København, den 17. marts 2016
Aftale mellem Regeringen (Venstre) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alli-
ance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.
Stemmeaftale om udmøntningen af besparelserne i redningsberedskabet
Der er mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radi-
kale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgået aftale om delvist
at tilbagerulle besparelserne på det statslige redningsberedskab, således at besparelsen fra
2017 reduceres fra 125 mio. kr. til ca. 45 mio. kr.
Med aftalen om kommunernes økonomi i 2015 og aftalen om Vækstpakke 2014 (Venstre,
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre) blev der aftalt budgettilpas-
ninger på det statslige redningsberedskab på 25 mio. kr. i 2015, 75 mio. kr. i mio. kr. i 2016
og 125 mio. kr. i 2017 og fremefter.
Den statslige budgettilpasning på 25 mio. kr. i 2015 blev med Aftale om redningsberedska-
bet i 2015 (Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Ven-
stre og Socialistisk Folkeparti) udmøntet i det statslige beredskab gennem en række midler-
tidige driftstilpasninger, herunder udskydelse af en række vedligeholdelsesarbejder og ma-
terielindkøb, samt selektivt ansættelsesstop inden for Beredskabsstyrelsens område.
En udmøntning af en besparelse på 125 mio. kr. ville forudsætte en tilpasning af den stats-
lige centerstruktur i form af lukning af op til fire beredskabscentre. Der er enighed om, at
dette ikke er hensigtsmæssigt.
Det statslige redningsberedskab assisterer de kommunale redningsberedskaber, politiet og
andre myndigheder ved større og længerevarende indsatser i Danmark, hvor der er behov
for meget mandskab eller specialmateriel. Det statslige redningsberedskab kommer således
alle til gode – også de kommunale redningsberedskaber – ikke mindst når der er behov for
større og længerevarende indsatser. Det er i de seneste år blevet understreget i forbindelse
med storme, oversvømmelser samt større ulykker, hvor et stærkt og robust beredskab er
afgørende for Danmarks sikkerhed og tryghed.
Der er enighed om, at Beredskabsstyrelsen fortsat skal have centre i alle dele af landet.
Ønsket om at fastholde Beredskabsstyrelsens centre i alle dele af landet står ikke i modsæt-
ning til etableringen af de nye større kommunale redningsberedskaber. Etablering af større
enheder var netop en af de centrale anbefalinger fra Redningsberedskabets Strukturudvalg i
2014. Strukturudvalget vurderede således, at større enheder kan bidrage til et styrket fagligt