Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
11. august 2016
Folketingets Forsvarsudvalg har efter ønske fra Rasmus Jarlov den 14. juli 2016 stillet føl-
gende spørgsmål til besvarelse på kommende samråd:
Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang myndighederne og ministeren har reageret på
den nu afdøde Kirsten Kraghs henvendelser for at få hjælp til sin søn, og hvilken behandling
veteranen Lars Kragh har modtaget?
I forbindelse med samrådet den 19. august 2016, vil jeg selvfølgelig søge at give et så de-
taljeret svar som muligt. Jeg gør dog opmærksom på, at der i den ulykkelige sag er en ræk-
ke personoplysninger, som jeg inden for persondatalovens rammer ikke vil kunne videregi-
ve. Der er dog inden for lovgivningens rammer mulighed for at videregive visse fortrolige
oplysninger til Folketingsudvalg. Derfor vil personoplysningerne i sagen inden samrådet blive
vurderet konkret, så mest muligt kan videregives til jer.
Med venlig hilsen
Peter Christensen
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200