Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del Bilag 53
Offentligt
Til Forsvarsudvalget.
Nu er fortvivlelsen ved at blive for stor til, at jeg kan holde mig tilbage. Derfor skriver jeg til Jer,
inden det bliver vreden der kommer til at fylde.
I det seneste forsvarsforlig, blev parterne enige om at lukke Flyvestation Skalstrup, og flytte de
tilstedeværende myndigheder rundt i landet. Forsvarets Etablissementsstyrelse (FES),
Flyvevåbnets repræsentation (FLV) på flyvestationen og Hjemmeværnets depot (HJV) blev ikke
præciseret, men Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) skal til Aarhus. Det er besluttet på det
politiske niveau, og det er blevet præciseret for nyligt, da man havde set på en mulighed i Ålborg,
men aftalen var Aarhus, og det skulle det blive ved med at være. Siden forliget blev indgået, er der
sket yderligere besparinger i Forsvaret, så økonomien ser værre ud end den gang forliget blev
indgået. FSU har flyttet generallægen og hans nærmeste stab til Aarhus, og uddannelsesafdelingen
(UDA) fungerer stadig på Flyvestation Skalstrup, og der er endnu ikke taget nogen beslutning om,
hvor UDA skal flytte hen i Aarhusområdet.
Om frustrationerne er størst hos FSU, hos FLV, hos FES eller hos HJV er meget uvist, men den
tidligere Forsvarsminister Nicolai Wammen åbnede en mulighed for, at HJV kunne udmatrikuleres,
og da FLV ligger i en fysisk lige linje med HJV, kan de se muligheden for at blive sammen med HJV.
Det eneste der med sikkerhed kan bekræftes af dette, er hr. Wammens udtalelser.
Her er fakta som kan bekræftes:
Lejeudgift for en overnatning i Forsvaret koster 67,00 kr. i intern afregning.
Lejeudgift for en overnatning for andre myndigheder (kommuner, politi, beredskabet, staten m.
fl.) koster 312,50 kr.
Lejeudgift for et mødelokale en hel dag koster 400,00 kr.
Kombinationen af myndigheder på Flyvestation Skalstrup giver et driftsoverskud på 6 millioner kr.
om året.
Samlet set er det en god forretning af have Flyvestation Skalstrup, ikke kun for dem der arbejder
der, men også for alle dem der benytter sig af de gode faciliteter til priser der ikke findes i
nærheden på Sjælland. Det vil sige, at lukningen af Flyvestation Skalstrup vil fordyre møder,
seminarer m.m. for de myndigheder der i dag bruger Flyvestation Skalstrup som samlingssted, og
her er Forsvaret klart den største bruger.
UDA er umiddelbart på vej til Aarhus som der står i forsvarsforliget, og man har set på specifikke
lokationer, men priserne er højere end det vi flytter fra. Driftsomkostninger på Flyvestation
Skalstrup er på 19,8 millioner kr. om året, og det billigste sted i Aarhus som kan være det nye sted
hvor UDA skal holde til er på 22,7 millioner kr. om året. Det giver et driftsunderskud mellem disse
to lokationer på 2,9 millioner kr. om året, og så er indkvarteringer i Aarhus ikke regnet med.
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Henvendelse af 4/1-16 fra Per Stenberg, Lille Skensved, vedrørende flytning af Forsvarets Sundhedstjeneste og lukning af Flyvestaion Skalstrup
Antallet på vores behov for overnattende elever, instruktører og øvrige undervisere ligger ca. på
75 om dagen, og som tidligere angivet, så er vores pris på 67,00 kr. pr. person pr. dag, og der
findes ikke noget tilsvarende i Aarhus, så derfor vil de beregninger der er lavet på vores
driftsomkostninger stige væsentligt. UDA har ca. 8.000 overnatninger om året, og så kan man selv
finde en pris på et hotel elle lignende, trække 67,00 kr. fra og gange det med 8.000., og så har vi
den budgetoverskridelse UDA vil have hvert år.
Jeg er blevet oplyst, at man ser på andre muligheder end Aarhus, og det strider jo helt klart imod
det forlig der er lavet. Forsvaret er blevet bedt om at se på muligheder for at samlægge de
sundheds- og sanitetsfaglige uddannelser i hele Forsvaret. Her vil sammenlægningen af de
uddannelser der er i Ålborg og på Flyvestation Skalstrup være en meget god idé, hvor faglighed og
økonomi vil komme alle til gode. De uddannelser der er i Ålborg er adgangsgivende for at kunne
deltage på de uddannelser der er på Flyvestation Skalstrup, og derfor er fagligheden væsentligt
højere på Flyvestation Skalstrup end i Ålborg. Det har vist gennem de sidste 18 måneder, at det
faglige personel i UDA ikke vil med til Jylland, og derfor ville det være meget utroværdigt af de
personer der vil hævde, at personellet vil tage med til Jylland, uanset om det bliver Aarhus eller
Ålborg. Det vil betyde, at man skal enten ansætte nyt personel med store kompetencer, eller
kompetenceudvikle de tilstedeværende ressourcer. Hvis det omvendt bliver på Flyvestation
Skalstrup, så er de højt fagligt uddannede ressourcer allerede til stede, men der skal selvfølgelig
ansættes mere personel, men de faglige ressourcer skal ikke være så høje. Det vil give god mening
og økonomi, hvis det flyttes til Flyvestation Skalstrup, men det går imod forsvarsforliget, dog ikke
meget mere end hvis det rykkes til Ålborg.
Her kommer der lidt bonusinformation, for UDA har også særlige og nødvendige kurser i
Jægerspris, hvor vi betaler en husleje til en fond på ca. 8 millioner om året. Det drejer sig om vores
operationsøvelser, hvor lægerne træner i at operere på levende væv i form af grise. Dette har med
stor sikkerhed reddet liv og førlighed hos vores soldater, men også i den civile sygehusverden.
Denne udgift har vi tidligere søg minimeret, og vi har fået lavet tegninger over en gammel lagerhal
på Flyvestation Skalstrup, og prisen var mindre end 2 års leje i Jægerspris, hvilket vil sige, at det i
princippet ville blive en fortjeneste i det lange løb. Hvis man sammenlægger denne oplysning med
det ovenstående, så bruger vi Jægerspris i 6 uger om året, hvilket giver lejer og klasseværelser
tomme i 46 uger om året, og her kunne vi nemt placere de uddannelser der foregår i Ålborg, og
dermed vil kabalen gå op. Det kræver dog, at I er med til at tage den beslutning, at på baggrund af
manglende informationer ved tidligere beslutninger, så har det faktisk vist sig, at det meget bedre
kan svare sig at beholde Flyvestation Skalstrup, og sammenlægge alle de sundheds- og sanitære
faglige uddannelser der. Det ville være en meget klog beslutning, og de meget svære besparelser
Forsvaret har i udsigt, bliver nemmere, for flytningen af UDA er berammet til en cirkapris på
minimum 150 millioner kr., hvor man forventer at få et slutprovenu på 35 millioner kr. fra salget
Flyvestation Skalstrup, og erfaringen siger jo, at det ikke er nemt at sælge Forsvarets grunde og
ejendomme, hvis ikke de ligger centralt i København.
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Henvendelse af 4/1-16 fra Per Stenberg, Lille Skensved, vedrørende flytning af Forsvarets Sundhedstjeneste og lukning af Flyvestaion Skalstrup
1585224_0003.png
I kan nok undre Jer over, hvorfor dette ikke kommer fra ledelsen af Forsvaret, men det er jo fordi
de er meget loyale overfor de politiske beslutninger der tidligere er taget. Vi er jo opdraget med,
at uanset forholdene, så skal vi nok få det til at fungere, men tænk engang, hvis I kunne aktivt
deltage i den store besparelse Forsvaret står overfor, og stemningen ville kunne ændre sig en hel
del, når politikerne begynder at lave populære og kloge faglige/økonomiske beslutninger. Selvom
Forsvaret bliver styret af civile økonomifolk/djøffer, så mangler de den samlede indsigt i de
forskellige faggrupper, og har ikke den rette militære forståelse. Derfor er det ”bare” en
oversergent der kommer med disse vigtige informationer, inden I skal bidrage med Jeres
personlige eller partiernes holdninger, når beslutningen skal tages, når en muligvis ny placering af
UDA skal findes, og UDA har tidligere fungeret som selvstændig enhed uden generallægen og hans
stab, da UDA var på Jægersborg kaserne.
Jeg er meget villig til at stille op til møder eller samtaler, for at præcisere de ting jeg nævner, og
eventuelt svare på det I finder mangelfuldt. Jeg træffes på telefon 40 26 07 40 eller på mail
[email protected]
Med venlig hilsen
Per Stenberg
Oversergent
Leder af uddannelsesmaterielkontoret
Forsvarets Sundhedstjeneste