FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed, fra forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del Bilag 58
Offentligt

Cybertruslen mod Danmark

Vurderingen redegør for det trusselsbillede, der møder danske myndigheder og private virksomheder på in-

ternettet.

Vurderingen er skrevet af Center for Cybersikkerheds Trusselsvurderingsenhed, som har til formål at sætte

myndighederne og virksomhederne i særligt kritiske og samfundsvigtige sektorer bedre i stand til at imødegå

cybertrusler ved at supplere de varslinger, myndighederne og virksomhederne kan få fra anden side.

Hovedvurdering

Spionage mod offentlige myndigheder og private virksomheder udgør fortsat den alvorligste cy-

bertrussel mod Danmark og danske interesser. Spionagen udføres primært af statslige og stats-

støttede grupper. Gennem de seneste år er omfanget af cyberspionage mod Danmark steget be-

tydeligt, og gruppernes metoder og teknikker er blevet mere avancerede.

Truslen fra cyberspionage mod danske myndigheder og private virksomheder er

MEGET HØJ.

Samlet set er cyberkriminalitet stigende i omfang og kompleksitet, og det rammer både myndig-

heder og alle typer private virksomheder. Særligt mindre virksomheder, som også er økonomisk

sårbare, kan blive truet på sin eksistens af cyberkriminalitet. Der er konstant opdaterede teknolo-

giske værktøjer tilgængelige og stor villighed til at anvende dem i kriminelle miljøer.

Truslen fra cyberkriminalitet mod danske myndigheder og private virksomheder er

MEGET HØJ.

Uagtet den nemme adgang til værktøjer og dermed kapacitet på internettet ses der ikke mange

alvorlige eksempler på Cyberaktivisme mod danske myndigheder og private virksomheder. Der er

dog både kapacitet og en generel hensigt om at angribe myndigheder og virksomheder, der opfat-

tes som modstandere. Hvis en myndighed eller virksomhed påkalder sig hacktivisters opmærk-

somhed, kan truslen uden varsel stige til høj eller meget høj.

Truslen fra cyberaktivisme mod danske myndigheder og private virksomheder er

MIDDEL.

I yderste konsekvens kan cyberterror medføre tab af liv og ødelæggelse af ejendom eller omfat-

tende finansielle tab, som kan få samfundsmæssige konsekvenser for Danmark.

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed, fra forsvarsministeren

Trusselsvurderingsenheden vurderer, at særligt militante, islamistiske grupper som ISIL over tid vil

tilegne sig cyberkapaciteter med henblik på at kunne gennemføre skadevoldende angreb, men at

de aktuelt kun har ringe kapacitet til at gennemføre deciderede terrorangreb gennem internettet.

Truslen fra cyberterror mod myndigheder og private virksomheder er

LAV.

Trussel

Truslen fra cyberspionage

Truslen fra cyberkriminalitet

Truslen fra cyberaktivisme

Truslen fra cyberterror

Niveau

Meget høj

Middel

Lav

Indledning

Danmark er et af de mest digitaliserede samfund i verden. Både offentlige og private sektorer er i

stigende grad afhængige af internettet. Digitaliseringen skaber muligheder for hurtig udveksling af

viden og serviceydelser, men også for ondsindet udnyttelse. Omfanget af cybertrusler stiger fort-

sat i og mod den vestlige verden og dermed også mod Danmark. Samtidig gør den teknologiske

udvikling, at truslerne er i konstant forandring, hvilket stiller store krav til vedholdende sikkerheds-

foranstaltninger og beredskab.

Denne trusselsvurdering beskriver og vurderer hovedtyperne af de forskellige cybertrusler, der

rammer danske netværk, ud fra en aktørvinkel og anbefaler, hvordan de kan imødegås. Vurderin-

gen er udarbejdet af Center for Cybersikkerheds Trusselsvurderingsenhed, som er oprettet på

baggrund af den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed. Af strategien fremgår

endvidere, at cybertrusler skal indgå i myndighedernes risikovurderinger og risikoledelse. Med

denne trusselsvurdering kan cybertrusler også indgå i virksomhedernes arbejde med cyber- og

informationssikkerhed.

Der er store mørketal i viden om omfanget af cybersikkerhedshændelserne i både myndigheder og

samfundsvigtige private virksomheder. Af flere årsager ønsker særligt private virksomheder at

undgå opmærksomhed om konkrete hændelser, hvilket medfører et mindre klart billede af speci-

fikke tendenser i enkelte sektorer. Trusselsvurderingsenheden har til opgave at samarbejde med

myndigheder og private virksomheder, så den fælles viden om og forståelse af truslerne forbedres.

Det bemærkes i den forbindelse, at statslige myndigheder siden juli 2014 har haft pligt til at ind-

rapportere alvorlige sikkerhedshændelser til Center for Cybersikkerhed, og at private virksomhe-

der ved samme lejlighed også blev opfordret til at rapportere alvorlige hændelser til centeret.

Trusselsbilledet

Trusselsbilledet kan beskrives ud fra flere vinkler. I denne vurdering fokuseres der på, hvilket for-

mål aktøren bag den enkelte trussel har, og hvor alvorlige konsekvenserne af truslerne kan være

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed, fra forsvarsministeren

for den ramte myndighed eller virksomhed. Vurderingen af trusselsniveauerne sker på baggrund af

det aktuelle trusselsbillede, som har en varslingshorisont på 0-2 år. Da trusselsbilledet er dyna-

misk, kan det på nogle områder ændre sig med kort eller uden varsel både generelt og for den

enkelte myndighed og private virksomhed.

Når Center for Cybersikkerhed har konkret viden om trusler eller angreb mod danske myndigheder

eller virksomheder, varsler centeret direkte myndigheden eller virksomheden.

Cyberspionage

Formålet med cyberspionage er at indhente informationer, som eksempelvis følsomme eller klas-

sificerede informationer, intellektuel ejendom, forretningsplaner mv. Indhentningen kan være

strategisk, politisk og økonomisk motiveret. Cyberspionage søges gennemført skjult, og ofte opda-

ger ofret ikke, at det foregår.

Der er de seneste år sket en betydelig stigning i antallet af forsøg på at udføre cyberspionage mod

Danmark og danske interesser. Samtidigt er statsstøttede og statslige grupper blevet mere avan-

cerede i deres metoder, fremgangsmåder og bestræbelser på at skjule deres aktiviteter og identi-

tet. De mere avancerede statsstøttede hackergrupper målretter deres aktivitet mod offentlige

myndigheder med strategisk viden og højteknologiske private virksomheder, der bliver forsøgt

ramt.

Center for Cybersikkerhed har det seneste år adskillige gange opdaget og afhjulpet cyberspionage

mod danske myndigheder og private virksomheder. Som eksempel er der næsten daglige angrebs-

forsøg mod Udenrigsministeriets netværk, som Center for Cybersikkerhed tilskriver fremmende

stater og statsstøttede grupper. Ligeledes er flere ngo’er også blevet angrebet, og Center for Cy-

bersikkerhed samarbejder løbende med danske ofre, der er blevet angrebet. Trusselsvurderings-

enheden vurderer, at truslen fra cyberspionage ikke kun er rettet mod de centrale myndigheder

og større virksomheder. Hvis en myndighed eller virksomhed besidder viden, andre stater eller

virksomheder ønsker indsigt i, kan den blive et mål.

Det kan være særdeles vanskeligt for myndigheder og private virksomheder at opdage cyberspio-

nage eller vurdere konsekvenserne af den, selv når aktiviteterne opdages. Den yderste konsekvens

af cyberspionage for en virksomhed er, at den mister sit marked og går konkurs. Der er endnu ikke

kendte eksempler på, at danske virksomheder er gået konkurs pga. cyberspionage.

De statsstøttede hackergrupper bruger i højere grad end tidligere organisationer, hvis netværk de

allerede har adgang til, som angrebsplatforme til at ramme mål med en større sikkerhedsbe-

vidsthed. Myndigheder og virksomheder, som ikke i sig selv er et mål for et cyberangreb, kan altså

blive det som et middel til det egentlige mål for angrebet, hvilket bør medtages i risikostyringen.

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed, fra forsvarsministeren

Truslen mod danske myndigheder

Truslen fra cyberspionage mod danske myndigheder er MEGET HØJ. Det er meget sandsynligt, at

flere danske myndigheder er prioriterede mål for statslige og statsstøttede grupper, og at denne

udvikling vil fortsætte. I takt med at hackergrupperne udvikler deres teknikker og kapaciteter, stil-

ler det stadigt stigende krav til myndighedernes sikkerhedsniveau, så der reelt er tale om et kon-

stant cyber-kapløb.

Enkelte fremmede stater går målrettet efter danske myndigheder i forsøg på at indhente informa-

tioner om bl.a. danske udenrigs-og sikkerhedspolitiske forhold. Eksempelvis står fremmede stater

bag flere kampagner i 2015, der har været målrettet centraladministrationen og andre offentlige

myndigheder.

Danske myndigheders deltagelse i internationale forhandlinger og samarbejde giver ofte anledning

til forsøg på cyberspionage. I 2014 blev flere medarbejdere ved danske myndigheder forsøgt hack-

et i forbindelse med internationalt samarbejde om et forskningsprojekt. En udenlandsk efterret-

ningstjeneste stod bag forsøgene.

Truslen mod danske virksomheder

Der er generelt en MEGET HØJ trussel fra cyberspionage mod danske virksomheder. Flere stats-

støttede hackergrupper er gået målrettet efter danske virksomheder i de seneste år, og denne

udvikling ventes at fortsætte.

Eksempelvis var der i 2014-2015 et alvorligt cyberangreb, hvor en dansk virksomhed og dennes

underleverandør var mål for cyberspionage gennem mere end et år. Den statsstøttede hacker-

gruppe bag hændelsen havde fuld adgang til begge virksomheders netværk og kunne hente for-

retningshemmeligheder fra virksomhedernes computere og servere. Gruppen kunne også optage

lyd fra de indbyggede mikrofoner i virksomhedernes computere samt tage skærmbilleder og regi-

strere tastetryk, uden at virksomhederne opdagede det.

Det er meget sandsynligt, at danske virksomheder i fremtiden vil blive udsat for stadig flere avan-

cerede forsøg på cyberspionage. Det gælder særligt større virksomheder inden for forskningstunge

sektorer, hvor Danmark er langt fremme udviklingsmæssigt og har en stærk position på det globa-

le marked. Det er meget sandsynligt, at en række danske virksomheder har mistet vigtige forret-

ningshemmeligheder og intellektuel ejendom på grund af cyberspionage de seneste år. Også for

virksomhederne er der tale om et cyber-kapløb mellem hackernes tekniske udvikling og kapacitet

på den ene side og virksomhedernes sikkerhedstiltag og risikostyring på den anden.

Hidtil har kriminelle grupper ikke været tilstrækkeligt organiserede og teknisk dygtige nok til at

gennemføre egentlig cyberspionage på niveau med de statsstøttede og statslige grupper, men den

seneste udvikling tyder på, at nogle kriminelle grupper begynder at opnå kapacitet til cyberspiona-

ge. Dermed stiger truslen mod virksomheder, hvis konkurrerenter kan opnå konkurrencefordele

gennem betalt cyberspionage ved cyberkriminelle.

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed, fra forsvarsministeren

Spear-phishing

Et spear-phishing-angreb er målrettet enkeltpersoner i en organisation. Formålet kan være at hente fortrolige

forretningsoplysninger, bruger-id og adgangskoder til konti mv. ud af organisationen. Disse oplysninger vil så

sammen med en mulig infektion af modtagerens computer, tablet eller mobiltelefon kunne anvendes i for-

bindelse med et decideret cyberangreb mod organisationen.

Kilde: Sikkerhedsanbefaling: Spear-phishing - et voksende problem, Center for Cybersikkerhed

Truslen fra cyberspionage

Spionage mod offentlige myndigheder og private virksomheder udgør fortsat den alvorligste cy-

bertrussel mod Danmark og danske interesser. Spionagen udføres primært af statslige og stats-

støttede grupper. Gennem de seneste år er omfanget af cyberspionage mod Danmark steget be-

tydeligt, og gruppernes metoder og teknikker er blevet mere avancerede.

Truslen fra cyberspionage mod danske myndigheder og private virksomheder er

MEGET HØJ.

Cyberkriminalitet

I denne trusselsvurdering dækker begrebet Cyberkriminalitet handlinger, hvor gerningsmanden

bruger it til at begå kriminalitet mod myndigheder og private virksomheder. I denne kontekst er

der fokuseret på Cyberkriminalitet mod myndigheder og private virksomheder, hvor formålet er

økonomisk vinding.

Cyberkriminalitet, der beror på økonomisk vinding, er typisk bedrageri i forskellige former samt

afpresning med ransomware, overbelastningsangreb og uberettiget adgang til data med henblik

på afpresning eller videresalg og brud på immaterielle rettigheder. Kriminelle grupperinger har vist

stor opfindsomhed og teknisk formåen til økonomisk motiveret cyberkriminalitet.

Den 7. december rapporterede sikkerhedsfirmaet FireEye om en trusselsaktør kaldet FIN1. Gruppen er be-

gyndt at anvende en særligt sofistikeret malware, som eksekveres inden operativsystemet starter. Det gør det

meget vanskelligt at detektere, ligesom det ikke fjernes ved en almindelig geninstallering af systemet. Grup-

pen er kendt for at stjæle kreditkort data fra finansielle institutioner som banker og kreditforeninger.

Malwaren giver adgang til ofrets netværk og kan også bruges til cyberspionage.

Kilde: https://www.fireeye.com/blog/threat-research/2015/12/fin1-targets-boot-record.html

Politiet modtager også anmeldelser om faktureringssvindel. Et eksempel på faktureringssvindel er,

at kriminelle beder et firma om at omadressere en betaling ved at bruge en mail, der ligner en

eksisterende kundemail. Der er i disse sager set tab på flere hundrede tusinde kroner.

Afpresning med ransomware mod danske virksomheder og myndigheder er voksende i omfang og

kompleksitet. De kriminelles muligheder er mange, idet de tekniske ressourcer til at gennemføre

en ransomware kampagne kan købes online. Flere af de episoder, der er kommet til politiets kend-

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed, fra forsvarsministeren

skab i 2015, har vist både opfindsomhed og tekniske kompetencer. Eksempelvis var der i efteråret

2015 en bølge af ransomware-mails, der foregav at komme fra Post Nord og indeholdt information

om en pakke til modtageren, som ikke var blevet leveret. Modtageren blev opfordret til at klikke

på et link for at få yderligere oplysninger om forsendelsen. Ved klik på linket blev ransomware

programmet aktiveret og igangsatte kryptering af data lokalt og på alle tilgængelige netværksdrev.

De krypterede data skulle derefter købes tilbage ved de kriminelle bagmænd eller genetableres fra

backup eller på anden vis.

Ransomware

Et ransomware-angreb foregår typisk ved, at et it-system inficeres med et stykke malware som følge af, at en

person i god tro har åbnet vedhæftede filer eller links i en ondsindet e-mail. Malwaren krypterer herefter alt

indholdet på ofrets harddisk og de drev, der er skriveadgang til. Når krypteringen er fuldført, vil ofret få en

besked fra angriberne, som lover at dekryptere ofrets data mod betaling af en løsesum – deraf navnet

ransomware.

Kilde: SIKKERHEDSBULLETIN 1/2015 fra Center for Cybersikkerhed

De cyberkriminelle bruger i stigende grad social engineering teknikker til at gøre deres mails tro-

værdige, så de dermed kan lokke modtagerne til at aktivere den anvendte malware.

Overbelastningsangreb er, ligesom ransomware, tilgængelige online som en serviceydelse for kri-

minelle, der ikke selv besidder tilstrækkelige tekniske færdigheder til at gennemføre et angreb.

Overbelastningsangreb bruges også til afpresning for økonomisk vinding, og løsesummen opkræ-

ves ofte i Bitcoins. De kriminelles kompetence er også stor på dette område.

De økonomiske konsekvenser ved både ransomware og overbelastningsangreb er potentielt me-

get store i form af eksempelvis tabte data, eller hvis virksomheden i en periode ikke kan sælge via

deres hjemmeside. De samfundsmæssige konsekvenser ved den slags angreb på offentlige myn-

digheder vurderes ligeledes at være potentielt store. Det kan eksempelvis være, hvis udbetalingen

af offentlige ydelser og services hindres gennem en længere periode.

Den 3. december 2015 rapporterede Wired.com om en hacker, der kalder sig Hacker Buba. Han hackede en

bank i De Forenede Arabiske Emirater og truede banken med at offentliggøre stjålne kundedata, hvis ikke

banken betalte løsesum. Da banken nægtede, lagde han data på mere end 500 bankkunder på Twitter.

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed, fra forsvarsministeren

Truslen fra cyberkriminalitet

Samlet set er cyberkriminalitet stigende i omfang og kompleksitet, og det rammer både myndig-

heder og alle typer private virksomheder. Særligt mindre virksomheder, som også er økonomisk

sårbare, kan blive truet på sin eksistens af cyberkriminalitet. Der er konstant opdaterede teknolo-

giske værktøjer tilgængelige og stor villighed til at anvende dem til digital kriminalitet.

Truslen fra cyberkriminalitet er

MEGET HØJ.

Cyberaktivisme

Cyberaktivisme eller hacktivisme har til formål at formidle et holdningsmæssigt eller politisk bud-

skab ved at hacke en hjemmeside eller et computernetværk og der efterlade sit budskab. Den per-

son, der udfører handlingen kaldes en hacktivist.

Cyberaktivisme kan sidestilles med en form for civil ulydighed gennem internettet. Cyberaktivisme

kan bl.a. omfatte defacement af websider, som er en form for cybervandalisme, hvor hacktivisten

ændrer hjemmesidens udseende og evt. efterlader holdningsmæssige budskaber, overbelast-

ningsangreb – Distributed Denial-of-Service angreb (DDoS), omdirigeringer og tyveri af informati-

on.

Der har været mindre overbelastningsangreb på offentlige hjemmesider fra enkeltpersoner og

mindre grupper af hacktivister. Hacktivisterne søger at skabe offentlig opmærksomhed om et givet

emne, og truslen fra hacktivister er derfor primært rettet mod organisationer, som har politisk,

geografisk eller anden tilknytning til emnet. De politisk motiverede angreb har medført, at hjem-

mesider er blevet overtaget og brugt til at sprede propaganda, eller at en kritisk komponent er

blevet overbelastet med nedbrud af systemet til følge. Det var tilfældet ved et angreb mod NemID

i april 2013. Det er meget sandsynligt, at denne form for politisk aktivisme vil fortsætte og øges.

DDoS mod Island

Fredag den 27. november 2015 gennemførte hacktivister med forbindelse til Anonymous et DDoS angreb

mod fem hjemmesider, der tilhører den islandske regering. Angrebet var en del af en kampagne mod hval-

fangst. Adgangen til hjemmesiderne var blokeret i 13 timer pga. DDoS-angrebet.

Kilde:

http://icelandmonitor.mbl.is/news/politics_and_society/2015/11/30/iceland_hit_by_whaling_cyber_attack/

Den nemme adgang til værktøjer på internettet til eksempelvis at udføre overbelastningsangreb

betyder, at hackerne ikke behøver at have stærke tekniske forudsætninger for at forstyrre danske

hjemmesider og servere. Det er endvidere fortsat muligt for teknisk dygtige enkeltpersoner at

skaffe sig adgang til selv store offentlige og private organisationer, hvis der her ikke er fokus på

sikkerheden.

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed, fra forsvarsministeren

Klimatopmødet i Paris, COP21

Hackergruppen Anonymous har offentliggjort mere end 1.000 delegeredes login oplysninger, ifølge The Guar-

dian den 3. december 2015. Afsløringerne har begrænset praktisk betydning, men afslører et potentielt tvivl-

somt niveau af cybersikkerhed på topmødet

Kilde: http://www.theguardian.com/environment/2015/dec/03/paris-climate-summit-hackers-leak-login-

details-of-more-than-1000-officials

Truslen fra cyberaktivisme

Uagtet den nemme adgang til værktøjer og dermed kapacitet på internettet ses der ikke mange

eksempler på Cyberaktivisme mod danske myndigheder og private virksomheder. Der er dog både

kapacitet og en generel hensigt om at angribe myndigheder og virksomheder, der opfattes som

modstandere. Hvis en myndighed eller virksomhed påkalder sig hacktivisters opmærksomhed, kan

truslen uden varsel stige til høj eller meget høj.

Truslen fra cyberaktivisme mod danske myndigheder og private virksomheder er generelt

MIDDEL.

Cyberterror

Cyberterror er politisk motiveret, og formålet er det samme som for terrorhandlinger generelt, at

skabe opmærksomhed på terrorgruppens sag gennem voldsomme handlinger, som ofte medfører

fysisk destruktion eller drab, der fremkalder frygt i befolkningen. De mere simple cyberangreb,

som f.eks. et overbelastningsangreb, anses normalt ikke for cyberterror, medmindre de har et

større omfang og rammer mål, så det skaber tilsvarende frygt, som et fysisk terrorangreb. Simple

cyberangreb i kombination med fysiske terrorangreb vil kunne forøge virkningen af disse ved f.eks.

at sætte centrale myndigheder ude af stand til at handle eller kommunikere.

Danske myndigheder, virksomheder og organisationer kan blive mål for cyberterror, hvis de eller

Danmark pådrager sig gruppernes opmærksomhed.

Aktører uden statslig tilknytning, herunder ISIL, har udtrykt interesse for at gennemføre cyberan-

greb mod eksempelvis samfundsvigtige funktioner. Det er dog usandsynligt, at terrorister på kort

til mellemlangt sigt vil være i stand til at udføre sådanne skadelige cyberangreb, da de ikke besid-

der de nødvendige kapaciteter. Det er sandsynligt, at enkelte militante islamister er i stand til at

udføre simple operationer som eksempelvis overbelastningsangreb. Terrorister vil i højere grad

bruge internettet til propaganda, eksempelvis ved at fremsætte trusler.

Truslen fra Cyberterror

I yderste konsekvens kan cyberterror medføre tab af liv og ødelæggelse af ejendom eller omfat-

tende finansielle tab, som kan få samfundsmæssige konsekvenser for Danmark.

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed, fra forsvarsministeren

Trusselsvurderingsenheden vurderer, at særligt militante, islamistiske grupper som ISIL over tid vil

tilegne sig cyberkapaciteter med henblik på at kunne gennemføre skadevoldende angreb, men at

de aktuelt kun har ringe kapacitet til at gennemføre deciderede terrorangreb gennem internettet.

Truslen fra cyberterror mod myndigheder og private virksomheder er

LAV.

Anbefalinger

Center for Cybersikkerhed anbefaler både myndigheder og private virksomheder at anvende pub-

likationerne:

•

Cyberforsvar der virker

•

Spear-phishing - et voksende problem

•

Begræns risikoen fra Ransomware

samt

•

Vejledning i imødegåelse af DDoS-angreb

med henblik på at imødegå cybertruslerne.

Derudover bør myndigheder og private virksomheder kende egen infrastruktur og gennemføre

løbende risikoanalyse ud fra dens sårbarheder og derved identificere de mulige konsekvenser af

de forskellige typer angreb. På baggrund af det skal der implementere beredskabsplaner, der kan

håndtere mulige angreb.

Center for Cybersikkerhed anbefaler både myndigheder og private virksomheder at implementere

risikostyring efter ISO27000 standarderne og kan henvise til Digitaliseringsstyrelsens

Videnscenter

for implementering af ISO27001.

Endelig er det vigtigt at ansætte eller have adgang til personer med de rette kompetencer til at

håndtere cybersikkerhed, inden et angreb sker.

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed, fra forsvarsministeren

Definitioner

For at lette læsning af trusselvurderingen følger her en kort beskrivelse af de særlige formulerin-

ger, som Forsvarets Efterretningstjeneste anvender i efterretningsanalyser.

Det er kun sjældent, at en efterretningstjeneste kan give en vurdering, uden at der er elementer af

usikkerhed i den. Derfor forsøger man at gøre det klart for læserne, hvor sikker man er i sin vurde-

ring. Det sker ved, at analytikerne udtrykker sig på en standardiseret måde og bruger de samme

vendinger, når de vil give udtryk for den samme grad af sandsynlighed, især ved centrale vurderin-

ger.

FE bruger fem sandsynlighedsgrader og følgende faste formuleringer, som her er anbragt på en

skala:

Skalaen måler ikke præcise forskelle. Den fortæller blot, om noget er mere eller mindre sandsyn-

ligt end noget andet. Eller sagt på en anden måde: Denne skala viser, om analytikerne vurderer, at

deres sikkerhed ligger tættere på f.eks. 25 % end 50 %. På denne måde forsøger de at opnå en

bedre overensstemmelse mellem deres formuleringer og læsernes opfattelser.

Selv om formuleringernes sproglige form altid kan diskuteres, er de med til at give læseren en me-

re præcis information. Definitionerne af de særlige formuleringer, der er anvendt i denne trussels-

vurdering, er anført nedenfor.

Sandsynlighedsgrader

”Det er usandsynligt, at ...”:

”Det er mindre sandsynligt, at ...”:

”Det er muligt, at ...”:

FE forventer ikke en given udvikling. Det er (næsten)

ikke en mulighed.

Det er mere sandsynligt, at det ikke sker end det

modsatte.

Det er en sandsynlig mulighed, men FE har ikke grund-

lag for at vurdere, om det er mere eller mindre sand-

synligt.

Det er mere sandsynligt, at det sker end det modsat-

te.

FE forventer en given udvikling. Det er (næsten) be-

kræftet.

”Det er sandsynligt, at ...”:

”Det er meget sandsynligt, at ...”:

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed, fra forsvarsministeren

Trusselsniveauer

I forbindelse med udsendelse af Trusselsvurderingsenhedens trusselsvurderinger bruges fem be-

tegnelser for trusselsniveauer, dækkende fra

INGEN

til

MEGET HØJ.

INGEN

Der er ingen indikationer på en trussel. Der er

ikke erkendt kapacitet eller hensigt. An-

greb/skadevoldende aktivitet er usandsynlig.

Der er en potentiel trussel. Der er en begrænset

kapacitet og/eller hensigt. Angreb/skadevoldende

aktivitet er ikke sandsynlig.

Der er en generel trussel. Der er kapacitet

og/eller hensigt og mulig planlægning. An-

greb/skadevoldende aktivitet er mindre sandsyn-

lig.

Der er en erkendt trussel. Der er kapacitet, hen-

sigt og planlægning. Angreb/skadevoldende akti-

vitet er sandsynlig.

Der er en specifik trussel. Der er kapacitet, hen-

sigt, planlægning og mulig iværksættelse. An-

greb/skadevoldende aktivitet er meget sandsyn-

lig.

LAV

Middel

HØJ

MEGET HØJ