2.12
International assistance
I forbindelse med større ulykker og katastrofer, hvor der kan være risiko for, at en given ressource
f.eks. kan udtømmes eller alene findes som specialressource eller -kompetence i udlandet, er det
muligt at anmode om assistance fra udlandet. Det påhviler alle sektorer som led i
beredskabsplanlægningen at identificere de ressourcer, som det kan blive aktuelt at rekvirere,
hvorfra disse ressourcer kan rekvireres, og hvordan de i givet fald kan indsættes.
Sektorernes arbejde med at planlægge, beslutte, forberede og gennemføre støtte fra tilkaldte
udenlandske hjælpeenheder benævnes Host Nation Support.
2.12.1 Internationale aftaler
Danmark har indgået bilaterale aftaler om at kunne modtage og yde assistance med lande i de
grænsenære områder og indgår i multilaterale aftaler herom gennem samarbejdet i EU, NATO, FN
m.fl.
Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige har i 1989 indgået en nordisk aftale (Nordisk
Redningsoverenskomst – NORDRED). Iværksættelse af assistance for Danmarks vedkommende
sker
gennem
Rigspolitiet.
Overenskomsten
er
nærmere
beskrevet
i
Nordisk
Redningstjenestehåndbog. De samme lande indgik i 2002 Nordisk Sundhedsberedskabsaftale, som
bl.a. omfatter assistance ved kriser og katastrofer samt samarbejde om udvikling af
sundhedsberedskabet.
Københavns Brandvæsen har indgået en samarbejdsaftale med Räddningstjänsten Syd i Sydskåne,
hvorefter der principielt kan rekvireres alle former for ressourcer i form af nabohjælp. Der er
endvidere en særlig aftale mellem Region Hovedstaden og Region Skåne om assistance med
præhospital indsats, personel, materiel og sengepladser ved større hændelser.
Mellem de danske og tyske myndigheder er der i 1985 indgået en aftale om gensidig assistance
ved katastrofer eller alvorlige ulykker. Politidirektøren for Syd- og Sønderjyllands Politi og
indenrigsministeren for Slesvig-Holsten samt overborgmesteren i Flensborg kan iværksætte
assistancer i grænseområdet.
I 2011 blev et dansk-tysk samarbejde ”Beredskab uden grænser” indledt som et led i EU´s
INTERREG program. I samarbejdet deltager de danske grænsekommuner (Tønder, Aabenraa og
Sønderborg Kommuner) og de tilsvarende tyske ”kreise”. Projektet har til formål at udvikle det
borgernære beredskab i det grænsenære område for derved at sikre borgerne i området den
bedst mulige hjælp i tilfælde af ulykker mv.