FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Publikationen "Brandsikkert Danmark - en national forebyggelsesstrategi", fra SikkerhedsBranchen

Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del Bilag 41
Offentligt

BRANDSIKKERT DANMARK

- En national forebyggelsesstrategi

BRANDSIKKERT DANMARK

Rapporten samt dokumentation kan downloades på:

www.brandsikkertdanmark.dk

Materialet er udarbejdet af:

SikkerhedsBranchen

(Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring),

Forsikring & Pension, Danske Beredskaber

(Foreningen af Kommunale Brandvæsner),

DBI

(Dansk brand- og sikringsteknisk Institut),

DABYFO

(Forum for Danske

Bygningsmyndigheder), og

IDA Brandteknik

(Ingeniørforeningen i Danmark).

Foto:

Scanpix

Layout:

Jarl Schmidt

Udgivet d. 10. december 2015

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Publikationen "Brandsikkert Danmark - en national forebyggelsesstrategi", fra SikkerhedsBranchen

BRANDSIKKERT DANMARK

FÆRRE OMKOMNE OG TILSKADEKOMNE VED BRAND

• Hvert år omkommer der 80 personer ved brand

• 1.500 personer kommer hvert år på hospitalet på grund af brand

• Brand skaber lidelse, utryghed, værditab og miljøbelastning

• Vore nabolande gør det langt bedre end Danmark

HVORDAN?

• Røgalarm og komfurvagt i alle boliger

• Brandforebyggende besøg i sårbare hjem

• Brandteknisk eftersyn af fællesarealer i etageejendomme

• Befolkningsuddannelse i brandsikkerhed

BESKYT DANSKE ARBEJDSPLADSER MOD BRAND

• Brændte virksomheder giver tab af arbejdspladser

• 25 pct. af de brændte virksomheder bliver ikke genopført efter brand

• Brand forstyrrer infrastruktur og produktion

• Samfundet mister årligt mere end 2,7 mia. kr. ved brand

HVORDAN?

• Fasthold det nuværende brandsikkerhedsniveau

• Forenkling af regelværket og byggesagsbehandlingen

• Regelmæssigt eftersyn af elinstallationer

• Større brandsikkerhed ved varmt arbejde

VORES 8 MÅL

1. Færre dødsbrande

3. Mere viden om brand

5. Ingen brande, der giver tab af

uerstattelige kulturværdier

7. Halvering af miljøbelastningen ved

brand

2. Ingen brande med over 5 omkomne

4. Ingen brande, der lammer infrastruktur

6. Årligt samfundstab ved brand

reduceret med 10 pct.

8. Danskernes evne til at forebygge brand

skal forbedres

BRANDSIKKERT DANMARK

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Publikationen "Brandsikkert Danmark - en national forebyggelsesstrategi", fra SikkerhedsBranchen

BRANDSIKKERT DANMARK

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Publikationen "Brandsikkert Danmark - en national forebyggelsesstrategi", fra SikkerhedsBranchen

FORORD

Brand. Ordet kan få de fleste familier til at gyse og de fleste virksomhedsejere til at

kigge bekymret på regnskabet. Brand betyder fratagelse af tryghed i vores egne hjem

og på vores arbejdspladser.

Brand er dyr for Danmark - både menneskeligt og økonomisk.

Mange brande er det i dag muligt at forebygge. Med hjælp fra bedre byggematerialer,

danskernes adfærd og bevidsthed om brand og et dygtigt brandvæsen er vi i dag nået

langt. Men desværre ikke så langt som vores europæiske nabolande.

I årene efter den økonomiske krise har der været et naturligt behov for at hjælpe

væksten på vej i Danmark. Men bagsiden af medaljen er, at man med hurtige

initiativer og kortsigtede løsninger er på vej til at slække på vores brandsikkerhed

på erhvervsområdet, samtidig med at der fra politisk side er et ønske om at skære på

beredskabet.

Det er i sandhed en kortsigtet løsning, for når virksomheder, lagerhaller og fabrikker

brænder ned, så genopbygges nogle af dem – bare ikke i Danmark. Derfor bliver det,

som var tænkt som et sympatisk vækstinitiativ for dansk erhvervsliv, en rigtig dårlig

forretning for Danmark.

Den menneskelige pris er også stor, når man vælger de hurtige løsninger. Målt i

forhold til indbyggertallet dør der over tre gange så mange danskere i brand som i fx

Tyskland.

Denne forebyggelsesstrategi er udarbejdet af brancher, der dagligt er i berøring med

konsekvenserne af brand.

Vi tror på og har dokumentation for, at forebyggelse af brand i Danmark er en god

forretning - både menneskeligt og økonomisk.

Det er egentlig ganske enkelt.

Forebyggelse af brand redder liv

og arbejdspladser i Danmark

BRANDSIKKERT DANMARK

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Publikationen "Brandsikkert Danmark - en national forebyggelsesstrategi", fra SikkerhedsBranchen

BRANDSIKKERT DANMARK

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Publikationen "Brandsikkert Danmark - en national forebyggelsesstrategi", fra SikkerhedsBranchen

INDHOLD

Indledning

Et kig bagud

Brand i boliger

Hvorfor?

Hvordan?

Brand i virksomheder

Hvorfor?

Hvordan?

De konkrete målsætninger

SIDE

BRANDSIKKERT DANMARK

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Publikationen "Brandsikkert Danmark - en national forebyggelsesstrategi", fra SikkerhedsBranchen

BRANDSIKKERT DANMARK

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Publikationen "Brandsikkert Danmark - en national forebyggelsesstrategi", fra SikkerhedsBranchen

INDLEDNING

Kan danskerne være trygge ved de lempelser af brandkravene, som regeringens

vækstudspil lægger op til, når der samtidig sker besparelser på beredskabsområdet?

Dansk brandsikkerhed er en kombination af tre faktorer:

•

forebyggende indsats

ved hjælp af love og regler, der fører til en høj

brandsikkerhed.

•

afhjælpende indsats,

der består af kommunalt redningsberedskab og et

statsligt overbygningsberedskab.

•

forsvarlig bygningsdrift,

der sikrer løbende vedligehold for at undgå

brand.

Foretager man en større indsats på ét område, er det muligt at lempe på andre, men

i øjeblikket ser vi, at der bliver lempet på alle tre områder. Det sker med initiativer,

der lemper brandkrav, man ønsker at spare på beredskabet og sidst indføre væsentlige

ændringer på brandsynsbekendtgørelsen.

Bekymringen for disse ændringer har fået en række aktører, der alle er i berøring med

konsekvenserne af brand, til at gå sammen om denne strategi.

Strategien er opdelt i to hovedemner:

• Behov og løsninger for at sikre færre omkomne og tilskadekomne ved brand.

• Behov og løsninger for, hvordan vi beskytter danske arbejdspladser

bedre mod brand.

I starten af denne strategi er der et kort kig tilbage i Danmarkshistorien, der beskriver,

hvorfor brandforebyggelse historisk set altid har været vigtig for Danmark og kort

forklarer, hvorfor vores brandkrav ser ud, som de gør.

I hvert hovedemne beskrives det,

hvorfor

der er et behov for at sætte ind, dokumen-

teret med tal for Danmark og vores nabolande. Derefter beskrives det,

hvordan

man

bedst sætter ind.

Strategien afsluttes med otte konkrete målsætninger for et brandsikkert Danmark.

BRANDSIKKERT DANMARK

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Publikationen "Brandsikkert Danmark - en national forebyggelsesstrategi", fra SikkerhedsBranchen

BRANDSIKKERT DANMARK

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Publikationen "Brandsikkert Danmark - en national forebyggelsesstrategi", fra SikkerhedsBranchen

ET KIG BAGUD

- Hvorfor ser de danske brandkrav ud, som de gør?

De regler, som gælder for opførelse af bygninger i Danmark, er ikke kommet ud af den

blå luft. De er summen af århundreders gode og dårlige erfaringer og er opstillet for at

sikre personer, virksomheder og det danske samfund mod brand.

Således starter bogen

”Kjøbenhavns Huse og Indvånere efter Branden 1728”

om en af

de værste brande i danmarkshistorien. Branden var skyld i, at en tredjedel af Køben-

havn brændte ned på ganske få døgn, og at op imod hver 5. københavner blev hjem-

løs. Branden var - bortset fra branden i London i 1666 - den største brand, der havde

ramt en storby i Europa. Branden opstod på baggrund af en række uheldige omstæn-

digheder, ikke meget anderledes end når storbrande opstår i dag. Udover de ganske

voldsomme økonomiske tab for byen, mistede man i branden unikke dokumenter

over Danmarkshistorien – blandt andet byens regnskaber, rådhusprotokoller og hele

Roskilde domkirkes og bispestifts arkiv, der uheldigvis var blevet flyttet til Køben-

havn. Et stykke af Danmarkshistorien gik op i flammer og gik tabt for eftertiden. Efter

branden blev der foreslået flere forebyggende tiltag, blandt andet at genopbygningen af

huse i København skulle ske i sten. Af økonomiske årsager blev dette ikke gennemført.

Der skulle endnu en københavnsk storbrand til i 1795, før et reelt påbud om grund-

mur blev indført.

De to brande i 1728 og 1795 fik danskernes øjne op for behovet for regulering og

forebyggelse af brand. Udover påbud om grundmure, skulle husene nu have knækkede

hjørner, så brandvæsnet nemmere kunne komme frem, og husene måtte ikke bygges

højere end gaderne var brede. Sidst er det bemærkelsesværdigt, at de store pladser, vi

i dag stolt viser frem for turister i København, blev indført for at lave naturlige brand-

bælter igennem byen.

Det var nogle af de første forebyggende tiltag, Danmark tog på brandområdet.

BRANDSIKKERT DANMARK

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Publikationen "Brandsikkert Danmark - en national forebyggelsesstrategi", fra SikkerhedsBranchen

ET KIG BAGUD

Brand som våben

Siden svenskekrigen havde det været forbudt at brandsikre husene i det såkaldte

demarkationsterræn. Husene i disse områder skulle kunne brændes af i tilfæl-

de af, at Danmark endnu engang blev udsat for fjendtlig belejring. Derfor havde

indbyggerne heller ikke mulighed for at tegne en brandforsikring. Dette ophørte

gradvist via dispensationer gennem tiden, da områderne blev mere populære og

København udviklede sig fra at være en fæstningsby til en handels- og industriby

Christiansborgs brande

Christiansborg har været brændt ned to gange. Først i 1794 og igen i 1884. Blandt

andet på grund af skorstensbrand og uansvarlig opbevaring af brandfarlige

materialer. Den senere berømte Herman Bang beskriver her branden i 1884.

”

Hele den indre gård lignede ét bål. Heden brændte vore kinder. Jeg så

kongen midt i en klynge med sine to sønner. Hans ansigt var forfærdet

og blegt, ganske ligt en stiv maske. Han bevægede mekanisk hænderne i

hinanden. Jeg hørte, der blev givet ordre til sprængning af kirke-

porten. Man råbte overalt på Zeltner. Han var intetsteds. Og rundt i

kældrene brændte gassen endnu. Man kunne ikke slukke, ingen vidste hvor

hovedledningen var. Således brændte gassen midt i det flammende slot.

”

Branden på Hotel Hafnia i 1973

Branden på Hotel Hafnia kostede 35 mennesker livet, og det kom senere frem, at den

var påsat. Hafniabranden ændrede for alvor opfattelsen af brand og de menneskelige

konsekvenser, der følger flammers indtog. Som direkte konsekvens af hotelbranden

udstedte Justitsministeriet i 1974 en bekendtgørelse, der medførte krav om varslings-

anlæg og brandmæssig adskillelse. Som yderligere konsekvens af branden har brand-

væsnet i dag brandtilsyn, og med hjælp fra teknologiske virkemidler kan man nu

bedre begrænse brande, blandt andet med automatiske brandalarmer, der alarmerer

brandvæsnet direkte.

Det er disse erfaringer helt tilbage fra branden i

1728, der har formet de brandkrav, vi har i dag.

BRANDSIKKERT DANMARK

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Publikationen "Brandsikkert Danmark - en national forebyggelsesstrategi", fra SikkerhedsBranchen

BRAND I BOLIGER

-Behov og løsninger for at sikre færre omkomne og tilskadekomne i brand

Hvorfor færre omkomne og tilskadekomne i brand?

Fordi der hvert år omkommer 80 personer i brand

Siden 1970 er der i Danmark ført statistik over omkomne ved brand.

Antallet af omkomne svinger fra år til år, men gennemsnittet ligger stabilt omkring

80 menneskeliv med en klar overvægt i de ældste befolkningsgrupper.

I takt med at danskerne lever længere og er længst muligt i eget hjem, må det forventes,

at antallet af omkomne ved brand vil stige, hvis ikke der iværksættes foranstaltninger

for at højne brandsikkerheden i danske hjem.

I 2000 udgav Beredskabsstyrelsen ”Handlingsplan for nedbringelse af antallet af

dødsbrande i Danmark”, som tog udgangspunkt i, at der hvert år omkom ca. 80

personer ved brand. Handlingsplanen identificerede en række karakteristika for døds-

brandene og for de personer, som rammes af dem. Handlingsplanen opstillede en

bruttoliste med forslag, hvoraf en mindre del siden da i større eller mindre omfang er

blevet gennemført af forskellige aktører.

Men det er ikke lykkedes at knække kurven.

Sat i perspektiv

Ofre ved brand og trafik gennem tiden

Kilde: Vejdirektoratet og Beredskabsstyrelsen

Note: I årene 1975 og 1978 -1982 er antallet af omkomne ikke opgjort. Tallene i disse år udgøres af antallet af dødsbrande, dvs.

brande, hvor én eller flere personer omkommer.

BRANDSIKKERT DANMARK

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Publikationen "Brandsikkert Danmark - en national forebyggelsesstrategi", fra SikkerhedsBranchen

BRAND I BOLIGER

Som kurven viser, er antallet af dræbte i trafikken reduceret med 85 pct. fra 1213 til 183

til trods for en stærkt forøget trafik. Færdselssikkerhedskommissionens mål for 2020 er

120 omkomne.

På et andet område, hvor der forekommer langt færre ofre, har man haft succes med at

indføre strategier og målsætninger. Man har på arbejdsmiljøområdet vedtaget en strategi

for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 for at reducere antallet af alvorlige arbejdsulykker

med 25 pct. Der omkom i 2010 39 personer i arbejdsulykker i Danmark.

Tilbage står, at der stadig mangler en forebyggende indsats på brandområdet. Som

erfaringerne viser fra både trafik- og arbejdsmiljøområdet, gør det en forskel, når man

opstiller klare målsætninger for området.

1.500 personer kommer hvert år på hospitalet på grund af brand

Ifølge Landspatientregistret blev der i 2012 på landets hospitaler behandlet ca. 1.500

personer for røgforgiftning og forbrændinger forårsaget af brand. Skoldning og berøring

af varme kogeplader m.v. er ikke medtaget i dette tal.

Fordi brand skaber lidelse, utryghed og værditab

Ud over 80 omkomne og 1.500 hospitalsbehandlede tilskadekomne, forårsager brand

mange andre personskader, såvel fysiske som psykiske hos de berørte og deres pårørende.

Dertil kommer den utryghed, som brand skaber hos naboer og det dårlige ry, som be-

byggelser kan få, hvis de ofte rammes af brand. De fleste bygninger i Danmark er brand-

forsikrede, men 17 pct. af boliglejerne og 4,5 pct. af boligejerne har ingen

indboforsikring. Dette svarer til, at ca. 10 pct. af Danmarks husstande ikke har

nogen indboforsikring, og derfor lever med en stor risiko ved brand.

Fordi brand skader miljøet

Miljøet belastes af brand – både ved at ressourcer går tabt, og ved at den ukontrollerede

forbrænding sender miljøskadelige stoffer ud i luften og jorden. Forurenet slukningsvand

kan også bidrage til belastning af vandmiljøet.

BRANDSIKKERT DANMARK

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Publikationen "Brandsikkert Danmark - en national forebyggelsesstrategi", fra SikkerhedsBranchen

BRAND I BOLIGER

Fordi vores nabolande gør det langt bedre end Danmark

Som det fremgår nedenfor, har Danmark uforholdsmæssigt mange omkomne ved brand i

forhold til lande, som vi normalt sammenligner os med.

I Sverige har man formuleret strategien ”Ingen

ska omkomma eller skadas allvarligt till

föjd av brand”,

og i Norge har man fastsat en række konkrete mål for

brandforebyggelsesarbejdet:

•

Færre omkomne i brand.

•

Undgå tab af uerstattelige kulturhistoriske værdier.

•

Undgå brande, som lammer kritiske samfundsfunktioner.

•

Styrket beredskab og håndteringsevne.

•

Mindre tab af materielle værdier.

Norge har udarbejdet en

”Nasjonal kommunikationsstrategi for brannsikkerhet”,

og i Fin-

land har man ligeledes udarbejdet

”Räddningsväsendets strategi 2025”,

hvor et af de stra-

tegiske mål er ”Ulykker kan effektivt forebygges i samarbejde med andre aktører. Antallet

af ulykker og skader mindskes i væsentlig grad”.

Danmark på en trist førsteplads i antal af branddøde pr. mio. indbyggere i 2014

Kilde: SikkerhedsBranchen

Note: Det skal bemærkes, at der er marginale forskelle på definitionen af omkomne ved brand i forskellige lande.

Storbritannien viser vejen

Storbritannien har i 30 år målrettet arbejdet for at nedbringe antallet af

brandofre. Det er derigennem lykkedes at reducere antallet dras-

tisk. I 1985-86 omkom der i Storbritannien 967 personer i brand.

Tallet var i 2014 nedbragt til 272, en reduktion på 72 pct. Hvis Danmark i de

samme 30 år havde gennemført en tilsvarende reduktion, ville det årlige antal

omkomne i Danmark være reduceret fra ca. 80 til ca. 24. Det vil altså sige, at i

samme periode kunne 800 danskere være sparet for at omkomme i brand.

BRANDSIKKERT DANMARK

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Publikationen "Brandsikkert Danmark - en national forebyggelsesstrategi", fra SikkerhedsBranchen

BRAND I BOLIGER

Hvordan får vi færre omkomne og tilskadekomne i brand?

Røgalarm og komfurvagt i alle boliger

Ca. 70 pct. af Danmarks boliger har en røgalarm, men den findes kun hos 15 pct. af

de omkomne ved brand. Røgalarmer i samtlige boliger vil derfor yde et stort bidrag

til at nedbringe omfanget af personskader ved brand. Traditionelle røgalarmer er dog

ikke tilstrækkelige i alle situationer; de forhindrer jo ikke brand og slukker heller ingen

brande, men giver et tidligt varsel, som der skal reageres på. For personer med nedsat

funktionsevne findes der mere avancerede tekniske løsninger.

Uforsigtig rygning er den suverænt hyppigste årsag til dødsbrande, men også

uforsigtighed ved madlavning er en hyppig årsag til dødsbrande. Det forekommer

urimeligt, at en gryde med glemt mad eller fritureolie skal have dødelig udgang. Disse

situationer kan forebygges med tekniske tiltag som en ”komfurvagt”, som slukker for

komfuret, hvis det bliver for varmt. Komfurvagt har siden 2010 været lovpligtig i Norge

ved nye elinstallationer i boliger. Af andre tekniske brandsikkerhedsløsninger kan

nævnes ”mobile sprinkleranlæg”, som kan opsættes i plejeboliger m.v. hos specielt

sårbare personer.

Brug af mobile sprinkleranlæg

Københavns Brandvæsen har i 2012 iværksat et projekt, hvor mobile vandtågeanlæg

opstilles hos sårbare plejehjemsbeboere. Siden da har man registreret 9 tilfælde, hvor

anlægget gjorde en positiv forskel og ét tilfælde, hvor beboeren desværre ikke overlevede.

Ud over mobilsprinklernes livreddende effekt har de nedbragt omkostnin-

gen ved en typisk brand i en plejehjemsbolig fra ca.

370.000 kr. til ca. 40.000 kr.

Kilde: Københavns Brandvæsen

Brandforebyggende besøg i sårbare hjem

I Storbritannien oplever man, at brandforebyggende hjemmebesøg hos risikogrupperne

er den enkeltforanstaltning, som har bidraget mest til den store reduktion i antallet af

omkomne og tilskadekomne. Konceptet er implementeret i Norge og hos enkelte kom-

muner i Danmark. Beredskabsstyrelsen har – ligeledes med inspiration fra

Storbritannien - udarbejdet projektet ”Brandsikker Bolig”, et koncept som bør udbredes

til hele Danmark.

BRANDSIKKERT DANMARK

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Publikationen "Brandsikkert Danmark - en national forebyggelsesstrategi", fra SikkerhedsBranchen

BRAND I BOLIGER

Brandteknisk eftersyn af fællesarealer i etageejendomme

I etageejendomme er det vigtigt, at en eventuel brand ikke får mulighed for at brede

sig og true liv og værdier i stort omfang, uanset om branden opstår tilfældigt eller ved

brandstiftelse. Derfor bør der tages skridt til at sikre, at etageejendomme har den

indbyggede brandsikkerhed, som er tilsigtet, og som beboerne med rimelighed kan

forvente.

Eksempelvis pegede et udviklingsprojekt foretaget af Dansk Brand- og sikringteknisk

Institut i 2014 på en række forhold, som havde haft afgørende betydning for omfanget af

en række store tagbrande:

I den ældre boligmasse var de typiske svigt i bygningers brandsikring:

• Manglende sammenbygning mellem brandsektionsvægge og tagdækningen.

• Store sammenhængende tagrum, der ikke var opdelte med brandsektionsvægge.

• Manglende brandlukninger omkring installationer.

• Defekte døre fra trapperne til tagrummet.

• Undertage som indvendige overflader i kolde loftsrum.

I den nyere bygningsmasse var de typiske svigt i bygningers brandsikring:

• Manglende sammenbygning mellem brandsektionsvægge og tagdækningen.

• Manglende brandlukninger omkring installationer.

• Loftlemme uden brandmodstandsevne.

• Mangelfuld brandsikring ved brandsektionsvægge.

Redningsberedskaberne peger derudover på, at der ofte henstilles ejendele og brændbart

affald i etageejendommes fællesarealer som kældre, opgange og tagetager, hvilket både

kan bidrage til brandstiftelse og hindre beboernes evakueringsmuligheder.

Derfor bør der etableres hjemmel til, at brandvæsenerne ud fra en

risikovurdering kan vælge at foretage brandtekniske eftersyn af

fællesarealer i etageejendomme.

BRANDSIKKERT DANMARK

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Publikationen "Brandsikkert Danmark - en national forebyggelsesstrategi", fra SikkerhedsBranchen

BRAND I BOLIGER

Der dør relativt flere ved brand i etageejendomme end

i villaer/rækkehuse

Dette faktum blev konstateret allerede i Beredskabsstyrelsens ”Brandsikkerhed i almene

boliger” i 2009 og bekræftes af tallene for femårsperioden 2010 – 2014, hvor 123

personer omkom ved brand i lejligheder og 114 ved brand i villaer, rækkehuse m.v. Sat i

relation til antallet af boligenheder af de to arter, omkommer der relativt set 65 pct. flere i

etageboliger end i villaer og rækkehuse m.v.

Omkomne i danske boliger

Kilde: Beredskabsstyrelsen og Danmarks Statistik

Note: Omkomne pr. mio. indbyggere i hhv. lejligheder og villaer i perioden 2010 - 2014

Befolkningsuddannelser i brandsikkerhed

TrygFondens befolkningsundersøgelse ”Brandsikkerhed 2014” kom frem til, at 360.000

danskere inden for de seneste 5 år har oplevet en brand i egen bolig. I samme periode er

brandvæsenerne rykket ud til ca. 26.000 boligbrande. Dette peger på, at der i

befolkningen er gode kompetencer til stede, som kan håndtere de små brande. Disse

kompetencer bør både fastholdes og styrkes, ikke mindst fordi der stadig kommer nye

generationer til.

Beredskabsstyrelsens undervisningsmateriale til grundskolen anvendes af ca. 50 pct. af

skolerne, og Beredskabsforbundets uddannelsesforløb ”Robust borger” er kommet godt i

gang. Desuden skal nævnes Brandkadetterne, som er et ungdomsbrandkorps med stærkt

socialt sigte. Der er dog stadig plads til at øge indsatsen, fx til alle landets grundskoler

samt håndværksuddannelser og eksempelvis føje brandslukning til den obligatoriske

førstehjælpsundervisning på køreskolerne.

Gode brandkundskaber i befolkningen kan redde liv og værdier.

BRANDSIKKERT DANMARK

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Publikationen "Brandsikkert Danmark - en national forebyggelsesstrategi", fra SikkerhedsBranchen

BRAND I VIRKSOMHEDER

-Behov og løsninger for at sikre færre erhvervsbrande

Hvorfor færre brande i virksomheder?

Fordi brændte virksomheder giver tab af arbejdspladser

Hvis en produktionsvirksomhed rammes af en omfattende brand, viser erfaringen, at

de fleste ufaglærte timelønsmedarbejdere bliver opsagt umiddelbart efter, mens enkelte

bistår med oprydningen. Herefter kommer en periode, hvor ledelsen ofte overvejer, om

og hvor virksomheden eventuelt skal genopbygges, hvilket er afgørende for, om

medarbejderne kan genansættes. Desværre benytter nogle virksomheder anledningen

til at flytte produktionen til udlandet.

Brand i Rose Poultry

Fjerkræslagteriet Rose Poultry i Vinderup brændte den 6. juni

2012. 400 medarbejdere blev afskediget - selv tillidsfolk.

Fordi 25 pct. af de brændte virksomheder ikke genopføres efter brand

Ifølge Forsikring & Pension, genopføres en fjerdedel af de virksomheder, som har haft

brand med omkostninger på 5 mio. kroner eller mere, ikke efter en brand.

Tallet er med stor sandsynlighed endnu højere, da virksomheder først over tid mærker

konsekvenserne af større brande i form af tabte markedsandele, tab af kunder og skadet

produktionsapparat.

BRANDSIKKERT DANMARK

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Publikationen "Brandsikkert Danmark - en national forebyggelsesstrategi", fra SikkerhedsBranchen

BRAND I VIRKSOMHEDER

Brand i JA Byggeland i Måløv

JA Byggeland i Måløv brændte 10. juli 2014. Bygningen blev så beskadiget, at

den måtte rives ned og medarbejderne afskediges. Det varede over et år, før den

genopførte tømmerhandel igen stod klar.

Brand hos Aalbæk Specialiteter i Billund

Der opstod brand i 4.000 m

slagterifabrik på grund af en kortslutning i

elinstallationen. Virksomheden var blandt andet bygget af lette såkaldte

sandwichkonstruktioner med brændbar isolering, der var medvirkende årsag til,

at Aalbæk specialiteter i Billund brændte ned til grunden. Af 70 ansatte blev de 40

ansatte opsagt umiddelbart efter branden. Skaderne er senere vurderet til ca. 84 mio.

kr., og virksomheden er i dag blevet solgt og produktionen flyttet ud af kommunen.

BRANDSIKKERT DANMARK

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Publikationen "Brandsikkert Danmark - en national forebyggelsesstrategi", fra SikkerhedsBranchen

BRAND I VIRKSOMHEDER

Fordi brand forstyrrer infrastruktur og produktion

Brand i virksomheder berører naturligvis ejerne, personalet, kunderne, leverandørerne

og forsikringsselskabet. Brandslukningen kan desværre også i betydeligt omfang genere

og påvirke i særdeleshed nabovirksomheder, ikke blot i form af brandspredning og

eventuel evakuering, men også længerevarende gener grundet problemer med IT,

tele- og energiforsyning og ikke mindst trafikale forhold i lokalområdet. Oftest kan

disse gener ikke forudses, da påvirkningen i høj grad afhænger af en lang række

variabler.

I takt med at mange virksomheder koncentreres omkring motorveje, øges infrastruk-

turens sårbarhed over for afbrydelser som følge af brand. For eksempel måtte DSB

afbryde togdriften mellem Kolding og Lunderskov under eksplosionsbranden i N. P.

Johnsens fyrværkerifabrik i Seest i 2004.

Fordi samfundet årligt mister 2,7 mia. kr. ved brand

Forsikringsselskaberne registrerer årligt ca. 70.000 brandskader i bygning og løsøre til

en samlet værdi af ca. 2,7 mia. kr., hvoraf over halvdelen forekommer i erhverv.

Hertil kommer yderligere økonomiske tab grundet driftstab, uforsikrede skader samt

samfundsomkostningerne ved afbrydelse af trafik, el og kommunikation. Desuden

påføres samfundet udgifter til brandvæsen, politi, ambulance, hospital, genoptræning,

sygedagpenge og tabt arbejdsevne.

Danish Crowns dyre brande

I perioden 2007 – 2011 har slagterikoncernen Danish Crown været udsat for 5

større brande alene i Danmark med en samlet skade på ca. 183.770.000 Euro.

April 2007 brand, Blans

120.800.000 €

Juli 2007 brand, Skive

56.700.000 €

Jan. 2008 Eksplosion, DAKA, Løsning

670.000 €

Feb. 2008 brand, Tulip, Svenstrup

1.500.000 €

Dec. 2011 brand Tulip Esbjerg

4.100.000 €

TOTAL

Kilde: Danish Crown

183.770.000 €

BRANDSIKKERT DANMARK

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Publikationen "Brandsikkert Danmark - en national forebyggelsesstrategi", fra SikkerhedsBranchen

BRAND I VIRKSOMHEDER

Brand hos Danish Crown i Skive.

Ved branden i Skive juli 2007 nedbrændte 17.500 m

og 470 medarbejdere blev

midlertidigt flyttet til andre fabrikker. Slagteriet blev lukket i 2008 og grunden

derefter sat til salg.

BRANDSIKKERT DANMARK

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Publikationen "Brandsikkert Danmark - en national forebyggelsesstrategi", fra SikkerhedsBranchen

BRAND I VIRKSOMHEDER

Hvordan beskyttes virksomheder mod brand?

Fasthold det nuværende sikkerhedsniveau

I erhvervsbygninger omkommer der meget sjældent personer, men de økonomiske

skader er betydelige. I takt med udviklingen i samfundet og byggemetoderne, bør det

nuværende brandsikkerhedsniveau opretholdes, men gerne på nye måder. Hvis sikker-

hedsniveauet lempes, vil det betyde endnu større tab af arbejdspladser ved brand end nu,

både fordi brandene vil blive større, og fordi brandvæsenets indsatsmuligheder vil blive

forringede.

Sprinkleranlæg redder virksomhed

Virksomheden UNIMERCO i Sunds har en 18.500 m2 bygning. Ved en brand

i en drejebænk efter arbejdstid, slukkede sprinkleranlægget branden med så

små skader til følge, at produktionen kunne genoptages efter kun to dage.

Ensartet byggesagsbehandling

Bygningsreglementet er som udgangspunkt gældende, når man opfører en bygning.

Ved mere kompliceret byggeri skal man også tage hensyn til love og bestemmelser fra

blandt andre Beredskabsstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet.

Byggesagsbehandlingen varetages af kommunerne og oftest i et samarbejde med de kom-

munale beredskaber. Sagsbehandlingen opleves ofte uensartet og unødvendigt kom-

pliceret, hvorfor der er behov for at tænke nyt på dette område.

Der er behov for tydelige retningslinjer for byggesagsbehandlingen, så der ikke opstår

usikkerhed om kravene til byggeriet i de forskellige kommuner.

BRANDSIKKERT DANMARK

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Publikationen "Brandsikkert Danmark - en national forebyggelsesstrategi", fra SikkerhedsBranchen

BRAND I VIRKSOMHEDER

Brand forsinker byggeriet

Der bør være fokus på forebyggelse af brand i byggefasen, hvor bygningen er ekstra sår-

bar overfor ydre påvirkning. En brand i en bygning under opførelse forsinker aflevering

til bygherre betydeligt og har store økonomiske konsekvenser.

Sydhavn Skole

Københavns Kommune opførte i 2012 Sydhavn Skole, som skulle åbne i april 2013.

26. november 2012 brændte store dele af skolens hovedbygning – antagelig en påsat

brand. Branden udskød skolens åbning i to år til august 2015, hvilket bl.a. inde-

bar, at eleverne måtte undervises i midlertidige bygninger. De samlede skader ved

branden er opgjort til

ca. 100 mio. kr.

BRANDSIKKERT DANMARK

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Publikationen "Brandsikkert Danmark - en national forebyggelsesstrategi", fra SikkerhedsBranchen

BRAND I VIRKSOMHEDER

Risikobaserede brandsyn

Med den kommende brandsynsbekendtgørelse indføres der en mere risikobaseret

tilgang til optimal anvendelse af redningsberedskabets ressourcer, herunder gives der i

et vist omfang mulighed for, at virksomhederne får ”mere frihed under mere ansvar”.

Det vil kunne fastholde virksomhedernes fokus på brandsikkerhed og fremme

sikkerhedskulturen, hvis der etableres en egenkontrolordning, hvor virksomhederne

registrerer de løbende kontroller digitalt. I den forbindelse kunne der overvejes en let

tilgængelig digital løsning, hvor egenkontrollerne integreres med rednings-

beredskabernes brandsynssystemer. Herved skabes der grundlag for en forebyggende

dialog for brandmyndighederne i forbindelse med brandsyn.

Det er også en mulighed at certificere virksomhederne i en ordning svarende til den,

der anvendes i relation til arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøcertificering er en indikator for, at

virksomheden arbejder systematisk med arbejdsmiljøet. Dette kan være en fordel for

virksomhedens image og mulighed for tiltrækning af arbejdskraft. Faktisk stiller kunder

ofte krav om, at virksomheden skal være arbejdsmiljøcertificeret. Virksomheder med et

certificeret arbejdsmiljøledelsessystem får en grøn “Krone Smiley” på Arbejdstilsynets

hjemmeside.

En tilsvarende ordning kan etableres indenfor brandforebyggelse.

Regelmæssigt eftersyn af elinstallationer

Det fremgår af Bygningsreglementet, at brandsikkerheden skal opretholdes i hele

bygningens levetid, hvilket i praksis volder betydelige vanskeligheder for bygningernes

ejere/brugere.

55 pct. af brandene i erhvervsbygninger skyldes elektricitet, typisk pga. nedslidning

eller overbelastning af elinstallationer. Erfaringer fra ind- og udland taler klart for, at

det er kosteffektivt at foretage regelmæssig termografering af eltavler, for eksempel som

led i egenkontrol af brandsikkerheden. I både Norge, Sverige og Frankrig stiller

forsikringsselskaberne krav til virksomheder om brug af el-termografering.

BRANDSIKKERT DANMARK

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Publikationen "Brandsikkert Danmark - en national forebyggelsesstrategi", fra SikkerhedsBranchen

BRAND I VIRKSOMHEDER

Større brandsikkerhed ved varmt arbejde

Af brandvæsenernes 5.916 udrykninger til bygningsbrande i 2014 havde de 1.927

årsagen ”Uforsigtighed”.

Forsikringsbranchen oplyser, at en betydelig del af disse skyldes ”varmt arbejde”, dvs.

arbejde med brug af åben ild eller gnistproducerende værktøj som eksempelvis tag-

dækning eller arbejde med vinkelsliber.

Ved en målrettet indsats vil mange af disse brande kunne undgås – blandt andet ved

at lade sig inspirere af vores nabolande, der har krav om et uddannelsescertifikat for at

udføre varmt arbejde. Det gavner medarbejdernes sikkerhed, skaber et sikkert byggeri

og forebygger, at virksomheder brænder ned, inden de overhovedet er blevet etableret.

Brand i Experimentarium forårsaget af varmt arbejde

Mandag eftermiddag d. 27. april 2015 opstod der brand i Experimentarium i

Hellerup pga. varmt tagarbejde. Udover to tilskadekomne karakteriserede vagt-

havende Bo Schou Petersen fra Københavns Brandvæsen branden som »voldsom«.

BRANDSIKKERT DANMARK

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Publikationen "Brandsikkert Danmark - en national forebyggelsesstrategi", fra SikkerhedsBranchen

DE KONKRETE MÅLSÆTNINGER

De positive eftervirkninger af en national strategi til forebyggelse af brand ses tydeligt

hos vores nabolande, der alle har haft stor succes med at nedbringe antallet af

omkomne, hospitalsindlagte - samt tabte arbejdspladser og andre negative følger, som

brande har for samfundet. Indførelsen af en national brandforebyggelsesstrategi vil

være en afgørende faktor i arbejdet med at bringe Danmark på niveau med vores eu-

ropæiske naboer.

1. Færre dødsbrande

En halvering af dødsbrande pr. 10 år. Det vil sige, at der i 2026 maksimalt bør

omkomme 40 mennesker ved brand i Danmark – det vil få os ned på niveau med

Sverige.

2. Brande med mere end 5 omkomne skal ikke forekomme

En målsætning om at der ikke må opstå brande med mere end fem omkomne, vil

tvinge aktører til anvende brandforebyggende elementer og moderne teknologi i større

byggerier. Derved sikres, at der bygges og indrettes med mål for at miste så få

menneskeliv som muligt ved brand.

3. Mere viden om brand

Samfundet skal blive bedre til at forebygge brande. Det kan kun ske ved at opsamle og

systematisere viden fra alle brande. I dag undersøger politiet kun strafferetlige forhold

ved brande. Øvrige brande undersøges kun i begrænset omfang. Bygningerne bliver

mere komplicerede, og der anvendes nye materialer. Konsekvenserne af denne

udvikling kendes ikke, og derfor øges behovet for mere viden om brande og deres

udvikling og spredning.

4. Brande, som lammer samfundsfunktioner, skal ikke forekomme

I Norge var der i 2007 en brand i nogle kabler på Oslo Sentralstasjon. Branden

medførte 20 timers afbrydelse af al togtrafik på Østlandet og afbrydelse af teletrafik i et

stort område i ca. 10 timer. Det er en urimeligt stor konsekvens af en brand.

Situationer hvor kritiske samfundsfunktioner lammes skal undgås.

BRANDSIKKERT DANMARK

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Publikationen "Brandsikkert Danmark - en national forebyggelsesstrategi", fra SikkerhedsBranchen

DE KONKRETE MÅLSÆTNINGER

5. Tab af uerstattelige kulturværdier ved brand skal ikke forekomme

Når først danske kulturværdier er brændt, er de ikke til at erstatte. Gennem danmarks-

historien har Danmark mistet flere vigtige historiske dokumenter, bygninger og

kunstværker på grund af brand. Det må være både i vores og kommende generationers

interesse at brandsikre vores allesammens danmarkshistorie.

6. Samfundets årlige værditab ved brand skal falde 10 pct. frem til 2020

Ifølge Forsikring & Pension ligger forsikringsselskabernes årlige udbetalinger for

brandskade for bygning og løsøre på ca. 3 mia. kr. Danmark ligger højt på direkte og in-

direkte tab ved brand, men til gengæld lavt på omkostninger til brandvæsen. Det synes

derfor ikke specielt sandsynligt, at der skulle være et stort samfundsøkonomisk

potentiale for yderligere nedskæringer i udgifterne til redningsberedskabet –

tværtimod.

7. Den samlede miljøbelastning ved brand skal i 2030 være halveret

I beredskabslovens formålsparagraf står der, at ”Redningsberedskabets opgave er at

forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet...”. Bedre

brandforebyggelse vil bidrage til, at brande bliver færre og mindre, og dermed belaster

nærmiljøet mindre.

8. Borgernes evne til at forebygge brand og reagere herpå skal øges

Dette mål er gennemgående for ovenstående målsætninger og er et middel til at

forebygge tab af menneskeliv, arbejdspladser og værdier i Danmark.

BRANDSIKKERT DANMARK

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Publikationen "Brandsikkert Danmark - en national forebyggelsesstrategi", fra SikkerhedsBranchen

BRANDSIKKERT DANMARK

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Publikationen "Brandsikkert Danmark - en national forebyggelsesstrategi", fra SikkerhedsBranchen

BRANDSIKKERT DANMARK

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Publikationen "Brandsikkert Danmark - en national forebyggelsesstrategi", fra SikkerhedsBranchen

BRANDSIKKERT DANMARK

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 41: Publikationen "Brandsikkert Danmark - en national forebyggelsesstrategi", fra SikkerhedsBranchen

BRANDSIKKERT DANMARK

- En national forebyggelsesstrategi