningsplan
 
 
 
 
 
1 
 
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 21: Henvendelse af 7/12-15 fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber vedr. deres rapport om kompetenceløft på de tekniske område i Grønland.
ARTEK - DTU, marts 2014
Indhold
Forord ...................................................................................................................................................... 4 
Vision ....................................................................................................................................................... 4 
Value Proposition .................................................................................................................................... 4 
Behovsanalyse ......................................................................................................................................... 5 
Forretningsbeskrivelse ............................................................................................................................ 7 
Studentergrundlag ............................................................................................................................... 7 
Aftagere og interessenter 
..................................................................................................................... 8 
Uddannelsesaktiviteter ........................................................................................................................ 8 
Forskning, innovation og forskningsbaseret rådgivning ..................................................................... 8 
Bygningsfaciliteter og laboratorier 
...................................................................................................... 9 
Medarbejderrekruttering 
...................................................................................................................... 9 
Konkurrencevurdering........................................................................................................................... 10 
Forskning: .......................................................................................................................................... 10 
Uddannelse:....................................................................................................................................... 11 
Finansieringsmodel ............................................................................................................................... 11 
Kritiske forudsætninger, styrker og svagheder ..................................................................................... 12 
Ledelsesmodel ....................................................................................................................................... 16 
Implementeringsplan ............................................................................................................................ 17 
Markedsføring ....................................................................................................................................... 19 
Appendix A: Forskning ........................................................................................................................... 21 
Kort beskrivelse af de tematiske forskningsområder ........................................................................ 21 
Kontekst for de fire tematiske forskningsområder ........................................................................... 22 
Specifikke forskningstemaer og forskningsbaseret undervisning ..................................................... 23 
Appendix B: Undervisning ..................................................................................................................... 24 
Diplomingeniøruddannelsen i Arktisk Teknologi .............................................................................. 24 
International Bachelor med fjernundervisning ................................................................................. 25 
Internationale Master‐uddannelser .................................................................................................. 25 
Feltkurser i Arktisk Teknologi i august............................................................................................... 25 
Ph.d.‐undervisning/uddannelse ........................................................................................................ 25 
Efteruddannelse ................................................................................................................................ 26 
2 
 
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 21: Henvendelse af 7/12-15 fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber vedr. deres rapport om kompetenceløft på de tekniske område i Grønland.
Gymnasialt Suppleringskursus i Sisimiut ........................................................................................... 26 
Gymnasieaktiviteter .......................................................................................................................... 26 
Appendix C: Innovation og forskningsbaseret rådgivning  .................................................................... 27 
.
Appendix D: Behov for bemanding, lokaler og finansiering .................................................................. 28 
 
 
 
3 
 
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 21: Henvendelse af 7/12-15 fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber vedr. deres rapport om kompetenceløft på de tekniske område i Grønland.
Forord
Nærværende forretningsplan er udarbejdet som et beslutningsgrundlag for
Center for Arktisk Teknologi (ARTEK) og Danmarks Tekniske Universitet DTU i
forbindelse med planlægningen og implementeringen af Vision 125 – et arktisk
teknisk universitetscenter i Sisimiut Grønland.
Forretningsplanen tager udgangspunkt i en sondering blandt interessenter i
Grønland og Danmark, herunder det Grønlandske Selvstyre, kommunerne,
råstofindustrien, bygge- og anlægsbranchen og energiforsyningsindustrien mm. i
Grønland såvel som DTU institutter og samarbejdspartnere i Danmark.
Forretningsplanen er udarbejdet af ARTEK og skal tjene til at afstemme
forventninger og fremtidige roller blandt de mest centrale aktører for
implementeringen af Vision 125, nemlig det Grønlandske Selvstyre, DTU samt
Qeqqata Kommunia.
Vision
Vision 125 er vejen til et arktisk tekniskvidenskabeligt universitetscenter der
gennem forskning, undervisning, innovation og forskningsbaseret rådgivning
udvikler beslutningsgrundlag og teknologi til gavn for og med sigte på
bæredygtig udvikling af det grønlandske, det danske, såvel som det globale
samfund.
Value Proposition
Vision 125 – et arktisk teknisk universitetscenter i Sisimiut med international
gennemslagskraft drevet i et samarbejde mellem det Grønlandske Selvstyre og
DTU - er et enestående foregangsbillede for de internationale arktiske samfund
hvad angår udviklingen og anvendelsen arktisk teknologi samt udnyttelse af
naturligt forekommende ressourcer til bæredygtig samfundsudvikling i balance
med kultur og miljø. Universitetscenteret der er placeret i Grønland og som
samler hele bredden af ekspertise fra Danmarks Tekniske Universitet – DTU – og
dets arktisk relaterede internationale netværk – er en unik platform for
uddannelser og forskning i arktisk teknologi der ikke matches af andre
universitetet på internationalt plan. Samarbejdet mellem universitetscenteret,
industrier, myndigheder, andre universiteter, lokalt, nationalt og internationalt
udgør en verdensførende platform og eksperimentarium for innovative
teknologiske løsninger til gavn for det grønlandske samfund tillige med alle
øvrige arktiske samfund på verdensplan.
4 
 
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 21: Henvendelse af 7/12-15 fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber vedr. deres rapport om kompetenceløft på de tekniske område i Grønland.
Behovsanalyse
Grønland står overfor meget betydelige udfordringer i forhold til en målsætning
om bæredygtig selvstændig samfundsudvikling. Indtægterne, der kan imødeses
opnået gennem de traditionelle erhverv i den udformning som de respektive
sektorer har i dag, er ikke alene i stand til at dække udgifterne til vedligehold og
udbygning af velfærden i det grønlandske samfund. Dette ikke mindst i lyset af
det stagnerende bloktilskud fra den danske stat.
Der er derfor et meget markant behov for innovation og fornyelse inden for den
almindelige drift af det grønlandske samfund, herunder infrastrukturen, byer og
boliiger og den traditionelle industri, men det er også nødvendigt målrettet at
udnytte alle potentialer for nye industrielle aktiviteter i Grønland.
En meget væsentlig udfordring består i at renovere eller forny den eksisterende
boligmasse i Grønland – og det på en måde der ikke blot tager udgangspunkt i
import af byggeteknologi udviklet under andre himmelstrøg – men derimod
specifikt og målrettet addresserer bæredygtighed under de ekstreme
grønlandske vejrforhold og de behov og ønsker der kulturelt er forbundne med
boliger i Grønland.
Et betydeligt potentiale har indenfor de sidste 10 år åbnet sig i form af
muligheden for etablering af en råstofindustri i Grønland. Den internationale
industri har udvist meget stor interesse for mulighederne omkring indvinding af
metaller og mineraler i den grønlandske undergrund og har også investeret
betydelige ressourcer i eftersøgning af olie og gas. På det globale geopolitiske
plan har Grønland vundet stor vigtighed på grund af de meget betydelige
forekomster af såkaldte sjældne jordarter; et råstof der danner grundlag for en
lang række af højteknologiske materialer til ikke mindst indvinding og udnyttelse
af bæredygtige energikilder som vind og sol.
Omend der stadig er usikkerhed forbundet med, hvornår en egentlig
råstofindustri vil tage fart i Grønland, og hvor stort et økonomisk potentiale dette
kan udgøre for det grønlandske samfund, står det klart, at det grønlandske
samfund kan have betydelig nytte af den forestående råstofindvinding.
Nytteværdien vil have flere dimensioner såsom direkte indkomster i form af
royalties for de indvundne råstoffer, men også gennem de industrielle aktiviteter
der støtter op omkring den egentlige råstofindvinding, såsom transport, logistik,
service og catering og helt generelt tilvejebringe flere arbejdspladser til den
grønlandske befolkning. Videre, da råstofindustrien vil have store behov for at
etablere en fornøden energi- og transportinfrastruktur, kan det grønlandske
Selvstyre ved rettidigt omhu i fællesskab med industrien styre aktiviteterne
omkring råstofindvindingen, og den dertilhørende nødvendige udbygning af ny
infrastruktur på en sådan måde, at disse afstedkommer størst mulig nytteværdi
for det grønlandske samfund på langt sigt.
5 
 
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 21: Henvendelse af 7/12-15 fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber vedr. deres rapport om kompetenceløft på de tekniske område i Grønland.
En helt central mekanisme til sikring af nytteværdi af råstofindvinding, der peges
på fra både industriens og Selvstyrets side, er uddannelse og
kompetenceudvikling; både for hvad angår den grønlandske ungdom såvel som
den bestående arbejdsstyrke i det private og det offentlige. Uddannelser ses som
det instrument, der kan medvirke til at råstofindvinding medfører det størst
mulige engagement og indsats af den grønlandske arbejdsstyrke men også som
en nødvendighed for at sikre kapaciteten af de grønlandske myndigheder, der
skal styre og udbygge råstofindvindingen og det grønlandske samfund.
Endelig vil en udnyttelse af indtægter fra råstofindvinding kunne understøtte et
ønske fra det grønlandske Selvstyre om at udbygge viden infrastrukturen i det
grønlandske samfund og der igennem også modvirke ”ressourceforbandelsen”;
at den økonomiske gevinst fra råstoffer omsættes i kortsigtet forbrug.
Vision 125 blev udviklet for at imødekomme Grønlands mest centrale nuværende
og fremtidige behov for uddannelse indenfor de tekniske ingeniørvidenskaber.
Ved et symposium afholdt i Ilulissat i juni, 2011 med det formål at vurdere og
afstemme målsætning og strategi for Vision 125, med bred deltagelse fra
Selvstyret, industrien i Grønland og aktører fra ARTEK samt det øvrige DTU, kom
man frem til følgende konklusioner (citat):
”Grønland har først og fremmest brug for ingeniører med brede kompetencer,
som kan løse de udfordringer, som er specifikke for netop Grønland og som giver
mest synergi for samfundet.
Uddannelsen kan ikke opfylde alle led af fødekæden af nødvendige kompetencer
i samfundet. Muligheden for alliancer med andre, specialiserede universiteter
skal derfor afsøges, eksempelvis med institutioner indenfor råstofindustrien, som
i højere grad kan målrette den arktiske ingeniøruddannelse i forhold til
samfundets behov.
Grønlands Selvstyre har, som led i Selvstyrets uddannelsesstrategi 2012,
udpeget Sisimiut som fremtidig teknisk uddannelsescenter for Grønland, hvor
alle tekniske uddannelser skal være samlet. Vision 125’s forslag om placering af
et teknisk universitetscenter i Sisimiut går i tråd med strategien og bakkes op fra
ministerielt hold. Ved at samle alle tekniske uddannelsesretninger i Sisimiut,
skabes der basis for stor faglig og uddannelsesmæssig synergieffekt til gavn for
studerende, ansatte og aftagere. Samtidig peges der på at det vil medvirke
positivt til at fastholde de studerende i uddannelsessystemet og gavne de
studerendes gennemførelsesrate positivt. Dette ved at en samling og
koordinering af de tekniske uddannelser i langt større grad muliggør, at de
studerende kan skifte mellem de forskellige uddannelsestilbud, og derigennem
bedre imødekommer den enkelte studerendes interesser, muligheder og
motivation.
Qeqqata Kommunia giver dets fulde tilslutning til udviklingen af et teknisk
universitetscenter i Sisimiut, hvor det brede samarbejde, uddannelsesaktiviteter
og de heraf afledte synergieffekter skaber værdi for regionen og Grønland som
6 
 
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 21: Henvendelse af 7/12-15 fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber vedr. deres rapport om kompetenceløft på de tekniske område i Grønland.
helhed. Kommunen er forberedt på opgaven og har således i lokalplanerne for
Sisimiut by udlagt store områder til facilitering af udviklingen af den tekniske
uddannelses by, heriblandt til et teknisk universitetscenter og tilhørende
kollegier.
Der foreligger ikke en branchedækkende undersøgelse af industriens
engagement i forhold til Vision 125 men fra en vifte af adspurgte interessenter
fra råstofindustrien, de rådgivende ingeniørfirmaer samt det øvrige erhvervsliv er
der meget positive udsagn i forhold til at de gerne vil bakke op om og er villige til
at understøtte visionen om udviklingen af et teknisk universitetscenter i Sisimiut.
Der er behov for flere ingeniører, samtidig med at etableringen af et teknisk
universitetscenter giver afledte muligheder for såvel industrien og det øvrige
erhvervsliv. Det er dog klart at en forudsætning for konkret finansiel opbakning
fra industriens side nødvendiggør etableringen af passende rammebetingelser og
incitamenter fra Selvstyrets side.
Samarbejdet med erhvervslivet og industrien skal styrkes i Vision 125-strategien
og det tekniske universitetscenter skal kvalitativt medvirke til at sikre
erhvervslivets og industriens aktiviteter i Grønland.
Ved at koble uddannelsesindsatsen på erhvervsstrukturen og med innovation
som afsæt, skal det tekniske universitetscenter sikre lokal vidensdeling og videns
forankring, samt at uddannelsen kontinuerligt retter sig mod de aktuelle behov i
industrien og erhvervslivet.”
Forretningsbeskrivelse
Vision 125 omfatter etableringen af et universitetscenter for teknisk-
videnskabelige fagdiscipliner af relevans for det grønlandske samfund på kort,
mellemfristet og langt sigt. Uddannelserne og forskningen ved centeret skal
fortsat støtte op omkring bæredygtig udvikling og vedligehold af bygninger og
infrastruktur men skal på kort og mellemfristet sigt udvides og udvikles til også
at dække de behov der vil opstå i både den private og offentlige sektor i
forbindelse med udviklingen af råstofområdet. Endeligt på langt sigt skal
aktiviteterne ved universitetscenteret understøtte den videre udvikling og
modernisering af fiskeriet men også åbne op for udnyttelsen af de muligheder
som klimaændringer tilvejebringer i forhold til fødevareproduktion mere generelt.
Universitetscenteret vil blive placeret i Sisimiut som en videreudvikling af det
bestående samarbejde mellem det grønlandske Selvstyre og DTU under
betegnelsen Institut for Arktisk Teknologi.
Studentergrundlag
Universitetscentrets aktiviteter vil være fokuseret på uddannelse af grønlandske
studerende men også omfatte aktiviteter rettet mod efteruddannelse og
kompetenceudvikling af ingeniører med virke eller interesse for det arktiske mere
generelt.
7 
 
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 21: Henvendelse af 7/12-15 fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber vedr. deres rapport om kompetenceløft på de tekniske område i Grønland.
Universitets uddannelser vil være åbne for studerende fra andre arktiske
samfund tillige med internationale studerende generelt med en særlig interesse i
ingeniørvidenskab rettet mod bæredygtig samfundsudvikling under arktiske
forhold.
Bemanding og medarbejderne ved universitetscenteret vil generelt blive ansat
med permanent arbejdssted i Sisimiut. Internationale forskere og undervisere af
særlig strategisk betydning vil blive tilknyttet gennem tidsbegrænsede
udvekslingsaftaler og ajdoint professorpositioner.
Aftagere og interessenter
Universitetscenteret vil hovedsagelig have aftagere fra den industri,
rådgiverbranche samt offentlige myndigheder, der mere specifikt arbejder med
problemstillinger i eller relateret til Arktis. Herunder i særdeleshed bygge- og
anlægsbranchen, energisektoren, miljøsektoren og råstofindustrien samt de
dertil relaterede offentlige myndigheder.
Fokus er rettet mod de nuværende og fremtidige behov for aftagere i Grønland
og Danmark, men universitetscenteret skal sikre at dets aktiviteter er relevante
og har gennemslagskraft også for aftagere på internationalt niveau.
Uddannelsesaktiviteter
Der vil blive udbudt ingeniøruddannelser på diplom-, bachelor- og masterniveau
samt ph.d.-kurser rettet mod de mere kontemporære behov i det grønlandske
samfund og generelt i det arktiske område med fokus på:
•
•
•
•
•
Byggeri
Planlægning og infrastruktur
Miljøteknologi
Infrastrukturanlæg og anlægskonstruktioner
Energiteknologi
De forskellige studier og specialiseringsretninger for disse fokusområder er
beskrevet nærmere i Appendix B.
Den estimerede udvikling af optaget og studenterbestanden over en periode på
12 år er ligeledes beskrevet i Appendix B.
Undervisningsformen vil generelt være frontal undervisning gennemført ved
universitetscenteret i Sisimiut, men i et relevant omfang også blive understøttet
af fjernundervisning med moderne IT-teknologi.
Forskning, innovation og forskningsbaseret rådgivning
Aktiviteterne ved universitetscenteret omkring forskning, innovation og
myndighedsbetjening vil blive orienteret således at disse understøtter de
udbudte uddannelser i henhold til almindelig DTU praksis; dvs. en fordeling af tid
på ca. 50% undervisning og 50% undervisningsrelevant forskning, innovation og
forskningsbaseret rådgivning.
8 
 
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 21: Henvendelse af 7/12-15 fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber vedr. deres rapport om kompetenceløft på de tekniske område i Grønland.
Forskningen ved universitetscenteret vil udover faculty personale blive
understøttet af PostDocs og ph.d.-studerende. En beskrivelse af
forskningsområder samt forventede aktiviteter relateret til innovation og
forskningsbaseret rådgivning er sammenfattet i henholdsvis Appendix A og
Appendix C.
Medarbejderne ved universitetscenteret i Sisimiut vil aktivt opsøge og stille sig
selv og centerets forskningsinfrastruktur til rådighed til myndigheder samt
industri i og udenfor Grønland.
Bygningsfaciliteter og laboratorier
Universitetscenteret vil blive etableret i forlængelse af det allerede etablerede og
meget velfungerende samarbejde mellem Teknikimik Ilinniarfik (KTI) i Sisimiut
og Qeqqata Kommunia.
Derigennem skal sikres, at synergipotentialer i forhold til undervisning af
studerende indenfor de tekniske professionsorienterede og tekniske
videnskabelige fag optimeres generelt. Dette imødeses muliggjort ikke mindst
gennem deling af undervisnings- og forskningsinfrastruktur og ressourcer, samt
gennem koordinering af husning af studerende og personale.
Det forudses at universitetscenteret vil nødvendiggøre et nybyggeri i forbindelse
med Bygge- og Anlægsskolen der omfatter ca. 600 m
2
til undervisningslokaler,
ca. 300 m
2
til kontorarealer samt cs. 900 m
2
til laboratorie- og forsøgsarealer. Se
Appendix D. De nødvendige bygninger hertil vil være indeholdt i det såkaldte
”ARTEK Hus” der er indeholdt i projektbeskrivelsen til ”Bæredygtighed 2020”, et
projekt der p.t. er ved at blive forberedt og modnet under ledelse af Qeqqata
Kommunia.
Laboratorierne vil blive indrettet og udstyret med specielt sigte på at understøtte
forskningen, undervisningen såvel som innovationen og den forskningsbaserede
rådgivning og vil dermed også kunne servicere myndigheder og industri i
Grønland.
Medarbejderrekruttering
Medarbejderne til universitetscenteret, der vil blive ansat lokalt i Sisimiut, vil
bl.a. blive rekrutteret fra DTU internt, herunder ARTEK Centeret. Dette ikke
mindst for at sikre kontinuiteten i de allerede igangværende uddannelser på
Diplomingeniørniveau, der forudsætter beherskelse af det danske sprog.
Imidlertid skal universitetscenteret have bred international gennemslagskraft og
et relevant udbud af uddannelser på Bachelor- og Masterniveau, hvorfor
rekrutteringen også vil fokusere på forskere med særlig ekspertise mere bredt
internationalt.
Specielt med henblik på at kunne tiltrække forskere til universitetscenteret af
meget høj karat vil der blive etableret midlertidige stillinger med varighed på 1-2
år, med udgangspunkt i konceptet Adjoint Professorships og Visiting
Professorships.
9 
 
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 21: Henvendelse af 7/12-15 fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber vedr. deres rapport om kompetenceløft på de tekniske område i Grønland.
Det forudses at der ved slutningen af implementeringsperioden vil være i alt
omkring 25 VIPere ansat ved universitetscenteret. Se Appendix D.
Bemandingen af administrationen tænkes gennemført i samarbejde med KTI i
Sisimiut for maksimal udnyttelse af ressourcer. Der skal imødeses en bemanding
for dette område der ved enden af implementeringen når op på ca. 4-5
medarbejdere uddannet indenfor økonomistyring, HR, internationale relationer
og PR samt studiesupport.
Hvad angår laboratoriepersonale og almindelig teknisk support skal tilsvarende
rekrutteres i koordination med KTI i Sisimiut, og det forventes, at denne vil nå
op på 3-4 fastansatte medarbejdere mod enden af implementeringsperioden.
Mulige behov relateret til specifikke projekter af kortere varighed forventes at
kunne imødekommes gennem projektansatte medarbejdere, der ikke
nødvendigvis har permanent bopæl i Grønland.
Konkurrencevurdering
Forskning:
Behovet for arktisk teknologisk forskning er uomtvistelig set i lyset af den
forventede udvikling i Arktis. Behovet for at tilvejebringe bæredygtige grundlag
for samfundsudvikling ved målrettet indsats af innovativ teknologi i de arktiske
samfund er ikke blot stort i Grønland men af international relevans. De seneste
års afdækning af mulighederne for råstofudvinding i det arktiske understreger
vigtigheden og potentialerne af en proaktiv indsats på området.
Udgangspunktet for universitetscenteret i Sisimiut er ARTEK, som er en meget
lille enhed i forhold til de store aktører i arktisk teknologisk/naturvidenskabelig
forskning på verdensplan. Universitetscenteret vil vokse betydeligt i forhold det
nuværende ARTEK, og styrken i forhold til andre aktører bliver den markante
forankring og tilstedeværelse i Arktis. Arktisk forskning kan for nogle emners
vedkommende udføres udenfor det arktiske område, men forskning indenfor
teknologisk udvikling mod et bæredygtigt arktisk samfund, kan kun udføres
gennem tilstedeværelse i det arktiske. Aktiviteterne ved universitetscenteret vil
udnytte fordelene ved den konstant tilstedeværelse i Arktis og samarbejdet med
de grønlandske interessenter til at skabe en unik enhed på verdensplan.
Universitetscenteret forventes inddraget i eventuelle store strategiske satsninger
fra eksempelvis EU eller Nordisk Ministerråd. Vil der derimod komme store
nationale satsninger, fra eksempelvis USA, Kina eller Norge, kan
universitetscenterets unikke position blive truet, fordi der her kan mobiliseres
ressourcer som hverken Grønland eller Danmark kan modsvare, hvorved
universitetscenteret på sigt kan miste førerpositionen indenfor fagfelter hvor
universitetscenteret anses for banebrydende. Det allerede opnåede forspring i
forhold til samarbejder med universiteter og institutter på internationalt plan
samt tilstedeværelse og udbygget samarbejde med Grønlandske interessenter vil
10 
 
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 21: Henvendelse af 7/12-15 fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber vedr. deres rapport om kompetenceløft på de tekniske område i Grønland.
dog kunne være med til at holde universitetscenteret blandt de førende på
verdensplan.
Uddannelse:
Diplomingeniøruddannelsen indenfor arktisk teknologi er en stor succes.
Uddannelsen er veletableret og anderkendt, så national konkurrence er meget
lidt sandsynlig i nærmeste fremtid. Denne førerposition bør udnyttes
internationalt således at universitetscenteret i Sisimiut får en væsentlig rolle i det
at dække det enorme behov for ingeniører med en arktisk kompetence.
En analyse af tilsvarende uddannelsesretninger i udlandet viser at
udgangspunktet for Vision 125, nemlig ARTEK har en føreposition i uddannelse af
arktiske ingeniører på professionelt bachelorniveau. Skulle USA, Kina eller Norge
fortage satsninger, som overgår Vision 125, hvilket ikke vurderes usandsynligt,
er det af stor betydning at universitetscenteret indgår i strategiske alliancer med
disse universiteter og derved udnytter vækstpotentialet for en bedre uddannelse
til begge parters fordel. ARTEKs indhøstede erfaring vil gøre universitetscenteret
til en interessant samarbejdspartner i denne proces.
På nuværende tidspunkt er kun to universiteter/universitetescentre fysisk
tilstede i Arktis med uddannelse hele året. DTU i Sisimiut og UNIS på Svalbard.
UNIS fokus er primært naturvidenskab og umiddelbart foreligger der ikke planer
om at udvikle hele uddannelser her. Universitetscenteret i Sisimiut kunne drage
fordel af kursustilbuddet på UNIS til etableringen af en international bachelor-
eller masteruddannelse.
Finansieringsmodel
Omkostningerne ved implementeringen af Vision 125 er sammensat af i
hovedsagen tre komponenter, nemlig finansiering af:
•
•
•
Etableringen af bygninger og laboratoriefaciliteter til universitetscenteret
samt husning af medarbejdere og studerende
Lønmidler til medarbejdere samt driftsmidler til forskning og undervisning
Drift og vedligehold af bygninger og faciliteter.
Store danske fonde har hidtil vist stor interesse i og vilje til at understøtte
aktiviteter i Grønland, der er relateret til uddannelse og vidensforankring i det
grønlandske samfund. Det vurderes derfor, at det er realistisk at selve
realiseringen af Vision 125 i form af bygninger, forskningsinfrastruktur og
beboelse til studerende og medarbejdere finansieres gennem fondsstøtte. Det
vurderes, jvf. Appendiks D at den nødvendige fondsstøtte (ved en m
2
pris på kr
25.000) udgør ca. 50 MDKK.
Finansieringen af lønmidler til medarbejdere samt driftsmidler til forskning og
undervisning tænkes gennemført gennem to mekanismer, nemlig 1) en
opskalering af ARTEK-modellen i forhold til det forstørrede optag af studerende,
11 
 
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 21: Henvendelse af 7/12-15 fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber vedr. deres rapport om kompetenceløft på de tekniske område i Grønland.
1586074_0012.png
se Appendix B, samt 2) finansiel støtte til tidsbegrænsede ansættelser af f.eks.
gæste- og adjoint professorer, PostDocs samt ph.d.-studerende gennem
særskilte aftaler med råstofindustrien, forskningsrådsbevillinger fra Danmark,
Grønland og EU samt donationer fra private internationale og nationale fonde .
Såfremt DTU og herigennem ARTEK får succes indenfor KIC Raw Materials, ligger
der en ganske betydelig forskningsfinansiering her. De årlige lønmidler til
fastansatte medarbejdere er estimeret til ca. 10 MDKK (jvf. Appendix D) og de
årlige lønmidler til tidsbegrænsede medarbejdere er vurderet til 7,5 MDKK.
Det forventes, at almindelig drift og vedligehold af bygninger generelt bæres af
Selvstyret respektive DTU i henhold til en endnu udestående nærmere aftale der
skal afdække ansvar og koordinering mellem universitetscenteret og de øvrige
uddannelsesfaciliteter der forefindes i Sisimiut. Vedligehold og fornyelse af
forskningsinfrastrukturen finansieres gennem eksternt finansierede
forskningsprojekter. De hertil nødvendige finansielle midler er vurderet til 3-5 %
af anlægssummen på årligt basis.
Kritiske forudsætninger, styrker og svagheder
Realiseringen af Vision 125 afhænger af en række faktorer, hvoraf nogle påvirker
succesen i positiv retning og nogle i negativ retning. Opsummeret kan disse
faktorer sammenfattes i relation til:
•
Motivation
- Behov (samfundet)
- Engagement (aftagere, studerende, forskere)
Instrumenter
- Menneskelige ressourcer (forskere/undervisere i Grønland)
- Bygningsfaciliteter (undervisnings-, laboratorie- og
indkvartering/campus)
- Alliancer og samarbejder med andre universiteter eller institutter
Mulighed (rammer)
- Uddannelsespolitik (Selvstyret, DTU)
- Finansiering (Selvstyret, DTU, industri)
•
•
I Tabel 1 gives en analyse af styrker og svagheder relateret til realiseringen af
Vision 125 i forhold til disse faktorer.
Tabel 1
Overordnet analyse af styrker og svagheder for realiseringen af Vision 125.
Motivation
Styrker
Behov
Industrien såvel som
Selvstyret har meget klart
12 
 
Svagheder
Behovet for uddannelse vil reelt
afhænge af faktorer, som er
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 21: Henvendelse af 7/12-15 fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber vedr. deres rapport om kompetenceløft på de tekniske område i Grønland.
1586074_0013.png
udtryk et behov for at styrke
vidensopbygningen i det
grønlandske samfund.
dels politisk bestemte og dels
markedsbestemte:
- Selvstyrets mål og strategi i
forhold til udviklingen af det
Der er p.t. meget få
grønlandske samfund
uddannelsestilbud indenfor
- Politik omkring råstof-
arktisk teknologi på
indvinding/storskala-
internationalt plan. Det
projekter
globale samfunds behov for at - Udviklingen af bloktilskuddet
udnytte også traditionelle
marginale eller ekstreme
landområder er markant
stigende i takt med den
generelle befolkningstilvækst
og behovet for nye råstoffer.
Engagement
- Aftagere
Hovedaktørerne bag Vision
125, dvs. Selvstyret, Qeqqata
Kommunia, KTI i Sisimiut
samt DTU er alle meget
stærkt engagerede til Vision
125. Vision 125 er blevet
indskrevet i Selvstyrets
Uddannelsesplan II.
Industriens behov for
arbejdskraft med uddannelser
relateret til arktisk teknologi
er p.t. meget større end
udbuddet, og dette misforhold
vil forøges markant i takt med
udviklingen af råstofsektoren i
Grønland.
Engagement
- Studernede
ARTEK har haft god succes
med at optage studerende på
de arktiskorienterede
Diplomstudier i Sisimiut –
ARTEK har derigennem
opnået et godt ry i den
grønlandske befolkning og en
god tiltrækningskraft blandt
de grønlandske studerende.
Et tilbud i form af en
videregående teknisk
uddannelse på internationalt
eliteniveau i Grønland vil
kunne tiltrække nogle af de
10-14 grønlandske
studerende, der ellers årligt
søger til Danmark og udlandet
13 
 
Engagementet fra
hovedaktørerne er stærkt
personbåret. Politiske skifter
eller ændrede bemandinger hos
hovedaktørerne kunne have
kritiske følger.
Industriens muligheder for at
aftage ingeniører og for at
profitere fra et arktisk teknisk
universitetscenter i Sisimiut
afhænger betydeligt af
markedet på råstofområdet og
de rammebetingelser, Selvstyret
er i stand til at tilbyde og
vedligeholde.
Optaget af studerende fra
Grønland vil være begrænset af
det generelle uddannelsesniveau
de studerende udrustes med fra
folkeskole- og
gymnasiesystemet i Grønland.
Krav til forkundskaber i de
gymnasiale grundfag samt
sprog på relativt højt niveau vil
kunne udgøre mentale barrierer
for grønlandske studerende.
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 21: Henvendelse af 7/12-15 fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber vedr. deres rapport om kompetenceløft på de tekniske område i Grønland.
1586074_0014.png
for at opnå et tilsvarende
tilbud (men uden den arktiske
vinkel).
De arktiske teknologiske
studier har generelt set en
bred og markant interesse
blandt internationale
studerende – både fra
arktiske og ikke arktiske
områder.
Engagement
- Forskere
Forskerne og personalet ved
ARTEK og på DTU mere bredt
har hidtil vist et særdeles
markant personligt såvel som
fælles engagement i at
understøtte forsknings- og
undervisningsaktiviteter i
Grønland til fordel for
Grønland.
Tilbud fra andre
uddannelsesinstitutioner og
universitetsnetværkssamar-
bejder vil kunne udhule
interessen for de uddannelser,
der udbydes i Sisimiut.
Udvidelsen af aktiviteterne
relateret til ARTEK i Grønland
fremfor i Danmark ved DTU
kunne demotivere medarbejdere
ved ARTEK i Danmark, der ikke
har lyst til eller mulighed for
længerevarende ophold i
Grønland.
Instrumenter
Stærke sider
Menneskelige
ressourcer
Interessen for forskning og
undervisning relateret til
arktiske forhold i arktiske
samfund har traditionelt
været stor. Dette vil styrke
universitetscenterets
tiltrækningskraft på forskere i
tillæg til de normale prestige
og arbejdsbetingelses-
relaterede forhold
Det eksisterende samarbejde
med KTI i Sisimiut med
muligheden for samudnyttelse
af bygningsfaciliteter er et
stort aktiv for etableringen af
et universitetscenter i
Sisimiut.
Svage sider
Distancen til Grønland for
stærke veletablerede forskere af
relevans for universitetscenteret
i Sisimiut kan virke og være
prohibitiv stor.
Aflønnings-, bolig og
ferierejsebetingelser kan også
virke begrænsende for
interessen fra forskere fra
Danmark såvel som
internationalt.
Politiske ønsker i forhold til en
alternativ placering af
universitetscenteret f.eks. i
Nuuk vil stærkt reducere
potentialerne for samudnyttelse
af arealer og dermed kunne
dette føre til effektivt større
pladsbehov.
Hvis ikke Bæredygtighed 2020
projektet bliver realiseret vil
universitetscenteret mangle
arealer svarende til ARTEK-
Bygnings-
faciliteter
Bæredygtighed 2020
projektet i Qeqqata
Kommunia med planerne
omkring realiseringen af et
14 
 
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 21: Henvendelse af 7/12-15 fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber vedr. deres rapport om kompetenceløft på de tekniske område i Grønland.
1586074_0015.png
ARTEK hus vil facilitere
dækningen af størsteparten af
behovene for undervisnings-,
kontor- og laboratoriearealer
til universitetscenteret.
huset og dermed udfordre
Vision 125’s finansiering. Eller
hvis færdiggørelsen af ARTEK-
huset udskydes til begyndelsen
af 20’erne, vil implementeringen
af Vision 125 forsinkes
signifikant.
Alliancer og
DTU og ARTEK har etableret
samarbejder
et meget stærkt netværk
med andre
gennem de sidste 10-15
universiteter og indenfor forskning og
institutter
undervisning i arktisk
teknologi. Dette netværk vil
Kunne bringes yderligere i spil
i forhold til Vision 125 og ikke
blot bibringe mere kvalitet
men også afbøde
konkurrence.
I gennem de sidste 2-3 år er
der kommet et stigende antal
tiltag fra danske universiteter
der stiler imod at
engagere/positionere sig i
forhold til det forestående
grønlandske ”råstofeventyr”.
Dette kan virke noget
forstyrrende for eventuelle
bevillingsgivere der måske ikke
umiddelbart har kendskab til
DTUs aktiviteter og fælles
planer med Selvstyret.
Mulighed
Stærke sider
Politik/Uddanne De politiske
lsespolitik
rammebetingelser i
Selvstyret for realiseringen
af Vision 125 forekommer at
være givne i hvert fald hvad
angår de
uddannelsesmæssige
aspekter – bl.a. reflekteret
ved at Vision 125 indgår i
Uddannelsesplan II.
Finanisering
”ARTEK-modellen” for
finansiering af
uddannelsesaktiviteter har
hidtil fungeret rigtig godt og
vil fremadrette kunne
udvides til en
finansieringsmodel for den
egentlige drift af forskningen
og uddannelsesaktiviteterne
ved universitetscenteret i
Sisimiut.
15 
 
Svage sider
Vision 125 afhænger af om og
hvorvidt rammebetingelserne for
finansieringen af
universitetscenteret understøttes
af Selvstyrets politik og strategi i
forhold til økonomisk støtte fra
specielt aktiviteter relateret til
råstofindustrien.
Afhængig af Selvstyrets
fremtidige økonomiske formåen
vil en opskalering af den
nuværende ARTEK-model måske
ikke være politisk realiserbar.
Videre vil et egentlig universitets-
center nødvendiggøre at
finansieringsmodellen stabiliseres
udover den nuværende ordning
der er tidsmæssig begrænset via
finansloven.
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 21: Henvendelse af 7/12-15 fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber vedr. deres rapport om kompetenceløft på de tekniske område i Grønland.
1586074_0016.png
Store private fonde har hidtil
vist og viser også
fremadrettet stor interesse
og vilje til at investere i
aktiviteter der støtter
uddannelse, vidensopbyg-
ning og videns forankring i
det grønlandske samfund.
Store offentlige fonde f.eks.
gennem EU's KIC Raw
materials dækker aktuelt
emnemæssigt store dele af
universitetscenterets
forskningsfelter
Industrien – specielt den
råstofrelaterede – viser stor
interesse i at investere i
uddannelses- og
forskningsrelaterede
aktiviteter i Grønland som
realiseringen af en del af
deres sociale engagement.
Hvis fondenes tillid til en
succesfuld realisering af Vision
125 ikke kan opnås, vil dette i
meget stærk grad udfordre
etableringen af et
universitetscenter i Sisimiut.
De store opslag forventes at
komme indenfor nærmeste
fremtid og ansøgningsfrister
ligger således inden
universitetscenteret er en realitet.
Hvis ikke de nødvendige ramme-
betingelser for industriens
finansielle medvirken til f.eks.
finansiering af gæsteprofes-
sorater, PostDocs, Phd stipendier
etableres rettidigt og fremtids-
sikret eroderes det finansielle
grundlag for Vision 125.
De i det foregående identificerede svagheder og styrker skal danne grund for en
nærmere strategisk stillingtagen i forhold til hvorledes disse bedst imødekommes
respektive udnyttes. Dette vil blive nærmere adresseret i den forestående
implementeringsplan for Vision 125.
 
Ledelsesmodel
Ledelsen af universitetscenteret vil blive varetaget af en universitetsdirektør
under DTU’s direktion efter samme model som DTU institutter i øvrigt.
Direktøren støttes i sit strategiske og operationelle arbejde gennem et advisory
board i stil med ARTEK Styregruppen.
Universitetscenteret vil have en organisation efter samme model som DTU Byg
illustreret i Figur 1.
16 
 
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 21: Henvendelse af 7/12-15 fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber vedr. deres rapport om kompetenceløft på de tekniske område i Grønland.
1586074_0017.png
Figur 1: Organisationsstruktur for universitetscenteret i Sisimiut.
Som illustreret i Figur 1 vil der blive udnævnt en vicedirektør med ansvar for
innovation og forskningsbaseret rådgivning. Videre vil der blive udnævnt en
undervisningskoordinator, der har ansvar for koordination og
ressourceoptimering i forbindelse med centerets uddannelsesaktiviteter samt
sekretariatsfunktionen i universitetscenterets aftagerpanel. Direktøren,
vicedirektøren og uddannelskoordinatoren udgør universitetscenterts daglige
ledelsesteam.
Implementeringsplan
Implementeringen af universitetscenteret i Sisimiut er tiltænkt gennemført
således at allokering af ressourcer altid følger beslutninger og aftaler mellem
universitetscenterets partnere, nemlig, det grønlandske Selvstyre, DTU, Qeqqata
Kommunia og KTI.
I Figure 2 er princippet illustreret for hvorledes sekvensen af beslutninger og
aftaler udløser allokeringer af ressourcer (under tidslinjen) samt hvorledes disse
muliggør initieringen af uddannelsesaktiviteter ved universitetscenteret (over
tidslinjen). Selve indholdet i uddannelsesaktiviteterne antydet i Figur 2 er
beskrevet nærmere i Appendix B.
17 
 
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 21: Henvendelse af 7/12-15 fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber vedr. deres rapport om kompetenceløft på de tekniske område i Grønland.
1586074_0018.png
Figur 2: Illustration af implementeringen af Vision 125, universitetscenteret og dets
uddannelser. De med rødt markerede beslutninger og aktiviteter er kritiske
for realiseringen af universitetscenteret.
Konceptet for implementeringen af Vision 125 er det, at DTU er den udførende
kraft, men at DTU først allokerer ressourcer dertil når der er indgået bindende
aftaler angående:
1. Godkendelse af forretningsplan Vision 125
2. Finansiering og bygning af ”ARTEK Huset” (Qeqqate
Kommunia/Bæredygtighedsprojekt 2020)
3. Finansiering af drift og vedligehold af universitetscenterets
bygningsfaciliteter (Selvstyret)
4. Finansiering af ekstraomkostninger forbundet med DTU uddannelser i
Grønland
5. Tilskud til (2-4) strategiske professorater gennem strategiske
forskningsrådsmidler, EU programmer samt private fonde.
Det må understreges, at finansieringen af ”ARTEK Huset” tillige med tilsagn fra
det grønlandske Selvstyre vedrørende punkt 3) og punkt 4) er kritiske.
18 
 
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 21: Henvendelse af 7/12-15 fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber vedr. deres rapport om kompetenceløft på de tekniske område i Grønland.
Markedsføring
I forhold til markedsføring af universitetscenteret, er der tre overordnede
tidsmæssige faser i perioden for Vision 125 (2014-2024). Faserne er:
(a)
forberedelsesfasen
som vi er midt i nu og som løber frem til offentliggørelsen
af universitetscenteret (se figur 2)
(b)
implementeringsfasen
som løber frem til opstarten af det sidste nye
uddannelsestiltag (opstart af arktiske efteruddannelser, jævnfør figur 2)
(c)
konsolideringsfasen
er den sidste periode frem mod 2024, hvor alle nye
uddannelsestiltag er implementerede og universitetscenterets position, som det
primære af sin slags i Arktis, skal konsolideres.
Markedsføring i forhold til universitetscenteret har flere målgrupper og vægten i
forhold til markedsføringen skifter mellem de forskellige perioder:
I forberedelsesfasen vil den væsentligste markedsføring være rettet mod private
og offentlige finansieringskilder, idet disse er altafgørende for
universitetscenterets realisering. Markedsføringen vil være både direkte
målrettet de aktuelle finansieringskilder og indirekte gennem vidensformidling og
presse, således at visionen får en bred bevågenhed.
Under implementeringsfasen vil der stadigvæk være fokus på markedsføring i
forhold til fonde, men her vil der i stigende grad blive lagt vægt på rekruttering
af studerende og personale til universitetscenteret. Til begge dele vil
mulighederne for ansættelse og uddannelse i universitetscenteret blive
markedsført internt på DTU og i ARTEK. Markedsføringen for at tiltrække
internationale studerende og personale vil drage nytte af allerede etablerede
samarbejder som f.eks. UARCTIC (University of the Arctic) og ANSEP (Alaska
Native Science & Engineering Program) samt Cold Climate Masteren i
samarbejde med Nordic Five Tech universitetsalliancen.
I konsolideringsfasen er universitetscenteret åbnet og fuldt udbygget, og her vil
markedsføringens primære formål være at udbygge centerets position som det
ledende universitetscenter indenfor arktisk teknologisk forskning, således at der
skabes et momentum mod at eliteforskere og studerende ser centeret som et
naturligt førstevalg. Markedsføringen for at tiltrække projekter indenfor
innovation of forskningsbaseret rådgivning vil tage fart i denne fase, således at
de grønlandske interessenter kan få størst muligt udbytte af at
universitetscenteret er placeret i Grønland.
19 
 
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 21: Henvendelse af 7/12-15 fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber vedr. deres rapport om kompetenceløft på de tekniske område i Grønland.
20 
 
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 21: Henvendelse af 7/12-15 fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber vedr. deres rapport om kompetenceløft på de tekniske område i Grønland.
Appendices
Appendix A: Forskning
 
Universitetscenterets forskning er rettet mod udvikling af beslutningsgrundlag og
teknologi,
til gavn for og med sigte på bæredygtig udvikling af det grønlandske,
det danske, såvel som det globale samfund.
Forskningen er bredt funderet i ingeniørvidenskab, men fokuserer på de specielle
forhold, der gør sig gældende i et arktisk klima.
Forskningen er organiseret i fire tematiske forskningsområder indenfor arktisk
ingeniørvidenskab:
•
Anlæg og Naturforhold
•
Arktisk Miljøteknologi
•
Bygninger og Energisystemer
•
Planlægning, Bæredygtighed og Infrastruktur
Det anses som forventeligt, at der ved universitetscenteret efter 4-6 års drift vil
blive igangsat forskningsaktiviteter relateret til fiskeriindustrien.
 
Kort beskrivelse af de tematiske forskningsområder
Anlæg og naturforhold
Den tværfaglige forskning sammenkobler koldt-klima ingeniør- og
naturvidenskab i relation til anlæg og transportinfrastruktur i kryosfæren (sne, is
og permafrost) og kystnært arktisk miljø. Beslutningsgrundlag og teknologi
relateret til etablering, drift og fjernelse af anlægskonstruktioner såvel som
aktiviteter De fysiske begrænsninger for ingeniørmæssig klimatilpasning
studeres, og ny teknologi til undersøgelser på stedet udvikles. De klimatiske
effekter på mekaniske egenskaber for sne, is jord og klippe undersøges.
Geofysiske metoder kombineres for at undersøge egenskaber for jord og
kryosfære. Vandressourcer og industrielle mineraler vurderes. Arbejdet har en
innovativ tilgang til løsning af forskningsspørgsmål og tilpasser konventionelle
teknologier til anvendelse i koldt klima.
Arktisk Miljøteknologi
Forskningen er baseret på bæredygtighedsprincipper (mennesker, miljø og
økonomi). Forskning og innovation er fokuseret på at møde behovene i arktiske
sammenhænge såvel som lokale forhold som infrastruktur, klima, geografi og
population. Forskningen sigter mod at udvikle nye og optimere kendte
teknologier og systemer for at reducere miljøpåvirkningen fra beboelse, industri
og råstofindustri. Lokale ressourcer indtænkes, når løsninger designes til
specifikke lokaliteter. Målet er at skabe et drive mod udvikling af
ingeniørmæssige løsninger udviklet til den lokale arktiske kontekst.
21 
 
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 21: Henvendelse af 7/12-15 fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber vedr. deres rapport om kompetenceløft på de tekniske område i Grønland.
Bygninger og energisystemer
Bygninger i Arktisk skal være optimerede til det specielle arktiske klima, og det
er ikke muligt overføre danske byggetradition direkte. Forskningen inddrager
forhold som snefygning og laster i selve udformningen af bygningen. Materialer
vælges så de har den ønskede holdbarhed i det Grønlandske miljø. Der forskes i
muligheder for at anvende lokale ressourcer i eller som byggematerialer og en
bæredygtig materialecyklus er et underliggende grundlag for nye tiltag.
Teknologier til energiproduktion under forskellige lokale forhold optimeres og
udvikles til fordel for mennesker og miljø.
Planlægning og infrastruktur
Bæredygtig planlægning af arktiske lokalsamfund og distrikter under
hensyntagen til den ø-drift og det monostrengede erhvervsgrundlag, der ofte
karakteriserer arktiske samfund. Det analysers, hvordan de karakteristiske
arktiske ø-driftsudfordringer kan håndteres socialt, kulturelt, økonomisk og
miljømæssigt bæredygtigt. Der fokuseres på, hvordan transportinfrastruktur,
tele- og datakommunikation etc. kan binde lokalsamfund sammen og bidrage til
den globaliserede interaktion. Det analysers, hvordan storskalaprojekter som
mineraludvinding, storindustri etc. kan indgå i en bæredygtig og positiv
interaktion med lokalsamfund, og hvordan udnyttelsen af de fornybare (levende)
ressourcer kan indgå i et positivt samspil med nye erhvervspotentialer.
Kontekst for de fire tematiske forskningsområder
De fire forskningsområder indenfor arktisk ingeniørvidenskab udgør til sammen
en stærk problemløsende enhed. Det ultimative mål med forskningen er at
understøtte samfundets funktioner bæredygtigt gennem udvikling af
beslutningsgrundlag og teknologi, dvs. økonomisk effektivt og således at risici for
mennesker og miljø er i balance med samfundets præferencer og økonomiske
kapacitet.
Der er et vist fagligt overlap mellem områderne, som sikrer, at de væsentligste
ingeniørmæssige udfordringer i det grønlandske samfund forskningsmæssigt
dækkes, ligesom det sikrer, at synergien mellem forskningsområderne udnyttes
optimalt. Forskerne ved universitetscenteret besidder kompetencer som dækker
bredt i de tematiske forskningsområder og de erfaring i at forske i arktiske en
arktisk kontekst. Forskningssamarbejdet med andre DTU kolleger fra DTU Byg
såvel som andre institutter sikrer, at der er specialviden til stede til nyskabende
løsninger indenfor en meget stor vifte af problematikker, som forskerne ved
universitetscenteret kan udnytte i det arktiske.
Forskningen i arktisk ingeniørvidenskab er funderet primært i
naturvidenskabelige discipliner og også i samfundsvidenskab, der hvor
forskningen fordrer det. Figur A1 illustrerer dette.
22 
 
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 21: Henvendelse af 7/12-15 fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber vedr. deres rapport om kompetenceløft på de tekniske område i Grønland.
1586074_0023.png
Figur A1:
Universitetscenterets fire tematiske forskningsområder: Synergien
mellem grupperne udnyttes, og den arktiske ingeniørvidenskab er
funderet på grundlæggende naturvidenskabelig forståelse.
Specifikke forskningstemaer og forskningsbaseret undervisning
Indenfor de fire forskningstemaer ved universitetscenteret vil fokus ændres over
tid i forhold til primære behov for ingeniørmæssige løsninger i Grønland.
Specifikke emner indenfor hvert af de overordnede forskningstemaer prioriteres i
et samarbejde mellem grønlandske interessenter og de ansatte ved
universitetscenteret. De studerende ved universitetscenteret involveres i
forskningen gennem projektarbejde på forskellige niveauer, ligesom
forskningstemaerne benyttes direkte i undervisningssammenhæng.
23 
 
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 21: Henvendelse af 7/12-15 fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber vedr. deres rapport om kompetenceløft på de tekniske område i Grønland.
1586074_0024.png
Appendix B: Undervisning
Estimeret optag under forudsætning af at det Arktiske Semester starter forår
2015, den Internationale Bachelor i 2016 og et ekstra spor på
Diplomuddannelsen i 2018.
2014
Diplom
Nuværende diplom
Ny diplom
I alt
Bachelor
International Bachelor
Master
Arktisk Semester mm.
Bachelor + Master
Feltkursus august
Summer University
I alt årsværk
ph.d.
ph.d.‐kurser
ph.d.‐studerende
I alt årsværk
22
22
2015
22
22
2016
22
22
10
10
40
10
11
40
10
11
10
2
4
15
40
10
11
10
2
4
15
40
10
11
20
3
6
2017
22
22
2018
18
12
30
10
20
40
10
11
20
3
6
25
40
10
11
20
3
6
2019
19
13
32
2020
20
14
34
15
25
40
10
11
20
4
7
25
40
10
11
25
4
8
2021
21
15
36
2022
22
16
38
15
30
40
10
11
30
4
9
30
40
10
11
30
4
9
2023
22
17
39
2024
22
18
40
20
30
40
10
11
35
5
11
30
40
10
11
40
5
12
2025
22
19
41
1
1
Samlet optag
34
47
62
54
77
74
92
80
103
89
112
94
 
Diplomingeniøruddannelsen i Arktisk Teknologi
Status: Igangværende
Økonomi: Betales af dansk taxametertilskud og tilskud fra Selvstyret
Ny studieplan fra september 2014. Fremover vil der blive 5 specialiseringer:
B
YGGERI
, I
NSTALLATIONER
, A
NLÆG
, M
ILJØ
og P
LANLÆGNING
.
Udvidelse af Diplomingeniøruddannelsen
Status: Opstart afhænger af udvidelse af undervisningsfaciliteter og
kollegieboliger i Sisimiut
To modeller:
Oprettelse af en ny uddannelse
Økonomi: Ved et årligt optag på 15 studerende vil det årlige behov for
finansiering ud over taxametertilskuddet være ca. 2,9 Mkr.
Emnet for det ny spor er ikke endeligt afklaret, men et emne ville være energi.
Behovet herfor må undersøges.
Udvidelse af den eksisterende med nye specialiseringer
Økonomi: Det øgede omkostninger forventes at kunne dækkes gennem det
øgede taxametertilskud.
Optag: max +12
En mulighed, om end ikke optimal, hvis det ikke skønnes at der er studenter- og
aftagergrundlag for et nyt spor.
24 
 
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 21: Henvendelse af 7/12-15 fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber vedr. deres rapport om kompetenceløft på de tekniske område i Grønland.
International Bachelor med fjernundervisning
Status: Opstart 2016 – 2020
Optag: Hvert andet år
Økonomi: Ved et optag på 15 studerende hvert andet år vil det årlige behov for
finansiering ud over taxametertilskuddet være ca. 1,6 Mkr. minus tuition.
Uddannelsen kan igangsættes uden udvidelse af undervisningsfaciliteterne i
Sisimiut.
Internationale Master‐uddannelser
 
Arktisk Semester
Status: Opstart forår 2015
Økonomi: Ved et årligt optag på 15 studerende og to specialiseringsmuligheder
vil det årlige behov for finansiering ud over taxametertilskuddet være ca. 1,4
Mkr. minus evt. tuition. Ved et årligt optag på 30 studerende og tre
specialiseringsmuligheder vil det årlige behov for finansiering ud over
taxametertilskuddet være ca. 1,3 Mkr. minus evt. tuition.
Tilbydes som
internationalt exchange-semester,
men kan også indgå i
kandidatuddannelser
og
nordiske masterprogrammer
og kurserne kan tages
enkeltvis som
ph.d.-kurser
og
efteruddannelseskurser
under Åbent Universitet.
Nordic Master in Cold Climate Engineering
Status: Forventet opstart 2016
Økonomi: Nordisk Ministerråd har ved udgangen af 2013 bevilliget penge til
udvikling af denne uddannelse. Driftsfasen vil ikke give de store ekstraudgifter
ud over det Arktiske Semester, som vil være ARTEK’s bidrag.
Master in Mineral Resource Management
Status: Overvejes
Mineral Resource Management er vigtigt for Grønland; ARTEKs aftagerpanel har
udvist stor interesse herfor. Oprettes ved at udbygge det arktiske semester til en
hel Masteruddannelse, hvor mindst et semester dog bør tages i udlandet.
Feltkurser i Arktisk Teknologi i august
Status: Igangværende
Økonomi: Betales via taxametertilskud og tilskud fra Selvstyret
International Summer School in Arctic Engineering
Økonomi: Betales af ARTEK, men udgifterne hertil bør dækkes på anden vis, hvis
aktiviteten skal fortsætte
Ph.d.‐undervisning/uddannelse
ph.d.-studerende
Status: Pt. ingen fastboende ph.d.-studerende i Sisimiut, de studerende har pt.
udgangspunkt i Lyngby
25 
 
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 21: Henvendelse af 7/12-15 fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber vedr. deres rapport om kompetenceløft på de tekniske område i Grønland.
Økonomi: Betales via stipendier
ph.d.-kurser
Status: Pt. ingen dedikerede kurser, men kurserne på det Arktiske Semester vil
blive udbudt til ph.d.-studerende
Økonomi: Bør finansieres af taxametertilskud, brugerbetaling og tilskud fra
Selvstyret
Efteruddannelse
Økonomi: Bør finansieres af taxametertilskud, brugerbetaling og tilskud fra
Selvstyret
Tilbud inden for teknik/naturvidenskab for folkeskolelærere
Status: Pt. ingen kurser
Tilbud til ingeniører og teknikere i Grønland
Status: Kurserne på det Arktiske Semester vil blive udbudt under Åben
Uddannelse
Gymnasialt Suppleringskursus i Sisimiut
Status: Igangværende – afholdes af Gymnasiet ved KTI/DTU Adgangskursus
Økonomi: Betales fra Danmark via DTU – der bør ydes tilskud fra Selvstyret, da
de fleste bruger suppleringen til anden uddannelse end ingeniør
Skal ændres så det bliver tilpasset kursisternes behov – fx Dansk eller Engelsk i
stedet for Kemi, som de allerede har bestået.
Gymnasieaktiviteter
Status: Forventet pilotprojekt efterår 2014
Økonomi: Udvikling betales af ARTEK – der bør søges tilskud fra Selvstyret
 
 
 
26 
 
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 21: Henvendelse af 7/12-15 fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber vedr. deres rapport om kompetenceløft på de tekniske område i Grønland.
1586074_0027.png
Appendix C: Innovation og forskningsbaseret rådgivning
 
Innovation of forskningsbaseret rådgivning i Grønland er en væsentlig opgave for
Universitetscenteret. Tilstedeværelsen af forskere og studerende i Sisimiut giver
de optimale betingelser for disse aktiviteter. Den tætte dialog og det tætte
samarbejde mellem forskere, myndigheder og industri i Grønland, som ARTEK i
dag indgår i, vil fortsætte og kontinuert blive udbygget gennem aktiviteter i
universitetscenteret. Synlighed og vidensspredning fra universitetscenteret vil
fortsat have høj prioritet.
Universitetscenteret vil være en lettilgængelig platform for den grønlandske
industri til teknologiudvikling. Der kan være tale om både længerevarende
forsknings- og udviklingsprojekter og mindre ad hoc projekter. En ordning som
det danske forskningsråds ”Videnkuponer”
1
kunne være en måde at styrke
SMV’ers mulighed for udnyttelse af de relevante kompetencer i
univeritetscenteret. En videnkupon støtter SMV’er med ingen eller begrænset
erfaring fra samarbejde med videninstitutioner. Med de danske videnkuponer kan
en virksomhed få op til 100.000 kr. i tilskud til at købe viden af eller samarbejde
med en offentlig videninstitution.
Universitetscenteret vil forske indenfor emner, f.eks. bygningsdesign, hvor der er
behov for at tilpasse danske standarder til grønlandske forhold.
Universitetscenteret vil indgå i samarbejder som sikrer, at resultater fra denne
forskning og udvikling vil blive spredt ud til de relevante aktører, f.eks. gennem
samarbejde med standardiseringsinstitutioner.
Universitetscenteret vil betjene departementer og andre offentlige instanser
gennem samarbejds- eller rekvirerede projekter. Foruden de emner, som
allerede indgår i ARTEKS nuværende forskning, forventes forskningsemnerne i
universitetscenteret indenfor en 4-6 år at komme til at dække teknologiudvikling
til de traditionelle erhverv i Grønland så som fiskeri og fødevarer.
                                                            
1
 
http://fivu.dk/forskning-og-innovation/tilskud-til-forskning-og-innovation/find-danske-
tilskudsprogrammer/samspil-mellem-erhverv-og-videninstitution/videnkupon
27 
 
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 21: Henvendelse af 7/12-15 fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber vedr. deres rapport om kompetenceløft på de tekniske område i Grønland.
1586074_0028.png
Appendix D: Behov for bemanding, lokaler og finansiering
 
Ressourceforecast under forudsætning af at det Arktiske Semester starter forår 2015, den 
Internationale Bachelor i 2016 og et ekstra spor på Diplomuddannelsen i 2018. 
Behov for kollegieboliger
STÅ produktion
Taxameter Mkr
Behov for undervisere
Underviser løn Mkr
Heraf fastboende i Sisimiut
Heraf tilrejsende
Behov for TAP
TAP‐løn Mkr
Behov for tjeneste‐ og gæsteboliger
Behov for undervisningslokaler m2
Behov for kontorlokaler m2
Behov for laboratorier m2
Behov for serviceområder m2
Samlet arealbehov m2
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
38
32
40
39
40
45
50
52
58
65
72
68
98
90
98
96 115 106 113 103 126 114
19
14
20
17
20
19
25
22
28
27
34
28
44
38
44
41
51
45
50
44
56
49
3.3
3.6
3.9
4.7
5.5
6.2
8.2
8.5
9.6
9.5
10.5
8
7
8
9
10
13
15
15
19
20
21
20
24
22
24
23
25
24
25
24
26
25
4.4
5.1
6.8
9.0
11.5
12.4
13.8
14.0
14.7
14.6
15.3
4
4
4
4
5
6
7
8
9
10
11
11
12
12
12
12
13
13
13
13
13
13
4
3
4
4
5
6
7
8
9
10
11
9
12
10
12
11
13
11
12
11
13
12
2
2
2
2
2
3
4
4
5
5
5
5
6
6
6
6
6
6
6
6
7
7
2.2
2.2
2.4
2.4
2.5
0.7
0.8
1.1
1.4
1.8
2.0
10
9
10
11
12
16
18
19
23
25
27
25
30
28
30
29
32
30
31
30
33
31
201 170 202 227 204 285 421 443 486 519 561 524 571 534 582 560 605 567 611 574 617 583
77
70
83
95
99 135 149 162 186 206 214 212 239 236 239 244 256 256 254 255 267 268
210 210 375 375 410 410 760 760 760 760 760 760 895 895 895 895 895 895 920 920 920 920
53
46
73
79
76
96 155 161 172 182 190 184 215 209 217 214 224 218 230 224 233 228
541 496 733 776 789 926 1484 1525 1604 1666 1725 1679 1920 1874 1934 1914 1979 1935 2015 1973 2038 1999
 
I øjeblikket haves 37 kollegieboliger i Apisseq (”Ingeniørkollegiet”). 
Arealbehovet inkluderer nogle eksisterende lokaler, men den fremtidige brug heraf afhænger af de 
nye lokalers placering. 
28