FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 70: Udkast til lovforslag om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum, lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler (ændring i sammensætningen af beredskabskommissioner m.v.), fra forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del Bilag 70
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum, lov om beskyttelse af havmiljøet

og lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler

(Ændring i sammensætningen af beredskabskommissioner, hjemmel til operativt samarbejde på bered-

skabsområdet hen over landegrænserne, ændring af bestemmelse om brandsyn m.v.)

§1

I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009, som ændret ved lov nr. 514 af 26. maj

2014, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 1, § 7 og § 12, stk. 1 og 2,

ændres

krigshandlinger« til:

terror- og krigshandlinger«.

§ 3

affattes således:

»§

Forsvarsministeren kan bestemme, at Beredskabsstyrelsen efter anmodning kan indsættes på

Færøerne, i Grønland eller i udlandet i tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller udgør

en overhængende fare for personer, ejendom eller miljøet.

Stk. 2.

Forsvarsministeren kan endvidere bestemme, at udenlandske redningstjenester kan indsættes i

Danmark i tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller udgør en overhængende fare for

personer, ejendom eller miljøet.

Stk. 3.

Beredskabsstyrelsen kan indgå aftale med statslige og regionale udenlandske redningstjenester i

de grænsenære områder om ydelse af gensidig assistance i tilfælde af ulykker m.v. «

§ 5, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Beredskabsstyrelsen skal udarbejde en plan for koordination og samarbejde mellem de myndig-

heder, der har ansvar for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af en nuklear

ulykke.«

I § 5 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3.

Planen, jf. stk. 2, skal revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst én

gang hvert fjerde år.«

§ 9, stk. 2,

indsættes efter 4. pkt.: »Politidirektøren har ikke stemmeret i kommunale bevillings-

spørgsmål.«

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 70: Udkast til lovforslag om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum, lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler (ændring i sammensætningen af beredskabskommissioner m.v.), fra forsvarsministeren

§ 9, stk. 2,

indsættes efter 6. pkt.:

»Kommunalbestyrelsen kan udpege en eller flere medarbejderrepræsentanter som medlem af bered-

skabskommissionen.«

§ 10, stk. 2,

indsættes efter 3. pkt.: »Politidirektøren har ikke stemmeret i kommunale bevillings-

spørgsmål.«

§ 10, stk. 2,

indsættes efter 5. pkt.:

»Kommunalbestyrelserne kan samlet udpege en eller flere medarbejderrepræsentanter som medlem af

den fælles beredskabskommission.«

Efter § 10 indsættes:

»§

11.

Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med lokale udenlandske redningstjenester i de grænse-

nære områder om ydelse af gensidig assistance (mellemkommunal bistand) i tilfælde af ulykker m.v.

Stk. 2.

Forsvarsministeren kan fastsætte regler herom.«

10.

§ 12, stk. 3,

indsættes efter »etablering af et«: »eller flere«.

11.

§ 12, stk. 3,

ændres »beredskab« til: »beredskaber«.

12.

§ 12

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at redningsberedskabet indsættes med nærmeste relevante

udrykningsenhed med de rette kompetencer og materiel uafhængigt af kommunegrænser.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

13.

§ 12

indsættes som stk. 6:

»Stk. 6.

Forsvarsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens sikring af, at redningsbered-

skabet indsættes med nærmeste relevante udrykningsenhed med de rette kompetencer og materiel uaf-

hængigt af kommunegrænser, jf. stk. 2.«

14.

§ 13, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

15.

§ 14

indsættes efter »virksomhed,«: »alarmering,«.

16.

§ 14

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Forsvarsministeren kan fastsætte regler om udarbejdelse af planer for den risikobaserede di-

mensionering af det kommunale redningsberedskab, herunder at Beredskabsstyrelsen skal udtale sig om

forslaget til plan, og at Beredskabsstyrelsens udtalelse skal forelægges kommunalbestyrelsen.«

17.

§ 18

indsættes som stk. 4:

»Stk.

Forsvarsministeren kan i tilfælde af større ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshand-

linger, pålægge kommunalbestyrelsen at indsætte det kommunale redningsberedskab uden for eget ud-

rykningsområde.«

18.

§ 36, stk. 1,

indsættes efter »oplag«: », af særlige lagerbygninger«.

19.

§ 36

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med en anden kommunalbestyrelse, med private red-

ningsvæsener eller med andre om at foretage brandsyn af visse brandsynspligtige objekter. «

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

20.

§ 36

indsættes som stk. 6:

»Stk. 6.

Forsvarsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens adgang til at indgå aftale

med en anden kommunalbestyrelse, med private redningsvæsener eller med andre om at foretage brand-

syn af visse brandsynspligtige objekter, jf. stk. 2.«

21.

Efter § 69 indsættes:

»§

69 a.

Bestemmelserne i straffelovens kapitel 14 om forbrydelser mod den offentlige myndighed m.v.

og kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v. finder også anvendelse, når forholdet er

begået mod eller af personel fra et andet lands redningstjeneste under udførelse af beredskabsopgaver i

Danmark i henhold til multilaterale eller bilaterale aftaler eller aftaler mellem lokale myndigheder i de

grænsenære områder, jf. § 3 og § 11.

Stk.2.

Erstatning for skade, der forvoldes af personel fra et andet lands redningstjeneste under udførelse

af beredskabsopgaver i Danmark, betales af den myndighed, der har rekvireret den udenlandske assistan-

ce.«

§2

I lov om beskyttelsesrum, jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af 20. august 2003, foretages følgende ændrin-

ger:

Overalt i loven ændres »Indenrigs- og sundhedsministeren« til: »Forsvarsministeren«.

Efter § 1 indsættes:

»§

1 a.

Kommunalbestyrelsen kan henlægge sine beføjelser efter denne lov til beredskabskommissionen,

jf. beredskabslovens § 9, stk. 2, eller den fælles beredskabskommission, jf. beredskabslovens § 10, stk.

2.«

§3

I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1616 af 10. december 2005, foretages føl-

gende ændring:

Efter § 37 indsættes:

»§

37 a.

Kommunalbestyrelsen kan henlægge sine beføjelser efter denne lovs kapitel 11 til beredskabs-

kommissionen, jf. beredskabslovens § 9, stk. 2, eller den fælles beredskabskommission, jf. beredskabslo-

vens § 10, stk. 2.«

§4

I lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 363 af 9. april 2013, som

senest ændret ved lov nr. 525 af 20. april 2015, foretages følgende ændring:

Efter § 6 b indsættes:

»§

6 c.

Kommunalbestyrelsen kan henlægge sine beføjelser efter denne lov til beredskabskommissio-

nen, jf. beredskabslovens § 9, stk. 2, eller den fælles beredskabskommission, jf. beredskabslovens § 10,

stk. 2.«

§5

Loven træder i kraft den 1. juli 2016.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Lovforslagets nærmere indhold

2.1 Ændring af sammensætningen af beredskabskommissionen

2.2 Overførsel af opgaver til de fælleskommunale beredskabsenheder

2.3 Fri disponering

2.4 Hjemmel i relation til koordinering af assistancemuligheder på tværs af landet i fredstid

2.5 Operativt samarbejde på beredskabsområdet hen over landegrænserne

2.6 Bemyndigelse til at fastsætte regler om krav til behandling af Beredskabsstyrelsens udtalelse om

planen for den risikobaserede dimensionering samt alarmering

2.7 Ændring af brandsynsbestemmelse

2.8 Hjemmel til at indsætte Beredskabsstyrelsen på Færøerne og i Grønland

2.9 Bekæmpelse af brand i skibe til søs

2.10 Det nukleare beredskabs opgaver

3. Lovforslagets økonomiske konsekvenser for det offentlige

4. Lovforslagets administrative konsekvenser for det offentlige

5. Lovforslagets økonomiske konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Lovforslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Der har gennem en årrække været fokus på, at redningsberedskabet skal indrettes effektivt, og at kom-

ponenterne i redningsberedskabet – det kommunale redningsberedskab og det statslige redningsbered-

skab – skal supplere hinanden på bedst mulig vis. Hovedformålet med lovforslaget er på den baggrund at

udmønte visse af de anbefalinger, som fremgår af rapporten fra Redningsberedskabets Strukturudvalg,

der blev afgivet i august 2014. Dette udvalg blev nedsat som følge af den politiske aftale om redningsbe-

redskabet 2013-14. Nogle af anbefalingerne forudsætter ændringer af beredskabsloven.

Det er således et hovedsigte med lovforslaget at sikre en relevant lovmæssig ramme for de nye fælles-

kommunale beredskabsenheder, herunder ved at skabe mere fleksible rammer for sammensætningen af

beredskabskommissionerne i de fælleskommunale beredskabsenheder. Samtidig fokuseres der i lovforsla-

get på en række områder på en mere effektiv arbejdsdeling, herunder at udnytte mulighederne for an-

vendelse af redningsberedskabets ressourcer lokalt på tværs af de kommunale redningsberedskaber og

nationalt i forbindelse med større, sjældent forekommende ulykker og katastrofer.

Herudover omhandler lovforslaget Beredskabsstyrelsens rolle som sektoransvarlig myndighed på bered-

skabsområdet og styrelsens koordinerende opgaver, der understøtter det samlede redningsberedskab,

herunder ressourcedisponering og indsættelse. Endvidere præciseres de statslige specialopgaver på en

række områder, herunder i forhold til det nukleare beredskab, samt muligheden for indsættelse af Bered-

skabsstyrelsens kapaciteter på Færøerne og i Grønland, bl.a. for at kunne indgå i den arktiske bered-

skabsstyrke.

Som en konsekvens af de omfattende omlægninger i det kommunale redningsberedskab indeholder lov-

forslaget ligeledes en bestemmelse, som giver forsvarsministeren mulighed for at fastsætte regler om

udarbejdelse af planer for det kommunale redningsberedskab, herunder at Beredskabsstyrelsens udtalelse

om et forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af det kommunale redningsberedskab skal

forelægges kommunalbestyrelsen.

Lovforslaget indeholder desuden en række bestemmelser, der på forskellig vis understøtter det aktuelle

fokus på at sikre fagligt hensigtsmæssige og omkostningseffektive løsninger, herunder i forhold til vareta-

gelsen af brandsynsopgaven samt mulighed for gensidigt operativt samarbejde hen over landegrænserne

såvel på statsligt som på lokalt niveau (mellemkommunal bistand).

Endelig indeholder lovforslaget bestemmelser om ændring af beskyttelsesrumsloven, fyrværkeriloven og

havmiljøloven, da en ændring af disse love er en forudsætning for gennemførelsen af aftalen mellem

regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2015.

2. Lovforslagets nærmere indhold

2.1. Ændring i sammensætningen af beredskabskommissionen

Efter de gældende regler er politidirektøren født medlem af beredskabskommissionen eller den fælles

beredskabskommission.

KL har peget på, at politidirektøren ikke er undergivet kommunalbestyrelsens instruktionsbeføjelse, og at

det derfor kan være hensigtsmæssigt i loven at præcisere, at politidirektøren ikke har stemmeret i kom-

munale bevillingsspørgsmål. Forslaget indeholder bestemmelse herom. (Lovforslagets § 1, nr. 5 og 7).

KL har endvidere peget på, at hensynet til samarbejdet i redningsberedskaberne taler for at åbne mulig-

hed for, at kommunalbestyrelsen kan udpege en eller flere medarbejderrepræsentanter som medlem af

beredskabskommissionen. I samordnede redningsberedskaber vil det være hensigtsmæssigt, at de delta-

gende kommunalbestyrelser samlet udpeger en eller flere medarbejderrepræsentanter til den fælles be-

redskabskommission.

Det foreslås derfor, at der indsættes en hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan udpege en eller flere

medarbejderrepræsentanter som medlem af kommissionen. (Lovforslagets § 1, nr. 6 og 8).

2.2. Overførsel af opgaver til de fælleskommunale beredskabsenheder

Ændringen af beskyttelsesrumsloven, fyrværkeriloven og havmiljøloven har en emnemæssig sammen-

hæng med ændringen af beredskabsloven, idet en ændring af disse love er nødvendig for, at kommunal-

bestyrelsen kan henlægge opgaver, der i medfør af disse love er tillagt kommunalbestyrelsen, til en be-

redskabskommission. (Lovforslagets §§ 2-4).

2.3. Fri disponering

Det kommunale redningsberedskabs kapaciteter disponeres i dag inden for geografisk afgrænsede områ-

der. Der er typisk tale om kommunegrænserne eller grænserne for de kommunale samarbejder. Der er

således ikke sikkerhed for, at det er de nærmeste relevante ressourcer, der automatisk disponeres til en

konkret hændelse.

Redningsberedskabets Strukturudvalg har anbefalet, at redningsberedskabet baseres på fri disponering,

dvs. at nærmeste relevante ressource tilkaldes ved alarmering, således at borgeren sikres den hurtigste

hjælp.

Det vurderes således, at der kan opnås effektiviseringer ved, at den udrykningsenhed, der er placeret

nærmest skadestedet, uanset om skadestedet befinder sig i naboberedskabets udrykningsområde, rykker

ud.

Princippet om fri disponering er relevant ved de dagligdags hændelser, som ikke kræver specialmateriel

eller mandskab med specialkompetencer. Der er således ikke tale om at indføre fri disponering i de situa-

tioner, hvor den tekniske leder af indsatsen tilkalder assistance efter beredskabslovens § 18, stk. 2.

Det foreslås på den baggrund, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at redningsberedskabet indsættes med

nærmeste relevante udrykningsenhed med de rette kompetencer og materiel uafhængigt af kommune-

grænser. (Lovforslagets § 1, nr. 12)

2.4. Hjemmel i relation til koordinering af assistancemuligheder på tværs af landet i fredstid

Redningsberedskabets Strukturudvalg anførte i sin rapport, at det er udvalgets opfattelse, at hjemlen til

koordineret og prioriteret indsættelse af det kommunale redningsberedskab ud over den almindelige mel-

lemkommunale bistand efter beredskabslovens § 18 bør styrkes, således at en overordnet national enhed

kan kræve redningsberedskabets kapaciteter indsat uden for eget og naboudrykningsområdet. Anbefalin-

gen er begrundet i, at den gældende § 18, stk. 1, ifølge forarbejderne er en mulighed, der kun tænkes

anvendt under krigsforhold eller i særlige katastrofesituationer.

Med lovforslaget tilvejebringes der hjemmel til, at forsvarsministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen

at indsætte det kommunale redningsberedskab uden for eget udrykningsområde. I praksis forventes

hjemlen udmøntet ved, at forsvarsministeren delegerer kompetencen til Beredskabsstyrelsen, som i kraft

af sin rolle som national myndighed inden for redningsberedskabet allerede har erfaring med håndtering

af større og/eller flere samtidige indsatser, ligesom Beredskabsstyrelsen har det nationale overblik over

både de statslige og kommunale ressourcer inden for redningsberedskabet, som kræves for på en hen-

sigtsmæssig måde at kunne indsætte de fælles kommunale redningsberedskaber uden for eget udryk-

ningsområde. (Lovforslagets § 1, nr. 17)

2.5. Operativt samarbejde på beredskabsområdet hen over landegrænserne

Det fremgår af forsvarsministerens besvarelse den 10. november 2014 af Folketingets Retsudvalgs (REU)

spørgsmål nr. 1600 om lovgivningen på beredskabsområdet, når det gælder grænseoverskridende samar-

bejde, at beredskabsloven ikke regulerer spørgsmålet om gensidigt operativt samarbejde på beredskabs-

området på kommunalt niveau hen over landegrænserne. Af forsvarsministerens besvarelse fremgår end-

videre, at ministeren ville igangsætte et bredt funderet arbejde med henblik på at vurdere, hvorvidt der er

behov for regulering i beredskabslove og/eller andre regler og bestemmelser.

En arbejdsgruppe nedsat af Beredskabsstyrelsen efter bemyndigelse fra Forsvarsministeriet bestående af

repræsentanter for Sundhedsstyrelsen, Rigspolitiet, KL, Københavns Brandvæsen, Tønder Kommune,

Beredskabsforbundet og Beredskabsstyrelsen har i en redegørelse af 29. oktober 2015 redegjordt for

gældende regler og aftaler om gensidigt operativt samarbejde på beredskabsområdet hen over lande-

grænserne. I tilslutning hertil kom arbejdsgruppen med en række anbefalinger, herunder bl.a. at der sø-

ges tilvejebragt en udtrykkelig hjemmel i beredskabsloven, som sikrer,

det gensidige operative samar-

bejde på kommunalt niveau hen over landegrænserne kan fortsætte,

der tilvejebringes en hjemmel til,

at forsvarsministeren kan bemyndige Beredskabsstyrelsen til at indgå aftale med statslige og regionale

udenlandske redningstjenester i de grænsenære områder om ydelse af gensidig assistance i tilfælde af

ulykker,

der tilvejebringes en hjemmel til, at vold eller trusler om vold mod udenlandske brandfolk, der

opererer på dansk grund under en fælles indsats med det kommunale redningsberedskab, straffes i hen-

hold til straffelovens § 119, stk. 1 (skærpet straf), samt

der tilvejebringes en hjemmel til, at erstatning

for skade, der forvoldes af personel fra et andet land under udførelse af beredskabsopgaver i Danmark,

umiddelbart betales af den myndighed, der har rekvireret den udenlandske assistance.

Med lovforslaget tilvejebringes de fornødne hjemler i overensstemmelse med arbejdsgruppens anbefalin-

ger. (Lovforslagets § 1, nr. 2 og 21)

2.6. Bemyndigelse til at fastsætte regler om krav til behandling af Beredskabsstyrelsens udtalelse om

planen for den risikobaserede dimensionering samt alarmering

Efter de gældende regler skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for den risikobaserede dimensio-

nering af kommunens redningsberedskab, som skal indgå i den plan for kommunens beredskab, der ud-

arbejdes i henhold til lovens § 25, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret

kommunalt redningsberedskab (dimensioneringsbekendtgørelsen).

Det foreslås, at planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet ikke længere skal

indgå i kommunens generelle beredskabsplan, idet der etableres en fælles plan for den risikobaserede

dimensionering i de nye større enheder (samordninger). Som konsekvens heraf foreslås det at tydeliggø-

re, at forsvarsministeren fortsat fastsætter regler om udarbejdelse af planer for den risikobaserede di-

mensionering af det kommunale redningsberedskab. (Lovforslagets § 1, nr. 16)

Planen for den risikobaserede dimensionering vil fortsat skulle godkendes af kommunalbestyrelserne i den

enkelte samordning.

En gennemgang af kommunernes dimensioneringsplaner for planperioderne 2006-2009 og 2010-2013 har

vist, at kommunerne kun i begrænset omfang har indarbejdet Beredskabsstyrelsens forslag i de planer,

der er forelagt kommunalbestyrelsen.

Efter de gældende regler skal beredskabskommissionen indhente en udtalelse fra Beredskabsstyrelsen til

et forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet, inden planforslaget fore-

lægges kommunalbestyrelsen. Der er imidlertid ikke fastsat bestemmelser om, hvordan kommunen skal

behandle Beredskabsstyrelsens udtalelse. Med forslaget præciseres, at styrelsens udtalelse skal forelæg-

ges kommunalbestyrelsen. (Lovforslagets § 1, nr. 16)

Beredskabsstyrelsen vil herefter som led i sin tilsynsvirksomhed få bedre mulighed for at følge op på sa-

ger, hvor kommunen ikke forholder sig til styrelsens bemærkninger til planforslag. I tilfælde, hvor styrel-

sens udtalelse herefter ikke forelægges for kommunalbestyrelsen, vil styrelsen kunne indbringe sagen for

det kommunale tilsyn.

Efter bemærkningerne til beredskabslovens § 25 skal den kommunale beredskabsplan omfatte en alarme-

ringsplan for redningsberedskabet. Da planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedska-

bet med forslaget ikke længere skal være en del af kommunens generelle beredskabsplan, findes det

nødvendigt, at pligten til at udarbejde en plan for alarmering af redningsberedskabet indgår i de planer,

som forsvarsministeren fastsætter regler om i medfør af beredskabslovens § 14.

Det foreslås, at det i beredskabslovens § 14 bliver præciseret, at forsvarsministerens bemyndigelse til at

fastsætte regler om det kommunale redningsberedskabs organisation, virksomhed, materiel og dimensio-

nering også omfatter alarmering af redningsberedskabet. (Lovforslagets § 1, nr. 15)

2.7. Ændring af brandsynsbestemmelsen

Ifølge beredskabslovens § 36, stk. 1, foretager kommunalbestyrelsen brandsyn af virksomheder, af frede-

de bygninger, af bygninger, hvor mange mennesker samles, af brandfarlige bygninger og oplag samt af

flydende konstruktioner.

Med regeringens vækstudspil fra november 2015 vil højlagre (lagre, hvor stablingshøjden overstiger 8

meter) og visse andre lagerbygninger ikke længere være brandmæssigt reguleret af beredskabslovgivnin-

gen, men alene af byggelovgivningen. Disse lagerbygninger vil derfor ikke længere være omfattet af tek-

niske forskrifter udstedt i medfør af beredskabsloven, og de vil heller ikke længere være omfattet af be-

grebet brandfarlige bygninger og oplag i bestemmelsen om brandsyn i beredskabslovens § 36, stk. 1.

Der foreslås derfor en ændring af reglerne om brandsyn i beredskabslovens § 36, stk. 1, som sikrer, at

lagerbygninger, der i dag er omfattet af regler fastsat i medfør af beredskabsloven, men som i fremtiden

alene vil blive reguleret i byggelovgivningen, fortsat skal brandsynes.

Der tilføjes derfor en ny betegnelse for lagerbygningerne (”særlige lagerbygninger”) i opremsningen af

brandsynspligtige objekter i § 36, stk. 1. (Lovforslagets § 1, nr. 18).

Der tilsigtes ingen ændringer af de forhold, der hidtil er blevet påset mv. i forbindelse med et brandsyn.

Der skal således ved brandsyn også påses de regler, der efter samlingen af visse regler fremover henhø-

rer under byggelovgivningen. Et påbud eller et forbud vil fortsat ske med hjemmel i beredskabslovgivnin-

gen, dvs. bekendtgørelsen om brandsyn. Det centrale i et brandsyn er dog fortsat dialogen om de brand-

sikkerhedsmæssige forhold på stedet.

Redningsberedskabets Strukturudvalg har i sin rapport af august 2014 - med baggrund i ønsket om at

udnytte mulighederne for konkurrenceudsættelse endnu bedre - anbefalet at konkurrenceudsætte mere

ukomplicerede brandsyn. Da brandsyn er en myndighedsopgave, kræver dette hjemmel i loven.

Ifølge beredskabslovens § 10 kan to eller flere kommunalbestyrelser samordne deres redningsberedskab.

Det er ikke uden udtrykkelig lovhjemmel muligt for kommunalbestyrelsen at lade andre, herunder private,

varetage brandsyn. For så vidt angår opgaver inden for kommunens afhjælpende redningsberedskab kan

kommunalbestyrelsen indgå aftale med en anden kommunalbestyrelse, med private redningsvæsener eller

med andre om at udføre disse, jf. § 13, stk. 1.

Der foreslås i overensstemmelse med Strukturudvalgets anbefaling indføjet en hjemmel til, at kommunal-

bestyrelsen kan indgå aftale med en anden kommunalbestyrelse, med private redningsvæsener eller med

andre om at foretage de mere ukomplicerede brandsyn. (Lovforslagets § 1, nr. 19).

Kredsen af brandsynsobjekter vil blive fastlagt i brandsynsbekendtgørelsen og vil som udgangspunkt om-

fatte de brandsynsobjekter, som i dag fremgår som brandsynsobjekter af kategori A i bilag 1 til bekendt-

gørelsen om personel i redningsberedskabet.

2.8. Hjemmel til at indsætte Beredskabsstyrelsen på Færøerne og i Grønland

Forslaget om i beredskabslovens § 3 at indføje Færøerne og Grønland skal sikre, at der i beredskabsloven

er en udtrykkelig hjemmel til, at Beredskabsstyrelsen kan yde assistance til Færøerne og Grønland, her-

under bl.a. gennem deltagelse i Arktisk Beredskabsstyrke. (Lovforslagets § 1, nr. 2).

Det grønlandske redningsberedskab er et selvstyreanliggende, jf. inatsisartutlov nr. 14 af 26. maj 2010

om redningsberedskabet i Grønland og om brand- og eksplosionsforebyggende foranstaltninger. For Fæ-

røernes vedkommende gælder, at de færøske myndigheder i henhold til lov nr. 578 af 24. juni 2005 om

de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder (overtagelsesloven) har overtaget sags-

området ”det civile beredskab”.

Beredskabsloven indeholder ikke bestemmelser, der forpligter Beredskabsstyrelsen til at assistere på Fæ-

røerne eller i Grønland på samme måde, som Beredskabsstyrelsen efter beredskabslovens § 7 har pligt til

at yde assistance til det kommunale redningsberedskab i Danmark.

Efter beredskabslovens § 3 kan forsvarsministeren bestemme, at redningsberedskabet kan indsættes ”i

udlandet” i tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller udgør en overhængende fare for

personer, ejendom eller miljøet. I forbindelse med Færøernes og Grønlands hjemtagelse af ansvaret for

redningsberedskabet er der ikke i den gældende bestemmelse i beredskabslovens § 3 taget højde for en

eventuel indsats fra redningsberedskabet i Danmark til de øvrige dele af Rigsfællesskabet. På nuværende

tidspunkt beror hjemlen derfor på en udvidende fortolkning af ordlyden ”i udlandet” i beredskabslovens §

Beredskabsstyrelsen har således ikke pligt til at kunne assistere ved større ulykker og katastrofer i Grøn-

land og på Færøerne og har efter § 3 ikke udtrykkelig hjemmel dertil. På den baggrund foreslås bestem-

melsen i § 3 omformuleret, således at der etableres en udtrykkelig hjemmel for forsvarsministeren til at

bestemme, at Beredskabsstyrelsen efter anmodning kan indsættes i Grønland og på Færøerne i tilfælde af

katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller udgør en overhængende fare for personer, ejendom eller

miljøet. Det forudsættes, at de øvrige betingelser for indsættelse i udlandet finder tilsvarende anvendelse.

Der er endvidere i bestemmelsen indeholdt en præcisering af, at det alene er Beredskabsstyrelsen, der

kan indsættes internationalt samt i Grønland og på Færøerne, hvilket også er afspejlet i formuleringen af

bestemmelsens nye stk. 3. Dette medfører ingen ændring i forhold til den nugældende praksis, hvor såvel

statsligt som kommunalt personel fra redningsberedskabet kan indsættes til løsning af internationale op-

gaver. Personel ansat i det kommunale redningsberedskab kontraktansættes i Beredskabsstyrelsen ved

denne type udsendelser.

Med forslaget om et nyt stk. 2 i beredskabslovens § 3 tilvejebringes endvidere hjemmel til, at forsvarsmi-

nisteren kan bestemme, at udenlandske redningstjenester vil kunne indsættes i Danmark i tilsvarende

situationer som nævnt i stk. 1.

Vedrørende forslaget til stk. 3 i beredskabslovens § 3 henvises der til afsnit 2.6 om operativt arbejde på

beredskabsområdet hen over landegrænser.

2.9. Bekæmpelse af brand i skibe til søs

Ifølge beredskabslovens § 12, stk. 3, kan forsvarsministeren indgå aftale med en eller flere kommunalbe-

styrelser, Beredskabsstyrelsen eller med et privat redningsvæsen om etablering af et stående beredskab

til bekæmpelse af brand i skibe til søs.

Bestemmelsen er en udmøntning af den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2006, hvor bered-

skabet blev etableret med udgangspunkt i to kommunale og/eller private redningsberedskaber, hvor de

allerede etablerede vagtordninger blev udvidet til også at omfatte bistand i forbindelse med brand i skibe

til søs.

Bestemmelsen blev ændret i 2014, således at også Beredskabsstyrelsen vil kunne etablere et stående

beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs.

Det fremgår af lovbemærkningerne til lov nr. 1335 af 19. december 2008 om ændring af beredskabsloven

(jf. Folketingstidende 2008/2009, forhandlingerne s. 1501, 936, 1935 og 2060, Tillæg A s. 1481, Tillæg B

s. 222 og Tillæg C s. 39), at transporten af assistanceberedskabet til og fra et brændende skib vil skulle

foretages ved anvendelse af Forsvarets – herunder Hjemmeværnets – kapaciteter, eventuelt suppleret

med kapaciteter fra andre civile myndigheder og/eller private, jf. hidtidig praksis og øvrig gældende lov-

givning herom. Det fremgår endvidere af de ovenfor nævnte lovbemærkninger, at det af hensyn til den

fornødne geografiske dækning forudsattes, at der oprettes to assistanceberedskaber, et øst for Storebælt

og et vest for Storebælt.

Forsvaret har siden 2008, hvor bestemmelsen blev indføjet i beredskabsloven, anskaffet nye helikoptere

med en længere rækkevidde og højere flyvehastighed, som hurtigere end tidligere vil kunne transportere

et assistanceberedskab ud til en brand i et skib til søs. Det er på den baggrund ikke længere nødvendigvis

en forudsætning, at der opretholdes to assistanceberedskaber, hvorfor bestemmelsen foreslås ændret

således, at der – på baggrund af en beredskabsfaglig vurdering - kan etableres et eller flere assistancebe-

redskaber. (Lovforslagets § 1, nr. 10 og 11).

2.10. Det nukleare beredskabs opgaver

Beredskabslovens § 5, stk. 2, giver forsvarsministeren mulighed for at fastsætte regler for redningsbered-

skabets organisation i tilfælde af uheld i nukleare anlæg, herunder om opgavefordelingen og samarbejdet

mellem henholdsvis det statslige og det kommunale redningsberedskab og med hensyn til redningsbered-

skabets virke i forhold til de øvrige myndigheder, der har opgaver i beredskabet. Bestemmelsen trådte i

kraft den 1. januar 1993. (Lov nr. 1054 af 23. december 1992).

Det fremgår af lovbemærkningerne til bestemmelsen (jf. Folketingstidende 1992/1993, forhandlingerne s.

2860, 3536, 3938 og 4331, Tillæg A s. 4225, Tillæg B s. 475 og 693 og Tillæg C s. 497), at forsvarsmini-

steren kan bestemme, at Beredskabsstyrelsen får det overordnede ansvar for planlægningen og ledelsen

af det landsdækkende atomberedskab (nu det nukleare beredskab) inden for redningsberedskabet. Af

øvrige myndigheder, der har opgaver inden for det nukleare beredskab, kan nævnes politiet. Det fremgår

videre, at der ved uheld i nukleare anlæg vil være behov for en landsdækkende ledelsesstruktur, idet

indsatsen i forbindelse med disse uheld kan være så omfattende, at det kræver et specialberedskab på

det centrale statslige niveau. Det fremgår yderligere, at den daværende Civilforsvarsstyrelse (i dag Bered-

skabsstyrelsen) i 1992 har udsendt en plan for det landsdækkende nukleare beredskab, der fastlægger

beredskabets organisation og de foranstaltninger, der skal kunne iværksættes for at beskytte befolknin-

gen i tilfælde af uheld i nukleare anlæg.

Bestemmelsen er ikke efterfølgende udmøntet i regler.

Beredskabsstyrelsen varetager i dag det nukleare beredskab og er national nuklear myndighed, herunder

udarbejder styrelsen en nuklear beredskabsplan. Den nukleare beredskabsplan er i den aktuelle krisesty-

ringsorganisation en delplan til hovedplanen for den Nationale Operative Stab (NOST), der blev oprettet i

2005. Formålet med den nukleare beredskabsplan er at skabe overblik over de involverede sektorers og

NOST´ens opgaver og ansvar ved uheld i nukleare anlæg, således at varsling af befolkningen og en even-

tuel afhjælpende indsats kan iværksættes hurtigst muligt.

Med forslaget præciseres Beredskabsstyrelsens planlægningsopgave for det nukleare beredskab som for-

udsat i bemærkningerne til den nuværende § 5, stk. 2, ligesom der skabes tydeligere sammenhæng mel-

lem Beredskabsstyrelsens rolle i den aktuelle krisestyringsorganisation (NOST’en) og styrelsens ansvar

efter beredskabsloven. (Lovforslagets § 1, nr. 3 og 4).

Præciseringen ændrer ikke ved sektoransvarsprincippet, jf. beredskabslovens § 24, stk. 1, på det nukleare

område, og de enkelte ministre skal således hver inden for deres område planlægge for opretholdelse og

videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder nukleare hændelser.

Hver enkelt myndighed har således det beredskabsmæssige ansvar inden for eget myndighedsområde.

3. Lovforslagets økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget sikrer en relevant lovmæssig ramme for de nye fælleskommunale beredskabsenheder, her-

under at nærmeste relevante udrykningsenhed med de rette kompetencer og materiel skal tilkaldes uaf-

hængigt af kommunegrænser eller grænser for de fælleskommunale redningsberedskaber (samordnin-

ger).

De økonomiske konsekvenser ved etablering af nye større kommunale beredskabsenheder er udmøntet i

aftalen om kommunernes økonomi i 2015.

4. Lovforslagets administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for det offentlige.

5. Lovforslagets økonomiske konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Lovforslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

8. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke til at have ikke miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser i forhold til EU-retten.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.fl.

Et udkast til lovforslag er den 28. februar 2016 sendt i høring med frist den 17. februar 2016 hos følgende

myndigheder og organisationer mv.: Arbejdstilsynet, Beredskabsforbundet, Dansk Erhverv, Dansk Indu-

stri, Danske Regioner, Falck Danmark A/S, Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), Fagligt Fælles Forbund

(3F), Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, KL, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk og Søn-

derjyske Frivillige Brandværnsforbund.

11. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/ min-

dreudgifter

Økonomiske konsekvenser for

det offentlige

Lovforslaget sikrer en relevant

lovmæssig ramme for de nye

fælleskommunale beredskabsen-

heder, herunder at nærmeste

relevante udrykningsenhed med

de rette kompetencer og materiel

skal tilkaldes uafhængigt af

kommunegrænser eller grænser

for de fælleskommunale red-

ningsberedskaber

(samordnin-

ger).

Negative konsekvenser/mer-

udgifter

Lovforslaget sikrer en relevant

lovmæssig ramme for de nye

fælleskommunale beredskabsen-

heder, herunder at nærmeste

relevante udrykningsenhed med

de rette kompetencer og materiel

skal tilkaldes uafhængigt af

kommunegrænser eller grænser

for de fælleskommunale red-

ningsberedskaber

(samordnin-

ger).

De økonomiske konsekvenser ved

etablering af nye større kommu-

nale beredskabsenheder er ud-

møntet i aftalen om kommuner-

nes økonomi i 2015.

De økonomiske konsekvenser ved

etablering af nye større kommu-

nale beredskabsenheder er ud-

møntet i aftalen om kommuner-

nes økonomi i 2015.

Administrative konsekvenser for

det offentlige

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen.

Ingen

Ingen.

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen.

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1,

Baggrunden for forslaget om at tilføje terrorhandlinger til redningsberedskabets opgaver er de seneste års

trusselsvurderinger og terrorhændelser, både i Danmark og internationalt.

Til nr. 2

Beredskabsloven indeholder i § 3 hjemmel til, at forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedska-

bet skal indsættes i udlandet i tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller udgør en over-

hængende fare for personer, ejendom og miljøet. Med forslaget om at tilføje Færøerne og Grønland som

geografiske områder, hvor redningsberedskabet vil kunne indsættes, samt at præcisere, at det er Bered-

skabsstyrelsen, der kan indsættes de pågældende steder, tilvejebringes en udtrykkelig hjemmel for for-

svarsministeren til at bestemme, at Beredskabsstyrelsen kan indsættes i Grønland og på Færøerne i til-

fælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller udgør en overhængende fare for personer,

ejendom eller miljøet. Som ved indsættelse i udlandet er det en forudsætning, at indsættelse i Grønland

og på Færøerne sker efter anmodning fra de kompetente myndigheder. Det er præciseret i lovforslaget.

Med forslaget til et nyt § 3, stk. 2, tilvejebringes hjemmel til, at forsvarsministeren kan bestemme, at

udenlandske redningstjenester vil kunne indsættes i Danmark i tilsvarende situationer som nævnt oven-

for.

Med bestemmelsen i § 3, stk. 3, der er ny, foreslås, at Beredskabsstyrelsen kan indgå aftale med uden-

landske statslige og regionale redningstjenester i de grænsenære områder om ydelse af gensidig assi-

stance i tilfælde af ulykker mv. Herved tilvejebringes en hjemmel til, at Beredskabsstyrelsen kan indgå

aftale med f.eks. det statslige tyske Technisches Hilfswerk (THW) om gensidigt operativt samarbejde hen

over den dansk-tyske grænse. I praksis vil der være tale om, at Beredskabsstyrelsen vil kunne trække på

mandskabs- og materielle ressourcer fra THW’s operative afdelinger, som ligger tæt på den danske græn-

se.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.8.

Til nr. 3

Med forslaget præciseres Beredskabsstyrelsens planlægningsansvar for det nukleare beredskab, dvs. den

koordinerende planlægning af de samlede opgaver inden for det nukleare beredskab.

Præciseringen ændrer ikke ved sektoransvarsprincippet, jf. beredskabslovens § 24, stk. 1, på det nukleare

område, og de enkelte ministre skal således hver inden for deres område planlægge for opretholdelse og

videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder nukleare hændelser.

Hver enkelt myndighed har således det beredskabsmæssige ansvar inden for eget myndighedsområde.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.10.

Til nr. 4

Tilføjelsen i § 5, stk. 3, om, at planen skal revideres i det omfang, udviklingen gør dette nødvendigt, dog

mindst én gang hvert fjerde år, hænger sammen med, at der ved ændringen i 2014 af beredskabslovens

§ 24 blev indført en tilsvarende forpligtelse til at revidere de generelle beredskabsplaner, jf. § 24. Formå-

let med indførelse af en sådan forpligtelse for den nukleare beredskabsplan er at fremme en ensartet

revision af beredskabsplaner.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.10.

Til nr. 5 og 7

Efter de gældende regler er politidirektøren født medlem af beredskabskommissionen henholdsvis den

fælles beredskabskommission. Politidirektørens kompetence er ikke nærmere reguleret.

Med forslaget om, at politidirektøren ikke har stemmeret i kommunale bevillingsspørgsmål, lovfæstes den

praksis, der har været gældende på området.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.

Til nr. 6 og 8

Efter de gældende regler skal kommunalbestyrelsen udpege en repræsentant for de frivillige som obser-

vatør i beredskabskommissionen, hvis der ikke indgår en repræsentant for de frivillige som medlem af

kommissionen. Tilsvarende gælder den fælles beredskabskommission i en samordning.

Spørgsmålet om medarbejderrepræsentanter i kommissionen er ikke reguleret.

Af hensyn til samarbejdet i de kommunale redningsberedskaber foreslås det, at kommunalbestyrelsen

eller i et samordnet redningsberedskab kommunalbestyrelserne kan udpege en eller flere medarbejderre-

præsentanter som medlem af beredskabskommissionen og den fælles beredskabskommission.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.

Til nr. 9

Der er tale om en ny bestemmelse, som foreslås indsat med henblik på at tilvejebringe en hjemmel til, at

der også kan indgås aftaler mellem beredskabsmyndigheder på kommunalt niveau om gensidigt operativt

samarbejde henover landegrænser. I praksis foregår der allerede et sådant samarbejde mellem danske og

tyske samt danske og svenske brandvæsener.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.

Til nr. 10 og 11

Forslaget indebærer, at det ikke længere nødvendigvis er en forudsætning, at der opretholdes to assi-

stanceberedskaber, idet der på grund af Forsvarets nye helikoptere hurtigere end tidligere vil kunne

transporteres et assistanceberedskab ud til en brand i et skib til søs.

Beslutningen om antallet af assistanceberedskaber vil blive truffet ud fra en beredskabsfaglig vurdering.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.9.

Til nr. 12

Bestemmelsen er ny og en konsekvens af anbefalingen fra Redningsberedskabets Strukturudvalg om, at

redningsberedskabet baseres på fri disponering, dvs. at nærmeste relevante beredskabsressource tilkal-

des ved alarmering i forbindelse med dagligdagens hændelser uafhængigt af kommunegrænser, således

at borgeren sikres den hurtigste

hjælp.

Med forslaget understreges kommunalbestyrelsens pligt til at kunne yde en forsvarlig indsats i henhold til

lovens § 12, stk. 1, hvorefter det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod

skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger.

En kommunalbestyrelses varetagelse af en opgave for en anden kommunalbestyrelse er omfattet af lo-

vens § 13, stk. 1, 1. pkt.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.

Til nr. 13.

Med forslaget tilvejebringes der hjemmel til, at forsvarsministeren kan fastsætte regler om kommunalbe-

styrelsens sikring af, at redningsberedskabet indsættes med nærmeste relevante udrykningsenhed med

de rette kompetencer og materiel uafhængigt af kommunegrænser.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3

Til nr. 14

Den gældende § 13, stk. 1, 2. pkt., om, at aftaler efter § 13, stk. 1, skal fremgå af delplanen for det

kommunale redningsberedskab (planen for den risikobaserede dimensionering) foreslås ophævet. Der

henvises til bemærkningerne nedenfor til forslagets nr. 15.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.6.

Til nr. 15

Som der er redegjort for under de almindelige bemærkninger pkt. 2.6, skal den kommunale beredskabs-

plan efter forarbejderne til beredskabslovens § 25 omfatte en alarmeringsplan for redningsberedskabet.

Med lovforslaget søges tydeliggjort, at planen for den risikobaserede dimensionering af redningsbered-

skabet ikke længere skal indgå i de enkelte kommuners beredskabsplaner efter § 25. Alarmeringsplanen

skal derfor fremgå af planen for den risikobaserede dimensionering, som fremover vil være en selvstæn-

dig plan. Det er derfor nødvendigt at præcisere, at ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om

det kommunale redningsberedskabs organisation, virksomhed, materiel og dimensionering også omfatter

regler om alarmering.

Til nr. 16

Forslaget ovenfor under nr. 13 om ophævelse af § 13, stk. 1, 2. pkt., indebærer, at planen for den risiko-

baserede dimensionering af redningsberedskabet ikke længere indgår i kommunalbestyrelsens plan for

kommunens beredskab efter lovens § 25.

Bemyndigelsen vil fortsat blive udmøntet i en bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering af det

kommunale redningsberedskab. Det vil blive tydeliggjort, at planen for den risikobaserede dimensionering

af redningsberedskabet fortsat vil skulle godkendes af kommunalbestyrelsen eller i et samordnet red-

ningsberedskab af de deltagende kommunalbestyrelser i et møde.

Forslaget om, at Beredskabsstyrelsens udtalelse om planen om risikobaseret dimensionering skal forelæg-

ges kommunalbestyrelsen, svarer til gældende praksis.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.6.

Til nr. 17

Efter de gældende regler i beredskabslovens § 18 kan forsvarsministeren eller en kommunalbestyrelse

kræve en anden kommunalbestyrelses redningsberedskab (mellemkommunal bistand) eller private red-

ningsvæsener stillet til rådighed for kommunens redningsberedskab.

Ifølge forarbejderne til bestemmelsen forventes muligheden alene anvendt under krigsforhold og i særlige

katastrofetilfælde, f.eks. i tilfælde af uheld i nukleare anlæg.

Med forslaget tilvejebringes der hjemmel til, at forsvarsministeren i tilfælde af større ulykker og katastro-

fer, herunder terror- og krigshandlinger, kan pålægge kommunalbestyrelsen at indsætte det kommunale

redningsberedskab uden for eget udrykningsområde.

I rapporten fra Redningsberedskabets Strukturudvalg anbefales, at hjemlen til koordineret og prioriteret

indsættelse af det kommunale redningsberedskab ud over den almindelige mellemkommunale bistand

efter beredskabslovens § 18 bør styrkes, således at en overordnet national enhed kan kræve redningsbe-

redskabets kapaciteter indsat uden for eget udrykningsområde. I praksis forventes hjemlen udmøntet ved,

at forsvarsministeren delegerer kompetencen til Beredskabsstyrelsen, som i kraft af sin rolle som national

myndighed inden for redningsberedskabet allerede har erfaring med håndtering af større og/eller flere

samtidige indsatser.

Med forslaget om et nyt stk. 4 i § 18 udmøntes strukturudvalgets anbefaling herom.

Der henvises i øvrigt til sundhedslovens § 211, hvor der inden for sundhedsområdet findes en tilsvarende

hjemmel.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.

Til nr. 18

Ifølge beredskabslovens § 36, stk. 1, foretager kommunalbestyrelsen brandsyn af virksomheder, af frede-

de bygninger, af bygninger, hvor mange mennesker samles, af brandfarlige bygninger og oplag samt af

flydende konstruktioner.

Med regeringens vækstudspil fra november 2015 vil højlagre (lagre, hvor stablingshøjden overstiger 8

meter) og visse andre lagerbygninger ikke længere være brandmæssigt reguleret af beredskabslovgivnin-

gen, men alene af byggelovgivningen. Det har ikke med samlingen af den brandtekniske regulering i byg-

gelovgivningen vedr. disse lagerbygninger været hensigten at ændre på brandsynspligten. Lagerbygnin-

gerne vil ikke længere være omfattet af tekniske forskrifter udstedt i medfør af beredskabsloven, og de vil

heller ikke længere være omfattet af begrebet brandfarlige bygninger og oplag i bestemmelsen om

brandsyn i beredskabslovens § 36, stk. 1. For at bibeholde brandsyn af lagerbygningerne foreslås det at

tilføje disse lagerbygninger i § 36, stk. 1.

Det følger af den foreslåede tilføjelse af ”særlige lagerbygninger” til beredskabslovens § 36, stk. 1, at der

vil være hjemmel til at foretage brandsyn af de lagerbygninger, som i dag er reguleret af regler fastsat i

medfør af beredskabsloven, men som i fremtiden alene vil blive reguleret i byggelovgivningen, bl.a. høj-

lagre. Der er ikke tilsigtet en udvidelse af, hvad der påses ved brandsyn, men alene, at de objekter, der

med bestemmelsen overflyttes til byggelovgivningen, stadig vil være omfattet at reglerne om brandsyn.

”Særlige lagerbygninger” omfatter højlagre (lagre, hvor stablingshøjden overstiger 8 meter) og visse an-

dre lagre (lagerbygninger, hvori der opbevares tilsvarende varegrupper som i højlagre), der ikke længere

vil være reguleret af beredskabslovgivningen, men alene af byggelovgivningen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.7.

Til nr. 19

I dag kan kommunerne lade andre varetage det afhjælpende redningsberedskab, jf. § 13, stk. 1, men

ikke brandsyn. Brandsyn kan henlægges til et samordnet redningsberedskab, jf. § 10, stk. 2, men kan

ikke uden lovhjemmel løses af kommuner, der ikke indgår i det samordnede redningsberedskab eller af

private. Strukturudvalget har i sin rapport fra august 2014 anbefalet, at det overvejes, at lettere brandsyn

også kan varetages af andre.

Det følger af den foreslåede § 36, stk. 2, at der indføjes en bestemmelse svarende til bestemmelsen i §

13, stk. 1, således at kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med en anden kommunalbestyrelse, med

private redningsvæsener eller med andre om at foretage brandsyn af visse brandsynspligtige objekter.

Disse objekter vil blive fastlagt i brandsynsbekendtgørelsen og vil som udgangspunkt være de brandsyns-

objekter, der er beskrevet under kategori A i bilaget til bekendtgørelse om personel i redningsberedska-

bet. Kategori A objekter i bilag 1 i bekendtgørelse om personel i redningsberedskabet er de enklere

brandsynsobjekter, såsom fredede bygninger, hoteller, plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, men f.eks.

ikke byggerier, der er godkendt efter funktionsbaserede brandkrav/brandteknisk dimensionering med krav

til driften.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.7.

Til nr. 20

Med forslaget tilvejebringes der hjemmel til, at forsvarsministeren kan fastsætte regler om kommunalbe-

styrelsens adgang til at indgå aftale med en anden kommunalbestyrelse, med private redningsvæsener

eller med andre om at foretage brandsyn af visse brandsynspligtige objekter.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.7.

Til nr. 21

Vold eller trusler om vold mod dansk indsatspersonel vil kunne straffes efter straffelovens § 119, stk. 1

(skærpet straf). Vold eller trusler om vold mod udenlandsk indsatspersonel under en indsats i Danmark vil

efter gældende ret alene kunne straffes efter de almindelige voldsbestemmelser i straffeloven.

Som en konsekvens af forslaget om at skabe hjemmel til operativt samarbejde på beredskabsområdet hen

over landegrænserne foreslås indsat som en ny § 69 a en bestemmelse om bl.a. skærpet straf for forbry-

delser mod udenlandsk personel, der udfører redningsberedskabsopgaver i Danmark. Bestemmelsens

foreslåede ordlyd fremgår af redegørelse om gensidigt operativt samarbejde på beredskabsområdet hen

over landegrænserne fra 2015 og er baseret på lov nr. 479 af 17. juni 2008, der har til hensigt at imple-

mentere Rådets afgørelse om intensivering af det grænseover-skridende samarbejde, navnlig om be-

kæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet (den såkaldte Prüm-afgørelse).

Med stk. 2 foreslås indsat en bestemmelse om, at erstatning for skade, der forvoldes af personel fra et

andet lands redningstjeneste under udførelse af beredskabsopgaver i Danmark, betales af den myndig-

hed, der har rekvireret den udenlandske assistance. Baggrunden herfor er, at den udenlandske assistance

er indsat under instruktionsbeføjelse af den rekvirerende danske myndighed, samt at en skadelidt ikke

skal have besvær med at få udbetalt erstatning fra udenlandske myndigheder. Bestemmelsens foreslåede

ordlyd fremgår ligeledes af redegørelsen om gensidigt operativt samarbejde på beredskabsområdet hen

over landegrænserne.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.

Til § 2

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af, at ressortansvaret for bl.a. sager vedrørende lov om beskyttelsesrum, jf.

lovbekendtgørelse nr. 732 af 20. august 2003, ved kongelig resolution af 19. januar 2004 med virkning fra

den 1. februar 2004 blev overført fra indenrigs- og sundhedsministeren til forsvarsministeren.

Til nr. 2

Opførelse, vedligeholdelse, drift og klargøring af offentlige beskyttelsesrum varetages i henhold til beskyt-

telsesrumsloven af kommunalbestyrelsen. Loven indeholder ikke bestemmelser svarende til bestemmel-

serne i beredskabsloven om, at kommunalbestyrelsen kan henlægge opgaver til en beredskabskommissi-

on eller en fælles beredskabskommission.

I praksis varetages den daglige administration af kommunalbestyrelsens opgaver efter beskyttelsesrums-

loven af det kommunale redningsberedskab.

På den baggrund – og efter ønske fra KL – foreslås indsat en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen

kan henlægge sine beføjelser i henhold til loven til den beredskabskommission eller en fælles beredskabs-

kommission, der er nedsat efter reglerne i beredskabsloven.

Til § 3

Til nr. 1

I henhold til havmiljøloven varetager kommunalbestyrelsen en række opgaver vedrørende beredskab,

herunder udarbejdelse af beredskabsplaner for samt sanering af kyststrækninger i tilfælde af olie- eller

kemikalieforurening, udarbejdelse af beredskabsplaner for samt bekæmpelse af forurening i havne mv.

Loven indeholder ikke bestemmelser svarende til bestemmelserne i beredskabsloven om, at kommunalbe-

styrelsen kan henlægge opgaver til en beredskabskommission eller en fælles beredskabskommission.

I praksis varetages den daglige administration af kommunalbestyrelsens opgaver efter havmiljøloven af

det kommunale redningsberedskab.

På den baggrund – og efter ønske fra KL – foreslås indsat en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen

kan henlægge sine beføjelser i henhold til lovens kapitel 11 til den beredskabskommission eller fælles

beredskabskommission, der er nedsat efter reglerne i beredskabsloven.

Til § 4

Til nr. 1

I henhold til lov om fyrværkeri mv. varetager kommunalbestyrelsen en række opgaver, herunder bl.a. ved

at give tilladelse til opbevaring af fyrværkeri og foretage kontrol og tilsyn med bl.a. fremstilling af fyrvær-

keri. Loven indeholder ikke bestemmelser svarende til bestemmelserne i beredskabsloven om, at kommu-

nalbestyrelsen kan henlægge opgaver til en beredskabskommission eller en fælles beredskabskommission.

I praksis varetages den daglige administration af kommunalbestyrelsens opgaver efter lov om fyrværkeri

mv.af det kommunale redningsberedskab.

På den baggrund – og efter ønske fra KL – foreslås indsat en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen

kan henlægge sine beføjelser i henhold til loven til den beredskabskommission eller fælles beredskabs-

kommission, der er nedsat efter reglerne i beredskabsloven.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 660

af 10. juni 2009, som ændret ved lov nr. 514 af

26. maj 2014, foretages følgende ændringer:

§ 1.

Redningsberedskabets opgave er at fore-

bygge, begrænse og afhjælpe skader på perso-

ner, ejendom og miljøet ved ulykker og katastro-

fer, herunder krigshandlinger, eller overhængen-

de fare herfor.

§ 1, stk. 1, § 7 og § 12, stk. 1 og 2,

ændres

krigshandlinger« til:

terror- og krigshandlin-

ger«.

§ 3.

Forsvarsministeren kan bestemme, at red-

ningsberedskabet skal indsættes i udlandet i

tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig ska-

de på eller udgør en overhængende fare for per-

soner, ejendom eller miljøet.

§ 3 affattes således:

§ 3.

Forsvarsministeren kan bestemme, at Be-

redskabsstyrelsen kan indsættes på Færøerne, i

Grønland eller i udlandet i tilfælde af katastrofer,

der medfører alvorlig skade på eller udgør en

overhængende fare for personer, ejendom eller

miljøet.

Stk. 2.

Forsvarsministeren kan endvidere be-

stemme, at udenlandske redningstjenester kan

indsættes i Danmark i tilfælde af katastrofer, der

medfører alvorlig skade på eller udgør en over-

hængende fare for personer, ejendom eller mil-

jøet.

Stk. 3.

Beredskabsstyrelsen kan indgå aftale

med statslige og regionale udenlandske rednings-

tjenester i de grænsenære områder om ydelse af

gensidig assistance i tilfælde af ulykker mv.«

§ 5.

---

Stk. 2.

Forsvarsministeren fastsætter regler for

redningsberedskabets organisation i tilfælde af

§ 5, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Beredskabsstyrelsen skal udarbejde

uheld i nukleare anlæg, herunder om opgavefor-

delingen og samarbejdet mellem henholdsvis det

statslige redningsberedskab og det kommunale

redningsberedskab og med hensyn til rednings-

beredskabets virke i forhold til de øvrige myndig-

heder, der har opgaver i beredskabet.

en plan for koordination og samarbejde mellem

de myndigheder, der har ansvar for opretholdel-

se og videreførelse af samfundets funktioner i

tilfælde af en nuklear ulykke.

I § 5 indsættes som stk. 3:

»Stk.

Planen, jf. stk. 2, skal revideres i det

omfang, udviklingen gør dette nødvendigt, dog

mindst én gang hvert fjerde år.«

§ 7.

Det statslige regionale rdningsberedskab

skal yde assistance til det kommunale rednings-

beredskab, hvis det skønnes påkrævet på grund

af karakteren eller omfanget af en ulykke eller en

katastrofe, herunder krigshandlinger.

§ 9.

---

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal nedsætte en

beredskabskommission til at varetage den umid-

delbare forvaltning af redningsberedskabet.

Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om,

at den umiddelbare forvaltning af opgaver, der

efter §§ 34-37 er henlagt til kommunalbestyrel-

sen, varetages af beredskabskommissionen.

Kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse om

kommissionens sammensætning. Kommissionen,

hvis medlemstal skal være ulige, skal bestå af

borgmesteren, der er formand, politidirektøren

og et flertal valgt af kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde med

forsvarsministerens samtykke udpege et andet

medlem af kommunalbestyrelsen end borgmeste-

ren til at indtræde som formand for beredskabs-

kommissionen. Kommunalbestyrelsen udpeger en

repræsentant for de frivillige som observatør i

beredskabskommissionen, hvis der ikke indgår en

repræsentant for de frivillige som medlem af

kommissionen.

Stk. 3-4. ---

§ 9, stk. 2, indsættes efter 4. pkt.:

»Politidi-

rektøren har ikke stemmeret i kommunale bevil-

lingsspørgsmål«.

§ 9, stk. 2, indsættes efter 6. pkt.:

»Kommunalbestyrelsen kan udpege en eller flere

medarbejderrepræsentanter som medlem af

kommissionen.«

§ 10

---

Stk. 2.

Kommuner, der samordner deres red-

ningsberedskab, skal nedsætte en fælles bered-

skabskommission til at varetage de opgaver ved-

rørende redningsberedskabet, som kommunalbe-

styrelserne henlægger til denne. Kommunalbe-

styrelsen kan endvidere træffe beslutning om, at

opgaver, der efter §§ 34-37 er henlagt til kom-

munalbestyrelsen, henlægges til den fælles be-

redskabskommission. Beredskabskommissionen

skal bestå af et ulige antal medlemmer, herunder

borgmestrene i de deltagende kommuner og

politidirektøren. Kommunalbestyrelsen kan i sær-

lige tilfælde med forsvarsministerens samtykke

udpege et andet medlem af kommunalbestyrel-

sen end borgmesteren til at indtræde i den fælles

beredskabskommission. For kommuner, der har

samordnet deres beredskab, udpeges en repræ-

sentant for de frivillige som observatør i den

fælles beredskabskommission, hvis der ikke ind-

går en repræsentant for de frivillige som medlem

af kommissionen.

Stk. 3.

Samordning af kommuners redningsbe-

redskab skal godkendes af den kommunale til-

synsmyndighed, jf. § 60 i lov om kommunernes

styrelse.

Stk. 4.

Forsvarsministeren kan fastsætte nær-

mere regler for kommuners samordning af deres

redningsberedskab.

§ 11.

(Tidligere ophævet)

§ 10, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.:

»Politidi-

rektøren har ikke stemmeret i kommunale bevil-

lingsspørgsmål.

§ 10, stk. 2, indsættes efter 5. pkt.:

»Kommunalbestyrelserne kan samlet udpege en

eller flere af medarbejderrepræsentanter som

medlem af den fælles beredskabskommission«.

Efter § 10 indsættes:

»§11. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale

med lokale udenlandske redningstjenester i de

grænsenære områder om ydelse af gensidig

assistance (mellemkommunal bistand) i tilfælde

af ulykker m.v.

Stk. 2.

Forsvarsministeren kan fastsætte regler

herom«.

§ 12.

Det kommunale redningsberedskab skal

kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på

personer, ejendom og miljøet ved ulykker og

katastrofer, herunder krigshandlinger. Rednings-

beredskabet skal endvidere kunne modtage,

indkvartere og forpleje evakuerede og andre

nødstedte.

Stk. 2.

Forsvarsministeren kan bestemme, at

redningsberedskabet i visse kommuner skal kun-

ne yde en udvidet assistance til andre kommu-

ners redningsberedskab, hvis det skønnes på-

krævet på grund af karakteren eller omfanget af

en ulykke eller katastrofe, herunder krigshandlin-

ger. Forsvarsministeren fastsætter regler om

udgiftsfordelingen mellem staten og de pågæl-

dende kommuner.

§ 12.

Stk. 1.

Stk. 2.

Stk. 3.

Forsvarsministeren kan indgå aftale

med en eller flere kommunalbestyrelser, Bered-

skabsstyrelsen eller med et privat redningsvæsen

om etablering af et stående beredskab til be-

kæmpelse af brand i skibe til søs.

10.

§ 12, stk. 3,

indsættes efter »etablering af

et«: »eller flere«.

11.

§ 12, stk. 3,

ændres »beredskab« til: »be-

redskaber«.

12.

§ 12

indsættes efter stk.1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at

redningsberedskabet indsættes med nærmeste

relevante udrykningsenhed med de rette kom-

petencer og materiel uafhængigt af kommune-

grænser. Forsvarsministeren kan fastsætte reg-

ler herom.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

13.

§ 12

indsættes som stk. 6:

»stk. 6.

Forsvarsministeren kan fastsætte regler

om kommunalbestyrelsens sikring af, at red-

ningsberedskabet indsættes med nærmeste rele-

vante udrykningsenhed med de rette kompeten-

cer og materiel uafhængigt af kommunegrænser,

jf. stk. 2.«

§ 13.

Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale

med en anden kommunalbestyrelse, med private

redningsvæsener eller med andre om at udføre

opgaver inden for kommunens redningsbered-

skab. Aftalen skal fremgå af delplanen for det

kommunale redningsberedskab, der indgår i

kommunalbestyrelsens samlede plan for kommu-

nens beredskab, jf. § 25, stk. 1. Kommunalbesty-

relsen kan endvidere indgå aftale med Bered-

skabsstyrelsen om, at det statslige regionale

redningsberedskab udfører opgaver inden for

kommunens redningsberedskab.

14.

§ 13, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

§ 14.

Forsvarsministeren fastsætter regler om

redningsberedskabets organisation, virksomhed,

materiel og dimensionering.

15.

§ 14

indsættes efter »virksomhed,«:

»alarmering«.

16.

§ 14

indsættes som stk. 2:

»Stk.

Forsvarsministeren kan fastsætte regler

om udarbejdelse af planer for den risikobaserede

dimensionering af det kommunale redningsbe-

redskab, herunder at Beredskabsstyrelsen skal

udtale sig om forslaget til plan, og at Bered-

skabsstyrelsens udtalelse skal forelægges kom-

munalbestyrelsen.

17.

§ 18

indsættes som stk. 4:

»Stk.

Forsvarsministeren kan i tilfælde af

større ulykker og katastrofer, herunder terror- og

krigshandlinger, pålægge kommunalbestyrelsen

at indsætte det kommunale redningsberedskab

uden for eget udrykningsområde.«

§ 36.

Kommunalbestyrelsen foretager brand-

syn af virksomheder, af fredede bygninger, af

bygninger, hvor mange mennesker samles, af

brandfarlige bygninger og oplag samt af flydende

konstruktioner.

Stk. 2.

Forsvarsministeren fastsætter nærmere

regler om brandsyn efter stk. 1, herunder om

påbud om afhjælpning af eventuelle mangler.

Stk. 3.

Brandsyn i henhold til stk. 1 kan, hvis

det skønnes nødvendigt, til enhver tid uden rets-

kendelse foretages på ejendommen. Den, der

foretager brandsynet, skal være i besiddelse af

behørig legitimation.

Stk. 4.

Forsvarsministeren kan bestemme, at

brandsyn for forsvaret ordnes på særlig måde.

18.

§ 36, stk.1,

indsættes efter »oplag«: », af

særlige lagerbygninger«.

19.

§ 36

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale

med en anden kommunalbestyrelse, med private

redningsvæsener eller med andre om at foretage

brandsyn af brandsynspligtige objekter.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

20.

§ 36

indsættes som stk. 6:

»Stk. 6.

Forsvarsministeren kan fastsætte regler

om kommunalbestyrelsens adgang til at indgå

aftale med en anden kommunalbestyrelse, med

private redningsvæsener eller med andre om at

foretage brandsyn af visse brandsynspligtige

objekter, jf. stk. 2.«

21.

Efter § 69 indsættes:

»§

69 a.

Bestemmelserne i straffelovens kapitel

14 om forbrydelser mod den offentlige myndig-

hed m.v. og kapitel 16 om forbrydelser i offentlig

tjeneste eller hverv m.v. finder også anvendelse,

når forholdet er begået mod eller af personel fra

et andet lands redningstjeneste under udførelse

af beredskabsopgaver i Danmark i henhold til

multilaterale eller bilaterale aftaler eller aftaler

mellem lokale myndigheder i de grænsenære

områder, jf. § 3 og § 11.

Stk.2.

Erstatning for skade, der forvoldes af

personel fra et andet lands redningstjeneste un-

der udførelse af beredskabsopgaver i Danmark,

betales af den myndighed, der har rekvireret den

udenlandske assistance.«

§2

I lov om beskyttelsesrum, jf. lovbekendtgørelse

nr. 732 af 20. august 2003 foretages følgende

ændringer:

Overalt i loven ændres »Indenrigs- og sund-

hedsministeren« til: »Forsvarsministeren«.

Efter § 1 indsættes:

»§

1 a.

Kommunalbestyrelsen kan henlægge

sine beføjelser efter denne lov til beredskabs-

kommissionen, jf. beredskabslovens § 9, stk. 2,

eller den fælles beredskabskommission, jf. be-

redskabslovens § 10, stk. 2.«

§3

I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1616 af 10. december 2005,

foretages følgende ændring:

Efter § 37 indsættes:

»§

37 a.

Kommunalbestyrelsen kan henlægge

sine beføjelser efter denne lovs kapitel 11 til

beredskabskommissionen, jf. beredskabslovens §

9, stk. 2 eller den fælles beredskabskommission,

jf. beredskabslovens § 10, stk. 2.«

§4

I lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artik-

ler. jf. lovbekendtgørelse nr. 363 af 9. april 2013,

som senest ændret ved lov nr. 525 af 20. april

2015, foretages følgende ændring:

Efter § 6 b indsættes:

»§

6 c.

Kommunalbestyrelsen kan henlægge

sine beføjelser efter denne lov til beredskabs-

kommissionen, jf. beredskabslovens § 9, stk. 2

eller den fælles beredskabskommission, jf. be-

redskabslovens § 10, stk. 2.«

§5

Loven træder i kraft den 1. juli 2016