FORSVARSMINISTERIET
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Forsvarsministeriet.
København, den 28. september 2015.
a.
Forsvarsministeriet orienterer hermed Finansudvalget om, at anskaffelse af selvbeskyttel-
sesudstyr til luftfartøjer, tiltrådt ved aktstykke 174 af 15. juni 2005, gennemføres med ændringer.
Anskaffelsesudgifterne reduceres fra ca. 296 mio. kr. til ca. 186 mio. kr..
b.
I henhold til aktstykke 174 af 15. juni 2005 omfatter projektet dels en opdatering af det eksi-
sterende elektroniske selvbeskyttelsesudstyr til flytyperne F-16 (kampfly) og C-130J-30 (transport-
fly), og dels en anskaffelse af supplerende selvbeskyttelsesudstyr til C-130J-30 og EH-101 (heli-
kopter) mod infrarøde og/eller radarbaserede trusler. I projektet indgår tillige følgeudgifter til test-
udstyr, uddannelse, reservedele samt evt. ekstern projektstøtte m.v. Projektet var oprindeligt på-
regnet med afløb i årene 2005 til 2009 med forbehold for usikkerheder givet endnu ikke indgåede
kontrakter.
Langt størstedelen af anskaffelsen er gennemført, og der udestår en færdiggørelse af anskaffelsen
for ca. 8 mio. kr. i 2015. Det forventes, at selvbeskyttelsesudstyret vil være i fuld operativ brug se-
nest i 2016, som også oplyst på § 12.13.04. Materielanskaffelser på finansloven for 2015.
Forsinkelsen af anskaffelsen skyldes en kombination af et ændret anskaffelsesforløb fsva. anskaf-
felse af supplerende selvbeskyttelsesudstyr, og en forsinkelse af opdateringerne af det eksisteren-
de selvbeskyttelsesudstyr.
Opdatering af eksisterende selvbeskyttelsesudstyr er fokuseret omkring en opdatering af hardware
og software til jammere (radiosender, der kan forstyrre elektriske impulser). Opdateringen er gen-
nemført i to faser, hvoraf den sidste fase, som omhandler opdatering af software, sker i samarbej-
de med Norge. Softwareopdateringen er afsluttet primo 2015.
Anskaffelse af supplerende selvbeskyttelsesudstyr blev fokuseret omkring anskaffelse af Directed
Infra Red Counter Measures (DIRCM), som er retningsbestemt selvbeskyttelse mod infrarøde trus-
ler. Indledningsvist konstateredes utilstrækkelig teknisk modenhedsgrad i tilgængeligt udstyr på
markedet og efterfølgende konstateredes eksportrestriktioner for denne type udstyr. Forsvarsmini-
steriet kan oplyse, at anskaffelsen af supplerende selvbeskyttelsesudstyr på den baggrund blev
begrænset til den planlagte anskaffelse af selvbeskyttelsesudstyr til opbygning af EH-101 helikop-
terne i Taktisk Troppe Transport-rollen (TTT) i samarbejde med Terma A/S. Denne del af projektet
blev afsluttet medio 2014. Dette har betydet, at anskaffelsesudgifterne er blevet reduceret i forhold
til det oprindeligt anslåede fra ca. 296 mio kr. til ca. 186 mio kr. (PN2005).
Bevilling til en evt. senere anskaffelse af Directed Infra Red Counter Measures (DIRCM) vil blive
søgt ved et nyt aktstykke.
Væsentlige ændringer i aktstykkets udgifter og -afløb fremgår af oversigten herunder:
Mio. kr. (PN2005)
Aktstykke 174 af 15. juni 2005
Justeret plan
ca. 28
29,5
ca. 51
15,8
ca. 84
30,4
ca. 92
0,0
Finansår
2005
2006
2007
2008