FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 4: Forsvarets Efterretningstjenestes årsberetning 2013-2014, fra forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del Bilag 4
Offentligt

Forsvarets Efterretningstjeneste

Beretning 2013-2014

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 4: Forsvarets Efterretningstjenestes årsberetning 2013-2014, fra forsvarsministeren

Forsvarets Efterretningstjeneste

Vi tilstræber så stor åbenhed om

vores arbejde som muligt, selv om der

altid vil være en grænse for, hvor åben

en efterretningstjeneste kan være.

Thomas Ahrenkiel, chef for FE

Forord

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) udgiver hvert andet år en

beretning om vores virksomhed, og hvad FE har arbejdet med de

seneste to år. Formålet med beretningen er at give offentlighe-

den et bedre kendskab til vores opgaver, metoder, organisation

og medarbejderprofiler. Vi tilstræber så stor åbenhed om vores

arbejde som muligt, selv om der altid vil være en grænse for, hvor

åben en efterretningstjeneste kan være.

2013-2014 har været en begivenhedsrig periode, både ude i ver-

den og i FE. Udviklingen i Mellemøsten, Ukraine-krisen og Rus-

lands adfærd har særligt optaget os.

I 2014 vedtog Folketinget to nye love, der fastsætter rammerne

for henholdsvis FE’s og Center for Cybersikkerheds virksomhed.

Med de to lovgrundlag er der samtidig blevet etableret et nyt og

uafhængigt tilsyn, Tilsynet med Efterretningstjenesterne, som

har til opgave at føre kontrol med FE og Center for Cybersikker-

hed. Der er tale om et markant styrket tilsyn med FE.

Indsatsen på cyberområdet har fortsat høj prioritet for FE. Center

for Cybersikkerhed har fået bedre muligheder for at undersøge og

forebygge cyberangreb via centerets netsikkerhedstjeneste.

Der har de seneste år været stort fokus i offentligheden på efter-

retningstjenesternes arbejde. Den øgede opmærksomhed skyl-

des i høj grad den tidligere efterretningsmedarbejder Edward

Snowdens offentliggørelse af oplysninger fra den amerikanske

efterretningstjeneste NSA. Sagen har bidraget til både den glo-

bale og danske debat om overvågning og efterretningstjenester-

nes arbejdsmetoder.

Beretningen handler primært om FE’s virksomhed og går ikke i

detaljer med FE’s efterretningsmæssige vurderinger. I stedet hen-

vises til vores årlige publikation ”Efterretningsmæssig Risikovur-

dering”, der ligesom FE’s første beretning for 2011-2012 kan fin-

des på hjemmesiden www.fe-ddis.dk.

God læselyst

Thomas Ahrenkiel

Chef for Forsvarets Efterretningstjeneste

Kastellet, oktober 2015

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 4: Forsvarets Efterretningstjenestes årsberetning 2013-2014, fra forsvarsministeren

Forsvarets Efterretningstjeneste

Indhold

Forord .........................................................................................................................5

OPGAVER ...............................................................................................................................9

Trusler mod Danmarks interesser ...........................................................................10

Terrorbekæmpelse ..................................................................................................12

Cybertrusler .............................................................................................................14

Militære operationer ...............................................................................................16

Arktis ........................................................................................................................17

Masseødelæggelsesvåben ......................................................................................19

Pirateri ......................................................................................................................20

Center for Cybersikkerhed ......................................................................................23

Militær sikkerhed .....................................................................................................28

METODER.............................................................................................................................30

Efterretningsarbejde................................................................................................31

Efterretningskredsløbet ...........................................................................................32

Indhentningsdiscipliner ...........................................................................................35

Udenlandske partnere .............................................................................................38

Produkter og kunder................................................................................................41

FE i medierne ...........................................................................................................42

RAMMER ..............................................................................................................................44

Ressourcer og medarbejdere ..................................................................................45

Medarbejdertyper ...................................................................................................48

Organisation .............................................................................................................50

Lovgrundlag..............................................................................................................52

Kontrol med FE.........................................................................................................55

Fælles domicil ..........................................................................................................56

HOVEDINDGANGEN PÅ SANDAGERGÅRD

Sandagergård blev indviet 1. maj 1957

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 4: Forsvarets Efterretningstjenestes årsberetning 2013-2014, fra forsvarsministeren

Forsvarets Efterretningstjeneste

OPGAVER

FE har tre hovedopgaver:

• Vi er Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste

• Vi er Danmarks militære sikkerhedstjeneste

• Vi er national it-sikkerhedsmyndighed

Som efterretningstjeneste skal FE medvirke til at forebygge og

modvirke trusler mod Danmark og danske interesser. Det gør vi

ved at indhente, analysere og formidle oplysninger om forhold i

udlandet af betydning for Danmark og danske interesser til rege-

ringen og nationale myndigheder. Dette bidrager til, at Danmark

som suveræn stat kan føre sin udenrigs-, sikkerheds- og forsvars-

politik på grundlag af selvstændige, nationale efterretningsmæs-

sige vurderinger.

I FE’s arbejde forstås danske interesser bredt og kan for eksem-

pel omfatte politiske, militære og økonomiske udviklinger samt

teknisk-videnskabelige oplysninger af betydning for Danmarks

sikkerhed, dansk økonomi mv. Det gælder også konflikter og

sikkerhedsspørgsmål af betydning for dansk udenrigs- og sikker-

hedspolitik samt konkrete trusler fra forskellige aktører, der kan

udgøre en trussel mod eksempelvis danske ambassader, udsend-

te soldater eller andre danske mål i udlandet.

En tjeneste, flere specialer

Efterretningsvirksomhed

Efterretningsvirksomhed er kernen i FE’s arbejde. Det er efter-

retningsarbejdet, som FE bruger størstedelen af sine ressourcer

på, og vi benytter her efterretningstjenestens særlige muligheder

for at indhente relevante oplysninger, som ikke er alment tilgæn-

gelige. Oplysningerne bliver bearbejdet, analyseret og leveret til

FE’s kunder.

Center for Cybersikkerhed

Center for Cybersikkerhed blev oprettet i 2012 som en del af

FE og er Danmarks nationale it-sikkerhedsmyndighed. Centeret

bidrager til at beskytte Danmarks kritiske informations- og kom-

munikationsteknologiske infrastruktur (ikt-infrastruktur) og til at

styrke Danmarks evne til at imødegå cyberangreb.

Militær sikkerhedstjeneste

FE er ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste, der skal be-

skytte Forsvaret mod terrorisme, spionage, sabotage og andre

former for kriminalitet. Beskyttelsen omfatter blandt andet med-

arbejdere, materiel og bygninger både i Danmark og i udlandet.

FE er samtidig national sikkerhedsmyndighed inden for Forsvars-

ministeriets område.

De tre overordnede områder hænger tæt sammen, og det giver

klare synergier, at de er samlet i FE. Det gælder både i forhold

til videndeling og tekniske færdigheder, som kan styrke imøde-

gåelsen af trusler mod Danmark.

Den efterretningsmæssige del af FE’s arbejde er rettet mod for-

hold i udlandet. FE arbejder til gengæld med trusler i Danmark

som følge af rollen som militær sikkerhedsmyndighed for For-

svaret, ligesom den del af Center for Cybersikkerhed, der har til

opgave at varsle danske myndigheder og virksomheder om cyber-

angreb, arbejder med danske mål.

K ASTELLET, KØBENHAVN

Kastellet blev opført i 1663

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 4: Forsvarets Efterretningstjenestes årsberetning 2013-2014, fra forsvarsministeren

Forsvarets Efterretningstjeneste

Trusler

mod Danmarks interesser

FE’s arbejde tager udgangspunkt i det trus-

selsbillede, som Danmark står over for.

Truslerne er alvorlige og komplekse, og de

ændrer løbende karakter. Det stiller sær-

lige krav til FE med hensyn til at forebygge

og modvirke trusler mod Danmark og dan-

ske interesser.

FE informerer og varsler om globale og re-

gionale udviklinger, der nu og i fremtiden

kan have betydning for dansk udenrigs-,

sikkerheds- og forsvarspolitik. FE indhenter

oplysninger om en række landes politiske,

militære og økonomiske forhold, der gør

os i stand til at rapportere om forskellige

landes hensigter, kapaciteter og adfærd.

FE følger ligeledes netværk, grupper og

enkeltpersoner, der kan udgøre en trussel

mod Danmark.

I FE’s årlige Risikovurdering samles aktu-

elle efterretningsbaserede vurderinger af

udviklingen i en række lande og konflikt-

områder, ligesom der varsles om mulige

fremtidige brændpunkter.

FE har i 2013-2014 særligt fokuseret på:

• Rusland

• Mellemøsten

• Terrorisme

• Cybertrusler

• Arktis

• Masseødelæggelsesvåben

• Pirateri

• Kina

• Afghanistan

FE har de seneste år i stigende grad prio-

riteret Ruslands politiske og militære dis-

positioner, da disse kan have betydning for

den internationale stabilitet og sikkerhed.

FE vil også fremadrettet have fokus på Rus-

lands ageren. FE har desuden fulgt udvik-

lingen i Mellemøsten og Nordafrika, hvor

ustabiliteten er blevet udnyttet af terror-

organisationer som al-Qaida og Islamisk

Stat i Irak og Levanten (ISIL). I 2014 har

navnlig konflikterne i Syrien og Irak fyldt

meget i FE’s arbejde. FE har i en årrække

også haft fokus på cybertrusler og udviklin-

gen i Arktis, herunder Kinas rolle.

Rusland og Ukraine-krisen

FE har siden begyndelsen af krisen i Ukra-

ine fulgt udviklingen i det østlige Ukraine

og den russiske militære opbygning tæt. Få

dage efter den politiske omvæltning i Kiev

i februar 2014 kunne FE rapportere om, at

Rusland gennemførte troppekoncentra-

tioner mod Krim, som klart pegede på, at

Rusland ville sikre sig halvøen militært.

FE har især fulgt Ruslands politiske og mili-

tære hensigter og ageren over for Ukraine,

herunder Ruslands støtte til de russisk le-

dede separatister i det østlige Ukraine. FE

har løbende rapporteret om krisens ud-

vikling og parternes hensigter og givet et

detaljeret billede af russisk involvering på

Krim og i det østlige Ukraine.

Ukraine-krisen har gjort det meget tyde-

ligt, at Rusland prioriterer et håndfast

forsvar af landets interesser i det tidligere

sovjetiske område højere end samarbejde

med USA, NATO og EU, og at Rusland er vil-

lig til at løbe betydelige risici i forholdet til

Vesten. Ukraine-krisen har derfor betydet,

at forholdet mellem Rusland og NATO er

blevet markant forværret, og Rusland vil i

de kommende år forblive en væsentlig sik-

kerhedspolitisk udfordring.

I Danmarks nærområde er især de baltiske

lande sårbare over for Ruslands lokale mi-

litære overlegenhed, også selv om de er

medlemmer af NATO, og det er muligt, at

Rusland vil forsøge at intimidere de balti-

ske lande, ikke mindst for at teste NATO’s

beslutsomhed og sammenhængskraft.

FE vurderer, at Rusland ikke udgør en di-

rekte militær trussel mod dansk territo-

rium, men FE har et øget fokus på at følge

Ruslands strategiske hensigter og militære

aktiviteter i Danmarks nærområde tæt.

Dette gælder både russiske fly- og flådeak-

tiviteter i Østersøen og den generelle rus-

siske militære udvikling og opbygning.

ISIL’s fremgang i Syrien og Irak

FE har fortsat stort fokus på den langva-

rige konflikt i Syrien. Konflikten påvirker

stabiliteten i hele regionen og har i flere

henseender betydning for verdenssam-

fundet, herunder Danmark. Syrien-kon-

flikten har blandt andet medført en stor

humanitær krise med op mod 12 millio-

ner flygtninge og internt fordrevne men-

nesker. Konflikten har også medført udfor-

dringer i form af tilrejste og hjemvendte

ekstremister og terrorister. Konflikten er

desuden en stærkt medvirkende årsag til,

at urolighederne i Irak er blusset op igen.

ISIL har udnyttet ustabiliteten i Syrien og

Irak til at erobre et stort territorium på

tværs af de to lande og udråbt et islamisk

kalifat. ISIL’s selverklærede kalifat har æn-

dret dynamikken i området og har fjernet

fokus fra kravet om at afsætte den syriske

præsident Bashar al-Asad.

Danmark deltager i kampen mod ISIL i en

koalition af allierede lande anført af USA.

FE har i 2013-2014 bidraget med rele-

vant viden i forbindelse med regeringens

overvejelser, folketingsbeslutninger samt

Forsvarets planlægning af den danske del-

tagelse. FE har ligeledes støttet indsatsen

mod ISIL ved at levere trusselsvurderinger

og militære statusrapporter om udviklin-

gen i kampen mod ISIL samt vurderinger

af ISIL’s hensigter og angrebsplaner. FE vil

fortsat støtte beslutningstagerne og ud-

sendte enheder, så længe Danmark er en-

gageret som en del af koalitionen.

Efterretningsmæssig Risikovurdering 2014

”ISIL står stærkt, primært i områder med en

overvejende sunnimuslimsk befolkning, og

udnytter ustabiliteten i Syrien og Irak.

Det vil derfor være vanskeligt at nedkæmpe ISIL.”

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 4: Forsvarets Efterretningstjenestes årsberetning 2013-2014, fra forsvarsministeren

Forsvarets Efterretningstjeneste

ISIL og al-Qaida

Terrorbekæmpelse

Målet med FE’s indsats på terrorområdet

er at forebygge terrorangreb mod Dan-

mark og danske interesser i udlandet. I

løbet af 2013 og 2014 har FE ydet en be-

tydelig indsats i kampen mod terror. FE

har blandt andet været med til at afdække

trusler fra terrornetværk, inden de er nået

frem til Danmark.

Terrortruslen mod Danmark og danske in-

teresser i udlandet fra militante islamisti-

ske grupper er alvorlig. I løbet af de sene-

ste år er al-Qaidas øverste ledelse blevet

svækket, mens regionale terrorgrupper er

blevet styrket. Det betyder, at terrortrus-

len på nuværende tidspunkt er mere dif-

fus og kommer fra en lang række forskel-

lige grupper i flere forskellige områder af

verden.

I løbet af 2013 og 2014 er terrornetværk

i Syrien og Irak blevet væsentligt styrket.

Det gælder navnlig terrorgruppen ISIL og

al-Qaida-gruppen Nusra-Fronten. Tusin-

der af vesterlændinge er rejst til Syrien og

Irak for at tilslutte sig ISIL, Nusra-Fronten

og andre militante islamistiske grupper.

Her får de typisk erfaringer fra slagmarken

og kommer i kontakt med rutinerede an-

grebsplanlæggere og bombespecialister,

der tidligere har opereret i andre kamp-

områder. I Syrien og Irak er de ofte blevet

ideologisk radikaliserede og forråede og

har desuden tilegnet sig færdigheder, som

gør dem i stand til at udføre angreb i vest-

lige lande. De udrejste ekstremister udgør

derfor en mulig terrortrussel i de vestlige

lande, som de eventuelt vender tilbage til.

Ud over fokus på Syrien og Irak har FE i

2013 og 2014 fulgt terrornetværk i Yemen,

Nordafrika, Østafrika, Pakistan og Afghani-

stan, som fortsat truer Danmark og danske

interesser i lokalområdet.

FE’s arbejde er rettet mod personer og

netværk i udlandet, mens Politiets Efter-

retningstjeneste (PET) fokuserer på trusler,

der befinder sig inden for Danmarks græn-

ser. Terrornetværk har dog typisk grene i

flere lande og er dermed internationale

af natur. FE arbejder derfor tæt sammen

både med danske myndigheder og andre

landes efterretnings- og sikkerhedstjene-

ster. I Danmark arbejder FE især tæt sam-

men med PET, herunder Center for Terror-

analyse (CTA). CTA består af medarbejdere

fra PET, FE, Udenrigsministeriet og Bered-

skabsstyrelsen og er organisatorisk pla-

ceret hos PET. CTA’s arbejde er nærmere

beskrevet på www.pet.dk.

Som følge af terrorangrebene i Paris og i

København i begyndelsen af 2015 vil FE’s

terrorindsats blive styrket markant. I april

2015 indgik partierne bag forsvarsforliget

en politisk aftale om at bevillige FE yder-

ligere 415 mio. kr. frem til 2018, hvilket

blandt andet giver mulighed for at styrke

FE’s indhentningskapaciteter og evne til at

opdage og forfølge nye terrortrusler.

Fra politisk side blev der samtidig lagt op

til, at FE som led i den forebyggende ef-

terretningsmæssige indsats selvstændigt

skal kunne få rettens kendelse til målrettet

at indhente oplysninger om især danske

”foreign fighters”, der rejser til udlandet

for at tilslutte sig militante islamistiske

grupper. Dette vil kræve en ændring af FE’s

nuværende lovgrundlag.

ISIL blev dannet i 2003 i Irak og blev hurtigt

en del af al-Qaida. Dengang hed gruppen

al-Qaida i Irak (AQI). I 2011 fik AQI også

fodfæste i Syrien, blandt andet ved at styrke

samarbejdet med Nusra-Fronten, som AQI

selv havde været med til at grundlægge. I

2013 brød AQI med Nusra-Fronten og skif-

tede navn til ISIL (også kaldet ISIS). I 2014

brød ISIL også med al-Qaidas øverste le-

delse og skiftede igen navn, nu til Islamisk

Stat (IS). FE bruger fortsat betegnelsen

ISIL, der også anvendes af Forsvaret. I lø-

bet af 2013 og 2014 har ISIL udviklet sig til

at være verdens mest omtalte og frygtede

terrorbevægelse.

Efterretningsmæssig Risikovurdering 2014

”Antallet af hjemvendte vil sandsynligvis stige de næste to til tre år.

Dermed får globalt orienterede militante islamister

mere direkte adgang til Vesten og Danmark.”

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 4: Forsvarets Efterretningstjenestes årsberetning 2013-2014, fra forsvarsministeren

Forsvarets Efterretningstjeneste

Cybertrusler

Cybertrusler har høj prioritet i FE’s arbejde, og FE har i 2013 og

2014 opbygget kapacitet til at kunne imødegå den stadigt stigende

cybertrussel fra især statslige og statsstøttede aktører. Arbejdet

på cyberområdet foregår både i FE’s efterretningsorganisation og

i Center for Cybersikkerhed. FE’s efterretningsorganisation holder

øje med de udenlandske aktører, som forsøger at udnytte inter-

nettet til at spionere mod og på andre måder angribe danske inte-

resser. Center for Cybersikkerhed er nationalt kompetencecenter

for cybersikkerhed og bidrager blandt andet gennem netsikker-

hedstjenesten til at beskytte Danmark mod cyberangreb.

Den største cybertrussel mod danske interesser kommer fra

statslige eller statsstøttede aktører. Truslen er primært rettet mod

danske ministerier og virksomheder. Staterne bruger de stjålne

informationer til at fremme deres politiske og økonomiske mål

samt militære udvikling. FE indhenter oplysninger om disse aktø-

rers kapaciteter og hensigter for at kunne imødegå og varsle om

specifikke trusler såsom mulige forestående cyberangreb og for-

søg på spionage rettet mod Danmark. Informationerne er typisk

meget sensitive og bliver først og fremmest delt med Center for

Cybersikkerhed og FE’s hovedkunder.

FE har i 2013 og 2014 leveret en række rapporter til danske myn-

digheder om cybertrusler mod Danmark på baggrund af egen-

indhentede oplysninger og efterretninger fra udenlandske samar-

bejdspartnere. Det har betydet, at flere angreb er blevet afværget

eller stoppet.

FE har et tæt samarbejde med udenlandske samarbejdspartnere,

hvor vi udveksler oplysninger om spionage og angreb via internet-

tet. FE har i flere tilfælde advaret samarbejdspartnere om kon-

krete spionageforsøg mod virksomheder inden for blandt andet

forsvars-, medicinal- og luftfartsindustrien inden for 24 timer ef-

ter, at et cyberangreb var iværksat.

FE’s efterretningsmæssige opgaver på cyberområdet

•

Indhente oplysninger om cyberaktørers evner, hensigter og

adfærd: Hvem forsøger at spionere mod eller angribe Dan-

mark, hvad er deres kapacitet, og hvilke danske myndighe-

der, organisationer og virksomheder er mål for cyberspio-

nage og cyberangreb?

•

Videregive oplysninger til Center for Cybersikkerhed med

henblik på at levere efterretningsbaseret cybersikkerhed.

•

Varsle om cybertrusler fra udenlandske aktører.

Center for Cybersikkerheds hovedopgaver

•

Styrke sikkerheden i den ikt-infrastruktur, som samfunds-

vigtige funktioner er afhængige af, gennem netsikkerheds-

tjenesten, der opdager, analyserer og bidrager til at imødegå

cyberangreb mod myndigheder og virksomheder.

•

Fungere som myndighed for informationssikkerhed og be-

redskab på teleområdet.

•

Varetage opgaven som Danmarks nationale it-sikkerheds-

myndighed: oplyse, vejlede og rådgive danske myndigheder

og virksomheder om it-sikkerhed.

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 4: Forsvarets Efterretningstjenestes årsberetning 2013-2014, fra forsvarsministeren

Forsvarets Efterretningstjeneste

Militære

operationer

FE støtter Forsvarets opgaveløsning, både nationalt og interna-

tionalt. I 2013 og 2014 har FE leveret efterretninger til Forsvarets

øverste ledelse, militære myndigheder samt enheder og personer

udsendt i internationale operationer. Efterretningerne skal give

de politiske og militære beslutningstagere og enheder det bedst

mulige grundlag at agere på under de hjemlige forberedelser og

ude i missionerne.

FE’s efterretningsstøtte til Forsvaret i 2013- 2014 har blandt an-

det omfattet de to store igangværende missioner: Afghanistan

og NATO’s antipirateri-operation Ocean Shield ved Afrikas Horn.

I slutningen af 2013 og frem til sommeren 2014 deltog Danmark

i transport og eskorte af kemiske kampstoffer ud af Syrien. Ope-

rationen blev gennemført af Søværnet, som ledte den maritime

operation på vegne af FN. FE støttede med rådgivning, analyser

og efterretninger og arbejdede tæt sammen med Forsvarets egne

efterretningsenheder og udenlandske efterretningstjenester.

FE støttede ligeledes Forsvaret, da Danmark sendte observatører

til Ukraine i 2014 i rammen af OSCE. Senest har FE støttet det

danske bidrag til kapacitetsopbygning og Danmarks F-16-bidrag,

der deltager i kampen mod ISIL i Irak. Derudover har FE leveret

støtte til mindre militære bidrag og danske udsendte i Mali, Syd-

sudan og Den Centralafrikanske Republik.

FE har samtidig udarbejdet ikke-klassificerede situations- og trus-

selsvurderinger til brug for Folketinget. Udvalgte vurderinger er

tilgængelige på FE’s hjemmeside.

Arktis

FE har i 2013-2014 prioriteret Ruslands politiske og militære in-

tentioner i Arktis samt Kinas økonomiske engagement i det arkti-

ske område, herunder Grønland.

I forhold til Rusland har FE især haft fokus på, om Ukraine-krisen

og de forværrede relationer mellem Rusland og Vesten ville få af-

smittende konsekvenser andre steder i verden, herunder Arktis.

Rusland følger dog fortsat FN-sporet om retten til havbunden i

Arktis, men samarbejdskursen kan komme under internt pres i

den russiske ledelse, hvis Rusland ikke når sine centrale mål ad

denne vej. Rusland er samtidig ved at udbygge sin militære til-

stedeværelse i Arktis, hvilket er en udvikling, som FE følger nøje.

Kinas primære interesser i Arktis er de kortere sejlruter og adgang

til naturressourcer, men kinesiske investeringer i Arktis, herunder

Grønland, vil sandsynligvis føre til, at Kina også på mellemlangt til

langt sigt vil få politiske og strategiske interesser i regionen. Kinas

interesse for investeringer i navnlig strategiske mineraler i Grøn-

land kan desuden indebære risici for Rigsfællesskabet. FE følger

derfor denne udvikling.

Støtte til Forsvaret

FE støtter Forsvaret med rådgivning og efterretninger

om operative forhold i missionsområderne. Efterret-

ningerne drejer sig om fjendtligtsindede personers og

gruppers hensigter, aktiviteter og kapaciteter.

FE leverer desuden oplysninger om lokale politiske

aktører og deres indbyrdes relationer. Kendskab til

lokale forhold sætter de udsendte enheder og enkelt-

personer i stand til bedre at forstå de lokale og regiona-

le forhold. Dermed kan de udsendte samarbejde mere

hensigtsmæssigt med lokalbefolkningen og de lokale

myndigheder. De har også et bedre grundlag for at vur-

dere den aktuelle lokale trussel i missionsområdet.

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 4: Forsvarets Efterretningstjenestes årsberetning 2013-2014, fra forsvarsministeren

INDHENTNINGSSTATION, NORDJYLLAND

Forsvarets Efterretningstjeneste

Masseødelæggelsesvåben

Truslen fra spredning af masseødelæggelsesvåben er fortsat en

udfordring. Truslen drejer sig især om kernevåben, men også om

biologiske og kemiske våben.

FE informerer og varsler om udvikling og spredning af masseøde-

læggelsesvåben, som kan være af direkte eller indirekte betydning

for Danmarks sikkerhed eller danske interesser. FE arbejder også

for at standse fremstilling af masseødelæggelsesvåben og ballisti-

ske missiler. Denne internationale ikke-spredningsindsats foregår i

tæt samarbejde med FE’s udenlandske samarbejdspartnere.

FE har i 2013 og 2014 fortsat indsatsen mod konkrete handler

og aktiviteter relateret til spredning af masseødelæggelsesvåben,

ikke mindst i forhold til Iran. FE har i den forbindelse fokus på

netværk og firmaer, der ulovligt forsøger at handle med kompo-

nenter, udstyr eller materialer, der kan bruges til at udvikle mas-

seødelæggelsesvåben. FE deler efterretninger og analyser med

udenlandske samarbejdspartnere med henblik på at forhindre

eller forsinke disse handler. Konkrete forsendelser er på den bag-

grund blevet standset.

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 4: Forsvarets Efterretningstjenestes årsberetning 2013-2014, fra forsvarsministeren

Forsvarets Efterretningstjeneste

INDHENTNINGSSTATION, NORDJYLLAND

Pirateri

Farvandet ud for Somalias kyst var i en årrække plaget af pira-

teri, men piraternes aktiviteter er aftaget markant siden 2012, og

i 2014 har der kun været et enkelt angreb. Det skyldes primært, at

handelsskibene efterlever de anbefalede forholdsregler til at imø-

degå pirateri, samt at den internationale koalition gennemfører

antipirateri-operationer på havet. De grundlæggende årsager til

pirateriet ved Somalia har imidlertid ikke ændret sig. FE har der-

for i 2013-2014 leveret informationer om pirater til danske myn-

digheder, civile firmaer samt det danske militære bidrag i NATO’s

antipirateri-operation Ocean Shield ved Afrikas Horn.

I 2013 og 2014 har der været et stigende fokus på problemet

med sørøveri ved Guineabugten i Vestafrika. Skibsfarten er især

truet ud for Nigeria. I Guineabugten bliver angrebene typisk ud-

ført af velorganiserede kriminelle grupperinger, der stjæler lasten

fra primært tankskibe. Besætningsmedlemmer bliver med jævne

mellemrum bortført i nogle uger, men længerevarende gidsel-

situationer som ved Afrikas Horn er dog ikke sandsynlige.

Pirateri og sørøveri

Pirateri foregår ifølge FN’s definition i internationalt far-

vand, mens sørøveri foregår i et lands territorialfarvand.

FE har valgt konsekvent at omtale de aktører, der udgør

en trussel mod skibsfarten ved Afrika, som pirater, uanset

om angrebene sker i eller uden for territorialfarvandet.

Efterretningsmæssig Risikovurdering 2014

”Truslen fra pirateri ved Østafrika er faldet til

et meget lavt niveau og vil forblive lav på kort sigt.”

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 4: Forsvarets Efterretningstjenestes årsberetning 2013-2014, fra forsvarsministeren

Forsvarets Efterretningstjeneste

Center

for Cybersikkerhed

Center for Cybersikkerheds hovedopgave er at understøtte et højt

informationssikkerhedsniveau i den informations- og kommunika-

tionsteknologiske infrastruktur, som samfundsvigtige funktioner

afhænger af.

Centerets primære fokus er at håndtere avancerede cyberangreb.

Den grundlæggende it-sikkerhed skal myndigheder og virksomhe-

der selv sørge for, typisk i samarbejde med private it-sikkerheds-

firmaer. Den beskyttelse mod de avancerede cyberangreb, som

Center for Cybersikkerhed leverer, udgør et ekstra lag af sikker-

hed, der supplerer de kommercielt tilgængelige sikkerhedsløsnin-

ger samt myndighedernes og virksomhedernes egen indsats.

Center for Cybersikkerhed har i 2014 fået et nyt samlet lovgrund-

lag. Det nye lovgrundlag har styrket centerets muligheder for at

undersøge og forebygge cyberangreb samt sikre, at der er entydige

og restriktive regler for centerets behandling af personoplysninger.

Lovgrundlaget beskrives nærmere på side 52-53.

Dialog med interessenter

I løbet af 2014 har Center for Cybersikkerhed iværksat en række

tiltag, der har udbygget og styrket centerets dialog med både den

offentlige og den private sektor. Centeret har blandt andet etab-

leret forskellige samarbejdsfora om cybersikkerhed for en række

offentlige myndigheder, brancheorganisationer og samfundsvig-

tige virksomheder.

For at understøtte Center for Cybersikkerheds arbejde med at be-

skytte Danmark mod avancerede cyberangreb er der truffet en

regeringsbeslutning om, at alle statslige myndigheder fremover

skal underrette Center for Cybersikkerhed ved større it-sikker-

hedsmæssige hændelser.

Sideløbende med den styrkede dialog med interessenterne

prioriterer Center for Cybersikkerhed fortsat den proaktive råd-

givnings- og vejledningsindsats, som er en af centerets kerne-

opgaver. Centeret udgiver løbende trusselsvurderinger, sikker-

hedsanbefalinger og vejledninger. Et eksempel er vejledningen

”Cyberforsvar der virker”, som er udarbejdet i samarbejde med

Digitaliseringsstyrelsen. Vejledningen indeholder konkrete anbe-

falinger til, hvordan danske myndigheder og virksomheder effek-

tivt kan mindske risikoen for cyberangreb.

Forsvaret er en vigtig interessent for Center for Cybersikkerhed.

Centeret har som Forsvarets it-sikkerhedsmyndighed i 2014 re-

videret de militære sikkerhedsbestemmelser på informationssik-

kerhedsområdet, så sikkerheden kan styres efter den internatio-

nale ISO/IEC 27001-standard. Derudover har centeret intensiveret

samarbejdet med Forsvarets myndigheder med henblik på at op-

datere de tilhørende sikkerhedsprocesser.

Center for Cybersikkerhed og FE

Center for Cybersikkerhed blev oprettet i december 2012 som

en del af FE. Placeringen ved FE sikrer, at centeret har adgang til

den særlige efterretningsbaserede viden, som FE råder over på

cyberområdet.

FE har i mange år haft til opgave at beskytte Forsvarets kritiske

it-infrastruktur mod cyberangreb og har dermed fået opbygget

stærke kompetencer på netop cyberområdet.

Som udenrigsefterretningstjeneste har FE endvidere stor viden

om de udenlandske aktører på cyberområdet samt et veletableret

samarbejde med udenlandske efterretningstjenester.

Avancerede cyberangreb

Center for Cybersikkerhed har fokus på de mest avance-

rede typer cyberangreb. Den alvorligste angrebstype kaldes

APT-angreb (Advanced Persistent Threat-angreb), som er

kendetegnet ved at være særligt målrettet og vedholdende.

APT-angreb bliver typisk udført af angribere, som har økono-

misk og teknisk støtte fra organisationer, der ligger inde med

specialviden om målet.

Angriberen benytter sig af denne viden til at tiltvinge sig ad-

gang til ofrets it-systemer ved eksempelvis at udnytte sårbar-

heder (kendte såvel som ukendte) i den software, som ofret

bruger. Her skjuler hackeren sig i ofrets systemer ved hjælp

af specialfremstillet software, indtil formålet med angrebet

er opnået. APT-angreb bliver ofte brugt til at udøve spionage

mod virksomheder og stater.

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 4: Forsvarets Efterretningstjenestes årsberetning 2013-2014, fra forsvarsministeren

Forsvarets Efterretningstjeneste

Ny strategi for cyber- og informationssikkerhed

I december 2014 blev den nationale strategi for cyber- og infor-

mationssikkerhed lanceret. Sammen med Digitaliseringsstyrelsen

varetog Center for Cybersikkerhed sekretariatsfunktionen i for-

bindelse med udarbejdelsen af strategien, hvor otte ministerier

bidrog. Strategien har fokus på at beskytte udvalgte områder,

hvor de cybersikkerhedsmæssige udfordringer vurderes at være

særligt store, herunder cyber- og informationssikkerhed i staten

og på energi- og teleområdet. Flere initiativer i strategien berører

direkte centerets arbejde:

• Der er oprettet en enhed, der skal vurdere cybertrusler. Enhe-

den vil blandt andre bestå af repræsentanter for sektorer, hvis

infrastruktur samfundsvigtige funktioner er afhængige af.

• Der er oprettet en enhed til undersøgelse af større cybersikker-

hedshændelser. Enheden skal understøtte, at der sker en styr-

ket opsamling af erfaringer fra hændelserne, som skal stilles til

rådighed for andre myndigheder og virksomheder.

• Center for Cybersikkerhed opretter et særligt kompetencecen-

ter på SCADA-området (indlejrede industrielle styringssyste-

mer). Kompetencecenteret kan bistå og rådgive både private

og offentlige virksomheder i forsyningssektorerne med viden

om sårbarheder ved SCADA-systemer.

Center for Cybersikkerheds indsats ved cyberangreb

Hver dag udsættes danske myndigheder og virksomheder for

avancerede forsøg på cyberangreb. Center for Cybersikkerheds

netsikkerhedstjeneste monitorerer løbende internettrafikken til

og fra de myndigheder og virksomheder, der er tilsluttet netsik-

kerhedstjenesten, for at opdage og analysere ondsindet interne-

taktivitet. Når Center for Cybersikkerhed bliver opmærksom på

et cyberangreb, varsler centeret den organisation, som er blevet

udsat for angrebet, og rådgiver om, hvordan det kan stoppes og

lignende angreb forhindres.

Hackerangrebet mod CSC

Center for Cybersikkerhed bidrog i 2013-2014 med

undersøgelser i forbindelse med efterforskningen og

afdækning af konsekvenserne af angrebet på CSC fra

2012, hvor hackere skaffede sig adgang til sensitive sy-

stemer og oplysninger.

Centeret udarbejdede to rapporter som opfølgning på

sagen. Den ene rapport, der blev udarbejdet i samarbej-

de med PET, omhandlede hændelsesforløbet og CSC’s

tiltag på baggrund heraf. Den anden rapport, som blev

udarbejdet i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen,

indeholdt anbefalinger til styrkelse af sikkerheden i sta-

tens outsourcede it-drift.

Sidstnævnte rapport er offentliggjort og indgår i grundla-

get for den nationale strategi for cyber- og informations-

sikkerhed.

Når Center for Cybersikkerhed rykker ud

Når en alarmenhed genkender en hackers ondsindede internet-

trafik og alarmerer Center for Cybersikkerhed, undersøger net-

sikkerhedstjenestens analytikere det potentielle cyberangreb.

Her vurderer analytikerne, hvor alvorlig truslen er, og hvad der

eventuelt bør gøres for at imødegå det potentielle angreb. På

baggrund af Center for Cybersikkerheds

Sensornetværket

vurdering bliver kunden varslet, og i alvor-

THOMAS, MALWAREANALYTIKER

For at bidrage til at forhindre cyber-

lige tilfælde vil netsikkerhedstjenesten til-

angreb analyserer Center for Cyber-

”Når en hacker programmerer malware,

byde at udsende en særlig indsatsgruppe,

sikkerhed de værktøjer og metoder,

forsøger han ofte at snyde med koden, så

der kan bistå kunden med umiddelbart at

som hackerne bruger. Centerets net-

vi ikke kan analysere den. Det er så min op-

imødegå angrebet.

værksanalytikere indsamler løbende

gave at komme uden om de teknikker og

den nyeste viden om cyberangreb

metoder, som hackeren har brugt i sine for-

I tilfælde af større cyberangreb eller ved

og finder de digitale spor og møn-

søg på at stoppe mig.”

enkeltangreb af mere generel interesse vil

stre, der identificerer et angreb.

Center for Cybersikkerhed kunne udsen-

Disse digitale fingeraftryk lægges ud

de sin undersøgelsesenhed med henblik

i specialkonstruerede alarmenheder, som er placeret på internet- på at opsamle viden, der kan anvendes til fremtidig beskyttelse af

forbindelserne hos netsikkerhedstjenestens kunder. Tilsammen tilsvarende systemer. En undersøgelse vil typisk resultere i udgi-

danner alarmenhederne et såkaldt sensornetværk, som alarmerer velse af en rapport eller et varsel.

Center for Cybersikkerhed ved tegn på cyberangreb hos de tilslut-

tede kunder.

Læs mere om Center for Cybersikkerheds opgaver og produkter

på www.cfcs.dk.

En vigtig ændring, som er gennemført i forbindelse med den nye

lov om Center for Cybersikkerhed, er, at centerets to varslings-

tjenester for internettrusler – GovCERT og MILCERT – er blevet

lagt sammen til en ny netsikkerhedstjeneste. Sammenlægningen

har givet en række synergieffekter og øget den samlede kapacitet,

som centeret kan indsætte ved avancerede cyberangreb.

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 4: Forsvarets Efterretningstjenestes årsberetning 2013-2014, fra forsvarsministeren

Forsvarets Efterretningstjeneste

ØSTBANEGADE, KØBENHAVN

Indgangen flyttes til Holsteinsgade i 2015

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 4: Forsvarets Efterretningstjenestes årsberetning 2013-2014, fra forsvarsministeren

Forsvarets Efterretningstjeneste

Militær

sikkerhed

I relation til militær sikkerhed har FE til

opgave at forebygge og imødegå, at For-

svaret udsættes for skadelige sikkerheds-

hændelser.

Hvis de forkerte får indblik i Forsvarets sik-

kerhedsforhold, planlægning, medarbej-

deroplysninger og kommunikation eller

ved præcis, hvor indsatte styrker befinder

sig, øges truslen mod soldaterne og den

opgave, Forsvaret skal løse.

Den militære sikkerhedstjeneste skal be-

skytte Forsvaret mod terrorisme, spionage,

sabotage og andre former for kriminalitet.

Forsvarets aktiver er meget forskelligartede

og omfatter for eksempel medarbejdere,

våben, køretøjer, kommunikationsudstyr,

skibe, fly, bygninger og informationer.

Sikkerhedstjenesten er opdelt i to hoved-

områder:

• Sikkerheds- og kontraefterretnings-

tjeneste

• Forebyggende sikkerhedstjeneste

Sikkerheds- og kontraefterretnings-

tjeneste

Det er sikkerheds- og kontraefterretnings-

tjenesten i FE, der er med til at identifi-

cere trusler rettet specifikt mod Forsvaret.

FE skal med andre ord have viden om og

kendskab til mulige modstandere og det

trusselsbillede, de tegner.

Sikkerheds- og kontraefterretningstjene-

sten indhenter og analyserer i samarbejde

med resten af FE informationer om trus-

lerne mod Forsvaret i Danmark og i udlan-

det. Resultatet indarbejdes i FE’s skriftlige

trusselsvurderinger, der benyttes af de po-

litiske og militære beslutningstagere. Trus-

selsvurderinger for Forsvaret i Danmark

udarbejdes i tæt samarbejde med PET og

CTA. På grundlag af trusselsvurderingerne

fastsættes der forebyggende sikkerheds-

foranstaltninger for i passende omfang at

beskytte Forsvaret mod truslerne.

FE yder direkte støtte i missionsområder,

hvor danske enheder er indsat. Det sker

blandt andet ved udsendelse af medarbej-

dere, der kan rådgive om sikkerheds- og

kontraefterretningsmæssige forhold og

deltage i samarbejdet med NATO og andre

landes myndigheder.

Forebyggende sikkerhedstjeneste

Forebyggelsesarbejdet sker på baggrund

af et opdateret trusselsbillede. Ved at

være bevidst om, hvordan Forsvaret bedst

beskytter sig, kan risikoen for, at truslerne

bliver realiseret, minimeres.

Forebyggelse handler om:

• Sikker håndtering og opbevaring af

informationer.

• Fysisk sikring af bygninger, depoter,

garager, militære områder mv.

• Håndtering af sikkerhedsbrud og

andre hændelser samt efterfølgende

rådgivning og undervisning for at

forebygge nye brud.

• Sikkerhedsgodkendelse af medarbej-

dere, der skal håndtere klassificerede

informationer.

• Sikkerhedsgodkendelse af virksomheder,

der leverer tjenesteydelser til Forsvaret.

FE udarbejder og vedligeholder det regel-

sæt, der fastlægger minimumskravene til

forebyggende sikkerhedsforanstaltninger.

Disse kan for eksempel omfatte bevogt-

ning, indhegning, adgangskontrol, tv-over-

vågning af lokaliteter, alarmer, brug af

sikrede opbevaringsskabe og sikre proce-

durer for håndtering af følsomme oplys-

ninger. Regelsættet gælder for alle dele af

Forsvarsministeriets område.

De konkrete sikkerhedsforanstaltninger

bliver fastsat lokalt af myndighederne på

grundlag af FE’s regelsæt, ud fra risikoen og

de stedlige forhold. Der er særligt behov for

en høj grad af forebyggende sikkerhed for

de udsendte soldater i missionsområder og

for transport og opbevaring af våben, am-

munition, højtklassificerede dokumenter

og følsomt udstyr.

FE har ansvar for, at der regelmæssigt fore-

tages kontrol af sikkerhedstilstanden på

Forsvarets tjenestesteder i ind- og udland,

og at der rådgives eller pålægges krav om

mulige forbedringer.

FE sikkerhedsgodkender ansatte inden for Forsvarsmi-

nisteriets område og ansatte i private virksomheder, der

leverer varer eller tjenesteydelser til Forsvaret. Sager om

sikkerhedsgodkendelse behandles efter forvaltnings-

lovens regler, hvilket vil sige, at en person skal give sit

samtykke til, at FE kan behandle oplysninger om den

pågældende. Derudover gælder reglerne om partshø-

ring, aktindsigt, begrundelse af afgørelser og klagevej-

ledning.

FE træffer afgørelse om sikkerhedsgodkendelser ud fra

en konkret vurdering af forskellige personlige forhold.

Der lægges især vægt på, om personen har en sådan

adfærd og karakter, at der ikke kan være tvivl om, at

vedkommende kan håndtere klassificerede informatio-

ner. Oplysninger om en ægtefælles eller samlevers ad-

færd og karakter kan også indgå i vurderingen.

INDHENTNINGSSTATION, NORDJYLLAND

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 4: Forsvarets Efterretningstjenestes årsberetning 2013-2014, fra forsvarsministeren

Forsvarets Efterretningstjeneste

METODER

Efterretningsarbejde

Fokus på videndeling

Målrettet informationshåndtering og videndeling er altafgørende for en vi-

densorganisation som FE. Efterretningsarbejde er et holdarbejde, som kræ-

ver, at medarbejderne er nysgerrige og opsøgende efter viden.

FE har de seneste år haft fokus på at opbygge en kultur, der fremmer sikker

videndeling på tværs af organisationen. Det er en væsentlig ændring i for-

hold til tidligere tiders lukkethed, hvor tjenestens medarbejdere alene fik de

informationer, som var absolut nødvendige for deres arbejde. Det såkaldte

”need to know”-princip er i dag afløst af mere intern åbenhed og behov for

at dele information, ”need to share”.

Som efterretningstjeneste har FE særlige

muligheder for at få adgang til relevante

informationer, der ikke er alment til-

gængelige, og som andre gerne vil holde

hemmelige. Det betyder dog ikke nød-

vendigvis, at FE kommer frem til andre

konklusioner eller vurderinger end dem,

som alene er baseret på åbne kilder. Vi be-

nytter forskellige metoder til at indhente

vores oplysninger på, såkaldte indhent-

ningsdiscipliner (se side 35-36).

Mulighederne for at indhente data er

helt centrale for vores virke og fremgår

af lovgrundlaget for FE. FE’s indhentning

er geografisk neutral, hvilket betyder, at

indhentningen kan ske fra en hvilken som

helst geografisk lokalitet, herunder Dan-

mark. Det afgørende er, at indhentningen

er rettet mod forhold i udlandet af betyd-

ning for Danmark og danske interesser.

Det er et vilkår for en udenrigsefterret-

ningstjeneste, at efterretningsarbejde

ofte kan blive opfattet som værende i strid

med lovgivningen i det land, hvor indhent-

ningen foregår eller er rettet imod, og

det samme kan være gældende for uden-

landsk efterretningsvirksomhed på dansk

grund.

FE har særlige metoder til analyse af de

oplysninger, som indhentes. Når FE mod-

tager en oplysning, skal den først valide-

res for at afgøre kildens pålidelighed og

kildens adgang til oplysningerne. Dernæst

vurderer vi oplysningens troværdighed

og sandsynligheden for, at det omtalte vil

ske. Dette afhænger både af kildens påli-

delighed, kildens adgang, oplysningernes

troværdighed, og hvordan oplysningerne

passer med vores erfaring og andre in-

formationer, vi har kendskab til fra både

åbne og lukkede kilder. På denne måde

omsættes den rå oplysning til en valideret

oplysning, der kan indgå i det videre ana-

lysearbejde og den endelige udarbejdelse

af efterretninger.

Som efterretningstjeneste er det kun mu-

ligt at varsle om fremtidige udviklinger på

grundlag af omhyggelig bearbejdning og

analyse af de indhentede oplysninger. Ef-

terretningsanalyse er dog ikke en eksakt

videnskab, og en vigtig del af varslingen er

derfor at gøre det helt klart for FE’s kun-

der, hvor sikre vi er i vores vurderinger.

Det gør vi ved at anvende en række faste

sandsynlighedsgrader.

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 4: Forsvarets Efterretningstjenestes årsberetning 2013-2014, fra forsvarsministeren

Forsvarets Efterretningstjeneste

Efterretningskredsløbet

Kunderne og deres behov er styrende for

FE’s indsamling og øvrige efterretningsar-

bejde, der kan illustreres i det såkaldte ef-

terretningskredsløb.

I efterretningskredsløbet bliver kundernes

behov omsat til konkrete, prioriterede ef-

terretningsbehov. På den baggrund be-

slutter FE, hvordan de efterspurgte oplys-

ninger skal indhentes. Derpå følger den

konkrete indsamling eller indhentning af

data, som efterfølgende bearbejdes og gø-

res anvendeligt til analyse og rapportering

tilbage til kunderne.

Det er vigtigt at understrege, at efterret-

ningskredsløbet er en stiliseret fremstilling

af den måde, vi arbejder på. Der er tale om

en dynamisk proces med en række sam-

menhængende og overlappende delpro-

cesser, hvor nye oplysninger og ændrede

behov hele tiden bringes i spil.

Samarbejde i operative teams

Efterretningsarbejdet er en holdindsats,

og FE arbejder i stigende grad med ope-

rative teams, der er dedikeret til FE’s vig-

tigste indsatsområder. De operative teams

er sammensat af specialister på tværs af

organisationen, der har til opgave at sørge

for, at efterretningskredsløbet på et be-

stemt indsatsområde virker bedst muligt

og løbende udvikles. Dialogen og koordi-

nationen mellem eksempelvis indhentere,

bearbejdere og analytikere er med til at

sikre, at FE skaffer de rette informationer

til at dække de højest prioriterede efter-

retningsbehov.

Identifikation af behov

Efterretningsprocessen begynder i tæt

dialog med FE’s kunder for at identificere

deres behov for viden. Disse overordnede

behov danner grundlag for FE’s efterret-

ningsbehov, som konkretiserer de spørgs-

mål, vi ønsker at besvare gennem ind-

samling eller indhentning af oplysninger.

Efterretningsbehovene prioriteres indbyr-

des, da der ikke er ressourcer til at lægge

lige meget vægt på alle områder.

Dataindsamling og filtrering

Dataindsamling er en kompliceret proces,

der kræver specialiseret teknisk viden in-

den for vidt forskellige teknologier. Vi skal

være i stand til at identificere, hvor den

viden eller kommunikation, der efterspør-

ges, er tilgængelig. Dertil kommer udfor-

dringen med at finde præcis den relevante

oplysning blandt meget store datamæng-

der. FE foretager derfor filtrering og fra-

sortering af det indhentede materiale, så

det er muligt at håndtere og arbejde med

materialet.

Udvælgelse og bearbejdning

Det potentielt relevante materiale bliver

yderligere sorteret og udvalgt, så kun det

mest relevante bliver tilgængeligt. Mate-

rialet er i stigende grad krypteret, hvorfor

arbejdet også forudsætter, at krypteringen

brydes, før det kan bruges. Derefter skal

det bearbejdes, herunder eventuelt over-

sættes.

Analyse og rapportering

Herfra kan analytikerne begynde at arbej-

de med materialet, identificere de mest

relevante informationer og validere dem.

Ofte består analysen i at samle mange

spredte oplysninger fra forskellige kilder

til et så samlet billede som muligt. Vi har

sjældent alle oplysninger. Analysearbejdet

fører på den måde til produkter til kunder

og partnere. Men det fører også typisk til

behov for ny viden, som igen kræver yder-

ligere indhentning.

EFTERRETNINGSKREDSLØBET

KUNDER

(BEHOV)

ÆR

KENNETH, OPERATIV TEAMLEDER

”FE er fuld af ambitiøse og dedikerede medarbejdere, som er specialister på hvert sit

område i efterretningskredsløbet. Mit arbejde består i at styrke samarbejdet mellem

disse medarbejdere om konkrete problemstillinger med FE’s prioritering for øje.”

JDE

SPRO

RBE

JDE

BEARBEJDNING

UDVÆLGELSE

SIN

GIN

ANALYSE

FILTRERING

T ’E

)/H

UMI

’E

REN

RAPPORTERING

DATAINDSAMLING

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 4: Forsvarets Efterretningstjenestes årsberetning 2013-2014, fra forsvarsministeren

Forsvarets Efterretningstjeneste

Indhentningsdiscipliner

Akademisk samarbejde

Det sidste led i efterretningskredsløbet be-

står af analyse og vurdering af de indhen-

tede oplysninger. Det kræver dygtige ana-

lytikere, der kan omsætte de væsentligste

oplysninger til efterretninger. I den forbin-

delse er det vigtigt, at FE ikke er isoleret fra

det arbejde, der foregår i tænketanke og

forskningsmiljøer. FE deltager derfor i sik-

kerhedspolitiske møder og konferencer, og

vi afholder sikkerhedspolitiske seminarer

med dele af det akademiske miljø.

FE har i snart 20 år afholdt forskellige se-

minarer, hvor vores analytikere kan drøfte

aktuelle sikkerhedspolitiske emner og

fremlægge egne vurderinger i en lukket

kreds af akademiske eksperter fra både

ind- og udland. Det foregår typisk med

indlæg og diskussion om et sikkerheds-

politisk emne, hvor deltagerne kan afprø-

ve forskellige fremtidsscenarier og hypo-

teser. I 2014 har FE blandt andet afholdt

seminarer om Iran samt terrorisme.

Analytikerne og de eksterne eksperter får

gennem det akademiske samarbejde ud-

viklet deres netværk, og det giver mulig-

hed for at opfange nye tendenser i forsk-

ningsverdenen.

FE er en såkaldt all-source efterretningstjeneste, der beskæftiger sig med alle typer af informationsindhentning. Særligt større lande

har ofte flere efterretningstjenester med hvert sit speciale inden for indhentning. I Danmark er alle indhentningsdiscipliner samlet i FE,

herunder opgaven som national elektronisk indhentningstjeneste.

Der er fordele og ulemper ved alle indhentningsdisciplinerne, som indgår i vores overvejelser om, hvilke indhentningsformer der skal

anvendes. En helt afgørende faktor er de risici, der er forbundet med brugen af indhentningsdisciplinerne. Overordnet set arbejder FE

med fire forskellige indhentningsdiscipliner:

OSINT

OSINT står for Open Source Intelligence, hvilket er ind-

samling af oplysninger fra åbne kilder, der typisk om-

fatter offentligt tilgængelig information fra internettet, trykte

medier, tv m.m. OSINT er dog langt mere end at læse nyheder

og bruge opslagsværker. Det drejer sig også i høj grad om avan-

ceret og systematisk indsamling af oplysninger fra blandt andet

internettet, eksempelvis kommunikation i åbne netfora. Dermed

grænser OSINT også som disciplin op til netværksindhentning.

Der er som udgangspunkt ikke særlige risici forbundet med at

bruge OSINT.

SIGINT

SIGINT står for Signals Intelligence, som er elektronisk

indhentning af forskellige typer af kommunikation som

dataoverførsler mellem computernetværk, telekommunikation

osv. Den elektroniske indhentning foregår for eksempel via satel-

litter. Kommunikationen indhentes, mens den er undervejs uden

at påvirke transmissionen, og uden at de berørte parter kan se, at

deres kommunikation opfanges.

SIGINT-indhentning er derved passiv og forbundet med en for-

holdsvis lav risiko set fra efterretningstjenestens side. SIGINT kræ-

ver store systemer til at behandle det indhentede materiale og er

teknisk komplekst. Det skyldes, at mængden af kommunikation

er stærkt stigende, samtidig med at der hele tiden udvikles nye

teknologier, som kommunikationen baserer sig på.

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 4: Forsvarets Efterretningstjenestes årsberetning 2013-2014, fra forsvarsministeren

Forsvarets Efterretningstjeneste

NETVÆRKSINDHENTNING

Netværksindhentning er også kendt som Compu-

ter Network Exploitation (CNE). Den er i familie med

SIGINT, da der er tale om elektronisk indhentning mod computer-

netværk. Denne indhentningsform kræver typisk, at man skaffer

sig adgang til lukkede netfora, it-systemer og computere, hvilket

kræver stor indsigt i it. Mange af de personer, der arbejder med

netværksindhentning, har derfor samme kompetencer som hackere.

Netværksindhentning efterlader altid visse spor, som andre efter-

følgende kan opdage. Der er dermed en vis risiko for, at aktivite-

terne bliver afdækket og indhentningen kompromitteret.

HUMINT

HUMINT står for Human Intelligence, altså menneskelig

efterretningsindhentning. Det vil grundlæggende sige,

at en person ansat i efterretningstjenesten, kaldet en føringsof-

ficer eller indhenter, skaffer oplysninger fra andre personer eller

kilder. Det gør føringsofficeren typisk ved at overtale kilden til at

videregive oplysninger, som det ikke var meningen, at vedkom-

mende skulle videregive.

HUMINT-indhentning kræver ofte direkte personlig involvering

fra efterretningstjenestens medarbejdere og/eller fra de kilder,

som skaffer oplysningerne. Det betyder, at der er personer, der

løber en konkret risiko for at blive afsløret og eventuelt personligt

komme i fare. Derfor er HUMINT-indhentning forbundet med en

betydelig risiko og er en indhentningsform, der kun anvendes, når

risici nøje er afvejet i forhold til de mulige gevinster.

”VIKTOR”, FØRINGSOFFICER

”Selv i forhold til de allernærmeste

venner og familie er det stærkt

begrænset, hvad der kan deles.

Der er højst tale om meget brede

penselstrøg. Det er noget, man

skal vænne sig til.”

INDHENTNINGSSTATION, AMAGER

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 4: Forsvarets Efterretningstjenestes årsberetning 2013-2014, fra forsvarsministeren

Forsvarets Efterretningstjeneste

Tredjelandsreglen

Den såkaldte tredjelandsregel går

ud på, at oplysninger fra én efter-

retningstjeneste til en anden ikke må

videregives til et tredjelands efterret-

ningstjeneste eller en tredje part for

den sags skyld. Reglen håndhæves

strengt af efterretningstjenesterne

for at undgå såkaldte falske bekræf-

telser, hvor forskellige versioner af

den samme oplysning fejlagtigt bliver

brugt til at bekræfte oplysningens

rigtighed. Et brud på tredjelandsreg-

len kan også være med til at afsløre

en efterretningstjenestes metoder og

kapaciteter.

Udenlandske partnere

UDENLANDSKE PARTNERE

FE kan som efterretningstjeneste i et lille land ikke

dække hele verden. Det er derfor afgørende at have et

PARTNEREN

tæt samarbejde med udenlandske sikkerheds- og efterretnings-

tjenester samt andre staters varslingstjenester for cybertrusler.

Det er ikke mindst nødvendigt, da de udviklinger og trusler, som

kan have betydning for Danmarks sikkerhed, ofte overskrider lan-

degrænser.

FE arbejder både bilateralt med andre efterretningstjenester og

deltager i multilaterale efterretningsmæssige samarbejder i NATO

og EU under hensyntagen til det danske EU-forsvarsforbehold.

Partnersamarbejdet handler først og fremmest om udveks-

ling af oplysninger og analyser, men kan også omfatte fælles

informationsindhentning og operationer. Det latinske udtryk quid

pro quo (noget for noget) bliver ofte brugt til at beskrive samar-

bejdet mellem efterretningstjenester, hvor udvekslingen af oplys-

ninger går begge veje. Der er med andre ord tale om en bytte-

handel, hvor FE videregiver oplysninger til en samarbejdspartner,

mod at partneren på samme vis stiller oplysninger til rådighed

for FE. Samarbejdet kan bidrage til nyttig viden om områder, hvor

FE’s efterretningsmæssige billede er mangelfuldt.

Da samarbejdet med udenlandske efterretningstjenester er en

væsentlig kilde til oplysninger, der bidrager til at dække FE’s efter-

retningsmæssige behov, kan partnersamarbejdet betragtes som

en selvstændig indhentningsform, der understøtter den indhent-

ning, FE selv foretager.

FE’s partnersamarbejde er opbygget over mange år og er baseret

på gensidig tillid og fortrolighed. Det er en central spilleregel, at

FE hverken be- eller afkræfter eksistensen af en samarbejdsrela-

tion, heller ikke over for andre udenlandske partnere. Hvis FE’s

samarbejdspartnere får det indtryk, at FE ikke kan opretholde den

fulde fortrolighed, vil konsekvensen typisk være, at relationen

skades. Det gælder ikke kun i forhold til den partner, der oplever

manglende diskretion, men også i forhold til FE’s øvrige partnere.

FE’s samarbejde med udenlandske partnere foregår inden for

rammerne af dansk lovgivning og Danmarks konventionsmæssige

forpligtelser. Vi må ikke bede andre landes efterretningstjenester

gøre noget, eller hjælpe med at gøre noget, som FE ikke selv må

gøre.

FE har interne regler for, hvornår personidentificerbare oplysnin-

ger kan videregives til en partner. FE videregiver ikke oplysninger,

hvis vi har konkret mistanke om, at de kan blive misbrugt til at

danne grundlag for drab, tortur eller anden grusom, umenneske-

lig eller nedværdigende behandling.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne fører blandt andet kontrol

med FE’s videregivelse af oplysninger om i Danmark hjemmehø-

rende fysiske og juridiske personer til udenlandske partnere. Se

mere om FE’s lovgrundlag på side 52-53.

INDHENTNINGSSTATION, NORDJYLLAND

Antenner fra indhentningsstationen ved Hjørring. Den hvide kuppel

er en radome, der er lavet af et særligt glas fiberstof, der holdes

oppe af lufttryk. Radomen beskytter antennerne mod vind og vejr

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 4: Forsvarets Efterretningstjenestes årsberetning 2013-2014, fra forsvarsministeren

Forsvarets Efterretningstjeneste

Produkter og kunder

Den efterretningsmæssige produktion til kunderne er en af FE’s

kerneopgaver, og den er det synlige resultat af hele FE’s efter-

retningsarbejde. Produkterne omfatter både skriftlige rapporter,

mundtlige briefinger og operative indsatser. Det er vores målsæt-

ning, at produkterne indeholder rettidige, relevante og trovær-

dige efterretninger af høj kvalitet.

Flere gange om ugen, og ofte også flere gange om dagen, sender

FE efterretningsrapporter til sine kunder. Modtagerne er hoved-

sageligt Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet

og PET, herunder CTA. Forsvaret og udsendte styrker er ligeledes

blandt FE’s hovedkunder. Derudover har Center for Cybersikker-

hed en række kunder, både private og offentlige, som det udfører

tilsyn for og leverer produkter til på cyberområdet.

FE’s produkter kan indgå som del af et beslutningsgrundlag, ek-

sempelvis for folketingsbeslutninger om indsættelse af danske

militære bidrag i forbindelse med internationale operationer. Pro-

dukterne bidrager også til at orientere den danske regering om

udviklinger i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed. FE

udarbejder forskellige skriftlige produkter såsom helt korte efter-

retningsvurderinger, mere detaljerede situations- og trusselsvur-

deringer og temasignaler om et givent emne. Derudover briefer

FE ministre, embedsmænd og soldater, der skal udsendes.

FE lægger vægt på at være i tæt dialog med kunderne på alle ni-

veauer. Det giver kunderne mulighed for at stille spørgsmål og

komme med ønsker til FE’s rapportering. Dialogen med kunderne

foregår direkte med de fagpersoner i FE, der har den specifikke

viden. Derudover gennemfører FE kundemøder, hvor samarbej-

det og prioriteringen af FE’s efterretningsmæssige fokusområder

drøftes. Kundernes behov er således afgørende for FE’s priorite-

ringer og bestemmende for efterretningskredsløbet (se side 32).

De fleste af FE’s produkter er klassificerede. Vi tilstræber at klas-

sificere produkterne lavest muligt for at sikre størst mulig anven-

delighed hos kunderne. FE udfærdiger også enkelte ikke-klassifi-

cerede situations- og trusselsvurderinger, som er tilgængelige på

FE’s hjemmeside.

Læs mere om FE’s og Center for Cybersikkerheds produkter på

hjemmesiderne: www.fe-ddis.dk og www.cfcs.dk.

SØREN, ANALYTIKER

”Vores udenrigs- og sikkerhedspolitik

bliver en gang imellem påvirket af

terrorisme. Mit arbejde handler

om at opnå en forståelse af, hvad

terrorgrupperne vil og kan, og bruge

den faglige indsigt til at give vores

beslutningstagere et oplyst grundlag

at træffe beslutninger på.”

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 4: Forsvarets Efterretningstjenestes årsberetning 2013-2014, fra forsvarsministeren

Forsvarets Efterretningstjeneste

FE i medierne

I de seneste år har der i Danmark og på globalt plan været en øget

debat om efterretningstjenesternes måde at arbejde på – og sær-

ligt hvilken betydning det har for den enkeltes privatliv. En af år-

sagerne til debatten er, at den tidligere efterretningsmedarbejder

Edward Snowden i 2013 lækkede oplysninger om den amerikan-

ske efterretningstjeneste NSA’s arbejdsmetoder. I den forbindelse

har der også været en del omtale og diskussion af FE’s arbejde.

NSA-lækagen har generelt givet anledning til mange spørgsmål og

sået tvivl om efterretningstjenesternes virke.

Det er helt afgørende, at der hos beslutningstagerne og blandt

borgerne er tillid til en efterretningstjeneste som FE og en tro på,

at FE løser sine opgaver inden for specifikke lovmæssige beføjel-

ser. Det kræver så stor åbenhed om vores arbejde som muligt.

FE har derfor flere gange kommenteret de danske mediers dæk-

ning af NSA-lækagen uden at gå på kompromis med de særlige

forhold og sikkerhedshensyn, der gælder for en efterretningstje-

neste. Vi har i den forbindelse søgt at uddybe en række forhold

om vores efterretningsmæssige opgaver. Det gælder blandt an-

det spørgsmål om deling af information med udenlandske samar-

bejdspartnere og FE’s indhentning af store datamængder i udlan-

det. Alt sker naturligvis i overensstemmelse med dansk lovgivning.

Center for Cybersikkerhed har en mere åben profil over for of-

fentligheden end den efterretningsmæssige del af FE. Centerets

arbejde med cybersikkerhed er primært af betydning for danske

myndigheder og virksomheder, hvilket forudsætter en langt mere

synlig og udadvendt rolle. På den baggrund bidrager og deltager

Center for Cybersikkerhed aktivt med sin specialviden i debatten

og bliver som nationalt kompetencecenter for cybersikkerhed

ofte citeret på området i de danske medier.

SANDAGERGÅRD, AMAGER

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 4: Forsvarets Efterretningstjenestes årsberetning 2013-2014, fra forsvarsministeren

Forsvarets Efterretningstjeneste

RAMMER

Ressourcer og medarbejdere

FE er en vidensorganisation, der løser mange typer opgaver inden

for en række specialiserede fagområder. Medarbejderne er afgø-

rende for, at FE kan løse sine opgaver, og der er brug for personer

med forskellige og ofte helt særlige kompetencer.

Der er i FE stor faglig spændvidde. Den største medarbejdergrup-

pe er akademikerne, som samlet udgør knapt halvdelen af de

ansatte. Gruppen af akademikere er steget gennem årene, i takt

med at FE har ændret sine opgaver og fokus. De militære med-

arbejdere udgør 13 procent, hvoraf godt halvdelen er officerer.

En betydelig gruppe af medarbejderne har en it- eller teknisk

uddannelse, mens andre medarbejdere udfører administra-

tive opgaver inden for økonomi, sekretærbistand og personale-

administration. Det afgørende er, at medarbejderne er gode til at

samarbejde og dele viden på tværs af fagligheder og på tværs af

organisationen, for at FE kan opnå de bedste resultater.

INDHENTNINGSSTATION, AMAGER

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 4: Forsvarets Efterretningstjenestes årsberetning 2013-2014, fra forsvarsministeren

Forsvarets Efterretningstjeneste

MEDARBEJDERE FORDELT PÅ FE’S OVERORDNEDE FOKUSOMRÅDER*

*Fordelingen er ikke sammenlignelig med den angivne fordeling i FE beretning 2011-2012 på grund af ny organisationsstruktur

UDDANNELSESMÆSSIG BAGGRUND

FE’s akademikere under kontorchefsniveau, i procent

Ingeniør

Statskundskab

Sprogstudier

Politiske og militærstrategiske emner

27 %

Cybertrusler

24 %

Terrorisme

19 %

Støtte til udsendte styrker

18 %

Masseødelæggelsesvåben

Militær Sikkerhed

(21%)

(14%)

(11%)

(6%)

(5%)

(4%)

(3%)

(2%)

Datalogi, it

Jura

Landestudier/områdestudier

Naturvidenskablige fag

Økonomi

Historie

Interna onal poli k

Sociologi, herunder religion

Journalist, Komm. videnskab

Antropologi

Bibliotekar

Cirka 2/3 af FE’s medarbejdere arbejder direkte med de efterret-

ningsmæssige opgaver, mens de øvrige arbejder med udviklings-

opgaver og støttefunktioner, ikke mindst i forhold til FE’s indhent-

ningssystemer.

FE’s bevilling på finansloven var i 2013 på 621 mio. kr. og i 2014

på 674 mio. kr. I 2015 er FE’s bevilling på 675 mio. kr. Stigningen

i 2014 og 2015 skyldes forsvarsforligets treårige engangsbevilling

på i alt 100 mio. kr. til samling af FE i et nyt domicil. Derudover

har partierne bag forsvarsforliget aftalt, at FE i 2015 tilføres yder-

ligere ca. 50 mio. kr. til finansiering af styrkelsen af FE’s indsats

mod terror.

FE bruger en væsentlig del af bevillingen til lønninger. Derudover

er der udgifter til almindelig drift af udstyr og bygninger. Især drif-

ten af den elektroniske indhentning er ressourcekrævende, lige-

som FE bruger ressourcer på løbende at udvikle sine indhentnings-

kapaciteter, så de er på højde med den teknologiske udvikling.

FE oplyser ikke konkrete tal for medarbejderstab, og hvor mange

ressourcer der bruges til almindelig drift. Forklaringen er, at de,

der truer Danmark og danske interesser, ikke skal have indblik i

omfanget af vores kapaciteter.

FE’s personalepolitik adskiller sig ikke fra de fleste andre virksom-

heders og organisationers. Vi ønsker at være en veldrevet og at-

traktiv arbejdsplads, der tiltrækker og fastholder de bedste med-

arbejdere. Både på det analytiske og på det teknologiske felt går

udviklingen rigtig stærkt, så forandring er en nødvendighed. Det

stiller krav til medarbejderne i FE, som ud over at besidde en stor

faglighed også skal være i stand til hurtigt at omstille sig til nye

opgaver og arbejdsmetoder.

Øvrige

(4%)

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 4: Forsvarets Efterretningstjenestes årsberetning 2013-2014, fra forsvarsministeren

Forsvarets Efterretningstjeneste

Medarbejdertyper

FE har mange forskellige typer af medarbejdere. Det kan være teknikere og it-kyndige medarbejdere til FE’s elektroniske indhentning

og sikkerhed, føringsofficerer med særlige kontaktskabende egenskaber, operative teamledere samt analytikere og bearbejdere med

forskellige specialer. Her følger en række eksempler på FE’s medarbejdertyper:

DEN ELEKTRONISKE INDHENTER

Elektronisk indhentning (SIGINT) er komplekst og kræ-

ver mange forskellige kompetencer. Den elektroniske

indhenter har typisk en teknisk baggrund som ingeniør, datalog,

matematiker, radio- eller it-tekniker mv. Der er tale om fagspeciali-

ster med et solidt kendskab til digital kommunikation, som blandt

andet står for løbende at udvikle og vedligeholde FE’s tekniske

indhentningskapaciteter. Det kan også være kryptologer, der kan

bryde krypteret kommunikation. Den elektroniske indhenter skal

være god til at spotte teknologiske trends.

NETVÆRKSINDHENTEREN OG -BESKYTTEREN

I FE er der flere måder at arbejde med it-netværk, både

for at skaffe efterretninger og for at forsvare systemer.

Netværksmedarbejderen har et dybt kendskab til internettets

struktur, computere, programmer og applikationer. I Center for

Cybersikkerhed arbejder eksempelvis malwareanalytikere med at

opdage og analysere ondsindede programkoder for at finde ud af,

hvem der står bag. Typisk har medarbejderne læst datalogi eller

andre it-relaterede fag, mens andre er mere eller mindre selv-

lærde personer med usædvanlig flair for it.

TELEINGENIØREN

I Center for Cybersikkerhed fører teleingeniører tilsyn

med informationssikkerhed og beredskab i telesekto-

ren. Det er en dynamisk opgave, som kræver et godt kendskab til

både telesektoren og eksisterende trusler mod telenettet. Telein-

geniøren skal derfor have overblik og evne til at arbejde på tværs

og opretholde en god dialog med telebranchen. Teleingeniøren

skal være i stand til konstant at vurdere nye trusler og risici. Typisk

har teleingeniøren en uddannelse som civilingeniør og har tidli-

gere arbejdet hos et teleselskab eller en leverandør af teleudstyr.

FØRINGSOFFICEREN

Føringsofficeren eller indhenteren skaffer oplysninger

fra menneskelige kilder, altså personer, som videregi-

ver ofte følsomme oplysninger til føringsofficeren. Føringsoffice-

ren skal være god til at få alle typer af mennesker i tale og til at

håndtere stress og uforudsete situationer. Man skal også være vil-

lig til at løbe en vis risiko, men uden at være dumdristig. Førings-

officerer kan have mange forskellige baggrunde. Mange har en

videregående uddannelse, men det afgørende er ens personlige

kvalifikationer.

TEAMLEDEREN

Efterretningsarbejdet er en holdindsats. Teamlederen

har som hovedopgave at bevare specialisternes fokus

på at nå de fælles mål. Det sker i en koordineret og prioriteret

rækkefølge, hvor teamlederen skal sikre, at den rette indhentning

dækker FE’s efterretningsbehov bedst muligt. Teamlederen har

oftest en lang videregående uddannelse kombineret med et godt

kendskab til efterretningskredsløbet og FE’s organisation.

BEARBEJDEREN

Bearbejderen kan typisk et eller flere fremmedsprog

på højeste niveau. Ud over gode sprogkundskaber skal

bearbejderen arbejde på tværs af de forskellige dele af efterret-

ningsprocessen og skal derfor kunne favne flere faglige verdener.

Bearbejderen skal være i stand til at overskue komplekse data,

forstå deres politiske og kulturelle sammenhæng og udvælge og

oversætte de relevante oplysninger til analytikerne. Typisk har

bearbejderen en lang videregående sproglig og/eller samfunds-

videnskabelig uddannelse.

ANALYTIKEREN

Analytikerens arbejdsområde er defineret geografisk

(eksempelvis Mellemøsten eller Rusland) eller emne-

mæssigt (eksempelvis terror- eller cybertrusler). Analytikeren skal

foruden et grundigt fagligt kendskab til sit område have forståelse

for indhentningens muligheder, blandt andet på det teknologiske

område, samt blik for nye efterretningsmæssige mål, der måtte

dukke op. Analytikeren har typisk en samfundsvidenskabelig eller

humanistisk akademisk uddannelse og har ofte også boet i og/el-

ler arbejdet med et bestemt område gennem længere tid.

”AYMAN”, BEARBEJDER

”Mit arbejde kræver, at man kender

sproget på modersmålsniveau, da der

kan være mange forskellige dialekter.

Jeg skal kunne beskrive situationer mel-

lem folk – også når der ikke bliver sagt

noget.”

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 4: Forsvarets Efterretningstjenestes årsberetning 2013-2014, fra forsvarsministeren

Forsvarets Efterretningstjeneste

Organisation

ELEKTRONISK

NETVÆRK

INDHENTNINGS-

KOORDINATION

FYSISK

INFORMATIONS- &

DATAHÅNDTERING

INDHENTNING

FE er overordnet organiseret i fire sektorer samt en juridisk afde-

ling og et ledelsessekretariat. Hver af de fire sektorer er opdelt i

en række afdelinger.

Indhentningssektoren

Sektoren har ansvaret for at indsamle informationer og stille dem

til rådighed for FE’s analytikere. Indhentningssektoren består af

fem afdelinger.

Analysesektoren

Sektoren har ansvaret for at bearbejde og analysere FE’s informa-

tioner og formidle dem som efterretninger til FE’s kunder. Analy-

sesektoren består af fire afdelinger.

Indhentningssektoren og Analysesektoren udgør tilsammen ker-

nen i det såkaldte efterretningskredsløb. Et nært samarbejde på

alle niveauer på tværs af de to sektorer foregår både uformelt og

formelt gennem operative teams mv.

Center for Cybersikkerhed

Centeret varetager opgaverne som national it-sikkerhedsmyndig-

hed, netsikkerhedstjeneste og kompetencecenter på cybersikker-

hedsområdet. Centeret varetager desuden FE’s kommunikations-

opgaver. Centeret udgør samtidig en sektor i FE og består af tre

afdelinger.

Udviklings- og Ressourcesektoren

Sektoren har ansvaret for FE’s udviklings- og driftsopgaver, her-

under teknisk drift og administration, samt for den militære sik-

kerhedsopgave. Udviklings- og Ressourcesektoren består af fire

afdelinger.

Juridisk afdeling

Afdelingen har ansvaret for de juridiske opgaver i FE, herunder

Center for Cybersikkerhed, og rådgiver blandt andet FE’s ledelse

om juridiske spørgsmål i forhold til lov om FE og lov om Center for

Cybersikkerhed.

Ledelsessekretariatet

Ledelsessekretariatet støtter chefen for FE og FE’s ledelsesgruppe.

Afdelingen varetager samtidig forbindelsen til og koordination af

samarbejdet med FE’s udenlandske samarbejdspartnere.

FE’s ledelsesgruppe består af chefen for FE og cheferne for hver

af de fire sektorer.

JURIDISK

AFDELING

TERROR-

ANALYSE

MELLEMØSTEN

& NORDAFRIKA

ANALYSE

STORMAGTER

& CYBER-

TRUSLER

ASIEN &

AFRIKA SYD

FOR SAHARA

CHEFEN

FOR

CENTER FOR

CYBER-

SIKKERHED

LEDELSES-

SEKRETARIATET

NET-

SIKKERHED

RÅDGIVNING &

TELE

POLICY

UDVIKLING

ADMINISTRATION

& SERVICE

UDVIKLING &

RESSOURCER

TEKNISK

DRIFT

MILITÆR

SIKKERHED

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 4: Forsvarets Efterretningstjenestes årsberetning 2013-2014, fra forsvarsministeren

Forsvarets Efterretningstjeneste

Lovgrundlag

Selvstændigt lovgrundlag for FE’s virksomhed

2014 var lovgivningsmæssigt et særligt år for FE. To nye selv-

stændige love regulerer nu vores virksomhed og opgaver: lov om

Forsvarets Efterretningstjeneste og lov om Center for Cybersik-

kerhed. Tidligere var FE’s virksomhed og opgaver reguleret af

en enkelt paragraf i forsvarsloven, af retningslinjer og direktiver

udstedt af Forsvarsministeriet samt af interne FE-direktiver. Med

den nye lovregulering er der skabt større åbenhed om FE’s opga-

ver, metoder og kontrollen med FE.

FE-loven

1. januar 2014 trådte lov om Forsvarets Efterretningstjeneste i

kraft (lov nr. 602 af 12. juni 2013), i daglig tale FE-loven. FE-lo-

ven beskriver i detaljer FE’s opgaver som Danmarks udenrigs- og

militære efterretningstjeneste, herunder opgaven som militær

sikkerhedstjeneste, og at FE gennem Center for Cybersikkerhed

varetager opgaven som Danmarks nationale it-sikkerhedsmyn-

dighed.

FE-loven bygger i al væsentlighed på Wendler Pedersen-udval-

gets betænkning og lovudkast fra februar 2012. Et bredt flertal i

Folketinget vedtog FE-loven i juni 2013.

De vigtigste elementer i FE-loven:

• En detaljeret beskrivelse af FE’s opgaver.

• Regler for FE’s indsamling og indhentning af oplysninger, elek-

tronisk såvel som fysisk.

• Regler for, hvornår og hvordan FE må behandle oplysninger om

danske statsborgere samt personer og virksomheder, der har

en nærmere tilknytning til Danmark. I FE-loven kaldet ”i Dan-

mark hjemmehørende fysiske og juridiske personer”.

• Regler for, hvornår FE må videregive oplysninger om i Danmark

hjemmehørende fysiske og juridiske personer samt retningslin-

jer for videregivelse af ikke-behandlede data, såkaldte rådata.

• Regler for, hvornår FE skal slette oplysninger om i Danmark

hjemmehørende fysiske og juridiske personer.

• Personer kan anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne

(tilsynet) om at undersøge, hvorvidt FE uberettiget behandler

oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske eller juridi-

ske personer.

• Etablering af tilsynet som en ny og uafhængig kontrolinstans,

der fører tilsyn med FE. Tilsynet kan kræve at få indsigt i enhver

oplysning og alt materiale, der kan være af betydning for ud-

øvelsen af kontrollen.

Der er på baggrund af FE-loven udarbejdet interne retningslinjer,

der sammen med undervisning af medarbejderne i FE-loven sik-

rer, at FE efterlever loven.

Lov om Center for Cybersikkerhed

Ved oprettelsen af Center for Cybersikkerhed i 2012 blev det be-

sluttet, at centerets virksomhed skulle reguleres ved lov, hvilket

også fremgår af FE-loven. I juni 2014 vedtog Folketinget lov om

Center for Cybersikkerhed (lov nr. 713 af 25. juni 2014) eller CFCS-

loven, der giver et samlet lovgrundlag for centeret. Loven trådte

i kraft 1. juli 2014.

De vigtigste elementer i CFCS-loven:

• Regler for Center for Cybersikkerheds behandling af personop-

lysninger, der sikrer, at centeret er omfattet af de centrale prin-

cipper i persondataloven, offentlighedsloven og forvaltnings-

loven.

• Regler for indsamling og behandling af data ved centerets net-

sikkerhedstjeneste, som har til opgave at opdage, analysere og

bidrage til at imødegå sikkerhedshændelser hos myndigheder

og virksomheder tilsluttet netsikkerhedstjenesten.

• Regler for myndigheders og virksomheders tilslutning til netsik-

kerhedstjenesten.

• Regler for opbevaring, sletning og videregivelse af data, der

stammer fra indgreb i meddelelseshemmeligheden i forbindel-

se med varetagelse af netsikkerhedstjenestens opgaver.

• Et styrket tilsyn med Center for Cybersikkerhed, idet tilsynsop-

gaven nu er placeret ved tilsynet.

FE har etableret en særlig compliance-funktion, der medvirker til,

at Center for Cybersikkerhed efterlever gældende love og regler

samt interne procedurer og relevante standarder. Som led i com-

pliance-funktionen underviser centerets jurister også nye med-

arbejdere i CFCS-loven og sikrer, at centerets interne procedurer

lever op til de krav, som følger af loven.

SANDAGERGÅRD, AMAGER

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 4: Forsvarets Efterretningstjenestes årsberetning 2013-2014, fra forsvarsministeren

Forsvarets Efterretningstjeneste

Kontrol med FE

Der føres på flere områder kontrol med, om FE overholder de

gældende regler, som efterretningstjenesten skal arbejde efter.

Forsvarsministeren har på regeringens vegne den overordnede

kontrol med FE. Derudover har Folketingets Udvalg vedrørende

Efterretningstjenesterne (i daglig tale Kontroludvalget) ført kon-

trol med efterretningstjenesterne siden 1988. Kontroludvalget

består af repræsentanter fra de fem største partier i Folketinget.

Ud over den parlamentariske kontrol er FE også underlagt bevil-

lingsmæssig kontrol, som Rigsrevisionen står for. Revisionen gen-

nemføres principielt på samme måde som revisionen af statens

øvrige regnskaber.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne

Tilsynet med Efterretningstjenesterne har siden januar 2014 ført

kontrol med Danmarks to efterretningstjenester: PET og FE. Tilsy-

net, der har erstattet det tidligere Wamberg-udvalg, udøver sine

funktioner selvstændigt og i fuld uafhængighed. Tilsynet har des-

uden siden juli 2014 ført kontrol med Center for Cybersikkerhed

og har erstattet det tidligere GovCERT-tilsyn.

Tilsynets virksomhed og opgaver er forskellige, afhængigt af om

tilsynet er rettet mod FE’s efterretningsmæssige virksomhed i

medfør af FE-loven eller mod Center for Cybersikkerheds virk-

somhed i medfør af CFCS-loven.

Tilsynets medlemmer er udpeget af regeringen og består af en

formand, der skal være landsdommer, og fire medlemmer, der

alle skal opfylde kriteriet om at nyde almindelig agtelse og tillid i

det danske samfund. Tilsynet har sit eget domicil, budget og se-

kretariat.

Tilsynet har også eget kontor hos FE, hvorfra det har adgang til

alle oplysninger, der kan være af betydning for dets virksomhed.

Tilsynet har i den forbindelse blandt andet modtaget detaljerede

beskrivelser af FE’s og Center for Cybersikkerheds it-systemer og

arbejdsprocesser, og medlemmerne er blevet undervist i de rele-

vante systemer, så de selv kan arbejde i systemerne med henblik

på at udføre den nødvendige kontrol. Tilsynet er løbende i kontakt

med tjenestens jurister, ligesom FE’s øvrige specialister deltager i

møderne med tilsynet efter behov. Tilsynets sekretariat anvender

gennemsnitligt to arbejdsdage om ugen i FE.

Tilsynet kan som led i sin virksomhed afgive udtalelser til FE

− det vil sige henstillinger, som FE forventes at følge. Tilsynet kan

dog ikke pålægge FE at ophøre med en given aktivitet. Hvis FE

helt undtagelsesvis skulle beslutte ikke at følge en henstilling fra

tilsynet, skal sagen forelægges for forsvarsministeren. Beslutter

ministeren ikke at følge henstillingen fra tilsynet, er regeringen

forpligtet til at orientere Folketingets Kontroludvalg. På den

måde sikres det, at der også er parlamentarisk kontrol med de

forhold, som tilsynet måtte opfatte som kritiske. Tilsynet skal også

underrette forsvarsministeren om forhold, som ministeren efter

tilsynets opfattelse bør have kenskab til.

Med det nye tilsyn er der sket en markant styrkelse af kontrollen

med FE’s indhentning, behandling og videregivelse af personop-

lysninger. Læs mere på tilsynets hjemmeside www.tet.dk, hvor

også tilsynets årlige redegørelser om dets virksomhed er offent-

liggjort.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne

Landsdommer Ulla Staal, Østre Landsret (formand)

Advokat Pernille Backhausen, Sirius Advokater

Professor Jørgen Grønnegaard Christensen, Aarhus Universitet

Direktør Adam Wolf, Danske Regioner

Bestyrelsesformand Erik Jacobsen, Roskilde Universitet

Tilsynets årsredegørelse 2014

”På baggrund af tilsynets kontroller med FE og tjenestens rettidige udarbejdelse af interne

retningslinjer og tilrettelæggelse af procedurer i overensstemmelse hermed er det tilsynets

vurdering, at FE har haft betydelig fokus på at sikre implementeringen af FE-loven.”

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 4: Forsvarets Efterretningstjenestes årsberetning 2013-2014, fra forsvarsministeren

Forsvarets Efterretningstjeneste

Fælles domicil

Langt de fleste medarbejdere er fysisk placeret i FE’s bygninger i

Kastellet og i et bygningskompleks på Amager, kaldet Sandager-

gård, samt i lokaler på Østerbro i København, hvor blandt andet

Center for Cybersikkerhed er placeret. Derudover har FE to ind-

hentningsstationer på henholdsvis Amager og i Nordjylland nær

Hjørring. FE har også medarbejdere, der arbejder i udlandet i kor-

tere eller længere perioder.

Den meget spredte placering af medarbejderne medfører både

store udgifter og er uhensigtsmæssig for samarbejdet på tværs i

organisationen. I forsvarsforliget 2013-2017 blev der afsat midler

til, at FE’s aktiviteter i københavnsområdet kan samles i ét domicil

for at styrke FE’s virksomhed.

FE har gennem en længere periode arbejdet sammen med For-

svarsministeriets Ejendomsstyrelse og Bygningsstyrelsen om at

finde et egnet sted at samle FE. Samling af tjenesten vil skabe

yderligere synergi mellem de forskellige opgaver, som FE løser. En

mere samlet placering vil gøre FE bedre til at løse sine opgaver og

udnytte ressourcerne effektivt.

FE blev i 1967 en selvstændig myndighed under

Forsvarsministeriet med hovedkvarter i Kastellet.

I 1971 blev Forsvarets Centralradio på Amager og

en række indhentningsstationer forskellige steder i

landet en del af FE. Det er et mål at samle FE i ét

fælles domicil.

FE har i dag disse arbejdssteder i Danmark:

•

Kastellet, København

•

Østbanegade/Holsteinsgade, København

•

Sandagergård, Amager

•

Indhentningsstation, Amager

•

Indhentningsstation, Hjørring i Nordjylland

GAMMELT UDSTYR FRA FE’S SAMLING

FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 4: Forsvarets Efterretningstjenestes årsberetning 2013-2014, fra forsvarsministeren

Forsvarets Efterretningstjeneste

Beretning udgivet oktober 2015

Design: Kontrapunkt

Fotos: CphCph

Oplag: 2.500

Trykkeri: PE offset

Kastellet 30

2100 København Ø

Telefon 33 32 55 66