Kære forsvarsminister samt forsvarsudvalg
Tak for svar af 27. okt. 2015 på spørgsmål nummer 100. Jeg tillader mig at stille et par opfølgende
spørgsmål samt kommentere nogle af de punkter forsvarsministeren nævner i sit svar.
Forsvarsministeren vurderer, at rapporten om trusselsniveauet i Irak ” […]
synes at lægge til
grund, at der må være en nøje sammenhæng mellem beløbsstørrelserne i forsvarets særlige
erstatnings- og godtgørelsesordning og den konkrete udvikling i trusselsniveauet i en given
mission.” Jeg vil hertil oplyse, at min rapport er skrevet som en undersøgelse af trusselsniveauet
på foregående missioner op til erstatningsfordoblingen træder i kraft i 2007. Der fokuseres på
Irakmissionerne, da staten og herunder forsvaret har udsendt et stort antal personer til disse
missioner. Jeg har ikke kendskab til større eller mere risikofyldte missioner, hvor der udsendes
et betydeligt antal personer i perioden op til erstatningsfordoblingen. Derfor var det nærliggende
at fokusere på Irakmissionerne.
Forsvarsministeren anfører, at der ingen sammenhæng mellem trusselsniveauet på Irakmissionerne og
forsvarets særlige erstatnings- og godtgørelsesordning, da den fordobles i 2007. Denne
erstatningsordning vedrører adskillelige tilskadekomne samt omkomne soldater fra Irakmissioner i
perioden 2003-2007, så hvorfor er trusselsniveauet på
Irakmissionerne uvæsentligt eller irrelevant set i
forhold til, hvornår erstatningsfordoblingen træder i kraft? Hvordan hænger det sammen med, at
forsvarsministeren skriver, at soldater sendes på farligere internationale missioner? Mener
forsvarsministeren, at Irakmissionerne ikke farlige i forhold til risici for tilskadekomst og død? I så fald
står dette i kontrast til forsvarets efterretningstjenestes vurderinger af det danske missionsområde i Irak,
hvilket fremgår deres rapporter fra perioden 2004-2007.
Forsvarsministeren skriver endvidere, at fordoblingen ikke var baseret på en kortvarig eller
midlertidig forhøjet trussel i en enkeltstående mission. Irakmissionerne omfattede ikke en enkelt
mission, men i alt 10 missioner af seks måneder varighed per mission. Det høje trusselsniveau
var tilstedeværende i tre til fire år i perioden 2003(4)-2007 i Irak i det danske missionsområde.
Definerer forsvarsministeren denne periode som en kort periode? Anser forsvarsministeren dette
tidsrum som en periode med midlertidig forhøjet trusselsniveau?
På den ene side anfører forsvarsministeren, ”at danske soldater udsendt til internationale
operationer var undergivet et højere trusselsniveau end tidligere tiders udsendelser”, hvilket er
afgørende for, at erstatningsordningen fordobles. På den anden side afviser forsvarsministeren,
at der er en sammenhæng mellem trusselsniveauet på Irakmissionerne samt fordobling af
erstatning. Bør der ikke være en reel sammenhæng mellem det aktuelle trusselsniveau og den
erstatningsordning man som udsendt er underlagt, når forsvarsministeriets hovedargument for at
fordoble erstatningen hviler på højere risiko for tilskadekomst og død?
Fordoblingen af erstatning er ifølge forsvarsministeren ”baseret på en overordnet betragtning.”
Hvad ligger til grund for denne overordnede betragtning? Er det muligt at få aktindsigt i denne
betragtning? Indgik Irakmissionerne i den overordnede betragtning? Hvis ja, hvordan? Hvis
ikke, hvorfor indgik de ikke i den overordnede betragtning?
Jeg har stor forståelse for, at det kan være vanskeligt at udfærdige en erstatningsordning, der tilgodeser
alle på lige vilkår. Men i forhold til Irakmissionernes varighed og set i forhold til, hvor meget
mandskab, der blev udsendt er det måske relevant at vurdere, om erstatningsordningen fra denne
periode harmonerer med de erstatningsvilkår man som udsendt var underlagt. Forsvarsministeren
nævner, at “uanset det valgte tidspunkt, må der forventes at være personer, der netop falder udenfor, og
derfor vil opfatte skæringsdatoen som urimelig.” Er det
ikke er rimeligt og retfærdigt, at dem som
kommer til skade eller dør i tjeneste for landet kompenseres på lige vilkår, så folk netop ikke ”falder
udenfor”? Er det ikke mest hensigtsmæssigt, at erstatningsordningen kompenserer så præcist som
muligt i forhold til de faktiske forhold?
Venlig hilsen
Andreas Feuerbach