Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del Bilag 48
Offentligt
1584126_0001.png
November 2015
SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS ÅRLIGE
REDEGØRELSE FOR SØ- OG FLYVEREDNINGSTEJENSTEN I
DANMARK 2014
 FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for Sø- og Flyveredningstjeneesten i Danmark 2014, fra forsvarsministeren
1584126_0002.png
Resumé
Mål- og resultatkravet for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark er en gennemsnitlig
redningsprocent på 94 procent målt over en femårig periode. Over den seneste femårige
periode har sø- og flyveredningen haft en gennemsnitlig redningsprocent på 95,8 procent,
hvorved mål- og resultatkravet er opfyldt. Det er sammenfattende vurderingen, at
redningstjenestens resultat for året 2014 er tilfredsstillende.
Isoleret betragtet for 2014 har redningsprocenten været på 92,5 procent. Det er Skibsfartens
og Luftfartens Redningsråds vurdering, at dette års redningsprocent ikke afspejler en generel
tendens eller grundlæggende problemer i sø- og flyveredningstjenesten. Skibsfartens og
Luftfartens Redningsråd følger udviklingen i redningsprocenten nøje.
Side
2
af
21
 FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for Sø- og Flyveredningstjeneesten i Danmark 2014, fra forsvarsministeren
1584126_0003.png
Indledning
Denne redegørelse er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og
flyveredningstjenesten i dansk eftersøgnings og redningsområde (se figur 1).
Figur 1. Kort over dansk eftersøgnings og redningsområde
Søredning er betegnelsen for indsatsen til redning af nødstedte på havet med alle nødvendige
midler, hvor flyveredning er betegnelsen for den redningsindsats, der udføres til undsættelse
af fly i nød.
Redegørelsen er baseret på Forsvarskommandoens og Søværnets Operative Kommandos, nu
Den Værnsfælles Forsvarskommandos
1
, indrapportering for sø- og flyveredningstjenesten i
Danmark i 2014. Redegørelsen indeholder bl.a. en statistisk behandling af sø- og
flyveredningstjenestens aktiviteter i 2014, herunder en sammenligning med tallene for bl.a.
2013. Redegørelsen beskriver endvidere opfyldelsesgraden for Skibsfartens og Luftfartens
Redningsråds mål- og resultatkrav for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark.
Sø- og flyveredningstjenesten
I Danmark er der oprettet en eftersøgnings- og redningstjeneste, der dagligt benævnes SAR
tjenesten (Search And Rescue). Opgaver, organisation og ansvar er fastlagt i henhold til
internationale forpligtelser, nationale behov samt aftaler indgået med såvel nationale som
internationale bidragsydere. SAR-tjenesten har til formål at sikre, at der under hensigtsmæssig
anvendelse af de til rådighed værende midler ydes den bedst mulige indsats for redning af
nødstedte.
1
Forsvarskommandoen og Søværnets Operative Kommando blev nedlagt den 1. oktober 2014 og sammen med øvrige
kommandoer mv. samlet i Den Værnsfælles Forsvarskommando.
Side
3
af
21
 FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for Sø- og Flyveredningstjeneesten i Danmark 2014, fra forsvarsministeren
SAR-tjenesten har frem til den 1. oktober 2014 været ledet af Joint Rescue Coordination
Centre Danmark (JRCC Danmark) beliggende ved Søværnets Operative Kommando i Aarhus.
Efter organisationsændringen i Forsvaret den 1. oktober 2014 er JRCC Danmark organisatorisk
placeret ved Den Værnsfælles Forsvarskommando, Joint Operations Centre (VFK-JOC) i
Aarhus.
JRCC Danmark har ansvaret for at assistere nødstedte personer, skibe, havanlæg og
luftfartøjer. SAR-tjenesten består af en struktur med faste statslige ressourcer samt bidrag fra
såvel kommunale myndigheder som private og frivillige organisationer.
De faste operative indsatsenheder omfatter:
Flyvevåbnets redningshelikoptere
Søværnets Kystredningstjeneste
Søværnets maritime indsatsenheder
Marinehjemmeværnets fartøjer
NaturErhvervstyrelsens fartøjer
Søfartstyrelsens inspektionsfartøjer
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd
På baggrund af anbefaling i betænkning af den 27. juni 1957 om skibsfartens og luftfartens
redningstjenester og efter aftale med de berørte ministeriet blev Skibsfartens og Luftfartens
Redningsråd nedsat af forsvarsministeren den 25. maj 1960. Redningsrådet har bl.a. til
opgave at overveje og indstille til vedkommende ansvarlige ministre om foranstaltninger til
den bedst mulige gennemførelse af eftersøgnings- og redningsoperationer, som det efter
gældende internationale bestemmelser påhviler danske myndigheder at udføre eller lade
udføre i relation til skibsfarten og luftfarten, jf. gældende cirkulære om Skibsfartens og
Luftfartens Redningsråd af den 18. juni 2012.
Redningsrådet består af medlemmer, der udpeges af henholdsvis Forsvarsministeriet,
Justitsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Transport og Bygningsministeriet, Miljø og
Fødevareministeriet samt Sundheds- og Ældreministeriet. Forsvarsministeriet varetager
formandskabet.
Den Operative Kontaktgruppe for Søredningstjeneste Danmark har til opgave at styrke og
udvikle det tværgående praktiske samarbejde mellem de bidragende myndigheder og enheder
inden for sø- og flyveredningstjenesten. Kontaktgruppen refererer direkte til Skibsfartens og
Luftfartens Redningsråd, hvilket bl.a. sikrer, at vurderinger og anbefalinger fra de operative
aktører hurtigt kan behandles i Redningsrådet og evt. implementeres. Med henblik på at
styrke og udvikle det tværgående arbejde mellem de bidragende myndigheder deltager
formændene for henholdsvis Den Operative Kontaktgruppe for Søredningstjenesten Danmark
og Den Operative Kontaktgruppe for Søredningstjenesten Arktis i Skibsfartens og Luftfartens
Redningsråd møder.
Side
4
af
21
 FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for Sø- og Flyveredningstjeneesten i Danmark 2014, fra forsvarsministeren
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd har udarbejdet mål- og resultatkrav for de faste
eftersøgnings- og redningsressourcer. Kravene skal bl.a. sikre, at det er muligt at evaluere den
samlede indsats, herunder belyse og afdække eventuelle tendenser og udsving inden for
redningstjenesten, således at der er mulighed for løbende at vurdere eventuelle behov for
tiltag eller tilpasninger. Mål- og resultatkrav skal ses som et dynamisk dokument, som løbende
evalueres og justeres af Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd.
Sø- og flyveredningstjenestens opgaver er beskrevet i håndbogen for sø- og
flyveredningstjenesten i det danske område, benævnt SAR Danmark, som udgives af
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd. Opgaverne kan overordnet opdeles i 3
hovedgrupper:
Egentlige redningsoperationer, herunder patientevakueringer fra skibe og offshore
installationer. Kendetegnende for disse redningsoperationer er, at JRCC Danmark har
den koordinerende ledelse.
Støtte til politiet i form af assistance ved blandt andet humanitære eftersøgninger på
land, hvor politiet har den koordinerende ledelse.
Støtte til sundhedsvæsenet i form af ambulanceflyvninger fra mindre sygehuse til de
større regionssygehuse, samt til større hændelser med flere og/eller svært
tilskadekomne. Disse flyvninger foretages normalt kun på anmodning fra de regionale
akut medicinske koordinationscentre (AMK).
Egentlige redningsoperationer i 2014
I 2014 har sø- og flyveredningstjenesten i Danmark enten ledet egne redningsoperationer eller
assisteret andre nationers sø- og flyveredningstjenester i 403 tilfælde. De 403
redningsoperationer omfatter: patientevakueringer fra skibe, eftersøgnings- og
redningsoperationer til nødstedte skibe, havanlæg, nødstedte fly (civile som militære) samt
personer i vandet, det være sig i forhold til badeulykker, fritidsfiskere og tilsvarende.
Redegørelsen indeholder en statistisk sammenligning af de seneste fem års tal for perioden
2010-2014, hvor sammenligningen vurderes relevant.
Tallene for egentlige redningsoperationer (figur 2) baserer sig på anmeldelserne og ikke
karakteren af den udførte assistance. Det vil i praksis sige, at en operation, der efterfølgende
har vist sig ikke at være en nødsituation, er i opgørelsen fastholdt som en redningsoperation.
Sø- og flyveredningstjenesten behandler således ethvert nødsignal som et reelt nødsignal,
indtil situationen er afklaret.
Side
5
af
21
 FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for Sø- og Flyveredningstjeneesten i Danmark 2014, fra forsvarsministeren
1584126_0006.png
450
400
350
302
300
250
200
150
100
50
4
0
2010
2011
2012
2013
2014
3
3
10
Søredning
Flyredning
393
355
373
326
5
Figur 2: Antal sø- og flyveredningsoperationer for perioden 2010-2014
SAR-operationer
De 403 SAR-operationer i 2014 var fordelt med 393 søredningsoperationer
2
og 10 flyvered-
ningsoperationer
3
- se ovenstående figur.
Hvor der fra 2012 til 2013 kunne konstateres et fald på 47 søredningsoperationer, kan der fra
2013 til 2014 konstateres en stigning på 67 søredningsoperationer. Stigningen er på 20,6
procent og er jævnt fordelt over de fem kategorier – flyveulykker, ulykker der involverer
erhvervsfartøjer, ulykker der involverer fritidsaktiviteter, ulykker, hvor der formodes at være
tale om selvmordsforsøg samt operationer hvor sø- og flyveulykker ej har været konstateret.
Der kan ikke umiddelbart gives nogen entydig forklaring på denne forholdsvis store stigning,
som vurderes at være et udtryk for normale, statistiske udsving. Ved sammenligning over den
seneste femårlige periode er gennemsnittet 350 sø- og flyveredningsoperationer per år.
Antallet af flyveredningsoperationer er steget fra fem i 2013 til ti aktioner i 2014. Stigningen er
sket inden for de mindre typer luftfartøjer.
Personer i fare for at omkomme ved henholdsvis sø- og flyveulykker
I figur 3 er antallet af personer i fare for at omkomme opdelt i henholdsvis sø- og
flyveredningsoperationer. I 2014 har der været 560 personer i fare for at omkomme – fordelt
på henholdsvis 480 personer ved søulykker og 80 personer ved flyveulykker.
I antallet af personer i fare for at omkomme ved søulykker har der været en minimal stigning
fra 472 personer i 2013 til 480 personer i 2014. Ud af de 480 personer i fare for at omkomme
blev 445 personer reddet, hvilket isoleret set for søredningsoperationer svarer til en
2
En søredningsoperation omfatter nødstedte fra skibe og offshore anlæg til søs, såvel som badeulykker og mulige
selvmordsforsøg i JRCC Danmarks ansvarsområde.
3
En flyveredningsoperation omfatter nødstedte fra fly til søs og på land. Eksempelvis indgår en nødlanding af et fly i en
lufthavn i statistikken som flyveredningsoperation, såfremt JRCC har været alarmeret i den forbindelse.
Side
6
af
21
 FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for Sø- og Flyveredningstjeneesten i Danmark 2014, fra forsvarsministeren
1584126_0007.png
redningsprocent på 92,7 procent. Af de 35 personer der ikke blev reddet, er 29 fundet
omkomne - enten i forbindelse med eftersøgningsoperationer eller efterfølgende fundet og
identificeret at politiet. Der savnes fortsat seks personer (figur 4).
Det skal bemærkes, at der i 2014 har været 23 formodede selvmord, hvoraf de 12 har været
med dødelig udgang. Sammenlignet med 2013 er der sket godt og vel en fordobling inden for
denne kategori.
For ulykker der er kategoriseret som ”Fritid” ses en stigning i antallet fra 180 til 202, mens
stigningen for ”personer i fare for at omkomme” er faldet fra 326 i 2013 til 322 i 2014. Der er
altså i 2014 sket flere ulykker med færre involverede.
Det kan konstateres, at kategorien ”Fritid” svarer for 21 af de 45 omkomne/fortsat savnede.
Dette er en stigning fra 13 i 2013.
Der har i 2014 været en stigning i antallet af flyveulykker fra 5 til 10 i forhold til 2013. I ni
tilfælde var der tale om mindre luftfartøjer, mens det sidste tilfælde var et middelstort
passagerfly. Antallet af personer i fare for at omkomme ved flyveredningsoperationer er
opgjort som et passagerfly med 68 personer ombord samt ni luftfartøjer med i alt 12 personer
om bord.
I 2014 er der i forbindelse med flyulykker registreret syv omkomne, hvor to ulykker alene
resulterede i seks omkomne - dels et helikopterstyrt med fire personer omkomne, dels et
mindre sportsfly med to personer omkomne.
Samlet for flyveulykker har der været 80 personer i fare for at omkomme og af disse er 73
blevet reddet enten af SAR enheder eller ved egen hjælp, hvilket isoleret set for
flyveredningsoperationer svarer til en redningsprocent på 91,3 procent.
1400
1324
1200
1000
800
Sø-ulykker
600
508
Fly-ulykker
476
472
480
400
273
200
80
3
0
2010
2011
2012
2013
2014
4
5
Figur 3. Antallet af personer i nød i perioden 2010-2014.
Side
7
af
21
 FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for Sø- og Flyveredningstjeneesten i Danmark 2014, fra forsvarsministeren
1584126_0008.png
1400
1200
1000
800
600
1304
400
722
496
453
518
200
0
2010
2011
2012
2013
2014
Figur 4. Samlet oversigt over antallet af reddede i perioden 2010-2014.
6
14
12
4
1
36
Savnede
Omkomne
22
11
12
14
2010
2011
2012
2013
2014
Figur 5. Samlet antal omkomne og savnede for sø- og flyveredninger i perioden 2010-2014.
Årsagen til det høje antal omkomne og savnede i 2014 sammenlignet med foregående år
skyldes to flystyrt med i alt seks omkomne, en markant stigning i antallet af selvmordsforsøg
med dødelig udgang samt en markant stigning inden for dykkerulykker.
Side
8
af
21
 FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for Sø- og Flyveredningstjeneesten i Danmark 2014, fra forsvarsministeren
1584126_0009.png
Samlet redningsprocent
Mål- og resultatkravet for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark er en gennemsnitlig
redningsprocent på 94
4
procent målt over en femårig periode. Over den seneste femårige
periode har sø- og flyveredningen haft en gennemsnitlig redningsprocent på 95,8 procent,
hvilket er tilfredsstillende i forhold til mål- og resultatkravet. Den gennemsnitlige
redningsprocent for de seneste fem år fremgår af figur 6.
I 2014 var 560 personer i nød, hvoraf 518 personer blev reddet. Der omkom 36 personer som
følge af nødsituationer. Der savnes fortsat seks personer ved årets udgang. Derved er
redningsprocenten isoleret betragtet for 2014 på 92,5 procent.
Blandt det relativt høje antal omkomne i 2014 kan det konstateres, at flere personer blev
fundet omkomne, selvom de i forhold til vandtemperaturen kunne have overlevet. Hertil
kommer, som tidligere nævnt, mere end en fordobling i antallet af formodede selvmordsforsøg
med dødelig udgang.
Det er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds vurdering, at dette års redningsprocent ikke
afspejler en generel tendens eller grundlæggende problemer i sø- og flyveredningstjenesten.
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd har fokus på om dette års lave redningsprocent skulle
fortsætte i 2015.
96,3
96,2
96,1
96,0
95,9
95,8
95,7
95,6
2010
2011
2012
2013
2014
96,2
95,9
95,8
95,8
95,8
Figur 6. Den gennemsnitlige redningsprocent for de seneste fem år. Kravet er mindst 94 procent.
Det skal fremhæves, at kravet til en redningsprocent på 94 procent ikke er et udtryk for at der accepteres et tab på
seks procent, men derimod et udtryk for, at det realistisk ikke er muligt at redde 100 procent. Der vil altid være tilfælde,
hvor personer bevidst har valgt at eksempelvis at springe i havet (f.eks. ved selvmordsforsøg).
4
Side
9
af
21
 FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for Sø- og Flyveredningstjeneesten i Danmark 2014, fra forsvarsministeren
1584126_0010.png
Typer af redningsoperationer
De 403 redningsoperationer er opdelt i forskellige kategorier, se nedenstående figur 7. Af
figuren fremgår det, at der i årets løb har været gennemført 75 operationer, hvor det på trods
af anmeldelsen herom, ikke har været muligt at konstatere nogle tegn på ulykke. Dette svarer
til knap en femtedel af det samlede antal iværksatte operationer. Ud af disse 75 operationer
stammer 15 fra anmeldelser om observation af nødraketter, hvilket svarer til 20,0 procent.
Som oftest sker disse anmeldelser om observationer af nødraketter i god tro, men
observationerne kan også skyldes andre lysfænomener. I 2014 har der således været en del
henvendelser om rispapirlamper
5
, der blev antaget for at være nødraketter. Af disse
anmeldelser har flere udløst en SAR-operation, der efterfølgende er blevet afsluttet uden tegn
på at en sø- eller flyulykke havde fundet sted.
Det skal bemærkes, at tallene i figur 7-10 ikke umiddelbart kan sammenholdes, idet
registreringen fra én redningsaktion kan fremgå i flere forskellige kategorier i de enkelte
figurer.
Som det fremgår af figur 7 har der i 2014 været en samlet stigning på 20,6 procent i forhold
til iværksatte operationer i 2013. Stigningen er jævnt fordelt over de fem kategorier, som
SAR-operationer inddeles i: flyveulykker, ulykker der involverer erhvervsfartøjer, ulykker der
involverer fritidsaktiviteter, ulykker, hvor der formodes at være tale om selvmordsforsøg samt
operationer, hvor sø- og flyveulykker ej har været konstateret.
Formodet selvmord
23
11
Sø- og flyulykke ej
konstateret
75
63
Flyredningsoperation,
erhverv og fritid
10
5
2014
2013
Søredningsoperation,
erhverv
94
72
Søredningoperation ,
fritid
0
20
40
60
80
100
120
140
160
201
180
180
200
220
Figur 7. Fordeling i undergrupper af årets i alt 403 gennemførte eftersøgnings- og redningsoperationer.
I figur 8 sammenholdes fordelingen af skibstyper involveret
”Søredningsoperationer, erhverv” for henholdsvis 2013 og 2014.
5
i
hovedkategorien
Opsendelse fra stranden om aftenen og om natten af rispapirlamper med et brændende lys har været mere populært
end set tidligere år.
Side
10
af
21
 FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for Sø- og Flyveredningstjeneesten i Danmark 2014, fra forsvarsministeren
1584126_0011.png
Som det fremgår af figur 8 er der sket et fald inden for ”fiskefartøjer”, mens der er registreret
en markant stigning for passagerskibe. Ud af de 38 registrerede iværksatte SAR-operationer
for passagerskibe har de 36 været patientevakueringer.
Motorbåd
Forskningsskib
Sejlskib
Lodsfartøj
Bugserfartøj
Orlogsfartøj
Passagerskib
Havvindmøller
Off Shore
Handelsskib
Fiskefartøj
Anden type
0
2
5
6
10
15
20
25
30
35
40
10
14
0
1
14
18
0
0
2
2
38
5
2014
2013
23
0
1
1
1
1
1
3
9
15
Figur 8. Fordeling af søredningsoperationer inden for hovedkategorien "Erhverv" opdelt på skibstype.
I figur 9 sammenholdes fordelingen af skibstyper involveret
”Søredningsoperationer, fritid” for henholdsvis 2013 og 2014.
i
hovedkategorien
Af figur 9 fremgår det også, at der er en markant stigning af ulykker inden for dykkersporten.
I 2014 blev der registreret 13 ulykker mod kun fire i 2013. Der er ikke nogen særskilt
forklaring på denne stigning, men det tilskrives den øgede interesse for dykkersporten og
dermed et øget antal udøvere generelt.
Inden for kategorien ”intet fartøj involveret” ses ligeledes en stigning. Kategorien omfatter
ulykker blandt badende, kystfiskere, svømmere samt ulykker, hvor folk er faldet i vandet fra
kaj- eller broanlæg og tilsvarende ulykker.
Side
11
af
21
 FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for Sø- og Flyveredningstjeneesten i Danmark 2014, fra forsvarsministeren
1584126_0012.png
Andet fartøj
Dykning
Vandscooter
Tømmerflåde
Surfer
Speedbåd/Motorbåd
Sejlbåd/Motorsejler
Luftmadras/Badedyr
Kano/Kajak
Jolle
Gummibåd
Intet fartøj involeret
0
4
4
0
0
1
5
9
13
23
17
25
34
41
1
2
9
13
24
25
5
6
37
10
20
30
40
2014
45
2013
52
50
60
Figur 9. Fordelingen af søredningsoperationer inden for hovedkategorien "fritidsulykker".
Sæsonudsving
Fordelingen af redningsoperationer over året adskiller sig ikke væsentligt fra normalbilledet. I
2014 har det forventede sæsonudsving fulgt normalbilledet som følge af fritidssejler- og bade-
sæson mv.
Udsvingene inden for især fritidssejler- og badesæson er meget afhængige af vejrmæssige
forhold, eksempelvis er 21 ud af 44 ulykker i maj relateret til fritidsaktiviteter, hvilket afspejler
at temperaturen i maj 2014 lå over gennemsnittet for de seneste 50 år (jv. DMI.dk).
Side
12
af
21
 FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for Sø- og Flyveredningstjeneesten i Danmark 2014, fra forsvarsministeren
1584126_0013.png
90
80
77
70
70
66
60
57
50
44
40
34
30
29
25
20
13
10
10 9
7
17
15
14
23
23
27
25
20
22
44 44
2013
2014
20
0
JAN
FEB
MAR
APR
MAJ
JUN
JUL
AUG
SEP
OKT
NOV
DEC
Figur 10. Antallet af redningsoperationer fordelt over årets 12 måneder.
Sø- og flyveredningsressoucer
I 2014 er der alene sket mindre ændringer til sø- og flyveredningstjenestens ressourcer i
Danmark. NaturErhvervstyrelsens fartøj HAVTERNEN har på forsøgsbasis i 2013 bidraget med
240 beredskabsdøgn. Efter endt evaluering har NaturErhvervstyrelsen besluttet at videreføre
dette beredskab på permanent basis.
Assistance til andre myndigheder
Sø- og flyveredningstjenesten har i lighed med tidligere år ydet assistance til politiet og
sundhedsvæsenet, jævnfør JRCC Danmark SAR-plan (Se SAR Danmark bind 1 tillæg B).
Politi
I 2014 blev der gennemført 38 assistancer i form af eftersøgninger til støtte for Politiet. I
forhold til 2013 med 24 assistancer er det en stigning på 58,3 procent. I 2014 udgjorde
antallet af timer til støtte for politiet med helikopter 58 timer, hvor der til sammenligning i
2013 blev ydet 34 timer.
Der ses ikke nogen umiddelbar forklaring på stigningen, men det kan formentlig skyldes, at
JRCC Danmark i højere grad end tidligere tilskynder politiet til under eftersøgningsoperationer
over land at rekvirere helikopterstøtte på et tidligere tidspunkt i forløbet end tidligere for
herved at opnå større sandsynlighed for at finde eftersøgte i live.
Sundhedsvæsenet
I 2014 udførte flyvevåbnets redningshelikoptere i alt 374 assistancer for sundhedsvæsenet.
Dette er et fald på 41 assistancer i forhold til 2013. Det er vurderingen, at faldet skyldes
indfasningen af den permanente landsdækkende akutlægehelikopterordning. Hertil kommer,
Side
13
af
21
 FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for Sø- og Flyveredningstjeneesten i Danmark 2014, fra forsvarsministeren
1584126_0014.png
at JRCC Danmark og akutmedicinske koordinationscentre (AMK) i snævert samarbejde har
fastlagt stringente procedurer for rekvirering af helikopterstøtten fra JRCC Danmark.
De 374 assistancer til sundhedsvæsenet var 372 ambulanceflyvninger fra øer og andre
isolerede lokaliteter samt overflytninger af patienter mellem hospitaler og to livsvigtige
transporter af lægehold.
I 2014 blev der ydet 514 flyvetimer, hvor der til sammenligning i 2013 blev ydet 558
flyvetimer, hvilket svarer til et fald på knap otte procent.
Antallet af ambulanceflyvninger for de seneste fem år fremgår af figur 11.
600
529
500
400
300
200
100
0
2010
2011
2012
2013
2014
483
462
415
374
Figur 11. Antal af ambulanceflyvninger 2010-2014.
Figur 12 giver en oversigt over fordelingen af gennemførte ambulanceflyvninger fordelt på de
rekvirerende akutmedicinske koordinationscentre (AMK) i de enkelte regioner. Baggrunden for
denne måde at opgøre ambulanceflyvningerne på er, at det i 2013 blev gjort entydigt, at en
rekvisition fra sundhedsvæsnet om helikopterassistance skal tilgå JRCC Danmark fra den
pågældende regions AMK og ikke direkte fra de enkelte sygehuse, hvilket tidligere har været
praktiseret.
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
9
60
44
90
169
2014
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland
Hovedstaden
Figur 12. Antallet af ambulanceflyvninger fordelt på regionerne i 2014.
Side
14
af
21
 FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for Sø- og Flyveredningstjeneesten i Danmark 2014, fra forsvarsministeren
1584126_0015.png
De geografiske strækninger, hvor Forsvarets helikoptere i 2014 oftest støttede AMK funktionen
er opgjort herunder:
Rønne til København:
Læsø til Jylland:
Ærø til Fyn:
Samsø til Jylland:
156 rekvisitioner
40 rekvisitioner
30 rekvisitioner
27 rekvisitioner
(Region
(Region
(Region
(Region
Hovedstaden)
Nordjylland)
Syddanmark)
Midtjylland)
De resterende 119 rekvisitioner fordeler sig jævnt inden for de enkelte regioners geografiske
områder.
Anvendte ressourcer til redning
Brugen af de permanente sø- og flyveredningsressourcer i 2014 fremgår af figur 13.
Udførende enheder
Søværnets Kystredningstjeneste
Marinehjemmeværnet
NaturErhvervstyrelsen
Flyvevåbnets redningshelikoptere
Søværnets enheder
I alt
Antal udkald
316
76
19
740
6
96
1247
Antal timer
714
170
46
991
231
2152
Figur 13. Anvendelse af de permanente ressourcer i 2014
Antallet af udkald samt forbrug af timer for de faste ressourcer er endvidere opgjort i
henholdsvis figur 14 og 15 for 2013 og 2014. Udover ovennævnte var der i årets løb bidrag fra
en række andre ikke permanente myndigheder og ressourcer.
Søværnets enheder
96
72
740
727
Flyvevåbnets redningshelikoptere
Fiskeridirektoratet
19
15
2014
2013
76
69
Marinehjemmeværnet
Kystredningstjenesten
0
100
316
133
200
300
400
500
600
700
800
Figur 14. Antallet af udkald fordelt på redningsenheder i 2013 og 2014.
6
Det skal bemærkes, at ud af de 740 udkald af redningshelikopterne var 319 udkald til redningsaktioner.
Side
15
af
21
 FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for Sø- og Flyveredningstjeneesten i Danmark 2014, fra forsvarsministeren
1584126_0016.png
Søværnets enheder
231
150
991
955
46
39
170
208
714
245
0
200
400
600
800
1000
1200
2014
2013
Flyvevåbnets
redningshelikoptere
NaturErhvervstyrelsen
Marinehjemmeværnet
Kystredningstjenesten
Figur 15. Antallet af timer de permanente redningsressourcer har været indsat i 2013 og 2014.
Elektroniske alarmer
Sø- og flyveredningstjenesten har i 2014 registreret i alt 271 alarmer fra Global Maritime
Distress and Safety System (GMDSS)
7
. Inden for de enkelte GMDSS-elementer var antallet af
alarmer fordelt med 269 COSPAS-SARSAT
8
og 2 DSC
9
alarmer.
DSC
2
0
2014
COSPAS/SARSAT
269
368
0
50
100
150
200
250
300
350
400
2013
Figur 16. Antallet af GMDSS alarmer 2013 og 2014.
Mål- og resultatkrav for sø- og flyveredningstjenesten
I 2014 har sø- og flyveredningstjenesten indsamlet data for at måle graden af opfyldelsen af
de mål- og resultatkrav, som Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd har opstillet.
De anførte mål- og resultatkrav omfatter følgende permanente bidragsydere til sø- og
flyveredningstjenesten:
Global Maritime Distress and Safety System består af en satellitkommunikationsdel, benævnt COSPAS-SARSAT (se note
7) og en stationær VHF-del, benævnt DSC (se note 8).
8
Betegnelsen dækker de russiske ord for ”satellitsystem til eftersøgning af skibe i nød” (COSPAS) og det engelske
”Search And Rescue Satellite-Aided Tracking” (SARSAT). Systemet består af et antal satellitter, der kan beregne
positioner på nødsendere, der sender på systemets frekvenser.
9
DSC står for ”Digital Selective Call” og indebærer, at man fra stationære VHF-anlæg kan udsende nødopkald
automatisk.
7
Side
16
af
21
 FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for Sø- og Flyveredningstjeneesten i Danmark 2014, fra forsvarsministeren
1584126_0017.png
Forsvaret
Marinehjemmeværnet
NaturErhvervstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Disse myndigheder bidrager med faste ressourcer til det maritime redningsberedskab. De
operative indsatsenheder kan opdeles i to kategorier; helikoptere og skibe. En helikopter er
f.eks. karakteriseret ved, at ressourcen på kort tid kan afdække et stort område, men samtidig
er begrænset af operationstiden. Skibe bruger længere tid på at afdække et område, men de
har lang operationstid.
Med fokus på ”redning af menneskeliv” er formålet med mål- og resultatkravene at sikre, at
SAR tjenesten effektivt og afpasset skal kunne reagere på samtlige modtagne nødopkald i den
danske SAR-organisations geografiske ansvarsområde. Herunder skal organisationen kunne
koordinere og indsætte passende og relevante enheder - også enheder, der ikke indgår i den
etablerede SAR-struktur. Samtlige enheder i den nationale SAR-struktur skal kunne reagere
inden for det fastsatte varsel, og andre relevante enheder, der ikke indgår i denne struktur,
skal kunne indsættes i fornødent omfang og med så kort reaktionstid, som det er muligt.
De konkrete mål- og resultatkrav beskrives i det følgende sammen med opfyldelsen heraf.
Beredskab
I det nedenstående skema gennemgås opfyldelsesgraden for målopfyldelsen for de enkelte
delelementer af beredskabet.
Søværnets Operative Kommando skal kontinuerligt opretholde tre
maritime indsatsenheder (MI-enheder) svarende til 1095 sejldøgn.
Flyvevåbnet skal kontinuerligt opretholde et SAR-beredskab med tre
redningshelikoptere i alt 1095 døgn samt en fjerde helikopter ved
Bornholm under særlige vind og vejrforhold.
Søværnets Operative Kommando skal opretholde døgnvagt ved 21
redningsstationer.
Marinehjemmeværnet skal med 27 enheder opretholde 9855
beredskabsdøgn.
NaturErhvervstyrelsen skal opretholde mindst 860 driftsdøgn årligt
fordelt på tre fartøjer.
Samlet vurdering for beredskabet
Opfyldt
Delvist opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Af skemaet fremgår det, at målopfyldelsen for beredskabet samlet set vurderes at være
”opfyldt”. Følgende skal fremhæves vedr. de enkelte delelementer i beredskabet:
SAR beredskab med redningshelikoptere stationeret i hhv. Aalborg, Skrydstrup og Roskilde
har været opfyldt i 1087 døgn i forhold til resultatkravet på 1095 døgn, hvilket giver
Side
17
af
21
 FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for Sø- og Flyveredningstjeneesten i Danmark 2014, fra forsvarsministeren
1584126_0018.png
målopfyldelse ”delvist opfyldt”. Årsagerne har primært været af teknisk karakter. De otte
beredskabsdøgn, hvor SAR beredskabet med redningshelikoptere ikke har været fuldt
operativ, er opgjort ved at summere antallet af timer, hvor SAR beredskabet kortvarigt
ikke har været klar enten pga. teknisk fejl
10
eller sygdom blandt personel
11
. Disse timer
forekommer jævnt henover årets 12 måneder. Der har ikke været tilfælde, hvor en
specifik SAR vagt har været ude af beredskabet i et helt døgn eller mere. Det har i alle
tilfælde kun været nogle få timer af gangen, indtil SAR vagten igen har været fuldt
operativ. En redningshelikopter har i 2014 endvidere været forlagt til Rønne Lufthavn i alt
to gange, opgjort til ét beredskabsdøgn.
Det skal afslutningsvis understreges, at der aldrig har været mere end én helikopter ude
af beredskab ad gangen.
NaturErhvervstyrelsens tre fiskeriinspektionsfartøjer har leveret 906 sejldøgn i forhold til
resultatkravet på 860 sejldøgn, hvilket giver målopfyldelse ”Opfyldt”.
Søværnets tre maritime indsatsenheder har i 2014 leveret 1095 sejldøgn i forhold til
resultatkravet på 1095 døgn, hvilket giver målopfyldelse ”Opfyldt”.
Søværnet har opretholdt døgnvagt ved 21 redningsstationer. Motorredningsbådenes
funktionstid har i 2014 været på 97,5 procent, hvor kravet er 95 procent. De lette
redningsbåde har i 2014 haft en funktionstid på 97,5 procent hvor kravet er 98 procent.
Redningskøretøjernes funktionstid har i 2014 været på 99,9 procent, hvor kravet er 98
procent. Den marginalt lavere målopfyldelse for de lette redningsbåde skyldes primært
udetid på grund af teknisk vedligehold og reparationer af kortere varighed. Målopfyldelsen
vurderes samlet set ”Opfyldt”.
Marinehjemmeværnet har med deres 27 fartøjer leveret 9.928 beredskabsdøgn i forhold
til resultatkravet på 9.855 beredskabsdøgn. Dette giver en samlet mål-opfyldelse
”Opfyldt”.
Søfartsstyrelsens inspektionsfartøjer har ikke været aktiveret i 2014.
Reaktionstid
I nedenstående skema gennemgås opfyldelsesgraden på målopfyldelsen for reaktionstiden.
Den maksimale reaktionstid i redningscentralen (JRCC) ved
eftersøgnings- og redningsoperationer skal i 98 pct. af alle
10
11
Delvist opfyldt
12
Der foreligger ikke nogen opgørelse over, hvilken form for tekniske problemer, der har været tale om.
Det opsummerede antal af timer, hvor helikopterne ikke har været operative, divideres med 24 for at opgøre hvor
mange døgn, det har drejet sig om.
12
For reaktionstid vurderes målopfyldelsen samlet set at være ”Opfyldt”. JRCC reaktionstid har i 300 tilfælde ud af 313
været inden for den maksimalt fastsatte reaktionstid, hvilket giver målopfyldelse ”Delvist opfyldt”. Den gennemsnitlige
reaktionstid var 2 minutter og 32 sekunder, hvilket giver målopfyldelse ”Opfyldt”. Årsagen til den manglende opfyldelse
af reaktionstiden er, at det i flere tilfælde har været nødvendigt at indhente præciserende eller supplerende information,
inden en beslutning om iværksættelse af aktion kunne træffes.
Side
18
af
21
 FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for Sø- og Flyveredningstjeneesten i Danmark 2014, fra forsvarsministeren
1584126_0019.png
indsættelser være under seks minutter.
Den gennemsnitlige reaktionstid skal være under fem minutter.
Den maksimale reaktionstid for Søværnets maritime indsatsenheder i
havn og til ankers er 45 minutter.
Den gennemsnitlige reaktionstid i havn skal være under 45 minutter.
Den maksimale reaktionstid for indsættelse af redningshelikopter
inden for tidsrummet 0700-2200 er 15 minutter i mindst 98 pct. af
indsættelserne.
Den gennemsnitlige reaktionstid for indsættelse af redningshelikopter
inden for tidsrummet 0700-2200 er op til 13 minutter.
Den maksimale reaktionstid for indsættelse af redningshelikopter
indenfor tidsrummet 2200-0700 er 30 minutter i mindst 98 pct. af
indsættelserne.
Den gennemsnitlige reaktionstid for indsættelse af redningshelikopter
indenfor tidsrummet 2200-0700 er op til 25 minutter.
Den maksimale reaktionstid for NaturErhvervstyrelsens skibe er 30
minutter.
Den gennemsnitlige reaktionstid i havn skal være under 25 minutter.
Den maksimale reaktionstid for Søværnets Kystredningsenheder er 20
minutter.
Den gennemsnitlige reaktionstid er op til 15 minutter.
Den maksimale reaktionstid for Hjemmeværnets enheder er 60
minutter.
Den gennemsnitlige reaktionstid er op til 45 minutter.
Samlet vurdering for reaktionstiden
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
13
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Delvist opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Af skemaet fremgår det at målopfyldelsen for reaktionstiden samlet set vurderes at være
opfyldt. Følgende skal fremhæves vedr. de enkelte reaktionstider:
JRCC reaktionstid har i 300 tilfælde ud af 313 været indenfor den maksimalt fastsatte
reaktionstid, hvilket giver målopfyldelse ”Delvist opfyldt”. Den gennemsnitlige reaktionstid
var 2 minutter og 32 sekunder, hvilket giver målopfyldelse ”Opfyldt”. Årsagen til den
delvise opfyldelse af reaktionstiden er, at det i flere tilfælde har været nødvendigt at
indhente præciserende eller supplerende information, inden en beslutning om
iværksættelse af aktion kunne træffes.
Flyvevåbnets redningshelikoptere har i 2014 i tidsrummet 0700-2200 udført 269 SAR missioner. Af disse var
reaktionstiden mindre end 15 minutter i 269 tilfælde, hvilket svarer til 100 pct. af missionerne, hvilket giver
målopfyldelsen ”Opfyldt” Den gennemsnitlige reaktionstid for tidsrummet mellem kl. 0700-2200 var i 2014 8 minutter,
hvilket giver målopfyldelsen ”Opfyldt”.
13
Side
19
af
21
 FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for Sø- og Flyveredningstjeneesten i Danmark 2014, fra forsvarsministeren
1584126_0020.png
Flyvevåbnets redningshelikoptere har i tidsrummet mellem kl. 2200-0700 i 2013 udført 50
SAR missioner. Af disse var reaktionstiden mindre end 30 minutter i 50 tilfælde, hvilket
svarer til 100 pct. af missionerne, hvorfor målet er ”Opfyldt”. Den gennemsnitlige
reaktionstid for tidsrummet mellem kl. 2200-0700 var 15 minutter. I forhold til den
gennemsnitlige reaktionstid vurderes målopfyldelse ”Opfyldt”.
NaturErhvervstyrelsens inspektions- og redningsskibe har været involveret i 19
eftersøgnings- og redningsaktioner. Alle indsættelser havde en reaktionstid på under 25
minutter, hvilket giver en målopfyldelse på 100 pct. - ”Opfyldt”. Gennemsnitlig reaktionstid
giver målopfyldelsen ”Opfyldt”.
Kystredningstjenestens enheder har i 313 tilfælde ud af 316 udkald haft en reaktionstid på
mindre end 20 minutter, hvilket giver en målopfyldelse på 99,1 pct. - ”Opfyldt”. Den
gennemsnitlige reaktionstid giver målopfyldelsen ”Opfyldt”.
Marinehjemmeværnet var i 2014 involveret i 76 redningsaktioner. I 71 tilfælde af disse var
reaktionstiden mindre end 60 minutter, svarende til 93,4 pct., hvilket giver en
målopfyldelse ”Delvist opfyldt”. Den gennemsnitlige reaktionstid var 20 minutter, hvilket
giver en målopfyldelse ”Opfyldt”.
I det efterfølgende gennemgås opfyldelsen af de enkelte mål- og resultatkrav, idet de
overordnede forklaringer på opfyldelsesgraden er gennemgået ovenfor:
Redning
I det nedenstående vurderes opfyldelsesgraden for målopfyldelsen for redningen.
Redde mere end 94 procent af nødstedte, der er i fare for at
omkomme i dansk SAR-organisations geografiske område set over en
femårig periode
Opfyldt
Af skemaet fremgår det at målopfyldelsen for redningen er ”opfyldt”. I den forbindelse skal
følgende fremhæves:
Mål- og resultatkravet for redning over en femårig periode er 94 procent. Den
gennemsnitlige redningsprocent for de seneste fem år er 95,8 procent, hvilket giver en
målopfyldelse ”Opfyldt”.
Antallet af omkomne som følge af nødsituationer var 36. Hertil kommer, at der fortsat
savnes 6 personer.
Uddannelse
I nedenstående skema gennemgås opfyldelsesgraden for målopfyldelsen af uddannelse.
Operative enheder, som er fast tilknyttet søredningstjenesten, deltager
i minimum én sørednings- eller samarbejdsøvelse inden for en toårig
periode.
Der gennemføres som minimum:
Side
20
af
21
Opfyldt
 FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 48: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for Sø- og Flyveredningstjeneesten i Danmark 2014, fra forsvarsministeren
1584126_0021.png
én national øvelse hvert andet år, som inddrager alle
myndigheder
med
operative
ressourcer
i
søredningstjenesten.
én øvelse hver andet år, som har karakter af og fokus på
redning i forbindelse med en maritim katastrofe.
én international øvelse hvert tredje år, som tilstræbes på
skift at involvere lande, med hvem Danmark har operative
samarbejdsaftaler.
14
Af skemaet fremgår det at målopfyldelsen for uddannelse er ”opfyldt”. I den forbindelse skal
følgende fremhæves, at der i 2014 har været afholdt 12 øvelser med fokus på
søredningstjeneste og maritime katastrofer.
Konklusion
Det er sammenfattende vurderingen, at redningstjenestens resultat for året 2014 er
tilfredsstillende.
Mål- og resultatkravet for redningsprocenten for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark er
en gennemsnitlig redningsprocent på 94 procent målt over en femårig periode. Over den
seneste femårige periode har sø- og flyveredningstjenesten haft en gennemsnitlig
redningsprocent på 95,8 procent, hvorved mål- og resultatkravet er opfyldt. Der er isoleret
betragtet for 2014 reddet 92,5 procent af de personer, der i den danske SAR-organisations
geografiske område har været i fare for at omkomme. Det er Skibsfartens og Luftfartens
Redningsråds vurdering, at dette års redningsprocent ikke afspejler en generel tendens eller
grundlæggende problemer med sø- og flyveredningstjenesten.
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd vil selvsagt følge udviklingen i redningsprocenten
nøje.
De umiddelbare tiltag for JRCC Danmark vil i 2015 være af forebyggende karakter, i form af
øget deltagelse i diverse aktiviteter/oplysningskampagner om sikkerhed til søs og på de
danske strande.
14
Der har siden 1996 været afholdt en årlig international øvelse ved Bornholm – BALTIC SAREX. Øvelsens primære
fokusområder er samarbejde mellem operative enheder fra Østersøområdet. Øvelsen har i 2014 været planlagt af en
stab med repræsentanter fra Danmark, Sverige og Tyskland. Dette koncept videreføres i 2015 med henblik på fremtidigt
at rotere det samlede ansvar for øvelsen (planlægning og gennemførelse) mellem de deltagende nationer.
Side
21
af
21