Forsvarsudvalget 2015-16, Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16
FOU Alm.del Bilag 8, UPN Alm.del Bilag 8
Offentligt
1556797_0001.png
NOTAT
Bilag: Ingen
Kontor: SIN
Sagsbeh.: SKP
Sagsnr.: 2015/002956
Dok.nr.: 428856
12. oktober 2015
ORIENTERING OM NATO FORSVARSMINISTERMØDET 8. OKTOBER 2015.
Der blev afholdt NATO-forsvarsministermøde i Bruxelles den 8. oktober 2015.
Mødets primære formål var at gøre status i forhold til implementeringen af NATO’s Readi-
ness Action Plan, drøfte situationen i Afghanistan og i Syrien samt NATO’s langsigtede til-
pasninger i forhold til nye sikkerhedspolitiske udfordringer.
I forbindelse med drøftelsen af implementeringen af NATO’s Readiness Action Plan var der
bred enighed om, at Readiness Action Plan fortsat skulle tilpasses de sikkerhedspolitiske
trusler i øst og syd. Styrkegenerering fik stor opmærksomhed både til NATO’s reaktionsstyr-
ke (NRF) og til genforsikringsbidrag i Østeuropa. Danske bidrag til NRF de kommende år og
til genforsikringstiltag blev nævnt og mødt med anerkendelse. Konceptet for NRF, der både
bliver væsentligt forøget og får en hurtigere indsatsstyrke (VJTF), blev godkendt.
Desuden blev udviklingen i henholdsvis Syrien og i Afghanistan drøftet. Implikationerne i
lyset af udviklingen i bl.a. Kunduz i det nordlige Afghanistan var et af de centrale emner.
Der var også en drøftelse af den russiske styrkeopbygning i og omkring Syrien med luft-,
flåde- og landstyrker.
Med NATO topmødet i Warszawa i 2016 i sigte drøftedes NATO’s langsigtede tilpasning i
forhold til det fulde spektrum af sikkerhedspolitiske udfordringer på længere sigt. Fra dansk
side blev der peget på, at fokus på NATO’s sikkerhed altid måtte være 360 grader.
Forsvarsministermødet dannede også ramme for et møde i NATO-Georgien kommissionen.
Med henvisning til det betydelige georgiske bidrag til NATOs indsats i Afghanistan samt
igangværende forsvarsreformer, herunder NATO’s kapacitetsopbygningspakke, understre-
gede Georgien, at euroatlantisk integration fortsat var den overordnede ambition for geor-
gisk sikkerheds- og forsvarspolitik. Georgien høstede betydelig anerkendelse for bidraget til
Afghanistan.
Endeligt var der et møde i NATO’s nukleare planlægningsgruppe.