Grønlandsudvalget 2015-16
GRU Alm.del Bilag 13
Offentligt
1564710_0001.png
MIO-p Meeqqat
Inuusuttullu pIllugIt
IlIsIMasaI
n a l u n a a r u s I at M I s I s s u I n e r I l l u 2 0 0 4 -2 014
MIO’s vIden
OM børn Og unge
r a p p O r t e r O g u n d e r s ø g e l s e r 2 0 0 4 -2 014
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Rapporten: MIO’s viden om børn og unge Naluna arusiat
1564710_0002.png
all a aserInnIt tut
tekst
Cl ar a klInt JentzsCh
a aqqIssuIsut
redaktIOn
trIne nørby Olesen
nutserIsOq
Oversæt ter
bul a l arsen
saq a anI asseq
FOrsIde FOtO
Jørgen CheMnItz
IlIOqq a asOq
gr aFIk
nuIsI gr aFIk
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Rapporten: MIO’s viden om børn og unge Naluna arusiat
1564710_0003.png
IMaI
IndhOld
4 a a l l a q q a a s Iu t
6 I n O O q at I g II n n I a J O r n a r t O r s Iu t I t
6 Ilaqutariinni angerlarsimaffiullu avataani nakuuserneq
9 Kinguaassiuutitigut innarliineq
10 eeqqat inuusuttullu pineqaatissinneqarsimasunik
M
aammalu isertitsivimmiittunik angajoqqaallit
12 Meeqqat sumiginnakkat
12 Meeqqat inissitat
11 Meeqqat inuusuttullu pinerlussimasut
8 Ilaquttat akornanni atornerluineq
4 IndlednIng
6 sOCIalOMr Ådet
8 Misbrug i familien
9 Seksuelle overgreb
6 Vold i og udenfor familien
10 ørn og unge med domfældte og
B
indsatte forældre
11 Kriminelle børn og unge
12 Omsorgssvigtede børn
14 nuusuttut inoqatinut ajornartorsiutit pillugit
I
ilisimasaat isummernerallu
14 nges viden om og holdning til
U
sociale problemer
uddannelse
15 Førskoleområdet
17 Folkeskolen
18 Frafald under og efter folkeskolen
sundhed
19 Selvvurderet helbred
20 Alkohol og rygning
21 Euforiserende stoffer
22 Fysisk inaktivitet
23 Overvægt og fedme
23 Psykisk helbred
24 Selvmordsadfærd blandt børn og unge
trIvsel
27 Fortrolighed mellem barn og voksen
28 Venner og ensomhed
29 Mobning
30 Selvvurderet trivsel
12 Anbragte børn
15 I l I n n I a g a q a r n e q
15 Meeqqat suli atualinngitsut
17 Meeqqat atuarfiat
18 Meeqqat atuarfianniitilluni kingornalu atuarunnaartarneq
19
peqqIssuseq
19 Peqqissutsikkut imminut naliliivigineq
20 Imigassaq tupatornerlu
21 Ikiaroornartut
22 Timimik atuinnginneq
15
19
27
23 Oqimaappallaarneq pualavallaarnerlu
23 Tarnikkut peqqissuseq
24 Meeqqat inuusuttullu akornanni imminut toqorusuttarneq
27 InuunerIssuseq
27 Meeqqap inersimasullu akornanni ilisarisimasaqatigiinneq
28 Ikinngutit kiserliornerlu
29 Nikassaasarneq
30 Inuunerissutsikkut imminut naliliivigineq
31 M e e q q at p II t s u u t I ta a s u t
3 3 M e e q q at I n u u s u t t u l l u I n n a r l u u t I l l I t
34 MIsIssuInerIt pInga arnerIt
3 7 O q a at s I t I s s u a q q I s s a a k k a n u t a l l at t O r s I M a F F I k
3 8 I n n e r s u u s s I F F I s s at
3
31 b ø r n e Fat t I g d O M
33 børn Og unge Med handICap
34 Centr ale undersøgelser
3 7 n O t e r t I l C I tat e r
38 reFerenCer
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Rapporten: MIO’s viden om børn og unge Naluna arusiat
1564710_0004.png
aallaqqaasIut
IndlednIng
Meeqqat Inuusuttullu Oqaloqatigiinnittarfiata – MIO-p inatsisik­
kut tunngavigisaq malillugu Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusut­
tullu pillugit ilisimasat paasissutissallu ingerlateqqittassavai.
1
Ukiuni kingulliunerusuni Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusut­
tullu inuunerissusaat, peqqinnerat atugarisaallu pillugit misissui­
nerit inernerinik saqqummiisoqartarsimavoq. MIO-p misissuisi­
manerit pingaarnersai saqqummersitami uani ilannguppai, taa-
maalillutik meeqqanik inuusuttunillu sullissisartut allallu soquti­
gisallit sammisamut ilisimasanik pioreersunik misissuisin­
naaqqullugit. Pingaarnersiuinerup aallaavigaa (soorlu MIO-p su­
liaasa allat aamma tamanna aallaavigigaat) Naalagaaffiit Peqati­
giivisa Meeqqap pisinnaatitaaffii pillugit isumaqatigiissutaat
(kingorna Meeqqat pillugit Isumaqatigiissut) taannalu aallaavi­
galugu artikelinut ingerlaavartumik innersuussisoqartassaaq.
Pingaarnersiuinermi saqqummersitat Kalaallit Nunaanni meeq­
qat inuusuttullu pillugit ataatsimik arlalinnilluunniit sammisanik
imaqartut ilanngunneqarput. Aalajangersimasunik suliassanik
suliniutinillu misissuinerit naliliinerillu ilanngunneqanngillat.
Misissuinerit tamarmik piffissami 2004-miit 2014-mut saqqum­
mersinneqarsimapput, taamaattumillu angusat nutaat kisimik
saqqummiunneqassapput. MIO-p siunertaraa pingaarnersiuisar­
nerup siumut sammisumik nutaanik ilaartortalernissaa, aamma
immikkut ittumik misissuinerit naliliinerillu piffissaq sivisune­
rusoq eqqarsaatigalugu ilannguttalernissaat.
Pingaarnersiuineq qulequttanut arfinilinnut immikkoortinneqar­
poq:
Inunnik isumaginninneq, Ilinniartitaaneq, Peqqissuseq,
Inuunerissuseq, Meeqqat piitsuutitaasut aammalu Meeqqat
inuusuttullu innarluutillit.
Immikkoortiterinerup siunertarivaa
atuartussap sammisaq aalajangersimasoq pillugu ilisimasat
paasisaqarfigerusukkunigit immikkoortoq ataasiinnaq arlallil­
luunniit sapernaatsumik atuarsinnaaniassammagit. Sammisalli
immikkoortivissorneqarsinnaanngillat, imminnut ilapittuuttua­
ramik tapertariittarlutillu.
Sammisani assigiinngitsuni misissuinerit nalunaarusiallu naleq­
quttut ingerlaavartumik innersuunneqartarput. Misissuinerit
nalunaarusiallu annerit ilaat sammisanut assigiinngitsorpassuar­
nut taputartuuttunik ilisimasanik aallerfissaapput. HBSC-imit
misissuinerit ukiuneersut 1994, 1998, 2002, 2006 aamma 2010,
Inuusuttut inuunerissusaannik misissuinerit 2004-mit aamma
2011-mit, aammalu 0-14-inik ukiullit Kalaallit Nunaanni inuune­
rissusaannik 2008-meersoq, tamarmik meeqqat inuusuttullu
inuunerissusaannik misissuinerit inernerinik ilisimasanillu ataat­
1 MIO­p siunertaa suliassaalu Meeqqat illersuisuat aamma Meeqqat pillugit
Siunnersuisoqatigiit pillugit Inatsisartut inatsisaanni nr. 11, 22. november
2011-meersumi allaqqapput.
Meeqqat Inuusuttullu Oqaloqatigiinnittarfiat – MIO skal,
ifølge lovgrundlaget som børnerettighedsinstitutionen
bygger på, formidle viden og information om børn og
unge i Grønland.
1
Der er de seneste år udgivet en del un­
dersøgelser, som belyser børn og unges trivsel, sundhed
og vilkår i Grønland. MIO har samlet en væsentlig del af
disse undersøgelser i dette overblik, således at fagperso­
ner og andre interesserede kan orientere sig i den eksiste­
rende viden på området. Overblikket tager, ligesom MIO´s
resterende arbejde, udgangspunkt i FN´s konvention om
barnets rettigheder (herefter Børnekonventionen) og der
refereres derfor løbende til artikler fra denne.
I dette overblik inddrages publikationer, der behandler et
eller flere temaer om børn og unge i Grønland. Undersø­
gelser og evalueringer af konkrete indsatser, tiltag eller
projekter er således ikke medtaget. Desuden er samtlige
undersøgelser udgivet indenfor perioden 2004-2014 og
det er således kun nyere resultater, som præsenteres. Det
er MIO´s hensigt at opdatere overblikket fremadrettet og
inddrage mere specifikke undersøgelser samt evaluerin­
ger på længere sigt.
Overblikket er inddelt i seks overordnede temaer: Social-
området, Uddannelse, Sundhed, Trivsel, Børnefattigdom
samt
Børn og unge med handicap. Hensigten med indde­
lingen er, at læseren kan læse et eller flere afsnit uafhæn­
gigt af hinanden, således at viden om et givent område er
nemt tilgængeligt. Temaerne kan dog aldrig adskilles
fuldstændig, men vil altid overlappe og supplere hinan­
den.
Under de forskellige temaer refereres relevante undersø­
gelser og rapporter løbende. Nogle større undersøgelser
og rapporter bidrager med viden på tværs af mange for­
skellige temaer. HBSC-undersøgelserne fra 1994, 1998,
2002, 2006 og 2010, Unges Trivsel Undersøgelserne fra
2004 og 2011 samt undersøgelsen 0-14-åriges trivsel i
Grønland fra 2008, indeholder alle resultater og viden om
børn og unges trivsel i et bredt perspektiv. Dette overblik
bygger særligt på fem rapporter, som tager udgangspunkt
i de nyeste af disse undersøgelser. Disse rapporter er
”Sundhed på toppen – Resultater fra Health Behaviour
in School-aged Children (HBSC) undersøgelsen i Grøn-
land i 2006”
(herefter
”HBSC-undersøgelsen 2006”),
1 IO´s formål og arbejdsopgaver står beskrevet i Inatsisartutlov nr.
M
11 af 22. november 2011 om Børnetalsmand og Børneråd.
4
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Rapporten: MIO’s viden om børn og unge Naluna arusiat
1564710_0005.png
simut isigalugit imaqarput. Pingaarnersiuineq una immikkut ittu­
mik tallimanik nalunaarusianik tunngaveqarpoq, taakku misis­
suinerit nutaanersaat aallaavigaat. Nalunaarusiat pineqartut tas­
saapput
”Sundhed på toppen – Resultater fra Health Behaviour
in School-aged Children (HBSC) undersøgelsen i Grønland i
2006” (Matuma kingorna ”HBSC-undersøgelsen 2006”), ”Fol-
kesundhed blandt skolebørn – resultater fra HBSC Greenland
undersøgelsen 2010”
(matuma kingorna
”HBSC-undersøgelsen
2010”), ”Unges trivsel i Grønland 2004”, ”Inuusuttuuneq nalor-
ninartulik – Kalaallit Nunaanni inuusuttut akornanni atugaris-
saarneq pillugu meeqqat atuarfianni atuartut angajulliit akor-
nanni 2011-mi misissuisitsineq” (matuma kingorna ”Inuusuttuu-
neq nalorninartulik 2011”) taavalu ”Kalaallit Nunaanni Meeqqat
– Meeqqat 0-imiit 14-it Ilanngullugit Ukiullit Ilaqutariillu Atu-
garissaarnerannik Misissuineq”
(Matuma kingorna
”Kalaallit
Nunaanni Meeqqat”). Nalunaarusiat pingaarnersiuinerup nagga­
taani naatsumik allaaserineqarsimapput.
2
MIO­p pingaarnersiuinermigut neriuutigaa sullissisartut allallu
soqutigisallit taamaasillutik Kalaallit Nunaanni meeqqanik
inuusuttunillu ilisimasanut pioreersunut pingaarnersiuineq ator­
lugu paasiniaasarumaartut, aammattaaq suliaqarfiit maannak­
korpiaq ilisimasaqarfiuallaanngitsut ilisimasassartaannik piler­
sitsiortorumaarnissaat kissaatigalugu.
”Folkesundhed
blandt skolebørn – resultater fra HBSC
Greenland undersøgelsen 2010”
(herefter
”HBSC-un-
dersøgelsen 2010”), ”Unges trivsel i Grønland 2004”,
”Det svære ungdomsliv. Unges trivsel i Grønland 2011 –
en undersøgelse blandt de ældste folkeskoleelever” (her­
efter
”Unges trivsel i Grønland 2011”)
samt
”Børn i
Grønland – en kortlægning af 0-14 årige børns og fami-
liers trivsel” (Herefter ”Børn i Grønland”). Rapporterne
er kort beskrevet bagerst i overblikket.
Med dette overblik er det MIO´s håb, at fagpersoner og
andre interesserede vil orientere sig i den eksisterende vi­
den om børn og unge i Grønland, samt producere ny vi­
den på de områder, hvor der på nuværende tidspunkt fore­
lægger begrænset viden.
2 alunaarusiat arlallit kalaallisut nutserneqarnikuunngillat taamaammallu
N
taakkununnga naleqqiussaqartoqaraangat danskisut imal. tuluttut aqqaa
atorneqartassaaq.
5
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Rapporten: MIO’s viden om børn og unge Naluna arusiat
1564710_0006.png
InOOqatIgIInnI
aJOrnartOrsIutIt
sOCIalOMrÅdet
Tulliuttumi meeqqat inooqatigiinni ajornartorsiutaannik ilisima­
sat saqqummiunneqassapput. Immikkoortumi inooqatigiinni
ajornartorsiutit makku sammineqassapput: Ilaqutariinni nakuu­
sertarneq, ilaqutariinni atornerluineq, kinguaassiutitigut innarlii­
neq, meeqqat inuusuttullu pinerluttartut aamma inuusuttut inoo-
qatigiinni ajornartorsiutit pillugit ilisimasaat, taakkununngalu
isummerneri. Aamma meeqqat inuusuttullu pineqaatissinneqar­
simasunik aammalu isertitsivimmiittunik angajoqqaallit, sumi­
ginnaasarneq, meeqqallu inissinneqarsimasut pillugit ilisimasat
pioreersut saqqummiunneqarput. Immikkoortoq Meeqqat pillu­
git Isumaqatigiissutip
artikelianit 19-imit allaaveqarpoq, tas-
sani allaqqavoq meeqqat timikkut tarnikkullu nakuuserner-
mut, naalliutsitaanermut atornerlunneqarnermullu, ilaatigut
kinguaassiuutitigut innarlerneqarnermut illersorneqarnissa-
minnut pisinnaatitaaffeqarput.
Tamakku saniatigut immik-
koortumi meeqqat inissitat eqqartuiffigineqarput, taamatullu
aamma
Meeqqanut Isumaqatigiissutip artikelianut 20-mut
attavilerneqarpoq, tassani meeqqat ilaquttaminnit avissaar-
titaasimasut tamarmik naalagaaffimmit immikkut ittumik
illersorneqarnissaminnik ikiorserneqarnissaminnillu pisin-
naatitaaffeqartut allaqqammat.
IlaqutarIInnI angerlarsIMaFFIullu avataanI nakuuserneq
”Inersimasut ilikkartariaqarpaat nakuuserneq
aaqqiiniarnerunngimmat eqqortoq, aamma
allarpassuit tamanna paasisariaqarpaat.”
Meeqqat atuarfianni atuartoq
I
Kalaallit Nunaanni nakuuserneq ajornartorsiutaavoq annertooq.
Innuttaasut akornanni misissuinermit kingullermit paasineqar­
poq innuttaasut katillugit 59 %-ii inersimasuutillutik nakuuserfi­
gineqarsimasut imaluunniit piffissap ilaani nakuuserfigineqarnis­
saminnik sioorasaarneqarsimasut (Bjerregaard og Aidt 2010).
Tamassuma paasinarsitippaa meerarpassuit inuusuttorpassuillu
timikkut nakuuserfigineqartarnerat imaluunniit allat timikkut
nakuuserfigineqarnerannik misigitinneqartartut, tamannalu na-
kuu ertarneq pillugu misissuisimanerup ataani taaneqartup up­
s
pernarsisippaa. Timikkut imaluunniit tarnikkut toqqaannartu­
mik nakuuserfigitinneq imaluunniit allat nakuusernerannut isi­
ginnittuusimaneq inuunerup sinnerani sakkortuumik kingune­
qarsinnaapput (Pedersen og Bjerregaard 2012).
Nalunaarusiami
“Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011”
meeqqat
atuarfianni atuartut angajulliit namminneq akissutaanni ilaquta­
riit iluanni nakuusertarneq paasinarsarneqarpoq (Pedersen og
I det følgende præsenteres et overblik over den nuværende
viden om børns vilkår på socialområdet. I afsnittet be­
handles sociale problemer som vold i familien, misbrug i
familien, seksuelle overgreb, kriminelle børn og unge
samt unges viden om og holdning til disse sociale proble­
mer. Desuden præsenteres eksisterende viden om børn af
domfældte og indsatte forældre, omsorgssvigt og anbrag­
te børn. Afsnittet udspringer således af artikel
19 i Bør-
nekonventionen, hvoraf det fremgår, at børn har ret til
beskyttelse mod alle former for fysisk eller psykisk
vold, mishandling eller udnyttelse, herunder seksuelt
misbrug.
Derudover omhandler dette afsnit anbragte
børn og knytter således også an til artikel
20 i Børne-
konventionen, som beskriver, at alle børn, der er af-
skåret fra deres familiemæssige omgivelser, har ret til
særlig beskyttelse og bistand fra statens side.
vOld I Og udenFOr FaMIlIen
”Voksne
mennesker skal lære, at vold ikke er den
rigtige udvej og en masse andre bør også få det at vide.”
Folkeskoleelev
I
Vold er et omfattende problem i Grønland. Den seneste
befolkningsundersøgelse har vist, at i alt 59 % af befolk­
ningen har været udsat for vold eller trusler om vold på et
tidspunkt i deres voksne liv (Bjerregaard og Aidt 2010).
Dette peger i retning af, at mange børn og unge udsættes
for eller bevidner fysisk vold, hvilket nedenstående un­
dersøgelser på området også vidner om. At være udsat for
fysisk eller psykisk vold enten direkte eller som vidne,
kan få alvorlige konsekvenser resten af livet (Pedersen og
Bjerregaard 2012).
Rapporten
”Unges trivsel i Grønland 2011”
belyser fy­
sisk vold i familien ud fra ældre folkeskoleelevers egne
besvarelser (Pedersen og Bjerregaard 2012). Undersøgel­
sen viser, at én ud af seks unge har oplevet fysisk vold på
egen krop fra mindst en forælder og at én ud af ti har op­
levet grov fysisk vold på egen krop fra mindst en af foræl­
6
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Rapporten: MIO’s viden om børn og unge Naluna arusiat
1564710_0007.png
Bjerregaard 2012). Misissuinerup takutippaa inuusuttut arfiniliu­
gaangata ataatsip nammineq timimigut angajoqqaaminit minner­
paamik ataatsimit nakuuserfigineqartarsimasoq, aammalu inuu-
suttut quliugaangata ataatsip nammineq timimigut angajoqqaami­
nit minnerpaamik ataatsimit sakkortuumik nakuuserfigineqar­
tarsimasoq. Kiisalu misissuinermit taakkartorneqarpoq niviar­
siaqqat procentikkaarlugu amerliartuinnartut timimikkut nakuu­
serfigineqartalersimasut imaluunniit angerlarsimaffimmi nakuu­
sernermik imaluunniit aaqqiagiinnginnermik misigisaqartar­
tuusut. Aamma ilaqutariinni nakuuserneq, meeqqallu ilaqutariin­
ni pissakilliorlutik inuunerannut attavik takuneqarsinnaavoq,
tassami meeqqat ilaqutariinni pissakilliornerpaaniittut timikkut
nakuusernermik annertunerusumik misigisaqarsimapput (Peder­
sen og Bjerregaard 2012).
”Unges trivsel i Grønland 2004”
aammalu
”Inuusuttuuneq
nalorninartulik 2011”-mi
nalunaarusiat takutippaat angerlarsi­
maffinni tarnikkut nakuusertoqarlunilu ajortisaarisoqartartoq.
3
2011-mi niviarsiaqqat 24,8 %-iisa aamma nukappiaqqat 12,1 %-
iisa oqaluttuaraat angerlarsimaffimmi aaqqiagiinngittoqarnermut
atatillugu naveersissimallutik imaluunniit asissorneqartarsimal­
lutik. Misissuinerup takutippaattaaq niviarsiaqqat nukappiaqqal­
lu angerlarsimaffimmi aaqqiagiinngittarnernut misigisartagaat
assigiinngeqisut. Nukappiaqqat akornanni 2004-mi misissuine­
rup kingorna naveersissimasut asissorneqartartullu ikileriangaat­
siarsimapput, niviarsiaqqalli 23,4 %-iisa tamanna taakkartorsi­
mavaat. Niviarsiaqqani misigisartakkat allanngorsimanngillat
(25,6 %-iupput 2004-mi). 2011-mi niviarsiaqqat 5,6 %-iisa nu­
kappiaqqallu 2,8 %-iisa taakkartorpaat ilaqutariinni aaqqiagiinn­
ginnermut atatillugu nakuuserfigineqarnissamik qunusaarneqar­
simallutik. Tamanna niviarsiaqqani nakuuserfigineqarnissamik
qunusaarinermut atatillugu affarmik ikileriarneruvoq, 2004-mi
(11,2 %) misissuinermut sanilliullugu. Nukappiaqqat akornanni
naatsorsueqqissaarinikkut taamak annertutigisumik 2004-mit
2011-mut allanngortoqarsimanngilaq. (Pedersen og Bjerregaard
2012).
Nalunaarusiap
”Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011” takutippaa
ukiuni kingulliunerusuni inuusuttut quliugaangata ataaseq anaa-
naminik sakkortuumik timikkut nakuuserfigineqartumut misigi­
titaasarsimasoq (Pedersen og Bjerregaard 2012). Nalunaarusiami
”Kalaallit Nunaanni Meeqqat”
atuarneqarsinnaavoq anaanat
apersorneqartut 16 %-ii aapparisaminnit timimikkut nakuuserfi­
gineqartarsimasut (Christensen m.fl. 2008).
drene. Desuden viser undersøgelsen, at procentvis flere
piger udsættes for eller er vidne til fysisk vold og konflik­
ter i hjemmet. Der ses ligeledes en sammenhæng mellem
vold i familien og børnenes oplevelse af familiens res­
sourcer, således at børn der oplever familien som mindst
velhavende i højere grad har været udsat for fysisk vold
(Pedersen og Bjerregaard 2012).
”Unges trivsel i Grønland 2004”
og
”Unges trivsel i
Grønland 2011” belyser psykisk vold ud fra konflikter i
hjemmet og mobning.
2
I 2011 angav 24,8 % piger og 12,1
% drenge, at de var blevet skældt ud eller hånet i forbin­
delse med konflikter i hjemmet. Undersøgelsen viste såle­
des en markant forskel på piger og drenges oplevelse af
konflikter i hjemmet på dette område. Blandt drengene
var der siden undersøgelsen i 2004 sket et markant fald i
andelen, der havde oplevet at blive skældt ud og hånet,
hvor 23,4 % havde angivet dette. Blandt pigerne var ande­
len uændret (25,6 % i 2004). I 2011 angav 5,6 % af piger­
ne og 2,8 % af drengene, at de var blevet truet med vold i
forbindelse med konflikter i hjemmet. Dette er en halve­
ring i forekomsten af trusler om vold blandt pigerne sam­
menlignet med undersøgelsen i 2004 (11,2 %). Blandt
drengene var der ikke sket en statistisk signifikant æn­
dring fra 2004 til 2011. (Pedersen og Bjerregaard 2012).
”Unges trivsel i Grønland 2011” viser ligeledes, at én ud
af ti unge har været vidne til grov fysisk vold mod mor
inden for det seneste år (Pedersen og Bjerregaard 2012). I
”Børn i Grønland”
fandt man, at 16 % af de interviewede
mødre har været udsat for fysisk vold fra deres partner
(Christensen m.fl. 2008).
Samlet viser undersøgelserne, at mange børn vokser op
med fysisk vold i hjemmet, mens hyppigheden af vold
uden for familien, for eksempel i skolen, er mindre belyst.
”Unges trivsel i Grønland 2011”
viser, at én ud af fire
børn har oplevet fysisk vold udenfor familien og at én ud
af seks børn bekymrer sig om at blive udsat for vold, pro­
centvis flere piger end drenge (Pedersen og Bjerregaard
2012). Desuden anslår
”HBSC-undersøgelsen 2010”,
at
én ud af fire børn har været oppe at slås indenfor det sene­
ste år, flere drenge end piger (Niclasen og Bjerregaard
2011).
3 mmikkoortumi uani ilaqutariinni aaqqiagiinngittarneq eqqartorneqarpoq.
I
Ajortisaarineq ilanngunneqanngilaq, tamanna qulequttami
”Inuunerissuseq”-mi immikkut sammineqarmat.
2 dette afsnit præsenteres resultaterne for konflikter i hjemmet.
I
Mobning udelades, da dette emne præsenteres i et særskilt afsnit
under det overordnede emne ”Trivsel”.
7
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Rapporten: MIO’s viden om børn og unge Naluna arusiat
1564710_0008.png
Ataatsimut isigalugu misissuinerit takutippaat meerarpassuit
a
ngerlarsimaffimminni nakuusernermik misigisaqartarlutik alli­
artortuusut, ilaqutariilli avataanni nakuusernerup akulikissusaa
annikinnerusumik qaammarsaavigineqarpoq. Nalunaarusiami
”Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011”
atuarneqarsinnaavoq
meeqqat sisamaagaangata ataaseq ilaqutariit avataanni timimik­
kut nakuuserfigineqartarsimasut, meeqqallu arfiniliugaangata
meeraq ataaseq nakuuserfigitinneqarnissamut sioorasartoq, pro­
centikkaarlugu niviarsiaqqat nukappiaqaniit amerlanerusut taa-
mallutik (Pedersen og Bjerregaard 2012). Aammattaaq
”HBSC-undersøgelsen 2010”,
takutippaa meeqqat sisamaagaa-
ngata ataaseq ukiup ataatsip ingerlanerani paannittarsimasoq,
nukappiaqqat amerlanerullutik niviarsiaqqanit (Niclasen og Bjer­
regaard 2011).
I l a q u t tat a k O r n a n n I at O r n e r l u I n e q
”Angajoqqaavi qaatuttariaqalerput meerartillu paarilluarlugu.
Imigassartorunnaarlutik meeqqamullu pitsaanerpaaq kisiat eq-
qarsaatigilerlugu.”
Meeqqat atuarfianni atuartoq
II
Innuttaasut inersimasut misissuiffigineranni kingullermi paasi­
narpoq inoqutigiinni meerartalinni katillugit 42 %-ini ataatsimik
arlariinnilluunniit atornerluisoqartoq (Bjerregaard 2010). Misis­
suinerit arlallit takutippaat imigassaq atornerlunneqarnerpaaju­
soq, hashimik pinnguaatinik spilinik atornerluinerit tulleralugit
(Bjerregaard 2010, Pedersen og Bjerregaard 2012). Tassalu
Kalaallit Nunaanni meerarparujussuit inuusuttorpassuillu ilaqu-
tariinni arlaatigut ataatsimik arlalinnilluunniit atornerluinermik
sunnigaaqqapput.
Nalunaarusiami
”Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011” atuarfim­
mi atuartut affaasa ilaqutariinni qanigisani ataatsimik arlalinnil­
luunniit atornerluisoqartoq oqaatigaat. Misissuinerup aamma tik-
kuussiffigaa nunap immikkoortuini assigiinngitsuni ilaqutariinni
atornerluinerit assigiinngissuteqartuusut. Inuusuttut imigassamik
atornerluinermik misigisaqarnerpaat Tunumiuupput, Kitaatali Qeq-
qani inuusuttut amerlasuut hashimik spilernermillu atornerlu­
isoqarneranik nalunaaruteqarlutik (Pedersen og Bjerregaard 2012).
Misissuinermi tassani aamma erserpoq inuusuttut pingasuugaa-
ngata ataaseq ilaqutariinni qanigisani imigassamik atornerluineq
misigisimagaat, tallimaagaangatalu ataaseq angajoqqaaminnit
imigassamik atornerluisoqartoq misigisimagaat. Aamma sisa-
maasunit pingasut oqaluttuaraat imigassamik atornerluisoqarner­
mi toqqissisimannginneq misigisarlugu (Pedersen og Bjerregaard
8
M I s b r u g I Fa M I l I e n
”Deres forældre bør tage sig sammen og passe barnet
ordentligt. Lade være med at drikke alkohol og i stedet
kun tænke på, hvad der er bedst for barnet.”
Folkeskoleelev
II
Den seneste befolkningsundersøgelse blandt voksne vi­
ste, at der var en eller flere former for misbrug i 42 % af
alle husstande med børn (Bjerregaard 2010). Flere under­
søgelser peger på, at den hyppigste form for misbrug er
alkoholmisbrug efterfulgt af hashmisbrug og spilleaf­
hængighed (Bjerregaard 2010, Pedersen og Bjerregaard
2012). Der er således en stor gruppe af børn og unge i
Grønland, som er berørt af en eller flere former for mis­
brug i familien.
I
”Unges trivsel i Grønland 2011” angiver halvdelen af de
adspurgte folkeskoleelever en eller flere former for mis­
brug i den nærmeste familie. Undersøgelsen peger des­
uden på regionale forskelle i forhold til misbrug i famili­
en. Antallet af unge der oplever alkoholmisbrug er størst
i Østgrønland, hvorimod en større andel af unge rapporte­
rer om hashmisbrug og spilleafhængighed i Midt-Vest­
grønland (Pedersen og Bjerregaard 2012).
Samme undersøgelse viser, at én ud af tre unge har ople­
vet alkoholmisbrug i den nærmeste familie og hver femte
har oplevet alkoholmisbrug hos deres forældre. Desuden
angiver tre ud af fire af disse unge, at de har følt sig utryg­
ge i forbindelse med alkoholmisbruget (Pedersen og Bjer­
regaard 2012). Tilsvarende fandt man i undersøgelsen
GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Rapporten: MIO’s viden om børn og unge Naluna arusiat
1564710_0009.png
2012). Aammattaaq misissuinermi
”Kalaallit Nunaanni Meeq-
qat”-mi
paasineqarpoq meeqqat 30 %-iisa missaat anaanartik
imaluunniit anaanamik aappaarisaa imigassamik atornerlui-
suusoq misigisaraat (Christensen m.fl. 2008).
Nalunaarusiami
”Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011”
paasine­
qarportaaq inuusuttut quliugaangata ataaseq angajoqqaat akor­
nanni spilernermik atornerluisoqarnerannik misigisaqartartoq,
taakkunanngalu pingasunit ataatsip misigisarpaa angajoqqaaju­
sut spilernermik atornerluisarnerat ilaqutariit inuunerannut ajor­
tumik kinguneqartartoq. Aammaattaaq missiliorneqarpoq inuu-
suttut tallimaagaangata ataatsip ilaqutariinni qanitani hashimik
atornerluineq misigisaraat, inuusuttut quliungaata ataatsip anga-
joqqaamik hashimik atornerluinerat oqaatigisimallugu. Inuusut­
tut taakku affaasa angajoqqaamik hashimik atornerluinerannut
tunngatillugu toqqissisimanngittarnertik taasimavaat (Pedersen og
Bjerregaard 2012). Nalunaarusiami ”Kalaallit
Nunaanni Meeqqat”
paasineqarpoq meeqqat 13 %-iisa angajoqqaavisa arlaat tamarmil­
luunniit hashimik atornerluisuusut (Christensen m.fl. 2008).
k I n g u a a s s Iu u t I t I g u t I n n a r l II n e q
Ukiuni qulini kingullerni arlalinnik meeqqanik inuusuttunillu
kinguaassiuutitigut innarliisarneq pillugu misissuisoqarsimavoq.
Tamakku ilagaat inersimasut akornanni misissuinerit, aamma
misissuinerit inuusuttut namminneq oqaluttuaannik imallit.
Nalunaarusiami
”Kuseriarnerup siaruaanneratut. Naliliinis-
samut paasissutissanik pissarsiniarluni misissuisitsineq –
Meeqqanik kinguaassiuutitigut innarliineq pillugu innuttaasut
isumaat ilisimasaallu” paasinarpoq innuttaasut 67 %-ii meeraal­
lutik kinguaassiuutitigut innarlerneqarsimasunik ilisarisimasa-
qartuusut. 25 %-it namminneq kinguaassiuutitigut innarlerneqar­
simapput, taakkunannga 20 %-it innarlerneqaramik 15-it ataallu­
git ukioqarsimallutik (Pedersen il.il. 2014). Tamatumani upper­
narsisinneqarput innuttaasut inersimasut akornanni 2005-2009-
mi misissuinernit inernerinit inersimasut tallimaagaangata ataat­
sip oqaluttuarisaraa meeraalluni kinguaassiuutitigut innarligaasi­
malluni (Bjerregaard 2010).
Nalunaarusiami
”Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011”-mi
nu­
kappiaqqat quliugaangata ataatsip (9,4 %) aamma niviarsiaqqat
pingasuungaata ataatsip (32 %) oqaluttuaraat inersimasumik
aamma/imaluunniit ukioqatiminnit kinguaassiuutitigut innarli­
gaasimallutik, amerlanerillu innarliinertut
4
misigisimavaat. Mi­
4 isitsisit assigiinngiiaaqisunik innarliinernut takussutissaapput,
K
ataasiarluni kissaatiginagu attortissimanermiit sakkortuumik
kinguaassiuutitigut innarlerneqarsimanermut.
”Børn i Grønland”, at det var ca. 30 % af børnene, der
lever eller har levet med alkoholmisbrug hos moderen el­
ler moderens samlever (Christensen m.fl. 2008).
Det fremgår desuden af
”Unges trivsel i Grønland
2011”, at én ud af ti unge har oplevet spilleafhængighed
blandt forældrene, hvoraf godt én ud af tre har oplevet, at
forældrenes spilleafhængighed har haft en negativ ind­
flydelse på familien. Desuden anslås det, at hver femte
unge har oplevet hashmisbrug i den nærmeste familie,
én ud af ti unge har angivet hashmisbrug blandt foræl­
dre. Halvdelen af disse unge har følt sig utrygge i forbin­
delse med forældrenes hashmisbrug (Pedersen og Bjer­
regaard 2012). I ”Børn
i Grønland” fandt man, at 13 %
af børnene vokser op i en familie, hvor en eller begge
forældre/samlevere bruger hash (Christensen m.fl. 2008).
seksuelle Overgreb
De seneste ti år er der lavet flere undersøgelser, som for­
holder sig til seksuelle overgreb på børn og unge. Disse
omfatter både undersøgelser blandt voksne og undersø­
gelser, hvor de unge selv kommer til udtryk.
Undersøgelsen
”Som ringe i vandet. Baselineundersø-
gelse – Befolkningens viden om og holdning til seksuelle
overgreb” viser, at 67 % af befolkningen kendte nogen,
der havde været udsat for seksuelle overgreb som børn.
25 % havde selv været udsat for seksuelle overgreb, hvor­
af 20 % var under 15 år, da overgrebet fandt sted (Peder­
sen m.fl. 2014). Dette bekræfter de tidligere fund fra be­
folkningsundersøgelsen blandt voksne 2005-2009, hvor
hver femte angav, at de havde været udsat for seksuelle
overgreb i deres barndom (Bjerregaard 2010).
I undersøgelsen
”Unges trivsel i Grønland 2011” angav
næsten én ud af ti drenge (9,4 %) og én ud af tre piger
(32 %), at de har været udsat for et seksuelt overgreb af
en voksen og/eller en jævnaldrende og at majoriteten har
oplevet det som et overgreb.
3
Undersøgelsen viser, at der
ikke er sket nogen ændring i antallet af unge, der har
oplevet et seksuelt overgreb, sammenlignet med under­
3 allene dækker over et bredt spektrum af overgreb og inkluderer
T
således alt fra et enkelt tilfælde af uønsket fysisk kontakt til meget
alvorlige seksuelle overgreb.
9
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Rapporten: MIO’s viden om børn og unge Naluna arusiat
1564710_0010.png
sissuinerup takutippaa inuusuttut kinguaassiuutitigut innarliiner­
mik misigisaqarsimasut amerlassusaat allanngorsimanngitsoq,
tamanna misissuinermut
”Unges trivsel i 2004”
naleqqiullugu
(Pedersen og Bjerregaard 2012).
Ataatsimut isigalugu misissuinerit takutippaat meeqqanik kingu­
aassiuutitigut innarliisarneq ajornartorsiutaasoq annertoorujus­
suaq. Kinguaassiuutitigut innarlerneqarnerup kingunerisaatut
tarnikkut ajoquserneqarnerup annertussusaa qanoq innarlerne­
qarsimanermut qanorlu annertutigisumik innarlerneqarsimaner­
mut ataannanngilaq, aammali meeqqap nammineq innarliga­
anerminik qanoq misigisaqarsimaneranut aammalu illersortissa­
minik avatangiisinilu tapersersortissaqarnermik nassaarsinna­
aneranut atavoq (Curtis m.fl. 2006).
M e e q q at I n u u s u t t u l l u p I n e q a at I s s I n n e q a r s I M a s u n I k
a a M M a l u I s e r t I t s I v I M M II t t u n I k a n g a J O q q a a l l I t
Meeqqat inuusuttullu pineqaatissinneqarsimasunik aammalu
isertitsivimmiittunik angajoqqaallit mianerisariaapput. Kalaallit
Nunaanni meeqqat inuusuttullu pineqaatissinneqarsimasunik
aammalu isertitsivimmiittunik angajoqqaallit atugarisaat pillugit
misissuisoqarsimanngilaq. Nunani assigiinngitsuni parnaarussat
meeraasa akornanni tarnikkut pissusilersornikkullu iliuuserisar­
tagaasa takutippaat ilimagisariaqartoq meeqqanut tamanna an­
nertuumik artorsartitsisartoq (Pedersen 2009). Kalaallit Nunaan­
ni matoqqasunik parnaarussiveqanngilaq, taamaattumillu nuna­
nit allanit taama misissuisimanernit Kalaallit Nunaannut naleqqi­
ussisoqarsinnaanngilaq. Tamannattaaq pissutigalu u Kalaallit
g
Nunaanni meeqqat inuusuttullu pineqaatissinneqarsimasunik
aammalu isertitsivimmiittunik angajoq aallit pillugit misissui­
q
nissamik pisariaqartitsisoqarpoq.
Meeqqat inuusuttullu pineqaatissinneqarsimasunik aammalu
isertitsivimmiittunik angajoqqaallit pillugit paasissutissat kingul­
liit ilaat tassaavoq ilisimasanik katersuiffiusimasup MIPI-p mi­
sissuisimanera
”Meeqqat inuusuttullu eqqartuunneqarsimasunik
isertitsivimmiititanillu angajoqqaallit”.
2006-imi meeqqat
1.248-t misigisaqarfigaat angajoqqaamik aappaat pineqaatissin­
neqartoq, tassalu Kalaallit Nunaanni meeqqat 14-nini ataatsip
tamanna misigisarlugu. 2006-imi anga oqqaat 665-it pineqaatis­
j
sinneqarput, 29,3 %-iilu pisimasumut ataasiinnaanngitsumut pi­
neqaatissinneqarput. Aammat aaq meeq at 131-t minnerpaamik
t
q
angajoqqaavat ataaseq Kalaallit Nunaanni imaluunniit Danmark-
imi isertitsivimmiittussan gorlugu 2006-imi pineqaatissinneqar­
n
poq (Pedersen 2009).
søgelsen
”Unges trivsel i 2004”
(Pedersen og Bjerre­
gaard 2012).
Samlet set peger undersøgelserne på, at seksuelle over­
greb mod børn er et omfattende problem. Risikoen for
psykiske skadevirkninger efter seksuelle overgreb afhæn­
ger ikke kun af arten og omfanget, men også af hvorledes
barnet selv oplever overgrebet og om det kan finde be­
skyttelse samt støtte i sine omgivelser (Curtis m.fl. 2006).
b ø r n O g u n g e M e d d O M Fæ l d t e O g
I n d s at t e F O r æ l d r e
Børn af domfældte og indsatte forældre udgør en sårbar
gruppe. Der foreligger ingen undersøgelser af vilkårene
for børn af domfældte og indsatte forældre i en grøn­
landsk kontekst. Internationalt er der peget på en række
psykiske og adfærdsmæssige reaktioner hos børn af
fængslede, som tyder på, at det udgør en stor belastning
for barnet (Pedersen 2009). Der findes ingen lukkede
fængsler i Grønland og derfor er det ikke muligt at relate­
re disse studier til det grønlandske samfund. Af samme
grund er der behov for konkrete studier af børn af indsat­
te og domfældte forældre i Grønland.
Nogle af de nyeste opgørelser over børn med domfældte
og indsatte forældre fremgår af det forhenværende vi­
denscenter MIPI´s undersøgelse ”Børn
og unge med dom-
fældte og indsatte forældre”. I 2006 oplevede 1.248 børn,
at en af deres forældre blev kendt skyldig med foranstalt­
ning til følge, hvilket svarer til hvert 14. barn i Grønland.
I 2006 blev 665 forældre kendt skyldige og 29,3 % blev
kendt skyldige i mere end et forhold. Desuden havde 131
børn mindst én forælder, der blev dømt til anbringelse på
en anstalt i enten Grønland eller Danmark i 2006 (Peder­
sen 2009).
10
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Rapporten: MIO’s viden om børn og unge Naluna arusiat
1564710_0011.png
Misissuinermi
”Anstalten – frihedsberøvelse i Grønland”
Kalaallit Nunaanni 2010-mi isertitsivinniittut meerallit amerlas­
susaasa kisitsisaat takuneqarsinnaavoq. Isertitsivinniittut 23,3 %-
ii mikisunik meeraqarput, 10 %-iilu kisimiittuupput meerallit
(Lauritzen 2011).
5
MIPI-p misissuinerani takuneqarsinnaavoq
isertitsivinniittut 67 %-ii meeraqartuusut, 50 %-iilu meeraqartut
18 –it inorlugit ukiulinnik
6
.
M e e q q at I n u u s u t t u l l u p I n e r l u s s I M a s u t
Nalunaarusiami
”Kalaallit Nunaanni Meeqqat”-mi
erserpoq
meeqqat tamarmik pingajorarterutaat inuunerissutsimikkut ajor­
nartorsiuteqartuusut. Meeqqat arlallit ajortisaarneqartarput,
ikinnguteqaratik, kinguaassiuutitigut innarligaasimallutik aam­
ma/imaluunniit ilaqutariinni nakuusernermik misigisaqartar­
lutik. Aamma meeraqarpoq angajoqqaaqartunik atornerluisunik
imaluunniit aningaasatigut, inooqataanikkut namminnerluunniit
ajornartorsiutilinnik (Christensen m.fl. 2008). Qallunaat nalu-
naarusiaat
”Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og
unge – Risiko- og beskyttelsesfaktorer” tikkuussivoq ajornartor­
siutit taakku arlallit meeqqat inuusuttullu nammineq pinerlut­
tunngornissaannut ulorianaataasuusut (Christoffersen m.fl. 2011).
Nalunaarusiarli Danmarkimut tunngasuuvoq, taamaattumillu
Kalaallit Nunanni pissutsinut oqaatiginnittuusinnaanani.
Kalaallit Nunaanni meeqqanik inuusuttunillu pinerluttartunik
ilisimasat annikitsuararsuupput. Naatsorsueqqissaartarfiup 15-
19-inik ukiullit ataatsimut isigalugu pinerlussimasunik naatsor­
sueqqissaarinermut ilanngussimavai, kisitsisillu kingulliit
2009-meersuupput.
7
Katillugit inuusuttut 203-t 15-19-inik ukiul­
lit 2009-mi pineqaatissinneqarput. Inuusuttut taakku 2009-mi
pineqaatissinneqartut 11,9 %-erivaat. Piffissami 2000-2009-mi
inuusuttut 15-19-it ukiullit akornanni pinerluttarnerit appariarne­
ranik takussutissartaqanngilaq. Taamaattorli 2000-mi inuusuttut
pineqaatissinneqarsimasunit 271-iusunit 2009-mi appariartoqar­
simavoq inuusuttunut pineqaatissinneqarsimasunut 203-nut
(Naatsorsueqqissaartarfik 2009).
Af undersøgelsen ”Anstalten
– frihedsberøvelse i Grøn-
land” fremgår antallet af indsatte med børn i grønland­
ske anstalter i 2010. 23,3 % af de indsatte havde mindre­
årige børn og 10 % af de indsatte var enlige med børn
(Lauritzen 2011).
4
Af MIPI´s undersøgelse fremgår det, at
67 % af de indsatte i undersøgelsen havde børn og 50 %
havde børn under 18 år.
5
krIMInelle børn Og unge
Undersøgelsen
”Børn i Grønland”
viser, at cirka en tred­
jedel af alle børn har trivselsproblemer. Flere af disse
børn bliver mobbet, mangler kammerater, har været udsat
for seksuelle overgreb og/eller oplever vold i familien.
Der er også tale om børn, hvis forældre har misbrugspro­
blemer eller få økonomiske, sociale og personlige res­
sourcer (Christensen m.fl. 2008). Den danske rapport
”Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og
unge – Risiko- og beskyttelsesfaktorer” peger på, at flere
af disse vanskeligheder udgør risikofaktorer for, at børn
eller unge havner i kriminalitet (Christoffersen m.fl.
2011). Rapporten er dog udarbejdet ud fra danske forhold,
og kan derfor ikke direkte overføres til det grønlandske
samfund.
Der foreligger meget begrænset viden om kriminelle børn
og unge i Grønland. Grønlands Statistik har medtaget 15-
19 årige, som en del af den overordnede kriminalstatistik,
hvoraf den seneste er fra 2009.
6
I alt 203 unge mellem 15
og 19 år blev fundet skyldige i 2009. Disse unge udgjorde
11,9 % af samtlige skyldige i 2009. Der kan ikke påvises
en tydelig faldende tendens for kriminelle unge mellem
15 og 19 år i perioden 2000-2009. Ikke desto mindre er
der sket et samlet fald fra 271 dømte unge i 2000 til 203
skyldige unge i 2009 (Grønlands Statistik 2009).
5 isitsisit Kalaallit Nunaanni isertitanit 139-usunut kisitsisaapput. Kalaallit
K
Nunaanni isertitsivimmiittut amerlasuutut taasariallit (23,3 %) ilanngunne­
qarsimanngillat, paasissutissartaqanngimmata.
6 uummi isertsitivimmiittut 64-it misissuinermut peqataarusussimanngillat,
N
taamaattumik isertitsivinniittut 58-it kisimik tunngavigineqarput illoqarfinnit
Ilulissat, Sisimiut, Aasiaat aamma Qaqortoq.
7 inerluttoqarsimaneranik naatsorsoqqissaakkat pinerluttoqarsimanikkut
P
eqqartuussivinnit aalajangikkat, Pinerluttoqarnermut inatsit, Politiit Peqqus­
sutaat, Angallannermut inatsit aamma Immikkut Inatsisit aallaavigaat.
4 allene er baseret på 139 indsatte i Grønland. En relativt stor
T
andel (23,3 %) af indsatte i Grønland er ikke medtaget, da der ikke
foreligger data på disse.
5 4 indsatte i anstalten i Nuuk ønskede ikke at deltage i undersøgel­
6
sen, og opgørelsen gælder således kun for de resterende 58 indsatte
i Ilulissat, Sisimiut, Aasiaat og Qaqortoq.
6 riminalstatistikken tager udgangspunkt i kriminalretslige afgørel­
K
ser i henhold til Kriminalloven, Politivedtægten, Færdselsloven og
Særlovene.
11
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Rapporten: MIO’s viden om børn og unge Naluna arusiat
1564710_0012.png
M e e q q at s u M I g I n n a k k at
Immikkoortut siulliit takutippaat inuiaqatigiinni inooqatigiit
akornanni meeqqat inuusuttullu ajornartorsiutaat qanoq anner­
tutiginersut. Nalunaarusiami ”Kalaallit
Nunaanni Meeqqat”-mi
ilimagineqarpoq kalaallit meeqqat 27 %-ii minnerusumik anner­
tunerusumilluunniit imalunniit annertuumik
8
sumiginnagaasi­
masut. Misissuinerup inerniliinerani allaqqavoq meerarpassuit
sumiginnarneqartartut, aamma ingammik ilatsiinnarnikkut tar­
nikkut sumiginnaaneq annertooq pisartoq, meeraq angajoqqaat
toqqissisimasitsisinnaannginnerisa, isumassuisinnaannginnerisa
asanninnermillu tunisisinnaannginnerisa kingunerisaattut tar­
nikkut annertuumik sumiginnarneqartarluni. Aamma misissui­
nerup takutippaa imigassamik ajornartorsiuteqarnerit, timikkut
nakuuserneq anaanaasumullu kinguaassiuutitigut innarliisarnerit
tamatigut ataatsikkut pisartut, taamaalillutik ilaquttat meeqqallu
ilaat assut annertuunik ajornartorsiuteqartarlutik (Christensen
m.fl. 2008).
M e e q q at I n I s s I tat
”Aallaqqaammut anaanaga assut maqaasisarpara, kisianni
qaangiussimavoq. Eqqaamavara aallaqqaataani qanoq
nuanniitsigisoq, kisianni assut pitsaanerulersimavoq”.
Meeraq inissitaq
III
Misissuinerit arlallit uparuarpaat meeqqat inissitat amerlassu­
saannik atugaannillu ilisimasat annikilluinnartuusut (Deloitte
2011, Bengtsson og Jakobsen 2009). Taamaattumillu pineqartu-
mut ullumikkumeersunik ilisimasanik annertuumik pisariaqar­
titsisoqarpoq.
Inooqatigiit akornanni ajornartorsiutit annertussusaat meeqqat
inissinneqartartut amerlassusaanni takuneqarsinnaavoq. Nalu-
naarusiaq kingulleq Kalaallit Nunaanni meeqqat inissinneqar-
simasut amerlassusaannik innersuussisoq kingulleq tassaavoq
“Analyse og evaluering af døgninstitutionsområdet” Deloittemit
2011-mi suliarineqarsimasoq. Nalunaarusiami missiliorneqarpoq
meeqqat inissinneqarsimasut tassaasut meeqqat tamarmik 0-17-
inik ukiullit 2010-mi 7 %-ii, amerlanersaallu angajoqqaarsiani,
sisamararterutingajaallu ulloq unnuarlu paaqqinniffinni inissin­
neqarsimasuullutik. (Deloitte 2011). 2006-imi meeqqat inissinne­
qarsimasut 6 %-iupput (Bengtsson og Jakobsen 2009). Taamaalil­
OMsOrgssvIgtede børn
De ovenstående afsnit viser omfanget af de samfunds­
mæssige sociale udfordringer blandt børn og unge. I
”Børn i Grønland” anslås det, at 27 % af alle grønland­
ske børn er udsat for omsorgssvigt i nogen grad eller al­
vorlig grad.
7
Undersøgelsen konkluderer, at et stort antal
børn udsættes for omsorgssvigt og at det særligt drejer sig
om passivt psykisk omsorgssvigt, hvor barnet udsættes
for alvorlige forsømmelser af psykisk karakter grundet
forældrenes manglende evne til at give tryghed, omsorg
og kærlighed. Desuden viser undersøgelsen, at alkohol­
problemer, fysisk vold og seksuelle overgreb mod mode­
ren ofte optræder samtidig, således at nogle familier og
børn er særligt hårdt belastede (Christensen m.fl. 2008).
anbr agte børn
”Jeg
savnede min mor meget i starten,
men det er gået over. Jeg husker, at lige i starten
var det ikke sjovt, men det er blevet meget bedre”
Anbragt barn
III
Flere undersøgelser har påpeget, at der foreligger begræn­
set viden om antallet af anbragte børn og vilkårene for
disse (Deloitte 2011, Bengtsson og Jakobsen 2009). Der er
således et markant behov for mere og aktuel viden på om­
rådet.
Størrelsen af sociale problemer afspejler sig i anbringel­
sestallene. Den seneste rapport, som angiver et samlet
antal for anbragte børn i Grønland, er ”Analyse
og evalu-
ering af døgninstitutionsområdet” udarbejdet af Deloitte
i 2011. I rapporten anslås det, at andelen af anbragte børn
udgjorde 7 % af alle børn mellem 0 og 17 år i 2010, hvor­
af størstedelen var anbragt i plejefamilier og knap en fjer­
dedel anbragt på døgninstitutioner (Deloitte 2011). I 2006
udgjorde andelen af anbragte børn 6 % (Bengtsson og
Jakobsen 2009). Grønland havde dermed det største antal
anbragte børn i Norden i 2010 (Deloitte 2011).
8 2 % ilaatigut sumiginnagaasimapput, 15 % -illu sakkortuumik sumiginna­
1
gaasimallutik.
7 2 % er udsat for omsorgssvigt i nogen grad og at 15 % er udsat
1
for groft omsorgssvigt.
12
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Rapporten: MIO’s viden om børn og unge Naluna arusiat
1564710_0013.png
luni Nunani Avannarlerni inissinneqarsimasunik Kalaallit
Nunaat amerlanerpaanik 2010-mi meerartaqarpoq (Deloitte
2011).
Ulloq unnuarlu paaqqinnittarfinnik misissueqqissaarinerup nali­
liinerullu takutippaat kommunip tungaanit inissiisimanernik
akuttoqatigiissaartumik malittareqqiisoqarneq ajortoq, akerlia­
nilli ulloq unnuarlu paaqqinnittarfiit tamatigut eqqartueqatigiin­
nissamik aallarniisartuusut. Naluaarusiattaaq takutippaa ulloq
unnuarlu paaqqinnittarfiit sullissinerisa pitsaassusaat assigiin-
ngitsorujussuusoq, aammalu amerlasuuni pisariaqartitamik iliuu­
seqarnissat isumagineqarnissaannut amigartumik piginnaasaqar­
toqartoq (Deloitte 2011).
Nalunaarusiami
”Plejefamiliers rammer og vilkår”
allaqqavoq
kommunit annertunerujartuinnartumik angajoqqaarsianut inis­
siisarneq atornerujartulersimagaat, ulloq unnuarlu inissiisarfin­
nut
9
inissiisarnerniit. Aammattaaq nalunaarusiami paasinarsivoq
angajoqqaarsianut inissiisarnermut (65 %) sumiginnaaneq pissu-
taanerpaasartoq, angajoqqaat imigassartortarnerat tulliulluni (19
%), aammalu angajoqqaat toqukkut qimagussimanerat (13 %)
p
issutaalluni. Inissiisarnernut pissutaasut sisamaat tassaavoq
a
ngajoqqaat annertuumik innarluuteqarnerat (Deloitte 2010).
Nalunaarusiaq
”Inuk inuuvoq – Qanorluunniit mikitigigaluaru-
ni” meeqqat nuna tamakkerlugu sumiiffinni inissitat 33-t apersor­
neqanerat aallaavialugu nalunaarusiaavoq. Nalunaarusiami atu­
arneqarsinnaavoq meeqqat ilanngutitinneqartarnerat annikitsua­
raasoq. Meeqqat annerit iliuusissanik pilersaarusiortarnernut
ilanngutitinneqarneq ajorput (Olesen og Holm 2013). Misissui­
nermi
”Inatsimmit piviusumut Meeqqanik inissiinerup nalaani
isumaginninnermi sullissinermi pissutsit”­mi
paasinarsitinne­
qarpoq sullissisartut sulianik amerlasuunik suliaqartangaarmata
inissiisarnernut sulianut tunngatillugu qisuariarnissamut piffis­
saq atortagaq sivisuallaartoq, aamma ilaannikkut piffissakillii-
orneq pissutigalugu sullissineq ingerlanneqarsinnaasanngilaq
(Olesen 2014).
Analysen og evalueringen af døgninstitutionsområdet vi­
ste, at der ikke foretages regelmæssig opfølgning på an­
bringelser fra kommunens side, men at det ofte er døgnin­
stitutionen, der tager initiativ til dialog. Desuden viste
rapporten, at der var stor variation i kvaliteten af døgnin­
stitutionernes indsats og at der i mange tilfælde manglede
kompetencer til at varetage den nødvendige indsats
(Deloitte 2011).
Af rapporten ”Plejefamiliers
rammer og vilkår” fremgår
det, at kommunerne i højere grad benytter plejefamilier
ved anbringelser fremfor døgninstitutioner.
8
Desuden pe­
ger rapporten på, at omsorgssvigt er den hyppigste årsag
til anbringelser i plejefamilier (65 %), efterfulgt af alko­
holmisbrug blandt forældrene (19 %) og af at forældrene
er gået bort (13 %). Den fjerde årsag udgøres af forældre
med vidtgående handicap (Deloitte 2010).
Rapporten ”Et
menneske er et menneske” er baseret på
interviews med 33 anbragte børn rundt omkring i landet.
Rapporten viser, at det kniber med inddragelsen af børne­
ne. De store børn inddrages for eksempel ikke i arbejdet
med handleplaner (Olesen og Holm 2013). Undersøgelsen
”Fra lov til praksis”
peger desuden på, at flere sagsbe­
handlere sidder med så mange sager, at reaktionstiden på
anbringelsessager er alt for lang og i nogen tilfælde resul­
terer de knappe ressourcer i manglende sagsbehandling
(Olesen 2014).
9 ommuneqarfik Sermersuumit kisitsisit nalunaarusiami uani ilaanngillat,
K
kommuni meeqqat inissitat kisitsisaannik paasissutissiisimanngimmat.
8 al fra Kommune Sermersooq indgår ikke i denne rapport, da
T
kommunen ikke opgav antallet af anbragte børn.
13
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Rapporten: MIO’s viden om børn og unge Naluna arusiat
1564710_0014.png
I n u u s u t t u t I n O q at I n u t a J O r n a r t O r s Iu t I t
p I l l u g I t I l I s I M a s a at I s u M M e r n e r a l l u
2013­imi SFI­p nalunaarusiaq
”Kalaallit Inuiaqatigiivini Inuu-
suttuaraaneq. Inuusuttuaqqat Inoqatigiinni Ajornartorsiutit
Periarfissallu Pillugit Ilisimasaat Isummertariaasaallu”
saq­
qummersippaa. Nalunaarusiami erseqqissarneqarpoq inuusuttut
inoqatit akornanni ajornartorsiutit pillugit oqallinnermut
peqataa usussuseqartuusut, ilisimasaalli killeqarput. Misissui­
r
nermi inuusuttut apersorneqarsimasut affaasa oqaatigaat inoo-
qatigiit akornanni ajornartorsiutit pillugit annikitsuaraannarmik
ilisimasaqarfigalugit imaluunniit ilisimasaqarfiginngilluinnar­
lugit. Aamma misissuisimanermit paasinarsivoq inuusuttut ili-
simasatik angajoqqaaminnit pissarsiarisarsimagaat. Inuusuttut
misissuinermi oqaluttuarput inuusuttut nammineq inooqatigiit
akornanni ajornartorsiutaannut pissutaasartut tassaasut siusip­
pallaamik imigassartortalerneq, tupatortalerneq, hashitortaler­
nerlu. Taamat aarlu inuusuttut amerlasuut kinguaassiuutitigut
t
innarlerneqarnerit, pinerlunnerit, pitsaanngitsumik atuartuuneq
imminut toqorusuttarnerlu Kalaallit Nunaanni inooqatigiit
akornanni ajornartorsiu aasut taakkartorpaat (Christensen
t
2013).
unges vIden OM Og hOldnIng
tIl sOCIale prObleMer
I 2013 udgav SFI undersøgelsen ”Ung
i det grønlandske
samfund. Unges viden og holdning til sociale proble-
mer”. Undersøgelsen viser, at unge har lyst til at bidrage
til diskussionen om sociale problemer, men at deres viden
er begrænset. Omkring halvdelen af de adspurgte unge i
undersøgelsen angiver, at de har meget lidt eller ingen vi­
den om sociale problemer. Desuden viser undersøgelsen,
at den viden, de unge har, oftest kommer fra deres foræl­
dre. Ifølge undersøgelsen angiver de unge, at det største
sociale problem består i unges tidligt påbegyndte forbrug
af tobak, hash og alkohol. Derudover peger mange af de
unge på seksuelle overgreb, kriminalitet, svag skolegang
og selvmordsadfærd som sociale problemer i det grøn­
landske samfund (Christensen 2013).
14
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Rapporten: MIO’s viden om børn og unge Naluna arusiat
1564710_0015.png
IlInnIagaqarneq
uddannelse
”Uannut iluartoq tassaavoq atuartuugama.”
Meeqqat atuarfianni atuartoq
IV
Meeqqat ilinniagaqarnissaminnut pisinnaatitaaffeqarput. Meeqqat
pillugit Isumaqatigiissummi artikel 28-mi allaqqavoq meeqqat
tunngaviusumik atuarfiat akeqanngitsuussasoq atuarnissarlu
piumasarineqartussaalluni, aamma meeqqat tamarmik assi-
giinngitsunik ilinniagaqarnissaminnik naligiimmik periarfis-
saqartinneqassasut.
Kalaallit Nunaanni meeqqat tunngaviusumik
atuarfiat akeqanngilaq aamma atuarnissaq piumasaqaataavoq, ki­
sianni meeqqat tunngaviusumik atuarfimmik naammassinnissin­
naanerannik qulakkeerinnissinnaaneq aammalu ilinniagaqaqqin­
nissamut ikiorserneqarsinnaanerat ajornartorsiorfiuvoq.
Meeqqat inuusuttullu ilinniagaqarnerannik qaammarsaasunik ar­
lalinnik saqqummersitsisoqarsimavoq, taakkunanngalu arlallit
kisitsisit najoqqutassat allaavigaat. Meeqqat inuusuttullu ilinnia­
gaqarnerannut ilisimasat pioreersut arlalitsigut amigartutut taasa­
riaqarput, aammalu immikkut ittumik ingammik inuusuttut
meeqqat tunngaviusumik atuarfiannik naammassinngitsuuisartut
kingornalu ingerlaqqinngitsoortartut pillugit ilisimasanik pisari­
aqartitsisoqarpoq. Immikkoortumi tulliuttumi meeqqat suli atua­
linngitsut, meeqqat atuarfiat aamma meeqqat atuarfiannit atua­
runnaartarneq kiisalu meeqqat atuarfiata kingorna ilinniarfinnit
atuarunnaartarneq sammineqassapput. Ilinniarnertuunngorniar­
finnit, inuussutissarsiutinik ilinniarfinnit assigisaannilluunniit
kisitsisit najoqqutassiat saqqummiunneqanngillat, inuusuttut
taak unani ilinniartuusut amerlanerit
10
18-it sinnerlugit ukioqak­
k
kajuttarmata.
M e e q q at s u l I at u a l I n n g I t s u t
Ukiuni kingulliunerusuni Ilinniartitaanermut, Ilageeqarnermut,
Kulturimut Naligiissitaanermullu Naalakkersuisoqarfiup saqqum­
mersippaa meeqqat suli atualinngitsut pillugit nalunaarusiaq, al­
lakkiallu arlallit, taakkunanilu kisitsisit najoqqutassat nutaaner­
paat saqqummersinneqarput ukiuni (Namminersorlutik Oqartus­
sat 2012, Namminersorlutik Oqartussat 2014b, Namminersorlutik
Oqartussat 2014c, Namminersorlutik Oqartussat 2014d).
”Det
gode for mig er, at jeg går i skole.”
Folkeskoleelev
IV
Børn har ret til at en uddannelse. Af Børnekonventionens
artikel 28 fremgår det, at grundskolen skal være gra-
tis og tvungen, samt at alle børn skal have lige mulig-
heder for at opnå forskellige former for uddannelse.
I Grønland er grundskolen gratis og tvungen, men der er
problemer med at sikre, at alle børn og unge færdiggør
grundskolen, samt hjælpes videre i uddannelsessystemet.
Der findes flere publikationer, som belyser børn og unge i
uddannelsessystemet, hvoraf flere fokuserer på nøgletal
indenfor området. Den eksisterende viden om børn og
unge i uddannelsessystemet kan på flere områder kende­
tegnes som mangelfuld og der kan særligt peges på et be­
hov for viden omkring den gruppe af unge, der ikke fær­
diggør grundskolen samt gruppen af unge, som ikke kom­
mer videre efter grundskolen. I det følgende behandles
førskoleområdet, folkeskolen samt frafald under og efter
folkeskolen. Der præsenteres ikke viden eller nøgletal fra
gymnasiet, erhvervsuddannelser eller lignende, da de fle­
ste unge er over 18 år i denne gruppe.
9
FørskOleOMr Ådet
Gennem de seneste par år har Departementet for Uddan­
nelse, Kirke, Kultur og Ligestilling publiceret en kortlæg­
ning af førskoleområdet og flere notater, som præsenterer
nyeste nøgletal på området (Grønlands Selvstyre 2012,
Grønlands Selvstyre 2014b, Grønlands Selvstyre 2014c,
Grønlands Selvstyre 2014d).
10 linniarnertuunngorniarfinni aamma inuussutissarsiutinik ilinniarfinnit
I
inuusuttut naammassigaangamik agguaqatigiissillugu 21,4-nik aamma
29,1-inik ukioqartarput (Namminersorlutik Oqartussat 2014a). Immik­
kut ittumik tamanna paasisasaqarfigerusukkaanni innersuutigineqassaaq
Naalakkersuisut ilinniartitaanermut iliuusissaat 2014. “Naalakkersuisut
ilinniartitaanermut pilersaarutaat II”, aamma nalunaarusiat Ilinniartitaaner­
mut pilersaarummut nalunaarusiaq 3, 2010 aamma “Om unge i uddannelse
og arbejde” Merete Watts Boolsen.
15
9 ennemsnitsalderen ved gennemførsel af hhv. gymnasiet og
G
erhvervsuddannelser er 21,4 år og 29,1 år (Grønlands Selvstyre
2014a). Ved særlig interesse for dette område henvises der til
”Naalakkersuisuts uddannelsesstrategi 2014. Naalakkersuisuts ud-
dannelsesplan II”, samt rapporterne ”Uddannelsesplanen rapport
3, 2010” og ”Om unge i uddannelse og arbejde”
af Merete Watts
Boolsen.
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Rapporten: MIO’s viden om børn og unge Naluna arusiat
1564710_0016.png
Meeqqat suli atualinngitsut katillugit amerlassusaat 2014-imi
4843-uupput, taakkunannga 2358-it 0-2-nik ukioqarlutik aamma
2485-it 3-5-inik ukioqarlutik. 2014-imi meeqqat suli atualin-
ngitsut 72 %-ii (3487) pisortat ingerlataanni ulluinnarni meeqqe­
rivinniittarput. 2012-imi aamma 2013-imi 69 %-it pisortat
meeqqeriviutaanniittarput. Meeqqat 3-5-inik ukiullit illoqarfinni
87 %-ii aammalu nunaqarfinni 53 %-ii pisortat ulluinnarni
meeqqeriviutaanniittarput. Meeqqat 0-2-nik ukiullit eqqarsaati­
galugit illoqarfinni 67 %-ii nunaqarfinnilu 31 %-ii meeqqerivin­
niittarput (Namminersorlutik Oqartussat 2014b). Taamatullu
paasinarpoq illoqarfinni nunaqarfinnilu meeqqat meeqqerivin­
niittarttut amerlassusaat agguaqatigiissillugu nikingangaatsiar­
tuusut. Meeqqat katillugit 416-it utaqqisuniipput, amerlanerillu
(373) illoqarfinni najugaqarput (Grønlands Selvstyre 2014d).
Meeqqat suli atualinngitsut katillugit 38 %-ii ukioqatigiinngitsu­
nik ulluunerani paaqqinniffinniittarput, 17 %-ii meeqqerivinniit­
tarlutik, 13 %-ii meeraaqqerivinniittarlutik, 1 %-iilu ininut pin-
nguartarfiliartarlutik (legestuer) (28 %-it meeqqat ullukkut ornit­
tagaannukarneq ajorput). 2014-imi meeqqanik paaqqinnittarfiit
katillugit 75-it illoqarfinniipput, 47-llu nunaqarfinniillutik.
Nunaqarfinni ukioqatigiinngitsunik ulluunerani paaqqinniffeqar­
poq 13-inik, ullukkut paaqqineqartarfeqarluni 29-nik, meeqqeri­
veqarluni 1-imik, allatullu ittunik meeqqeriveqarluni. Illoqarfin­
ni meeqqeriveqarpoq 18-inik, ukioqatigiinngitsunik ulluunerani
paaqqinniffeqarluni 31-nik, meeraaqqeriveqarluni 17-it, aamma
ullukkut paaqqineqartarfiit 9-ullutik (Namminersorlutik Oqar­
tussat 2014c).
“Suli atualinngitsunik nalunaarsuineq”
2012­imi saqqummer­
tup ersersippaa ulluunerani paaqqinnittarfinni sulisut meeqqat
annertunerusumik kalaallisut oqaluuttaraat. Misissuineruttaaq
ersersippaa 2012-imi sulisut affaasa missaat perorsaasusut ilinni­
agaqartuusimanngitsut, taamaattorli amerlasuut ukiut kingulliu­
nerusut suliaminnut attuumassutilinnut pikkorissartarsimasut.
Sulisut ataatsimut isigalugit perorsaanerup tunngaatigut anner­
tuumik misilittagaqartuupput, taamaattorli 30 %-iinnaat ukiut
pingasut sinnerlugit maannakkut suliffigisartik attatiinnarsi­
mavaat. Ulluunerani meeqqerivinni ingerlatsisut annertuumik
piginnaasaqarput perorsaasutut ilinniarsimasuullutik aammalu
ukiorpassuarni atorfimminni sulisimasuullutik (annertuumik
a
ncienniteteqarlutik) (Namminersorlutik Oqartussat 2012).
“Naalakkersuisut
ilinniartitsinermut periusissiaat 2014”-imi
atuarneqarsinnaavoq illoqarfinni 2012-imi sulisut 56 %-ii peror­
saasutut ilinniagaqarsimasuusut, nunaqarfinnilu 34 %-iullutik.
(Namminersorlutik Oqartussat 2014a).
Det samlede antal af børn i førskolealderen er 4843 i
2014, hvoraf 2358 er 0-2 år og 2485 er 3-5 år. 72 % (3487)
af alle børn i førskolealderen er i et offentligt dagtilbud i
2014. I 2012 og 2013 var 69 % i et offentligt dagtilbud.
Hvis man kigger på aldersgruppen 3-5 år, så er 87 % i
offentligt dagtilbud i byerne og 53 % i bygderne. For de
0-2 årige børn gælder, at 67 % er i daginstitution i byerne
og 31 % i bygderne (Grønlands Selvstyre 2014b). Der er
således en væsentlig forskel på andelen af børn i dagtil­
bud i byerne og bygderne. Der er i alt 416 børn på venteli­
ste, hvoraf størstedelen (373) er bosat i byerne (Grønlands
Selvstyre 2014d).
I alt 38 % af børn i førskolealderen går i en integreret in­
stitution, 17 % går i en børnehave, 13 % i en vuggestue, 3 %
i dagpleje og 1 % i legestuer (28 % går ikke i institution).
Der er i alt 75 institutioner i byerne og 47 i bygderne i
2014. Der er 13 integrerede institutioner i bygderne, 29
dagplejere, 1 børnehave og 4 andre institutioner. I byerne
er der 18 børnehaver, 31 integrerede institutioner, 17 vug­
gestuer og 9 dagplejere (Grønlands Selvstyre 2014c).
”Kortlægningen af førskoleområdet”
fra 2012 viste, at
personalet primært talte grønlandsk med børnene i dagin­
stitutionerne. Desuden viste undersøgelsen, at ca. halvde­
len af medarbejderne ikke havde en pædagogisk uddan­
nelse i 2012, men at mange havde deltaget i relevante
kurser i løbet af de seneste år. Medarbejderne havde ge­
nerelt stor erfaring indenfor det pædagogiske område,
men kun 30 % havde været ansat i deres nuværende stil­
ling længere end tre år. Lederne i daginstitutionerne hav­
de generelt en stærk kompetenceprofil med en pædago­
gisk uddannelse og stor anciennitet (Grønlands Selvstyre
2012). Ifølge
”Naalakkersuisuts uddannelsesstrategi
2014” havde 56 % af personalet i byerne en pædagogisk
uddannelse i 2012, hvor det i bygderne gjaldt for 34 %
(Grønlands Selvstyre 2014a).
16
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Rapporten: MIO’s viden om børn og unge Naluna arusiat
1564710_0017.png
M e e q q at at u a r F I at
Ukiumi atuarfiusumi 2013/2014 atuartut 7886-it meeqqat atuar­
fianni atuartinneqarput. Atuartut klassinut 686-inut agguataarne­
qarsimapput, ilaallutik klassit ukioqatigiikkuutaani klassinut
marlunnut avitaanngitsut 146-t, immikkut ittumik atuartitat klas­
sit 127-ullutik. Atuartitsineq ingerlanneqarpoq illoqarfiit atuarfii­
ni 23-ni, nunaqarfiit atuarfiini 56-ini, immikkut ittumik atuar­
fimmi Ado Lyngep Atuarfia aamma savaateqarfinni amerlan-
ngitsuni. Nunaqarfinni 38-ni 1.-8. klassini atuartitsisoqartarpoq.
Nunaqarfiit 13-it 9. klassimi atuartitsisarput, nunaqarfiillu 5-it 10.
Klassini atuartitsisarput. Nunaqarfiit atuarfiini tamani tamatigut
atuartut 2-3-ugajuttarput, atuartitsinerlu ingerlanneqartarpoq
klassini ukioqatigiikkuutaani klassinut marlunnut avitaanngit-
suni. Illoqarfinni tamani 1.-10 klassini atuartitsisoqartarpoq. Atu­
artut 256-it kollegiani/atuartut angerlarsimaffianiitinneqarput,
nunaqarfimminni atuartinneqarsinnaannginnamik (taakkunan-
nga atuartut 16-it immikkut ittumik atuarfimmi Ado Lyngep
Atuarfianiipput) (Inerisaavik 2014).
Ukiumi atuartitsiviusumi 2013/2014-mi atuartitsisuupput ilinni­
artitsisut 862-it, taakkunannga 84 %-it missaat kalaallisut oqaasi­
liupput. Taakku saniatigut 212-inik timelærereqarpoq, akunner­
nut (time) naleqqiullugit kisikkaanni 194-sinut ilinniartitsisutut
atorfinnut naleqqersuunneqarsinnaapput (kalaallisut oqaasillit
amerlanerupput) (Inerisaavik 2014). Ukiuni tallimani kingullerni
meeqqat atuarfiinut ilinniartitsisut agguaqatigiissillugu 32-t Ilisi­
matusarfimmit naammassipput, 2013-illu naanerani ilinniartit-
sisut 80 %-iisa missaat ilinniartitsisutut ilinniarsimasuupput
(Namminersorlutik Oqartussat 2014e). 2012-imi ilinniartitsisut
ilinniarsimasut illoqarfinni 83 %-iupput nunaqarfinnilu 47 %-iul­
lutik (katillugit 75 %) (Namminersorlutik Oqartussat 2014a).
Atuartut katillugit 1511-it 2012-imi arlaatigut immikkut ittumik
atuartinneqarput, tassalu meeqqat atuarfiini atuartut katillugit
piffissami tassani sisamararterutigivaat. 2014-imi immikkut ittu­
mik atuartitsinerup 6,4 %-ia ilinniartitsisunit immikkut ittumik
perorsaanikkut ilinniagalinnik aamma 14 %-ia timelærerinik
i
ngerlanneqarpoq (Namminersorlutik Oqartussat 2014e).
Meeqqat inuunerminni ukiorpassuit atuarfimmiittarput, ulluin­
narnilu inuuneranni atuarfik assut initulluni. Aammattaaq
meeqqat inoqatiminnut attavii atuarfimmut attuumassuteqarput.
HBSC-imik misissuinerit ersersippaat atuarfimmik iluarisaqas­
suseq, peqqissutsikkut imminut naliliivigineq aamma pissusiler­
suutit peqqissutsimut sunniutillit imminnut atalluinnartuusut
(Niclasen og Bjerregaard 2011). Nalunaarummi
“Kalaallit Nu-
naanni Meeqqat”-mi erserpoq niviarsiaqqat 15 %-ii aamma nu­
kappiaqqat 25 %-ii atuarfimmi inuunerissutsimikkut ajornartor­
FOlkeskOlen
I skoleåret 2013/2014 blev 7886 elever undervist i folke­
skolen. Eleverne var fordelt ud på 686 klasser, inkl. 146
ikke årgangsdelte klasser og 127 specialklasser. Under­
visningen foregik på 23 byskoler, 56 bygdeskoler, spe­
cialskolen Ado Lyngep Atuarfia samt et mindre antal få­
reholdesteder. I 38 bygder tilbydes undervisning fra 1.-8.
klasse. 13 bygder tilbyder 9. klasse og 5 bygder tilbyder
10. klasse. Der er typisk 2-3 elever på det sidste klassetrin
i alle bygdeskolerne og undervisningen er typisk organi­
seret i ikke-årgangsdelte klasser. På samtlige byskoler
tilbydes undervisning fra 1.-10 klasse. 256 elever er place­
ret på kollegier/elevhjem, da de ikke kan undervises på
hjemstedet (heraf 16 elever på specialskolen Ado Lyngep
Atuarfia) (Inerisaavik 2014).
Undervisningen blev i skoleåret 2013/2014 varetaget af
862 lærere, hvoraf ca. 84 % var grønlandsksprogede. Der­
udover var der 212 timelærere med et timetal svarende til
194 lærerstillinger (primært grønlandsksprogede) (Ine­
risaavik 2014). De seneste fem år er der uddannet 32 fol­
keskolelærere fra Ilisimatusarfik i gennemsnit og i slut­
ningen af 2013 var ca. 80 % af lærerne i folkeskolen læ­
reruddannede (Grønlands Selvstyre 2014e). I 2012 var
andelen af uddannede lærere i hhv. byerne og bygderne
83 % og 47 % (totalt 75 %) (Grønlands Selvstyre 2014a).
I alt 1511 elever modtog én eller anden form for special­
undervisning i 2012, hvilket svarer til en fjerdedel af alle
elever i folkeskolen på dette tidspunkt. I 2014 varetages
6,4 % af specialundervisningen af lærere med suppleren­
de specialpædagogisk uddannelse og 14 % er timelønne­
de (Grønlands Selvstyre 2014e).
Børn tilbringer en stor del af deres liv i skolen og skolen
fylder meget i deres dagligdag. Desuden er mange af bør­
nenes sociale relationer forbundet med skolen. HBSC-un­
dersøgelserne har fundet en stærk sammenhæng mellem
skoletilfredshed, selvvurderet helbred og sundhedsad­
færd (Niclasen og Bjerregaard 2011). Det anslås i ”Børn
i
Grønland”,
at 15 % piger og 25 % drenge i skolen har
trivselsproblemer og at trivselsproblemerne særligt gæl­
der de ældre skolebørn. Undersøgelsen peger desuden på,
at knap en tredjedel af forældrene ikke mener, at deres
børn lærer noget i skolen og 52 % er ikke tilfredse med
skolen (Christensen m.fl. 2008).
17
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Rapporten: MIO’s viden om børn og unge Naluna arusiat
1564710_0018.png
siuteqartuusut, ingammillu meeqqat atuartut annerit akornanni
inuunerissutsimikkut ajornartorsiortuullutik. Misissuineruttaaq
ersersippaa angajoqqaat pingajorarterutaat isumaqarmata
meeqqatik atuarfimmi ilinniagaqarneq ajortuusut, 52 %-iisalu
atuarfik naammagisimaanngilaat (Christensen m.fl. 2008).
M e e q q at at u a r F I a n n II t I l l u n I k I n g O r n a l u
at u a r u n n a a r ta r n e q
2011-mi atuartut 846-it meeqqat atuarfianni 10. klassinut
allatseq apput, taakkunanngalu 89 %-iisa (756-it) meeqqat atu­
q
arfiat naammassillugu qimappaat karakterinik allassimasorta­
limmik misilitsinnermik allagartaqarlutik. Atuartut 90-it
meeqqat atuarfiat 2012-imi naammassinngitsoorpaat. Taakku
atuartut ima agguaataarneqarput, atuartut 31-t ar aannik pissute­
l
qarlutik misilit inneqanngillat, 45-t annertusisamik immikkut
s
atuartuupput, meeqqallu atuarfiat naggataarutaasumik soraa-
rummersimanermik allagartaqaratik qimappaat. Atuartut 14-it
Ado Lyngep Atuarfiani allatseqqapput (Inerisaavik 2013).
2012-imi atuartut 11 %-iisa missaat ingerlaqqiffiusumik ilinni-
agaqalerput, annerusumik ilinniarnertuunngorniarfinnut inger­
laqqillutik. Atuartut 45 %-ii nunatsinni imaluunniit Danmarkimi
efterskolerput. Tassalu erserpoq meeqqat atuarfiani atuartut 44 %-
ii ilinniarfinnut sunulluunniit toqqaannartumik ingerlaqqin-
ngitsoorsimasut. 2010-mut sanilliullugu annertuumik ikileriar-
neqarsimavoq, ingerlaqqinngitsoortut 53 %-iusimallutik. Tama­
tumunnga pissutaaneruvoq atuartut amerlanerit 2012-imi
meeqqat atuarfiannit nammassereerlutik efterskoleriarsimam-
mata. 2012-imi inuusuttut ima agguataarneqarput, 23 %-it arlaa-
tigut ilinniaqqinnermut ingerlaqqissimapput, ilaatigut soorlu il­
loqarfigisami Piareersarfik aallartiffigisimallugu. Taamaalillutik
aamma 23 %-it ullup ilaani imaluunniit ulloq tamaat suliffeqar­
put. 31 %-it suliffeqanngillat (23 %-it sinneri nalunaarsorneqarsi­
mapput: Alla). Tamatuma ilimanarsisippaa inuusuttut amerlasuut
meeqqat atuarfiat qimareeraangamikku aallartisaaffigineqarneq
ajortut (Inerisaavik 2013).
Oqariartaaseq ´Inuusuttut pillugit suliaqarfiit iluini suliniuteqar­
nerunissaq´ inuusuttunut 16-18-it akornanni ukiulinnut ilinnia­
gaqanngitsunut tunngatitaavoq. ´Inuusuttut pillugit suliaqarfiit
iluini suliniuteqarnerunissaq´-p ataaniittut inuusuttut 2012-imi
Kalaallit Nunaanni inuusuttut 16-18-it akornanni ukiullit 62 %-
terivaat (Namminersorlutik Oqartussat 2014a). Taamaalilluni
inuusuttorparujussuit ilinniagaqaratik ilinniagaqartitsinerup
avataaniipput.
F r a Fa l d u n d e r O g e F t e r F O l k e s k O l e n
I 2011 var der 846 elever indskrevet i 10. klasse i folke­
skolen og 89 % (756) af disse forlod folkeskolen med et
prøvebevis med karakterer. 90 elever færdiggjorde såle­
des ikke folkeskolen i 2012. Disse elever fordeler sig så­
ledes, at 31 elever blev fritaget for prøver af forskellige
årsager og 45 var under vidtgående specialundervisning
og forlod folkeskolen uden afgangsbevis. 14 elever var
indskrevet i 10. klasse ved Ado Lyngep Atuarfia (Ine­
risaavik 2013).
I 2012 gik ca. 11 % af eleverne fra folkeskolen videre i et
uddannelsesforløb, primært på en gymnasial uddannelse.
45 % af eleverne tog på efterskoleophold her i landet eller
i Danmark. Det betyder, at 44 % af eleverne fra folkesko­
len ikke gik direkte videre i uddannelsessystemet. Dette
er en væsentlig reducering i forhold til 2010, hvor andelen
udgjorde 53 %. Dette skyldes primært, at flere elever tog
direkte på et efterskoleophold efter folkeskolen i 2012. I
2012 fordelte denne gruppe af unge sig således, at 23 %
var under anden form for uddannelse, såsom ophold på
den lokale Piareersarfik. Ligeledes havde 23 % enten del­
tids- eller fuldtidsarbejde. En større gruppe på 31 % var
ikke i arbejde (de resterende 23 % er oplyst som andet).
Dette tyder på, at en større andel af de unge ikke aktiveres
efter folkeskolen (Inerisaavik 2013).
Ungemålgruppen er en samlet betegnelse for unge mel­
lem 16 og 18 år, der er uden for uddannelsessystemet. Un­
gemålgruppen udgjorde i 2012 62 % af det samlede antal
unge mellem 16 og 18 år i Grønland (Grønlands Selvstyre
2014a). Der er således en stor andel af unge, som ikke er
en del af uddannelsessystemet.
18
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Rapporten: MIO’s viden om børn og unge Naluna arusiat
1564710_0019.png
peqqIssuseq
sundhed
”Kalaallit Nunanni inuusuttuunerup nuannersortarivaa timer-
sorsinnaaneq, qitigiarsinnaaneq, sisorariarsinnaaneq, ikinngutit
peqatigalugit sammisaqarsinnaaneq.”
Meeqqat atuarfiani atuartoq
V
Ukiuni kingulliunerusuni meeqqat inuusuttullu akornanni inuit
peqqissusiannik arlalinnik annertuunik misissuinernik saqqum­
miisoqarsimavoq. “HBSC-undersøgelsen
2006” “HBSC-under-
søgelsen 2010”, ”Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011”
aamma
”Unges trivsel i Grønland 2004”
tamarmik 11-17-inik ukiullit
peqqissutsimut atatillugu ileqquinut amma pissusilersuutaannut
peqqissutsimut sunniutilinnut paasisanut annertuumik ilapit­
tuuteqarsimapput. Nalunaarusiat taakku meeqqat inuusuttullu
inuttut peqqissusaannut annertuumik takussutissiissupput. Im­
mikkoortumi meeqqat inuusuttullu mianersuaalliortumik pissu­
silersortarnerat sammineqassapput ukununnga atatillugu imi-
gassaq, tupatorneq, ikiaroornartut, timimillu atuinnginneq. Aam­
mattaaq sammineqassapput peqqissutsikkut imminut naliliivi-
gineq, oqimaappallaarneq, tarnikkut peqqissuseq aamma immi­
nut toqorusuttarnermik pissusilersuutit immikkoortumi
11
-mi.
Immikkoortoq taanna Meeqqat pillugit Isumaqatigiissummi ar-
tikel 24-mut attaveqarpoq, tassani allaaserineqarpoq
meeqqat tamarmik annerpaamik peqqissuseqarnissaminnut
periarfissinneqassasut.
p e q q I s s u t s I k k u t I M M I n u t n a l I l II v I g I n e q
Peqqissutsikkut imminut naliliivigineq misissuisarnerni arlalis­
suarni inuup ataatsip peqqissutsikkut imminut ataatsimut isi­
galugu naliliiviginera ataasiinnarmik apeqquteqarfigineratigut
paasiniarneqartarpoq, paasinarsisimavorlu tamanna napparsi­
maqqajaanermut toqusoqakulanermullu paasinarsaataasoq pit­
saasoq (Bjerregaard 2012). HBSC-imik misissuinerit aamma
Inuusuttut inuunerissusaannik misissuinerit tamarmik Kalaallit
Nunaanni meeqqat inuusuttullu peqqissutsikkut imminut nalilii­
viginerannik samminniipput.
Nalunaarusiami
“Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011”­mi
erser­
poq niviarsiaqqat procentikkaarlugu amerlanerit namminneq
peq issusertik nukappiaqqanit ajornerusutut nalilertaraat, aam­
q
ma niviarsiaqqat nukappiaqqanut sanilliullugit amerlanerit nap­
”Det
gode ved at være ung i Grønland i dag er at dyrke
sport, at gå ud og danse, at være ude at stå på ski, at have
noget at foretage sig med vennerne.”
Folkeskoleelev
V
De seneste år er der udgivet flere større undersøgelser om
folkesundhed blandt børn og unge. HBSC-undersøgelsen
2006 og 2010, ”Unges
trivsel i Grønland 2011” og ”Un-
ges trivsel i Grønland 2004” har således bidraget væsent­
ligt til kortlægningen af 11-17 åriges sundhedsvaner og
-adfærd. Disse rapporter præsenterer et bredt billede af
folkesundheden blandt børn og unge. Dette afsnit er af­
grænset til at omhandle risikoadfærd blandt børn og unge
såsom alkohol, rygning, euforiserende stoffer og fysisk
inaktivitet. Desuden behandles selvvurderet helbred,
overvægt, psykisk helbred og selvmordsadfærd i afsnit­
tet.
10
Dette afsnit knytter således an til artikel
24 i Bør-
nekonventionen, som beskriver, at alle børn skal have
mulighed for at opnå den højst mulige grad af sund-
hed.
s e lv v u r d e r e t h e l b r e d
Selvvurderet helbred målt ved et enkelt spørgsmål bruges
i mange undersøgelser som et mål for en persons egen
vurdering af sit generelle helbred og det har vist sig, at
være en god indikator for sygelighed og dødelighed (Pe­
dersen og Bjerregaard 2012). HBSC-undersøgelserne og
Unges trivsel undersøgelserne beskæftiger sig alle med
selvvurderet helbred blandt børn og unge i Grønland.
Af
”Unges trivsel i Grønland 2011” fremgår det, at pro­
centvis flere piger vurderede deres helbred dårligere end
drenge og piger havde i højere grad end drenge sygefra­
vær på grund af sygdom. Desuden viser undersøgelsen, at
der ikke var sket nogen ændring i pigers eller drenges
vurdering af deres helbred fra 2004 til 2011. De unge vur­
11 lanngussanik killilersuineq Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu inuu­
I
neranni annerpaamik ajornartorsiorfiusut tunngavigalugit killerneqarpoq.
Meeqqat inuusuttullu inuttut peqqissusaannut suli paasisaqarnerorusut­
toqarpat qulaani taaneqartut nalunaarusiat innersuussutigineqassapput.
10 fgrænsningen er foretaget ud fra et valg af emner, som dækker
A
de fleste større livsstilsbetingede problematikker blandt børn og
unge i Grønland. Ved yderligere interesse for folkesundheden
blandt børn og unge henvises til de ovenfor nævnte rapporter.
19
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Rapporten: MIO’s viden om børn og unge Naluna arusiat
1564710_0020.png
parsimaneq pissutigalugu atuanngikulanerupput. Aammattaaq
misissuinerup takutippaa 2004-mut naleqqiullugu 2011-mi nivi­
arsiaqqat imaluunniit nukappiaqqat peqqissutsikkut imminut na­
liliivigisarnerat allannguuteqarsimanngitsoq. Inuusuttut peqqis­
sutsikkut imminnut naliliinerminni nalunaarusiami “Inuusuttuu-
neq nalorninartulik 2011”­mi ”HBSC-undersøgelsen 2010”­imit
ajornerulaartumik imminnut nalilerput. Taamaasilluni nukap­
piaqqat 81 %-iisa
”HBSC-undersøgelsen 2010”­mi
peqqissutsi­
mikkut imminut ajunngitsumik imaluunniit ajunngilluinnartutut
naliliipput, ”Inuusuttuuneq
nalorninartulik 2011”-imi 68 %-inut
naleqqiullugu. Sanililliulugu niviarsiaqqat 75 %-ii akisimapput
ajunngitsumik imaluunniit ajunngilluinartumik peqqissuseqar­
lutik ”HBSC-undersøgelsen
2010”-mi, ”Inuusuttuuneq nalorni-
nartulik 2011”-imi 55 %-inut sanilliullugu. Aamma ”Inuusuttuu-
neq nalorninartulik 2011”-ip inooqatigiit akornanni assigiinngis­
suseq peqqissutsikkut imminut naliliiviginermi erserpoq, tassa­
mi inuusuttut ilaqutariit pigissaarnerat pitsaanerusumik nalile-
raangassuk taava peqqissutsikkut imminut naliliinerat pitsaane­
rusarpoq (Niclasen og Bjerregaard 2011, Pedersen og Bjerregaard
2012).
I M I g a s s a q t u pat O r n e r l u
Inersimasut akornanni innuttaasunik misissuinerup kingulliup
takutippaa imigassartorneq suli tassaasoq atornerlunneqarner­
paaq, aammali imigassartorneq ataatsimut isigalugu 1993-imit
2010-mut appariarsimasoq (Bjerregaard 2010). ”HBSC-undersø-
gelsen 2010”-ip ersersippaa tamanna inuusuttut imigassamik atu­
ineranni akerlianik pissuseqartoq. Inuusuttut aalakoorsimasut
aammalu aalakoortarnerisa akulikissusaasa kisitsisitaat 2006-
mit 2010-mut qaffariaateqarsimapput (Niclasen og Bjerregaard
2011). Tamanna akerlianik
“Inuusuttuuneq nalorninartulik
2011”-mi
takutitsivoq, tassani inuusuttut imigassartorneranni pit­
sanngoriaatip tungaanut allanngortoqarmat 2004-mit 2011-mut,
tassani inuusuttut imigassartunngisaannartut amerlisimallutik.
Aammattaaq misissuinermi erserpoq inuusuttut amerlanerit 14-it
missaannik ukioqarlutik imigassartoqqaartartut, niviarsiaqqallu
nukappiaqqanut naleqqiullugit imigassartukulanerusartut (Pe­
dersen og Bjerregaard 2012).
“HBSC-undersøgelsen 2006”-p
takutippaa Kalaallit Nunaanni
inuusuttut nunani allani inuusuttunut naleqqiullugit pujortarner­
paat ilagigaat. Pujortarnerup arlalinnik nappaateqalernissaq ulo­
rianaateqalersittarpaa, aammalu peqqissutsikkut ileqqutut ajo-
qutaanerpaasutut imigassartornertulli isigineqartarpoq (Niclasen
m.fl. 2007). Inuusuttut pujortartaliaarsimagaangamik inuunermi
sinnerani assut pujortartuaannartunngornissaat ulorianaateqar­
poq. Aammattaaq inuusuttut siusissukkut pujortartalersimasut
20
derede deres helbred lidt dårligere i
”Unges trivsel i
Grønland 2011” end i ”HBSC-undersøgelsen 2010”. Der
var således 81 % af drengene i
”HBSC-undersøgelsen
2010”, der vurderede deres helbred som godt eller meget
godt sammenlignet med 68 % i
”Unges trivsel i Grøn-
land 2011”. Tilsvarende var der 75 % piger, der svarede,
at de havde et godt eller meget godt helbred i ”HBSC-un­
dersøgelsen 2010” sammenlignet med 55 % af pigerne i
”Unges trivsel i Grønland 2011”. ”Unges trivsel i Grøn-
land 2011”
kunne desuden påvise social ulighed i selv­
vurderet helbred, således at jo højere de unge oplevede
familiens velstand desto bedre vurderede de deres hel­
bred (Niclasen og Bjerregaard 2011, Pedersen og Bjerre­
gaard 2012).
alkOhOl Og rygnIng
Den seneste befolkningsundersøgelse blandt voksne vi­
ste, at alkoholmisbrug stadig er den hyppigste form for
misbrug, men også at alkoholforbruget samlet set er fal­
det fra 1993 til 2010 (Bjerregaard 2010). ”HBSC-under-
søgelsen 2010” har påvist det modsatte i forhold til unges
alkoholvaner. Andelen af unge, der havde været fulde og
hvor ofte de havde været fulde, var steget fra 2006 til 2010
(Niclasen og Bjerregaard 2011). Det modsatte gjorde sig
gældende i
”Unges trivsel i Grønland 2011”,
hvor man
fandt en positiv ændring i de unges alkoholforbrug fra
2004 til 2011, med en stigning i andelen af unge, der al­
drig drikker alkohol. Derudover viste undersøgelsen, at
de fleste unge debuterede i 14 års alderen og at piger har
et hyppigere alkoholforbrug end drenge (Pedersen og
Bjerregaard 2012).
”HBSC-undersøgelsen 2006”
viste, at unge i Grønland
havde en af de højeste andele af rygere sammenlignet med
andre lande. Rygning øger risikoen for en lang række syg­
domme og betragtes som en af de primære indgange til
andre negative sundhedsvaner, så som at drikke alkohol
(Niclasen m.fl. 2007). Jo tidligere unge begynder at ryge,
desto større risiko er der for, at de bliver storrygere senere
i livet. Desuden har unge med tidlig rygedebut sværere ved
at stoppe med at ryge (Pedersen og Bjerregaard 2012).
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Rapporten: MIO’s viden om børn og unge Naluna arusiat
1564710_0021.png
pujortarunnaarnissartik sapersaatiginerusarpaat (Pedersen og
Bjerregaard 2012).
Nalunaarusiami
”Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011”­mi
inuusuttut pingasuugaangata ataatsip oqaluttuaraa siullerpaamik
pujortarsimallutik suli 13-inik ukioqalertinnatik. Aamma misis­
suinerup takutippaa niviarsiaqqat affaat aamma nukappiaqqat
pingajorarterutaat ullut tamaasa pujortartartut. Misissuinerup
“Unges trivsel i Grønland 2004”­mit
naleqqiullugu nukappiaqqat
pujortartartut amerliariarsimanerat takutippaa, aammalu niviar­
siaqqat pujortaqqaaraangamik ukiui qaffasinnerulersimasut 2004-
nngarnit. Ataatsimut isigalugu paasineqarpoq inuusuttut 41 %-ii
pujortarneq ajortuusut, 43 %-iili ullut tamaasa pujortartarlutik
(Pedersen og Bjerregaard 2012). HBSC-undersøgelsen-imi inuu-
suttut apersorneqartut 37 %-ii pujortanngisaannarsimapput
(Niclasen og Bjerregaard 2011).
12
IkIarOOrnartut
Ukiuni kingulliunerusuni misissorneqarsimavoq inuusuttut hash-
imik naamaarnermillu ikiaroortarnersut. Hashimik atuineq an­
nertuvoq, naak inerteqqutaagaluartoq. Hash ikiaroorniutaavoq
sivisuumik atorlugu qaratsakkut ajoquteqalersitsisinnaasoq, aam­
malu hashpsykoseqalersitsisinnaasoq sivisuumik sivikitsumil­
luunniit atuinikkut. Arrorsaatinik naamaarneq piffissaq sivisune­
rusoq ingerlanerani qaratsakkut ajoquteqalersitsisinnaavoq, ajo-
qusernerli nalinginnaanerusoq tassaasarpoq uutiternerit (Nicla­
sen og Bjerregaard 2011).
Nalunaarusiami
”Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011”-mi
inuusuttut apersorneqartut tallimararterutaat hashimik imaluun­
niit naamaarnermik misiliisimapput (Pedersen og Bjerregaard
2012). Tamanna aamma
“HBSC-undersøgelsen 2010”­mi
suli
taamaattoq erserpoq, tassani 16-17-inik ukiullit 19 %-ii hashimik
misiliisimapput, 16-inillu ukiullit 25 %-iisa naamaarneq misilis­
simallugu (Niclasen og Bjerregaard 2011). Misissuinerit tamar­
mik takutippaat inuusuttut ukioqarnerujartortillugit hashimik
imaluunniit naamaarnermik misiliisimasut amerleriartartut.
”Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011”-mi
aamma erserpoq inoo-
qatigiit akornanni naligiinngissuseq inuusuttut naamaarnermik
misiliisarneranut atasartoq, inuusuttut naamaartartut ilaqutta­
minnik pissakinnerpaasutut naliliisut amerlanerummata. Aam­
I
”Unges trivsel i Grønland 2011”
angav én ud af tre
unge, at de havde røget deres første cigaret, inden de fyld­
te 13 år. Desuden viste undersøgelsen, at halvdelen af pi­
gerne og godt en tredjedel af drengene røg dagligt. Sam­
menlignet med
”Unges trivsel i Grønland 2004”
viste
undersøgelsen en stigning i antallet af rygere blandt dren­
ge, men også at pigernes rygedebutalder var højere end i
2004. Samlet fandt man, at 41 % af de unge var ikke-ry­
gere og at 43 % var daglige rygere (Pedersen og Bjerre­
gaard 2012). Ud af den samlede gruppe af adspurgte unge
i HBSC-undersøgelsen havde 37 % aldrig prøvet at ryge
(Niclasen og Bjerregaard 2011).
11
euFOrIserende stOFFer
Det er de seneste år blevet undersøgt, hvorvidt unge har
stiftet bekendtskab med euforiserende stoffer såsom hash
og snifning. Brug af hash er udbredt, selvom det er ulov­
ligt. Hash er et rusmiddel, som kan give hjerneskader ved
langvarigt forbrug og udløse hashpsykose ved både lang­
varigt eller kortvarigt forbrug. Snifning via indtagelse af
opløsningsmidler gennem indånding kan på længere sigt
have alvorlige konsekvenser som hjerneskade, men den
mest almindelige skade er dog forbrændinger (Niclasen
og Bjerregaard 2011).
I ”Unges
trivsel i Grønland 2011”
angiver en femtedel af
de adspurgte unge at have prøvet enten hash eller snifning
(Pedersen og Bjerregaard 2012). Et lignende mønster fin­
des i den seneste HBSC-undersøgelse fra 2010, hvor 19 %
af de 16-17 årige havde prøvet at ryge hash og 25 % af de
16 årige havde prøvet at sniffe (Niclasen og Bjerregaard
2011). Begge undersøgelser viser, at andelen af unge, der
har prøvet hash eller snifning, stiger med alderen.
”Unges trivsel i Grønland 2011” viste desuden, at der er
social ulighed i de unges erfaringer med at sniffe, således
at forekomsten er højere blandt unge, der oplever famili­
ens velstand som lav. Ydermere kunne der påvises en ty­
12 isissuinerit marluk meeqqat inuusuttullu ukioqatigiiaat assigiinngitsuusu­
M
nit marluusunit misissuinernit paasisat tunngavigaat. Nalunaarusiami “Inuu
-
suttuuneq nalorninartulik 2011”­mi
sammineqartut tassaapput meeqqat
atuarfiani atuartut 15-16-inik ukiullit, “HBSC-undersøgelsen
2010”­ili
meeq­
qat atuarfiani atuartunit 11-17-inik ukiullit akissutaanik tunngaveqarluni.
11 e to undersøgelser arbejder med data fra to forskellige alders­
D
grupper af børn og unge. I ”Unges
trivsel i Grønland 2011”
består målgruppen af 15-16 årige folkeskoleelever, hvorimod
”HBSC-undersøgelserne 2006 og 2010” baseres på svar fra
11-17 årige folkeskoleelever.
21
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Rapporten: MIO’s viden om børn og unge Naluna arusiat
1564710_0022.png
mattaaq inuusuttut minnerpaamik ataasiarlutik hashimik pujor­
tartarnerat aamma naamaartarnerat, angajoqqaavisa imigassar­
tornermik hashimillu atuisarnerannut erseqqissumik attaveqar­
nerat takuneqarsinnaavoq, tassami inuusuttut hashimik pujortar­
tartut imaluunniit naamaartartut marloriaammik amerlassuse­
qarmata angajoqqaavi imigassamik hashimilluunniit atornerlu­
isuuppata (Pedersen og Bjerregaard 2012).
t I M I M I k at u I n n g I n n e q
Timimik atuineq meeqqat inuusuttullu akornanni peqqissumik
inuunermi pissuseqartitsisarpoq. Meeqqat inuusuttullu timimin­
nik atuisut inuunerup sinnerani anigorsinnaanngisaminnik nap­
paateqalernissaminnut ulorianaateqanginnerpaasarput, timimillu
atuineq inuusuttut inuunerissusaannut pitsaasumik sunniuteqar­
tarpoq. Aammattaaq timimik atuinerup nukiit aqussinnaaneran­
nik isumaliorulussinnaanermillu nukittorsaasarpoq, kiisalu timi­
mik annertuumik atuisarneq meeqqat inuusuttullu atuagarsorne­
rannut pitsaasumik sunniuteqartarluni. Timimik atuilluni inoori­
aatsip meeqqat akornanni oqimaappallaalernissaq pualaval­
laalernissarlu aamma pinaveersaartittarpaa. (Niclasen og Bjerre­
gaard 2011).
Nalunaarusiami
”Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011”­mi
inuu­
suttut sisamagaangaata ataaseq oqaluttuarpoq ullormut minner­
paamik 60 minutsit aalasarlutik, taamalu Ernæringsrådet inner­
suuteqarpoq (Pedersen og Bjerregaard 2012). “HBSC-undesøgel-
sen 2010”-imi
kisitsitsit assigiinnangajappai, 27 %-tiullutik
(Niclasen og Bjerregaard 2011). Tamatuma saniatigut “Inuusuttuu-
neq nalorninartulik 2011”­mi
ersersinneqarpoq inuusuttut 25 %-
ii sakkortuumik ullut tamaasa timigissartartut, procentinngorlu­
git nukappiaqqat niviarsiaqqanit amerlanerullutik. Aamma misis­
suinermi erserpoq inuusuttut ilarparujussui timimik atuineq ajor­
tuusutut taasariaqartut, taakkulu kisitsisaat 2004-mit 2011-mut
allanngorsimanngillat (Pedersen og Bjerregaard 2012).
Siusinnerusukkut ersersinneqarsimavoq peqqissutsikkut iliuutsit
assigiinngitsut soorlu timersornerup, tupatornerup, nerisat imi­
gassallu akornanni imminut attaviliisoqarsinnaavsoq.
”Unges
trivsel i Grønland 2004”–mi takutinneqarpoq inuusuttut timer­
sunngisaannartut akornanni pujortartartut imigassartortartullu
amerlanerusut, inuusuttunut timiminnik akulikitsumik atuisar­
tunut naleqqiullugit (Curtis m.fl. 2006).
delig sammenhæng mellem unges erfaringer med hash og
snifning og forældres alkohol- eller hashmisbrug, i det
forekomsten af unge, der har prøvet at ryge hash eller
sniffe mindst én gang, er dobbelt så høj, hvis forældrene
har et alkohol- eller hashmisbrug (Pedersen og Bjerre­
gaard 2012).
F ysIsk InaktIvItet
Fysisk aktivitet bidrager til en sund livsstil blandt børn og
unge. Fysisk aktive børn og unge har mindre risiko for
senere hen i livet at udvikle kroniske livsstilssygdomme,
og en fysisk aktiv livsstil indvirker positivt på unges triv­
sel. Desuden er fysisk aktivitet med til at styrke motorik
og koncentrationsevnen og et højt fysisk aktivitetsniveau
har betydning for, hvordan børn og unge klarer sig i bog­
lige fag. En fysisk aktiv livsstil er også med til at forebyg­
ge overvægt og fedme blandt børn og unge. (Niclasen og
Bjerregaard 2011).
Én ud af fire af de adspurgte unge i ”Unges
trivsel i Grøn-
land 2011”
angav, at de bevæger sig i mindst 60 minutter
dagligt, som Ernæringsrådet anbefaler (Pedersen og Bjer­
regaard 2012). Tallene fra ”HBSC-undersøgelsen
2010”
lå på nogenlunde samme niveau med 27 % (Niclasen og
Bjerregaard 2011). Derudover peges der i ”Unges
trivsel i
Grønland 2011” på, at 25 % af de unge dyrker hård moti­
on dagligt, procentvis flere drenge end piger. Undersøgel­
sen viser desuden, at en stor andel af de unge kan beteg­
nes som fysisk inaktive og at denne andel stort set er uæn­
dret fra 2004 til 2011 (Pedersen og Bjerregaard 2012).
Der er tidligere påvist en tydelig sammenhæng mellem
forskellige former for sundhedsadfærd som motion, ryg­
ning, kostvaner og alkohol.
”Unges trivsel i Grønland
2004” viste, at blandt unge, der aldrig dyrker motion, er
der en større andel rygere og en højere forekomst af unge,
der drikker alkohol hver uge, sammenlignet med unge der
er jævnligt fysisk aktive (Curtis m.fl. 2006).
22
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Rapporten: MIO’s viden om børn og unge Naluna arusiat
1564710_0023.png
O q I M a a p pa l l a a r n e q p u a l ava l l a a r n e r l u
Kalaallit Nunaanni oqimaappallaartut pualavallaartullu amer-
lasuutut taasariaqarput, ukiunilu kingullerni amerliartuinnar-
simapput. Pualavallaarneq nappaatinut arlalinnut uloriaanaatit
annersarivaat, soorlu uummatiluttunut aamma type 2-diabetes-
ertunut (Pedersen og Bjerregaard 2012).
“Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011”­p
ersersippaa meeqqat
atuarfianni atuartut apersorneqartut akornannit 27 %-it
13
puala­
vallaartuusut. Aammattaaq misissuinermit takuneqarsinnaavoq
nukappiaqqat akornanni oqimaappallaartut pualavallaartullu
2004-mit 2011-mut qaffariartoqalaarsimasoq (Pedersen og Bjer­
regaard 2012).
ta r n I k k u t p e q q I s s u s e q
Tarnikkut nappaateqarnermut takussutissat, soorlu nikallunga-
sarneq, puffajaneq, annilaanga, uissannguneq meeqqat inuusut­
tullu akornanni timikkut sananeqaatimik aallaaveqarsinnaapput,
tamatigulli stressernerup kinguneratut ersiutaasarput, pitsaasu­
mik inuunerissuseqannginnermut takussutissaasarlutik (Niclasen
og Bjerregaard 2011). MIPI-p misissuinerata
”Inuusuttut akor-
nanni atugarissaarneq pillugu allakkiaq”
takutippaa niviar­
siaqqat akornanni inuunerissuseqarnerup nikallungajasarnerullu
akornanni sakkortumik attuumassuteqartoqartartoq, tassami ni­
viarsiaqqat inuunerissuseqarluartut akornanni nikallungasartut
ikinerummata, niviarsiaqqanut sakkukinnerusumik inuunerissu­
seqartunut naleqqiullugit (Dahl-Petersen m.fl. 2006).
14
HBSC-mik missuinerit 2006 aammalu 2010-meerut taavalu “Un-
ges trivsel i Grønland 2004”,
“Inuusuttuneq
nalorninartulik
2011”-lu erseqqissaavigaat tarnikkut pissutsinut tamakku takus­
sutissaasut. Nalunaarusiami
”Inuusuttuuneq nalorninartulik
2011” inuusuttut sisamaagaangata pingasut nalilerpaat tarnikkut
pitsaalluinnartumik imaluunniit pitsaasumik peqqissuseqarlutik.
Aammattaaq misissuinerup ersersippaa procentikkaarlugu nivi­
arsiaqqat nukappiaqqanit amerlanerusut annilaanganerusartut
imaluunniit nikallunganerusartut, aamma nukappiaqqani aggu­
aqatigiissillugu takussutissalit amerleriarsimasut 2004-mit 2011-
mut (Pedersen og Bjerregaard 2012). HBSC-imik misissuinerit
takutippaat inuusuttut 2010-mi 23 %-ii nuannaanngittarsimasut/
nikallungasarsimasut sapaatip akunneranut arlaleriarlutik, 22 %-
13 isissuinermi oqimaappallaarneq pualavallaarnerlu inuusuttut BMI-at
M
(Body Mass Index) aallaavigalugu naatsorsorneqarpoq.
14 llakkiami tassani inuunerissuseq nassuiarneqarpoq ima: Inuk nammineq
A
inuunerminut pitsaasumik naliliisoq, aamma sapaatit akunnerini kingullerni
sisamani inuummarissutut qiimasutullu imminut naliliiffigisimasoq.
O v e r væ g t O g F e d M e
Forekomsten af overvægt og fedme er generelt høj i Grøn­
land og har været stigende gennem de senere år. Fedme
udgør en af de største risikofaktorer for en lang række
sygdomme, såsom hjertekarsygdomme og type 2-diabe­
tes (Pedersen og Bjerregaard 2012).
”Unges trivsel i Grønland 2011”
viser, at den samlede
forekomst af overvægt og fedme blandt de interviewede
folkeskoleelever er 27 %.
12
Undersøgelsen viser desuden,
at der er en mindre stigning i forekomst af fedme og over­
vægt blandt drenge fra 2004 til 2011 (Pedersen og Bjerre­
gaard 2012).
psykIsk helbred
Psykiske symptomer, som at føle sig deprimeret, irritabel,
nervøs og svimmel, kan hos børn og unge have fysiske
eller biologiske årsager, men er ofte udtryk for stressreak­
tioner, der skyldes dårlig trivsel (Niclasen og Bjerregaard
2011). MIPI´s undersøgelse ”Notat
om børn og unge med
god trivsel” peger på en stærk sammenhæng mellem triv­
sel og symptomer på depression for piger, således at en
mindre andel af unge piger med god trivsel har sympto­
mer på depression sammenlignet med piger med mindre
god trivsel (Dahl-Petersen m.fl. 2006).
13
HBSC-undersøgelserne og Unges trivsel undersøgelserne
belyser sådanne psykiske symptomer. I
”Unges trivsel i
Grønland 2011” vurderer tre ud af fire unge, at de har et
meget godt eller godt psykisk helbred. Desuden peger un­
dersøgelsen på, at procentvis flere piger end drenge angi­
ver flere symptomer på ængstelighed og depression og at
der er sket en stigning i det gennemsnitlige antal sympto­
mer hos drenge fra 2004 til 2011 (Pedersen og Bjerregaard
2012). HBSC-undersøgelserne viste, at 23 % af de unge i
2010 følte sig ked af det/deprimeret mere end en gang om
ugen og at 22 % havde indsovningsbesvær hyppigere end
en gang om ugen (Niclasen og Bjerregaard 2011).
Af undersøgelsen ”Victimisation
and PTSD in a Green-
landic youth sample”
fremgår det, at 86 % ud af 269
12 ndersøgelsen beregner overvægt og fedme bland de unge ud fra
U
BMI (Body Mass Index).
13 od trivsel er i dette notat defineret som en person der har et
G
positivt syn på egen livssituation og har følt sig veloplagt og fuld
af energi inden for de sidste fire uger.
23
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Rapporten: MIO’s viden om børn og unge Naluna arusiat
1564710_0024.png
illu sapaatip akunnerata ingerlanerani arlaleriarlutik sininnaveer­
tarsimasut. (Niclasen og Bjerregaard 2011).
Misissuinermit
”Victimisation and PTSD in a Greenlandic youth
sample”
erserpoq kalaallit atuartut avannaamiut 269-it 86 %-ii
(12-18-inik ukiullit) inuunerminni minnerpaamik timikkut tar­
nikkulluunniit ajoqusernermik kingunerlutsitsisinnaasumik na-
laataqarsimasartut (PTE). PTE-mut pissutaakkajuttut tassaapput
ikinngutit ilaquttaniluunniit toqusoqarneq, nakuuserfigineqarnis­
samik qunusaartinneq, imminut toqoriarneq, ipisoqartillugu
toqukkut qimaguttoqarneq aamma kanngusaartinneq imaluun­
niit allanit malersugaaneq. Misissuinerup taamaalilluni takutip­
paa kalaallit inuusuttut akornanni tarnikkut peqqissutsikkut ajor­
nartorsiuteqartoqartoq, aammalu takutillugu niviarsiaqqat tas­
saasut eqqugaanerukkajuttut. (Karsberg m.fl. 2012).
M e e q q at I n u u s u t t u l l u a k O r n a n n I
I M M I n u t t O q O r u s u t ta r n e q
“Ullut tamangajaasa aliasuttarama, aamma taamani ikinngute-
qarpallaannginnama.”
Meeqqat atuarfianni atuartoq
VI
“Taamani inuunissara sapingjassimavara! Aamma angerlar­
simaffitsinni kisimiittarama anaanagalu imertarluni. Taamani
assut ajornartorsiuteqarsimavunga!”
Meeqqat atuarfianni atuartoq
VII
nordgrønlandske elever (12-18 år), havde været udsat for
mindst én direkte potentielt traumatiserende event (PTE).
De hyppigste direkte PTE´s var dødsfald blandt venner
eller familie, voldstrusler, selvmordsforsøg, drukneulyk­
ker og ydmygelse eller forfølgelse af andre. Undersøgel­
sen indikerer således problemer med det psykiske helbred
hos grønlandske unge og viser desuden at piger udgør en
særligt udsat gruppe (Karsberg m.fl. 2012).
s e lv M O r d s a d Fæ r d b l a n d t b ø r n O g u n g e
”Fordi jeg var ulykkelig næsten hver dag, og jeg havde
næsten ingen venner den gang.”
Folkeskoleelev
VI
”Fordi jeg ikke kunne klare mit liv dengang! Og fordi jeg
var helt alene hjemme og min mor drak. Jeg havde så
mange problemer dengang!”
Folkeskoleelev
VII
”Unges trivsel i Grønland 2004”
aamma
”Inuusuttuuneq nalor-
ninartulik 2011”
takutippaat meeqqat atuarfianni atuartut annerit
akornanni imminut toqorusuttarnermik eqqarsaateqartartut aam­
ma imminut toqoriartarsimasut, nammineq akissutaat aallaavi­
galugit (Curtis m.fl. 2006, Pedersen og Bjerregaard 2012). MIPI-p
allakkiaq
”Kalaallit Nunaanni inuusuttut akornanni imminor-
nissamik eqqarsaatit imminoriarnerillu pillugit allakkiaq”
saqqummersippaa, tassanilu itisilikkamik ”Unges
trivsel i Grøn-
land i 2004”-mit
paasissutissat katersat tunngavigalugit tamanna
misissorneqarpoq (Pedersen m.fl. 2007). Ataatsimut isigalugu
misissuinerit taakku tamarmik inuusuttut akornanni imminut
toqoriartarneq pillugu takussutissiisuupput.
”Unges trivsel i Grønland 2004”
og ”Unges
trivsel i
Grønland 2011”
viser forekomsten af selvmordstanker
og selvmordsforsøg blandt de ældste folkeskolelever ud
fra deres egne besvarelser (Curtis m.fl. 2006, Pedersen og
Bjerregaard 2012). MIPI udgav ”Notat
om selvmordstan-
ker og selvmordsforsøg i Grønland”, som udgør en uddy­
bende analyse af de indsamlede data fra ”Unges
trivsel i
Grønland i 2004”
(Pedersen m.fl. 2007). Samlet giver
disse undersøgelser et indblik i selvmordadfærd blandt
unge.
24
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Rapporten: MIO’s viden om børn og unge Naluna arusiat
1564710_0025.png
”Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011”-mi niviarsiaqqat 21 %-iisa
aamma nukappiaqqat 5,6 %-iisa oqaluttuaraat ukiup
15
ingerlane­
rani imminut toqorusuttarnermik eqqarsaateqartarsimallutik.
2011-mi nukappiaqqat quliugaangata ataaseq aamma niviar­
siaqqat sisamaagaangata ataaseq imminut toqoriarsimapput.
Aammattaaq misissuinerup ersersippaa inuusuttut pingasuugaa­
ngata marluk imminut toqoriarsimasut misileeqqittarsimasut, af­
faasalu missaasa imminut toqoriarsimanerigaluartik arlaannut
oqaluttuarineq ajorsimavaat. Ataatsimut isigalugu imminut
toqorusullutik eqqarsaateqartartut affaasa missaanik ikileriarsi­
mapput, aammalu niviarsiaqqat imminut toqoriartartut akornan­
ni annertuumik ikileriartoqarsimavoq, nukappiaqqanili taamaat­
toqarani, 2004-mit 2011-mut (Pedersen og Bjerregaard 2012,
Curtis m.fl. 2006).
Nalunaarusiami
”Unges trivsel i Grønland 2004”
inuusuttut im­
minut toqukkusullutik pissusilersortartut pillugit profililiorsi­
mapput. Inuusuttut imminut toqoriarsimasut:
• nooqatigiit akornanni ilinniagarisamikkulluunniit
I
pitsaavallaanngitsumik tunuliaqutaqartarput.
• ngajoqqaamik naleqqussarnissamut ajornartorsiuteqarne-
A
rannik nalaataqakkajussimasarput, uani oqaatigineqarluni
inuusuttut angajoqqaarsiaqartarsimasut/imaluunniit
inuusuttut ilaquttaminni qanigisani imigassamik
ajornartorsiuteqartoqartoq misigisaqarfigisimavaat.
• amatigut sumiginnagaasarsimapput, angajoqqaajusunillu
T
marluusunit nakuuserfigitillutik pillagaasarsimapput.
• mminut toqussimasunik ilisimasarisaqarsimapput.
I
(Curtis m.fl. 2006).
MIPI-p allakkiaata
”Kalaallit Nunaanni inuusuttut akornanni
imminornissamik eqqarsaatit imminoriarnerillu pillugit allak-
kiaq”
erseqqissaavigaa nunap immikkoortuini assigiinngitsuni
nukappiaqqani niviarsiaqqanilu imminut toqoriartut arlassusaasa
assigiinnginneri. Tunumi inuusuttut affai imminut toqoriarsi­
mapput. Kitaata avannaani inuusuttut pingajorarterutaat imminut
toqoriarsimapput, Nuummi 15 %-iullutik Kujataa Kitaanilu 20 %-
iullutik. Aammatta misissuinerup takutippaa niviarsiaqqat nu­
kappiaqqallu imminut toqoriarsimasut amerlanersaat 10-t missaan-
I
”Unges trivsel i Grønland 2011” angav 21 % af pigerne
og 5,6 % af drengene, at de havde haft selvmordstanker
indenfor det seneste år.
14
I 2011 havde én ud af ti drenge
og én ud af fire piger forsøgt at begå selvmord. Desuden
viser undersøgelsen, at to ud af tre unge, der har forsøgt
selvmord, har forsøgt mere end én gang og at halvdelen
ikke har fortalt nogen om selvmordsforsøget. Der er sam­
let set sket en halvering af forekomsten af selvmordstan­
ker samt en væsentlig nedgang i selvmordsforsøg blandt
piger, men ikke for drenge, fra 2004 til 2011 (Pedersen og
Bjerregaard 2012, Curtis m.fl. 2006).
I
”Unges trivsel i Grønland 2004” opstilles en profil for
unge, der rapporterer om selvmordsadfærd. Unge, der har
forsøgt selvmord:
• ar oftere en social eller uddannelsesmæssig
h
mindre privilegeret baggrund.
• ar oftere været udsat for, at deres forældre har haft
h
tilpasningsproblemer, her udtrykt ved, at de unge bor i
familiepleje og/eller at de unge har været vidne til
alkoholproblemer i den nærmeste familie.
• ar oftere været udsat for omsorgssvigt, her
h
i form af fysisk afstraffelse fra forældrenes side.
• ar oftere haft kendskab til personer, der
h
har begået selvmord. (Curtis m.fl. 2006).
MIPI´s ”Notat
om selvmordstanker og selvmordsforsøg i
Grønland”,
peger blandt andet på geografiske forskelle
mellem forekomsten af selvmordsforsøg hos både drenge
og piger. Over halvdelen af de unge i Østgrønland har for­
søgt at begå selvmord. En tredjedel af de unge i Nordvest­
grønland har forsøgt at begå selvmord, hvor andelen i hhv.
Nuuk og Sydvestgrønland udgjorde 15 % og 20 %. Des­
uden peger undersøgelsen på, at en stor andel af de piger
og drenge, som har forsøgt at begå selvmord, har boet i en
15 isissuinerit marluk tassuunakkut sanilliunneqarsinnaanngillat, ”Unges
M
trivsel i Grønland 2004”­mi
apeqqutigineqarmat inuusuttut imminut
toqorusullutik eqqarsaateqarsimanersut, ”Inuusuttuuneq
nalorninartulik
2011”-mili ukiup kingulliup iluani imminut toqorusullutik eqqarsaateqartar­
simanersut apeqqutigineqarluni.
14 e to undersøgelser er ikke sammenlignelige på dette punkt, da
D
der i ”Unges
trivsel i Grønland 2004” spørges ind til hvorvidt de
unge nogensinde har tænkt på at begå selvmord, og der i ”Unges
trivsel i Grønland 2011” spørges ind til selvmordstanker indenfor
det seneste år.
25
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Rapporten: MIO’s viden om børn og unge Naluna arusiat
1564710_0026.png
nik ukioqarlutik nunaqarfimmi najugaqarsimasuusut, inuusut­
tunut imminut toqoriarsimanngitsutut nalunaarsimasunut naleq-
qiullugit. Nukappiaqqat niviarsiaqqallu imminut toqoriarsimane­
rannut kiserliorneq attuumassuteqarpoq, tassami imminut toqori­
arsimasut amerlanersaasa oqaatigaat akulikitsumik kiserliortar­
simallutik (Pedersen m.fl. 2007).
16
bygd i 10 års alderen, set i forhold til de unge der ikke
rapporterede selvmordsadfærd. Både for drenge og piger
ses der en sammenhæng mellem ensomhed og selvmords­
forsøg, idet en markant højere andel af dem, der har for­
søgt at begå selvmord, ofte har følt sig ensomme (Peder­
sen m.fl. 2007).
15
16 Misissuinermi uani taaneqartunit amerlanerit pissutsit sammisallu immin­
nut attuumassuteqartut eqqartorneqarput (Pedersen m.fl. 2007).
15 ndersøgelsen peger på flere sammenhænge end de her nævnte
U
(Pedersen m.fl. 2007).
26
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Rapporten: MIO’s viden om børn og unge Naluna arusiat
1564710_0027.png
InuunerIssuseq
trIvsel
”Ullutsinni
inuusuttuunerup nuannequtaa tassaavoq ikinnguti-
giilluarneq, ikinngutitut imminut nuannaralunitatigeqatigiinneq,
aamma ikinngutigiinnermi soorlu ajornartorsiutinik qaangiini-
arneq.”
Meeqqat atuarfianni atuartoq
VIII
Immikkoortumi tulliuttumi meeqqat inuusuttullu inuunerissu-
saannik misissuinerit inerneri saqqummiunneqassapput. Inuune­
rissuseq meeqqat inuusuttullu inersimasunut, ikinngutinut atuar­
fimmilu ikinngutiminnut attaveqaataat aallaavigalugit allaaseri­
neqassaaq. Tamatuma saniatigut meeqqat inuusuttullu inuuneris­
sutsimikkut imminut naliliiviginerat ilanngunneqassaaq. Immik­
koortumi tassa sammineqassapput meeqqat inersimasullu akor­
nanni tatigeqatigiinneq, kiserliorneq, ajortisaarisarneq aamma
inuunerissutsikkut imminut naliliiviginninneq. Ukiuni qulini
kingullerni misissuinerit arlallit inuusuttut inuunerissusaat misis­
sugarisimavaat, misissuinerit tassaallutik “HBSC-undersøgelsen
2006”, “HBSC-undersøgelsen 2010”, “Unges Trivsel i Grønland
2004”
aammalu
“Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011”.
17
Meeqq ap InersIMasullu akOrnannI
I l I s a r I s I M a s a q at I g II n n e q
Meeqqat inuusuttullu inersimasunik toqqisisimanartitaminnik
oqaloqatigisinnaasaminnillu pisariaqartitsipput. Nalunaarusiami
”Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011”-mit
erserpoq inuusuttut
amerlanerit (83 %) minnerpaamik ataatsimik inersimasumik
ajornartorsiutiminnik, aliasuutiminnik eqqasuutiminillu eqqar­
tueqatissaqartuusut. Tassani annertuseriarneq minnerusoq ”Un-
ges trivsel i Grønland 2004”-mut
naleqqiullugu takuneqarsin­
naavoq. Misissuineruttaaq takutippaa apersorneqartut ilai amer­
lasuutut taasariallit (17 %) inersimasunik alisuutiminnik eqqa­
suutiminnilluunniit oqaloqatissaqanngimmata imaluunniit iner­
simasunut aniatitsinissaminnut assut sapersartarmata. Inuusuttut
illoqarfinni alliartorsimasut annertunerusumik inersimasunut
aniatitsinissartik sapersaatigalugu oqaatigaat, inuusuttunut
nunaqarfimmi alliartorsimasunut naleqqiullugu. Misissuinermi
tassani inuusuttut amerlanerit (77 %) aammattaaq angajoqqaamin­
nut oqaluttuarsinnaanissartik sapersaatiginngilaat (Pedersen og
Bjerregaard 2012). Nalunaarummi ”HBSC-undersøgelsen
2010”
takuneqarsinnaavoq nukappiaqqat niviarsiaqqallu ataataminnut
oqaluttuartarnerminni assigiinngissuseqartut. Nukappiaqqat 12 %-
17 Misissuinerit meeqqat inuusuttullu inuunerissusaat ataatsimut isigalugu
annertunerusumik uani saqqummiunneqartunut sanilliullugu sammivaat,
taakkunani inuunerissuseq peqqissutsimut naleqqersuunnerusarlugu.
”Det gode ved at være ung i dag er at være gode venner,
holde af og stole på hinanden som venner og at arbejde
på venskabet ved f.eks. at løse problemer.”
Folkeskoleelev
VIII
I det følgende præsenteres resultater fra undersøgelser,
der belyser børn og unges trivsel. Trivsel beskrives i den­
ne sammenhæng ud fra børn og unges relationer med
voksne, venner og skolekammerater. Derudover inddra­
ges børn og unges selvvurderede trivsel. Mere specifikt
fokuserer afsnittet således på fortrolighed mellem barn
og voksen, venner, ensomhed, mobning samt selvvurderet
trivsel. Inden for de seneste ti år har flere undersøgelser
forholdt sig til unges trivsel, såsom HBSC-undersøgelser­
ne og Unges Trivsel undersøgelserne.
16
FOrtrOlIghed MelleM barn Og vOksen
Børn og unge har behov for voksne, som de er trygge ved
og tør betro sig til. Af ”Unges
trivsel i Grønland 2011”
fremgår det, at de fleste unge (83 %) både har mindst én
voksen at betro sig til ved problemer, sorger og bekymrin­
ger. Dette viser en lille stigning set i forhold til ”Unges
trivsel i Grønland 2004”. Desuden viser undersøgelsen,
at en forholdsvis stor andel (17 %) af de adspurgte ikke
havde nogen voksne at betro sig til eller fandt det meget
svært eller svært at betro sig til voksne. Unge, der var op­
vokset i en by, angav i højere grad at have svært ved at
betro sig til voksne, end unge der var opvokset i en bygd.
Ifølge denne undersøgelse havde de fleste unge (77 %)
desuden let ved at betro sig til deres forældre (Pedersen
og Bjerregaard 2012). I
”HBSC-undersøgelsen 2010”
fandt man en tydelig forskel på, hvorvidt drenge og piger
betror sig til deres far. 12 % af drengene i undersøgelsen
fandt det svært at betro sig til deres far om noget, der vir­
kelig bekymrede dem og dette gjaldt for næsten dobbelt
så mange af pigerne (23 %) (Niclasen og Bjerregaard
2011).
16 ndersøgelserne forholder sig til børn og unges trivsel i et bre­
U
dere perspektiv end det her præsenterede, da de ofte fokuserer på
trivsel ud fra en sundhedsfaglig vinkel.
27
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Rapporten: MIO’s viden om børn og unge Naluna arusiat
1564710_0028.png
iisa misissuinermi peqataasut ataatartik assut ernumassutigisa­
minnik oqaluttuarfigissallugu sapersaatigisarpaat, niviarsiaqqalli
marloriaataasa sapersaatigisarlugu (23 %) (Niclasen og Bjerre­
gaard 2011).
IkInngutIt kIserlIOrnerlu
Nalunaarusiami
”Unges trivsel i Grønland 2004” inuusuttut ino­
qatimininnut attaveqartarnerat inuunerissusaannut atalluinnar­
poq, inuusuttut tamatigut iluarusuttutut qiimasutullu misigisartut
oqaluttuarmata arlalinnik ikinnguteqarlutik (Curtis m.fl., 2006).
Misissuinermi
”HBSC-undersøgelsen 2010” meeqqat 90 %-iisa
oqaluttuaraat ikinngutitik naammagisimaaralugit imaluunniit as­
sut naammagisimaaralugit. Ikittunnguit 2 %-it ikinnguteqanngil­
lat, nukappiaqqalli 64 %-ii aamma niviarsiaqqat 70 %-ii sisama­
nik imaluunniit amerlanerusunik ikinnguteqarput. Ammattaaq
misissuinermi erserpoq meeqqat atuareernermi kingorna unnuk­
kullu ikinngutitik assut ilagisaraat (Niclasen og Bjerregaard
2011). Meeqqat amerlanerit apersorneqartut misissuinermi
”Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011”-mi
aamma ikinngutinut
klassimilu atuaqatiminnut arlalinnik attaveqartarput. Kiisalu mi­
sissuinerup takutippaa meeqqat amerlanerit (93 %) minnerpaa-
mik ataatsimik ukioqatiminnik oqaloqatikkuminarisaminnik
ornitassaqartartut (ikinngutit, angutaatigisaq/arnaatigisaq, qatan-
ngutit) (Pedersen og Bjerregaard 2012).
18
Nalunaarusiami
”Kalaallit Inuiaqatigiivini Inuusuttuaqqat. Inuusuttuaqqat Ino-
qatigiinnermi Ajornartorsiutit Periarfissallu Pillugit Ilisimasaat
Isummertariaasaallu” inuusuttut sisamararterutaat oqaluttuarput
ukioqatitik inoqatit akornanni ajornartorsiutitik pillugit ilaannik­
kut oqaloqatigisarlugit, sinnerilu qaqutikkut taamaasiortarput,
oqaloqatiginninngisaannarlutilluunniit (Christensen 2013).
Nalunaarusiani misissuinerit tikkuussipput meerarpassuit inuu-
suttorpassuillu ukioqatiminnut pitsaasumik attaveqartuusut,
meerarpassuillu ataatsimik arlalinnilluunniit ikinnguteqartuu ut.
s
Misissuinerit aamma ersersippaat inuusuttut arlalissuit kiserlior­
tutut misigisimasartut. Nalunaarusiami
”Kalaallit Nunaanni
Meeqqat” paasinarsivoq meeqqat kalaallit 8 %-ii ataatsimuussut­
sip avataaniittuusut (Christensen m.fl. 2008). Aammat aarlu
t
nalunaarusiami
”Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011”
erserpoq
inuusuttut apersorneqartut 8 %-ii kiserliukkajuttuusut, naak alla­
nik peqateqarusukkaluarlutik misigisimasarlutik. Misissuinerup
venner Og ensOMhed
I
”Unges trivsel i Grønland 2004” fandtes en tæt sam­
menhæng mellem unges sociale relationer og trivsel, såle­
des at de, der ofte følte sig veloplagte og fulde af liv, an­
gav at have flere venner (Curtis m.fl., 2006). I ”HBSC-un-
dersøgelsen 2010” angav i alt 90 % af de adspurgte børn,
at de var tilfredse eller meget tilfredse med deres venner.
En meget lille andel på 2 % havde slet ikke nogen venner,
mens i alt 64 % af drengene og 70 % af pigerne havde fire
eller flere venner. Desuden viste undersøgelsen, at børne­
ne også var meget sammen med deres venner både efter
skoletid og om aftenen (Niclasen og Bjerregaard 2011).
Majoriteten af de adspurgte børn i ”Unges
trivsel i Grøn-
land 2011” havde også flere gode relationer til venner og
klassekammerater. Desuden viste undersøgelsen, at de
fleste børn (93 %) har mindst en jævnaldrende (venner,
kæreste, søskende), som de har nemt ved at betro sig til
(Pedersen og Bjerregaard 2012).
17
I undersøgelsen ”Ung
i
det grønlandske samfund. Unges viden og holdning til
sociale problemer” angiver en fjerdedel af de unge, at de
taler med jævnaldrende om sociale problemer en gang
imellem og resten gør det sjældent eller aldrig (Christen­
sen 2013).
De ovenstående resultater peger på, at en stor andel børn
og unge har gode relationer til jævnaldrende og at mange
børn har en eller flere venner. Undersøgelserne peger dog
samtidig på, at en del unge føler sig ensomme. Af ”Børn
i Grønland” fremgår det, at 8 % af alle grønlandske børn
er placeret uden for fællesskabet (Christensen m.fl. 2008).
Ligeledes fremgår det af
”Unges trivsel i Grønland
2011”, at 8 % af de adspurgte unge ofte følte sig alene,
selvom de havde lyst til at være sammen med andre. Des­
uden peger undersøgelsen på, at der er en sammenhæng
mellem social ulighed og ensomhed, således at børn, der
vurderer familiens velstand som lav, ofte føler sig uønsket
18 isissuinerit marluk meeqqat inuusuttullu ukioqatigiiaanit assigiinngit-
M
suusunit marluusunit misissuinernit paasisat tunngavigaat. ”Inuusuttuuneq
nalorninartulik 2011”­mi
meeqqat atuarfiani atuartut 15-16-inik ukiullit
sammineqarput, ”HBSC-undersøgelsen
2010”-imi meeqqat atuarfianni
atuartut 11-17-inik ukiullit akissutaat tunngaviullutik.
17 e to undersøgelser arbejder med data fra to forskellige alders­
D
grupper af børn og unge. I ”Unges
trivsel i Grønland 2011”
består målgruppen af 15-16 årige folkeskoleelever, hvorimod
HBSC-undersøgelsen baseres på svar fra 11-17 årige folkeskole­
elever.
28
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Rapporten: MIO’s viden om børn og unge Naluna arusiat
1564710_0029.png
aamma tikkuussiffigaa inoqatit akornanni naligiinnginneq kiser­
liornerlu imminnut attaveqartuusut, tassalu meeqqat ilaquttamin­
nik pissakinnerusutut naliliisimasut tassaakkajuttarmata allanit
ilagineqarumanatik kiserliorlutillu misigisartut. Aamma ilagine­
qarumanani kisimiittutut misigisaqartarneq inersimasunut atta­
veqartarnermut attuumassuteqarpoq, tassami inuusuttut inersi­
masunut oqaluttuarnissaminnik ajornakusoortitsisartut inersima­
sunilluunniit oqaloqatissaqanngitsut tassaasarmata ilagineqaru­
manatik kisimiittutut misigisartut. Misissuinerup aamma tik­
kuussiffigaa meeqaat arlallit nunaqarfimmi alliartorsimasut ilagi­
neqarumanatik kisimiittutut misigisartut, meeqqanut illoqarfim­
mi alliartorsimasunut naleqqiullugit. Kiserliornermik sivisuumik
misigisimaneq inuunerissuseqannginnermut takussutissaavoq,
meeqqallu ineriartorneranut kinguneqarsinnaalluni (Pedersen og
Bjerregaard 2012). MIPI-p allakkiaani
”Inuusuttut akornanni
atugarissaarneq pillugu allakkiaq” annikitsumik inuunerissuse­
qarneq kiserliornermut attuumassuteqarpoq. Niviarsiaqqat affai
sinnerlugit (54 %) annikitsumik inuunerissuseqartutut misigisi­
masut ilaannikkut imaluunniit akulikitsumilluunniit ilagineqaru­
manatik kiserliortutut misigisimasarput, taakkulu tassaapput ni­
viarsiaqqat inuunerissuseqarluartutut misigisimasut pingajorar­
terutaat. Nukappiaqqat annikinnerusumik inuunerissuseqarlutik
misigisimasartut 37 %-iupput, nukappiaqqallu pitsaasumi inuu­
nerissuseqartutut misigisimasut 23 %-iupput (Dahl-Petersen
2006).
nIk assa asarneq
Nikassaasarneq nunani amerlasuuni meeqqanut inuusuttunullu
atatillugu unamminarnerpaatut nalilerneqartarpoq, ajortisaari­
nerlu pillugu misissuinerni paasinarpoq nikassaasarneq aamma
Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu akornanni atuuttuusoq.
Nikassaasarneq sakkortuunik kinguneqarsinnaavoq; nikassaari­
sumut aamma nikassarneqartumut, aammali nikassaarinermut
uniinnarlutik isiginnaaginnartuusunut (Pedersen og Bjerregaard
2012, Niclasen og Bjerregaard 2011).
Nalunaarusiat HBSC-minngaanneersut takutippaat nikassaasar­
neq Kalaallit Nunaanni assut atugaasoq, aamma atuartut nikas­
saasartut imaluunniit nikassarneqartartut tassaasut navianaa-
tilimmik pissusilersuutinik annertunerusumik pissusilersortar­
tuusut soorlu pujortartarlutik imigassartortarlutillu (Niclasen
m.fl. 2007, Niclasen og Bjerregaard 2011). Nalunaarusiami
”HBSC-undersøgelsen 2010”
meeqqat 90 %-iisa oqaluttuaraat
nikassarneqarsimanatik imaluunniit qaammammut 2-3-riarlutik
nikassarneqarsimallutik imaluunniit qaqutikkut nikassarneqar­
tarlutik. Tamanna
“HBSC-undersøgelsen 2006”
naleqqiullugu
pitsanngoriarnermik takutitsivoq, taamani meeqqat 85 %-ii taama
29
alene. Desuden ses en sammenhæng mellem at føle sig
uønsket alene og relationen til voksne, i det unge, der fin­
der det vanskeligt at betro sig til voksne eller som ikke
har nogle voksne at betro sig til, oftere føler sig uønsket
alene. Ligeledes peger undersøgelsen på, at flere børn, der
er opvokset i en bygd, ofte føler sig uønsket alene end
børn der er opvokset i en by. En vedvarende følelse af
ensomhed er et tegn på mistrivsel og kan få betydning for
børns udvikling (Pedersen og Bjerregaard 2012). MIPI´s
”Notat om unge med god trivsel” peger på en sammen­
hæng mellem mindre god trivsel og ensomhed. Over
halvdelen (54 %) af piger med mindre god trivsel føler sig
engang imellem eller ofte uønsket alene, hvor denne andel
udgør en tredjedel af piger med god trivsel. Andelen er 37
% for drenge med mindre god trivsel og 23 % for drenge
med god trivsel (Dahl-Petersen 2006).
MObnIng
Mobning anses for at være en af de største udfordringer i
forhold til børn og unge i mange lande og undersøgelser
på området viser også, at mobning finder sted blandt børn
og unge i Grønland. Mobning kan have alvorlige konse­
kvenser; både for den der bliver mobbet og den der mob­
ber, men også for de øvrige passive vidner til mobningen
(Pedersen og Bjerregaard 2012, Niclasen og Bjerregaard
2011).
HBSC-undersøgelserne har vist, at mobning er et udbredt
fænomen i Grønland og at elever, der enten mobber eller
bliver mobbet, udviser en højere grad af risikoadfærd,
som for eksempel rygning og indtag af alkohol (Niclasen
m.fl. 2007, Niclasen og Bjerregaard 2011). I ”HBSC-un-
dersøgelsen 2010” angav 90 % af børnene, at de aldrig
var blevet mobbet eller var blevet mobbet 2-3 gange om
måneden eller sjældnere. Dette viser en positiv udvikling
i forhold til HBSC-undersøgelsen i 2006, hvor 85 % af
børnene havde angivet dette. Udviklingen viste dog også,
at de børn, som følte sig mobbet i 2010, oplevede det hyp­
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Rapporten: MIO’s viden om børn og unge Naluna arusiat
1564710_0030.png
nalunaarsimammata. Ineriartorneruttaaq takutippaa meeqqat
2010-mi nikassarneqartutut misigisimasartut, 2006-imi akuli­
kinnerusumik nikassarneqartarlutik misigisarsimammata (Nicla­
sen m.fl. 2007, Niclasen og Bjerregaard 2011). Aamma taama
nalunaarusiaq
”Inuusuttuunq nalorninartulik 2011”
takussutissa-
qarpoq, tassani atuartut 85 %-ii oqaluttuarput nikassarneqarsi­
manatik imaluunniit qaammatini kingullerni marlussunni ikitto­
riaannarlutik nikassarneqarsimasutut oqaluttuarlutik. Akerlianil­
li atuartut quliugaangata ataaseq sapaatip akunneranut minner­
paamik ataasiarluni nikassarneqartarsimavoq. Aammattaa misis­
suinerup takutippaa inuusuttunit pingasuusunit sapaatip akunne­
ranut nikassarneqartartunit ataaseq nammineq aamma inuusut­
tunut allanut nikassaasartuusoq (Pedersen og Bjerregaard 2012).
I n u u n e r I s s u t s I k k u t I M M I n u t n a l I l II v I g I n e q
Nalunaarusiami
”The Good Childhood Report 2014”
meeqqat
inuusuttullu inuunerissutsikkut imminut naliliiviginerat nunani
19
arlalinni assigiinngitsuni uuttortarneqartarpoq. Inuunerissutsik­
kut imminut naliliivigineq uuttuutit arlalissuit atorlugit uuttortar­
neqartarpoq, soorlu meeqat inuusuttullu namminneq inuunermik
pitsaasusaannik misigisimanerat, peqqissuseq, qanoq atuarfimmi
assoroortiginerat, angajoqqaanut kammalaatiminnullu attavikkut
aamma ajoqutinut takussutissat amerlassusaatigut. Nalunaarusia­
mi erserpoq meeqqat kalaallit inuunerissutsikkut imminut qaffa­
sissumik naliliivigisartut. Kalaallit Nunaat nalunaarusiami qaffa­
sinnerit sisamaattut inisseqqavoq (Pople m.fl. 2014).
pigere end i 2006 (Niclasen m.fl. 2007, Niclasen og Bjer­
regaard 2011). Et lignende mønster findes i ”Unges
trivsel
i Grønland 2011”, hvor 85 % af de adspurgte elever aldrig
har følt sig mobbet eller var blevet mobbet få gange inden
for de seneste par måneder. Til gengæld havde én ud af ti
af eleverne følt sig mobbet mindst en gang om ugen. Sam­
tidig viser undersøgelsen, at godt én ud af tre unge, der
følte sig mobbet ugentlig, selv mobbede andre ugentligt
(Pedersen og Bjerregaard 2012).
s e lv v u r d e r e t t r I v s e l
I rapporten ”The
Good Childhood Report 2014” måles
børn og unges selvvurderede trivsel i en række forskellige
lande.
18
Selvvurderet trivsel måles ud fra en lang række
parametre som for eksempel børn og unges egen opfattel­
se af deres livskvalitet og helbred, hvor pressede de føler
sig i skolen, deres relationer til forældre og kammerater
samt antal symptomer. Rapporten viser, at grønlandske
børn har en høj score på indekset for selvvurderet trivsel.
Grønland ligger nummer fire på listen over lande i rap­
porten (Pople m.fl. 2014).
19 nuummarissutsikkut imminut naliliivigineq nutsernerpoq uannga
I
Subjective
wellbeing, nalunaarusiami atorneqartumit.
18
Selvvurderet trivsel er en oversættelse af termen
Subjective wellbeing, som bruges i rapporten.
30
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Rapporten: MIO’s viden om børn og unge Naluna arusiat
1564710_0031.png
Meeqqat pIItsuutItaasut
børneFattIgdOM
”Annikitsumik
isertitaqartartuni ilaqutaqarnerma nikallortittar-
paanga. Inuusuttut allat aningaasaateqartuaannartut usornar-
tarput, nammineq aningaasaateqanngikkaanni. Meeqqat suli-
sartunik angajoqqaallit usornartarput. Nerisassaaleqilluni peq­
qinnanngilaq.”
Niviarsiaraq 15-inik ukiulik
IX
Meeqqat pillugit isumaqatigiissummi artikel 27-mi allaqqa-
voq ”Meeqqap kialluunniit inuuniarnera pitsaasuusariaqar-
poq, meeqqap timikkut, tarnikkut, anersaakkut, ileqqoris-
saarnikkut inooqatillu akornanni ineriartornerani pisari-
aqartinneqarmat”.
Artikeli meeqqap ineriartorneranut tapersi­
utaasussanik minnerpaamik piumasaqaataasunik tunngaviusunik
najoqqutassaqarpoq:
• eeqqat nerisassaqassapput, atisassaqassapput,
M
angerlarsimaffeqassallutillu
• eeqqat ukiuminnut naleqquttumik tamakkiisumillu
M
ineriartorsinnaassapput
• eeqqat tamarmik naligiimmik periarfissinneqassapput
M
Ukiuni kingulliunerusuni misissuinerit arlallit saqqummersinne­
qartarput, Meeqqat pillugit Isumaqatigiissummut naleqqiullugit
meeqqat inuuniarneranut misissuisimasunik. MIPI-p saqqum­
mersissimavai nalunaarusiat tulleriaat
”Kalaallit Nunaanni
meeqqat inuuniarnerat”
2008­mi aamma MIO­p 2013­imi
saqqummersippaa
”Meeraq kinaluunniit piitsuutitaalluni pero-
riartussanngilaq”.
MIO-p nalunaarusiaani erserpoq Kalaallit
Nunaanni meeqat 11,7 %-ii 2010-mi allanut naleqqiullugit
piitsuutitaasut, tamanna ima nassuiarlugu isertitaqartuni median­
indkomstit 50 %-iinit minnerusuneersut (<50 % af medianind­
komsten) (19,8 % nassuiarlugit <60 %).
20
Meeqqat Kalaallit
Nunaanni piitsuutitaasut taamaalilluni Tuluit Nunaanni, Canada­
milu piitsuutitaassusaannut assersuunneqarsinnaavoq, USA-milu
piitsuutitaassutsimit annikinnerulluni. Nunanut Avannarlernut
sanilliullugu meeqqat Kalaallit Nunaanni piitsuutitaasut amerla­
nerupput. Nalunaarusiap aammattaaq takutippaa meeqqat
ilaqutariinni piitsuni inuusut amerlasusaat 2002­2010­mi assi­
giinngiiaartuusut, taamaattumillu iluamik assigiiaarnerusumik
”At
leve i en familie med lav indkomst, gør mig ked af det.
Man misunder at se andre unge, som altid har penge, når
man selv mangler penge. Man misunder børn med foræl-
dre, der har arbejde. Det er ikke sundt at mangle mad.”
Pige, 15 år
IX
Af
artikel 27 i Børnekonventionen fremgår det, at
”Ethvert barn har ret til den levestandard, der kræves
for barnets fysiske, psykiske, åndelige, moralske og
sociale udvikling”.
Artiklen indeholder nogle grundlæg­
gende normer for, hvilke omstændigheder der som mini­
mum kræves for at understøtte barnets udvikling:
• ørn skal have adgang til mad, tøj og bolig
B
• ørn skal kunne udvikle sig alderssvarende og fuldt ud
B
• lle børn skal gives lige muligheder
A
I løbet af de seneste år er der publiceret flere undersø­
gelser, som forholder sig til børns levestandard i hen­
hold til Børnekonventionen. MIPI har publiceret rap­
portserien ”Børns
levestandard” i 2008 og MIO ud­
gav
”Ingen børn skal vokse op i fattigdom”
i 2013.
MIO´s rapport viser, at 11,7 % af alle børn i Grønland
levede i relativ fattigdom i 2010, defineret ved <50 %
af medianindkomsten (19,8 % defineret ved <60 %).
19
Børnefattigdomsniveauet i Grønland lå således på
samme niveau som Storbritannien og Canada og på et
lavere niveau end USA. Sammenlignet med de nordi­
ske lande er andelen af børn der vokser op i fattigdom
i Grønland større. Desuden viser rapporten, at andelen
af børn i fattige familier varierede i perioden fra 2002-
2010, og der kan således ikke påvises en tydelig ten­
dens. Der er til gengæld sket et fald i andelen af børn i
vedvarende fattigdom fra 5,6 % i perioden 2002-2004
til 3,1 % i perioden 2008-2010 (<50 %) (Pedersen m.fl.,
20 edianindkomsten tassaavoq innuttaasuni qaffasinnerpaamik
M
appasinnerpaamillu isertitaqartartut akornanni isertitaqartartunut taaguut.
Taama isertitaqartartunit isertitaqarnerusartut isertitakinnerusartullu
amerlaqatigiittarput.
19 edianindkomsten er den mellemste indkomst for befolkningen.
M
Lige mange får mere eller mindre end medianindkomsten.
31
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Rapporten: MIO’s viden om børn og unge Naluna arusiat
1564710_0032.png
takussutissartaqanngilaq. Akerlianilli meeqqat ingerlaavartumik
piitsuusutut nalilerneqartut akornanni ikileriartoqarsimavoq pif­
fissami 2002-2004-mi 5,6 %-imit piffissami 2008-2010 (<50 %)
3,1 %-imut (Pedersen m.fl., 2013).
21
MIPI­p nalunaarusiaani tul­
leriinni ”Meeqqat
pissakilliortut – Ilaqutariinni aningaasarlior-
tuni meeqqanik angajoqqaanillu apersuilluni misissuineq”,
er-
seqqissarneqarpoq meeqqat piitsuullutik inuusut amigaatigisa­
raat nerisassat peqqinnartut, atisassat tulluartut aamma angerlar­
simaffik angerlarsimaffigissallugu ajunngitsoq. Meerarpassuit
arlallit sunngiffimminni suliffissarsiortarput, taamaaliorusuttar­
nerannullu ilaquttat aningaasatigut ikiorserusullugit kissaataat
tunngaviusarpoq. Aammattaaq misissuinerup takutippaa meeqqat
ilaqutariinni pissarissaarpallaanngitsuni alliartortut meeraqati­
mik akornanni ataatsimuussutsip avataaniittutut misigisimasartut
ilaatigut ajortisaarneqartaramik aamma sunngiffimmi sammis­
assanik peqataasannginnerat peqqutaaqataalluni (Nielsen og
Wulf 2007a). Meeqqat taakku Meeqqat pillugit Isumaqatigiis­
sutip artikel 27-ianut naapertuutinngitsunik atugaqarlutik inuup­
put. Tamatuma kingunerivaa meeqqat inersimasuaqqatut alliar­
tortuusut meeraanatik, taamaalillutillu meeraqatitik assigalugit
ineriartorsinnaanermik periarfissinneqaratik (Nielsen og Wulf
2007b).
Nalunaarusiap
”Meeraq kinaluunniit piitsuutitaalluni peroriar-
tussanngilaq”
tikkuussiffigaa meeqqat akornanni piitsuussuseq
aamma inoqatigiit akornanni naligiinngissuseq inuttut ajornar­
torsiutinut arlalissuarnut meeqqallu inuunerissusaannut tunnga­
sunut attuumassuteqartuusut, soorlu ilaqutariinni imigassamik
atornerluineq, angerlarsimaffimmi nakuusertarneq, inuusuttut
akornanni imminut toqorusussuseqarnermik pissusilersortarneq,
peq issutsikkut imminut naliliivigineq aamma aarlerinartunik
q
pissusilersornernut soorlu imigassartorneq aamma tupatorneq.
Meeqqat akornanni piitsuuneq taamaalilluni meeqqat inuusuttul­
lu inooqatigiit akornanni arlalissuarnik ajornartorsiuteqalernis­
saannut kinguneqalersitsisarpoq, tassalu ineriartornerannut im­
minullu paasisimanerannut annertuumik kinguneqarsinnaalluni.
2013).
20
Første del af MIPI´s rapportserie
”Børn med
afsavn – interviewundersøgelse med børn og forældre i
familier med knap økonomi” peger på, at flere børn, der
lever i fattigdom, oplever at mangle basale ting som næ­
rende mad, passende tøj og en rimelig bolig. Mange af
børnene vælger at få et fritidsjob og motivationen grun­
der i et ønske om at hjælpe familien økonomisk. Des­
uden viser undersøgelsen, at børn, der lever i familier
med knap økonomi, oplever at være uden for det sociale
fællesskab blandt andet på grund af mobning og mang­
lende deltagelse i fritidsaktiviteter (Nielsen og Wulf
2007a). Disse børn lever således under vilkår, som ikke
lever op til Børnekonventionens artikel 27. Konsekven­
sen er, at børnene vokser op som små voksne i stedet for
børn og dermed ikke får lov til at udvikle sig på lige fod
med andre børn (Nielsen og Wulf 2007b).
”Ingen børn skal vokse op i fattigdom” peger på, hvor­
dan børnefattigdom og social ulighed hænger sammen
med en lang række sociale problemstillinger og børns
trivsel, såsom alkoholmisbrug i familien, vold i hjem­
met, selvmordsadfærd blandt unge, selvvurderet helbred
samt risikoadfærd som indtagelse af alkohol og rygning.
Børnefattigdom er således en indgang til en lang række
sociale problemstillinger for børn og unge og kan have
alvorlige konsekvenser for deres udvikling og selvfor­
ståelse.
21 MIPI­p tulleriiaarlugit nalunaarusiaani
”Kalaallit Nunaanni meeqqat
piitsuunerat – inoqutigiit meerartallit isertitaat kisitsisinngorlugit paasis-
sutissat atorlugit misissueqqissaarneq”
meeqqat 2004­mi piitsuussusaat
qanoq innersoq takutippaat (Schnohr m.fl. 2007).
20 en anden del af MIPI´s rapportserie, ”Børnefattigdom
i
D
Grønland – en statistik analyse af indkomstdata for husstande
med børn”, viser et øjebliksbillede af børnefattigdomsniveauet i
2004 (Schnohr m.fl. 2007).
32
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Rapporten: MIO’s viden om børn og unge Naluna arusiat
1564710_0033.png
Meeqqat Inuusuttullu
InnarluutIllIt
børn Og unge
Med handICap
Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu innarluutillit pillugit
annikitsuinnarmik ilisimasaqartoqarpoq. Meeqqat inuusuttullu
innarluutillit atugarisaat pillugit imaluunniit kisitsisit paasis-
sutissiisut pillugit nutaanerusunik misissuisoqarsimanngilaq.
Deloittep nalunaarusiaani ”Analyse
og evaluering af døgninstitu-
tionsområdet” erserpoq ullukkut unnuakkullu paaqqinniffeqar­
toq 7-inik aamma ataatsimut meeqqanut inersimasunullu innar­
luutilinnut paaqqinniffeqartoq 4-nik (satellitinstitutioner) 2010-
mi. Paaqqinniffiit nalunaarutaat malillugit meeqqat inersimasullu
inissitat amerlanerpaartaat annertuumik ineriartornermikkut in­
narluuteqartuusut (Deloitte 2011).
22
Meeqqat innarluutillit meeqqatulli allatut assigiinnik pisinnaati­
taaffeqarnissaat qulakkeerneqartussaavoq. Meeqqt pillugit isu­
maqatigiissummi
artikel 23-mi allaqqavoq meeqqat innar-
luutillit immikkut ittumik illersorneqarnissaminnik pisin-
naatitaaffeqartut. Tamatuma saniatigut Meeqqat pillugit
Isumaqatigiissutip artikeliisa allat meeqqat inuusuttullu in-
narluutillit arlalitsigut allatigut pisinnaatitaaffeqartippaat,
soorlu ilinniartitaanikkut, sunngiffimmi sammisassaqarnik-
kut, peqqissutsikkut il.il.
Nalunaarusiap
“Nunarsuarmioqati-
giit isumaqatigiissutaasa meqqaat pisinnaatitaaffiinut sunniu­
taasa misissuataarneqarneri” taakkartorpaa Kalaallit Nunaanni
meeqqat inuusuttullu annertuumik innarluutillit pisinnaatitaaffii
ilaatigut inatsiseqartitsinikkut arajutsineqartartut. Tassani soorlu
pineqarpoq meeqqat inuusuttullu annertuumik innarluutillit inis­
sinneqarneranut atatillugu ilanngutitinneqartarnerat amigartoq
aamma ilaquttanut attaveqarnissaannut periarfissat annikippal­
laartut (Hansen 2014).
Meeqqat inuusuttullu innarluutillit atuarnerannut tunngatillugu
nalunaarusiami
“Naalakkersuisut
ilinniartitaanermut piler-
saarutaat II”-mi
taakkartorneqarpoq
2012-imi atuartoqartoq
502-nik annertusisamik immikkut atuartinneqartartunik, im­
mikkut ittumik klassini (62 %), holdikkartuni (22,6 %), kisimik
atuartinneqartartuni (11,9 %) imalunniit immikkut ikiortilerlugit
(1,9 %) (Namminersorlutik Oqartussat Selvstyre 2014e).
Der er meget begrænset viden om vilkårene for børn og
unge med handicap i Grønland. Der foreligger ingen nye­
re undersøgelser af vilkår eller nøgletal for børn og unge
med handicap. Af Deloittes rapport ”Analyse
og evalue-
ring af døgninstitutionsområdet” fremgår det, at der var
7 døgninstitutioner samt 4 satellitinstitutioner for børn og
voksne med vidtgående handicap i 2010. Ifølge institutio­
nerne er hovedparten af de anbragte børn og voksne med
vidtgående handicap udviklingshæmmede (Deloitte
2011).
21
Børn med handicap skal sikres samme rettigheder som
andre børn. Børnekonventionens
artikel 23 giver børn
med handicap ret til ekstra beskyttelse. Derudover gi-
ver Børnekonventionens øvrige artikler børn og unge
med handicap en række rettigheder på væsentlige
områder, såsom uddannelse, fritid, familieliv, sund-
hed m.m.
Rapporten
”Gennemgang af internationale
konventioners betydning for barnets rettigheder”
peger
på, at rettighederne for børn og unge med vidtgående han­
dicap i nogle henseender overses i forbindelse med lov­
givning i Grønland. Dette gælder for eksempel manglen­
de inddragelse af børn og unge med vidtgående handicap
i forbindelse med anbringelser samt begrænsede mulig­
heder for kontakt med familie (Hansen 2014).
Vedrørende børn og unge med handicap og skoleområdet
viser rapporten
”Naalakkersuisuts
uddannelsesplan
II”, at der i
2012 var 502 elever, som modtog vidtgående
specialundervisning enten i specialklasse (62 %), på hold
(22,6 %), eneundervisning (11,9 %) eller personlig as­
sistance (1,9 %) (Grønlands Selvstyre 2014e).
22 alunaarusiami erseqqissarneqarpoq qanoq Kalaallit Nunaanni meeqqat
N
inissitat amerlatiginersut, meeqqalli inissinneqarsimaneranut pissutsit
immikkoortiterneqarsimanngillat, taamaammat meeqqat annertuumik
innarluutillit qanoq amerlatigisut allaqqanngilaq.
21 apporten opgiver desuden et samlet antal af anbragte børn i
R
Grønland og differentierer således ikke mellem årsager til anbrin­
gelserne, hvorfor det ikke er angivet, hvor stor en andel børn med
vidtgående handicap udgør.
33
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Rapporten: MIO’s viden om børn og unge Naluna arusiat
1564710_0034.png
MIsIssuInerIt
pIngaarnerIt
Centrale
undersøgelser
Sundhed på toppen – Resultater fra Health Behaviour in
School-aged Children (HBSC) undersøgelsen i Grønland
(2006)
Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) tassaavoq
nunat assigiinngitsut akornanni meeqqat atuartut peqqissusaan­
nik, peqqissutsikkullu ileqquinut tunngasunut immersugassat
atorlugit apersuineq. Kalaallit Nunaat misissuinermut tassunga
ukiuni 1994, 1998, 2002, 2006 kingullermillu 2010 peqataavoq.
Nalunaarusiap uuma 2006 tunngavigaa. Atuarfiit tamarmik 5.-10.
klassiutillit misissuinermut peqataanissamut periarfissaqarput,
atuarfiillu peqataasut nuna tamakkerlugu siammarsimapput. Atu­
arfinni ataasiakkaani nunalu tamakkerlugu ataatsimut isigalugu
piffissap ingerlanerani ineriartornermik malinnaanissamik peri­
arfissiivoq. Misissuinerup ”HBSC-undersøgelsen
2006”
atuartut
2.462-it akissutaat tunngavigaat, tassanilu sammisat assigiin-
ngitsut qaammarsaaffigineqartut tassaallutik peqqissutsikkut im­
minut naliliivigineq, timimik atuineq, nerisassat, kigutitigut peq-
qissuseq, imigassaq, hash, naamaartarneq, nakuuserneq, ajorti­
saarineq il.il.
Folkesundhed blandt skolebørn
– resultater fra HBSC Greenland undersøgelsen 2010
Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) tassaavoq
nunat assigiinngitsut akornanni meeqqat atuartut peqqissusaan­
nik, peqqissutsikkullu ileqquinut tunngasunut immersugassat
atorlugit apersuineq. Kalaallit Nunaat misissuinermut tassunga
ukiuni 1994, 1998, 2002, 2006 kingullermillu 2010 peqataavoq.
Nalunaarusiap uuma 2010 tunngavigaa Atuarfiit tamarmik 5.-10.
klassiullit misissuinermut peqataanissamut periarfissaqarput,
atuarfiillu peqataasut nuna tamakkerlugu siammarsimapput. Atu­
arfinni ataasiakkaani nunalu tamakkerlugu ataatsimut isigalugu
piffissap ingerlanerani ineriartornermik malinnaanissamik peri­
arfissiivoq. ”HBSC-undersøgelsen
2010” atuartut 2.182-it akissu-
taat tunngavigaat, tassanilu sammisat assigiinngitsut qaammar-
saaffigineqartut tassaallutik peqqissutsikkut imminut naliliivigi­
neq, timimik atuineq, nerisassat, kigutitigut peqqissuseq, imi-
gassaq, hash, naamaartarneq, nakuuserneq, ajortisaarineq il.il.
Nalunaarusiami 2010-mi immikkut sammineqarpoq atuartut
akornanni inuit peqqissusiat, nalunaarusiami ”Inuuneritta – lad
os få et godt liv”-mi kalaallit peqqissusiannik suliaqarfiusumik
pingaartillugit ukkatat aallavigalugit. Taama nalunaarusiaq
”HBSC-undersøgelsen 2010” Inuunerittap ingerlarngata qeqqata
missaanut naliliinerut atorneqarsinnaavoq. Misissuineq kingulli­
unerusoq nammassineqarpoq upernaaq 2014-imi, maannalu mi­
sissoqqissaarneqarpoq 2015-imilu saqqummissalluni.
Sundhed på toppen – Resultater fra Health Behavi-
our in School-aged Children (HBSC) undersøgelsen i
Grønland i 2006
Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) er en
international spørgeskemaundersøgelse om skolebørns
sundhed og sundhedsvaner. Grønland har deltaget i årene
1994, 1998, 2002, 2006 og senest i 2010. Denne rapport
bygger på undersøgelsen fra 2006. Alle skoler med elever
fra 5. til 10. klasse har mulighed for at deltage i undersø­
gelsen og de deltagende skoler er fordelt over hele landet.
Det gør det muligt at følge udviklingen over tid på de en­
kelte skoler og på landsplan. ”HBSC-undersøgelsen
2006” er baseret på 2.462 elevers besvarelser og
belyser
en bred vifte af temaer som selvvurderet helbred, fysisk
aktivitet, kostvaner, tandsundhed, alkohol, hash, snifning,
vold mobning mm.
Folkesundhed blandt skolebørn
– resultater fra HBSC Greenland undersøgelsen 2010
Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) er en
international spørgeskemaundersøgelse om skolebørns
sundhed og sundhedsvaner. Grønland har deltaget i årene
1994, 1998, 2002, 2006 og senest i 2010. Denne rapport
bygger på undersøgelsen fra 2010. Alle skoler med elever
fra 5. til 10. klasse fik mulighed for at deltage i undersø­
gelsen og de deltagende skoler er fordelt over hele landet.
Det gør det muligt at følge udviklingen over tid på de en­
kelte skoler og på landsplan. ”HBSC-undersøgelsen
2010” er baseret på 2.182 elevers besvarelser og belyser
en bred vifte af temaer som selvvurderet helbred, fysisk
aktivitet, kostvaner, tandsundhed, alkohol, hash, snifning,
vold mobning mm. Temaet for rapporten i 2010 var folke­
sundhed hos skolebørn anskuet ud fra fokusområderne i
”Inuuneritta – lad os få et godt liv”, det grønlandske fol­
kesundhedsprogram. På denne måde fungerer ”HBSC-un-
dersøgelsen 2010” som et bidrag til at vurdere halvvejs­
status på Inuuneritta. Den seneste undersøgelse blev gen­
nemført foråret 2014 og er ved at blive analyseret nu og
udgives i 2015.
34
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Rapporten: MIO’s viden om børn og unge Naluna arusiat
1564710_0035.png
Unges trivsel i Grønland 2004
Nalunaarusiami sammineqarpoq Kalaallit Nunaanni ukiut
hundredikkuutaat 21-ata aallartinnerani meeqqat atuartut 15-17-
inik ukiullit inuunerissusaat. Nalunaarusiaq spørgeskemat atorlu­
git misissuineruvoq, apersorneqarlutik Kalaallit Nunaanni
meeqqat atuarfiini atuartu angajulliit. Paasissutissat katersorne­
qarput februar 2004-mit februar 2005-imut atuarfinni qulini il­
loqarfinnit tassaasunit Upernavik, Ilulissat, Maniitsoq, Tasiilaq,
Nuuk, Narsaq aamma Qaqortoq. Atuartut peqataasut 508-sit 15-
17-inik ukioqarput. Atuartut ulloq taanna atuartut tamarmik pe­
qataapput, tassalu 92 %-iisa apeqqutit tamaasa akisimavaat.
Nalunaarusiap sammivai inuunerissuseq, peqqissutsikkut pissu­
silersuutit aamma peqqissuseq ataatsimut isigalugit, aammali tar­
nikkut peqqissuseq, imminut toqorusunnermik pissusilersortar­
neq, kiisalu kinguuaassiuutitigut innarlerneqarneq.
Inuusuttuuneq nalorninartulik – Kalaallit Nunaanni inuu-
suttut akornanni atugarissaarneq pillugu meeqqat atuarfi­
anni atuartut angajulliit akornanni 2011-mi misissuisitsineq
Nalunaarusiaq
“Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011”
2010 uper­
naakkut naammassineqarpoq suliarineqarlunilu uannga Center
for Sundhedsforskning i Grønland, Statens Institut for Folkesund­
hed, Syddansk Universitet ataaniittumit siusinnerusukkut misis­
suinermut
”Unges Trivsel i Grønland 2004”
nangitsiinerulluni.
Nalunaarusiaq spørgeskemat atorlugit Kalaallit Nunaanni
meeqqat atuarfianni atuartut annerit akornanni misissuineruvoq.
Misissuinermut peqataapput inuusuttut 15-inik ukiullit 481-it,
aamma Kalaallit Nunaanni illoqarfinni arfineq marlunni 9. aam­
ma 10. klassit. Misissuinermut peqataasut procentinngorlugit 81
%-iupput, tassalu klassini pineqartuni meeqqat atuarfiini atuartut
affaasa missaraat. Naluaarusiami ukkatarineqarpoq inuusuttut
pe oriartorneranni atugassarititaasut inuunerissusaannut ajortup
r
tungaanut sunniuteqarsinnaasut. Nalunaarusiattaaq meeqqat
inuusuttullu pillugit ilisimasat
“Health Behaviour in School-
aged Children undersøgelserne”
(HBSC)-meersut ilapittorpaat,
tassami inuusuttut peroriartornerminni atugaqarnerat inuuner­
minnilu atuagassarititaasa ilaat pillugit paasissutissartaqarmat.
Unges trivsel i Grønland 2004
Undersøgelsen handler om 15-17 årige skoleelevers triv­
sel i Grønland i begyndelsen af det 21. århundrede. Rap­
porten er en spørgeskemaundersøgelse blandt de ældste
folkeskoleelever i Grønland. Data blev indsamlet fra fe­
bruar 2004 til februar 2005 på ti skoler i henholdsvis
Upernavik, Ilulissat, Maniitsoq, Tasiilaq, Nuuk, Narsaq
og Qaqortoq. Der deltog 508 elever i alderen 15-17 år.
Alle elever, der var i skole den pågældende dag, deltog og
92 % besvarede alle spørgsmålene. Rapporten handler
om trivsel, sundhedsadfærd og helbred generelt, men har
desuden fokus på psykisk helbred, selvmordsadfærd og
seksuelle overgreb.
Det svære ungdomsliv. Unges trivsel i Grønland 2011
– en undersøgelse om de ældste folkeskoleelever
Undersøgelsen ”Unges
Trivsel i Grønland 2011”
blev
gennemført i foråret 2011 af Center for Sundhedsforsk­
ning i Grønland ved Statens Institut for Folkesundhed,
Syddansk Universitet og følger op på den tidligere under­
søgelse ”Unges
Trivsel i Grønland 2004”. Rapporten er
en spørgeskemaundersøgelse blandt de ældste folkeskole­
elever i Grønland. Undersøgelsen omfatter 481 unge på
15 år og derover fra 9. og 10. klassetrin i syv byer i Grøn­
land. Deltagelsesprocenten i undersøgelsen var 81 %,
hvilket svarer til knap halvdelen af alle folkeskoleelever
på disse klassetrin. Rapporten har fokus på de områder af
unges opvækst, der gør dem særligt sårbare. Rapportens
fokusområder er dermed primært aspekter af de unges
opvækstvilkår, som kan have en særlig negativ påvirk­
ning på deres trivsel. Rapporten supplerer den viden, der
foreligger om børn og unge fra Health Behaviour in
School-aged Children undersøgelserne (HBSC) i Grøn­
land med ny viden om de mere belastende og svære op­
vækstvilkår og aspekter af de unges livsbetingelser.
35
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Rapporten: MIO’s viden om børn og unge Naluna arusiat
1564710_0036.png
Kalaallit Nunaanni Meeqqat – Meeqqat 0-imiit 14-it ilan-
ngullugit ukiullit ilaqutariillu atugarissaarnerannik misis-
suineq
Naalakkersuisut 2007-imi meeqqat 0-14-inik ukiullit ilaqutaasalu
inuunerissusaannik misissuititsisovoq. Kissaatigineqarsimavoq
ataatsimut isigalugu meeqqat ilaqutaasalu inuunerissusaannik
paasisaqarnissaq, aamma sumiginnaasarneq pillugu paasissutis­
sanik pigisaqalernissaq. Misissuineq 2007-2008-mi ingerlanne­
qarpoq, amerlasuunik apersuinikkut misissuinermik tunngave­
qarluni, apersuinerillu kalaallinit apersuisunit oqarasuaatikkut
ingerlanneqarput (apersuinermut skema ilusilersugaq malillugu).
Meeqqat anaanaat apersorneqarput, meeqqammi amerlanersaat
apersuinermut peqataanissaminnut mikivallaaramik. Meeqqat
pineqartut (anaanaallu) Kalaallit Nunaannit meeqqat 0-14-inik
ukiullit tamarmik makitsiffigineqarneratigut nassaarineqarput.
Meeqqat Kalaallit Nunaanni najugallit 1.288-it makinneqarput.
Meeqqat 1.160-it misissuinermi peqataapput, akissutit procente-
ralugu 90 %. Apersorneqartut 84 %-ii illoqarfinni najugaqarput,
16 %-illu nunaqarfinni. Inernerit Kalaallit Nunaannut tamarmut
atuuttutut isigisariaqarput.
Børn i Grønland – en kortlægning af 0-14-årige
børns og familiers trivsel
Det Grønlandske Landsstyre bestilte i 2007 en undersø­
gelse af 0-14-årige børns og deres familiers trivsel. Øn­
sket var at få et overblik med informationer om børns og
familiers generelle trivsel, samt informationer om fore­
komst af omsorgssvigt. Undersøgelsen er gennemført i
2007-2008 og er baseret på en kvantitativ interviewun­
dersøgelse, hvor interviewene er gennemført af grønland­
ske interviewere via telefon (efter et struktureret interview-
skema). Interviewene blev gennemført med børnenes
mødre, da størstedelen af børnene var for små til at delta­
ge i et interview. De pågældende børn (og mødre) blev
fundet ud fra et tilfældigt udtræk af 0-14-årige børn fra
hele Grønland. Der blev trukket 1.288 børn med bopæl i
Grønland. 1.160 børn indgik i undersøgelsen, hvilket gi­
ver en svarprocent på 90 %. 84 % af de interviewede bor
i byer, mens 16 % bor i bygder. Resultaterne må betragtes
som dækkende for forholdene i hele Grønland.
36
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Rapporten: MIO’s viden om børn og unge Naluna arusiat
1564710_0037.png
O q a at s I t I s s u a q q I s s a a k k a n u t a l l at t O r s I M a F F I k
I
P
edersen C., Bjerregaard P. (2011). ”Inuusuttuuneq nalorninartulik –
Kalaallit Nunaanni inuusuttut akornanni atugarissaarneq pillugu meeqqat
atuarfianni atuartut angajulliit akornanni 2011-mi misissuisitsineq”. Sta­
tens Institut for Folkesundhed, København.
P
edersen C., Bjerregaard P. (2011). ”Inuusuttuuneq nalorninartulik –
Kalaallit Nunaanni inuusuttut akornanni atugarissaarneq pillugu meeqqat
atuarfianni atuartut angajulliit akornanni 2011-mi misissuisitsineq”. Sta­
tens Institut for Folkesundhed, København.
n O t e r t I l C I tat e r
I
P
edersen C., Bjerregaard P. (2011). ”Det svære ungdomsliv. Unges
trivsel i Grønland 2011 – en undersøgelse om de ældste folkesko­
leelever”. Statens Institut for Folkesundhed, København.
P
edersen C., Bjerregaard P. (2011). ”Det svære ungdomsliv. Unges
trivsel i Grønland 2011 – en undersøgelse om de ældste folkesko­
leelever”. Statens Institut for Folkesundhed, København.
II
II
III lesen T., Holm J. (2013). ”Inuk inuuvoq – Qanorluunniit mikitigigaluaru­
O
ni”. MIO, Nuuk.
IV edersen C., Bjerregaard P. (2011). ”Inuusuttuuneq nalorninartulik –
P
Kalaallit Nunaanni inuusuttut akornanni atugarissaarneq pillugu meeqqat
atuarfianni atuartut angajulliit akornanni 2011-mi misissuisitsineq”. Sta­
tens Institut for Folkesundhed, København.
V
P
edersen C., Bjerregaard P. (2011).”Inuusuttuuneq nalorninartulik –
Kalaallit Nunaanni inuusuttut akornanni atugarissaarneq pillugu meeqqat
atuarfianni atuartut angajulliit akornanni 2011-mi misissuisitsineq”. Sta­
tens Institut for Folkesundhed, København.
III lesen T., Holm J. (2013). ”Et menneske er et menneske lige me­
O
get hvor lille det er”. MIO, Nuuk.
IV edersen C., Bjerregaard P. (2011). ”Det svære ungdomsliv. Unges
P
trivsel i Grønland 2011 – en undersøgelse om de ældste folkesko­
leelever”. Statens Institut for Folkesundhed, København.
V
P
edersen C., Bjerregaard P. (2011). ”Det svære ungdomsliv. Unges
trivsel i Grønland 2011 – en undersøgelse om de ældste folkesko­
leelever”. Statens Institut for Folkesundhed, København.
VI edersen C., Bjerregaard P. (2011). ”Det svære ungdomsliv. Unges
P
trivsel i Grønland 2011 – en undersøgelse om de ældste folkesko­
leelever”. Statens Institut for Folkesundhed, København.
VII edersen C., Bjerregaard P. (2011). ”Det svære ungdomsliv. Unges
P
trivsel i Grønland 2011 – en undersøgelse om de ældste folkesko­
leelever”. Statens Institut for Folkesundhed, København.
VIII edersen C., Bjerregaard P. (2011). ”Det svære ungdomsliv. Unges
P
trivsel i Grønland 2011 – en undersøgelse om de ældste folkesko­
leelever”. Statens Institut for Folkesundhed, København.
IX ielsen S. L. og Wulff S. (2007). "Børn med afsavn – Interview-
N
undersøgelse med børn og forældre i familier med knap økono­
mi". Børns Levestandard i Grønland del 1. MIPI – Videnscenter
om Børn og Unge, Nuuk.
VI edersen C., Bjerregaard P. (2011). ”Inuusuttuuneq nalorninartulik –
P
Kalaallit Nunaanni inuusuttut akornanni atugarissaarneq pillugu meeqqat
atuarfianni atuartut angajulliit akornanni 2011-mi misissuisitsineq”. Sta­
tens Institut for Folkesundhed, København.
VII edersen C., Bjerregaard P. (2011). ”Inuusuttuuneq nalorninartulik –
P
Kalaallit Nunaanni inuusuttut akornanni atugarissaarneq pillugu meeqqat
atuarfianni atuartut angajulliit akornanni 2011-mi misissuisitsineq”. Sta­
tens Institut for Folkesundhed, København.
VIII edersen C., Bjerregaard P. (2011). ”Inuusuttuuneq nalorninartulik –
P
Kalaallit Nunaanni inuusuttut akornanni atugarissaarneq pillugu meeqqat
atuarfianni atuartut angajulliit akornanni 2011-mi misissuisitsineq”. Sta­
tens Institut for Folkesundhed, København.
IX ielsen S. L. og Wulff S. (2007). ”Kalaallit Nunaanni meeqqat piitsuunerat
N
– inoqutigiit meerartallit isertitaat kisitsisinngorlugit paasissutissat atorlu­
git misissueqqissaarneq”. Kalaallit Nunaanni meeqqat inuuniarnerat –
imm. 2. MIPI – Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik, Nuuk.
37
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Rapporten: MIO’s viden om børn og unge Naluna arusiat
1564710_0038.png
InnersuussIFFIssat
reFerenCer
Bjerregaard P., Aidt E., (2010). ”Atugassarititat, inooriaaseq peqqinnerlu. 2005-
2009-mut Kalaallit Nunaanni Innuttaasunik misissuititsineq”. Statens Institut for
Folkesundhed, Namminersorlutik Oqartussat, København
Bengtsson T., Jakobsen T. (2009). ”Institutionsanbringelse af unge i norden – en
komparativ undersøgelse lovgrundlag, institutionsformer og udvikllingstenden­
ser”. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København.
Christensen E. (2013). ” Kalaallit Inuiaqatigiivini Inuusuttuaraaneq – Inuusut­
tuaqqat Inoqatigiinni Ajornartorsiutit Periarfissallu Pillugit Ilisimasaat Isum­
mertariaasaallu”. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København.
Christensen E., Kristensen L., Baviskar S. (2008). ”Kalaallit Nunaanni Meeqqat
– Meeqqat 0-Imiit 14-It Ilanngullugit Ukiullit Ilaqutariillu Atugarissaarneran­
nik Misissuineq”. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Køben­
havn.
Christoffersen M., Olsen P., Vammen K., Nielsen S., Lausten M., Brauner J.
(2011). ”Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge. Risiko- og be­
skyttelsesfaktorer”. København: SFI – Det nationale forskningscenter for vel­
færd
Curtis T., Larsen H. B., Helweg-Larsen K., Pedersen C. P., Olesen I., Sørensen K.
et al. (2006). ”Unges Trivsel i Grønland 2004”. INUSSUK – Arktisk forsknings­
journal 1, Nuuk.
Dahl-Petersen I., Pedersen C., Bjerregaard P. (2006). ”Inuusuttut akornanni atu­
garissaarneq pillugu allakkiaq”. MIPI – Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisi­
masaqarfik, Nuuk.
Deloitte (2010). ”Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår”. Deloitte Bu­
siness Consulting A/S, København.
Deloitte (2011). “Analyse og evaluering af døgninstitutionsområdet”. Deloitte
Business Consulting A/S, København.
Namminersorlutik Oqartussat (2012). ”Kortlægning af førskoleområdet”. Nam­
minersorlutik Oqartussat aamma Epinion, Nuuk.
Namminersorlutik Oqartussat (2014a). ”Naalakkersuisut Ilinniartitsinermut Pe­
riusissiaat 2014. Tamanut naligiimmik ilinniagaqarnissamut periarfissat”. Nam­
minersorlutik Oqartussat, Nuuk.
Namminersorlutik Oqartussat (2014b). ”Børn i førskolealderen 2009-2014”.
Namminersorlutik Oqartussat aamma Epinion, Nuuk.
Namminersorlutik Oqartussat (2014c). ”Institutioner til børn i førskolealderen”.
Namminersorlutik Oqartussat aamma Epinion, Nuuk.
Namminersorlutik Oqartussat (2014d). ”Ventelister på førskoleområdet 2009-
2014”. Namminersorlutik Oqartussat aamma Epinion, Nuuk.
Namminersorlutik Oqartussat (2014e). ”Naalakkersuisut Ilinniartitsinermut Pi­
lersaarutaat II”. Namminersorlutik Oqartussat, Nuuk.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik (2009). ”2009-mi pinerluuteqarsi­
masut pillugit kisitsisitigut paasissutissat”. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqis­
saartarfik, Nuuk.
Hansen T. (2014). ”Nunarsuarmioqatigiit isumaqatigiissutaasa meqqaat pisin­
naatitaaffiinut sunniutaasa misissuataarneqarneri”. Inuit Pisinnaatitaaffiinut
Kalaallit Nunaata Siunnersuisoqatigiivi, Nuuk.
Bjerregaard P., Aidt E., (2010). ”Levevilkår, livsstil og helbred. Befolk­
ningsundersøgelsen i Grønland 2005-2009”. Statens Institut for Folke­
sundhed, Grønlands Selvstyre, København
Bengtsson T., Jakobsen T. (2009). ”Institutionsanbringelse af unge i
norden – en komparativ undersøgelse lovgrundlag, institutionsformer
og udviklingstendenser”. SFI – Det Nationale Forskningscenter for
Velfærd, København.
Christensen E. (2013). ”Ung i det grønlandske samfund. Unges viden
om og holdning til sociale problemer og muligheder”. SFI – Det Natio­
nale Forskningscenter for Velfærd, København.
Christensen E., Kristensen L., Baviskar S. (2008). ”Børn i Grønland –
en kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel”. SFI – Det Na­
tionale Forskningscenter for Velfærd, København.
Christoffersen M., Olsen P., Vammen K., Nielsen S., Lausten M., Brau­
ner J. (2011). ”Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge.
Risiko- og beskyttelsesfaktorer”. København: SFI – Det nationale
forskningscenter for velfærd
Curtis T., Larsen H. B., Helweg-Larsen K., Pedersen C. P., Olesen I.,
Sørensen K. et al. (2006). ”Unges Trivsel i Grønland 2004”. INUSSUK
– Arktisk forskningsjournal 1, Nuuk.
Dahl-Petersen I., Pedersen C., Bjerregaard P. (2006). ”Notat om unge
med god trivsel”. MIPI – Videnscenter om Børn og Unge, Nuuk.
Deloitte (2010). ”Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår”.
Deloitte Business Consulting A/S, København.
Deloitte (2011). "Analyse og evaluering af døgninstitutionsområdet".
Deloitte Business Consulting A/S, København.
Grønlands Selvstyre (2012). ”Kortlægning af førskoleområdet”. Grøn­
lands Selvstyre og Epinion, Nuuk.
Grønlands Selvstyre (2014a). ”Naalakkersuisuts uddannelsesstrategi
2014. Lige uddannelsesmuligheder for alle”. Grønlands Selvstyre,
Nuuk.
Grønlands Selvstyre (2014b). ”Børn i førskolealderen 2009-2014”.
Grønlands Selvstyre og Epinion, Nuuk.
Grønlands Selvstyre (2014c). ”Institutioner til børn i førskolealderen”.
Grønlands Selvstyre og Epinion, Nuuk.
Grønlands Selvstyre (2014d). ”Ventelister på førskoleområdet 2009-
2014”. Grønlands Selvstyre og Epinion, Nuuk.
Grønlands Selvstyre (2014e). ”Naalakkersuisuts uddannelsesplan II”.
Grønlands Selvstyre, Nuuk.
Grønlands statistik (2009). ”Kriminalstatistik 2009”. Grønlands Stati­
stik, Nuuk.
Hansen T. (2014). ”Gennemgang af internationale konventioners betyd­
ning for barnets rettigheder”. Grønlands Råd for Menneskerettigheder,
Nuuk.
38
 GRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Rapporten: MIO’s viden om børn og unge Naluna arusiat
1564710_0039.png
Inerisaavik (2013). ” 2011-mi 2012-imilu atuartut ilisarnaataat aamma sinnerut­
tut ilisarnaataat nuna tamakkerlugu kommunillu tammanit”. Inerisaavik, Nuuk.
Inerisaavik (2014). ”Kalaallit Nunaanni atuarfik 2013-2014”. Inerisaavik, Nuuk.
Karsberg S., Lasgaard M., Alklit A. (2012). Victimisation and PTSD in a Green­
landic youth sample. In International Journal of Circumpolar Health, vol. 71.
Lauritzen A. (2011). ”Anstalten – frihedsberøvelse i Grønland”. Ilisimatusarfik,
Nuuk.
Niclasen B., Bjerregaard P. (2011). ”Folkesundhed blandt skolebørn – resultater
fra HBSC Greenland undersøgelsen 2010”. Statens Institut for Folkesundhed,
København.
Niclasen B., Løngaard K., Laursen L., Schnohr C. (2007). ”Sundhed på toppen
– resultater fra Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) undersøgel­
sen i Grønland i 2006”. INUSSUK – Arktisk forskningsjournal 1, Nuuk.
Nielsen S. L. og Wulff S. (2007a). “Meeqqat pissakilliortut – Ilaqutariinni
aningaasarliortuni meeqqanik angajoqqaanillu apersuilluni misissuineq”.
Kalaallit Nunaanni meeqqat inuuniarnerat, suliap immikkoortua siulleq MIPI –
Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik, Nuuk.
Nielsen S. L. og Wulff S.(2007b). ”Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit FN-ip isu­
maqatigiissutaa aamma naammaginartumik inuuneqarnissamut meeqqap pisin­
naatitaanera”. Kalaallit Nunaanni meeqqat inuuniarnerat – imm. 3. MIPI –
Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik, Nuuk.
Olesen T., Holm J. (2013). ”Inuk inuuvoq – Qanorluunniit mikitigigaluaruni”.
MIO, Nuuk.
Olesen T. (2014). ”Inatsimmit piviusumut. Meeqqanik inissiinerup nalaani isu­
maginninnermi sullissinermi pissutsit”. MIO, Nuuk.
Pedersen C., Dahl-Petersen I., Bjerregaard P. (2007). ”Kalaallit Nunaanni
inuusuttut akornanni imminornissamik eqqarsaatit imminoriarnerillu pillugit
allakkiaq”. MIPI – Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik, Nuuk.
Pedersen C., Bjerregaard P. (2012). ”Inuusuttuuneq nalorninartulik – Kalaallit
Nunaanni inuusuttut akornanni atugarissaarneq pillugu meeqqat atuarfianni atu­
artut angajulliit akornanni 2011-mi misissuisitsineq”. Statens Institut for Folke­
sundhed, København.
Pedersen C., Gohr C., Olesen I. (2014). ”Kuseriarnerup siaruaanneratut. Nalilii­
nissamut paasissutissanik pissarsiniarluni misissuisitsineq – Meeqqanik kingu­
aassiuutitigut innarliineq pillugu innuttaasut isumaat ilisimasaallu”. Meeqqat
Inuunerissut MIBB, Nuuk.
Pedersen L. (2009). ”Meeqqat inuusuttullu eqqartuunneqarsimasunik isertitsi­
vimmiititanik angajoqqaallit”. MIPI – Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisi­
masaqarfik, Nuuk.
Pople L., Raws P., Mueller D., Mahony S., Rees G., Bradshaw J., Main G., Keung
A. (2014). The Good Childhood Report 2014. The Children´s Society, London
Schnohr C., Nielsen S. L., Wulff S. (2007). ”Kalaallit Nunaanni meeqqat piitsuu­
nerat – inoqutigiit meerartallit isertitaat kisitsisinngorlugit paasissutissat atorlu­
git misissueqqissaarneq”. Kalaallit Nunaanni meeqqat inuuniarnerat – imm. 2.
MIPI – Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik, Nuuk.
Inerisaavik (2013). ”Profiler for elever og restgruppen for hele landet
og kommunerne 2010-2012”. Inerisaavik, Nuuk.
Inerisaavik (2014). ”Folkeskolen i Grønland 2013-2014”. Inerisaavik,
Nuuk.
Karlsberg S., Lasgaard M., Alklit A. (2012). ”Victimisation and PTSD
in a Greenlandic youth sample”. I International Journal of Circumpolar
Health, vol. 71.
Lauritzen A. (2011). ”Anstalten – frihedsberøvelse i Grønland”. Grøn­
lands Universitet, Nuuk.
Niclasen B., Bjerregaard P. (2011). ”Folkesundhed blandt skolebørn –
resultater fra HBSC Greenland undersøgelsen 2010”. Statens Institut
for Folkesundhed, København.
Niclasen B., Løngaard K., Laursen L., Schnohr C. (2007). ”Sundhed på
toppen – resultater fra Health Behaviour in School-aged Children
(HBSC) undersøgelsen i Grønland i 2006”. INUSSUK – Arktisk forsk­
ningsjournal 1, Nuuk.
Nielsen S. L. og Wulff S. (2007a). "Børn med afsavn – Interviewunder­
søgelse med børn og forældre i familier med knap økonomi". Børns
Levestandard i Grønland del 1. MIPI – Videnscenter om Børn og Unge,
Nuuk.
Nielsen S. L. og Wulff S. (2007b). ”FN’s Børnekonvention og barnets
ret til en tilstrækkelig levestandard”. Børns Levestandard i Grønland
del 3. MIPI – Videnscenter om Børn og Unge, Nuuk.
Olesen T., Holm J. (2013). ”Et menneske er et menneske – lige meget
hvor lille det er”. MIO, Nuuk.
Olesen T. (2014). ”Fra lov til praksis. En undersøgelse af vikårene for
det sociale arbejde med børn”. MIO, Nuuk.
Pedersen C., Dahl-Petersen I., Bjerregaard P. (2007). ”Notat om selv­
mordstanker og selvmordsforsøg i Grønland”. MIPI – Videnscenter om
Børn og Unge, Nuuk.
Pedersen C., Bjerregaard P. (2012). ”Det svære ungdomsliv. Unges triv­
sel i Grønland 2011 – en undersøgelse om de ældste folkeskoleelever”.
Statens Institut for Folkesundhed, København.
Pedersen C., Gohr C., Olesen I. (2014). ”Som ringe i vandet. Baseline­
undersøgelse – Befolkningens viden om og holdning til seksuelle over­
greb”. Bedre Børneliv, Nuuk.
Pedersen L. (2009). ”Børn og unge med domfældte og indsatte foræl­
dre”. MIPI – Videnscenter for Børn og Unge, Nuuk.
Pople L., Raws P., Mueller D., Mahony S., Rees G., Bradshaw J., Main
G., Keung A. (2014). ”The Good Childhood Report 2014”. The Chil­
dren´s Society, London
Schnohr C., Nielsen S. L., Wulff S. (2007). ”Børnefattigdom i Grøn­
land – en statistik analyse af indkomstdata for husstande med børn”.
Børns Levestandard i Grønland del 2. MIPI – Videnscenter om Børn
og Unge, Nuuk.
39