Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del Bilag 75
Offentligt
Sundheds- og Ældreministeriet
Naalakkersuisut
Udkast til aftale i henhold til selvstyrelovens § 4 om dele af kompetencen på områ-
det nuklear sikkerhed
Ved indgåelse af denne aftale er regeringen og selvstyret enige om, at selvstyret har kompe-
tencen på området nuklear sikkerhed, jf. lov nr. 170 af 16. maj 1962 om nukleare anlæg
(atomanlægsloven) og lov nr. 244 af 12. maj 1976 om sikkerhedsmæssige og miljømæssige
forhold ved atomanlæg m.v., for så vidt angår godkendelse af og tilsyn med nukleare anlæg,
der bygges og drives i forbindelse med minedrift og hermed umiddelbart forbundet forarbejd-
ning af uran- eller thoriummalme, herunder opbevaring af naturligt uran og thorium herfra
samt håndtering af og ansvar for al radioaktivt affald, der opstår i denne forbindelse.
I bilaget til denne aftale er afgrænsningen til øvrige dele af området nuklear sikkerhed og an-
dre områder nærmere beskrevet.
Dato og underskrifter
Sundheds- og ældreministeren
Medlem af Naalakkersuisut for
Erhverv, Handel og Arbejdsmarked
Medlem af Naalakkersuisut for
Finanser og Råstoffer
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 75: Grønlandsk-dansk uranaftale
1595425_0002.png
Bilag til aftale i henhold til selvstyrelovens § 4 om dele af kompetencen på området
nuklear sikkerhed
Selvstyrets kompetence på området nuklear sikkerhed, som omfattet af denne aftale, angår
godkendelse af og tilsyn med nukleare anlæg, som beskrevet i §§ 4-7 i lov nr. 170 af 16. maj
1962 om nukleare anlæg (atomanlægsloven), i forbindelse med minedrift og dertil knyttet for-
arbejdning af uran- eller thoriummalme; bygning/etablering af anlæg, drift
1
af anlæg – med
tilhørende vilkår, betingelser og krav samt tilhørende myndighedstilsyn og udarbejdelse af reg-
ler om udøvelsen af tilsynet.
Selvstyrets kompetence omfatter også de sikringsmæssige forhold, der angår anlæggets sik-
kerhed, eksempelvis sikring mod uvedkommendes adgang til anlægget.
Aftalen angår ikke kompetence angående øvrige sikringsmæssige forhold, eksempelvis beskyt-
telse af nukleare materialer mod at komme i uvedkommendes besiddelse i forbindelse med
anvendelse, opbevaring og transport og beskyttelse af nukleare anlæg mod sabotage, jf. kon-
ventionen om fysisk beskyttelse af nukleare materialer (CPPNM
2
) og ændringskonvention til
denne (Amendment thereto).
Aftalen angår ikke kompetence angående godkendelse af og tilsyn med andre typer af nukle-
are anlæg i Grønland, eksempelvis anlæg til berigning af uran, produktion af nukleare brænd-
selselementer eller bygning og drift af reaktorer.
Aftalen angår ikke kompetencer til at udøve kontrol med, at nukleare anlæg m.v. i Grønland
alene bruges til fredelige formål, jf. § 8 i atomanlægsloven. Der henvises i denne sammen-
hæng til fælleserklæring mellem Udenrigsministeriet og Departementet for Erhverv, Arbejds-
marked og Handel om sikkerhedskontrol (safeguards) og fælleserklæring mellem Erhvervs- og
Vækstministeriet og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel om eksportkontrol
af dual-use produkter og teknologi.
Aftalen angår ikke fastsættelse af bestemmelser om og kontrol med tilstedeværelse eller be-
nyttelse af nukleart drevne transportmidler i Grønland, jf. § 9 i atomanlægsloven.
Aftalen angår ikke kompetenceforholdene på andre områder, der vedrører aktiviteter i forbin-
delse med minedrift og forarbejdning af uran- eller thoriummalme i Grønland. Således ændrer
denne aftale eksempelvis ikke kompetenceforholdene på sundhedsområdet, hvilket blev over-
taget af Grønland den 1. januar 1992, eller kompetenceforholdene på arbejdsmiljøområdet,
der er reguleret i lov nr. 295 af 4. juni 1986 om arbejdsmiljø i Grønland med senere ændrin-
ger, og som ikke er overtaget af Grønland.
1
2
”Drift” angår hele den periode, hvori anlægget efter de i loven angivne definitioner udgør et nukleart an-
læg. Drift angår således også perioden, hvor et anlæg måtte være under afvikling efter endt produktion,
såfremt anlægget fortsat defineres som et nukleart anlæg, jf. lovens § 1, d.
IAEA; Convention on Physical Protection of Nuclear Materials